Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Transkript

1 Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Aarhus Universitet 2015

2 Indhold Indledning... 2 Offentlige finanser... 2 Offentlig sektor... 2 Udvikling i offentlige finanser Offentlige Udgifter Fordeling af indkomstoverførsler... 5 Indkomstoverførsler til alderdom... 6 Indkomstoverførsler til arbejdsløshedsdagpenge... 7 Konklusion... 8 Referencer

3 Indledning Dette emne blev valgt, da offentlige udgifter udgør en kæmpe del af Danmarks BNP (57% i 2014) 1. Derudover er Danmark i dag det land med den relativt største offentlige sektor 2. Modsat har Danmark også et af verdens største skattetryk for at få indtjening ind i statskassen til at finansiere den offentlige sektor 3. Formålet med denne rapport er at undersøge udviklingen i offentlige udgifter med fokus på overførselsindkomster og specielt dagpenge og pension. Samtidigt ønskes en belysning af de offentlige indtægter, da man ikke kan have udgifter uden indtægter. Fokusset på dagpenge og pension kommer til udtryk i form af en analyse af ændringer i disse i årrækken , som følge af stor politisk opmærksomhed fx i form af dagpengekommissionen og efterlønsreformen. Offentlige finanser De Offentlig finanser er en betegnelse der består af 2 elementer. De offentlige indtægter og udgifter. De Offentlige finanser er vigtige, da man kan påvirke udviklingen i økonomien ved ændringer i denne. Det kan ske ved at ændre ved udgifterne (såsom forsvar, sundhedsvæsen, social beskyttelse mm.) eller ved at ændre i indtægter (skatter og afgifter). Man kan hæve de offentlige udgifter. Det vil føre til offentlig gæld i fremtiden, men det kan også påvirke renteudviklingen i økonomien. Man kan på den anden side hæve skatterne, men det vil måske føre til lavere incitament til at arbejde, og økonomien vil igen blive påvirket af disse ændringer. Offentlig sektor Den offentlige sektor er også meget forskellig fra land til land. Det kommer meget an på, hvilket synspunkt hvert land har, og dermed hvilken velfærdsmodel det munder ud i (eksempelvis liberale, korporatiske eller skandinaviske). Dette påvirker også størrelsen af den offentlige sektor i de forskellige lande. Som man kan se i figur 1, har vi i Danmark en relativ stor offentlig sektor, med offentlig udgifter som svarer til 57% af Danmarks BNP i Det stemmer også overens med den skadinaviske velfærdsmodel, imens UK har en mindre offentlig sektor med offentlig udgifter, som svarer til 43,9% af deres BNP i 2014, da de følger den liberale velfærdsmodel. 1 Kilde: Figur 1 2 Kilde: (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap. 1 3 Kilde: (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap. 1 2

4 % af BNP % af BNP Figur 1: Offentlige udgifter som procentandel af BNP for udvalgte OECD-lande i ,0 57,5 55,0 52,5 50,0 47,5 45,0 42,5 40,0 48,2 EU (28 lande) Kilde: (Eurostat, ) 56,9 Udvikling i offentlige finanser Hvis man kigger mere konkret på Danmarks udvikling i perioden , kan vi i figur 2 se udviklingen i forholdet mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor. Vi kan se at kurverne variere meget over tidsperioden. 44,3 44,5 57,5 51,2 51,8 43,9 Denmark Germany Spain France Italy Sweden United Kingdom 45,6 Norway Figur 2: Offentlige udgifter og indtægter som procentandel af BNP for Danmark i tidsperioden ,0 58,0 56,0 54,0 52,0 Udgifter indtægter 50,0 48, Kilde: (Eurostat, ) Hvis vi ser på indtægtskurven, kan vi se, at der er faldende indtægter i perioden Dette skyldes IT-krisen, som fik væksten til at stagnere. Dette påvirker også udgifterne, idet folk som mister deres job ikke skaber en indtjening, imens de skal have dagpenge. Det trækker på udgifterne, og derfor går indtægter som sagt ned og udgifter går op. I årene oplever vi et opsving/boom, som gjorde at arbejdsløsheden faldt flere kom i arbejde større indtjeningsgrund og mindre udgifter til arbejdsløse. Dette førte også til, at der var store overskud på de offentlige finanser år efter år 4. 4 Statistisk Tiårsoversigt

5 I 2008 (i slutning af 2007) ramte finanskrisen hele verdenen, heriblandt Danmark, hårdt. Væksten faldt, der var recession, arbejdsløsheden steg. Nu kom den modsatte effekt som forklaret i det foregående afsnit. Nu steg udgifter imens indtægterne om end ikke faldt, men kun steg ganske svagt. Man kan også ud fra figuren se, at de offentlige udgifter overstiger indtægterne i 2008, hvilket reelt vil sige, at der blev skabt underskud på de offentlige finanser. Det er først medio 2013 at denne tendens vender. Vi ser at grafen ender med indtægter på 58,4% og udgifter på 56,9% 5. Grafen viser altså overordnet at udviklingen følger konjunkturændringerne i økonomien. Offentlige Udgifter Tabel 1: offentlige udgifter, funktionel fordeling efter funktion og udregnet i procentandel af samlede udgifter (2000 & 2013) (afsluttet) Enhed: Mio. kr. (løbende priser) Forskel 1. Generelle offentlige tjenester ,5% 12,9% -3,7% 2. Forsvar ,9% 2,5% -0,5% 3. Offentlig orden og sikkerhed ,7% 2,0% 0,2% 4. Økonomiske anliggender ,2% 6,0% -0,2% 5. Miljøbeskyttelse ,1% 0,7% -0,3% 6. Boliger og offentlige faciliteter ,5% 0,6% -0,9% 7. Sundhedsvæsen ,0% 14,6% 2,6% 8. Fritid, kultur og religion ,9% 2,9% 0,0% 9. Undervisning ,5% 13,7% 0,2% 10. Social beskyttelse ,6% 44,2% 2,5% 1-10 I alt ,0% 100,0% Udfiter for ,1% 72,4% Kilde: statistikbanken.dk/off23x Man kan se i figur 3, hvordan de offentlige udgifter bliver brugt i forhold til funktioner i samfundet. Tallene er fra 2013, da det var det seneste år med afsluttede tal, frem for tal tilgængelig fra 2014, som var forudberegnede skøn. Dermed fås der mere præcise tal til sammenligningen ved at tage Det figuren viser er, at 44% af de offentlige udgifter går til social beskyttelse, som er den største udgift for det offentlige i Danmark. De generelle ting som man forbinder med den skandinaviske velfærdsmodel er sundhedsvæsenet, undervisning og social beskyttelse, som man bruger 72,4 % af de offentlige udgifter på i I modsætning brugte man kun 67,1% i Det er en procentmæssig stigning på 7,9% i udgifter på disse. Det er dog væsentligt at pointere, at den funktionelle fordeling kun viser det, som det offentlige 5 Jf. figur 2 4

6 direkte benytter på fx social beskyttelse. Det offentlige kan også give tilskud til dette, ved fx fradrag som så bliver en manglende skatteindtægt (udgift) for det offentlige, som derfor selvfølgelig ikke bliver vist i denne tabel 6. Hvis man mere specifikt kigger på nogle af udgiftsgrupperne, kan det udledes, at der er procentuel størst ændringer i gruppen gennerelle offentlige tjenester, hvor der har været en stor procentuel nedgang fra Omvendt er der en procentuel stigning på sundhedsvæsenet og social beskyttelse fra Det er også derfor, at disse kommer frem i medierne når der er nedskæringer, da disse udgør en kæmpe del af de offentlige udgifter, og derfor også påvirker rigtig mange mennesker i Danmark. Fordeling af indkomstoverførsler I Danmark udgør indkomstoverførslerne næsten 1/3 af de offentlige udgifter 7, og de udgør derfor en stor del af udgifterne i det offentlige. Indkomstoverførslerne går til flere forskellige ting. Den største udgift inden for indkomstoverførslerne er alderdom som udgør 43% af disse. Inden for alderdom skal nævnes udgifter som forskellige pensionsordninger. Derudover er der også store udgifter til sygdom, invaliditet og familier. Hvis man sammenligner med forrige år er fordelingen af indkomster nogenlunde konstante over tidsperioden. 8 Man skal også lige huske at notere, at indkomstoverførsler i Danmark er bruttoficeret, hvilket vil sige at de indkomstoverførsler man får, som hovedregel skal beskattes. Det gør også, at nogle af de penge som man udbetaler, kommer ind igen som indtægter i de offentlig finanser som skatter 9. Figur 3: Udgifter til indkomstoverførsler fordeling % 6% 2% 4% 20% Sygdom 43% Kilde: statistikbanken.dk/udg11 13% Invaliditet og revalidering Alderdom Familier Arbejdsløshed og beskæftigelse Bolig Andre sociale ydelser 6 (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap Tal fundet i tabel 1 og tabel 2: ( / ) = 32,5% i Statistikbanken.dk/udg11 9 (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap

7 Indkomstoverførsler til alderdom Hvis man går ind i underkategorierne i indkomstoverførslerne vil det være åbenlyst at kigge på den af kategorierne, som er den største udgift, nemlig alderdom. Den udgør som sagt 43% af indkomstoverførslerne jf. figur 3. I tabel 2 ser vi, hvordan nogen af kerneydelserne i alderdom udvikler sig over tidsperioden Her er der blevet valgt diverse forskellige pensioner og efterløn og fratrukket førtidspension, da de antages at høre ind under invaliditet. Som man kan se ud fra tabel 2, har vi en stigende tendens i udviklingen. Vi går fra at pengefordelingen til pensioner i 2000 er 36% og ender i 2014 med at stå for 39% af udgifterne. Det er en stigning på over 8% i løbet af den 14 årige periode. Vi kan se at udgifterne især stiger op til og i finanskrisen (2007 og frem). Tabel 2: Pensionsudgifters andel af samlede indførselsomkostninger ( ) Kilde: statistikbanken.dk/off10 For at kigge på tendensen med de stigende udgifter til pensioner er der også kigget på demografien i Danmark. Det er gjort ved at kigge på befolkningsfremskrivning af befolkning i Danmark. I tabel 3 er befolkningen inddelt i 3 aldersgrupper år er de unge, er dem som er i den arbejdsdygtige alder (arbejdsstyrken) og 65+, som er de aldrende. Man kan i tabellen se den nuværende (2015) og den fremtidige (2050) sammensætning i demografien i Danmark. Som man kan se i tabellen, bliver der procentvis mindre i den arbejdsdygtige alder (arbejdsstyrken), imens der bliver flere gamle, som står uden for arbejdsstyrken. Folk i den arbejdsdygtige alder falder med 5,4 procentpoint imens de gamle stiger med 6,3 procentpoint. Tabel 3: Befolkningsfremskrivning 2015 for hele landet efter alder, inddelt i aldersgrupper År år ,2% 17,3% år ,2% 57,8% 65+ år ,6% 24,9% I alt Kilde: statistikbanken.dk/frdk115 Det giver jo nogen åbenlyse problemer, da man får flere ældre, som skal have pension, hvilket leder til øgede udgifter. Derudover bliver arbejdsstyrken mindre. Det gør, at skattegrundlaget, som skal finansiere de stigende offentlig udgifter, falder. Det er en tendens som ikke hænger så godt sammen, og som der skal gøres noget ved. Der er dog også stor politisk bevågenhed omkring dette emne, hvor 6

8 der er blevet lavet flere indgreb i både efterløn og diverse pensionsordninger for at imødegå denne problemstilling. 10 Indkomstoverførsler til arbejdsløshedsdagpenge En anden undergruppe som har været under meget bevågenhed den seneste tid er arbejdsløshedsdagpenge, eller bare i daglig tale kaldt dagpenge. Det er en af de helt store politiske emner i debatten, og med dagpengekommissionens nylige fremlæggelse af forslag til forbedringer har der været endnu mere grund til debat. Det vi dog kan se ud fra tallene i tabel 4 er, at over årrækken falder andelen af de udgifter som arbejdsløshedsdagpenge udgør, af de samlede indkomstoverførsler. I år 2000 udgjorde dagpenge 9,42% af de samlede indkomstoverførsler imens den i 2014 udgjorde 5,36% af de samlede indkomstoverførsler. Det er et fald på 4 procentpoint. Det kan man umiddelbart tænke lyder godt, da man har sænket udgifterne over årrækken, men hvis man kigger på tallene, er det andelen der er faldet. Vi har et fald fra ca. 20,5 mia. til 8 mia. fra , altså årene med højkonjunktur og gang i økonomien. Folk kommer i beskæftigelse, og derfor bliver der færre og færre som skal modtage dagpenge. Finanskrisen rammer hårdt og der er mange som mister deres job. Mange er derfor berettiget til dagpenge og vi kan derfor se en stigning i udgifterne til dagpenge fra 2008 og frem. Vi kan se i 2014, at vi ligger på 18,5 mia. Altså ligger vi på nogenlunde det samme som i 2000 (20,5). Grunden til fald i andelen skal ses i sammenligning med, at de samlede indkomstoverførsler er steget meget over årrækken. Tabel 4: Arbejdsløshedsdagpenge som andel af samlede indførselsomkostninger ( ) Kilde: statistikbanken.dk/off10 Vi kan derfor ud fra tallene se, at dagpengene er meget følsomme over for konjunkturerne i økonomien. Det er dog åbenlyst, da der i lavkonjunkturer er mange som kommer ud af beskæftigelse, og så stiger dagpengeudgifterne. Omvendt falder dagpengeudgifterne i højkonjunkturer, da flere folk kommer i beskæftigelse. 10 (Bentzen, et al., 2012, 4. udgave) kap

9 Konklusion Udviklingen i de offentlige finanser har været svingende i perioden Vi er kommet frem til, at udgifter udgør en større andel af BNP efter finanskrisen, hvor de offentlige udgifter lå på 56,9% af BNP, end før finanskrisen, hvor de i 2007 lå på lige knap 50% af BNP 11. Der var dog underskud på de offentlig finanser efter finanskrisen, på grund af at udgifterne oversteg indtægterne, hvilket var et problem. Det er først i 2014 at det igen skiftede, så der var flere indtægter end udgifter. Det skyldes, at de offentlige udgifter er meget konjunkturfølsomme. Det ser dog bedre ud nu, da indtægterne, på grund af fremgang i økonomien, overstiger udgifterne, og vi ikke skaber gæld på de offentlige finanser. Det er også kommet frem, hvordan de offentlige udgifter er steget, og hvordan den funktionelle fordeling er ændret over den belyste årrække. Problemstillingen med den stigende ældrebyrde bliver belyst, med særlig fokus på de offentlige udgifter. Der er stigende pensionsomkostninger med tilhørende demografiændring, som gør at dette bare bliver mere markant, og dette er en problemstilling som der skal gøres noget ved. Til sidst blev der set på arbejdsløshedsdagpenge, hvor det kom frem, at de er meget følsomme over for konjunkturændringerne i økonomien. Udgifter til dagpenge falder i de gode år ( ), mens udgifterne stiger kraftig som følge af finanskrisen. Der kan konkluderes, at de offentlige udgifter udgør en relativ stor andel af Danmarks BNP, og derfor er en vigtig økonomisk faktor i Dansk økonomi. Ud fra tallene kan det ses, at de offentlig udgifter bliver væsentligt ramt af finanskrisen, da vi med den danske velfærdsstruktur bruger mange penge på dem, som bliver berørt af dette. Det skaber sammen med faldende indtægter gæld, men vi kan se, at vi er på rette kurs ud fra 2014 tallene. Der er dog problemstillinger, som der skal gøres noget ved, bl.a. den stigende ældrebyrde, som allerede nævnt. 11 Jf. figur 2 8

10 Referencer Bentzen, J. et al., 2012, 4. udgave. Beskrivende dansk økonomi. s.l.:s.n. Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversig. s.l.:s.n. Danmarks Statistik, u.d. Statistikbanken.dk. [Online]. Eurostat, [Online]. 9