Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
|
|
|
- Christen Søndergaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs
2 Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på Hospitalsenheden Horsens og Livsstilscentret 2
3 3
4 Det hele sundhedsvæsen, REGIONERNES VISION FOR ET HELT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN Ansvarsfordelingen i det danske sundhedsvæsen Diagnosticering og behandling er regionernes ansvar. Ansvaret for, at patienter bliver genoptrænet, rehabiliteret og at yderligere sygdom forebygges deler regionerne med kommunerne. (Danske Regioner 2012) 4
5 Det hele sundhedsvæsen, REGIONERNES VISION FOR ET HELT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN I forhold til genoptræning og rehabilitering er der brug for, at den faglige viden, som findes på sygehusene, bringes langt bedre i spil i forhold til indsatsen i kommuner og almen praksis bl.a. ved at sygehusenes eksperter kan definere patientens behov i én samlet rehabiliteringsplan. (Danske Regioner 2012) 5
6 Bekendtgørelse om genoptræningsplaner 2 Genoptræningsplanen skal angive om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau Stk. 3 For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivningstidspunktet 6
7 Rehabilitering jf. Hvidbogen Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgere, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats (Marselisborg Centret, 2004 p. 16) 7
8 Sundhedsaftalen Indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Træning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange 8
9 Sundhedsaftalen Tværgående temaer: Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning mellem sektorer Koordination af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed 9
10 Sundhedsaftalen i Region Midt 10
11 Det særegne ved ledelse af rehabilitering 1) Reel involvering af borgeren 2) Helhedspræget indsats, der involverer borgerens hele hverdagsliv og funktionsevne 3) Strategisk og relationelt samarbejde, kommunikation og koordinering på tværs af sektorer og faglige grænser MarselisborgCentret 2015 p
12 Det særegne ved ledelse af rehabilitering Behov for mere generiske kompetencer. De tre mest betydningsfulde: At kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset den enkelt borger eller patients behov, forudsætninger og ressourcer At kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i sundhedssystemet i specialiserede og tværfaglige teams At kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer MarselisborgCentret 2015 p
13 Hvad betyder sundhedsaftalen for os? Inddrage borgerens og pårørendes ønsker Tænke i helheder I fællesskab med dine kollegaer på tværs af sektorerne - bringe din faglighed i spil Hvordan gør vi det hos os? Hvad skal vi gøre anderledes?
14 Det gode forløb er en fælles opgave Det forudsætter: At krydse grænser At tage hinandens perspektiv At rette fokus fra snitflader til samarbejdsrum
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren
v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Sundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation [email protected] 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011
Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version C Orchard, 2011 Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale, AITCS, er et evalueringsredskab, der undersøger og måler interprofessionelt
Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119
Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?
På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde [email protected] Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension
Rehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Rehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Målrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Sammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Rehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens
Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Opbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Hverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI
VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI Hvorfor skal vi inddrage borgerne? Det er ikke altid det som de professionelle selv
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen
Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
