Ild som kommunikation
|
|
|
- Christina Bagge
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015
2 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger Ca. 50 beboere Ca. 250 ansatte
3 Vi undrede os! Hvorfor er omkring halvdelen af beboerne på Kofoedsminde dømt for brandstiftelse??? Projektet har modtaget støtte fra TrygFonden
4 Projektets formål At kortlægge udbredelsen og karakteren af brandstiftelse begået af udviklingshæmmede i Danmark At lægge grunden til metodeudvikling for fremtidig behandling af udviklingshæmmede brandstiftere
5 Population Udviklingshæmmede brandstiftere er: Personer der er dømt for brandstiftelse efter STRFL 180 eller 181, som opnår straffrihed efter STRFL 16 og som idømmes en foranstaltningsdom efter STRFL 68
6 Datatyper Kvantitative data Retsdokumenter, domme, mentalerklæringer Kvantitative data Semistrukturerede interview
7 Undersøgelsens grundlag 10 årig periode udviklingshæmmede med dom for brandstiftelse 127 domme for brandstiftelse 270 brandstiftelser
8 Resultater Demografi og opvækst Psykiatriske og psykologiske forhold Retslige forhold Forhold omkring brandstiftelsen
9 Demografi og opvækst 87% er mænd 90% er etnisk danskere 17% er opvokset i store familier ( 5 børn) Mere end 50% har haft sociale eller adfærdsproblemer gennem skoletiden 50% kommer fra hjem med sociale problemer 27% har oplevet alkohol eller stofmisbrug i familien 29% har været udsat for vold under opvæksten 11% har været udsat for seksuelle overgreb under opvæksten
10 Psykiatriske og psykologiske forhold 89% er diagnosticeret udviklingshæmmede i lettere grad (F 70) 50% har andre psykiatriske diagnoser 43% har en eller anden form for misbrug 42% er eller har været selvskadende 49% har oplevet traumatiske hændelser i deres opvækst 90% beskrives at mangle empati eller forståelse for egne handlinger
11 Retslige forhold l 72% har fået deres første dom for brandstiftelse Debutalder < < N = 83, Mean = 25,04, SD = 9,07
12 Retslige forhold II 61% er dømt for anden kriminalitet Antal pådømte brande fordelt på individer
13 Forhold omkring brandstiftelsen 25% var påvirket af alkohol på gerningstidspunktet 80% havde en relation til gerningsstedet 75% var ikke opmærksomme på at nogen kunne være kommet til skade 42% planlægger under en eller anden form
14 Begår udviklingshæmmede oftere brandstiftelse? Hyppigheden for begået brandstiftelse er gange større hos mennesker med udviklingshæmning end hos mennesker der ikke er udviklingshæmmede
15 Økonomi De 101 brande har kostet: Dkk Hvad koster 270 brande så?
16 Typologi
17 Hærværk Denne type af brandstiftere er ikke specielt interesseret i selve ilden. At sætte ild betragtes mere som en slags tidsfordriv eller hærværk. Forekommer ofte sammen med anden typisk ungdomskriminalitet Planlægger i mindre grad og sammen med andre Der er tale om en lille gruppe på ca. 5 %
18 Fascination Denne type af brandstiftere er derimod fascinerede af ilden eller af hypen omkring branden. De blå blink, udrykning, politi og brandmænd i uniformer. De bliver og ser på branden, og nogle fantaserer om at hjælpe brandfolkene Planlægger mere Begår dobbelt så mange brande som de to andre typer Der er tale om en gruppe på ca. 18 %
19 Kommunikation Den sidste type af brandstiftere anvender ild som kommunikation. Ilden bliver et middel til at få opmærksomhed eller vise sin vrede, frustration, hjælpeløshed eller styrke Spontane brande, planlægger mindre Dette er den største gruppe på ca. 77 %
20 Kvalitativt studie Via interview med et udsnit af de 83 undersøgelsespersoner forsøger vi at få et større indblik i: Hvordan det enkelte menneske tænker og forholder sig til det at antænde en brand Og hvordan handlingen og motivet til brandstiftelsen beskrives af personen selv
21 Motiv og funktion Kommunikere vrede, frustrationer, at være ked af det eller føle sig overset At ville opnå noget Ved ikke hvorfor. Kan ikke sætte ord på det
22 Efter branden Kede af det og fortryder Midlertidig lettelse Antiklimaks
23 Fornægtelse / Erkendelse Forsøger at nedtone farligheden Kan ikke huske antallet af brande Eller: Fortæller i præcise detaljer hvad der skete
24 Intentionalitet Kan ikke overskue konsekvenserne Umiddelbart ingen intention om at skade andre
25 Ild og brandfolk De er ikke pyromaner! Kommer og ser på brandslukningen Gør som alle de andre Skynder sig væk Det er ok at se på brandfolkene
26 Omgivelsernes reaktion De udviklingshæmmede brandstiftere fortæller om store reaktioner fra deres pårørende, mens de ikke mener at have oplevet reaktioner fra det pædagogiske personale
27 Forebyggelse af recidiv Én nævner et forløb hos en psykolog Nogle få har haft samtaler med deres kontaktperson Resten oplever ikke, at der er blevet iværksat forebyggende tiltag i forhold til den begåede brandstiftelse
28 Konklusion At mennesker med udviklingshæmning ikke begår brandstiftelse på grund af deres udviklingshæmning men snarere som en kombination af mangelfulde kommunikative og sociale kompetencer samt belastede opvækstforhold At der er behov for et målrettet og formaliseret socialpædagogisk arbejde i Danmark for mennesker med udviklingshæmning, der har begået brand
29 Nye projekter Med udgangspunkt i en målrettet behandlingsmetode fra Northgate, UK To Ph.d. projekter Metodisk socialpædagogisk arbejdes indflydelse på praksis Virkninger af en særlig socialpædagogisk indsats for mennesker med udviklingshæmning, der har begået brandstiftelse, og som qua deres dom bor på Kofoedsminde Slutprojekt : udarbejde metodevejledning/håndbog til socialpædagogiske institutioner, der arbejder med målgruppen.
30 Med støtte fra Spørgsmål? Kontakt: Søren Holst Dorte Lystrup Download rapporten her:
Udviklingshæmmede brandstiftere
Med støtte fra Udviklingshæmmede brandstiftere Et forskningsprojekt af Dorte Lystrup og Søren Holst Fagkonference Hell 2015 Baggrunden for projektet Hvorfor er omkring halvdelen af beboerne på Kofoedsminde
Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet
Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dorte Lystrup cand. mag. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet & Søren Holst cand. scient. soc. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet
Domfældte udviklingshæmmede i tal
Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer
Årsberetning Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden
Årsberetning 2015 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden Generelt om Samrådet Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden blev etableret
Brandstiftelse. Hærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere. Søren Holst Dorte Lystrup
Brandstiftelse Hærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere Søren Holst Dorte Lystrup Omslag Forside: Colourbox Grafisk tilrettelæggelse og tryk 2. udgave
Vejledende standard for skriftlige udtalelser i forbindelse med statsadvokatens kontrol af foranstaltninger til domfældte udviklingshæmmede
Vejledende standard for skriftlige udtalelser i forbindelse med statsadvokatens kontrol af foranstaltninger til domfældte udviklingshæmmede Vejledende standard for skriftlige udtalelser i forbindelse
KOFOEDSMINDE Deling af specialiseret viden D. 4. november 2016
KOFOEDSMINDE Deling af specialiseret viden D. 4. november 2016 Hvad er Kofoedsminde? Eneste sikrede institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet Modtagepligt Surrogat for varetægt
SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM
SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S
Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune. Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013
Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013 Indhold 1 Baggrund:... 3 2 Hovedprincip:... 3 3 Lovgrundlag:...
Effektevalueringer af ungdomssanktionen
Effektevalueringer af ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2014 Disposition Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevalueringer Hvordan måler man
Borgere med udviklingshæmning og kriminalitet
Borgere med udviklingshæmning og kriminalitet Fagkonference 2019 v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist Disposition 1. Karakteristik af målgruppen 2. Forebyggende socialfaglig indsats 1. Forebyggelse
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Skabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning
Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen
Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen 11.03.2014 Ungdomssanktionen Årlige rapporter Effektevaluering 2009 Disposition Design, resultater og fortolkning Effektevaluering
Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Unge mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården
Unge mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Bakkegården Bakkegården er 1 af de 8 sikrede institutioner i Danmark De sikrede afdelinger modtager primært unge i varetægtssurrogat, som led i
UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT
UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til
Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse
Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni
Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der
KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.
Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Camilla Bruun Overskrifter på de enkelte ark. Opdeling i Kommunen som driftsherre for det enkelte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016
Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Jeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
og den kriminelle handling.
BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE
Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET
UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde
Q & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
Q & A Ungdomskriminalitetsreformen/Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet Ungdomskriminalitetsnævnet SPØRGAMÅL Hvad er nævnets rolle? Hvor er nævnet forankret organisatorisk? Hvem sidder i nævnet? SVAR
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM. Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM Hans Hummelgaard Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling Baggrund for udviklingen af SØM Stigende interesse hos politikerne for de økonomiske konsekvenser
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Beboernes individuelle plan
13 12 2010 14:12 Beboernes individuelle plan Procedure Formål Formålet med denne procedure er: at den enkelte beboers ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats og, at
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det
Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
