De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg
|
|
- Ingelise Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De sidste levedøgn Pleje og Omsorg
2 De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for at komme til at gøre eller sige noget, som er pinefuldt eller ubehageligt for den døende Hvad sker der fysisk, når et menneske nærmer sig døden? Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? Hvad kan man gøre for at støtte sin kære bedst muligt? Det er alt sammen naturlige spørgsmål, som man i den svære situation måske ikke har overskud til at forholde sig rationelt til. Det kan være hjælpsomt at dele sådanne tanker med andre, blandt andet hjemmesygeplejersken. At tale om døden fremskynder ikke dens komme. Pjecen er information om, hvilke forandringer der oftest ses i et menneskes sidste levedøgn. Den skal ikke stå alene, men være et supplement til de samtaler, vi løbende har med hinanden, som forhåbentlig kan bidrage til at gøre den sidste svære tid lidt lettere.
3 Sundhed og Omsorg Pleje og Omsorg Mad og drikke Tidligt i et alvorligt sygdomsforløb er det vigtigt at tage hensyn til ernæringsrigtig kost. Når en sygdom er erklæret uhelbredelig, gælder dette ikke længere. Da påvirker sygdommen kroppen med varierende hastighed. Madlysten aftager Ved livets afslutning dannes stoffer i kroppen, der gør, at madlysten aftager. Trods forsøg på at øge energimængden vil den døende tabe sig, for kroppen kan ikke længere drage nytte af mad. Der sker forandringer i stofskiftet, som gør, at den døende ikke føler sult og tørst. Forandringerne kan faktisk føre til et øget velvære. Det handler nu om at få en god smagsoplevelse efter lyst og evt. nyde det sociale samvær, der knytter sig til at spise og drikke. I takt med at kræfterne aftager, bliver det sværere at spise samt at indtage tabletter. Lindrende medicin kan da gives på anden måde. Nogle spiser en smule i de sidste levedøgn, men oftest har døende mennesker på det tidspunkt slet ikke lyst til og evner ikke at spise. Om væsketilførsel Pårørende bekymrer sig ofte for, om deres nærmeste tørster, og mange har kendskab til, at væske kan gives ind i kredsløbet, d.v.s. i drop. Men i de sidste levedøgn kan døende ikke drage nytte af kunstigt tilført væske p.g.a. forandringer i kroppens organer. Væske tilført på denne måde kan derimod belaste kredsløbet og være til ubehag med væskeophobninger forskellige steder i kroppen f.eks. i lungerne med åndenød som følge. Ved fremskreden sygdom er kroppen i væskeunderskud. Men undersøgelser bekræfter, at et naturligt bevidsthedsslørende stof gør, at den døende i den allersidste tid ikke oplever tørst. Mundtørhed Når den døende ikke længere kan spise og drikke, bliver slimhinderne i munden og på læberne ofte tørre. Det lindrer at få munden fugtet med væske og læberne smurt med læbepomade. Omsorg uden mad og drikke Mange oplever det betydningsfuldt at vise omsorg og kærlighed gennem mad og drikke. Det forbindes med at få kræfter og i den nuværende situation også med forlænget levetid. Det
4 De sidste levedøgn Sundhedsteamet er ikke mangel på væske eller næring, der er livstruende. Det kan være godt at huske på, at omsorg og kærlighed kan vises på andre måder end med mad og drikke. Som pårørende kan du måske tænke på, at din nærhed i sig selv er det bedste, du kan give. Smerter Smerter er komplekse og kan være en del af den samlede lidelse, der knytter sig til at skulle afslutte livet. Angst for det uvisse omkring døden og erkendelsen af tab er også indeholdt i lidelsen. Både smerter og angst kan for en stor part lindres, men ikke nødvendigvis fuldstændigt. Fysiske smerter Med alvorlig sygdom følger ofte mange smerter. Det er derfor naturligt at være bekymret for, hvordan smerterne udvikler sig, og om de står til at lindre i den sidste tid. Der findes mange måder at lindre smerter på f.eks. varmepakninger, berøring og beroligende musik. Desuden naturligvis også smertestillende og beroligende medicin. Det kan vække bekymring hos nogen, at smertestillende og beroligende medicin sløver og afkorter kontakten i den tilbageværende tid. Det er dog primært sygdommens udvikling og ikke kun medicinen, der påvirker din næres bevidsthedsændring. Behovet for smertestillende medicin varierer meget. Tilbageholdenhed er unødvendigt, da der ikke er sammenhæng mellem et stort forbrug af smertestillende og muligheden for fortsat lindring til det sidste. Bevidstheds og kontaktforandringer Tilbagetrækning I den sidste levetid sover eller blunder de fleste en stor del af tiden. Det opleves, at den døende gradvis trækker sig tilbage fra omgivelserne. Dette er en naturlig proces og ikke udtryk for manglende påskønnelse af din omsorg. Kontakten forandres Som pårørende vil du opleve en gradvis forandring af kontakten med din nærmeste. Kontakten kan efterhånden blive begrænset til et let håndklem, et nik eller et blik. Det kan være svært at forstå indholdet i de svar, man får fra den døende, og du oplever måske, at din nærmeste tidsfornemmelse ophæves. Mange døende genoplever og taler om tidligere oplevelser, men nutiden opleves uklar.
5 Sundhed og Omsorg Pleje og Omsorg Sanserne svækkes I den sidste levetid svækkes sanserne, og man ved, at høre og følesanserne er de sidste, der forsvinder. Derfor skal du gå ud fra, at din nære til det sidste kan høre, hvad du siger. Du kan f.eks. tale om hverdagsagtige ting og i øvrigt sige det, du ønsker og har behov for. Men det handler mest om at være, ikke om at forestille sig og gøre. Det kan bl.a. gøres ved at spille noget stille musik, som den døende holder af. Man kan også vælge at læse en bog eller et digt, synge en sang eller en salme. Det kan også være noget helt andet, som man ved har personlig betydning for den døende. Bevidsthedsændring Efter lang tids alvorlig sygdom kan den afsluttende fase af livet i nogen tilfælde være præget af uro og anspændthed, og der kan være behov for beroligende og afslappende medicin. Til allersidst - fra timer til få døgn - overgår de fleste til en blivende bevidsthedsløs tilstand. Nærhed og omsorg Pårørende kan opleve det som en meget bevægende tid, hvor stærke følelser kommer i spil. Det kan måske være en støtte for dig at vide, at stille nærvær og rolig omsorg er det mest betydningsfulde, du kan give din nærmeste.
6 De sidste levedøgn Sundhedsteamet Åndenød og kredsløb Mange døende oplever åndenød og åndedrætsbesvær i løbet af deres sygdomsperiode, hvilket ofte giver anledning til frygt for at skulle dø med vejrtrækningsbesvær eller en fornemmelse af at blive kvalt. Lindring af åndenød og angst Angst kan forværre åndenød. Både åndenød og angst kan lindres med medicin og forskellige ikkemedicinske tiltag så som god lejring, frisk luft samt vejrtræknings og afspændingsøvelser. Mange oplever afkøling af ansigtet som lindrende. Derimod giver undersøgelser ikke belæg for at iltbehandling lindrer i den sidste levetid. Noget helt væsentligt er, at der skabes tryghed gennem nærvær, berøring og ro, at der er et andet menneske tæt ved. Tilstedeværelse af et andet menneske kan være en stor hjælp til at forebygge åndenød. Støjende vejrtrækning Når livet er ved at ebbe ud, d.v.s. de sidste timer til døgn, kan der optræde en raslende vejrtrækning. Det skyldes, at den døende ikke er i stand til at skille sig af med slimdannelser i luftrøret ved at hoste eller synke. Bevidsthedssløring på dette tidspunkt gør, at slimen ikke opleves generende for den døende. De pårørende kan opleve det ubehageligt at se og høre på. Stillingsskift og medicinsk behandling vil hyppigt kunne lindre. Sugning i luftvejene vil oftest kun forværre tilstanden og øge mængden af slim og er derfor ikke anbefalet.
7 Sundhed og Omsorg Pleje og Omsorg Pauser i vejrtrækningen Åndedrættet kan desuden være kendetegnet ved skiftevise perioder med hurtig vejrtrækning og længere pauser i vejrtrækningen. Fænomenet er normalt og ikke en kamp for at få luft, for din nærmeste er ikke længere bevidst om sit åndedræt. Gradvist organsvigt En følge af den alvorlige sygdom er, at kroppens forskellige organer gradvist svigter. I den allersidste levetid bliver urinproduktionen sparsom eller ophører. Et tegn på hjertets svækkelse er, at blodet ikke sendes ud i de perifere dele af kroppen. Din næres hænder og fødder bliver kolde, og det ændres ikke ved at pakke dyne omkring. Negle og læber kan blive blålige, pulsen hurtig og blød. Væske kan samle sig under huden i de lavest liggende områder af kroppen. Desuden vil ansigtet sikkert se blegt og gennemsigtigt ud med indfaldne kinder, øjne og næsen kan synes mere spids og hvid. med at slå og vejrtrækningen ophører. Der kan komme et par dybe vejrtrækninger og efter kort tid er alt stille. At skulle dø, handler om at give slip. Den døende skal give slip på livet, og de pårørende skal give slip på den døende. Det kan synes som om nogle døende har brug for ro til at dø. Som om at han eller hun kan have svært ved at give slip, mens de pårørende er der. Pårørende kan ofte opleve, at selvom de gennem længere tid har været hos den døende døgnet rundt indtræder døden netop de få minutter, hvor de ikke er til stede. Du er alene - og alligevel ikke Mange har svært ved at tale om sin næres forestående død og føler dårlig samvittighed over at gøre det. Men giver du dig selv lov til at sætte ord på dine tanker og følelser, vil du formentlig tværtimod bagefter opleve en større ro og mere overskud til at kunne være der for din nærmeste til det allersidste. Sidste livstegn Når døden nærmer sig, vil vejrtrækningen ændre sig. Den bliver ofte hurtig og overfladisk. Der kan opstå pauser i vejrtrækningen. Pauserne vil efterhånden blive længere og længere. Når livet slutter, stopper hjertet
8 Ingen er i stand til at fratage dig den smerte, livet lige nu påfører dig. Du skal vide, at vi som personale altid er til stede med støtte og omsorg til dig og din familie. Du skal gå vejen selv - men vi er omkring dig! Kontaktoplysninger: Administrativ medarbejder Jeanie Eriksen Tlf alle hverdage kl Se også Syddjurs Kommunes hjemmeside:
DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereDe sidste levedøgn. En information til pårørende
De sidste levedøgn En information til pårørende pjece giver information om de forandringer, man hyppigt s døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et suppleme taler mellem den syge, familie/pårørende
Læs mereHVAD SKER DER, NÅR DØDEN NÆRMER SIG
HVAD SKER DER, NÅR DØDEN NÆRMER SIG AKTIV HELE LIVET Hvad sker der, når døden nærmer sig? Når døden nærmer sig, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål både hos den døende og de pårørende. Hvad kan man
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merePalliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019
Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereEn værdig død. - pleje og omsorg for døende i eget hjem
En værdig død - pleje og omsorg for døende i eget hjem 1 Kære borger Horsens Kommune kan tilbyde en ny ekstra indsats for borgere, der lider af en uhelbredelig sygdom, og som i den sidste tid har brug
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereEmne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06
Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:
Læs mereFiberbronkoskopi. Patientinformation. Vælg farve. Information om kikkertundersøgelse af lungerne
Patientinformation Fiberbronkoskopi Information om kikkertundersøgelse af lungerne Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Lungemedicinsk ambulatorium og Dagkirurgisk Klinik, Sønderborg Information Fiberbronkoskopi
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereHvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereTIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs merePris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn
Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs merePatientinformation. Fjernelse af svælgpolypper
Patientinformation Fjernelse af svælgpolypper Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om fjernelse af svælgpolypper Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK I HOLBÆK KOMMUNE DATO FOR ÆNDRING Værdighedspolitik i Holbæk Kommune Med værdighedspolitikken udstikker vi en retning for, hvordan vi sammen skaber muligheder for, at alle oplever et
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereTil patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Til patienter og pårørende Fjernelse af mandler - Ambulant Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken kontaktpersonsordning i ØNH - klinikken Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det
Læs mereEksistentiel lidelse hos patienter i palliative forløb
Af Dorte Lange Høst, Bodil Abild Jespersen, Anna Weibull og Mette Asbjørn Neergaard Kontakt dorthoes@rm.dk Biografi Overlæge Dorte Lange Høst, overlæge Bodil Abild Jespersen, afdelingslæge Anna Weibull
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mere[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling.
[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling. Det kan fx anvendes på fællesmøder, undervisningsdage, temadage eller
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereReduktion af mandlerne hos børn
Til patienter og pårørende Reduktion af mandlerne hos børn Tonsillotomi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken, Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNHklinikken I vil blive tildelt en kontaktperson
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereSTEMMEPROBLEMER HOS BØRN
STEMMEPROBLEMER HOS BØRN KOMMUNIKATIONSCENTER ODENSE Ørbækvej 100, fløj 1 STEMMEPROBLEMER HOS BØRN Denne folder henvender sig til forældre, lærere, pædagoger, læger og sundhedsplejersker og andre faggrupper,
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereIdræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere
Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereTEA / Tromendarterectomi
Til patienter og pårørende TEA / Tromendarterectomi Oprensning af pulsåre Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en Tromendarterectomi operation, også kaldet TEA, hvor kalkaflejringerne
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereBeskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb
Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs merePleje af. barnets hud
Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs mereDalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.
Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereKrop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018
Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK 26 Åndedrættet V EJ EN T I L S U N D H ED O G I N D S I GT Vi tænker sjældent over vores åndedræt, og det er synd, for det fortæller os, hvordan vi har
Læs mereTandpleje. ved mundtørhed
Tandpleje ved mundtørhed Tegn på at munden er tør Hvis du tager medicin, kan det påvirke din produktion af spyt. Det er almindeligt, at produktionen af spyt bliver normal, når din krop har vænnet sig til
Læs mereGruppe opgave til akupunktør uddannelsen.
Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mere