Ældres indkomst og pensionsformue

Transkript

1 Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue fordeler sig blandt personer på 65 år og derover. Analysens hovedkonklusioner De 10 pct. med højest disponibel indkomst har over en fjerdedel (27 pct.) af den samlede indkomst blandt de 65+årige. Skævheden i indkomstfordelingen er faldende med alderen. I løbet af de sidste 20 år er indkomstfordelingen blevet mere skævt fordelt. Det skyldes, at gruppen med de højeste indkomster har haft en større stigning i indkomsten end andre indkomstgrupper. Skævheden i fordelingen er større, når vi ser på pensionsformuer end indkomst. De 10 pct. med højest pensionsformue har knap halvdelen (46 pct.) af den samlede pensionsformue blandt de 65+årige. Skævheden i pensionsformuefordelingen er stigende med alderen modsat indkomstfordelingen. Den mindre skæve fordeling i pensionsformuerne blandt de yngste ældre skyldes bl.a. udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner til hele arbejdsmarkedet for omkring 30 år siden. Trods en mindre skæv fordeling af pensionsformuerne blandt de yngste ældre er der stadig 2,5 pct. af de årige, der ingen pensionsformue har. Der er en positiv sammenhæng mellem indkomst og pensionsformue. Blandt de 10 pct. med højeste indkomst er over halvdelen også placeret blandt de 10 pct. med højeste pensionsformue.

2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Population Data Disponibel indkomst Pensionsformue Resultater Disponibel indkomst Pensionsformue Bilag 1: Sammenhængen mellem indkomst og pension Side 2 af 16

3 ANALYSENOTAT 1 Baggrund og indledning I 2014 var der for første gang over 1 mio. personer over 65 år i Danmark, jf. figur 1.1. Antallet af ældre har været stigende siden årtusindeskiftet, men er især steget kraftigt siden I dag er der knap 1,1 mio. 65+årige, hvilket svarer til næsten hver femte borger. I dette analysenotat undersøges, hvordan den samlede disponible indkomst samt de samlede pensionsformuer fordeler sig blandt personer på 65 år og derover i Derudover ses der på sammenhængen mellem indkomst og pensionsformue. Herunder om det er de samme personer, som har en høj indkomst, som også har en høj pensionsformue. Analyserne opgøres for aldersgrupperne: Side 3 af år år år år år år. Figur 1.1: Antallet af 65+ årige ( ) samt fremskrivning ( ) Antal årige årige årige årige årige 90+ årige Note: Data til højre for den stiplede linje er en fremskrivning. Se boks 1 for beskrivelse af usikkerheden bag fremskrivning. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, FOLK2 og FRDK116

4 2 Metode og data 2.1 Population Analysen omfatter alle personer på 65 år og derover, og som har boet i Danmark hele Personer, der er døde, er udvandret eller indvandret i løbet af året, er ikke medtaget i analysen. Alderen opgøres pr. 31. december 2015, dvs. ultimo perioden. Der analyseres samlet set på personer, som opdeles på seks aldersgrupper, jf. tabel 2.1. De årige udgør den største andel af populationen, mens de resterende aldersgruppers andele falder med alderen. Side 4 af 16 Tabel 2.1: Antal personer i populationen, 2015 Antal personer Andel årige , årige , årige , årige , årige ,0 90+ årige ,0 I alt ,0 2.2 Data Der anvendes data fra Danmarks Statistik registerdata. I notatet er der fokus på de 65+ åriges indkomst samt pensionsformue. Nedenfor er de to interessevariable beskrevet. Der analyseres kun på personers pensionsformuer og ikke formuer i form af fx ejendom og biler. Der kan være personer, der selv investerer deres penge til alderdommen i stedet for at lade pensionsselskab gøre det. Disse personer kan have en lav pensionsformue på trods af, at de i realiteten har en høj formue Disponibel indkomst Der ses på den disponible indkomst i løbet af Den disponible indkomst er defineret som summen af erhvervsindkomst (løn og overskud af selvstændige virksomhed), overførselsindkomst (folkepension samt private pensionsudbetalinger fra ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling) og formueindkomst (renter og andet afkast af kapital) fratrukket skat mv. Dermed giver den disponible indkomst et indtryk af, hvad man faktisk har til rådighed i løbet af året. Der er i indkomstopgørelserne ikke taget højde for de indkomster, der unddrages skattevæsenet, som fx sort arbejde. Ifølge Danmarks Statistik falder tilbøjeligheden til at udføre sort arbejde med alderen (NYT fra Danmarks Statistik, 2012). Det må derfor formodes, at ikke-registeret indkomst er lav blandt personer over 65 år.

5 2.2.2 Pensionsformue Den individuelle pensionsformue er beregnet som summen af formuerne af alle pensionsordninger personen har ultimo 2015 efter skat. For de pensionstyper, der bliver beskattet ved udbetaling, er der fratrukket 40 pct. i skat. Hvormed summen af alle pensionstyper er sammenlignelig. I tabel 2.2 ses en liste over alle pensionsudbyder og pensionstyper, der er medregnet. Tabel 2.2: Pensionsudbyder og pensionstyper Pensionsordninger i pensionskasser - Livsvarig pension - Ratepension - Engangsbeløb - Aldersopsparing Pensionsordninger i forsikringsselskaber - Livsvarig pension - Ratepension - Engangsbeløb - Aldersopsparing ATP Tjenestemandspension Pensionsordninger i pengeinstitut - Ratepension - Engangsbeløb - Alderspension Lønmodtagernes Dyrtidsfond Kilde: Danmarks Statistik beskrivelse af formueart Side 5 af 16 For markedsrente pensioner vil formuen bestå af de indbetalte midler og den løbende forrentning med fradrag af risikopræmier og omkostninger samt særlige bonushensættelser. For gennemsnitsrente pensioner, som er en kollektiv pensionsordning, suppleres der med akkumulerede værdireguleringer og det individuelt fordelte kollektive bonuspotentiale. Tjenestemandspensioner opgøres ved en aktuarberegning. Metoden medregner den forventede værdi af den del af pensionsformueren, der endnu ikke er optjent, da pensionen afhænger af slutlønnen. Summen af pensionsformuen = Pensionsdepot + andel i akkumuleret værdiregulering + andel i kollektivt bonuspotentiale + andel i særlige bonushensættelser. For de pensionstyper, der bliver beskattet ved udbetaling, er der fratrukket 40 pct. i skat. Oplysninger omkring pensionsformuer er indberettet af alle pensionsudbydere (pensionskasser, firmapensionskasser, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond).

6 3 Resultater 3.1 Disponibel indkomst De årige har i gennemsnit knap kr. til rådighed om året, svarende til lidt over kr. om måneden, jf. tabel 3.1. De årige har i gennemsnit en disponibel indkomst på knap kr. om året, hvilket gør dem til aldersgruppen med den laveste gennemsnitlig disponibel indkomst blandt de 65+årige. Når der ses på den disponible medianindkomst bliver forskellen på tværs af aldersgrupperne mindre. Der er altså få personer i de enkelte aldersgrupper, som er med til at trække den gennemsnitlig indkomst op. Side 6 af 16 Tabel 3.1: Disponibel indkomst i løbet af 2015 fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig indkomst Median indkomst Om året Om måneden Om året Om måneden årige årige årige årige årige årige Alle 65+årige Note: Medianindkomsten er den indkomst, hvor der er lige mange indkomstmodtagere i den pågældende aldersgruppe, der har højere og lavere indkomst. Når den gennemsnitlige indkomst er højere end median indkomsten skyldes det, at der er få personer med meget høje indkomster, som trækker gennemsnittet op. Der er stor spredning i, hvordan indkomsten fordeler sig mellem de ældre. De 10 pct. med højest disponibel indkomst har over en fjerdedel (26,6 pct.) af den samlede indkomst blandt de 65+årige, mens de 10 pct. med laveste indkomst har knap en tyvendedel (3,9 pct.) af den samlede indkomst, jf. figur 3.1. Skævheden i indkomstfordelingen er faldende med alderen størst ulighed i indkomsten blandt de årige og mindst ulighed blandt de 90+årige. De 10 pct. med højest disponible indkomst har godt en fjerdedel (27 pct.) af den samlede indkomst blandt de årige og knap en fjerdedel (22 pct.) blandt de 90+ årige. De 10 pct. med den laveste disponible indkomst har hhv. 2 pct. og 5 pct. af den samlede indkomst til rådighed blandt de årige og de 90+ årige, jf. figur 3.1.

7 Figur 3.1: Fordeling af den samlede indkomst, 2015 Andel af samlede indkomst Side 7 af decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil årige årige årige årige årige 90+ årige Alle 65+-årige Note: Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Der er stor forskel på de ældres indkomst afhængig af, om de stadig er i arbejde eller ej. Blandt de årige er 18,2 pct. stadig i arbejde (opgjort ud fra den primære indkomstkilde). De har en gennemsnitlig disponibel indkomst, der er godt kr. højere om året end personer, der ikke er i arbejde i aldersgruppen. Andelen af personer, der er i arbejde, er stigende med indkomstdecilerne og særligt fra 6. decil, jf. figur 3.2. Blandt de 10 pct. med højest indkomst er 71 pct. stadig på arbejdsmarkedet blandt de årige. Den meget forskellige tilknytning til arbejdsmarkedet og lønforskellen mellem, dem der er fortsat er i arbejde og pensionister, er med til at forklare noget af den større ulighed i indkomst blandt de yngste ældre. Tabel 3.2: Disponible indkomst fordelt på arbejdsmarkedstilknytning og aldersgrupper, 2015 Andel beskæftiget Gns. indkomst Median indkomst Beskæftiget Pensionister Forskel Beskæftiget Pensionister Forskel år 18, år 6, år 2, år 1, år 0, år 0, Alle 65+årige 8, Note: Arbejdsmarkedstilknytningen er dannet ud fra personens væsentligste indkomstkilde i det pågældende år.

8 Lønforskellen mellem dem, der fortsat er på arbejdsmarkedet og blandt dem, der er gået på pension, stiger med alderen, jf. tabel 3.2. Således havde de 90+årige, der stadig befandt sig på arbejdsmarkedet, en gennemsnitlig indkomst, der er knap kr. højere end blandt personer, der er gået på pension (forskellen i median indkomsten er godt kr.). Der var dog kun 0,4 pct. af de 90+årige, som stadig var i arbejde i Den mindre skæve fordeling i arbejdsmarkedstilknytningen blandt de ældste ældre er med til at forklare den mindre skæve indkomstfordeling blandt de ældste. Figur 3.2: Andel i arbejde fordelt på aldersgrupper og indkomstdecil, 2015 Andel 80,0 70,0 70,7 Side 8 af 16 60,0 50,0 49,8 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 29,0 14,7 6,9 1,8 0,9 1,7 2,5 3,6 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil årige årige årige 80+ årige Alle 65+-årige Note: Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe.1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Arbejdsmarkedstilknytningen er dannet ud fra personens væsentligste indkomstkilde. Siden 1995 har der været en udvikling mod en mere skæv indkomstfordeling blandt de 65+årige, jf. figur 3.3. Dette gælder for alle seks aldersgrupper. I 1995 havde de 10 pct. med højst indkomst 22,7 pct. af den samlede indkomst, mens det i 2015 var steget til 26,6 pct. Der er således sket en stigning i andelen af den samlede indkomst, som tilgår top 10. pct. på 3,9 procentpoint. I 1995 havde de 10 pct. med den laveste indkomst 4,1 pct. af den samlede indkomst blandt de 65+årige, mens det i 2015 var faldet til 3,9 pct. Det er således sket et fald i andelen af den samlede indkomst, som tilgår de 10 pct. med laveste indkomst på 0,2 procentpoint.

9 Figur 3.3: Fordeling af den samlede indkomst for 65+årige, 1995 og 2015 Andel af samlede disponibel indkomst 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Side 9 af 16 5,0 0,0 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Note: Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Arbejdsmarkedstilknytningen er dannet ud fra personens væsentligste indkomstkilde. Udviklingen mod en mere ulig fordeling af indkomsten siden 1995 skyldes, at indkomstgruppen med de 10 pct. højeste indkomster har haft den største stigning i den gennemsnitlig indkomst både relativt og absolut, jf. figur 3.4. Alle indkomstgrupper har over de sidste 20 år oplevet en stigning i indkomsten, når der korrigeres for udviklingen i købekraften (Forbrugerprisindekset). Figur 3.4: Den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på indkomstdecil for de 65+årige i 1995 og 2015 (2015-priser) Kr. (2015-priser) Pct decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Procentvis stigning ( ) Note: Den gennemsnitlig indkomst i 1995 er omregnet til 2015-priser ud fra forbrugerprisindekset. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. og forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik, PRIS8.

10 Hvis der i stedet for den gennemsnitlig indkomst ses på udviklingen i indkomstgruppernes medianindkomst, fremkommer samme billede De 10 pct. med højeste indkomst har oplevet den største stigning i indkomst sammenlignet med de andre indkomstgrupperne både relativt og absolut. Figur 3.5: Den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på indkomstdecil for de 65+årige i 1995 og 2015 (2015-priser) Kr. (2015-priser) Pct Side 10 af decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Procentvis stigning ( ) Note: Den gennemsnitlig indkomst i 1995 er omregnet til 2015-priser ud fra forbrugerprisindekset. 1. decil er de 10 pct. med den laveste indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. og forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik, PRIS8.

11 3.2 Pensionsformue Pensionsformuerne blandt de 65+årige er i højere grad skævt fordelt end de ældres indkomst, jf. figur 3.6. De 10 pct. med højeste pensionsformue har 45,8 pct. af den samlede pensionsformue blandt de 65+årige, mens de 10 pct. med laveste pensionsformue ingen pensionsformue har. Skævheden i pensionsformuefordelingen er stigende med alderen. Modsat indkomstfordelingen, der var faldende med alderen. De 10 pct. med højeste pensionsformuer har 38 pct. af den samlede pensionsformue blandt de årige, mens de 10 pct. med højest pensionsformue blandt de 90+årige har 60 pct. af den samlede pensionsformue. Side 11 af 16 2,5 pct. af de årige har ingen pensionsformue. Det betyder, at de 10 pct. med laveste indkomstdeciler har 0,5 pct. af den samlede pensionsformue blandt de årige. Andelen uden pensionsformue stiger med alderen, men er især stigende for personer på 80 år og derover. Blandt de 90+årige har 27,7 pct. ingen pensionsformue. Den lave andel af personer på 80 år og derover uden pensionsformue skyldes bl.a., at arbejdsmarkedspensionerne først blev udbredt til hele arbejdsmarkedet for omkring 30 år siden. Før det var arbejdsmarkedspensionerne forbeholdt offentligt ansatte og højtlønnede funktionærer. Størstedelen af gruppen på 80 år og derover har ikke været en del af arbejdsmarkedet under modningen af pensionssystemet. Udover at det forklare den lavere andel uden pensionsformue forklarer det også den skævere fordeling af pensionsformuerne blandt de 80+ årige sammenlignet med de årige. Først efter 2040 kommer de første store årgange af pensionister, der har sparet op til deres pension igennem hele deres arbejdsliv. Figur 3.6: Fordeling af den samlede pensionsformue, 2015 Andel af den samlede pension decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil årige årige årige årige årige 90+ årige Alle 65+-årige Note Indkomstfordelingen er beregnet for hver aldersgruppe. 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue

12 En anden side af pensionsformuefordelingen er, at de 80+ årige allerede har fået udbetalt en stor del af deres pensionsformue, hvormed de i gennemsnit har lidt pensionsformue tilbage, jf. tabel 3.3. Der er dog stor forskel på, hvor meget af pensionsformuen de 80+årige har tilbage. Tabel 3.3: Gns. Formue og median formuen fordelt på aldersgrupper, 2015 Den gennemsnitlige formue Median formuen årige årige årige årige årige årige Alle 65+årige Side 12 af 16 Der er stor overlap mellem fordelingen af disponibel indkomst og fordelingen af pensionsformuerne, jf. Bilag 1. Hvis en person ligger i den høje ende af indkomstskalaen er der en langt højere sandsynlighed for, at personen også har en relativ høj pensionsformue. Omvendt hvis en person har en lav indkomst, er der størst sandsynlighed for, at personen har en relativ lav pensionsformue. Sammenhængen gælder for alle seks aldersgrupper. Den positive sammenhæng er mindre markant omkring medianen, dvs. personer, der har en indkomst omkring indkomstdecil er mere spredt ud i pensionsformue fordelingen.

13 Bilag 1: Sammenhængen mellem indkomst og pension Høj sammenhæng mellem indkomst og pensionsformue (andel over 14 pct.) er markeret med grønt. Tabel B1.1: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, 65+årige Indkomst 1.decil 2.decil 1.decil 2.decil 1.decil 2.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 22,7 12,1 12,5 12,9 13,0 10,0 7,3 4,4 2,9 2,2 100,0 2. decil 18,7 13,4 12,6 12,5 13,6 12,2 7,5 4,7 2,9 2,0 100,0 Side 13 af decil 17,1 14,9 13,3 12,5 12,3 11,8 7,9 4,9 3,1 2,1 100,0 Pensionsformue 4. decil 13,9 15,3 13,7 13,2 12,4 11,0 8,5 5,8 3,7 2,5 100,0 5. decil 11,7 15,3 13,2 13,0 12,0 10,6 9,0 7,1 4,9 3,3 100,0 6. decil 7,7 14,0 13,3 11,9 11,1 10,5 10,6 9,2 7,1 4,6 100,0 7. decil 4,4 9,5 11,9 11,6 10,7 11,4 12,0 11,9 10,3 6,4 100,0 8. decil 2,1 4,0 6,8 8,2 8,6 10,9 14,3 16,2 17,0 11,9 100,0 9. decil 0,9 1,1 2,1 3,6 5,2 8,8 14,8 20,1 23,3 20,1 100,0 10. decil 0,7 0,4 0,5 0,7 1,1 3,0 8,1 15,6 24,9 45,0 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst. Tabel B1.2: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 28,6 13,1 12,2 13,5 12,4 8,7 5,7 3,0 1,5 1,4 100,0 2. decil 24,4 16,5 14,1 13,5 13,3 7,7 4,9 2,8 1,7 1,3 100,0 3. decil 18,5 18,3 15,5 13,4 13,0 8,5 4,9 3,7 2,4 1,8 100,0 Pensionsformue 4. decil 11,4 19,9 16,5 13,7 12,8 10,1 6,0 4,6 3,3 1,7 100,0 5. decil 7,1 15,3 15,4 14,6 12,9 12,6 8,4 6,6 4,9 2,3 100,0 6. decil 4,5 9,5 13,1 12,8 12,2 13,6 11,4 9,9 9,1 4,0 100,0 7. decil 2,7 4,7 8,5 10,7 11,1 14,6 15,1 12,5 12,7 7,5 100,0 8. decil 1,4 1,8 3,5 5,8 8,6 14,0 19,0 17,6 16,1 12,2 100,0 9. decil 0,7 0,6 0,9 1,6 2,9 8,5 19,4 25,2 22,5 17,8 100,0 10. decil 0,9 0,3 0,4 0,5 0,8 1,8 5,4 14,1 25,9 50,1 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

14 Tabel B1.3: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 29,9 11,2 12,7 12,4 14,1 8,6 4,7 2,7 1,9 1,8 100,0 Pensionsformue 2. decil 22,7 16,6 13,3 12,9 13,5 10,4 5,0 2,8 1,7 1,3 100,0 3. decil 18,4 18,3 14,2 12,5 12,7 11,9 5,6 3,2 1,9 1,3 100,0 4. decil 11,2 17,4 15,4 14,5 13,1 13,2 7,3 4,3 2,2 1,5 100,0 5. decil 8,1 16,6 13,9 14,1 12,4 12,8 10,3 6,1 3,6 2,2 100,0 6. decil 4,7 11,4 14,4 13,9 12,4 13,3 13,5 8,4 5,1 2,9 100,0 7. decil 2,7 5,7 11,1 11,6 11,4 13,0 17,2 13,1 8,9 5,4 100,0 8. decil 1,3 2,1 3,9 6,4 7,7 10,8 19,2 22,2 16,9 9,5 100,0 9. decil 0,5 0,5 0,8 1,4 2,3 5,2 14,5 27,4 30,3 17,1 100,0 10. decil 0,6 0,2 0,3 0,4 0,5 0,9 2,8 9,9 27,5 56,9 100,0 Side 14 af 16 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst. Tabel B1.4: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 28,9 9,9 12,3 11,2 12,4 9,9 6,3 4,1 2,9 2,3 100,0 2. decil 20,9 14,1 12,3 11,7 13,8 12,4 6,6 3,9 2,5 1,8 100,0 3. decil 17,9 16,5 12,8 11,6 13,0 12,9 6,9 4,3 2,5 1,6 100,0 Pensionsformue 4. decil 15,4 16,3 13,2 12,3 12,2 13,6 8,1 4,5 2,7 1,8 100,0 5. decil 9,0 15,3 14,0 14,3 12,6 12,9 10,6 6,2 3,1 2,1 100,0 6. decil 3,8 13,7 14,9 16,3 13,2 11,4 11,7 8,0 4,4 2,6 100,0 7. decil 3,0 11,2 11,5 11,9 10,6 11,1 15,4 11,6 8,3 5,4 100,0 8. decil 0,7 2,8 8,3 8,8 8,6 9,6 18,0 19,2 14,9 9,1 100,0 9. decil 0,2 0,2 0,7 1,8 3,4 5,6 13,7 27,3 29,3 17,9 100,0 10. decil 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,5 2,7 10,9 29,5 55,6 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

15 Tabel B1.5: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 23,0 12,8 11,8 12,7 12,8 9,7 7,3 4,7 3,1 2,1 100,0 Pensionsformue 2. decil 20,8 11,9 11,7 12,3 14,2 11,7 7,5 4,7 3,2 2,2 100,0 3. decil 18,0 12,6 11,8 12,7 14,4 13,4 7,7 5,2 2,7 1,7 100,0 4. decil 14,5 14,2 12,6 12,4 13,9 13,9 8,7 5,4 2,8 1,6 100,0 5. decil 10,8 13,7 14,4 12,7 12,6 13,6 10,4 6,3 3,4 2,0 100,0 6. decil 7,5 14,3 15,4 14,2 10,9 12,2 11,7 6,7 4,6 2,6 100,0 7. decil 3,9 13,6 13,2 12,6 10,1 10,5 13,1 10,1 7,8 5,1 100,0 8. decil 1,1 6,4 7,6 7,8 7,6 9,5 18,2 19,2 14,0 8,7 100,0 9. decil 0,2 0,5 1,2 2,4 3,1 5,0 12,2 27,3 30,2 17,9 100,0 10. decil 0,3 0,2 0,2 0,3 0,3 0,6 3,4 10,4 28,2 56,1 100,0 Side 15 af 16 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst. Tabel B1.6: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, årige Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 19,8 14,4 12,2 14,6 12,7 8,7 7,7 4,6 2,9 2,2 100,0 2. decil 18,9 14,4 13,4 14,4 12,5 8,9 7,2 4,9 3,1 2,2 100,0 3. decil 13,9 12,7 12,9 15,1 15,5 11,8 8,7 5,0 2,6 1,9 100,0 Pensionsformue 4. decil 13,2 12,3 12,9 14,0 15,1 13,9 9,0 5,3 2,9 1,4 100,0 5. decil 11,6 13,0 14,0 12,9 13,8 14,8 8,9 5,9 3,3 1,8 100,0 6. decil 10,6 15,2 14,4 11,9 11,9 13,4 9,5 6,0 4,1 3,1 100,0 7. decil 9,0 11,8 12,9 9,3 8,7 12,3 12,9 10,0 7,8 5,4 100,0 8. decil 2,5 5,3 5,7 5,9 6,9 9,7 18,2 20,4 14,9 10,5 100,0 9. decil 0,3 0,7 1,3 1,8 2,4 5,1 13,4 27,0 30,1 17,9 100,0 10. decil 0,2 0,1 0,3 0,2 0,6 1,4 4,6 11,0 28,3 53,4 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.

16 Tabel B1.7: Overlap mellem indkomst fordeling og pensionsfordeling, 90+ årige Pensionsformue Indkomst 1.decil 2.decil 3.decil 4.decil 5.decil 6.decil 7.decil 8.decil 9.decil 10.decil I alt 1. decil 16,9 14,3 15,4 12,9 11,9 10,0 7,8 4,9 3,4 2,6 100,0 2. decil 17,2 13,3 13,8 14,6 11,9 10,3 7,2 5,3 3,5 2,9 100,0 3. decil 15,6 12,8 14,5 13,5 13,0 10,5 8,6 5,8 3,3 2,4 100,0 4. decil 12,1 11,0 14,0 14,8 15,3 11,6 10,8 5,5 3,1 1,8 100,0 5. decil 11,2 13,2 12,4 14,5 14,4 13,0 9,7 5,5 4,0 2,1 100,0 6. decil 11,3 14,6 12,8 12,3 13,7 12,1 9,9 6,0 4,6 2,7 100,0 7. decil 11,2 14,0 10,2 9,4 9,3 12,3 11,2 9,3 7,6 5,4 100,0 8. decil 3,2 5,3 4,9 5,3 6,3 11,0 16,4 18,8 16,7 12,0 100,0 9. decil 0,7 0,9 1,5 2,0 3,4 6,8 14,1 26,5 26,4 17,6 100,0 10. decil 0,6 0,5 0,6 0,6 0,9 2,3 4,2 12,4 27,3 50,5 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Side 16 af 16 Note: 1. decil er de 10 pct. med den laveste pensionsformue/indkomst i den pågældende aldersgruppe, mens 10. decil er de 10 pct. med den højeste pensionsformue/indkomst.