Borgere med udviklingshæmning og kriminalitet

Transkript

1 Borgere med udviklingshæmning og kriminalitet Fagkonference 2019 v. Trine Uhrskov Psykolog og VISO-specialist

2 Disposition 1. Karakteristik af målgruppen 2. Forebyggende socialfaglig indsats 1. Forebyggelse af kriminalitet 2. Når borgeren har en dom 3. Når borgeren skal videre ud i livet 3. Perspektivering i forhold til Socialtilsynets kvalitetsmodel

3 Antal personer med udviklingshæmning, som har fået en foranstaltningsdom i indestående kalenderår From, Dorte (2017): Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Socialstyrelsen Sandberg, Lars (2013): Domfældte udviklingshæmmede i tal, Socialstyrelsen

4 Karakteristika ved målgruppen Belastede opvækstvilkår Mange skoleskift Få skolefærdigheder Svingende ADL færdigheder Tidlig misbrug Selvskadende Unge ved den første dom Ofte borgere, der ikke ellers ville bo i et botilbud Et højere kognitivt funktionsniveau forskellige fra andre borgere i botilbuddet

5 Risikofaktorer Individuelle forhold: Dårlig begavelse Lav selvkontrol Økonomisk dårligt stillet Psykiske lidelser Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

6 Risikofaktorer Familie- opvækstvilkår: Forældre har haft en uhensigtsmæssig opdragelsesstil Forældre har vanskelige økonomiske forhold Opvokset i brudt familie Opvækst med omsorgssvigt eller misrøgt Barn af teenageforældre Kriminalitet blandt forældre Forældre i fængsel Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

7 Risikofaktorer Livsstil og kontekstuelle forhold: En kriminel omgangskreds Alkohol- eller stofmisbrug Placeret i lukket institution med andre kriminelle Negative forventninger fra personale Skole uddannelse og arbejdsforhold Manglende skole- ungdoms- og erhvervsuddannelse Arbejdsløs Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

8 Den manglende forebyggelse Vi kender dem inden den første kriminalitet finder sted Vi lykkedes ikke i vores forebyggelse

9 Hvad siger straffeloven om udviklingshæmning og straf? 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

10 Type 1 Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psykiske handicap Denne foranstaltning er beregnet på personer med udviklingshæmning, der må anses for at være udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger, og hvor det skønnes, at personen med udviklingshæmning har behov for konstant overvågning. Dommen indebærer, at den pågældende anbringes i en sikrede boform (aktuelt Kofoedsminde). Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

11 Type 2 Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling Denne foranstaltning indebærer, at personen med udviklingshæmning anbringes i en social boform med døgndækning, og som er godkendt til formålet (SEL 108) Det vil sige, at der er personale døgnet rundt, inklusiv vågen nattevagt. Denne domstype anvendes typisk over for personer med udviklingshæmning, der har begået personfarlig kriminalitet, eksempelvis brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at personen med udviklingshæmning har behov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny personfarlig kriminalitet, således at personen med udviklingshæmning i givet fald hurtigt skal kunne overføres til en sikret boform. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

12 Type 3 Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap Denne foranstaltningsdom indebærer, at personen med udviklingshæmning anbringes i en social boform med døgndækning, og som er godkendt til formålet (SEL 108). Det vil sige, at der er personale døgnet rundt, inklusiv vågen nattevagt. Boformen vil som udgangspunkt ikke være låst, bortset fra under nærmere fastsatte betingelser, hvorefter der kan ske dørlåsning om natten i maksimalt 8 timer, jf. 137 j i serviceloven. Denne domstype anvendes typisk over for personer med udviklingshæmning, der har begået personfarlig kriminalitet i form af eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at personen med udviklingshæmning har behov for konstant overvågning. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

13 Type 4 Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Denne domstype anvendes over for personer med udviklingshæmning, hvor tilsyn, eventuelt kombineret med socialpædagogisk bistand, kan være tilstrækkeligt, men hvor der kan opstå behov for, at personen med udviklingshæmning skal anbringes i en social boform. Foranstaltningsdommen forhindrer ikke, at den domfældte anbringes i en social boform med døgndækning. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

14 Type 5 dom Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejdedenne foranstaltningsdom anvendes over for personer med udviklingshæmning, der skønnes at have behov for social støtte i dagligdagen. Påstanden kan eventuelt suppleres med særlige vilkår om psykiatrisk behandling, der også giver mulighed for behandling mod misbrug og/eller sexologisk behandling. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

15 Fordelingen af domstyper i Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type 5 Justitsministeriets Forskningskontor (2018): Nye Foranstaltningsdomme i 2017

16 Typer af kriminalitet Landsplan er blå/undersøgelsen er rød Gimbel, Anders (2018): Domfældte udviklingshæmmede - data og fortællinger, Psykiatri og Social. Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. Region Midtjylland.

17 Vold mod hvem (Gruppe på 32 personer) Gimbel, Anders (2018): Domfældte udviklingshæmmede - data og fortællinger, Psykiatri og Social. Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. Region Midtjylland.

18 Faglige opmærksomhedspunkter Særlig målgruppe ift magtanvendelse indgrebsmuligheder efter servicelovens kapitel 24a Øvrige borgere i botilbud er eventuelt ikke omfattet af 24a Viden om at balancere indsatsen mellem servicelov og straffelov Uanset dom skal borgeren stadig have en indsats efter serviceloven Risiko for at tilsidesætte borgerens retssikkerhed Formålet med anbringelsen: At undgå fornyet kriminalitet Men også at borgeren skal udvikle sig hen imod en ophævelser af dom Skal afspejles i mål i handleplan og den faglige indsats Behandlingsbehov? From, Dorte (2019): Oplæg om borgere med udviklingshæmning og kriminalitet/dom. Socialstyrelsen

19 Kapitel 24a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger - personkreds Servicelovens kapitel 24 a omfatter borgere, som i henhold til en strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom eller kendelse, er anbragt i socialt regi i en boform for voksne, jf. servicelovens 108. Det gælder, uanset om disse personer er anbragt på tilbud, der drives af kommuner, regioner eller private. Dette kapitel omhandler derfor personkredsen af voksne med udviklingshæmning og lignende, som i henhold til en strafferetlig afgørelse er anbragt i boformer for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne, jf. servicelovens 108. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

20 Kapitel 24a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger - indgreb Indgrebsmulighederne, som findes i servicelovens kapitel 24 a, udgør følgende, som kan anvendes i alle boformer efter 108, der huser borgere indenfor målgruppen: indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon (servicelovens 137 g) undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele (servicelovens 137 h, stk. 1) inddragelse af den anbragtes effekter (servicelovens 137 i) aflåsning af den anbragtes bolig Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

21 Kapitel 24a om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger - domstyper Indgrebsmulighederne kan iværksættes over for borgere i varetægtssurrogat, og borgere, som er omfattet af domstype 1, 2 eller 3. Desuden kan de anvendes over for borgere, der er omfattet af domstype 4, når vedkommende har ophold i en boform efter servicelovens 108 som led i fuldbyrdelsen af dommen. Når der er tale om domstype 5, kan indgrebsmulighederne ikke anvendes, da personer med denne domstype ikke er anbragt i en boform efter 108 i serviceloven som led i fuldbyrdelse af dommen. Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

22 Beskyttende faktorer i arbejdet med borgere med udadreagerende adfærd Viden om borgerens ressourcer og udfordringer Viden om adfærdens hensigt Faglige kompetencer hos personalet Individuelt tilrettelagt indsatser Relationsarbejdets betydning Borgerinddragelse Fremme af borgerens mestring Fysiske og organisatoriske rammer Røgeskov, Mette et. al. (2018): Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd. En kortlægning af virksomme metoder.

23 Faglige metoder og tilgange Neuropædagogik KRAP Low Arousal Positiv adfærdstræning Misbrugsbehandling/ indsatser til forebyggelse af øget misbrug/ negative konsekvenser af misbrug Miljøterapi Recovery FIT Åben dialog LA2 Mestringsskema evt. i kombination med BVC Risikovurderingsmetoder De nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder From, Dorte (2019): Oplæg om borgere med udviklingshæmning og kriminalitet/dom. Socialstyrelsen

24 Beskyttende faktorer Fastholde retten til medborgerskab at bestemme over sit eget liv, herunder at: beslutte i eget liv klare mest muligt selv udvikle sine kompetencer danne sig sine egne erfaringer Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser.

25 Alliance mod borgeren

26 Alliance med borgeren

27 Borgerindragende metoder

28 Borgerinddragende metoder Borgerinddragelse i det voldsforebyggende arbejde er nemmere når det tager udgangspunkt i generel borgerinddragelse Metoder til generel borgerinddragelse fx: Åben Dialog, Feedback Informed Treatment Metoder til borgerinddragelse i det voldsforebyggende arbejde: Mestringsskema med BVC LA2

29 Kriminal-præventiv indsats i forhold til mennesker med udviklingshæmning Metoder som støtter borgeren i at udvikle mestringsstrategier, som kan forhindre residiv adfærd Struktureret risikovurdering, som gerne inddrager borgerens vurdering af egen risiko Inddragelse ad borgeren i udvikling af trivsel i hverdagslivet og mestring af hverdagslivets udfordringer Inddragelse borgeren i læringen af de episoder, hvor det er går galt Udgangspunkt i borgerens mål og drømme Ressourceorienteret Arbejder langsigtet og metodisk

30

31 Litteraturliste Blickfeldt Juliussen, F. et al (2013): Mennesker med psykiske vanskeligheder Sociale indsatser, der virker. Breumlund, Anne og Bruun Hansen, Inger (2013): Planer for den andens liv I - den socialpædagogiske indsats på et botilbud for unge med ASF+. Ålborg Universitet Breumlund, Anne og Bruun Hansen, Inger (2014): Planer for den andens liv II - forandringer af hverdagslivet på et botilbud for unge med ASF+. Ålborg Universitet Breumlund, Anne og Bruun Hansen, Inger (2014): Domsanbragte udviklingshæmmede - Hvorfra - Hvorhen? II Beboerperspektiver på forandringer. Ålborg Universitet. From, Dorte (2017): Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Socialstyrelsen Gimbel, Anders (2018): Domfældte udviklingshæmmede - data og fortællinger, Psykiatri og Social. Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. Region Midtjylland. Liversage, A. (2017): Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. SFI. NDU (2010): Kvalitet og retssikkerhed i det tværsektorielle arbejde med sigtede og domfældte udviklingshæmmede - syv vejledere standarter. Justitsministeriets Forskningskontor (2018): Nye Foranstaltningsdomme i Overgaard, K. & Ørsted A.S. (2016): Vold på botilbud og forsorgshjem Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder. CFK Folkesundhed of Kvalitetsudvikling, Kvalitetsudvikling Social, Region Midtjylland. Ringø, Pia (2014): Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra - Hvorhen? I: Den socialpædagogiske indsats på et botilbud for voksne udviklingshæmmede med dom. Ålborg Universitet. Røgeskov, Mette et. al. (2018): Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd. En kortlægning af virksomme metoder. Rømer, Mette (2015): Domfældte voksne med udviklingshæmning. Den socialpædagogiske indsats på et botilbud. Ålborg Universitet. Rømer, Mette (2016): Dømt til socialpædagogik. Et studie af dilemmaer i den socialpædagogiske indsats på et botilbud for domfældte voksne med udviklingshæmning. PH.D. Afhandling. Ålborg Universitet. Sandberg, Lars (2013): Domfældte udviklingshæmmede i tal, Socialstyrelsen Socialstyrelsen (2018): Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning. Lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser. Socialstyrelsen (2017): Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse. Uhrskov, T. (2012): En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Kandidatspeciale på Institut for psykologi, Københavns Universitet. Fås ved henvendelse på mail til tu@sopra.dk Uhrskov, Trine & Naver, Krista (2017): LA2. Et Low Arousal inspireret redskab til forebyggelse, håndtering og læring af kritiske episoder