Rygeregler på efterskoler
|
|
|
- Lasse Asmussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret
2 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne i skoleåret 2009/2010 har håndteret rygning. Rapporten viser udvalgte nøgletal. Baggrund Hvert år starter tusindvis af børn og unge i Danmark med at ryge. Især efterskoler har i den sammenhæng været meget udskældte, fordi de af sundhedsorganisationer og politikere er blevet beskyldt for at udklække nye rygere på grund af en udbredt rygekultur på skolerne. En undersøgelse fra skoleåret 2004/2005 viste således, at 11 % af eleverne blev regelmæssige rygere i løbet af et skoleår og at de primære årsager var rygesamværet på efterskolerne understøttet af institutionernes liberale rygeregler 1. Siden er Loven om røgfrie miljøer blevet revideret (august 2007) med den konsekvens, at rygning på efterskoler i dag kun må foregå i aflukkede rygerum eller på elevernes værelser. Opstramningen har, sammen med andre initiativer, medført en sundhedsfremmende proces på landets godt 260 efterskoler, hvor flere og flere nu vælger at gå længere end lovgivningen ved at indføre rygeforbud på efterskolen især for eleverne. Senest viste en undersøgelse fra skoleåret 2008/2009, at 49 % af alle efterskoler forbyder elever at ryge på og udenfor skolens område så længe de laver aktiviteter relateret til efterskolen 2. Spørgsmålet er om denne udvikling er fortsat? Metode Der blev anvendt en adresseliste over samtlige 264 efterskoler i Danmark udarbejdet af Efterskoleforeningen. Et elektronisk spørgeskema blev herefter sendt ud til alle efterskole forstandere i maj 2010 og fulgt op med et telefoninterview i juni 2010 med de efterskoler, der ikke havde svaret. I alt modtog Kræftens Bekæmpelse svar fra 239 efterskoler (90 % af alle efterskoler) og ud af dem svarede primært forstanderne på spørgsmålene (87 %). De øvrige svar kom fra viceforstandere/afdelingsledere. 1 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler, Kræftens Bekæmpelse Upubliceret undersøgelse om rygepolitikker på efterskoler, Kræftens Bekæmpelse
3 Undersøgelsens 8 kernespørgsmål: Rygeregler for lærere og elever Årsager til efterskolernes rygeregler Hvem mener skolerne har ansvaret for elevers rygestart Holdninger til rygeforbud for lærere og elever Repressalier ved brud på rygereglerne Bortvisninger pga. rygning Rygestoptilbud til lærere og elever Krav om rygetilladelse fra forældre. Konklusion Størstedelen af de danske efterskoler praktiserer i dag en rygeregel, der forbyder alle elever at ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til efterskolen. Ses alene på andelen af efterskoler med et totalt rygeforbud for både lærere og elever gælder det på næsten hver fjerde efterskole. Der er dog fortsat en relativ stor gruppe af efterskoler, der tillader både lærere og elever at ryge i skoletiden. Det drejer sig især om efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde. Det er ikke mindst frygten for, at eleverne starter med at ryge mens de går på skolen, der har haft indflydelse på hvilken rygeregel efterskolerne i dag praktiserer uanset om det er et rygeforbud eller det er tilladt for eleverne at ryge i et rygeskur. Lærernes og bestyrelsens holdninger betyder ligeledes en del i den sammenhæng mens forhold som skolens økonomi og forældrepres betyder langt mindre. Skulle en elev starte med at ryge mens han/hun går på skolen, betragter de fleste efterskoler det primært som elevens og forældrenes eget ansvar. Skolens følelse af medansvar fylder langt mindre. De fleste efterskoler er enige om et behov for nye rygeregler, der ved lov gør efterskoler røgfri for lærere og elever. Skeptikerne til et sådan forslag ses ikke overraskende - især blandt de efterskoler, der i dag ikke praktiserer rygeforbud. Stort set alle efterskoler har repressalier overfor eleverne, hvis rygereglerne bliver brudt. Den typiske straf er en samtale med ledelsen med mulighed for bortvisning, hvis forseelsen gentager sig flere gange. Kun ganske få efterskoler bortviser elever efter 1. forseelse. Det gælder også på efterskoler, der er helt røgfri. I alt er der i skoleåret 2009/2010 blevet bortvist under ½ procent af eleverne permanent på grund af rygning. Det svarer til cirka 125 efterskoleelever på et skoleår, hvilket er meget minimalt i forhold til hvordan det tidligere er blevet fremlagt. Næsten hver anden efterskole tilbyder i stedet hjælp til rygestop for eleverne, hvor man går i dialog med rygerne 2
4 og giver dem mulighed for at stoppe i løbet af skoleåret med vejledning fra en fagperson. Især efterskoler der tillader eleverne at ryge praktiserer denne ordning. Oftest er det personalet typisk en lærer der er uddannet til at løfte opgaven. Endnu mere udbredt på disse skoler er anvendelsen af rygetilladelser fra forældre. Hvis eleverne har en tilladelse med hjemmefra, må de gerne ryge mens de opholder sig på skolen. Dermed ses en bred vifte af tobaksforebyggende initiativer på de danske efterskoler, hvilket vidner om en radikal ændring i den tidligere skitserede rygerkultur fra skoleåret 2004/2005 (se Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler ). På den måde prioriteres rygning langt højere i dag, hvor majoriteten af de danske efterskoler sætter sunde initiativer i gang for at begrænse rygning blandt eleverne. Nye studier må vise, hvilke initiativer, der har størst effekt. 3
5 Rygeregler for lærere og elever Mere end hver anden af efterskolerne forbyder i dag eleverne at ryge så længe de laver aktiviteter relateret til skolen (60 %) Især almene efterskoler (64 %), efterskoler med mere end 100 elever (67 %) og efterskoler i Sydjylland praktiserer denne rygeregel (75 %) Næsten hver fjerde efterskole er totalt røgfri dvs. de forbyder både lærere og elever at ryge så længe de laver aktiviteter relateret til skolen (22 %) Mere end hver tredje efterskole tillader både lærere og elever at ryge i skoletiden (38 %) Især efterskoler for elever med særlige behov (67 %), mindre efterskoler med under 50 elever (75 %) og efterskoler i Nordjylland praktiserer denne rygeregel (47 %). 4
6 5
7 6
8 Årsager til efterskolernes rygeregler Frygt for elevers rygestart er den hyppigste årsag til hvilken rygeregel efterskoler vælger at praktisere (77 % stor/meget stor indflydelse) Lærernes og bestyrelsens holdninger til rygeregler vægtes også højt (hhv. 71 % og 61 % stor/meget stor indflydelse) Det er især de røgfrie efterskoler der vægter frygten for elevernes rygestart meget højt (54 % meget stor indflydelse) Frygten for elevernes rygestart er dog også den enkeltårsag, der har størst indflydelse på rygereglerne på efterskoler, der tillader eleverne at ryge (76 % stor/meget stor indflydelse) Hver tredje efterskole som tillader rygning for lærere og elever nævner, at elever med særlige behov har haft indflydelse på rygereglerne (33 % stor/meget stor indflydelse). 7
9 Medansvar for elevers rygestart Næsten alle efterskoler vurderer, at det er en elevs eget ansvar, hvis han/hun begynder at ryge under sit efterskoleophold (96 % meget høj grad/høj grad) Forældre vurderes også at bære et væsentligt medansvar for en elevs rygestart (62 % meget høj grad/højt) Derimod er det de færreste efterskoler, der vurderer, at efterskoler bærer et væsentligt medansvar, hvis en elev begynder at ryge under sit efterskoleophold (58 % mindre grad/slet ikke) Denne holdning er udbredt både blandt efterskoler der tillader elever og lærere at ryge (59 %) og efterskoler der forbyder det (50 %). 8
10 Holdninger til rygeforbud Et flertal af efterskolerne ønsker et generelt rygeforbud overfor eleverne dvs. at eleverne slet ikke må ryge, mens de laver aktiviteter relateret til skolen (64 %) Et flertal af efterskolerne ønsker et generelt rygeforbud både overfor lærere og elever dvs. at ingen må ryge mens de laver aktiviteter relateret til skolen (55 %) En relativ stor andel af efterskoler uden rygeforbud overfor eleverne er imod et rygeforbud (42 %). Dog er mere end hver tredje grundlæggende for (38 %). 9
11 Repressalier ved brud på rygereglerne Stort set alle efterskoler har repressalier, hvis rygereglerne bliver brudt af eleverne (99 %) Den hyppigste straf er personlig samtale med mulighed for permanent bortvisning, hvis overtrædelsen har foregået flere gange (33 %) Kun ganske få efterskoler bortviser elever efter 1. forseelse (3 %). Det gælder også på efterskoler der er helt røgfri (6 %) Efterskoler med et rygeforbud for både lærere og elever bruger hyppigst permanent bortvisning som sanktionsmulighed (48 %) oftest sker bortvisning dog først efter flere forseelser samt personlig samtale med eleverne På efterskoler hvor det er tilladt både lærere og elever at ryge er permanent bortvisning pga. brud på rygereglerne en mulighed på omkring hver femte efterskole (19 %). 10
12 Bortvisning pga. rygning Kun de færreste efterskoler har i skoleåret 2009/2010 bortvist en eller flere elever permanent alene på grund af rygning (17 %). På disse skoler gjaldt det i gennemsnit for 2,5 % af eleverne I gennemsnit blev der på alle efterskoler bortvist 0,44 % af alle indskrevne elever alene på grund af rygning. Det svarer til omkring 125 elever ud af efterskoleelever I gennemsnit bortviser efterskoler, hvor elever og lærere ikke må ryge 0,86 % af deres elever alene pga. brud på rygereglerne. På efterskoler hvor elever og lærere gerne må ryge gælder det for 0,27 %. 11
13 Rygestoptilbud for elever og ansatte Næsten hver anden efterskole tilbyder elever hjælp til rygestop (47 %) mens hver tredje efterskole tilbyder det til lærerne (34 %) Ofte er det personalet på efterskolerne, der er uddannet til at løfte opgaven (65 %). Det svarer til, at næsten hver tredje efterskole har en lærer el.lign. til at varetage rygestop for eleverne (31 %) Det er især de efterskoler der tillader både lærere og elever at ryge, der udbyder et rygestopkursus for eleverne (55 %). For efterskoler med rygeforbud for både lærere og elever drejer det sig om lidt færre - knap halvdelen af skolerne (46 %) På næsten hver fjerde af alle efterskoler er det et krav for de rygende elever at tage imod et rygestoptilbud, hvis de vil gå på skolen (23 %) Det gælder især på efterskoler, der forbyder elever at ryge men hvor lærerne gerne må ryge (28 %). 12
14 13
15 Krav om rygetilladelse fra forældrene På langt de fleste efterskoler, hvor elever må ryge i skoletiden, kræves en rygetilladelse fra forældrene (93 %) Det svarer til, at mere end hver tredje af alle efterskoler praktiserer brugen af rygetilladelse fra forældrene (36 %). 14
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler
Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs
Region Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17
Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Rygning på arbejdspladsen
Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse [email protected] ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.09.04-P20-1-15 Dato: 31.5.2017 NOTAT Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget
Risiko for rygestart blandt efterskoleelever
Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning Risiko for rygestart blandt
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold Hvad er røgfri arbejdstid?... 1 Hvem har bestemt, at Ishøj Kommune skal være røgfri?... 1 Hvorfor skal Ishøj Kommune være røgfri?... 1 Hvornår
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Notat. Retningslinjer for rygning
Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den
Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev
Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.
Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning
På vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 [email protected] www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til
Historisk tilbageblik og visionært
10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende
Røgfri arbejdstid. Erfaringer fra Middelfart kommune
Røgfri arbejdstid Erfaringer fra Middelfart kommune 1 Røgfri arbejdsplads i Middelfart Hvorfor gjorde vi det? Hvordan gjorde vi? Har det givet udfordringer? Gode råd til andre 2 Hvorfor? - baggrunden Medarbejdernes
Fremtidens rygeregler regeringens forslag
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning
Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser
Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser 2005 Januar 2006 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer
Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.
Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3
Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Odsherreds Efterskole. Elevreglement!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Revideret august Odsherreds Efterskole BEDRE FREM
Odsherreds Efterskole Elevreglement!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Revideret august 2018 BEDRE FREM Odsherreds Efterskole 1 Elev reglement Kære elever og forældre Vi er 200 mennesker på Odsherreds Efterskole.
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste.
Den. 30. oktober 2012 Studie- og ordensregler på Studieregler På har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste. Du møder til tiden til alle dine timer Du har altid de nødvendige bøger
IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI
IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI 1 Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune.
Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Tal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 [email protected] www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Studie- og ordensregler UCH
Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også
Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
