Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Boholtvej 15, 5874 Hesselager

Transkript

1 Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Boholtvej 15, 5874 Hesselager Godkendelsen omfatter: Ejede og forpagtede arealer Adresse: Boholtvej 15, 5874 Hesselager Godkendelsen er meddelt til: Flemming Jørgensen Grundejer: Flemming Jørgensen, Boholtvej 15, 5874 Hesselager CVR: Konsulent for ansøger: Miljøkonsulent Michala Thomassen, Centrovice Godkendelse udarbejdet af: Karen Frænde Jensen, Svendborg Kommune Journal nr. 14/31176 August 2015 Natur og Klima

2 Flemming Jørgensen Boholtvej Hesselager Kultur,Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf: Godkendelse efter husdyrlovens kapitel 3. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer tilknyttet virksomheden. Godkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 13. august 2015 Godkendt: Karen Frænde Jensen Agronom Annonceret den 13. august 2015 Klagefristen udløber den 10. september Revurderes inden den 13. august 2023.

3 Resumé Svendborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til ejede og forpagtede dyrkningsarealer tilhørende Boholtvej 15, 5874 Hesselager, som pt. ejes af Flemming Jørgensen. Herefter kan der på de i alt 41,7 ha miljøgodkendte arealer udbringes husdyrgødning op til 50,0 dyreenheder (DE). Arealerne modtager på godkendelsestidspunktet blandt andet husdyrgødning fra en kvægproduktion på Sentvedvej 38, 5871 Frørup, cvr. nr som Nyborg Kommune har meddelt miljøgodkendelse til. For at reducere påvirkningen af nitrat til Det Sydfynske Øhav er der i miljøgodkendelsen til Boholtvej 15 stillet vilkår om tildelingen af husdyrgødning. På baggrund af de stillede vilkår, vurderer Svendborg Kommune, at det sikres, at miljøet og omgivelserne ikke påvirkes væsentligt af denne godkendelse. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 5 Svendborg Kommunes afgørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug... 5 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v Afgørelse med vilkår... 6 Drift af arealerne og sædskifte... 6 Egenkontrol og dokumentation... 6 Generelle forhold... 7 Ændringer og udvidelser... 7 Underretningspligt... 7 Revurdering af godkendelse... 7 Klagevejledning... 7 Søgsmål... 8 Miljøteknisk redegørelse... 9 Ansøger og ejerforhold... 9 Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer... 9 Drift af ejendommens arealer... 9 Sædskifte Udbringning af husdyrgødning Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Påvirkning af naturområder som følge af udbringning af husdyrgødning Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til søer, fjord og hav Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknologi (BAT) Egenkontrol Konklusion Partshøring Bilag

5 Indledning Svendborg Kommune har via Centrovice den 19. september 2014 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne tilhørende Boholtvej 15, 5874 Hesselager. Ansøgningen er indsendt af Flemming Jørgensen, Boholtvej 15, 5874 Hesselager via i skema Beliggenheden af arealerne fremgår af vedlagte bilag 1 og 1a. Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger modtager kvæggylle fra et miljøgodkendt husdyrbrug på Sentvedvej 38, 5871 Frørup. Husdyrbruget på Sentvedvej 38 har modtaget en miljøgodkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr af 4. december 2009) i august Denne arealgodkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for godkendelsen. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i godkendelsen. Derudover er der vedhæftet en række bilag. Arealerne godkendes med denne godkendelse første gang efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Der har i denne sag været foretaget høring af i alt 3 parter. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK. nr af 4. december 2009 (husdyrloven)) Dyrkningsarealerne tilhørende Boholtvej 15, 5874 Hesselager godkendes efter 16 i husdyrloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med miljøforhold vedr. arealerne. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at arealerne kan drives, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr af 8. november 2013, Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrloven. Desuden sætter bekendtgørelsen regler for udskiftning af udbringningsarealer. 5

6 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 894 af 4. maj Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelserne fastsætter bla. regler om dyreenhedsberegningerne og udbringning af husdyrgødning. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 16 i husdyrloven dyrkningsarealerne til Boholtvej 15, 5874 Hesselager. Godkendelsen omfatter alle ejendommens arealer og meddeles til Boholtvej 15, 5874 Hesselager. Det er pt. ejeren Flemming Jørgensen, der er ansvarlig for, at arealerne drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Godkendelsen omfatter alle ejede og forpagtede arealer, og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles. Hvis der i 3 på hinanden følgende år har været tilført mindre end halvdelen af den tilladte mængde husdyrgødning, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Svendborg Kommune har med godkendelsen afgjort, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, den miljøtekniske redegørelse og på følgende vilkår: Drift af arealerne og sædskifte 1. Der må kun udbringes husdyrgødning på de 41,7 ha, som fremgår af bilag 1 og 1a. 2. Der må maksimalt per planår (1/8-31/7) udbringes 50 dyreenheder kvæggylle svarende til 1,2 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f. eks affald. Egenkontrol og dokumentation 3. Overholdelse af vilkår om gødningsmængder og type skal kunne dokumenteres, eks. gennem markplaner, gødningsplaner og gødningsregnskab. 4. Der skal til enhver tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler. 5. Dokumentationen for ovennævnte vilkår (vilkår 3-4) skal opbevares i 5 år og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. 6

7 Generelle forhold Ændringer og udvidelser Der må ikke ske ændringer af de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underrette alarmcentralen på tlf: 112, hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. ( 52 i LBK nr af 4. december 2009). Revurdering af godkendelse Miljøgodkendelsen skal revurderes ( 41, stk. 3 i LBK nr af 4. december 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at arealerne første gang blev godkendt. Første revurdering skal foretages 13. august Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ( 76 i LBK nr af 4. december 2009). Klagen skal indgå senest 4 uger efter offentliggørelsen af godkendelsen. Du kan finde godkendelsen på Svendborg Kommunes hjemmeside og klagefristen er dermed den 10. september En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som du finder på og eller via Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Når du klager skal du betale et gebyr på 500 kr., som du betaler med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholde vilkår efter 7

8 Husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. ( 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i LBK nr af 4. december 2009): Ansøger Flemming Jørgensen, Boholtvej 15, 5874 Hesselager Ejere af forpagtet jord Rasmus Jørgensen, Toylsbjergvej 4, 5871 Frørup Sara Hansen, Toylsbjergvej 3, 5871 Frørup Leverandør af husdyrgødning Per Villebro, Sentvedvej 38, 5871 Frørup Foreninger og organisationer Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Sundhedsstyrelsen, syd@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, husdyr@ecocouncil.dk Friluftsrådet, v. Christian Jensen, sydfyn@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Niels Barslund, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Orientering om denne afgørelse er sendt til alle ovenstående samt til ansøgers konsulent Michala Thomassen, Centrovice. Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening (svendborg@dof.dk) er ligeledes blevet orienteret om afgørelsen. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene ( 90 i LBK nr af 4. december 2009), skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt. 8

9 Miljøteknisk redegørelse Denne redegørelse danner grundlag for de vilkår, som meddeles i denne miljøgodkendelse. Udgangspunktet for redegørelsen er den indsendte ansøgning om godkendelse. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af dyrkningsarealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til Boholtvej 15, 5874 Hesselager. Ansøger og ejer/forpagter af arealerne er pt. Flemming Jørgensen. Han er dermed ansvarlig for, at driften af arealerne sker i overensstemmelse med denne godkendelse samt at eventuelt ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. Drift af ejendommens arealer Der er i alt 41,7 ha ejede og forpagtede arealer. Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Navn Adresse og post nr/by Hanne og Rasmus Jørgensen Sara Hansen Toylsbjergvej 4, 5871 Frørup Toylsbjergvej 3, 5871 Frørup På bilag 1 og 1a fremgår det, hvilke arealer, der kan anvendes til udspredning af husdyrgødning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens 34 stk. 2 skal der i forbindelse med dokumentation af harmonikrav foreligge dokumentation i form af forpagtningsaftale, som skal indeholde oplysninger om arealets størrelse, aftalepartens navn, adresse, momsnummer, gyldighedsperiodens start- og slutdato eller opsigelsesvarsel og dato for aftalens indgåelse. NaturErhvervstyrelsen er myndighed i forhold til at kontrollere dette krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at det derfor er tilstrækkeligt, at der stilles vilkår om, at der til hver en tid skal kunne fremvises gældende forpagtningsaftaler. 9

10 Ansøger har indsendt et ansøgningsskema hvor skemaet nedenfor angiver den tildelte type og mængde af husdyrgødning: Hovedskema : Kg N Kg P DE DE/ha Kvæggylle - I alt til rådighed ansøgt ,0 1,20 Der udbringes i alt på ejede og forpagtede arealer maksimalt organisk gødning svarende til 1,20 DE/ha, hvilket overholder det maksimale dyretryk på 1,40 DE/ha og det gældende harmonikrav på 1,4 DE/ha. Det er de ansøgte næringsstofmængder, som ligger til grund for beregningerne. Kommunen vurderer dog, at det er tilstrækkeligt, at stille vilkår om typen og mængden af husdyrgødning, som må tilføres arealerne. Der stilles vilkår i relation til ovenstående, så det sikres, at arealerne drives i overensstemmelse hermed. Fastsættelse af vilkår Der må kun udbringes husdyrgødning på de 41,7 ha, som fremgår af bilag 1 og 1a. Der må maksimalt per planår (1/8-31/7) udbringes 50,0 dyreenheder kvæggylle, svarende til 1,20 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f. eks affald. Overholdelse af vilkår om gødningsmængde og -type, skal kunne dokumenteres, eks. gennem gødningsplaner og gødningsregnskab. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler. Dokumentationen for ovennævnte vilkår skal opbevares i 5 år, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Sædskifte Af ansøgningen fremgår det, at der anvendes et sædskifte svarende til referencesædskiftet S2 i Miljøstyrelsens notat af 8. februar 2012 om standardsædskifter og referencesædskifter. S2- sædskiftet svarer til beregningssystemets referencesædskifte, og kommunen vurderer derfor, at der ikke skal stilles vilkår herom. 10

11 Tabel 1. Diverse oplysninger om de ejede og forpagtede arealer (areal, dræn- og vandingsforhold, jordbundstype, sædskifte/referencesædskifte, placering inden for nitrat- og fosforklasser samt grundvandsfølsomme (nitratfølsomme) områder). Udbringning af husdyrgødning Ejendommen hvorfra der skal transporteres husdyrgødning (Sentvedvej 38, Frørup) ligger nord og nordøst for hovedparten af arealerne. Transportvejen er ca km og foregår primært gennem landzone. Ingen af markerne ligger nærmere end 200 meter fra byzone. Kommunen vurderer, at der ikke skal stilles vilkår til transporten, da transporten foregår gennem landzone, og der ikke er nogen marker, som ligger tæt på byzone. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager særligt udgangspunkt i afstanden mellem udbringningsarealerne og naturområderne samt husdyrgødningstype og udbringningsteknologi. Desuden vil naturområdets kvælstoffølsomhed, naturtilstand og baggrundsbelastning indgå i vurderingen. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Bilag IV-arter Ifølge Bilag IV-håndbogen kan Strandtudse, Spidssnudet frø, Stor Vandsalamander, Klokkefrø, Markfirben, Hasselmus og fire arter af flagermus også forekomme i området (Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. De fire arter af flagermus er: Dværgflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus og Sydflagermus, som alle er almindeligt forekommende. Flagermus yngler og overvintrer 11

12 fortrinsvis i hule træer eller gamle bygninger, og søger bl.a. føde langs skovbryn og levende hegn. Hasselmus, der er fundet i skove øst for ejendommen, lever i småskove, beplantninger og levende hegn. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer eller gamle bygninger, og søger bl.a. føde langs skovbryn og levende hegn. Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Klokkefrø lever i lysåbne rene vandhuller, og er udpegningsgrundlag i Natura 2000-område Nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm og nr. 127 Sydfynske Øhav. Både frøer og vandsalamander yngler i småsøer og vandhuller i hele området. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer i områdets småskove, levende hegn og sten- og jorddiger. Alle padder og krybdyr, og alle orkidéarter er desuden fredede i Danmark. Svendborg Kommune har ikke kendskab til fredede eller rødlistede arter i området. Kommunens vurdering Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV-arterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse, af yngle- eller rasteområder jf. Habitatbekendtgørelsens 11 (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007) og Naturbeskyttelseslovens 29a (Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr /07/2013). Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinjer, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter og fredede arter. Svendborg Kommune har ikke kendskab til konkrete ynglelokaliteter for Bilag IV arter i lokalområdet. Der findes ingen vandhuller ved eller på udbringningsarealerne og dermed vil driften af arealerne ikke kunne påvirke bilag IV-arter væsentligt. Samlet set vurderer kommunen derfor, at den miljøgodkendelsen af arealerne ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets særligt beskyttede arter. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til områdets særligt beskyttede arter. Påvirkning af naturområder som følge af udbringning af husdyrgødning I det efterfølgende vurderes det, om der skal stilles særlige vilkår til udbringningen af husdyrgødning på arealer i nærheden af naturområder og/eller yngle- og rasteområder for en bilag IV-art. Vurderingen tager udgangspunkt i naturområdets målsætning, områdets kvælstoffølsomhed og afstand fra udbringningsarealerne. Kommunen følger de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har angivet for vurderingen af den konkrete påvirkning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha - uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi, hvis afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet er over 100 meter. Kun i tilfælde med worst case tab af ammoniak og et udbringningsareal på over 100 ha, vil der kunne 12

13 konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Worst case vil især være udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning, typisk ved udbringning ovenpå afgrøden, men det kan også ske ved udbringning af kvæggylle indenfor 20 meter fra et naturområde, og svinegylle indenfor 10 m fra et naturområde. Da den udbragte husdyrgødning i den konkrete sag er kvæggylle og ingen af udbringningsarealerne udgør over 100 ha, vurderer kommunen, at der kun vil være tale om et worst case tilfælde, hvor gylle udbringes under 20 m fra et naturområde. I ansøgningen er det angivet at arealerne ikke har været anvendt til udbringning af husdyrgødning før. Men denne miljøgodkendelse vil der derfor udbringes 1,2 DE/ha mere end i nudriften. Der er dermed en væsentlig forøgelse af ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning. På kortet nedenfor er vist naturområder omkring udspredningsarealerne: 13

14 Kategori 1-natur (ammoniakfølsom natur indenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 1-naturområder indenfor 100 m. fra udbringningsarealerne. Kategori 2-natur (ammoniakfølsom natur udenfor Natura2000-områder) Der ligger ingen kategori 2-naturområder indenfor 100 m. fra udbringningsarealerne. Kategori 3-natur (ammoniakfølsom natur som ikke er omfattet af kategori 1 og 2) N Lundeborggård - mose (naturområde 1 på kort ovenfor) Mark 3-0 ligger indenfor 100 m op til en mose. Mosen, der er D-målsat, har en tålegrænse på ca. 20 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er ca. 13,6 kg N/ha/år. Selv med en eventuel påvirkning på 1 kg N/ha/år vil tålegrænsen ikke være overskredet. Det vil sige at mosens tålegrænse ikke er overskredet som følge af baggrundsbelastningen. På den baggrund vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår til udbringning af husdyrgødning. Ammoniakfølsomme skove Faldeskov (naturområde 2 på kort ovenfor) Mark 11-0 grænser op til den potentielt ammoniakfølsomme skov Faldeskov, naturområde 2. Skoven fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Tålegrænsen for løvskov i tempererede egne er kg N/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er på 13,6 kg N/ha/år, kan den nedre tålegrænse for skoven være overskredet. Gennemsyn af flyfotos viser dog at skoven drives som produktionsskov (løvtræer og pyntegrønt), og derfor gødsket. Kommunen har ikke kendskab til, at der skulle være stævningskov eller særligt sårbare områder i skoven. Skoven ligger ikke indenfor et Natura 2000 område. Skoven kan være yngle- rasteområde for bilag IV-arter som flagermus, stor vandsalamander og springfrø. Mark 11-0 grænser op til skoven med 250 meter. Da skoven skovens areal er på ca. 30 ha vurderes gødskningen af marken at have en minimal indvirkning på skoven og de bilag IVarter som lever her. Med baggrund i ovenstående vurderer kommunen, at der ikke er behov for at stille vilkår om bræmmer op til skovområdet. Skelmose (Naturområde 3 på kort ovenfor) Mark 6-1 grænser op til den potentielt ammoniakfølsomme skov Skelmose øst for Gudme, naturområde 3. Skoven fremgår af historiske Original 1-kort, er derfor mere end 200 år gammel, og opfylder derved det kriterium, der er for ammoniakfølsom skov med hensyn til alder. Tålegrænsen for løvskov i tempererede egne er kg N/ha/år. Da baggrundsbelastningen i området er på 13,5 kg N/ha/år, kan den nedre tålegrænse for skoven være overskredet. Gennemsyn af flyfotos viser dog at skoven drives som produktionsskov, bl.a. med store flader af pyntegrønt, og Svendborg Kommune vurderer derfor at skoven ikke har stor naturkvalitet. Dette sammenholdt med at skoven ikke har hverken regional eller lokal kulturhistorisk eller rekreativ værdi, betyder at Svendborg Kommune vurderer, at skoven ikke er ammoniakfølsom nok til, at der skal stilles vilkår om bræmmer op til skovområdet. Kommunens samlede vurdering På baggrund af naturbeskrivelserne, vurderer kommunen, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil påvirke naturområder negativt eller beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdernes mulige bilag IV-arter. Påvirkning af søer og vandløb Markerne 1-0, 1-1, 2-1 og 11 grænser op til det 3-beskyttede vandløb Askebæk. Mark 2-1 er den eneste mark hvor hældningen af terrænet ned til åen enkelte steder er over 6 grader. Da der er over 20 meter dyrkningen af marken og ned til vandløbet vurderer Svendborg 14

15 Kommune, at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, sammenholdt med andre regler, er tilstrækkelige til at sikre beskyttelsen af det beskyttede vandløb. Kommunens samlede vurdering Kommunen vurderer, at driften af dyrkningsarealerne ikke vil medføre risiko for afstrømning til vandløb og søer samt beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter, så længe husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes. Kvælstof og fosfor til søer, fjord og hav Alle udbringningsarealerne ligger i oplandet til Det Sydfynske Øhav og afvander dertil via Langelands Sund. Beskrivelse af vandoplandet findes i bilag 2. Heri er også beskrevet det internationale beskyttelsesområde (Natura 2000-område) som findes indenfor vandområdet. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen vurdere kvælstof- og fosforpåvirkningen af det aktuelle vandopland i forhold til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Desuden skal kommunen foretage en habitatvurdering, hvis der kan være tale om påvirkning af Natura 2000-områder. I det konkrete projekt er der tale om, at der kan være påvirkning af et Natura 2000-område Det Sydfynske Øhav. Da husdyrtrykket i oplandet til Langelands Sund har været stigende siden 2007, har kommunen foretaget vurderinger af om projektet i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområder. Disse vurderinger er foretaget i bilag 2. På baggrund af beregningerne og vurderingerne i bilag 2 samt de stillede vilkår, vurderer kommunen, at det ansøgte projekt om udbringning af husdyrgødning lever op til gældende lovgivning, samt at projektet, med de stillede vilkår, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området Det Sydfynske Øhav. Påvirkning af grundvand Der er ingen af udbringningsarealer der ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder eller indenfor områder med indsatsplan. Kommunen vurderer derfor at, udbringning af husdyrgødning ikke vil udgøre en væsentlig risiko for forurening med nitrat af nogen grundvandsforekomster. Bedste tilgængelige teknologi (BAT) BREF-dokumentes anbefalinger for så vidt angår udbringning af husdyrgødning på arealerne i Danmark er udmøntet i generelle regler (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Det er derfor kommunens vurdering at lever op til BAT i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Egenkontrol Kommunens vurdering Det er Svendborg Kommunes vurdering, at der skal foretages egenkontrol i forhold til: Dokumentation for forpagtningsaftaler. Dokumentation for udbragt mængde og type af husdyrgødning (gødningsregnskab). 15

16 Der er fastsat vilkår i henhold til dette under de enkelte afsnit, og kommunen skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Dokumentationen skal opbevares i 5 år og have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Kommunen har umiddelbart adgang til en del af informationen via offentlige registre. Konklusion Idet de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Svendborg Kommune, at den ansøgte drift af arealerne kan godkendes. Udbringning af husdyrgødning på ansøgers arealer vil, med de stillede vilkår, ikke medføre en væsentlig genepåvirkning af naturområder omfattet af 7 i loven, øvrige naturområder, Natura 2000 områder samt grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr, herunder bilag IV-arter samt deres levesteder, ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. Kommunen har desuden vurderet, at der anvendes bedst tilgængelig teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at driften af arealerne ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Partshøring I forbindelse med sagsbehandlingen har 2 ejere af forpagtet jord og 1 leverandør af husdyrgødning været partshørt i tre uger. Desuden har ansøger været partshørt i tre uger. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger. Bilag Bilag 1 og 1a. Oversigtskort over harmoniarealer. Bilag 2. Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkning af søer, fjorde og hav. 16

17 Oversigt over ejede og forpagtede arealer Bilag 1

18 Oversigt over ejede og forpagtede arealer Bilag 1a 18

19 Bilag 2 Beskrivelse og vurdering af nitrat- og fosforpåvirkningen på søer, fjorde og hav Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder De arealer, som skal miljøgodkendes (41,7 ha) ligger i oplandet til Langelands Sund. Oplandet er en del af hovedoplandet Det Sydfynske Øhav. Hovedopland Det Sydfynske Øhav Kystvandene i hovedoplandet Det Sydfynske Øhav omfatter farvandet mellem Fyn, Ærø og Langeland, herunder Langelands Sund. Hertil kommer den åbne Marstal Bugt, Lunkebugten ved Tåsinge, Fåborg Fjord, Kløven ved Ærø og Lindelse Nor ved Langeland. Derudover kommer en række mindre fjorde, bugter og nor Nakkebølle Fjord, Skårupøre Sund, Thurø Bund, Kølle Nor, Vejlen på Tåsinge, Salme, Tryggelev og Dyreborg Nor. I alt er der 14 kystvandområder i hovedoplandet. Ifølge Vandplan Hovedvandopland 1.15 Det Sydfynske Øhav udgør kvælstoftilførslen fra landbruget 72 % af oplandets samlede vandbårne tilførsel til overfladevande ( ). For fosfor er det angivet, at bidraget fra landbrug og spredt bebyggelse i det åbne land til sammen udgør 80 %. Bidraget opgøres samlet idet, der er usikkerhed omkring kildeopsplitningen mellem landbrug og spredt bebyggelse. Vandplanens tilstandsvurdering for kystvandene i Hovedvandopland Det Sydfynske Øhav viser, at den nuværende samt den fremskrevne tilstand i samtlige områder er moderat eller dårlig. Ingen af de marine vandområder i hovedvandoplandet forventes dermed at nå miljømålet om god tilstand i 2015 uden, at der iværksættes supplerende tiltag til at reducere særligt kvælstof- og fosfortilførslen. Der er især behov for en indsats, der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Langelands Sund jf. vandplan Langelands Sund er præget af vandudskiftning mellem det tilstødende Sydfynske Øhav samt Storebælt. Vanddybderne er fra under 10 m i den sydlige del ved Tåsinge til mere end 20 m ved Vresen ved den nordlige grænse. Internationale beskyttelsesområder Det Sydfynske Øhav Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Det Sydfynske Øhav er stor vandsalamander, klokkefrø, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, sandbanker, vadeflader, kystlaguner og søer, større lavvande bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, kystklinter/-klipper, enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, grågrønne klitter, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store aks, vandløb, tørre kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, sure overdrev, urtebræmmer eller skyggende skovbryn, avneknippemoser, kildevæld med kalkholdigt vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, ege-blandskov samt elle- og askeskov ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr 71 er rørdrum, rørhøg, havterne, splitterne, dværgterne, fjordterne, engsnarre, mosehornugle, klyde, brushane, alm. ryle,

20 plettet rørvagtel, knopsvane, sangsvane, mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Husdyrlovens beskyttelsesniveau Ifølge Miljøstyrelsens kortværk er ingen af udspredningsarealerne omfattet af nitrat- eller fosforklasser. Det vil sige, at arealerne ikke afvander direkte til sårbare Natura 2000 områder. Kommunen skal ifølge Miljøstyrelsen for hver ansøgning efter husdyrloven foretage en konkret vurdering af, om husdyrlovens beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at undgå en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af om der er grundlag for en skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område. Beskyttelsesniveauet omfatter dog kun oplande til marine områder. I forhold til husdyrlovens nitratklasser vurderer kommunen, at beskyttelsesniveauet ikke skal skærpes yderligere. Vurdering af påvirkning af Natura 2000 område Det fremgår af habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse for udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder mv.), at før der kan træffes afgørelse, skal der foretages en vurdering af om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Det er væsentligt at påpege, at husdyrlovens definition af væsentlighed svarende til lovens afskæringskriterier ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at sikre, at et habitatområde ikke påvirkes væsentligt. Det skal i vurderingen uden tvivl kunne fastslås, at der ikke er risiko for en væsentlig påvirkning. Væsentlighedsvurdering af nitratudvaskningen til Natura 2000-område Miljøstyrelsen har med Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande fra juni 2010 samt supplement til den digitale husdyrvejledning fra februar 2011 redegjort for, hvordan kommunerne skal foretage ovennævnte vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områder. Indledningsvist skal der foretages en vurdering af om det pågældende område er følsomt overfor udvaskningen af næringsstoffer. Det Sydfynske Øhav Af vandplanen for Det Sydfynske Øhav fremgår det, at næringsstofudvaskningen fra oplandet har væsentlig betydning for tilstanden i Det Sydfynske Øhav. Det understøttes yderligere af Natura 2000-planen for Det Sydfynske Øhav Her fremgår det, at næringsstoftilførslen fra bla. landbruget medvirker til, at det Sydfynske Øhav hyppigt rammes af iltsvind, og at særligt bundfauna og -flora påvirkes negativt af iltsvind. Det betyder, at fødegrundlaget for en række af de fuglearter, der er udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet påvirkes, heriblandt terner, der lever af fisk, samt troldand, bjergand, edderfugl og hvinand, der lever af muslinger og bunddyr. Det kan samlet konkluderes, at Natura 2000-området er følsomt overfor næringsstoftilførsel. På baggrund af beskrivelse af Langelands Sund i udkast til vandplanen er det Svendborg Kommunes vurdering, at der vil være vandudskiftning mellem Langelands Sund og det internationale beskyttelsesområde den centrale del af det Sydfynske Øhav. Det er derfor Svendborg Kommunes vurdering, at det ikke kan udelukkes, at næringsstofudvaskningen, der går via Langelands Sund indirekte vil påvirke det internationale beskyttelsesområde centralt i det Sydfynske Øhav. Med baggrund i denne vurdering foretages der en egentlig habitatvurdering med udgangspunkt i vejledningens principper. 20

21 Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens vejledning skal den kumulative effekt vurderes på baggrund af udviklingen i antal dyreenheder indenfor de oplande, hvor udspredningsarealerne er placeret. I dette tilfælde skal vurderingen foretages for Langelands Sund. Vurderingen af udviklingen af dyreenheder skal suppleres med en vurdering af, om der er andre kilder, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning siden 1. januar En øget nitratudvaskning skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland. I forhold til andre kilder vurderer Svendborg Kommune, at der primært vil kunne forekomme en næringsstoftilførsel fra renseanlæg, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og virksomheder. Ifølge vandplanen for det Sydfynske Øhav har landbrugsbidraget i perioden fra udgjort ca. 72 % af den samlede landbaserede kvælstoftilførsel, mens baggrundsbidraget har været ca. 22 %. Resten af tilledningen fordeles på punktkilder (ca. 6 %), hvor renseanlæg udgør den dominerende kilde. Øvrige mindre betydende kilder er de regnbetingede udløb og spredt bebyggelse. I forhold til fosfor udgør landbrug, den naturlige baggrundsbelastning og spredt bebyggelse ca. 81 % af den samlede fosfortilførsel til kystvandene. Øvrige kilder er renseanlæg (14 %) og regnbetingede udløb (5 %). Spredt bebyggelse udgør den største punktkilde. Da næringsstofudledning har været faldende gennem længere perioder bla. som følge af vandmiljøplanerne er det Svendborg Kommunes vurdering, at udviklingen i kvælstofudledningen også har været svagt faldende siden 1. januar Ifølge vandplanen forventes der med de planlagte og allerede besluttede tiltag til reduktion af næringsstofpåvirkningen en reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra punktkilder frem til De tiltag, der får betydning er bla. effekten af kommunens spildvandsplan med krav om forbedret rensning for spredt bebyggelse, samt forbedringer af regnvandsbetingede udløb. Samtidig forventes der ifølge vandplanen også en mindre reduktion i udledningen fra renseanlæggene som følge af renovering og optimering, bla. nedlægges Brudager Renseanlæg, der er placeret i oplandet til Langelands Sund. Med udgangspunkt i ovenstående vurderes der ikke at være andre kilder, der vil give anledning til, at det samlede dyretryk i deloplandene skal reduceres. Nedenstående tabel viser Miljøstyrelsens seneste oversigt over udviklingen i dyretryk i oplandet: Opland Tendens DE DE Langelands Sund Dyrehold er steget Det fremgår af ovenstående tabel, at udviklingen i dyretrykket har været stigende for Langelands Sund. Miljøstyrelsens seneste tal er offentliggjort i december Kommunen har ikke yderligere oplysninger om ophørte eller udvidede dyrehold end dem, der er medtaget i opgørelsen. Kommunen finder derfor ikke anledning til at justere tallet. 21

22 Dermed vurderer kommunen, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte i kumulation med andre projekter i oplandet til Langelands Sund vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. For at kunne godkende det ansøgte projekt skal der derfor ske en reduktion i nitratudvaskningen sådan, at den samlede nitratudvaskning fra bedriftens harmoniarealer i Langelands Sund svarer til et planteavlsbrug. Ansøger har valgt, at foretage denne tilpasning af det ansøgte projekt. Beregningerne fremgår af ansøgningsskema i Beregningerne for reduktion af nitratudvaskningen tager udgangspunkt i alle 41,7 ha, der ligger i oplandet til Langelands Sund. Udvaskningen fra et planteavlsniveau med sædskifte S2 er i ansøgningssystemet beregnet til 37,0 kg N/ha. Nitratudvaskningen med tildeling af husdyrgødning er beregnet til 36,7 kg N/ha da der er et dyretryk på 1,2 DE/ha. Der stilles vilkår om gødningsmængde og -type samt kontrol af disse. Med baggrund i den valgte tilpasning vurderes det samlet, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning i kumulation med andre projekter i deloplandene ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet Det Sydfynske Øhav. Vurdering af projektet i sig selv Nitrat Med udgangspunkt i det ansøgte projekt foretages der en beregning af nitratudvaskningen fra den husdyrgødning, der bliver udbragt på arealerne i oplandet til det Sydfynske Øhav. Udvaskningen skal efterfølgende vurderes i forhold til den samlede udvaskning fra oplandet og afskæringskriteriet for væsentlighed på 1 eller 5 %. Ifølge Miljøstyrelsen bør fastlæggelsen af afskæringskriteriet tage udgangspunkt i det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand. Beskyttelsesniveauet tager udgangspunkt i meget sårbare eller sårbare vandområder og har som sådan dermed fastlagt de lukkede vandområder med ringe vandudskiftning. For disse vandområder er afskæringskriteriet på 1 % gældende. Med baggrund i beskrivelsen af Det Sydfynske Øhavs tilstand i udkast til vandplanen, og afstanden til habitatområdet vurderer Svendborg Kommune, at hele det Sydfynske Øhav skal betragtes som meget sårbart overfor nitrat. Det vil sige, det skal vurderes om udvaskningen fra det ansøgte projekt udgør mere end 1 % af oplandets samlede udvaskning. På baggrund af Miljøstyrelsens reduktionspotentialekort vurderer kommunen, at reduktionspotentialet for arealerne i oplandet til Langelands Sund (gennemsnit af 0-50 %). Det betyder, at ca. 75 % af den mængde nitrat, der kommer ud af rodzonen, ender i vandområdet. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning er den procentvise udvaskning fra oplandene, som afvander til Det Sydfynske Øhav beregnet (jf. tabel nedenfor). Der er ingen merudvaskning fra husdyrbruget projektet overholder dermed afskæringskriteriet på 1 %. Det vil sige det ansøgte projekt vil heller ikke i sig selv medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Fosfor Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning kan det ikke kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, og derfor må vurderingen af, om der er 22

23 grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case situationen. I det der ikke er noget fosforoverskud vurderer kommunen, at det der skal laves nogen habitatvurdering med hensyn til fosfor. Samlet konklusion i forhold til habitatbekendtgørelsen Kommunen vurderer på baggrund af tilgængelig viden, beregningerne og de stillede vilkår, at der ikke er risiko for, at projektets næringsstofudledning i sig selv eller i kumulation med andre planer eller projekter vil påvirke habitatområdet Det Sydfynske Øhav væsentligt. Vurdering af samlet nitrat- og fosforudvaskning Nitrat Der skal foretages en vurdering af den samlede nitratudvaskning i relation til husdyrlovens beskyttelsesniveau. Med udgangspunkt i ansøgningssystemets beregninger viser nedenstående tabel, hvor meget nitrat, der med den ansøgte produktion, udvaskes til rodzonen og efterfølgende udledes til fjord og hav. Ansøgt Tilførsel til udbringningsarealer, kg 4610 N/år Udvaskning fra rodzone, kg N/ha/år 36,7 Reduktionspotentiale, % 25 Udledning til vandområde, kg 27,5 N/ha/år Ingen af arealerne ligger indenfor nitratklasser jf. Miljøstyrelsens kortværk. På arealer udenfor nitratklasser kan der udbringes, hvad der svarer til harmonikravet. Det vil sige, der for den konkrete sag må udbringes 1,40 DE/ha. Udvaskningsberegningen i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af kvælstof som følge deraf er 37,0 kg N/ha svarende til en vægtet maksimal nitratudvaskning på bedriftsniveau på 36,7 kg N/ha. Da der udbringes maksimalt 1,2 DE/ha med en beregnet udvaskning af kvælstof (som vist i tabellen) på 36,7 kg N/ha, opfylder projektet kravet til maksimalt tilladte kvælstofudvaskning. Der er derfor ikke behov for at stille yderligere vilkår. Fosfor Svendborg Kommune vurderer, at ingen af arealerne ligger indenfor fosforfølsomt område. Jordene i den konkrete sag er drænede og er vurderet til at være jordbundstyperne JB5 og JB6. Fakta om fosfortal: Ved en positiv nettotilførsel af fosfor kan jorden mættes med fosfor og evnen til at binde fosfor falder. Jordens indhold af opløst fosfor fosfor der reelt er tilgængeligt for planter men også for udvaskning angives ved det såkaldte fosfortal (Pt). Ved fosfortal under 2 kan der opstå akut fosformangel, eller fosfor kan være begrænsende for udbyttet. Ved fosfortal mellem 3-4 er jordens indhold af opløst fosfor moderat, og er fosfortallet over 4, stiger risikoen for mætning af jorden, og dermed øges sandsynligheden for udvaskning af fosfor. 23

24 Ifølge husdyrloven reguleres fosforoverskud ved fosfortal over 4, og ved fosfortal over 6 skal der være fosforbalance på arealerne. Nedenstående tabel angiver fordelingen af udbringningsarealerne på de forskellige fosforklasser. Beregninger i ansøgningssystemet viser, at der fraføres mere med sædskiftet end der tilføres jf. nedenstående tabel. Ansøgt Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/år 760 Tilførsel til udbringningsarealer, kg P/ha, år 18,2 Fraførsel med sædskifte, kg P/ha, år 24,2 Nettotilførsel, kg P/ha/år -6,0 Som følge af at arealerne ikke er fosforfølsomme og at der fraføres mere fosfor med sædskiftet end der tilføres, vurderer Svendborg Kommune, at der ikke er behov for at stille vilkår til fosfor. 24