Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer
|
|
- Hilmar Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøprojekt Nr Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer Dan Hoffmeyer DELTA Akustik & Vibration
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 7 SUMMARY AND CONCLUSION 9 1 BAGGRUND SF 6 SOM GASFYLDNING I LYDISOLERENDE TERMORUDER PROJEKTETS FORMÅL OG AFGRÆNSNING VINDUERS OPBYGNING OG LYDISOLERENDE EGENSKABER Ruder og vinduer Lydisolation måling og vurdering 13 2 MÅL FOR UDVIKLING AF ALTERNATIVER TIL BRUG AF SF 6 I LYDISOLERENDE VINDUER VURDERING AF DAGENS BRUG AF SF Brug af SF Rude- og vinduestyper Typer af støjkilder og krav til vinduer ANALYSE AF PROBLEMSTILLING, OMFANG OG BEHOV FØRSTE FORSØGSSERIE EFFEKT AF BRUG AF SF Rude- og vinduestyper Laboratoriemålinger målefaciliteter, målemetode og montage Måleprogram Måleresultater Vurdering af måleresultater OPSUMMERING MÅL FOR LYDISOLATION Almindelige vinduer moderate krav til lydisolation Specielle vinduer høje krav til lydisolation 33 3 ANALYSE OG TEST AF ALTERNATIVER TIL BRUG AF SF 6 I LYDISOLERENDE VINDUER VURDERING AF MULIGE ALTERNATIVER Almindelige vinduer moderate krav til lydisolation Specielle vinduer høje krav til lydisolation ANDEN FORSØGSSERIE ALTERNATIVER TIL BRUG AF SF Vindues- og rudetyper Måleprogram vindue af træ Måleresultater vindue af træ Vurdering af måleresultater vindue af træ Måleprogram vindue af aluminium Måleresultater vindue af aluminium Vurdering af måleresultater vindue af aluminium 3.3 OPSUMMERING ANALYSE OG TEST AF ALTERNATIVER Almindelige vinduer Specielle vinduer 61 4 EKSEMPLER PÅ MULIGE ALTERNATIVER TIL BRUG AF SF 6 I LYDISOLERENDE VINDUER 63 3
4 4.1 MULIGE ALTERNATIVER BYGGE- OG ENERGITEKNISK VURDERING ØKONOMISK VURDERING MULIGE ALTERNATIVER TIL BRUG AF SF 6 ALMINDELIGE VINDUER MODERATE KRAV TIL LYDISOLATION Vejtrafikstøj Togstøj MULIGE ALTERNATIVER TIL BRUG AF SF 6. SPECIELLE VINDUER HØJE KRAV TIL LYDISOLATION Vejtrafikstøj Togstøj 67 5 KONKLUSION 69 6 REFERENCER 71 Bilag A Måleresultater fra første forsøgsserie 73 Bilag B Måleresultater fra anden forsøgsserie. Vindue af træ. 91 Bilag C Måleresultater fra anden forsøgsserie. Vindue af aluminium
5 Forord I forbindelse med ønsket om at styrke udviklingen og afsætningen af renere produkter, herunder udvikling af alternativer til de kraftige drivhusgasser, er der under Miljøstyrelsens Udviklingsordning under Program for renere produkter mv. igangsat projektet Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer. Projektrapporten redegør for den gennemførte analyse og test af alternativer til brug af SF 6 i lydisolerende termoruder. Projektet er udført af DELTA Akustik & Vibration i samarbejde med Teknologisk Institut, Byggekomponenter. Peter B. Vestergaard fra Teknologisk Institut, Byggekomponenter i Århus har gennemført den indledende kortlægning og derudover medvirket ved analyse og vurdering af alternativer. Dan Brøsted Pedersen, Henrik S. Olesen og Erik Miranda, DELTA Akustik & Vibration i Århus, har udført målingerne af lydisolation i projektets to forsøgsserier. Rapporten er udarbejdet af Dan Hoffmeyer, DELTA Akustik & Vibration i Lyngby. Til projektet har der været knyttet en følgegruppe, hvis deltagere alle har bidraget til projektets gennemførelse. Følgegruppen bestod af: Frank Jensen, Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret Erik Aggerholm, Rationel Vinduer A/S udpeget af Vinduesproducenternes SamarbejdsOrganisation: VSO Carl Axel Lorentzen, Pilkington Danmark A/S udpeget af Glasindustrien: GS Birgit Rasmussen, VELUX A/S Følgende leverandører af ruder og vinduer har velvilligt stillet prøveemner mv. til rådighed for projektet: SCANGLAS A/S: Pilkington Danmark A/S: GK GLAS A/S: Arcotec: VELTERM A/S: Rationel Vinduer A/S: H S Hansens Fabrikker A/S: Ruder Ruder Ruder TPS rude Gaspåfyldning Vinduer af træ Vinduer af aluminium 5
6 6
7 Sammenfatning og konklusion Rapporten omhandler projektet Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer under Miljøstyrelsens Udviklingsordning under Program for renere produkter mv. SF 6 er en kraftig drivhusgas, som på sigt er uønsket. Langt det største forbrug i Danmark er til lydisolerende vinduer. Projektet skal anvise alternative løsninger til anvendelse af SF 6 i lydisolerende vinduer med samme lydisolerende effekt. Rapporten beskriver indledningsvis projektets baggrund og giver en kort introduktion til opbygning af ruder og vinduer samt måling og vurdering af lydisolation. Projektets første del omfatter fastlæggelse af målene for udvikling af alternativer til brug af SF 6 i lydisolerende vinduer. På baggrund af en vurdering af dagens forbrug af SF 6, en analyse af problemstilling, omfang og behov og projektets første forsøgsserie opsummeres målene for udvikling af alternativer. Der skelnes her mellem almindelige vinduer med moderate krav til lydisolation og specielle vinduer med høje krav til lydisolation samt mellem lydisolation mod vejtrafikstøj i byområder og lydisolation mod støj fra tog med høj hastighed. Den anden del af projektet omfatter analyse og test af alternativer til brug af SF 6 i lydisolerende vinduer. Resultaterne viser, at flere af de ved analysen udvalgte mulige ændringer af rudetyper opfylder den opstillede målsætning for lydisolationen. De mest omfattende ændringer er dem, der indgår for at opfylde kravene til lydisolation mod togstøj for specielle vinduer med høje lydkrav. Endelig opsummeres en række eksempler på mulige alternativer til brug af SF 6 sammen med en overordnet bygge- og energiteknisk samt økonomisk vurdering af de udvalgte rudetyper. Rapporten konkluderer på baggrund af den gennemførte analyse og afprøvning af udvalgte, realistiske løsninger for relevante vindues- og rudetyper, at det med forholdsvis enkle tekniske midler er muligt at substituere anvendelsen af SF 6 i lydisolerende vinduer gennem ændringer af rudeopbygningen. 7
8 8
9 Summary and Conclusion This report presents the results of the project "Substitution of SF 6 in soundinsulating windows under the development programme of the Danish Environmental Protection Agency "Programme on Cleaner Products". SF 6 is a potent greenhouse gas, which is non-desirable. By far the largest consumption of SF 6 in Denmark is for sound-insulating windows. It is the aim of this project to identify alternative solutions to the use of SF 6 in sound-insulating windows, with the same sound-insulating effect. By way of introduction, the report describes the background of the project and gives a short introduction to the construction of glazing and windows, as well as measurement and rating of the sound insulation. The first part of the project includes determination of the aims for development of alternatives to the use of SF 6 in sound-insulating windows. On the basis of an overview of the present consumption of SF 6, an analysis of the problem, extent, and needs are summarised. The first test series of the project, and the aims for development of alternatives are also summarised. There is a distinction here between ordinary windows with moderate requirements for sound insulation and special windows with high requirements for sound insulation. There is also a distinction between sound insulation against road traffic noise in residential areas and sound insulation against noise from normal trains at high speed. The second part of the project includes analyses and tests of alternatives to the use of SF 6 in sound-insulating windows. The results indicate that several of the possible changes in glazing type selected fulfil the aims for sound insulation. The most comprehensive changes are those which are included to fulfil the requirements on sound insulation against noise from trains and for special windows with high requirements. Finally, a number of examples of possible alternatives to the use of SF 6 are summarised, together with a general building, energy and financial evaluation of the glazing types selected. On the background of the analyses and testing of selected realistic solutions for relevant window and glazing types, it is concluded that, with relatively simple technical means, it is possible to substitute the use of SF 6 in soundinsulating windows through changes in the glazing construction. 9
10 1
11 1 Baggrund 1.1 SF 6 som gasfyldning i lydisolerende termoruder SF 6 (svovlhexafluorid) er en tung gas, der bl.a. alene eller i kombination med andre gasarter anvendes som gasfyldning i lydisolerende termoruder. Fyldning med en gas, der er tungere end luft, bevirker, at visse termorudetyper får en ikke uvæsentlig forøgelse af lydisolationen i mellemfrekvensområdet. Forøgelsen af lydisolationen kan tilskrives, at lydhastigheden i den tunge gas er væsentligt lavere end i atmosfærisk luft. SF 6 benyttes udelukkende med det formål at forøge lydisolationen. En uddybende beskrivelse af 2-lags termoruders lydisolation, herunder indflydelse af gasfyldning i termoruders hulrum, findes i Lydteknisk Instituts rapport om optimering af lydisolation for 2-lags termoruder [1], der også henviser til en række yderligere referencer om emnet. SF 6 er en kraftig drivhusgas, der indtil for nylig ikke har været at finde i naturen. SF 6 er således et kunstigt fremstillet stof, der antager gasform ved normale temperaturer og atmosfæretryk. SF 6 er medtaget på de Forenede Nationers klimakonventions Kyoto protokols liste over drivhusgasser, som landene er forpligtet til at reducere brugen af, samt på Miljøstyrelsens liste over 1 stoffer, som er uønskede på sigt. Det fremgår af den af Teknologisk Institut Energi for Miljøstyrelsen udarbejdede slutrapport om erstatning af kraftige drivhusgasser [2] tillige, at glasindustrien med et 1997-forbrug ifølge Miljøstyrelsens oplysninger på 7,2 tons SF 6 var langt det største forbrugsområde i Danmark. Rapporten anbefalede på denne baggrund igangsætning af det nu afsluttede projekt om substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer. I forbindelse med ønsket om at substituere denne drivhusgas med andre løsninger blev udvikling og information om alternative rudetyper til lydisolerende vinduer anset for nødvendigt. De alternative rudetyper skulle honorere de samme krav til lydisolation, som opfyldes med SF 6 -gasfyldning. Udvikling og test skulle tage udgangspunkt i den aktuelle anvendelse af SF 6 i termoruder, dvs. i hvilke rudetyper, i hvilke vindueskonstruktioner og for hvilke typer af udendørs støj der anvendes SF 6 -fyldning. Typen af trafikstøjkilde ansås for vigtig, idet DELTA vurderede, at der i en del tilfælde med almindelig vejtrafikstøj ikke blev opnået den store effekt ved at benytte SF 6 -fyldning i termoruder, mens der i andre tilfælde, som f.eks. ved lydisolering mod tog- og flystøj, kunne fås en ikke ubetydelig reduktion af støjen. Vurderingen byggede bl.a. på de i Lydteknisk Instituts rapport om optimering af vinduers lydisolation [3] anførte måleresultater for ruder med og uden SF 6 - fyldning monteret i forskellige vindueskonstruktioner. 11
12 Substitutionen af SF 6 vurderedes at kunne ske enten i form af alternative gasfyldninger eller hvilket umiddelbart ansås for mere sandsynligt ved at der blev ændret på andre parametre ved termoruders opbygning. 1.2 Projektets formål og afgrænsning SF 6 er en kraftig drivhusgas, som på sigt er uønsket. Langt det største forbrug i Danmark er til lydisolerende vinduer. Projektets formål er at udvikle samt formidle viden om alternative rudekonstruktioner, hvor der uden brug af SF 6 kan opnås samme lydisolerende effekt. Den foreliggende rapport omhandler lydisolerende vinduer med termoruder. Der er taget udgangspunkt i 2-lags termoruder, og hovedvægten i løsningerne er ligeledes lagt på 2-lags termoruder. Projektet omfatter ikke koblede vinduer, vinduer med forsatsrammer mv. 1.3 Vinduers opbygning og lydisolerende egenskaber Som en del af projektets baggrund gives i det følgende kombineret med forklaringer af rapportens terminologi en kort introduktion til den baggrundsviden om f.eks. opbygning af ruder og vinduer samt måling og vurdering af lydisolation, som der ikke er redegjort nærmere for i rapporten. Supplerende oplysninger kan f.eks. findes i [1] og [3] Ruder og vinduer Et vindue eller en vindueskonstruktion omfatter flere delkomponenter, herunder ruden (glaskonstruktionen), karmen og rammen, tætningslister samt beslag. Ved et lydisolerende vindue forstås en vindueskonstruktion, hvor det ved valg af delkomponenterne, herunder specielt ruden, er tilstræbt at opnå en væsentligt højere lydisolation for det samlede vindue end det, der fås for et vindue, hvor der ikke stilles krav til lydisolationen. Med SF 6 i lydisolerende vinduer menes, at der i den i vinduet anvendte termorudes hulrum er påfyldt gasarten SF 6. En 2-lags termorude består af to lag glas adskilt af et forseglet hulrum, se også Lydteknisk Institut Rapport nr. 113 [1]. Normalt samles og forsegles de to glaslag med en dobbelt forsegling af butylmasse mellem afstandsprofil af metal (oftest aluminium eller galvaniseret stål) og glasset og polysulfid eller polyurethan som slutforsegling. Hulrummet mellem glassene kan påfyldes forskellige gasarter som f.eks. SF 6 eller Argon. Ét eller begge rudens glaslag kan være udført som et laminat, dvs. af to lag glas, der er lamineret sammen med et lamineringsmateriale. Der skelnes her 12
13 mellem støbelaminater og folielaminater. Folielaminater anvendes primært til laminering af sikkerhedshensyn, her benævnt almindelig sikkerhedsfolie, men omfatter også folier med specielt gode lydmæssige egenskaber. Disse benævnes i det følgende lydfolier. Det laminerede glas anbringes normalt ved rudens indvendige side af hensyn til at sikre optimale lydisolerende egenskaber også ved lave udendørs temperaturer. Ved angivelse af en termorudes opbygning (rudetype) benyttes følgende terminologi (mål i mm): glastykkelse-hulrum-glastykkelse f.eks for en termorude med to 4 mm glas adskilt af et 12 mm hulrum. Ved beskrivelse af støbelaminater angives tykkelserne af de to lag glas og lamineringsmaterialet: glas/lamineringsmateriale/glas f.eks. 4/1.5/4 for et ca. 9 mm støbelaminat af to 4 mm glas omkring ca. 1,5 mm lamineringssmateriale. For folielaminater angives derimod tykkelserne af de to lag glas efterfulgt af et punktum og antallet af folielag. Hvert folielag er normalt ca.,38 mm tykt. I projektets rudetyper kan der dels være tale om et almindeligt sikkerhedslaminat af PVB, dels om specielle lydlaminater. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er dette anført i forbindelse med rudebeskrivelsen: (sg) betyder her lydlaminat fra glasfabrikanten SCANGLAS (Saint-Gobain), mens (pi) betyder lydlaminat fra glasfabrikanten Pilkington: glasglas.antal folielag f.eks om to 4 mm glas med et enkelt lag almindeligt sikkerhedsfolie imellem eller 44.2 (pi) om to 4 mm glas med to lag lydfolie fra Pilkington imellem. Der er i projektet anvendt hulrumsfyldninger af atmosfærisk luft eller rene gasarter som Argon eller SF 6, men ikke kombinationer/blandinger. Ved SF 6 - fyldning forstås således, at der tilnærmelsesvist er 1% SF 6 i rudens hulrum. Argon er p.t. af hensyn til varmeisolering den foretrukne hulrumsfyldning, og det er derfor valgt, at ruder med Argon i projektet optræder uden yderligere angivelse af gasart. For øvrige gasarter, incl. atmosfærisk luft, angives hulrumsfyldningen i tekst efter rudebetegnelsen. De til projektet leverede eller påfyldte ruders gasfyldninger har ikke konsekvent kunnet kontrolleres inden for projektets rammer. Ved en almindelig termolydrude forstås her en termorude, hvor lydisolationen er opnået ved enkle foranstaltninger som asymmetri med hensyn til glastykkelserne samt evt. påfyldning af SF 6. Som eksempel på en almindelig termolydrude kan nævnes SF Lydisolation måling og vurdering Vinduers eller ruders lydisolation måles som reduktionstal pr. 1/3 oktav. Målingerne udføres normalt som laboratoriemålinger, jf. standarden DS/EN ISO 13
14 1-3 [4], men det er også muligt at eftervise et vindues eller en facades lydisolation ved en kontrolmåling i byggeriet. De målte reduktionstal pr. 1/3 oktav præsenteres ofte grafisk som funktion af frekvensen. Herudover findes der en række enkelttalsværdier, der beskriver lydisolationen ved et enkelt tal. Den mest anvendte enkelttalsværdi for laboratoriemålinger er R w -værdien (for feltmålinger benyttes R w ), der beregnes ved sammenligning af kurven med en referencekurve, jf. standarden DS/EN ISO [5]. Til R W -værdien er der knyttet de spektrale korrektionsled C og C tr. Summen af R w og C tr benævnes ofte R A,tr (trafikstøjreduktionstallet). Med R A,tr kan man på en simpel måde beregne forskellen mellem det A-vægtede støjniveau ude og inde for et såkaldt generaliseret vejtrafikstøjspektrum (bytrafik mv.). Det forudsættes, at lydtransmission sker gennem vinduet. R A,tr tager i meget højere grad end R w -værdien højde for lydisolationen i den lave del af frekvensområdet. Efter samme principper er også enkelttalsværdien, R A,tr,s,A5 defineret. Denne størrelse beregnes for et støjspektrum svarende til normal jernbanetrafik ved høje hastigheder, som er beskrevet i Nordtest Metode NT_ACOU 61 [6].R A,tr,s,A5 -værdien er i modsætning til R A,tr -værdien for vejtrafikstøj primært bestemt af størrelsen af reduktionstallene i mellemfrekvensområdet. Det skal bemærkes, at hverken reduktionstallet pr. 1/3 oktav eller de beskrevne enkelttalsværdier er direkte mål for forskellen mellem støjniveauet ude og inde. Ud over de benyttede mål for lydisolationen bestemmes niveaudifferensen af vinduernes areal samt andre parametre. Alle enkelttalsværdier i rapporten er beregnet for frekvensområdet 1 Hz til 31 Hz. Værdierne er kun defineret som hele tal i db, men angives i denne rapport supplerende med én decimal (f.eks. R A,tr 35 / 34,8 db) af hensyn til sammenligning af måleresultaterne, der ofte kun udviser meget små forskelle i enkelttalsværdierne. Ved sammenligning af værdier i hele tal og i decimaltal fremgår det, at R w -værdien altid afrundes nedad, mens de øvrige værdier afrundes normalt. Vedrørende termoruders og vinduers reduktionstalskurvers forløb henvises til [1] og [3]. Her skal blot nævnes nogle få forhold af betydning for vurderingen af projektets måleresultater. Reduktionstalskurver for termoruder eller vinduer med termoruder vil stort set altid have to tydelige dyk. Det ene forekommer i den lave del af frekvensområdet og kan tilskrives grundresonansfrekvensen for rudeopbygningen, mens det andet forekommer i den høje del af frekvensområdet og skyldes koincidenseffekter for rudens glaslag (sammenfald af udbredelseshastighed i luft og glaslag). Effekten af at fylde rudens hulrum med SF 6 vil ofte være en forøgelse af reduktionstallet i området mellem disse to dyk. Herudover kan der i visse tilfælde være en tendens til, at resonansdykket forværres af SF 6 -fyldningen. 14
15 2 Mål for udvikling af alternativer til brug af SF 6 i lydisolerende vinduer 2.1 Vurdering af dagens brug af SF 6 Som en del af projektet har Peter B. Vestergaard, Teknologisk Institut, Byggekomponenter, foretaget en indledende kortlægning af anvendelsen af ruder med SF 6 -fyldning i Danmark. Formålet var at afklare, i hvilket omfang der var anvendt SF 6 i gasfyldte termoruder i 1999, hvilke rude- og vinduestyper det var aktuelt for, samt hvilke typer af støjkilder og krav til lydisolation de skulle anvendes til. Undersøgelsen blev gennemført ved telefonisk kontakt til alle danske termorudeproducenter med mærkningsret i henhold til DS Af disse ca. producenter angav seks virksomheder at have fabrikeret ruder med SF 6 i Kun fire virksomheder kunne dog finde tilstrækkelige oplysninger til at deltage i kortlægningen med hensyn til rudetyper mv Brug af SF 6 Generelt viser den indledende kortlægning et faldende forbrug af SF 6. Mange termorudeproducenter har således givet udtryk for at have fravalgt SF 6 med begrundelser som: Fokusering på U-værdier (SF 6 forringer varmeisoleringen ved de oftest anvendte glasafstande) Pris Politik Mediemæssig opmærksomhed Kommende forbud Teknologisk Institut vurderer, at SF 6 -forbruget til lydisolerende ruder i 1999 hos de 6 producenter, jf. ovenfor, var af størrelsesordenen 2 tons Rude- og vinduestyper Undersøgelsen viste, at der, når der blev anvendt SF 6, var tale om enten meget specielle rudetyper med forventning om en særdeles høj lydisolation (R w over db) eller almindelige termolydruder med mere moderate lydisolerende egenskaber (R w omkring 35 db). Stort set alle de leverede ruder var til kontorbyggerier, og mange var til store faste vinduespartier i aluminium. 15
16 I Tabel 2.1 i Afsnit nedenfor angives de aktuelle rude- og vinduestyper for de ved den indledende kortlægning fundne større vinduesprojekter, hvor der er anvendt SF 6 -fyldning Typer af støjkilder og krav til vinduer Som det fremgår af Tabel 2.1 har fire af de fundne projekter med SF 6 været til byggerier, der var udsat for togstøj, mens resten fordeler sig mellem vejtrafikstøj, lufthavnsstøj og virksomhedsstøj. De anførte lydisolationsværdier antages at være de krav, der er stillet i forbindelse med projektet. Hvorvidt de anvendte vinduer har kunnet opfylde disse krav, er ikke nøjere dokumenteret eller vurderet. Det fremgår, at der i de fem projekter, hvor der findes værdier, er angivet lydisolationsværdier R w mellem 39 db og 47 db. Støjkilde Lydisolation R w Rudeopbygning Rudemål [mm] Togstøj 44 4/1/ SF Maskinstøj (produktion) Ej oplyst 4/.5/ SF Togstøj Ej oplyst 8--4 SF 6 1 Trafikstøj /2/4 SF 6 Store ruder Togstøj 45 4/2/ SF 6 Store ruder Lufthavnsstøj 42 4/1/ SF 6 Store ruder Togstøj SF Elementtype/ materiale Oplukkelig / Træ Faste partier / Aluminium Faste partier / Aluminium Faste partier / Aluminium Faste partier / Aluminium Faste partier / Aluminium Faste partier / Aluminium Tabel 2.1 Gennemførte vinduesprojekter med SF 6 i Resultater fra den indledende kortlægning udført af Teknologisk Institut. 2.2 Analyse af problemstilling, omfang og behov Resultaterne af den indledende kortlægning viste, at der til trods for en faldende tendens stadig i 1999 var et ikke ubetydeligt forbrug af SF 6 i lydisolerende termoruder. Ved en total afskaffelse af anvendelsen af SF 6 er viden om alternative rudetyper, der kan opfylde de samme krav til lydisolation som de mest relevante rudetyper med SF 6 -fyldning, derfor nødvendig. En del af problemstillingen er, at der ved valg af lydisolerende ruder og vinduer ofte alene fokuseres på R w -værdien som parameter for den lydisolerende evne over for trafikstøj. Dette vil normalt favorisere anvendelsen af ruder med SF 6, selv om der i en del tilfælde med almindelig vejtrafikstøj ikke fås den store 16
17 effekt på hverken rudens eller det samlede vindues lydisolation mod vejstøj af at benytte SF 6 -fyldning. Det er således ikke R w -værdien alene, men lydisolationen for den aktuelle type af udendørs støj, f.eks. R A,tr eller R A,tr,s,A5, der bør bruges ved vurdering af vinduers lydisolation. se Afsnit Yderligere skal det fremhæves, at det ikke er rudens lydisolation alene, men det samlede vindues, der skal fokuseres på. Det er derfor nødvendigt konkret at vurdere konstruktionernes lydisolerende egenskaber med hensyn til de udendørs støjtyper. Generelt anses de væsentligste behov for lydisolerende vinduer at være i forbindelse med vejtrafikstøj. Herudover er lydisolationen mod togstøj væsentlig at medtage, hvad også overvægten af vinduesprojekter med togstøj i kortlægningen af SF 6 -forbruget viste. Yderligere kan det også forventes, at SF 6 har større indflydelse i forbindelse med togstøj. Grunden hertil er, at SF 6 ofte vil forøge reduktionstallet i mellemfrekvensområdet, der er bestemmende for lydisolationen mod togstøj. Det er således med hensyn til målene for udvikling af alternativer valgt at benytte to typer af udendørs trafikstøjspektra, nemlig vejtrafikstøj og togstøj, mens der ikke er medtaget andre støjtyper, f.eks. flystøj. Der henvises til Afsnit vedrørende definitionen af de to spektra, der primært dækker henholdsvis vejtrafik i byområder og jernbanetrafik ved høje hastigheder og i øvrigt forventes at udgøre to yderpunkter med hensyn til indflydelsen af SF 6. Oplysningerne i forbindelse med kortlægningen peger i retning af, at behovet for alternative rudekonstruktioner ud over almindelige termolydruder med moderate lydisolerende egenskaber (R w omkring 35 db) også omfatter mere specielle rudetyper med forventning om en ekstra høj lydisolation (R w over db). De almindelige termolydruder er typisk en let asymmetrisk konstruktion, hvor det ene glas er et 4 mm glas, mens det andet er et 6-8 mm glas, evt. et folielaminat. Hulrumsdybden er ofte omkring 16 mm. De mere specielle termorudetyper har ét eller to laminater, større samlede glastykkelser og evt. et større hulrum. Med hensyn til vinduestyper er det også med udgangspunkt i kortlægningen muligt at foretage en opdeling i to hovedtyper, dels oplukkelige standard vinduer i normale vinduesformater, dels faste vinduespartier i store formater. De førstnævnte kan optræde i mange former for byggeri, herunder også i boligbyggeri, mens de sidstnævnte typisk er at finde inden for kontorbyggeriet. På baggrund af analysen er det besluttet, at der allerede ved den første forsøgsserie fokuseres på: Nogle typiske, danske vindueskonstruktioner Nogle overordnede rudetyper, hvor der i 1999 var et SF 6 -forbrug Vurdering af lydisolation med hensyn til både vejtrafikstøj og togstøj 17
18 2.3 Første forsøgsserie effekt af brug af SF 6 Formålet med denne forsøgsserie er for nogle få udvalgte konstruktioner at vise forskellen mellem lydisolationen med og uden anvendelse af SF 6. På denne baggrund vil de lydmæssigt begrundede mål for udviklingen af alternativer til brugen af SF 6 i lydisolerende termoruder kunne opstilles. Udvælgelsen af konstruktionerne er foretaget på baggrund af kortlægningen og analysen i relation til anvendelsen af SF 6 i lydisolerende vinduer, jf. Afsnit 2.1 og 2.2. De valgte rude- og vinduestyper fremgår af Afsnit 2.3.1, og måleprogrammet er gengivet i Afsnit Det fremgår heraf, at der er gennemført målinger på ruder alene og på hele vindueskonstruktioner. De førstnævnte målinger er udført for at finde effekten af SF 6 på ruden alene, idet det meget ofte er lydisolationsværdier for ruder, der fokuseres på, til trods for at ruder stort set altid indbygges i et vindue, og at kravet til lydisolation normalt gælder det samlede vindue. Målingerne af lydisolation for hele vindueskonstruktioner med de samme rudetyper er derimod forsøgsseriens væsentligste bidrag til at vise den reelle effekt af SF 6 -fyldningen i rudernes hulrum Rude- og vinduestyper Det er valgt at lade den første forsøgsserie omfatte tre rudetyper. Disse er alle målt som ruder alene, monteret i laboratoriet i henhold til DS/EN ISO 1 3 [4]. Herudover er de to af rudetyperne målt i et oplukkeligt vindue af træ og en rudetype målt i et fast vindue af aluminium. Alle målinger er gennemført med henholdsvis atmosfærisk luft og SF 6. Rudetyperne og til vinduet af træ er begge at betragte som almindelige termolydruder og kan som sådan forefindes både med og uden SF 6. Den ene rudetype består af et 6 mm og et 4 mm glas, mens den anden har et 6 mm glas og et folielaminat (sikkerhedslaminat) med to 4 mm glas. Tykkelsen på ca. 26 mm tillader montage i almindeligt forekommende danske vinduestyper. Disse ruder skal repræsentere rudetyper med R w -værdier på db. Rudetypen 6--4/1.5/4 til vinduet af aluminium er en tykkere rudekonstruktion, der sjældent vil kunne monteres i en almindelig vinduestype, men derimod i specielle vinduessystemer af plast eller metal. Denne rude skal repræsentere rudetyper med R w -værdier over db. Ruden med en samlet tykkelse på ca. 35 mm har et 6 mm glas og et støbelaminat med to 4 mm glas og et hulrum på mm. Vinduet af træ repræsenterer et typisk boligvindue, der dog også forekommer i mange andre danske bygningstyper. Træ anses for at være det mest anvendte materiale til vindueskarme og -rammer i Danmark. Andre muligheder havde f.eks. været vinduer af plast, aluminium eller kombinationer af træ og aluminium. 18
19 Selv om det lydmæssigt ville være at foretrække at anvende karm-/rammeprofiler med to tætningsplaner, blev det besluttet at vælge et vindue med kun et tætningsplan, svarende til et typisk dansk vindue af træ. Vinduer af træ med to tætningsplaner markedsføres stort set ikke i Danmark. Det valgte udadgående topstyrede vindue har karm og ramme af fyrretræ. Fugen mellem karm og ramme er udformet med et enkelt anslag forsynet med tætningsliste. Rammen har en omløbende beslagnot. Ruder isættes med glastætningsbånd i den 18 mm høje glasfals. Glaslisterne er i fyrretræ, bundglaslisten dog i aluminium. Glasfalsen tillader montering af 26 mm tykke termoruder. Et snit i vindueskonstruktionen af træ er vist i Figur 2.1. Det valgte vindue er en standardvare af høj kvalitet, men har ikke optimal tætning i relation til lydisolation. For at illustrere virkningen af et lydmæssigt bedre tætnet vindue er der derfor gennemført målinger med supplerende tætning af fugen mellem karm og ramme og bundglaslisten på vinduet af træ. Tætningen er foretaget ved påsætning af tape over alle fuger indvendigt og udvendigt. 19
20 Figur 2.1 Snit i karm/ramme i vindue af træ (side og bund).
Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer
Miljøprojekt Nr. 727 2 Substitution af SF 6 i lydisolerende vinduer Dan Hoffmeyer DELTA Akustik & Vibration Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-
Læs mereDesignguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation
Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19
Læs mere2. august 2012 DELTA Agro Food Park Aarhus N Danmark
apport Laboratoriemåling af lydisolation for dannebrogsvindue med enten 4-12-4 mm termoruder eller 3 mm enkeltruder begge målt med og uden Optoglas ApS forsatsruder af hhv. 4 mm og 6 mm hærdet glas Udført
Læs mereRapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger
Rapport Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger Rekvirent: Grundejernes Investeringsfond Side 1 af 71 Udført
Læs mereLaboratoriemåling af reduktionstal for en gipsvæg med dobbelte træregler og Papiruld Lyd i hulrummet
DELTA Testrapport TEST Reg. no. 100 Laboratoriemåling af reduktionstal for en gipsvæg med dobbelte træregler og Papiruld Lyd i hulrummet Udført for Papiruld Danmark A/S DANAK 100/2293 Revision 1 Sagsnr.:
Læs mereTeknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08
Udøvende institution: DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Telefon: 72 19 40 00 Telefax: 72 19 00 01 www.delta.dk/reflab Teknisk Notat Supplerende databehandling af resultater
Læs mereRekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Bygningsakustiske målinger i EF Strandbo II, Østbanegade 45-47, 2100 København Ø. Side
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereEnergiberegning på VM plast udadgående Energi
www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat
Ejerforening Klinten Faaborg Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305 Teknisk notat COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereLydmæssig optimering af Russervinduer. Miljøprojekt nr. 1417, 2012
Lydmæssig optimering af Russervinduer Miljøprojekt nr. 1417, 2012 Titel: Lydmæssig optimering af Russervinduer Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk Redaktion: Lars Sommer Søndergaard
Læs mereRapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen
Rapport Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Dan Brøsted Pedersen Udført for Energistyrelsen AV 176/03 Sagsnr.: P8507 Side 1 af 55 November 2003 DELTA Dansk
Læs mereSapa Building System. Energieffektive løsninger
Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med
Læs mereTeknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag
Teknisk notat DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Måling af lydisolation i forsøgsopstilling Udført for Kuben Byggeadm. A/S Sagsnr.: K 870152 Side 1 af 6 inkl. 2 bilag Kongsvang Allé 33 DK-8000 Århus
Læs mere4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber
Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts
We help ideas meet the real world Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for SkanDek Standardelement med lydbatts Rekvirent: SkanDek A/S Side 1 af 8 23. april 2004 DELTA Dansk
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereINFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.
LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereNotat. Indledning. Cawe/Amelawe/Am el. Beskrivelse af lydisolerende foranstaltninger. Fordeling: Kai Clemmesen
Notat Kunde Halsnæs Kommune Projektnr. 103108 Projekt Akustik - småopgaver 2013 -GJETHUSET Dato 2013-11-08 Emne Beskrivelse af lydisolerende Initialer Cawe/Amelawe/Am foranstaltninger el Fordeling: Kai
Læs mereOM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6543 www.grontmij-carlbro.dk OM LYD CVR-nr. 48233511 God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.
Læs mereMåling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 31. januar 2008
Læs mereNOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.
NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns
Læs mereStøjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.
Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa., tk@bygningsbevaring.dk Nye forsøg har vist hvordan man billigt og enkelt opnår den bedste
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereLAMINERET GLAS Mange varianter
LAMINERET GLAS Mange varianter VEJLEDNING 1. Lamineret Lamineret glas er udført iht. DS/EN 14449 og DS/EN ISO 12543. Lamineret glas består af to eller flere lag glas, som er lagt sammen med mellemlag af
Læs mereInformation om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder
Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard
Læs mereBygningsakustisk målerapport
Bygningsakustisk målerapport Rapport titel Måling af lydisolation af etageadskillelse på Brendstrupvej 3 Dato 5. juni 2012 Målested Rekvirent Brendstrupvej 3 st. og 1.sal, 8200 Århus N Claus Jensen, Arkitektfirma
Læs mereRapport. Lydisolation af tilslutningselementer i glas- og alufacader. Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen
Rapport Lydisolation af tilslutningser i glas- og alufacader Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen TC-101033 rev. 1 Sagsnr.: 116-33729 Side 1 af 19 24. april 2017 DELTA a part of FORCE Technology
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereRapport. Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer. Dan Brøsted Pedersen. Udført for Energistyrelsen
Rapport Bygningsakustiske egenskaber for bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer Dan Brøsted Pedersen Udført for Energistyrelsen AV 176/03 Sagsnr.: P8507 Side 1 af 55 November 2003 DELTA Dansk
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for Profile Bolig Akustik Udvidet akustikløsning
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af absorptionskoefficient for Profile Bolig Akustik Udvidet akustikløsning Udført for PROFILE A/S DANAK 100/2485 Sagsnr.: 119-22321 Side 1 af 9 27. marts 2019
Læs mereBranddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S
Branddøre K V A L I T E T D E R K A N M Æ R K E S Branddøre I vores udviklingsafdeling arbejder vi konstant på at udvikle vores sortiment af branddøre, der både opfylder Bygningsreglementets bestemmelser
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø.
Rapport Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Ø. Udført for Miljøstyrelsen TC-100518 Sagsnr.: A581085-05 Side 1 of
Læs mereRapport. Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Udført for Energistyrelsen
Rapport Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer Udført for Energistyrelsen TC-100299 Sagsnr.: T204137 Side 1 af 47 8. marts 2013 DELTA Venlighedsvej 4 2970
Læs mereSammenlignelige målinger af luftlydisolationen for Papiruld Standard og Papiruld Lyd
Sammenlignelige målinger af luftlydisolationen for Papiruld Standard og Papiruld Lyd Sagsnr.: Vores ref.: Testdato: 2015-008 MM Marts 2015. Rekvirent: Papiruld Danmark A/S Rekvirents Ref: Sana Saleem Resume:
Læs mereSikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk
Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner
Læs mereTeknisk Notat. Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte
Teknisk Notat Orienterende laboratoriemålinger af absorptionskoefficient for materialer til forbedring af akustik i telte Udført for Dansk Lydteknologi AV 1256/10 Sagsnr.: A581443 Side 1 af 13 2. november
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indendørs støjniveau med åbne vinduer Orientering nr. 46 2. udgave HSO/DH/ilk April 2015 Støj fra veje, jernbaner og virksomheder grænseværdier for indendørs støjniveau
Læs mereSapa Vindue 1086/SX/PX. Højisoleret op til passivhusniveau
Sapa Vindue 0/SX/PX Højisoleret op til passivhusniveau Sapa Vindue 0, 0 SX og 0 PX Sapa Vindue 0 er baseret på en stabil konstruktion med en profildybde på mm. Det er isoleret med 42 mm polyamidlister,
Læs mereMåling af absorptionskoefficient for vandockumgroup vægpanel RCP10/13
DELTA Test Report TEST Reg. no. 100 Måling af absorptionskoefficient for vandockumgroup vægpanel RCP10/13 Udført for vandockumgroup DA N A K-100/ 2358 S ags nr.: 117-37421 S ide 1 af 9 16. januar 2018
Læs mereRekvirent: L1 318 (Knudsens kiler) db 53 db 53+1=54 db ja L2 318 (Harpun kiler + lydbrik) db 53 db 53+1=54 db ja
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Tekst skrevet med kursiv ligger uden for den akkrediterede tekniske prøvning. Reg.
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereSapa Vindue 1086/SX/PX. Højisoleret op til passivhusniveau
Sapa Vindue /SX/PX Højisoleret op til passivhusniveau Sapa Vindue, SX og PX Sapa Vindue er baseret på en stabil konstruktion med en profildybde på mm. Det er isoleret med 42 mm polyamidlister, og præsterer
Læs mereMåling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et trægulv på strøer på Kombi Max kiler udlagt på et 140 mm betondæk Udført for Knudsen Kilen A/S AV 1166/11 Sagsnr. T200142 Side 1 af
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereSammentælling 174 stk. 118 stk. 293 stk.
1 NOTAT Sag nr.: 43.905 Bygherre: Brabrand Boligforening Byggesag: Afd. VI - Holmstrup-bebyggelsen Emne: Undersøgelse af eksisterende vinduespartier Dato: Den 2013.03.20. / Revideret den 2013.03.26. Nærværende
Læs mereMicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning
MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.
Læs mereHistorie og nutid mødes
Ny lancering Endnu et A-vindue Historie og nutid mødes - i moderne og energivenlige rammer! En gennemprøvet energikonstruktion Med Nation Energy tilbyder Idealcombi nu et smukt vindue i en velkendt og
Læs mereBeregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA
Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER
ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Indendørs støjniveau med åbne vinduer Orientering nr. 46 HSO/DH/ilk November 2012 Støj fra veje, jernbaner og virksomheder - grænseværdier for indendørs støjniveau med åbne
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mere1. Introduktion. Afgrænsning
1. Introduktion Lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 findes i kap. 6.4 Akustisk indeklima. Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, der er altså ingen konkrete talværdier i kravteksten. I Bygningsreglementets
Læs mereBGB DESIGN GLASVÆGGE
FLEKSIBLE GLASVÆGGE BGB DESIGN GLASVÆGGE GLASVÆGGE DESIGNET TIL DIT BEHOV - BGB DESIGN GLASVÆGGE Indvendige glasvægge er uundværlige i et moderne kontorbyggeri, og skaber et lyst, luftigt og åbent arbejdsmiljø
Læs mereMåling af trinlyddæmpning for et 155 mm højt trægulv på Knudsen Kombi Max kiler med Knudsen Kombi Hård lydbrik og 50 mm mineraluld
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et 155 mm højt trægulv på Knudsen Kombi Max kiler med Knudsen Kombi Hård lydbrik og 50 mm mineraluld Udført for Knudsen Kilen A/S DANAK
Læs mereEnergivinduer. Strategi-drøftelser: Henrik Tommerup BYG DTU -
Strategi- og erfaringskonference om lavenergi-nybyggeri 30. November 2006 Strategi-drøftelser: Energivinduer Henrik Tommerup BYG DTU hmt@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk - www.lavebyg.dk 1 Disposition Beskrivelse
Læs mereUdvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer
Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817
Læs mereLydskodder til afskærmning mod støj fra virksomheder. Louise Rebien Villefrance Lloyd s Register ODS
Lydskodder til afskærmning mod støj fra virksomheder Louise Rebien Villefrance Lloyd s Register ODS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereDEKO FG. fuldglasvægge med optimal åbenhed
DEKO FG fuldglasvægge med optimal åbenhed 2 DEKO FG optimal udnyttelse af dagslyset Adgang til dagslys er godt for mennesker. Trenden er gået fra traditionelle, mindre og mørke kontorer til større og åbne
Læs mereType: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning
Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.
Læs mereTEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD
TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er
Læs mereVinduer. Opsummering og Anbefalinger
Vinduer Indhold: Opsummering og anbefalinger... s. 1 Snydesprosser/energisprosser... s. 2 Termoruder med gennemgående sprosser... s. 4 Energiruder... s. 5 Varme og kolde kanter i energiruder/termoruder...
Læs mereMåling af trinlyddæmpning for et 97 mm højt spånpladegulv på strøer på bløde masonitbrikker og Papiruld Lyd
DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af trinlyddæmpning for et 97 mm højt spånpladegulv på strøer på bløde masonitbrikker og Papiruld Lyd Udført for Papiruld Danmark A/S DANAK 100/2287 Sagsnr.: 117-20972
Læs mereWe help ideas meet the real world. Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand
We help ideas meet the real world DELTA Testrapport TEST Reg. nr. 100 Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand Rekvirent: Skandek A/S Side 1 af 10 13.
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereSapa Glasparti 3086/3086 SX. Højisolerede vægge
Sapa Glasparti 3086/3086 SX Højisolerede vægge Sapa Glasparti 3086/3086 SX Glasparti 3086 og 3086 SX har 86 mm dybe aluminiumprofiler. Disse er basisisoleret med 42 mm glasfiberarmerede polyamidlister.
Læs mereHans-Henrik Steensborg. IDA Arbejdsmiljø. Støjdæmpningsløsninger i praksis. (let støjteori med billed eksempler)
2018-05-08 Hans-Henrik Steensborg IDA Arbejdsmiljø Støjdæmpningsløsninger i praksis (let støjteori med billed eksempler) Lidt omkring mig Hans-Henrik Steensborg Siden 1994 ansat I NNE HSE afd. (støjgruppe
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereINTERGLAS GLASPROGRAM
INTERGLAS GLASPROGRAM 3 lags Lavenergi termorude: Vare nr Opbygning udv. afstandl. Indv Tykkelse mm Vægt Kg / m2 Ug værdi W / m2k Lydreduktion db Lystransmission % g- Værdi % Fås med Varmkant 10.090 4
Læs mereSapa Vindue Minimalt vedligehold og god komfort
Sapa Vindue 10 Minimalt vedligehold og god komfort Sapa Vindue 10 Vores isolerede vinduessystem 10 med en profildybde på mm giver en lav U-værdi samt høj luft- og vandtæthed. Den effektive tætning bidrager
Læs mereProduktdatablad VELUX INTEGRA fladtagsvindue med plant glas, CVP med ISD 2093
Udgave 2.0 2016 Produktdatablad VELUX INTEGRA fladtagsvindue med plant glas, CVP med ISD 2093 Produktbeskrivelse Elektrisk fladtagsvinduet med plant glas til flade tage med tagpap eller tagmembran Et oplagt
Læs mereForslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008
Høring Århus, 8.januar 2009 Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008 8.4.3 Konstruktiv udformning Note: Ved andre vandrette trækomponenter skal slagregn
Læs mereRusservinduer. Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1.
Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse og lydmålinger af Russervinduer monteret i Kollektivhuset, Hans Knudsens Plads 1, 1. sal, København Miljøprojekt nr. 1609, 2014 Titel: Russervinduer Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereBR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav
DABYFO Kreds København Akustisk Indeklima og Bygningsreglementet ved Claus Riis, Riis Akustik ApS Hvad siger BR2010? Hvordan bruges BR2010? Sikrer det os gode lydforhold? BR-2010 Lydforhold er generelt
Læs mereMiljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereEnergimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008
Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereSikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas
Forsikring & Pension Januar 2014 Sikringskatalog Kapitel 9 Sikringsglas Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse 10 Indledning...
Læs mereSAPA GLASPARTI 3074/3050 Isolerede og uisolerede vægge
SAPA GLASPARTI 3074/3050 Isolerede og uisolerede vægge Sapa Glasparti 3074 3074 Glaspartier består af isolerede, 74-138 mm dybe aluminiumprofiler. Glassene monteres fra indersiden med glaslister. Det ydre
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereTeknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik 4.3 Gyproc Håndbog 9 433 Teknik / Bygningsakustik 4.3 Bygningsakustik Indhold 4.3.0 Indledning... 435 4.3.1 Begreber... 436 4.3.2 Lydisolering... 438 4.3.3
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereNotat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen
Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv
Læs mereFROVIN Vinduer & Døre A/S
Tilbud på vinduer & døre til E/F Tønderhus Borups Alle 233-249 2400 København NV FROVIN Vinduer & Døre A/S Tilbud Iht. dialog med bestyrelsen fremsendes hermed FROVINs oplæg til en aftale om køb af vinduer
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs merePrøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke
Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning
Læs mereIndbygningskarm. www.svalk.dk
Indbygningskarm www.svalk.dk Indbygningskarm 70/95 Indbygningskarm 70/95 - træ/stål. Svalk indbygningskarm er en 1- fløjet karm med solidt rammeværk. Karmen er nem at montere. Indbygningskarmen leveres
Læs mereRuder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer
Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser
Læs mereLYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning
Læs mereSiderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2
VELFAC Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 210 Fast vindue 26 VELFAC 212 Topstyret vindue 28 VELFAC 220 jørnevindue 30 VELFAC 229 Vendevindue
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 MÅLEOBJEKT 3 3 MÅLEMETODE MM. 3. 3.1 Anvendte målemetoder 3. 3.2 Anvendt måleudstyr 3. 3.
PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Tekst skrevet med kursiv ligger uden for den akkrediterede tekniske prøvning. Reg.
Læs mereInterglas. Genereret onsdag 06 marts, Varenr : E Producent : Press Glass
Varenr : E10.010 Producent : Press Glass Termoruder med lavenergi og varm kant er den mest brugte termorude den har en U-værdi på 1,1 ved 16 mm afstandsliste. Den bruges typisk til udskiftning af duggede
Læs mereE. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby. 11. oktober 2006
E. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2 Kgs. Lyngby. 11. oktober 26 Copenhagen Golfpark BCL 25 Lydnotat 2 Lydtransmission via huldækelementer Side 1 af 2. 1. Formål. Undersøgelserne er et supplement til målingen
Læs mereProduktdatablad Fast fladtagsvindue med buet glas, CFP med ISD 1093
Udgave 1.1 2017 Produktdatablad Fast fladtagsvindue med buet glas, med ISD 1093 Produktbeskrivelse Fladtagsvindue uden opluk med buet glas til flade tage med tagpap eller tagmembran. Kan ikke opgraderes
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mere