Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Transkript

1 Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Genbrugsen Ørsted Rougsøvej Ørsted Dato: Torsdag den 19. februar 2015 Start kl.: 9:30 Slut kl.: 12:30 Medlemmer: Jens Erik Madsen (formand) Birgit Jensen Erik Laursen Anna Lund Hansen (næstformand) Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Per Gentsch Svend Aage Simonsen Anna-Grethe Johansson Bent Rolfsted Birgit Lindgaard Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Præsentation af Genbrugsen Udkast til årsberetning Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD Forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet Belysningsplan Orientering om formandsudtalelse til ansøgning om puljemidler til styrkelse af livskvaliteten hos de svageste ældre Dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Eden Alternative Arbejdsgrupper i ældrerådet - Kontakt til omverdenen Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering/meddelelser Næste møde...23 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Ældrerådet Godkendelse af dagsorden Sagsgang: ÆR Åben sag Sagsfremstilling Indstilling Formanden indstiller, at dagsordenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 1

4 Ældrerådet Præsentation af Genbrugsen P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling En medarbejder fra Genbrugsen vil præsentere stedet. Olaf K. Madsen fra voksen- og plejeudvalget deltager ved præsentationen. Beslutning i Ældrerådet den Olaf Krogh Madsen præsenterede Genbrugsen og fortalte om stedets historie og de aktiviteter, der er på stedet. 2

5 Ældrerådet Udkast til årsberetning P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Formanden har udarbejdet forslag til årsberetning for Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslaget drøftes og tilrettes for derefter at blive vedtaget. Bilag: 1 Åben Forslag til ældrerådets årsberetning /15 Beslutning i Ældrerådet den I bilaget kan ændringer ses med rødt. Det tilrettede forslag blev vedtaget. 3

6 Ældrerådet Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD afholdes mandag den 11. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand i Nyborg. Tirsdag den 12. maj 2015 afholdes ældrepolitisk konference. Temaet er: Forandringer i omsorgen for ældre - velfærd, konkurrence og aktivt liv som ældre. Invitationer til begge arrangementer er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Deltagelse i repræsentantskabsmøde koster 800 kr. pr. deltager. Totalpris for deltagelse i både repræsentantskabsmøde den 11. maj og konference den 12. maj er kr. Indstilling Formanden indstiller, at 1. programmet drøftes. 2. det besluttes hvem der tilmeldes. 3. evt. forslag til ældrerådenes hæderspris 2015 drøftes. Bilag: 1 Åben Invitation til repræsentantskabsmøde /15 2 Åben Invitation til ældrepolitisk konference 25734/15 Beslutning i Ældrerådet den Programmet blev drøftet. Ældrerådet anbefaler, at programmet sendes til sundheds- og omsorgsområdet til orientering. 4

7 Ældrerådet af ældrerådets medlemmer tilkendegav, at de ønsker at deltage i konferencen. 8 tilkendegav, at de ønsker at detage i repræsentantskabsmødet. På martsmøde drøftes fordelingen på konferencens temamøder. 3. Ældrerådet besluttede at nominere en person til ældrerådenes hæderspris

8 Ældrerådet Forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet Ø36 15/1382 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har i 2014 modtaget et tilskud på 8,1 mio. kr. fra den statslige pulje til løft af ældreområdet. Af disse midler har der været et mindreforbrug på 0,661 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at tidsperioden for anvendelsen af puljemidlerne har vist sig at være kortere end den budgetterede projektperiode for nogle af indsatserne. Herudover har der været lavere omkostninger til hjemmepleje, idet færre end forventet har ønsket at få udvidet hjælpen til rengøring. Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har givet tilsagn om, at de overskydende midler kan anvendes i De uforbrugte midler skal anvendes inden for rammerne for puljen til løft af ældreområdet. Det kan være til et yderligere løft af de igangsatte indsatser eller til etableringen af nye. I tilfælde af nye indsatser skal puljen genansøges hos ministeriet. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at midlerne anvendes til et yderligere løft af de indsatser, hvor aktivitetsniveauet i 2015 ellers vil blive lavere end i Et konkrete forslag til anvendelsen af de uforbrugte midler i 2014 fremgår af den følgende tabel: 6

9 Ældrerådet (hele kr.) Budget 2014 Mindreforbrug i 2014 Budget 2015 Forslag til anvendelse af mindreforbrug Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) Faldforebyggelse (kun indsats i 2014) Hurtig revisitering og aktivering af nye ydelser (kun indsats i 2014) Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 3. februar 2015 at sende forslaget til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet til høring i ældrerådet. Høringsfristen fastsættes til den 24. februar Økonomiske konsekvenser De uforbrugte midler fra 2014 overføres til 2015 i forbindelse med godkendelsen af regnskab Såfremt midlerne ikke anvendes inden for rammerne af puljen til løft af ældreområdet, skal de tilbagebetales til ministeriet. Indstilling Formanden indstiller, at der udarbejdes et høringssvar til forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet foreslår, at fordelingen bliver følgende: 7

10 Ældrerådet (hele kr.) Forslag til anvendelse af mindreforbrug Ældrerådets forslag til anvendelse af mindreforbrug Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) Faldforebyggelse (kun indsats i 2014) 200 Hurtig revisitering og aktivering af nye ydelser (kun indsats i 2014) Hovedbegrundelsen er, at forebyggelse og træningsudstyr er bedre end helbredelse. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget indstiller, at de uforbrugte midler anvendes på følgende måde: (hele kr.) Budget 2014 Mindreforbrug i 2014 Budget 2015 Forslag til anvendelse af mindreforbrug Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) Faldforebyggelse (kun indsats i 2014) Hurtig revisitering og aktivering af nye ydelser (kun indsats i 2014)

11 Ældrerådet Belysningsplan P15 14/16191 Åben sag Sagsgang: HR, ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har i samarbejde med COWI udarbejdet det vedlagte forslag til belysningsplan. Belysningsplanen indeholder principperne for hvorledes gadebelysningen i Norddjurs Kommune skal se ud i fremtiden. Retningslinjerne i planen gælder både omfang af belysning og valg af armaturer, lyskilder og master for de forskellige vej- og stityper. Planen skal bruges af forvaltningen som et dagligt værktøj omkring anlæg, drift og vedligehold af gadebelysning. Målsætningen i planen inkluderer forbedret trafiksikkerhed, øget tryghedsfølelse og komfort, drifts- og energibesparelser, forskønnelse af omgivelser og byrum samt større borgertilfredshed. I belysningsplanen indgår en handlingsplan for udskiftning af kviksølvarmaturer, opsætning af elmålere og styringsenheder, nedtagning af træmaster samt kabellægning. Handlingsplanen gennemføres i takt med, at der afsættes midler på budgettet til de enkelte punkter. (Den vedlagte tidsplan er principiel). Forinden sagen behandles politisk sender forvaltningen belysningsplanen til høring i handicaprådet og ældrerådet. Økonomiske konsekvenser Etablering af LED-lys vil medføre besparelser på strømforbruget. Der er ifølge lånebekendtgørelsen automatisk låneadgang til udgifter vedrørende energibesparende foranstaltninger. Indstilling Formanden indstiller, at ældrerådet afgiver høringssvar til belysningsplanen. 9

12 Ældrerådet Bilag: 1 Åben Belysningsplan /15 2 Åben Handlingsplan - Norddjurs Kommune /15 Beslutning i Ældrerådet den Til handlingsplanen har ældrerådet følgende ændringsforslag: 1. At der, så hurtigt som muligt, sørges for, at der er gadebelysning hele natten. 2. at der, for at spare energi, evt. kan slukkes for hver anden lampe. Ældrerådet finder det vigtigt, at yderområderne bliver opprioriteret i planen. Det er vigtigt for de ældres sikkerhed, at der er gadebelysning om natten. 10

13 Ældrerådet Orientering om formandsudtalelse til ansøgning om puljemidler til styrkelse af livskvaliteten hos de svageste ældre P20 15/1311 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2015 blev det besluttet at afsætte 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra og med 2016 til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortsordning. Norddjurs Kommunes andel af puljen til klippekortsmodellen udgør kr. i 2015 og kr. i En nærmere vejledning til ansøgning om støtte fra puljen er nu offentliggjort. Vejledningen er vedlagt som bilag. Det fremgår af finanslovsaftalen, at midlerne skal sikre, at de svageste ældre, der modtager hjemmehjælp, og er afhængige af hjælp til at klare hverdagen, får tilbudt en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen. Borgerne kan selv bestemme, hvad den skal bruges til. Det er op til den enkelte kommune selv at afgrænse den konkrete målgruppe, der skal tilbydes en klippekortmodel. For at få del i puljemidlerne skal kommunerne indsende en ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, hvoraf det fremgår, hvordan kommunerne vil anvende midlerne til klippekortsmodellen, og hvordan målgruppen konkret afgrænses i den enkelte kommune. Ansøgningsfristen er den 18. februar Generelt om klippekortordningen Aktiviteterne kan foregå både i og udenfor hjemmet. Det kan f.eks. være højtlæsning, en gåtur, købe tøj, sko og gaver, en tur til frisøren eller besøg hos venner og familie. Dvs. aktiviteter, som ligger udenfor det kommunale serviceniveau for hjemmehjælp. 11

14 Ældrerådet Borgeren får 30 minutter én gang om ugen, men kan også vælge at spare tid op. Borgeren og den faste hjælper aftaler, om aktiviteten skal være ugentlig, eller om borgeren vil spare sammen til længerevarende aktiviteter. Borgerens kan maksimalt opspare 4 timer hver 2. måned. Aktiviteten kan finde sted på alle hverdage mellem kl Målgruppe Forvaltningen anbefaler, at målgruppen afgrænses til de svageste borgere, der dagligt modtager støtte fra hjemmeplejen, og som er i stand til at administrere klippekortet i samarbejde med hjemmehjælpen, og som har et begrænset eller intet netværk, der kan støtte borgeren i hverdagen, og: hvor borgeren ikke fysisk og/eller psykisk selv magter at få dækket behovet for eksempelvis samvær, at komme ud til frisør, købmand o. lign. eller hvor borgerens livskvalitet vil forbedres væsentlig ved aktiviteter i hjemmet, som ligger udenfor de ydelser Norddjurs Kommune ellers leverer. Det er en forudsætning, at borgeren ikke kan få dækket behovet via andre eksisterende kommunale tilbud eller fra frivillige. Omfang På baggrund af Norddjurs Kommunes andel af den afsatte pulje vil der i gennemsnit kunne være 138 borgere tilknyttet ordningen, når timerne placeres på hverdage og i dagtimerne. Den 1. januar 2015 var der i alt borgere, der modtager hjemmehjælp til praktisk hjælp og/eller personlig pleje. Omfanget af disse borgeres hjemmehjælp fordeler sig på følgende måde: Antal borgere der kun modtager praktisk hjælp 730 Antal borgere der modtager daglig hjælp til personlig pleje 690 Antal borgere der modtager hjælp til personlig pleje Over timer/uge Antal borgere der modtager hjælp til personlig pleje Over

15 Ældrerådet timer/uge Det er forvaltningens vurdering, at antallet af borgere, der vil være omfattet af den foreslåede målgruppebeskrivelse, svarer nogenlunde til de 138 klippekort, der er midler til at etablere. Pga. ansøgningsfristen, som er den 18. februar er formanden for ældrerådet blevet bedt om at lave en formandsudtalelse vedr. ansøgning om puljemidler til styrkelse af livskvaliteten hos de svageste ældre. Formandsudtalelsen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med Finansloven for 2015 er der afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra og med 2016 til at styrke livskvaliteten for de svageste ældre, der modtager hjemmehjælp. Midlerne til klippekortsordningen er i 2015 og 2016 samlet i en pulje, som kommunerne skal ansøge om at få del i. Fra 2017 indgår midlerne til klippekortordningen i kommunens bloktilskud. Der er på forhånd reserveret et beløb til de enkelte kommuner ud fra en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Norddjurs Kommunes andel af puljen udgør kr. i 2015 og kr. i Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Vejledning 12729/15 2 Åben Formandsudtalelse fra ældrerådet vedr. klippekortsmodellen 25128/15 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 13

16 Ældrerådet Ældrereådet efterlyser kriterier for tildelingen af denne ekstraydelse. 14

17 Ældrerådet Dialogmøde med miljø- og teknikudvalget P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Der er planlagt dialogmøde med miljø- og teknikudvalget den 3. marts På mødet ønskes en drøftelse af hvem, der deltager og hvilke punkter, der ønskes drøftet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Til mødet deltager: Jens Erik, Svend Aage, Hans, Bent og Ingeborg. Punkter til drøftelse med miljø- og teknikudvalget: Udvalgets langtidsplanlægning. Ønsker til budget 2016 og overslagsårene. Kollektiv trafik. Tilbygning/ombygning på Farsøthhus. Orientering om byggeriet i Glesborg (plejecentret). 15

18 Ældrerådet Eden Alternative P35 14/19422 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde den 22. januar 2015 blev der udleveret et forslag til seminar om Eden Alternative. Forslaget er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslaget til seminar om Eden Alternative godkendes og, at udvalget fremlægger et konkret forslag til tid og sted, modtagerkreds og omkostninger. Bilag: 1 Åben Forslag til seminar om Eden Alternative 16566/15 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. Ældrerådet fik uddelt referat fra møde i Eden Alternative-udvalget den 16. febrauar Ældrerådet anbefaler, at arbejdet fortsætter. 16

19 Ældrerådet Arbejdsgrupper i ældrerådet - Kontakt til omverdenen P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling På ældrerådets møde den 22. januar blev det besluttet at arbejdsgruppen Kontakt med omverdenen" skulle drøftes på februar mødet. Den nuværende definition af arbejdsgruppen lyder: Kontakten med omverdenen Udarbejder forslag til pressemeddelelser efter hvert møde. Arbejder med pjecer, foldere og lignende om ældrerådets arbejde. Ældrerådets formand udarbejder forslag til ældrerådets årsberetning Arbejder med forbedring af kommunens hjemmeside vedrørende ældrerådet. Det foreslås, at definitionen ændres til: Arbejder med pjecer, foldere og lignende om ældrerådets arbejde. Ældrerådets formand udarbejder forslag til ældrerådets årsberetning Arbejder med forbedring af kommunens hjemmeside vedrørende ældrerådet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at forslag til ændring af definition af Kontakten med omverdenen godkendes. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 17

20 Ældrerådet Møder siden sidst P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Siden sidst Sundhedsbrugerrådets møde i Viborg med kronikerstyregruppen (JEM) JEM deltager sammen med Anker Andersen i møde med regionsældrerådet i Region Syddanmark Premiere på dokumentarfilm med Fuglsanggården som medvirkende Dagsordensmøde i Grenaa Regionsældrerådsmøde i regionssalen i Viborg Møde i bruger- og pårørenderåd på Farsøthhus (BR) Indvielse af Grenaa Sundhedshus kl Møde i bruger- og pårørenderåd på Digterparken (BL) Møde mellem ældrerådet og Borgmester Jan Petersen Møde med AD Media om ældrevejviseren (JEM). Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 18

21 Ældrerådet Kommende møder og arrangementer P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Kommende møder og arrangementer: Møde i Auning med Johan L om implementering af frivilligpolitiken (JEM) Temadag om kvalitetsstandarder i Skanderborg (JEM, PG, AGJ, IKP, ALH) Møde i bruger- og pårørenderåd på Møllehjemmet (SAS) Ældrerådets dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Møde i bruger- og pårørenderåd på Glesborg Plejecenter (HSK) Årsmøde i Ældresagen Rougsø (JEM) Dialogmøde vedr. frivillighed (JEM og ALH). Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 19

22 Ældrerådet Pressemeddelelser A52 15/569 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Ældrerådet har den 20. februar 2014 besluttet, at det ved slutningen af hvert møde skal drøftes, hvilke emner, der egner sig til en pressemeddelelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at det drøftes, om der skal udsendes en pressemeddelelse. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet besluttede at følgende skal laves til en pressemeddelelse. Birgit Lindgaards indtræden i ældrerådet og Hans Stagstrup Kristensens formandspost i frivilligrådet. Lukning af borgerservice i Ørsted. 20

23 Ældrerådet Ældrerådets arbejdsplan P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et revideret forslag til arbejdsplan for ældrerådet i Arbejdsplanen for 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at arbejdsplanen for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for ældrerådet /15 Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 21

24 Ældrerådet Orientering/meddelelser P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Meddelelser: Fra formanden: okommunaldirektøren har i en mail fortalt, at økonomiudvalget den 17. februar behandlede et forslag og lukning af borgerservice i Ørsted. Forslaget blev ikke vedtaget. o Birgit Jensen indtræder i ældrerådets økonomiudvalg. Fra medlemmerne: Andre meddelelser: o DANSKE ÆLDRERÅD - Nyhedsbrev 1, Økonomiske konsekvenser Punkter har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Godkendt. 22

25 Ældrerådet Næste møde P35 15/418 Åben sag Sagsgang: ÆR Sagsfremstilling Næste ordinære møde afholdes torsdag den 19. marts 2015 på Djurs Mad I/S. Ønsker punkter til dagsordenen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Formanden indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Ældrerådet den Mødet starter med besøg på Djurs Mad kl Efterfølgende holdes der møde på Kulturperronen i Auning kl

26 Ældrerådet Bilagsoversigt 3. Udkast til årsberetning Forslag til ældrerådets årsberetning 2014 (16558/15) 4. Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD 1. Invitation til repræsentantskabsmøde 2015 (25120/15) 2. Invitation til ældrepolitisk konference (25734/15) 6. Belysningsplan 1. Belysningsplan (20920/15) 2. Handlingsplan - Norddjurs Kommune (20916/15) 7. Orientering om formandsudtalelse til ansøgning om puljemidler til styrkelse af livskvaliteten hos de svageste ældre 1. Vejledning (12729/15) 2. Formandsudtalelse fra ældrerådet vedr. klippekortsmodellen (25128/15) 9. Eden Alternative 1. Forslag til seminar om Eden Alternative (16566/15) 14. Ældrerådets arbejdsplan Arbejdsplan for ældrerådet 2015 (25144/15) 24

27 Ældrerådet Underskriftsside Jens Erik Madsen (formand) Birgit Jensen Erik Laursen Anna Lund Hansen (næstformand) Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Pedersen Per Gentsch Svend Aage Simonsen Anna-Grethe Johansson Bent Rolfsted Birgit Lindgaard 25

28 Bilag: 3.1. Forslag til ældrerådets årsberetning 2014 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 16558/15

29 Norddjurs Kommune Ældrerådets årsberetning 2014 Indledning Der blev ikke lavet en årsberetning i Derfor begynder beretningen for 2014 med et kort tilbageblik. I 2013 blev der brugt megen tid og mange kræfter på forberedelse og gennemførelse af valget den 19. november Med stor tilfredshed kunne vi konstatere, at valgdeltagelsen blev lidt over 69 %. Valgresultatet betød genvalg af 7 og nyvalg af 4. Samtidig blev antal medlemmer nedsat fra 13 til 11 medlemmer. Valget betød også farvel til Aase Andersen, Lis Hamann, Birgit Lindgaard, Bent Juhl Jensen Erling Nitschke og Svend Erik Christiansen. I sommeren 2013 ønskede Svend Erik Christiansen at blive afløst som formand efter at have været ældrerådsformand i 10 år. Derfor blev der foretaget nyvalg af Jens Erik Madsen som formand og Anna Lund Hansen som næstformand. Markante begivenheder i 2013 Som altid havde vi et godt samarbejde med politikerne i voksen- og plejeudvalget og medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet. På de to årlige dialogmøder drøftede vi blandt andet færdiggørelsen af det meget omfattende byggeri af de nye plejecentre. Ældrebolighandlingsplanen nærmede sig sin afslutning. Den betød bygning af tre nye plejecentre i Grenaa: Violskrænten, Digterparken og Fuglsanggården. Med i planen hører også Glesborg Plejecenter, Møllehjemmet i Auning og renovering af ældreboliger i Allingåbro og Ørsted. I Grenaa blev der også opført Bostedet Skovstjernen for handicappede borgere. Over for plejecenter Violskrænten skød Grønnegården i vejret med 42 seniorboliger til ældre mennesker. Samlet pris omkring 600 millioner kroner. Mange nye politikker blev vedtaget i årets løb: Velfærdsteknologi, sundhedspolitik, demenspolitik, handicappolitik og en opdatering af frivilligpolitikken. Alle kvalitetsstandarder skal genforhandles én gang om året. I årets løb blev der vedtaget nye kvalitetsstandarder om plejecentre, hjælpemidler Side 1 af 6

30 og visitation. Ældrerådets behandling af alle disse forslag resulterede i høringssvar, som findes som bilag til Kommunalbestyrelsens dagsordener. På den måde opfyldes nogle af ældrerådets opgaver: - Medvirker aktivt i udformning af kommunens ældrepolitik - Rådgiver og styrker politikernes beslutningsgrundlag - Deltager i høringer og dialoger - Kommer med ideer til politikere og forvaltning - Fortæller politikerne om ældres levevilkår i kommunen. Som sædvanlig blev FN s Internationale Ældredag den 1. oktober fejret i Ørum Aktivcenter med 120 deltagere. Efter et oplæg af læge og regionsrådsmedlem Jørgen Vinther fik deltagerne mulighed for at møde nogle af medarbejderne fra sundheds- og omsorgsområdet. Grenaa Tyrolerorkester rundede dagen af med muntre toner. I årets løb blev mange andre sager behandlet. Her nævnes blot et uddrag: Hjemmeplejen på Anholt, tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen og plejeboligerne, tilbygning på Farsøhthus og kommunens hjemmeside. Mod slutningen af året udkom Ældrevejviseren Årets begivenheder i 2014 Efter valget den 19. november 2013 holdt det nyvalgte ældreråd konstituerende møde den 9. december. Se oversigten over medlemmerne sidst i denne folder. På det første møde i januar blev ældrerådets arbejdsopgaver fordelt på nogle faste arbejdsgrupper og ad hoc-grupper. Kommunens ældrecentre har hver et bruger- og pårørenderåd med deltagelse af et medlem fra ældrerådet. Ældrerådet er også repræsenteret i Frivilligrådet og Norddjurs Trafikråd. Allerede i slutningen af januar blev ældrerådet indbudt til at deltage i løsningen af en fornøjelig opgave. Den såkaldte ældremilliard fra finanslovsforhandlingerne i 2013 havde kastet otte millioner kroner af til Norddjurs Kommune (efter ansøgning). Hvad skal vi bruge pengene til? lød spørgsmålet. På et ekstraordinært ældrerådsmøde den 3. februar støttede vi forvaltningens forslag til brug af pengene. Side 2 af 6

31 Hjemmeplejen gik over til rengøring hver anden uge og gav bedre tilbud om bad. Det blev sat i gang med det samme. Senere blev der ansat nye medarbejdere til træning og aktiviteter på plejecentrene og til forøget indsats mod ensomhed. De fleste af forbedringerne videreføres i Ældrerådet følger med stor opmærksomhed, hvordan de forbedrede forhold skal videreføres i de efterfølgende år. Dialogmøderne med voksen-og plejeudvalget fortsatte. Dertil kom som noget nyt et møde med kultur- og udviklingsudvalget. Denne udvidelse af dialogmøder med politikerne vil fortsætte i 2015, hvor der er aftalt møder med borgmester Jan Petersen og med politikerne i miljø- og teknikudvalget. Det er ældrerådets opfattelse, at disse møder i høj grad er med til at øge respekten for ældrerådets arbejde og for kendskabet til politikernes holdninger og prioriteringer. Kommunens budget for det kommende år er altid på dagsordenen efter sommerferien. Der skal laves et høringssvar til Kommunalbestyrelsen. Vi konstaterede med tilfredshed, at der ikke sker procentvis reduktion af budgettet, grønthøstermetoden. Til gengæld måtte vi med beklagelse tage til efterretning, at Plejecenter Bakkely med 18 boliger blev lukket. Beboerne blev sikret omkostningsfri flytning til et andet plejecenter efter eget valg. I høringssvaret gjorde vi opmærksom på, at den hurtigere udskrivning fra sygehusene kræver øgede udgifter for hjemmeplejen. På anlægssiden pegede vi på lokaler til hjemmeplejen i Glesborg og til en mindre ombygning af Farsøhthus, så der kan blive en fælles spisestue for beboerne i to af afdelingerne. Sundhedsaftalen mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland var til behandling i flere møder. Den skal gælde for perioden og forpligter alle tre parter til samarbejde om hele sundhedsområdet. Det drejer sig om de praktiserende læger, kommunens sundhedsvæsen og regionens sundhedsvæsen. Ældrerådet har i sin udtalelse til kommunen gjort opmærksom på flere områder, hvor kommunen får øgede opgaver og dermed øgede udgifter. Staten sender ekstra penge til kommunerne for at hjælpe med at betale regningen. Ældrerådet holder øje med, hvordan pengene bliver brugt. Uafhængigt af Sundhedsaftalen, men inden for samme område, har vi arbejdet med et forslag til forebyggelse af indlæggelser. Mange genindlæggelser af ældre, medicinske patienter kan undgås, når man er opmærksom på forholdet og har de rigtige værktøjer og tilbud. Der er sat penge af i Side 3 af 6

32 budgettet til formålet. Vi skal have tilstrækkeligt med akutpladser, hvor borgerne kan få en intensiv pleje i stedet for, at vagtlægen sender dem på sygehuset. Af de mange andre sager, som i årets løb fandt vej til ældrerådets dagsordener kan nævnes: - Forebyggende hjemmebesøg - Åbne aktivitetstilbud - Digital post til alle borgere - Årsrapporter om magtanvendelse og utilsigtede hændelser - Årsrapporter fra borgerrådgiveren og tilsynene med plejecentrene - Sundhedshuset i Grenaa - Kollektiv trafik og Flextur - Miljørigtig bybus i Grenaa En særlig udfordring har ældrerådet med den kommunale madordning, DjursMad I/S. Ældrerådet har én plads i bestyrelsen på vegne af både Syddjurs og Norddjurs kommuner. Der ligger i Byrådet i Syddjurs og Kommunalbestyrelsen i Norddjurs et forslag til udvidelse af bestyrelsen, så begge kommuners ældreråd kan have én repræsentant hver. Derudover har begge kommuners ældreråd hver to repræsentanter i et smagepanel, som mødes tre gange om året og vurderer kvaliteten i den producerede mad. Ældrerådet har forgæves foreslået en veltilrettelagt brugerundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejecentre. Ældredagen den 1. oktober var denne gang henlagt til Pavillonen i Grenaa. Emnet var over hele verden: Et samfund for alle ingen skal være udenfor. Traktementet var som sædvanlig kaffe med boller og lagkage. Der var omkring 150 deltagere, så salen var næsten helt fuld, da Syngepigerne fra Rougsø sluttede programmet af med de gamle, kendte sange og revyviser. Et udvalg er i gang med planlægning af det næste arrangement, som også bliver i Pavillonen i Grenaa. Der var indsat to busser fra det vestlige opland, således at alle interesserede havde mulighed for at deltage. Side 4 af 6

33 I november havde vi det første dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget. Her havde vi foreslået en drøftelse af spørgsmål inden for områderne - Fritid - Folkeoplysning - Biblioteker og - Kulturhuse/forsamlingshuse med det formål at gøre opmærksom på, at forslag til beslutning i udvalget inden for de nævnte områder skal til høring i god tid, inden beslutning træffes. På to møder med teknikerne i Vejgruppen blev der blandt andet drøftet igangværende byfornyelser i Grenaa og Auning. Større vejomlægninger/forbedringer er i gang i Glesborg og Allingåbro. Et meget aktuelt emne på møderne var snerydning og anden vinterbekæmpelse. I årets løb har ældrerådet behandlet og udtalt sig til de mange tilsynsrapporter fra embedslægens og det kommunale tilsyn med de kommunale plejecentre. Rapporterne viser, at vi har nogle meget velfungerende plejecentre med et dygtigt og engageret personale. Naturligvis er der som altid plads til små forbedringer. Det drøfter man i dialogmøderne, hvor ældrerådet har to repræsentanter med. Som noget helt nyt modtog vi mod slutningen af året et meget omfattende dokument fra Socialtilsyn Midt. Der er tale om en helt ny tilsynsmyndighed, som Folketinget har besluttet efter de mange sager om svigtende kommunalt tilsyn med sociale bofællesskaber og væresteder. Socialtilsyn Midt bor i Silkeborg Kommune og skal besøge alle institutioner i de 19 kommuner i Region Midtjylland. I første omgang gjaldt besøget seks institutioner i Norddjurs Kommune. De fik alle deres godkendelse fornyet. En af ældrerådets arbejdsgrupper er specielt optaget af Eden Alternative. Der er tale om en amerikansk inspireret tilgang til det at drive et plejehjem/plejecenter med megen fokus på den enkelte beboers måde at leve livet på og dennes ønsker til dagligdagen. Der er planer om i begyndelsen af 2015 at holde et halvdagsmøde med orientering om Eden Alternative. Ældrerådet havde i årets løb en studietur til Odder, hvor man driver et plejecenter efter disse principper. I Norddjurs Kommune er det især Plejecenter Fuglsanggården, som allerede er på sporet. Forbindelserne til omverdenen. Norddjurs ældreråds nærmeste samarbejdspartnere er ældrerådene i Favrskov, Randers og Syddjurs kommuner. Alle 19 kommuner i Region Midtjylland er samlet i Regionsældrerådet. Det samles 4 gange om året, som regel i rådssalen på Skottenborg i Viborg. På Side 5 af 6

34 dagsordenen til disse møder står emner, som Regionsrådet beslutter, sundhed og trafik for eksempel. Regionsældrerådet har udpeget repræsentanter til Patientinddragelsesudvalget og Sundhedsbrugerrådet. I denne valgperiode er pladserne besat med henholdsvis Jens Erik Madsen og K. B. Nielsen, som kommer fra Ringkøbing-Skjern. Begge har været inddraget i arbejdet med Sundhedsaftalen Norddjurs Ældreråd er medlem af DANSKE ÆLDRERÅD, en landsdækkende sammenslutning af alle landets 98 ældreråd. Det koster 50 øre pr 60+ ere. Norddjurs Kommune betaler for borgere. DANSKE ÆLDRERÅD afholder temadage og konferencer. Repræsentantskabsmødet holdes hvert år på Nyborg Strand i april/maj. I 2014 deltog vi med 4 medlemmer. Afslutning. I årets løb er der afholdt 15 egentlige ældrerådsmøder. Vi tilstræber at tilrettelægge dem, så vi kommer rundt til kommunens plejecentre og andre kommunale institutioner inden for sundheds- og omsorgsområdet. Vi bliver altid godt modtaget. En god snak med lederen og en kort rundvisning på stedet gør sit til, at vi lettere kan behandle og udtale os om for eksempel tilsynsrapporterne. Med til billedet hører også, at ældrerådets repræsentant i kunstudvalget til udsmykning af plejecentrene er med til at sætte kolorit på bygningerne og omgivelserne. Naturligvis kan denne årsberetning ikke være fyldestgørende for en beskrivelse af beslutningerne i de 15 møder. Interesserede kan på kommunens hjemmeside under dagsordener og referater se referaterne og alle de tilhørende bilag. På ældrerådets vegne vil jeg sige tak for det udmærkede samarbejde, som det nyvalgte ældreråd har haft med forvaltningen og med politikerne i den nyvalgte Kommunalbestyrelse. Allingåbro den 20. januar 2015 Jens Erik Madsen Side 6 af 6

35 Bilag: 4.1. Invitation til repræsentantskabsmøde 2015 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 25120/15

36 Tirsdag d. 3. februar 2015 Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD I henhold til vedtægten for DANSKE ÆLDRERÅD indkaldes hermed til ordinært repræsentantskabsmøde: Mandag d. 11. maj 2015 Hotel Nyborg Strand Østerøvej Nyborg Registrering og kaffe m. brød kl Åbning af repræsentantskabsmødet kl Statsminister Helle Thorning - Schmidt er forespurgt om at holde åbningstalen til repræsentantskabsmødet. Ifølge vedtægtens 5, stk.1 afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år i andet kvartal. Indkaldelse med meddelelse om dato, tid og sted sker med mindst tre måneders skriftligt varsel. Ifølge 5, stk. 3 udsendes dagsorden med bilag senest en måned før mødet. Forslag til repræsentantskabsmødet skal ifølge 7, stk. 2, være sekretariatet i hænde senest seks uger (i 2015 mandag d. 30. marts) før mødets afholdelse (sekretariatet kvitterer skriftligt for alle modtagne forslag inden 14 dage). Tilmelding til repræsentantskabsmødet skal ifølge vedtægten ( 5, stk. 4) indsendes senest seks uger før repræsentantskabsmødet og dermed være DANSKE ÆLDRERÅD i hænde senest mandag d. 30. marts Ældre-/seniorråd tilmelder sig elektronisk med angivelse af navn på stemmeberettigede og ikke stemmeberettigede repræsentanter. Såfremt der inden repræsentantskabsmødet opstår forfald blandt de tilmeldte repræsentanter, er ældre- /seniorrådet berettiget til at udpege en stedfortræder. Sekretariatet informeres herom inden mødets start. Det antal stemmeberettigede repræsentanter, det enkelte ældre-/seniorråd kan møde med, fremgår af vedhæftede oversigt, der er beregnet på baggrund af vedtægtens 6, stk.2. Tilmeldte ældre-/seniorrådsmedlemmer, som ikke har stemmeret, kan overvære mødet uden stemme- og taleret. Der kan stemmes med skriftlig fuldmagt fra en fraværende repræsentant. Hver tilstedeværende repræsentant kan bære én fuldmagt ( 6, stk. 4). Valg af formand sker på ordinære repræsentantskabsmøder i ulige årstal. Der er således valg af formand i Ældreråd kan indstille kandidater til formandsposten indtil seks uger før repræsentantskabsmødet ( 8, stk. 3). Indstilling sendes til sekretariatet. Bent Aa. Rasmussen genopstiller til formandsposten og bakkes op af bestyrelsen.

37 Praktiske oplysninger Repræsentantskabsmøde Pris for repræsentantskabsmøde uden overnatning (inkl. formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe) 800 kr. pr. deltager. Pris for repræsentantskabsmøde med festmiddag og overnatning kr. pr deltager. Faktura for repræsentantskabsmødet udsendes senest 1 uge inden mødets afholdelse. Ældrepolitisk konference DANSKE ÆLDRERÅD arrangerer d. 12. maj på Hotel Nyborg Strand en ældrepolitisk konference med titlen: Ældreområdet i forandring velfærd, konkurrence og aktiv aldring Program udsendes medio februar med tilmeldingsfrist d. 13. april. Ved tilmelding til konferencen vil det være muligt at tilmelde sig festmiddag d. 11. maj om aftenen og overnatning mellem d. 11. og d. 12. maj. Vær opmærksom på, at deltagere skal tilmeldes både til repræsentantskabsmøde (samlet tilmelding for rådets deltagere) og til konferencen (enkeltvis tilmelding af hensyn til seminarvalg og indkvartering). Der er to forskellige tilmeldingsblanketter. Ved deltagelse i repræsentantskabsmøde, festmiddag, overnatning og ældrepolitisk konference, sendes én samlet faktura til ældrerådet. Pris for hele pakken (repræsentantskabsmøde, festmiddag, overnatning og ældrepolitisk konference) i enkeltværelse er kr Adgangskort Der udsendes adgangskort til repræsentantskabsmødet. Adgangskortet skal medbringes og fungerer som stemmekort. Der vil være placering af deltagerne i salen ift. valgkredse. Adgangskort sendes samlet til ældre-/seniorrådet. Sted Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, Tlf: Der er gode parkeringsforhold ved Hotel Nyborg Strand. Hotel Nyborg Strand ligger ca. 15 min. gang fra Nyborg Station. Der arrangeres gratis bustransport fra Nyborg station til Hotel Nyborg Strand d. 11. maj. Bussen pendler fra kl til Der arrangeres ikke bustransport ved repræsentantskabsmødets afslutning. Tilmelding Tilmelding til repræsentantskabsmøde sker elektronisk via link i mail eller på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside se Tilmeldingslinket åbnes umiddelbart efter udsendelse af indkaldelse. Der udfyldes én tilmelding pr. ældre-/seniorråd. Ved tilmelding oplyses ældre-/seniorrådets kontaktoplysninger, stemmeberettigede deltagere, ikke-stemmeberettigede deltagere og evt. nye faktureringsoplysninger, samt den postadresse adgangskort skal sendes til. Tilmeldingsfrist Tilmelding til repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD skal ske senest mandag d. 30. marts Der sendes bekræftelse til ældre-/seniorrådet, men ikke til hver enkelt tilmeldt repræsentant. Vedtægt for DANSKE ÆLDRERÅD er vedhæftet og kan tillige ses på tryk på punktet om os/organisation, i menuen herunder findes punktet Vedtægter. På vegne af bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder 2

38 Bilag: 4.2. Invitation til ældrepolitisk konference Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 25734/15

39 DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference tirsdag d. 12. maj 2015 på Hotel Nyborg Strand: Forandringer i omsorgen for ældre - velfærd, konkurrence og aktivt liv som ældre Som borger i Danmark tager de fleste af os velfærdssamfundets goder for givet. Denne selvfølgelighed er de seneste år blevet udfordret af eksperter, der forudser drastiske ændringer, hvis økonomien skal holde, og velfærden bevares. Flere tager udgangspunkt i demografien - der bliver færre unge til at passe ældre med plejebehov -, hvilket kan betyde, at ældreområdet kommer til at mangle arbejdskraft. For at være på forkant har politikere på Christiansborg og i kommunerne fokus på lovændringer og reformer, og på at vi som borgere skal være ansvarlige i mødet med det offentlige og indgå med vores ressourcer, viden og kompetence. Digitalisering, telemedicin og rehabilitering er eksempler på denne nye tankegang. Ældre borgere har det frie valg til hjemmepleje og plejeboliger, og på begge områder konkurrerer kommunale og private aktører på pris og kvalitet. Men gavner det frie valg de svageste borgere, og hvad betyder konkurrenceudsættelse af omsorgsopgaver for medarbejdere og borgere? Skal vi forstå velfærd som en service, det offentlige leverer til os som borgere, eller vil velfærd fremover være noget, vi skaber i fællesskab? Vil der i fremtiden blive taget højde for den enkelte ældre borgers individualitet og kan værdighed i pleje og omsorg bevares? Som medlemmer af ældre- og seniorråd har vi et ansvar for at drøfte forandringer for ældre borgere og overveje de spørgsmål, som forandringerne bringer: Hvor udbredt er konkurrenceudsættelse på hjemmepleje og plejeboliger, og hvilken betydning har den for borgere og medarbejdere? Kan vi sætte fælles nationale mål for værdig pleje og omsorg, og kan vi stole på de positive tilbagemeldinger fra brugerundersøgelser? Hvad betyder det for den enkelte, hvis teknologi, robotter og digitale løsninger i fremtiden erstatter offentligt ansatte? Hvordan kan vi sikre, at respekten for den enkelte borger forsat er en bærende værdi i ældreplejen? Kan sårbare borgeres livskvalitet forbedres gennem leg og gode måltider? Hvilke initiativer kan dæmme op for ensomhed blandt ældre borgere? Hvad er relationel velfærd, og hvordan kan frivillighed spille ind på ældreområdet? Hvilke tendenser ses i lovgivningen om ældre borgere? DANSKE ÆLDRERÅDs mål med konferencen er at sætte fokus på ovennævnte temaer og give inspiration til drøftelser i ældre- og seniorråd. Tid: Tirsdag d. 12. maj 2015, kl Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Målgruppe: Medlemmer af ældre-/seniorråd, ældrerådenes sekretærer og samarbejdspartnere, medlemmer og medarbejdere i ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regioner samt kommunal- og landspolitikere. Pris pr. person for medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD: kr. Pris pr. person for øvrige deltagere: kr. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 20. april klik her for tilmelding

40 PROGRAM Kl Konferencen åbner Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD Kl Fremtidens ældreomsorg og -pleje Mange ældre borgere klarer sig godt. Men der er ulighed i, hvem der lever længst og bedst. Vi fødes og vokser op som unikke mennesker, men er der plads til unikke løsninger, når vi får behov for omsorg og pleje? Udfordres respekten for den enkeltes værdighed, når velfærdsteknologi, pressede tidsrammer og mangel på arbejdskraft påvirker hverdagen især for ældre borgere, der har særlige behov? Hvordan sikrer vi, at den enkeltes værdighed kan overleve i fremtidens ældrepleje? Karen Klint, formand for Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg Kl Skaber konkurrenceudsættelse bedre service? Debatten om konkurrenceudsættelse og udlicitering på velfærdsområder er trukket hårdt op. Modstanderne frygter kvalitetsforringelser og i sidste ende en udhuling af velfærdssamfundet, hvor de svageste lades i stikken. Fortalerne argumenter modsat, at øget konkurrence højner kvaliteten hos såvel private som offentlige aktører, samtidig med at der kan spares ressourcer. Oplægget tager udgangspunkt i, hvad vi ved om konkurrenceudsættelse på ældreområdet særligt indenfor hjemmepleje og plejebolig. Hvor udbredt er konkurrenceudsættelse på ældreområdet? Hvilken betydning har det for borgere, når private virksomheder byder ind i forhold til pleje og omsorg? Hvad ved vi om konsekvenserne for medarbejderne? Og er der virkelig så mange penge at spare? Tine Rostgaard giver et bud og skaber et overblik ud fra danske og skandinaviske erfaringer. Tine Rostgaard, professor med særlige opgaver, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Kl Kaffepause og besøg i udstillerområdet Kl Valgfri seminar Kl Frokost Kl Valgfri seminar Kl Kaffepause og besøg i udstillerområdet Kl Ældre borgeres sundhed og sygdom i fremtiden I en nær fremtid vil Danmark stå i en hel ny situation med mange flere ældre end nogensinde før. Spørgsmålet er, om disse store generationer vil være mere syge eller mere raske end nutidens ældre? Karen Andersen-Ranberg vil ud fra eksisterende viden tegne et billede af fremtidens ældre i forhold til sygdomme og funktionsniveau, samt give sit bud på nødvendige initiativer for at løse fremtidens udfordringer. Karen Andersen-Ranberg, overlæge, PhD, Geriatrisk afdeling, Odense Universitetshospital og forskningslektor, Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet Kl Afslutning Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD

41 11 SEMINARER Hver deltager kan vælge to seminarer R. Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard tager tråden op fra hovedoplægget. Hun mener, at vi er i gang med at eksperimentere med den service, der ligger meget tæt på den enkelte borger. Kommunerne har ikke nok viden om, hvorvidt konkurrenceudsættelse på længere sigt skaber billige og bedre løsninger. Derfor er det vigtigt, at ældre- /seniorråd klædes på til at stille de rette spørgsmål, når de skal afgive høringssvar om konkurrenceudsættelse på ældreområdet. Hvordan kan ældre-/seniorrådet understøtte, at kommunen træffer de rette beslutninger, når private aktører byder inde på pleje- og omsorgsopgaver? Tine Rostgaard, professor med særlige opgaver, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet S. Digitaliseringen af det offentlige hvad er status? Efter en omfattende digitalisering af det offentlige, sker det meste af kommunikationen mellem myndigheder og borgerne nu digitalt. Hvad er status hos forskellige borgergrupper og offentlige myndigheder i dag, efter der blev indført krav om digital post i 2014? Hvad betyder det, for de ældre borgere, som ikke er klar til skiftet? Hvordan går det med fritagelsen fra digital post for dem, der har behov for det? Få svar og stil selv spørgsmål om problematikker vedrørende det offentliges digitalisering. Louise Palludan Kampmann, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen T. Velfærdsteknologi på ældreområdet Alle landets kommuner har fokus på brug af velfærdsteknologi på ældreområdet. Alligevel er det, som om udbredelsen er begrænset. Alt for sjældent spredes de gode erfaringer og løsninger fra en kommunes pilotprojekt til mange kommuner. Hvor udbredt er velfærdsteknologi? Er velfærdsteknologi andet og mere end robotstøvsugere? Hvordan implementeres løsningerne ordentligt, og hvordan får kommunen borgere og medarbejdere til at støtte op om brugen? Rikke Sølvsten Sørensen, konsulent, Center for velfærdsteknologi, KL U. Er brugerundersøgelser til at stole på? Stolte politikere refererer til brugerundersøgelser, der viser, at borgerne er overmåde tilfredse. Undersøgelserne blandt beboere på plejehjem, modtagere af hjemmehjælp og ældre på aktivitetscentre viser, at borgerne er tilfredse med den hjælp, de modtager. Ifølge Erik Riiskjær skal brugerundersøgelser fortolkes korrekt, og det er vigtigt, at ældre spiller en rolle i denne fortolkning. Ellers er der fare for at undersøgelserne ikke giver ikke udtryk for det reelle billede. Han vil på seminaret give ældre-/seniorråd et bud på, hvordan de kan forholde sig til tilfredshedsundersøgelser i deres kommune, og hvad et alternativ til sådanne undersøgelser kan være. Desuden vil Erik Riiskjær give en beskrivelse af forskellige borger- og patientroller. Erik Riiskjær, Chefkonsulent, cand.oecon., Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland V. Aktivt medborgerskab som omdrejningspunkt for udvikling på velfærdsområdet Flere danske kommuner arbejder med at udvikle og nytænke de serviceydelser, der er på velfærdsområdet. Det kræver, at samspillet og samarbejdet mellem borgere, brugere, politikere og kommune udfoldes og udvikles endnu mere til gavn for alle parter. Hvad betyder det aktive medborgerskab for innovation og velfærdsteknologi på ældreområdet? Rikke Berg, direktør for Innovation og Netværk, Assens Kommune X. Lovgivning på ældreområdet Mange faktorer har betydning for ny lovgivning på ældreområdet. Lovændringer er et spejl af ældrebilledet og følger af ny viden om ældres forhold nu og i fremtiden i samspil med en siddende regerings ønsker og politiske kompromisser. Et eksempel er, at rehabilitering lige er blevet skrevet ind i Lov om social service. Lovændringen bygger bl.a. på Hjemmehjælpskommissionens rapport og efterfølgende en politisk aftale om Fremtidens hjemmehjælp, der slog fast, at hjælpen til borgere i eget hjem skal følge med tiden og ændringerne i borgernes behov. Eva Pedersen og Søren Svane Kristensen fortæller om baggrunde for ændringer og nye tendenser i lovgivning vedrørende ældre. Eva Pedersen, kontorchef, Ældrekontoret, Socialministeriet og Søren Svane Kristensen, fuldmægtig, Ældrekontoret, Socialministeriet

42 Y. Værdighed på plejehjem Skal en garanti indføres ved lov for at sikre en værdig pleje for ældre borgere? Det er afsættet for Connie Engelunds seminar, hvor hun fortæller om, hvad værdighed betyder for beboere, medarbejdere og pårørende på plejehjemmet Holmegården. Hvilken rolle spiller værdighed f.eks. i forhold til indflytning, daglig pleje, brug af velfærdsteknologi, sygdom og dødsfald? Hvad kan der gøres for at sikre værdighed i såvel hjemmepleje som på plejehjem? Hun kommer også ind på, hvad der taler for og imod en såkaldt værdighedsgaranti. Connie Engelund, direktør for Holmegårdsparken, formand for Gentofte Seniorråd Z. Relationel velfærd på ældreområdet Frivilligt Forum forudser, at fremtidens velfærd vil blive baseret på borgernes relationer på en række forskellige områder, og at relationel velfærd derfor er centralt for fremtidens velfærd. I den relationelle velfærd blandes frivilligt arbejde og medborgerskab sammen, og der iværksættes og organiseres på kryds og tværs både af de frivillige organisationer, af kommunerne og af fællesskaber blandt borgerne selv. Det giver muligheder i form af større borgerindflydelse, men også udfordringer for ledelse, demokrati og samarbejde. Johannes Bertelsen kridter banen op, og giver sit bud på, hvordan relationel velfærd spiller ind på ældreområdet i fremtiden. Johannes Bertelsen, formand, Frivilligt Forum Æ. Aktivt ældreliv en vej ud af ensomhed Ensomhed kan ramme os alle, men der er tidspunkter i livet, hvor risikoen for at blive ensom er større end andre. Hvis helbredet svigter, man mister en nærtstående, oplever manglende kontakt til familie og venner eller har problemer med at få struktur på hverdagen, er risikoen for ensomhed høj. Mindst mænd og kvinder over 65 år føler sig ensomme. Der findes ikke én mirakelkur mod ensomhed, der hjælper alle. Men at have en at dele oplevelser med og at tale med de svære ting om er vigtige skridt på vejen. Socialt samvær kan give mulighed for nærvær, men det sker ikke af sig selv. Marselisborg har gennemført en af de største undersøgelser om ældre og ensomhed, og har i samarbejde med over 40 kommuner udviklet og afprøvet initiativer mod ensomhed. Dorit Wahl-Brink fortæller på seminaret om undersøgelser og handlemuligheder i forhold til ældre og ensomhed. Dorit Wahl-Brink, sektorchef, Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden Ø. Gode måltider forbedrer ældre borgeres livskvalitet Alt for mange ældre borgere spiser for lidt, bliver syge og har for ringe livskvalitet. Hver dag serverer det offentlige måltider til ældre borgere i hjemmeplejen, på plejehjem, dagcentre og på hospitaler. Hver anden beboer på plejehjem og under indlæggelse taber sig utilsigtet, og 20 % af de såkaldt skrøbelige ældre vejer for lidt. Det nedsætter deres livskvalitet, og koster samfundet seks mia. kr. om året. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte ældre borger og gør, at de ofte har sværere ved at klare de daglige opgaver såsom personlig pleje og rengøring. Judith Kyst sætter i seminaret fokus på, hvorfor underernæring er så udbredt blandt ældre, og hvordan der kan sættes ind. Kan ældre borgeres livskvalitet forbedres gennem måltider? Hvordan kan ældre-/og seniorråd sætte fokus på måltider og madens kvalitet i de enkelte kommuner? Judith Kyst, direktør, Madkulturen - en selvejende organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Å. Leg igennem hele livet I en undersøgelse fra januar 2015 udtrykker 59 % af den danske befolkning frygt for at blive ældre og afhængig af andre mennesker. Det er ikke rynkerne, der bekymrer, men hvordan jeg vil blive passet, hvis jeg får behov for hjælp og pleje. På plejecenter Fuglsanggården vil man nytænke alderdommen. Beboerne skal glæde sig til at stå op om morgenen, og leg kan være en direkte kilde til glæde og socialt samvær. Leg og kreativitet bringer mennesker glæde, indlevelse og engagement, og den styrker vores selvværd og indre værdier - derfor skal leg være en vigtig del af hverdagen. Helle Thomsen fortæller om det legende plejecenter hvad kan leg bidrage med i hverdagen for henholdsvis beboere, medarbejdere og pårørende? Hvordan får vi skabt levesteder, hvor mennesker vil glæde sig til at flytte ind, hvor det er sjovt og med plads til spontanitet og kreativitet, samtidig med at alle føler sig som en del af fællesskabet? Helle Thomsen, plejecenterleder på Fuglsanggården i Grenaa, formand for videnscenter om demens i Norddjurs kommune

43 PRAKTISKE OPLYSNINGER Tid og sted Konferencen begynder tirsdag d. 12. maj kl og slutter kl Der er kaffe og indregistrering fra kl for dem, som ikke har deltaget i mødet dagen før. Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf Konferenceafgift Pris pr. person for medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD: kr. Pris pr. person for øvrige deltagere: kr. Tillæg pr. person for festmiddag med dans d. 28. april: 600 kr. Tillæg pr. person for overnatning fra d. 28. til d. 29. april: kr. i enkeltværelse inkl. morgenmad. Totalpris for repræsentantskabsmøde d. 11. maj og konference d. 12. maj (repræsentantskabsmødet er kun for medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD og særligt inviterede) Medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅD: Pris pr. person i enkeltværelse: kr. Pris pr. person i delt dobbeltværelse: kr. Pris pr. person i meget lille enkeltværelse (kun 27 stk.- først til mølle ): kr. Totalprisen inkluderer deltagelse i repræsentantskabsmøde, festmiddag med dans, overnatning og deltagelse i konference. Overnatning Deltagerne registreres og tildeles værelser efter først-til-mølle -princippet på Hotel Nyborg Strand og evt. på andre hoteller. Hvis to deltagere deler et dobbeltværelse, er de garanteret værelse på Hotel Nyborg Strand. Særlige hensyn Skriv på tilmeldingsblanketten (kørestolebruger, diabetiker, allergiker m.m.). Tilmelding Én tilmelding pr. deltager - klik her for online tilmelding Tilmeldingsfrist er mandag d. 20. april Betaling Bekræftelse og faktura udsendes løbende, dog senest d. 4. maj Vi sender bekræftelser til den mailadresse, som er oplyst ved tilmelding. Afmelding Ved afmelding inden d. 4. maj 2015, refunderes 75 % af konferenceafgiften. Ved senere afmelding betales hele konferenceafgiften. Tilmeldte kan i stedet vælge at sende en anden deltager. Afmelding skal ske skriftligt på [email protected] Målgruppe Medlemmer af ældre-/seniorråd, ældrerådenes sekretærer og samarbejdspartnere, medlemmer og medarbejdere i ældreorganisationer, embedsmænd/fagfolk fra kommuner og regioner samt kommunal- og landspolitikere. Udstilling I forbindelse med konferencen arrangeres udstillinger af forskellige firmaer, organisationer, institutioner og styrelser. Ældre-/seniorråd kan lægge skriftligt materiale til gensidig inspiration på opstillede borde i salen. Intet er for stort eller småt, så længe det har relevans for ældre-/seniorråd. Bus Der er gratis bustransport fra Hotel Nyborg Strand til Nyborg Station d. 12. maj kl Yderligere information Kursussekretær Maj-Britt Lempel, tlf eller mail [email protected]

44 Bilag: 6.1. Belysningsplan Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20920/15

45 BELYSNINGSPLAN

46

47 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C TLF FAX WWW cowi.dk NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR 2015 BELYSNINGSPLAN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 5. februar 2015 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET KAIN GODKENDT PIAW

48

49 BELYSNINGSPLAN 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Vision Formål Målsætning 8 2 Belysningen i dag Generelt Styring af belysning i dag Elmålere Belysningen i Fjellerup 10 3 Belysningen i fremtiden Hvor skal der etableres belysning i fremtiden Armaturer Lyskilder Master Styring af vejbelysningsanlæg 14 4 Kabellægningsprojekter 17 5 Belysning på private fællesveje Belysning på private fællesveje i dag Belysning på private fællesveje i fremtiden 18 6 Andre belysningstiltag 19 Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

50

51 BELYSNINGSPLAN 7 1 Indledning og baggrund Norddjurs Kommune har den udfordring, at den er sammensat af områder fra forskellige gamle kommuner, der strækker sig over flere gamle amtsgrænser. Det betyder, at der er stor forskel på kommunens gadebelysning, hvad angår alder, udseende og styringsform, idet kommunen dækker både et større byområde og helt små landsbyer. Med undtagelse af gadelysanlægget i Fjellerup, er alle gadelysanlæg ejet af kommunen. Anlægget i Fjellerup forventes at blive overtaget af kommunen i Belysningsplanen er delt i 2 dele. Dels denne plan som omhandler "Vision, formål og målsætning", dels en handlingsplan som beskriver de specifikke opgaver der skal udføres for at belysningsplanens politik og målsætninger kan opfyldes. Belysningsplanen tages op til vurdering og eventuel revision hvert 4. år, mens handlingsplanen revideres hvert år. 1.1 Vision Vejbelysningen skal være sammenhængende, velfungerende og miljømæssig forsvarlig. Vejbelysningen skal understøtte et vej- og stinet uden trafikuheld og forbedre sikkerheden og trygheden for alle trafikanter og borgere. Vejbelysningen skal være æstetisk, funktionel, fleksibel og i god kvalitet. Gamle nedslidte anlæg skal opgraderes til energioptimale og driftssikre anlæg. 1.2 Formål Formålet med belysningsplanen er, at fastlægge de fremtidige retningslinjer for belysningen på offentlige veje og stier samt de Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

52 8 BELYSNINGSPLAN private fællesveje og stier i Norddjurs Kommune. Retningslinjerne gælder både omfang af belysning og valg af armaturer, lyskilder og master for de forskellige vej- og stityper. Der vil således i forbindelse med renovering af eksisterende anlæg og etablering af nye anlæg foreligge beskrivelser af, om der skal etableres belysning det pågældende sted og hvilke master, armaturer og lyskilder der skal bruges. Det er en del af målsætningen, at belysningen på sigt ændres fra at være et statisk element i gadebilledet til at blive et aktivt element, som ved brug af styring, forskellige lyskilder og armaturer fremhæver gadebilledet og giver kommunens borgere en positiv oplevelse. Belysningsplanen giver også mulighed for, at der kan etableres forsøg med ny teknologi, herunder styringssystemer, intelligent belysning og nye lyskilder på afgrænsede områder i kommunen. Disse forsøg tænkes udført i tæt samarbejde med interessenter som f.eks. grundejere, handelstandsforeninger og leverandører af belysningsmateriel. Planen skal bruges af forvaltningen som et dagligt værktøj for kommunens ansatte og rådgivere som arbejder med anlæg, drift og vedligehold af gadebelysning. 1.3 Målsætning Forbedre trafiksikkerheden. Give øget tryghedsfølelse og komfort for trafikanter og borgere i døgnets mørke timer Give drifts- og energibesparelser i forhold til de eksisterende anlæg Forskønne omgivelserne og byrummet samt give større borgertilfredshed Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

53 BELYSNINGSPLAN 9 2 Belysningen i dag 2.1 Generelt En del af den eksisterende belysning er gammel og nedslidt og med mange varianter af master og armaturer. En del af belysningsanlæggene forsynes stadig fra luftledninger og er bestykket med lysrør og monteret på træmaster. Parklamper med kviksølvlyskilder udgør også en stor del af kommunens belysning, specielt på boligvejene. Mange af de nuværende armaturer er udgået af produktion og der kan derfor ikke skaffes reservedele, hvilket betyder man ofte må skifte hele armaturet. Dette medfører en uforholdsmæssig dyr vedligeholdelse og giver et uens billede af belysningsanlægget, når det efterhånden består af forskellige armaturtyper på en strækning. Da kommunens belysning for en stor dels vedkommende er etableret efter forældede vejbelysningsregler, lever de ikke op til de retningslinjer og vejledninger der stilles i vejbelysningsreglerne i dag. Det betyder dog ikke, at kommunens vejbelysningsanlæg er ulovlige, men blot, at der ved renoveringer kan opnås en bedre belysning, hvis de gældende retningslinjer i vejbelysningsreglerne så vidt muligt overholdes. 2.2 Styring af belysning i dag Der er i dag stor forskel på, hvordan belysningen i Norddjurs Kommune styres og i hvilket omfang gadelyset er tændt. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

54 10 BELYSNINGSPLAN Område 1: Grenå Centrum, 669 armaturer: Alle armaturer er tændt til kl og igen fra kl Hver andet armatur er tændt hele natten De øvrige armaturer er tændt til kl og slukket til kl Område 2: Grenå uden for centrum; 4074 armaturer Alle armaturer er tændt til kl og igen fra kl Alle armaturer er slukket fra kl til kl på ugens 4 første dage Hver andet armatur er tændt fra kl til og igen fra kl ugens 4 første dage. Område 3: Resten af kommunen; 4770 armaturer Alle armaturer er tændt til kl og igen fra kl Hver andet armatur er tændt fra kl til og igen fra kl ugens 4 første dage Alle armaturer er slukket fra kl til kl på ugens 4 før På statsveje i kommunen er armaturerne tændt både aften og nat. Belysningen betales og administreres af Vejdirektoratet. 2.3 Elmålere Primo 2015 vil der være opsat elmålere for alle kommunale vejbelysningsanlæg i Norddjurs kommune. Elmålerne skal sikre en "rigtig" afregning af elforbruget, men skal samtidig kunne bruges til, at vurdere om elforbruget er som forventet. 2.4 Belysningen i Fjellerup Belysningen i Fjellerup ejes og drives i dag af EnergiMidt. Det er Norddjurs Kommunes ønske at anlæggene tilbagekøbes i 2015 eller 2016, hvorefter de vil blive renoveret og vedligeholdt som den øvrige belysning i kommunen. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

55 BELYSNINGSPLAN 11 3 Belysningen i fremtiden 3.1 Hvor skal der etableres belysning i fremtiden Det tilstræbes at nye belysningsanlæg projekteres efter de gældende vejbelysningsregler og Norddjurs Kommunes principper for belysning. Vejbelysningsreglerne omhandler belysning af alle færdselsarealer i bymæssige områder samt belysning af visse veje, kryds og rundkørsler i åbent land. Efter de gældende Vejbelysningsregler i dag skal der etableres belysning ved/i: fodgængerfelter og signalregulerede kryds rundkørsler På alle øvrige færdselsarealer kan der etableres belysning efter byrådets beslutning Som udgangspunkt etableres der kun belysning, hvor der i dag er belysning samt inden for den færdselsmæssige byzone (E55). Det er kommunens intention at information til borgerne om gadebelysningen prioriteres højt i fremtiden. Dette kan ske via kommunens hjemmeside og i tæt samarbejde med den entreprenør der vedligeholder gadelysanlæggene. Informationerne kan f.eks. omhandle hvor der udføres service, indberetning af fejl o.lign Pladser og byrum Det er Norddjurs Kommunes politik, at der kan skabes særlig belysning på udvalgte pladser og i særlige byrum. Det kunne være bytorve, handelsgader og specielle turistområder. Belysningen på disse steder kræver en individuel planlægning af de enkelte anlæg, som skal være afpasset efter omgivelserne, Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

56 12 BELYSNINGSPLAN men her kan også være andre interessenter som handelstandsforeninger der skal inddrages. Dette skal tilrettelægges i henhold til den overordnede målsætning i forbindelse med det enkelte projekt Busstoppesteder Der etableres ikke særligbelysning af busstoppesteder og busskure. Der skal dog, ved planlægning af nye anlæg og renovering af bestående anlæg, tilstræbes, at master placeres så tæt på disse lokaliteter, at der opnås et belysningsniveau der er skaber tryghed for borgerne Veje uden for byzonetavler. Belysningsplanen lægger op til, at de nuværende armaturer på veje uden for byzone tavler udskiftes med LED armaturer på lige fod med den øvrige udskiftning på de offentlige veje. Der opsættes ikke fremover belysning uden for byzonetavler udover hvad gældende lovgivning kræver. 3.2 Armaturer Norddjurs Kommune agter, af hensyn til den fremtidige drift og vedligeholdelse, at anvende energivenlige og robuste "standard" armaturer som samtidig kræver et minimum af vedligeholdelse. Armaturudvalget i kommunen bliver begrænset til et mindre antal typer armaturer, dog med mulighed for, at der på pladser og torve anvendes specielle armaturer. Armaturerne skal vælges ud fra arkitektur og andre karakteristika i de enkelte bolig- og byområder, men også ud fra hvilke armaturer der findes i de enkelte områder/byer i dag. Derudover skal de vælges ud fra hvad der skal belyses, hvilket belysningsniveau der ønskes, og hvor armaturerne kan anbringes. Der anvendes armaturer med LED. På baggrund af en prøveopstilling udenfor administrationsbygningen i Alligåbro har forvaltning udarbejdet et forslag til valg af armaturtyper. Forslaget indgår som bilag A til belysningsplanen Trafikveje og fordelingsveje Armaturer til trafikveje er armaturer med optik til belysning af denne vejtyper: NYX fra Focus Lighting Københavnerarmatur fra Philips Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

57 BELYSNINGSPLAN 13 Torve og pladser: Avenue F LED fra Thorn Lighting Albertslund Mini fra Louis Poulsen Bolig- og villaveje: Avenue F LED fra Thorn Lighting Albertslund Mini fra Louis Poulsen NYX fra Focus Lighting Prisma Eliott Stier Armaturer til stier er typisk parklamper: Avenue F LED fra Thorn Lighting Albertslund Mini fra Louis Poulsen NYX fra Focus Lighting Som alternativ til Thorn Avenue anbefaler forvaltningen følgende armaturer: Gradville fra Philips Tower GuidePerformer BDP101 fra Philips Tower GuidePerformer BDP102 fra Philips Becco fra Focus Lighting Som alternativ til NYX fra Focus Lighting anbefaler forvaltningen Clear Way fra Philips. Chr. D. IV fra Thorn Lighting 3.3 Lyskilder Norddjurs Kommune tilstræber, at der anvendes de mest driftsøkonomiske og energieffektive lyskilder i vejbelysningsanlæggene. Lyskilder skal have lange levetider og dermed langt mellem udskiftningstidspunkter for de enkelte lyskilder. I alle nye anlæg benyttes der LED lyskilder. LED lyskilder er kendetegnet ved at den giver et hvidt, men ikke koldt lys med en god farvegengivelse og er kendetegnet ved en ekstra lang levetid på ca timer. Derudover er de kendetegnet ved at være forsynet med elektronik, der automatisk dæmper lyset med f. eks. 50% 8 timer midt på natten (fra ca. kl til ca. kl. 6.00). Dæmpningsprocenten kan vælges større endnu, men skal besluttes inden bestilling af armaturer. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

58 14 BELYSNINGSPLAN Ved anvendelse af LED i armaturer kan farvetemperaturen være mellem og K, med et Ra index på min Master Der anvendes fortrinsvis ensidig masteplacering med master placeret i samme vejside. Det kan dog være nødvendigt, f.eks. på brede veje med midterrabat, at etablere tosidigt masteplacering for at opfylde et givent belysningsniveau. Mastehøjden og lyspunktshøjden afgøres af kravet til belysningsniveau, og koordineres med omgivelserne. Dog skal det generelt tilstræbes, at mastehøjden bliver så lav som muligt. I et vejsystem skal mastehøjden på veje med mindre betydning altid have lavere mastehøjde end på veje med større betydning. Masteafstanden bør maksimeres, så antallet af master minimeres for at mindske anlægsomkostninger, dog uden at gå på kompromis med mastehøjden og belysningsniveauet. Master må som udgangspunkt kun forsynes med arm, hvor armaturerne kræver det. Der anvender kun galvaniserede rundkoniske stålmaster. Alle master skal overholde gældende standarder for produktion og overfladebehandling i henhold til Vejdirektoratets anvisninger og skal være CE mærkede. Master i højde op til 6 m. monteres normalt som nedgravede master forsynet med 2 stk. vingefundamenter. Master i højde fra 7 m og opefter monteres med fodflange på betonfundamenter eller stålfundamenter. Fundamenter skal være dimensioneret til den pågældende mast af masteleverandøren. 3.5 Styring af vejbelysningsanlæg Fjernstyring Norddjurs Kommune vil i forbindelse med opsætning af elmålere i 2014 påbegynde etablering af fjernstyring af vejbelysningsanlæggene. I første omgang opsættes der fjernstyring i de tændskabe, hvor der etableres elmålere på belysningsanlæg. Efterfølgende vil behovet blive vurderet i resten af kommunen og etableringen vil Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

59 BELYSNINGSPLAN 15 ske i takt med behov og etablering eller renovering af gadebelysningsanlæggene. Fjernstyringssystemet består af et modem som indbygges i de enkelte vejbelysningsskabe. Dette modem styres via SMS, således at man fra en central computer kan sende signal til de enkelte skabe, om at de skal tænde eller slukke. Der sker endvidere styring fra en eller flere fotoceller kombineret med en skumringstabel som back-up. Fordelene ved fjernstyring: Fokus på tænd og sluk tider og dermed besparelse på energi forbrug Ensartet tænd og sluk for alle områder i kommunen Kontrol af tænd/sluk tider og dermed optimeret drift Mulighed for ændringer af tænd/sluk ved simpel omprogrammering fra en central computer i stedet for montørbesøg i hver enkelt tændskab Dæmpning Med opsætning af nye LED armaturer er der mulighed for at dæmpe de enkelte armaturer idet der er indbygget en dæmpningsspole i hvert enkelt armatur. Dæmpningen foregår i 8 timer og der dæmpes til en forudvalgt dæmpningsprocent; typisk 50%. Der vil ikke ske dæmpning af armaturer i signalregulerede kryds og rundkørsler. På stier i eget trace kan der dæmpes ned til 30% lys i 8 timer. Teknikken åbner også mulighed for en automatisk dæmpning, som sker i forhold til trafikken på vejen eller stien. Dæmpningen sker via bevægelsessensorer i de enkelte master. Sensorerne kan "tale sammen" så lyset justeres op til fuld styrke i takt med et køretøj eller en person bevæger sig hen ad gaden. Efter passagen dæmpes lyset igen. Denne form for dæmpning er især velegnet på mindre befærdede veje og stier; som f.eks. boligveje og mindre fordelingsveje. Efterhånden som armaturerne udskiftes til LED armaturer med automatisk dæmpning "stand alone" ophører slukning af gadelyset om natten. Når alle armaturer indenfor et tændskabsområde er skiftet til LED, vil der være lys i alle armaturer i hele tændtiden. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

60 16 BELYSNINGSPLAN Behovsstyret belysning Behovsstyret belysning er meget kort belysning som styres af den trafik/færdsel der er på den gade eller sti hvor belysningen er op. Der er opsat enkelte anlæg i Danmark, primært på gang- og cykelstier hvor trafikken ikke er så intens som på f.eks. en trafikvej. I tænd tiden er alle armaturer tændt på % af fuld lysstyrke. Når en cykel eller fodgænger passerer lysmasterne registres dette og de efterfølgende armaturer lyser op på fuld styrke efterhånden som trafikanten passerer lysmasterne. Der vil således være 3-4 armaturer som lyser på fuld styrke før og efter trafikkanten har passeret. Teknikken giver en besparelse i energiforbruget, men anlægsomkostningerne er endnu så høje, at besparelsen ikke kan dække den forøgede etableringsomkostning. Belysningsplanen anbefaler ikke at investere i systemet på nuværende tidspunkt, men at det overvejes at bruge systemet i enkelte anlæg på nye stier Smart styring Smart styring eller managementsystem til gadebelysning kan benyttes hvis man ønsker styre, overvåge, energimåle og fejlfinde på hver enkelt armatur. Der er indbygget en styringsenhed i hver enkelt armatur samt en central styringsenhed i belysnings skabene. Systemet giver et meget detaljeret overblik over hele belysningsanlægget og hver enkelt armatur. Ulemperne er, at det kræver personaleressourcer og er kostbart at etablere. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at indføre systemet i kommunen Internet Enkelte leverandører har introduceret gadebelysning med indbygget Wi-Fi så borgere i nærheden af disse master har trådløs adgang til internettet. Det vurderes, at systemet ikke har nogen lang fremtid i takt med at mobilselskabernes 4G og 5G net udbygges. Systemet er endvidere dyrt at etablere i form af kabellægning, tilslutning til fibernette, abonnement og vedligehold. Der er ikke planer om at indføre systemet i kommunen. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

61 BELYSNINGSPLAN 17 4 Kabellægningsprojekter Udover armaturudskiftning på grund af udgåede lyskilder vil der være et behov for kabellægning af gamle luftledningsanlæg og udskiftning af træmaster. 380 træmaster 1,1 km kabellægning- kun vejbelysningsanlæg 6,9 km kabellægning anlæg ejet af Energimidt og NRGi, udføres fælles med elforsyning, Kabellægningsrenoveringen vil blive gennemført over en årrække, baseret på en langsigtet plan for kabellægning af elforsyningen, udarbejdet af Energimidt. Anlæg, som forsyner gadelys og er ejet af kommunen vil blive indarbejdet i denne plan. Udgiften til kabellægningen finansieres af kommunen, med en kabellægningspulje på ca. 0,5 mio. kr. pr. år. Kabellægning prioriteres udført samtidigt med at EnergiMidt og NRGi kabellægger elforsyningen, idet der her kan opnås en kommunal besparelse ved fælles opgravning og retablering. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

62 18 BELYSNINGSPLAN 5 Belysning på private fællesveje 5.1 Belysning på private fællesveje i dag I Norddjurs Kommune er der ikke nærmere kendt antal private fællesveje, hvor Norddjurs Kommune i dag betaler for drift og vedligeholdelse samt renovering af gadebelysningen. Hvis en kommune skal betale for drift og vedligehold på de private fællesveje skal dette ske med henvisning til at offentlige hensyn som f.eks. trafiksikkerhedsmæssige, kriminalpræventive eller hensyn til den offentlige færdsel. Belysningsplanen anbefaler, at armaturer på private fællesveje udskiftes med LED armaturer på lige fod med udskiftningen på de offentlige veje og, at kommunen fortsat udfører og betaler for drift og vedligehold af belysningen på private fællesveje. Endvidere anbefaler belysningsplanen, at nye belysningsanlæg på private fællesveje kan overdrages til kommunen som efterfølgende udfører drift og vedligehold af anlæggene. 5.2 Belysning på private fællesveje i fremtiden Norddjurs Kommune skal i forbindelse med en eventuel overdragelse af belysningen på de private fællesveje, vurdere de enkelte veje individuelt. Hvis kommunen kræver vejen belyst af almene hensyn, kan kommunen efter privatvejslovens 59, stk. 4, bidrage til belysningen på private fællesveje. Hensynet til den almene færdsel kan f.eks. være hvis vejen bruges som skolesti. Er der ikke tale om almene hensyn, kan Kommunen lade opgaven overgå til grundejerne. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

63 BELYSNINGSPLAN 19 6 Andre belysningstiltag Det anbefales at kommunen i fremtiden tillader tilkobling af godkendt julebelysning til gadelysskabene og at kommunen betaler strømforbruget. Julebelysningen skal overholde kravene i stærkstrømsregulativet og må ikke monteres i gadelysmasterne. Projekt dokumenter/belysningsplan/belysningsplan._rev_5_05_02_2015.docx

64 Bilag: 6.2. Handlingsplan - Norddjurs Kommune Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 20916/15

65 PROJEKTNR. HANDLINGSPLAN A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1 UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 0.1 UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW KONTROLLERET GODKENDT

66 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Indledning Handlingsplanen for gadebelysningen i Norddjurs Kommune er den ene del af kommunens nye belysningsplan. Belysningsplanen er delt i 2 dele. Dels selve belysningsplanen som omhandler "målsætninger, rammer og politik" samt denne handlingsplan som beskriver specifikke opgaver som Norddjurs Kommune står overfor at skulle løse. Belysningsplanen tages op til vurdering cirka hvert 4. år, mens handlingsplanen revideres hvert år, således at man kan reagere på ændringer i lovgivningen og den teknologiske udvikling indenfor gadebelysning. Forud for denne handlingsplan er der foretaget en grundig gennemgang af den eksisterende gadebelysning og der er udpeget en række projekter som er prioriteret i forhold til økonomi og lovmæssige krav, men også ud fra hvor der kan spares energi. De enkelte aktiviteter i handlingsplanen er overordnet beskrevet i Norddjurs Kommunes belysningsplan. Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

67 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Økonomisk sammendrag For overskuelighedens skyld er der i tabel 1 foretaget et sammendrag af den samlede økonomi i forbindelse med udskiftning og renovering. Projekt Investering Årlig besparelse Eludgift Årlig besparelse Vedligehold Lovbunden udskiftning af kviksølvlyskilder Kr Kr Ca. kr Opsætning af elmålere og styringsenheder Kr ,- 0,- Nedtagning af træmaster samt kabellægning - gadelysanlæg Kr ,- 0,- Fælles kabellægning Kr Køb af gadelysanlægget i Fjellerup Købet er ikke besluttet. Prisen er ikke kendt. Samlet éngangs investering Kr Tabel 1 Samlet årlig besparelse Kr Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

68 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar I tabel 2 er investeringer opgjort år for år i perioden Projekt Lovbunden udskiftning af kviksølvlyskilder Kr Kr Kr Opsætning af elmålere og styringsenheder Nedtagning af træmaster samt kabellægning - gadelysanlæg Fælles kabellægning Udskiftning af øvrige armaturer. Kr Kr Kr Kr Kr Kr Denne udskiftning er ikke politisk drøftet Samlet investering Kr Kr Kr Tabel 2 Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

69 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Oversigt over projekter Opgave Projekt Antal Pris År 1 Udfasning af kviksølvlamper og lysrør 3718 Kr Tabel 3 2 Udkskiftning af træmaster - gadelys 3 Opsætning af elmålere 4 Kabellægning ekskl. master gadelys 5 Udskiftning af øvrige armaturer 28 stk. Kr Ca. 50 stk. Kr m. Kr stk. Kr Ikke besluttet 3.1 Udfasning af kviksølvlamper og lysrør Opgaven med at udfase kviksølvlamper og lysrør udbydes i et EU udbud. Opgaven kan udbydes i og gennemføres i løbet af Tidshorisonten er afhængig af hvilke økonomiske muligheder Norddjurs har for udskiftningen. Der er regnet med en udskiftningspris på kr ,- pr. armatur. Udskiftningsprisen på udfasningen er baseret på erfaringstal for tilsvarende projekter og udbud fra andre kommuner. Den kan variere afhængig af hvilken armaturtype kommunen vælger. Norddjurs Kommune skal i forbindelse med udfasning af kviksølv og lysrør udskifte 3718 armaturer inkl. de 360 armaturer der er monteret på træmaster. Desuden udskiftes 20 armaturer af anden type på træmaster. Der er ikke skelnet mellem offentlige og private veje. Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

70 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Nedtagning af træmaster Der er i alt 380 træmaster i kommunen hvoraf der er kviksølvlamper og lysrør på de 360. Ca. 350 af træmasterne bærer både elforsyningens luftledninger og kommunens gadelys. Nedtagningen skal derfor kordineres med kabellægning af forsyningsledninger. Alle træmaster erstattes af stålmaster med nye armaturer. Der er regnet med en udskiftningspris på kr ,- pr. mast ekskl. armatur Udskiftningsprisen er baseret på erfaringstal for tilsvarende projekter og udbud fra andre kommuner. Ved nedtagning af træmaster, der bærer både forsynings- og gadelysledninger, skal kommunen ikke betale for nedtagning af træmasterne, men betale for opsætning af nye stålmaster med gadelysarmaturer i det omfang det er nødvendigt. Det nøjagtige omfang er ikke kendt, men kan fastlægges ved en fysisk gennemgang af vejene Opsætning af elmålere Hidtil er afregning af el sket dels på grundlag af elmålere og på et beregnet forbrug. Afregning efter beregnet elforbrug er behæftet med en vis usikkerhed. Desuden er det meget resourcekrævende at foretage beregningerne, når der sker ændringer i tænd-sluk tider, foretages natslukning eller opstilles armaturer med automatisk natdæmpning. Det er derfor nødvendigt, at der overalt på gadelysanlæggene opsættes elmålere. I forbindelse med opsætning af målere sker der en vurdering af den eksisterende styring og den fremtidige styring. Opgaven med opsætning af elmålere er fastlagt udført i 2015 efter forudgående licitation mellem de prækvalificerede entreprenører. Opgaven forventes afsluttet med medio Der er også et ønske om at reducere antallet af elmålere og tændsteder hvor dette er økonomisk og teknisk muligt. Derudover indbygges styringsenheder i de tændskabe som ombygges i forbindelse med opsætning af elmålere. 3.4 Kabellægning Der findes i alt ca m. luftledning som typisk hænger på træmaster i Norddjurs Kommuen. Heraf er de ca m. luftledninger som kun bærer ledninger til gadelys og hvor Norddjurs Kommune ejer master og skal bekoste udskiftning af disse master samt kabellægning af luftledningerne. I beregningerne er regnet med en kabellægningspris på gennemsnitlig 250 kr./m. Prisen er er meget afhængig, hvilken type belægning kabellægningen udføres i. For at beregne en nøjagtig pris, skal der udarbejdes et projekt over de strækninger, der skal kabellægges. Grundlaget for disse projekter forventes færdiggjort medio De øvrige ca m. luftledning er fælles med forsyningsselskabet og hænger også på træmaster. Det er ikke en løsning at udskifte armaturer på træmasterne med nye LED armaturer, idet mange af masterne er nedslidte og fyldt med råd. Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

71 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Udskiftningen af træmaster med stålmaster og kabellægning skal ske i tæt samarbejde med forsyningsselskabet, så grave- og kabelarbejdet for både forsynings- og gadelysledninger udføres samlet. Der indledes i 2014 forhandlinger med energiselskaberne (primært EnergiMidt) med henblik på at få udarbejdet en tidsplan og økonomisk oversigt over den fælles kabellægning. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en økonomisk oversigt over udgifterne til den fælles kabellægning, men ud fra tilgængelige databaser er der ca. 220 master med gadelys og ca m. kabellægning. Med overslagspriser på kr. 250,- pr. m. giver det ensamlet udgift på ca. kr. 2,4 mill. til selve kabellægningen. 3.5 Udskiftning af øvrige armaturer Der vil stadig være mange armaturer med lyskilder der er lovlige, men er energikrævende og hvor der ikke er mulighed for at dæmpe lyset. Disse lyskilder kan f.eks. være natrium og metalhalogen. Det kan af energimæssige årsager overvejes om disse armaturer på sigt skal udskiftes til moderne LED armaturer. I Norddjurs Kommune findes der 5807 stk. armaturer af disse typer. Det er ikke politisk drøftet om disse armaturer skal udskiftes. Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

72 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Private fællesveje I Norddjurs Kommune er der private fællesveje, hvor der er gadebelysningsarmaturer som kommunen betaler drift og vedligehold for. På veje hvor der er kviksølvarmaturer skal disse udskiftes. På veje hvor der er armaturer med LED, kompaktrør og andre energivenlige lyskilder foretages ikke en udskiftning. Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

73 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Anlægsoversigt med investeringsbehov i forbindelse med udskiftning af armaturer. Norddjurs Kommune skal løbende renovere deres belysningsanlæg, således at der til stadighed sker en optimering og udskiftning af anlæggene. Denne udgift vil blive væsentlig lavere, hvis investeringer omtalt under pkt. 3.5 gennemføres. Det er COWIs vurdering, at udgifterne til almindelig vedligeholdelse (fejlretning, enkeltudskiftning af lyskilder, reparation af armaturer mm.) kan reduceres med helt op til 50% af de nuværende udgifter. Norddjurs kommune har en drifts- og vedligeholdelseskontrakt med Energi- Midt, der udløber 30. september Der er ikke regnet med besparelser på den daglige vedligeholdelse idet udskiftning af anlæg sker løbende i den nye kontraktperiode Der vil dog blive en besparelse for vedligeholdelsen idet de nye armaturer med LED kræver mindre vedligehold og omfanget af enkeltudskiftninger formindskes betydeligt. ligesom omfanget af gruppeudskiftninger nedsættes væsentligt på grund af LED lyskildens længere levetid ( timer mod timer for de nuværende lyskilder). Besparelsen kan ikke endelig opgøres inden omfang og tidshorisont for udskiftningen er endelig klarlagt. 5.1 Besparelser i forbindelse med udskiftning af kviklyskilder. For at kunne beregne besparelsen er det nødvendigt at kende de nuværende tænd-sluk tider for gadelyset i Norddjurs Kommune. Tænd-sluk tiderne er forskellige i kommunen, men kan inddeles i 3 hovedgrupper: Område 1: Grenå Centrum, 669 armaturer: Alle armaturer er tændt til kl og igen fra kl Hver andet armatur er tændt hele natten De øvrige armatuer er tændt til kl og slukket til kl Område 2: Grenå uden for centrum; 4074 armaturer Alle armaturer er tændt til kl og igen fra kl Alle armaturer slukket fra kl til kl på ugens 4 første dage Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

74 Handlingsplan for gadebelysning Norddjurs Kommune Februar Hver andet armatur er tændt fra kl til og igen fra kl ugens 4 første dage. Område 3: Resten af kommunen; 4770 armaturer Alle armaturer er tændt til kl og igen fra kl Alle armaturer er slukket fra kl til kl på ugens 4 første dage Hver andet armatur er tændt fra kl til og igen fra kl ugens 4 første dage. På baggrund af disse oplysninger er der beregnet et gennemsnitligt forventet antal brændtimer for de 3 områder. Disse beregninger ligger til grund for de økonomiske beregninger. Strømforbruget reduceres i gennemsnit med 63,5 kwh pr. armatur pr. år Prisen for el er sat til kr. 1,60 pr. kwh. Projekt Udfasning af kviksølv og gamle lysrør Område 1: 72 stk. Område 2: 882 stk. Område 3: 2744 stk armaturer kr armaturer Kr Samlet energi- og driftsbesparelse pr. år Kr Kr CO2 reduktion i tons pr. år 105 tons 62 tons Tabel 4 Tabellen viser besparelsen pr. år hvis investeringerne angivet i tabel 3, pkt. 1 gennemføres. De anførte investeringer betyder lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter, idet LED lyskilder har et mindre energiforbrug og ikke skal skiftes så ofte som traditionelle lyskilder. Samlet set vurderes det, at vedligeholdelsesomkostningerne bliver reduceret med kr ,- pr. armatur pr. år. Samtidig får man en merværdi af det samlede belysnings anlæg i Norddjurs Kommune. Projekt dokumenter/belysningsplan/handlingsplan_norddjurs Kommune_VER_3_05_02_2015.docx.

75 Bilag: 7.1. Vejledning Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 12729/15

76 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til øget livskvalitet for de svageste hjemmehjælpsmodtagere Klippekortmodellen Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund for puljen Puljens målgruppe Puljens formål Ansøgerkreds Puljens anvendelsesperiode Ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for tildeling af støtte Krav til beskrivelse af indsatserne Dokumentation Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse... 5 Side 1 af 5

77 1 Indledning og baggrund for puljen Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2015 afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel. Af aftalen fremgår det blandt andet, at midlerne skal sikre, at de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen, får tilbudt mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til. Det fremgår endvidere, at det er op til kommunerne selv at afgrænse den konkrete målgruppe, der skal tilbydes en klippekortmodel. De afsatte midler udmøntes til kommunerne som en samlet pulje for 2015 og Udmøntningen foretages primo 2015 på baggrund af én ansøgning fra kommunerne. Fra 2017 og frem overgår midlerne til kommunernes bloktilskud. 2 Puljens målgruppe Puljens målgruppe er de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der er afhængige af hjælp til at klare hverdagen. Det vil sige de svageste borgere, der er omfattet af frit valg af leverandør af hjemmehjælp. Følgende borgere, der modtager hjemmehjælp er således ikke omfattet af klippekortet: Beboere i plejehjem mv., jf. 192 i serviceloven, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger mv. eller lov om boliger til forældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger og lejere i tilsvarende boligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. De svageste hjemmehjælpsmodtagere kan fx være borgere, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre, som får moderat personlig pleje og som i dag får hjælp til indkøb eller til tøjvask. Det vil være op til den enkelte kommune konkret at afgrænse målgruppen af de svageste hjemmehjælpsmodtagere. 3 Puljens formål Det fremgår af Aftale om Finanslov for 2015, at klippekortmodellen på 75 mio. kr. i 2015 og herefter 150 mio. kr. årligt skal være med til at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Formålet med midlerne er at tilbyde mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere, som borgeren selv kan være med til at bestemme, hvad skal bruges til. Hjemmehjælpsmodtagerne kan fx bruge klippekortet til supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, indkøb eller ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg. Hjælpen kan deles op i mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til hjælp, der tager længere tid. Hjælpen aftales mellem den enkelte borger og hjemmehjælpen. 4 Ansøgerkreds Puljen kan søges af landets 98 kommuner. Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Se vedlagte bilagsoversigt. Kommunerne skal indsende én ansøgning, hvoraf det fremgår, at kommunerne vil anvende midlerne efter Klippekortmodellen, og hvordan målgruppen konkret vil blive afgrænset i den enkelte kommune. Hvis en kommune vælger ikke at søge puljen, vil midlerne blive fordelt mellem ansøgerkommunerne, idet det reserverede beløb til de øvrige ansøgerkommuner forhøjes. Side 2 af 5

78 5 Puljens anvendelsesperiode Midlerne vil blive udmøntet som en to-årig bevilling på baggrund af én ansøgning og skal anvendes i 2015 og Herefter vil midlerne overgå til kommunernes bloktilskud. 6 Ansøgningspuljens anvendelsesområde Det vil være op til kommunerne selv at afgrænse den konkrete målgruppe blandt de svageste hjemmehjælpsmodtagere, der skal tilbydes en klippekortmodel. Hvis det ikke er muligt at afgrænse målgruppen, så det passer præcist med en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen, kan kommunen fx tildele ekstra klip til målgruppen således, at kommunen kan anvende sit fulde beløb til ordningen. Inspirationen til klippekortmodellen er hentet fra Københavns Kommune, som har anvendt dele af puljen til løft af ældreområdet (ældremilliarden) til at give et serviceløft til de svageste hjemmehjælpsmodtagere, som har mest behov for ekstra hjælp og pleje. I Københavns Kommune er målgruppen defineret ved de svageste modtagere af hjemmehjælp, som modtager omfattende personlig pleje samt ældre, som får moderat personlig pleje og som får hjælp til indkøb eller til tøjvask. Klippekortet i Københavns Kommune gælder derfor både for svage hjemmehjælpsmodtagere, som er afhængige af hjælp til f.eks. bad, toilet og til at lave mad, og ældre som ofte er utrygge ved at gå ud på egen hånd. 7 Kriterier for tildeling af støtte I forbindelse med ansøgning om midler efter klippekortmodellen skal kommunerne redegøre for følgende: At kommunen vil anvende midlerne efter klippekortmodellen. Hvordan målgruppen konkret vil blive afgrænset i den enkelte kommune. Ca. antal borgere, der bliver omfattet af klippekortmodellen i den enkelte kommune. Eksempler på konkrete aktiviteter. Budget for afholdelse af lønudgifter til den ekstra hjemmehjælp angivet i timer og sats/pr. time. 7.1 Krav til beskrivelse af indsatserne Ved tildeling af støtte til indsatserne vil der blive lagt vægt på: 1. At midlerne anvendes efter klippekortmodellen. 2. At målgruppen for klippekortmodellen er beskrevet. 3. At eksempler på tilbud til borgeren er beskrevet. 8 Dokumentation Kommunerne skal årligt rapportere til ministeriet, om formålet med indsatsen er opfyldt. Der skal indsendes en rapport senest den og den Skabelon for afrapportering kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Side 3 af 5

79 9 Tilskudsberettigede udgifter Der lægges vægt på, at midlerne fra puljen udmøntes som lønudgifter. Formålet med puljen er således, at midlerne skal komme de svageste hjemmehjælpsmodtagere til gavn og anvendes til ekstra hjemmehjælpstimer. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de kommunale overenskomster for tilsvarende arbejde. Lønudgifter skal angives som sats/pr. time samt antal timer. 2. Eventuelle udgifter til indsatser. 3. Eventuelle udgifter til formidling. 4. Revisionsudgifter. 5. Andre definerede udgifter. 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Dækning af underskud. 5. Støtte til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 11 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er den 18. februar Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen marts Spørgsmål af administrativ karakter kan rettes til kontoret for Puljestyring i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller [email protected] Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra puljen skal der udfyldes et budget i portalen, hvor skabelonen budgetskema anvendes. Kommunerne får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når ansøgningen om midler fra puljens side påbegyndes. Hvis en kommune vælger ikke at ansøge om midler fra puljen, vil midlerne blive fordelt mellem ansøgerkommunerne, idet det reserverede beløb til de øvrige ansøgerkommuner forhøjes. Periodiserede budgetter Udgifterne skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx ansættes en medarbejder mere i hjemmeplejen, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de kommunale overenskomster for tilsvarende arbejde. Kommunerne kan finde relevant information på KTO s hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Side 4 af 5

80 11.2 Regnskabsaflæggelse Der skal årligt aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Der skal indsendes regnskab senest den og den Regnskabsskema kan hentes på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljeportal under Min tilskudssag. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i budgettet svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Kommunerne skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. Kommunerne skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet kommunernes navn og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 5 af 5

81 Bilag: 7.2. Formandsudtalelse fra ældrerådet vedr. klippekortsmodellen Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 25128/15

82 Til Voksen- og plejeudvalget Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Direkte telefon: Formandsudtalelse vedr. klippekortsmodellen Ældrerådets formand har fået forelagt et udkast til en ansøgning om puljemidler til styrkelse af livskvaliteten hos de svageste ældre. Af vejledningen fremgår det, at der skal tilbydes mindst en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen. Det bør vel også stå i sagsfremstillingen? I afsnittet Målgruppe, første afsnit bruges betegnelserne hjemmeplejen og hjemmehjælpen. Det bør præciseres, hvem borgeren skal samarbejde med om administration af klippekortet. I samme afsnit, sidste linje, anbefaler Ældrerådet at slette de tre sidste ord eller fra frivillige. De frivillige er bestemt en resurse, men bør ikke medregnes i denne situation. Ældrerådet forudsætter, at denne nye ydelse også tildeles efter en konkret og individuel vurdering. Der er efter opgørelsen 690 borgere, som daglig modtager personlig pleje. Det kan vel forekomme, at der her findes borgere, som har mere gavn af tilbuddet end enkelte af borgerne i gruppen med 137 personer. På ældrerådets vegne Jens Erik Madsen formand

83 Bilag: 9.1. Forslag til seminar om Eden Alternative Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 16566/15

84

85 Bilag: Arbejdsplan for ældrerådet 2015 Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 19. februar Kl. 9:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 25144/15

86 Norddjurs Kommune 12. februar 2014 ANC Ældrerådet arbejdsplan januar 2015 Kl Mødet afholdes på rådhuset i Grenaa Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Orientering om udtrædelse af ældrerådet Orientering om sundheds- og omsorgsområdets betjening af Anholt. En repræsentant vil komme og orientere om punktet. Fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd. En repræsentant vil komme og orientere om punktet. Høring MTU - Nyt bybussystem i Grenaa, status og det videre forløb Høring MTU - Forbedring af den kollektive trafik. Orientering om Kultur- og fritidspolitik - handling 2014 og 2015 Orientering om frivilligrådets konstituering. Orientering om forsikring og frivillige. Tilsynsrapporter fra visitationsenhedens uanmeldte og anmeldte tilsynsbesøg på plejecentre på sundheds- og omsorgsområdet. Arbejdsgrupper i ældrerådet. Planlægning af møde med Borgmester Jan Petersen Eden alternative Invitation til Regionsældrerådsmøde i Viborg Møder siden sidst. Kommende møder og arrangementer. Pressemeddelelser. Ældrerådets arbejdsplan. 1

87 Orientering. Næste møde. 19. februar 2015 Kl Mødet afholdes i Genbrugsen i Ørsted Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Præsentation af Genbrugsen Udkast til årsberetning 2014 Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDRERÅD Høring VPU - Forslag til anvendelse af uforbrugte midler fra puljen til løft af ældreområdet Høring Belysningsplan Formandsudtalelse VPU - Ansøgning om puljemidler til styrkelse af livskvaliteten hos de svageste ældre Punkter til dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Eden alternative Arbejdsgrupper i ældrerådet Kontakt til omverdenen Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 3. marts 2015 Kl. Mødet afholdes 19. marts 2015 kl Mødet afholdes Dialogmøde med miljø- og teknikudvalget Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Ældrerådets regnskab

88 Ældrerådets forslag/ønsker til Budget 2016 Punkter til dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Tilsynsrapporter Høring VPU - Forslag til styrkelse af indsatsen på misbrugsområdet Høring VPU - Forslag til ledsagerordning til psykisk handicappede Høring VPU - Forslag til kvalitetsstandard for særligt botilbud i Norddjurs Kommunes udlejningsboliger i bl.a. Fredensgade i Grenaa Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 7. april 2015 Kl Mødet afholdes på Møllehjemmet i Auning 23. april 2015 Kl Mødet afholdes Dialogmøde med voksen- og plejeudvalget Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Høring VPU - Forslag til anvendelse af puljen til velfærdsteknologi Høring VPU - Årsrapporter for 2014 om magtanvendelse på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet Høring VPU - Årsrapporter for 2014 om gennemførte tilsynsbesøg på sundheds- og omsorgsområdet Høring VPU - Årsrapport for 2014 om utilsigtede hændelser på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet 3

89 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 21. maj 2015 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Tilsynsrapporter Høring VPU - Kvalitetsstandard for hjemmehjælp ( 83) og træning ( 86 og 140) Høring VPU - Kvalitetsstandard for hjælpemidler Høring VPU - Forslag til et nyt værested for førtidspensionister, arbejdsløse mv. Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 11. juni 2015 kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan 4

90 Orientering Næste møde 12. august 2015 Kl Mødes afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Evaluering af den nye kørselsordning Tilsynsrapporter Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 10. september 2015 Kl Mødes afholdes i Allingåbro Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Mødeplan 2016 Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 1. oktober 2015 Ældredagen oktober 2015 Kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden 5

91 Evaluering af Norddjurs Ældredag Høring VPU - Forslag til kvalitetskrav til leverandører af praktisk bistand HøringVPU Forslag til kvalitetskrav til leverandører af madservice Tilsynsrapporter Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 12. november 2015 Kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Tilsynsrapporter Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 10. december 2015 Kl Mødet afholdes Møde i ældrerådet Godkendelse af dagsorden Tilsynsrapporter Møder siden sidst Kommende møder og arrangementer 6

92 Pressemeddelelser Ældrerådets arbejdsplan Orientering Næste møde 7