Et sammenhængende sundhedsvæsen
|
|
|
- Kaare Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen
2 Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse
3 De store udfordringer på sundhedsområdet Den demografiske udvikling Flere personer med kronisk sygdom Nye behandlingsmuligheder Større forventninger og stigende efterspørgsel af sundhedsydelser Begrænsede ressourcer
4 Den historiske hospitalsplansudvikling Medicinaldirektør Johannes Frandsens plan for udbygning af en Central Sygehus Struktur 1955 Speciallægekommision Struktur for udvikling af lægelige specialer Kommunalreformen affødte byggeboom Nye sygehuse 1998 Konceptet om Funktionsbærende enheder 2007 Sundhedsstyrelsens Akutrapport FAM tanken konsolideres 2008 o o o Erik Juhl udvalget Kvalitetsfondsbyggerierne Dekobling mellem Speciale Afdeling Matrikel - Organisation
5 Investering i ny sygehusstruktur I alt 16 projekter blev tilgodeset med kvalitetsfondsmidler Der investeres lige nu samlet for 41,4 mia. kr. i moderniseringen af sygehusstrukturen i Danmark. Heraf finansierer staten 60 %, mens regionerne selv finansierer de resterende 40 %.
6
7 Den historiske indlæggelsestid i Kilde: Sygehusvæsenet i dansk politik, Sundhedssektoren i tal diverse årgange, tal på sundhed
8 Før, nu og fremtiden * Udskrivninger Ambulante besøg Sengepladser Sengedage Organisatoriske enheder Gennemsnitlig liggetid ,7 2,7 * : Forventet
9 Matrikler 2007
10 Hospitalsorganisationer 2020
11 Nye og moderniserede sygehuse skal understøtte: bedre tilrettelæggelse af patientforløb, øget patientsikkerhed effektivisering af arbejdsgange færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene, rationalisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen m.v., bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere mv. sammenlægning af f.eks. administrative funktioner og tekniske funktioner.
12 Nye sygehuse ny organisering Udgangspunktet er patienten Behov for ny organisering, der bryder med traditionel siloorganisering Organisering på tværs af fag og specialer Nye organiserings- og ledelsesformer Ny arbejdskultur
13 Fælles akutmodtagelser en organisatorisk forandringsproces og katalysator. De fælles akutmodtagelser er en organisation centreret om patientens behov. Formålet er bedre kvalitet i patientbehandlingen: hurtig udredning og behandling de faglige kompetencer (speciallægen) kommer til patienten Undgå unødvendige indlæggelser ved en hurtig og kvalificeret indsats
14 Borgernes sundhedsvæsen Sammen skaber vi tryghed for borgerne Sammen skaber vi de bedste forløb for borgerne Sammen med borgerne har vi en ligeværdig dialog og træffer beslutninger
15
16 Med Borgernes Sundhedsvæsen er kursen lagt Vi samarbejder om at realisere visionen gennem partnerskaber Vi efterspørger resultater og har et tydeligt fokus Vi skaber ændringer på kort og lang sigt Vi udvikler mål for om udviklingen er på rette vej
17 Regionernes bidrag til det nære sundhedsvæsen Almen praksis Den præhospitale indsats Rådgivning af almen praksis og kommuner Regionernes klinikker og andre fysiske funktioner herunder, fx akutklinikker Regionernes tilbud i eget hjem
18 Kommunernes forventede bidrag til det nære sundhedsvæsen Forebyggelse KRAM Strukturel forebyggelse Rehabilitering Længst muligt i eget hjem Hjemmesygepleje Patient empowerment
19 Sundhedshuset som ramme om det nære sundhedsvæsen Rehabilitering Fællesskab for sundhedsprofessionelle Forebyggende tiltag Konsultation for hjemmesygeplejen Telemedicinske faciliteter (overvågning i hjemmet) Patientuddannelse Fremskudt hospitalsfunktion
20 De teknologiske muligheder Telemedicin Personlig medicin Patientens monitorering og indberetning af egne behandlingsdata Shared care- og integrated careløsninger
21 Samarbejde i sundhedsvæsenet - historisk perspektiv, grundlag og rammer Kommunalreformen 5 regioner, 98 kommuner, en samlet sundhedslov, nyt opgavesnit, KMF, nye bestemmelser om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Evaluering af kommunalreformen herefter justering af bestemmelser om sundhedsaftaler og om genoptræning Patientinddragelsesudvalg Almen praksis - Ændring af Sundhedsloven og ny PLO-overenskomst
22 Sundhedsaftaler 1.0, Nye samarbejdsstrukturer Arbejdsdeling Praktiske værktøjer, snitfladekataloger 2.0 Mere inddragelse af det politiske niveau Fokus på fælles værdier for samarbejdet Mere fokus på indhold og udviklingsprojekter
23 Sundhedsaftalerne rammer og pejlemærker Én sundhedsaftale per region Fire obligatoriske indsatsområder samt tværgående temaer Ligestilling af psykiatri og somatik Patient og pårørendeinddragelse Lighed i sundhed Mål og opfølgning Koordination af kapacitet - LEON Dokumentation, kvalitet, patientsikkerhed og forskning Inddragelse og forpligtelse af almen praksis
24 Sundhedsaftaler version 3.0 Bygger videre på og videreudvikler eksisterende initiativer Fokus på ulighed i sundhed og særligt sårbare Fokus på samarbejde og det fælles fra stafet til samtidighed Fokus på patienten og helhedssyn Fokus på mål, indikatorer og opfølgning Fokus på LEON Og så er der naturligvis (og heldigvis) forskelle fra region til region ift. konkrete udfordringer og indsatser
25 Styrket samarbejde mellem kommuner, patient/borger og sygehuse, mens vi venter. Sundhedsaftalerne (og praksisplanerne) Mere rådgivning fra hospitalerne Styrkelse af sammenhængende patientforløb Borgernes sundhedsvæsen Inddragelse af borgerens/patientens egne kompetencer som medproducent af sundhed Samspil med civilsamfundet
26 Det Digitale Helbreds Continuum (CHC) Det Digitale Helbreds Continuum (DHC), der danner grundlag for InSilico leverancemetoden coproduktion af sundhed samt en udvidet samarbejdsmodel, hvor borger, sundhedsvæsen og andre relevante aktører indgår i eco-systemer (se figur 2)
27 Figur 2; Det nuværende data-loop (simplificeret) i sundhedssektoren er vist med rødt. Coproduktion af Sundhed finder sted støttet af to data-loops (grønne) det personlige ecosystem (til højre) og det professionelle ecosystem (venstre side af figuren). Mellem disse to systemer er der en induktiv kobling af dataudvekslingen. Data-loopet med blåt er Coproduktion af Evidens bærer udvalgte anonymiserede data fra coproduktion of sundhed. Anonymiseringen foretages af en datamæler. På sigt vil data om sygdom og sundhed til parametiseringen af computermodellerne komme fra et fælles data-lager Knowledge Commons.
28 De store udfordringer i forhold til økonomi og ulighed Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
29 Eksempler på den mest komplekse pct. Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
30 Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
31 1 pct.-gruppen er dynamisk Kilde: Health Navigator, Statens Seruminstitut, Sundhedsministeriet og Finansministeriet (upublicerede data)
32 Spørgsmål?
33 Tak for ordet!
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier
Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Sundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri
Seniorkonsulent/Teamleder Christina Carlsen Danske Regioner Strukturreformen kort og nyt sygehusbyggeri Strukturreform historik Oktober 2002: Den daværende borgelige regering igangsætter et Kommisionsarbejde
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Sundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Målrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
V/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND
NYE STRUKTURER, ORGANISERING, ARBEJDSPROCESSER I NYT HOSPITALSBYGGERI I HELIKOPTERPERSPEKTIV V/SVEND SÆRKJÆR, REGIONSDIREKTØR, REGION NORDJYLLAND Budget 2018 Sundhedsområdet (ekskl. anlæg og kvalitetsfondsprojektet)
Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Kommunal strategi for TELESUNDHED
Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018
Strategi for digital sundhed 2018-2022 NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET MEDCOM 21. MARTS 2018 ÉT SIKKERT OG SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSNETVÆRK FOR ALLE 1. Formål og baggrund 2. Strategiens forandringsfilosofi