DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
|
|
|
- Thor Thøgersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune
2 Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet Reformens 4 hovedområder Praktiserende læge Hospital Kommune 1. Fra 273 til 98 kommer Fra 14 amter + H:S til 5 regioner 2. Opgaver fra hospital/region til kommune 3. Ny og forstærket samarbejdsstruktur med indgåelse af sundhedsaftaler mell. Region og kommune 4. Kommunal medfinansiering og medfinansiering af regionale sundhedsydelser
3 Side 3 / Komite for helse og sosial i Bergen Opgavefordeling efter reformen Staten Specialeplanlægning (Sundhedsstyrelsen) Systematisk opfølgning på kvalitet, effektivitet og IT-andevendelse Regioner Sygehuse Behandlende psykiatri Sygesikring (praktiserende læger, praktiserende speciallæger, medicintilskud) Kommuner Forebyggelse borger- og patientrettet Pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse Hjemmesygepleje Socialpsykiatri Behandling af alkohol- og stofmisbrug
4 Side 4 / Komite for helse og sosial i Bergen Opgavefordeling mellem sektorer Sundhedsloven Nye opgaver Nye målgrupper Hospitalerne Øget specialisering Kortere indlæggelsestid Nye opgaver i kommunerne Borgerrettet forebyggelse Patienterettet forebyggelse/rehabilitering Patientforløb Genoptræning Udvidet kommunalt opgaverum Sekundær sektor [ Hospitaler ] Primær sektor [ Almen praksis + kommuner ]
5 Side 5 / Komite for helse og sosial i Bergen Ændringer i det kommunale opgave felt Koordinerede forløb for kroniske patienter Borgerrettet forebyggelse Tidlig indsats Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats
6 Side 6 / Komite for helse og sosial i Bergen To nationale redskaber til samarbejde Sundhedsaftale Økonomi Mellem region og kommuner Kommunerne finansierer ca. 20 % af regionens samlede sundhedsudgifter Delvis aktivitetsbaseret fx indlæggelse max kr.
7 Side 7 / Komite for helse og sosial i Bergen Sundhedsaftaler En politisk og administrativ aftale Sundhedsloven fastslår, at kommuner og regioner skal indgå sundhedsaftale. Gælder for hver valgperiode Bekendtgørelse/ vejledning om sundhedsaftaler fastsætter det grundlæggende indhold ( 6 obligatoriske aftaleområder). Sundhedsstyrelsen skal godkende sundhedsaftalerne for den enkelte kommune.
8 Side 8 / Komite for helse og sosial i Bergen Krav til sundhedsaftaler Grundstruktur Beskrivelse af arbejdsdeling Koordinering af indsats og sikring af kommunikation Planlægning og styring af kapaciteten Udvikling og kvalitetssikring af den tværgående indsats Opfølgning på aftalerne 6 obligatoriske indsatsområder Indlæggelses- og udskrivningsforløb Træningsområdet Hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsats overfor mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser
9 Side 9 / Komite for helse og sosial i Bergen 2. generations sundhedsaftaler Generelt Konsolidering og implementering af opnåede resultater Rammer Fra høringspart til aftalepart Opgaveoverdragelse i stedet for opgaveglidning Indhold Tidlig indsats; forebyggelse af indlæggelse; ældre medicinske patient Udbygge indsatsen overfor kronisk sygdom Styrkelse af forskning, evaluering og dokumentation
10 Side 10 / Komite for helse og sosial i Bergen Det kommunale sundhedslandkort Sundhedshus Sygeplejeklinik Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed
11 Side 11 / Komite for helse og sosial i Bergen Den kommunale sundhedsopgave Akut forværring Tværsektoriel UdredningsEnhed Akut plejeenhed Tidlig indsats Sygepleje Plejehjem Rehabilitering Kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse I N D L Æ G G E L S E Rehabilitering Kronisk sygdom Kræft Opfølgning efter udskrivelse Genoptræning Akut PlejeEnhed Opfølgende hjemmebesøg Geriatrisk tilsyn Palliation Nye modeller tættere på hospitalet
12 Side / 12 Komite for helse og sosial i Bergen Den ældre medicinske patient Bridging the gap between hospital and home Sekundær sektor Den ældre medicinske patient Primær sektor
13 Side / 13 Komite for helse og sosial i Bergen Akutplejeenhed København (APE) Formålet er at forebygge (gen)indlæggelser gennem tilbud om midlertidigt døgnophold Målgruppen er færdigbehandlede borgere fra hospitalet med behov for sygepleje døgnet rundt Hjemmeboende borgere med faldende funktionsniveau henvist fra egen læge og vagtlæge Opbygning 60 pladser Sygeplejedækning døgnet rundt To praktiserende læger tilknyttet Model for geriatrisk tilsyn på APE fra Hvidovre Hospital under udvikling. Succeskritier Max. 10 % af borgerne (gen)indlægges 80 % af borgerne er tilfredse med opholdet
14 Side 14 / Komite for helse og sosial i Bergen Tværsektoriel Udredningsenhed 14% forebyggelige indlæggelser Bispebjerg Hospital: Speciallægekompetencer Fysiske rammer København Kommune: Sygeplejefaglige indsats I forståelse med almen praksis Tilses indenfor 30 minutter
15 Side 15 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunal modeludvikling BORGERE MED KRONISK SYGDOM Rehabilitering til borgere med KOL, Type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme funderet i tværsektorielle forløbsprogrammer Drift - Infrastruktur etableret - Forløbsprogrammer er implementeret
16 Side 16 / Komite for helse og sosial i Bergen Samarbejde om sundhedsindsatsen Eksempel fra Københavns Kommune Sammensætning af den enkelte borgers behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer og behandling/rehabiliteringsgrænser
17 Side 17 / Komite for helse og sosial i Bergen Sundhedshuse Sundhedshuse skal være med til at forbedre sundheden for københavnere i alle aldre, og skal være naturlige sted at henvende sig, når det handler om sundhedstilbud, der ligger udenfor hospitalerne. Kommunale tilbud: Træningscenter Forebyggelsescenter Sygeplejeklinik Sundhedspleje Alkoholenhed Socialrådgiverfunktion Tidlig opsporing Sundhedshus Regionale tilbud: Jordemødre Udgående hospital Private tilbud: Praktiserende læger Øvrige sygesikringsydere Apoteksfunktion Åbne tilbud: Kommunale borgerrettede sundhedstilbud Sundhedsrådgivning, sundhedscafé Patientforeninger
18 Side / 18 Komite for helse og sosial i Bergen Telemedicin til borgere med kronisk sygdom KOL: Opfølgning efter indlæggelse Videokonsultation og self monitorering Type 2 diabetes: Fastholdelse af sund livsstil og god diabeteskontrol efter endt rehabilitering Videokonsultation og self monitorering Sår: Telemedicinsk sårvurdering i sygeplejeklinikker og i borgerens eget hjem Webbaseret database Hospitalets specialister godkender og kvalitetssikrer behandlingen
19 Side 19 / Komite for helse og sosial i Bergen Evaluering af kommunalreform 2013 Fremtidens udfordringer Stadig stigning i efterspørgsel Vækst i kronisk sygdom Arbejdsdeling i sundhedsvæsenet Overensstemmelse mellem økonomiske og faglige incitamenter Ledelsesopbakning på tværs af sektorgrænser Vurdering Samarbejdet mellem hospital og kommune væsentligt forbedret Der er god sammenhæng i det kommunale opgavesæt Almen praksis er ikke integreret Forventning om at kommunerne går i takt Ønske om større politisk ejerskab Langt og sejt træk: Opgavedeling og strukturer er ikke tænkt færdigt. Mange opgaver er planlagt men ikke implementeret
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Det kommunale sundhedslandkort
Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Sygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.
Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,
Sundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Kommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Sundhedschef Sten Dokkedahl [email protected]
Sundhedschef Sten Dokkedahl [email protected] Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Hans Perrild, lektor, Ledende overlæge, Endokrinologisk/gastroenterologisk afd, Bispebjerg Hospital TUE Tværsektoriel
forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail [email protected] Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Handleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og
Samlokalisering af enheder på Amager
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lokalområdekontor Amager NOTAT 18. april 2013 Kommune ML, KSH, JB Samlokalisering af enheder på Amager Frivillige Region Dette notat beskriver visionerne for at samlokalisere
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 [email protected] Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Tidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Sundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
