Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

Transkript

1 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

2 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever - En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler Poul Dengsøe Jensen Nicholas Nielsen Redigering: Marie Wiuff Kruse Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2006 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: ******** Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse.

3 Indhold Forord 5 Resumé 7 1 Baggrund for undersøgelsen 9 Efterskolens særlige dannelsesrum 11 Rygeregler og sundhedsfremme 12 Potentialet for indsatser 13 Nationale tobaksindsatser 14 Smøg til side -programmet 14 2 Formål og undersøgelsesdesign 17 Forskningsspørgsmål 19 Data 19 Undersøgelsesdesign 20 Måling af rygevaner 20 Statistisk analyse 21 3 Rygeadfærd ved starten på efter-skole 23 Rygevaner 25 Cigaretforbrug 26 Rygedebutalder 27 Rygerelationer 28 Vandpiberygning 28 4 Rygemiljøer 31 Skolen som rygearena 33 Gener ved tobaksrøg 33 Rygesamvær mellem lærere og elever 34 Skolens ansvar for elevers rygestart 35 Rygning i hjemmet 36 Bedste vens rygevaner 37 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning 39 Analyseramme 41 Diffusionsteoriens fem kategorier 41 Opfinderne 43 Frontløberne 43 Medløberne 44

4 Skeptikerne 45 De lette afvisere 45 De hårde afvisere 46 Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler 47 Sundhedsfremme og optagelse af rygere 48 6 Rygevaner over et skoleår 53 Rygeforløb alle elever 55 Rygeforløb i sundhedsfremmekategorierne 56 7 Rygemiljøets betydning for rygestart 61 Rygeovergange på et skoleår 63 Sundhedsfremmekategorierne og rygestart 64 Andel rygere og rygestart 65 Lærer-elev-rygning og rygestart 66 Rygepolitik og rygestart 67 Øvrige prædiktorer for rygestart 68 8 Konklusion 71 9 Perspektivering Referenceliste 81 Bilag 85 Bilag 1: Undersøgelsesforløbet 87 Bilag 2: Frafaldsanalyse 90 Bilag 3: Operationalisering af skolernes sundhedsfremme 94 Bilag 4: Rensning af data og omkodning 98 Bilag 5: Interviewguide til efterskoleledere 102 Bilag 6: Baseline spørgeskema 104 Bilag 7: Follow-up spørgeskema 112

5 Forord Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner for skoleåret blandt elever på 40 efterskoler i Nordjyllands Amt og Storstrøms Amt. Den fortæller om elevernes generelle rygeadfærd ved skolestart samt risiko for rygestart i løbet af et skoleår, men også hvilke tiltag efterskolerne foranstaltede i denne periode for bedre at kunne håndtere denne problematik og om de virkede. Meningen med rapporten er at opkvalificere rygeforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden og konkrete anbefalinger. Både i forhold til efterskolernes daglige arbejde med de unge og i forhold til de mange andre aktører (politikere, efterskolernes fagorganisation, forældre, kommunale forebyggelseskonsulenter mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på efterskolers praksis. Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Nicholas Nielsen og Ulla Møller Hansen har foretaget de statistiske analyser, projektchef Gert Allan Nielsen og seniorstatistiker Gerda Engholm har fungeret som vejledere for hhv. metodiske og statistiske spørgsmål, mens Niels Christensen og Naja Nielsen har oparbejdet data. Mange tak for det gode samarbejde til konsulenterne i Nordjyllands Amt, Charlotte Færch og Iben Lundager, samt Storstrøms Amt, Torben Cordtz og Kirsten Kure. De har alle været en uvurderlig hjælp i forbindelse med aftaler med skoler, afrapportering og ikke mindst distribuering og indhentning af spørgeskemaer. Endelig en stor tak til personalet og eleverne på de 40 deltagende efterskoler for deres velvillige samarbejde samt Morten Kromann Nielsen, Fyns Amt, for sit faglige input. Per Kim Nielsen, november 2006 Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning

6 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

7 Resumé Rapporten Risiko for rygestart blandt efterskoleelever - en forløbsundersøgelse på 40 efterskoler placerer efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge herhjemme og peger på en markant risiko for rygestart på efterskoler. Rapportens bagvedliggende undersøgelse viser, at knap hver tredje elev røg ved starten af efterskoleopholdet, en stor del var storrygere, og mange færdedes i rygende miljøer. Således kom godt halvdelen fra hjem med mindst én rygende forældre, og knap halvdelen havde en bedste ven, som var ryger. De rygende elever røg primært sammen med vennerne men også med lærere på efterskolen. Rygesamværet med sidstnævnte gruppe betød en udbredt rygekontakt mellem lærere og elever. Denne rygekontakt var ikke kun synlig for rygerne men også for mange af de ikke-rygende elever. På langt de fleste efterskoler var elev-rygning tilladt på skolens område, og otte ud af ti elever mente, at det var tilladt for elever at ryge på efterskolen. Bag denne overordnede karakteristik af rygemiljøet på de undersøgte efterskoler tegnede der sig et mangfoldigt billede af efterskolers rygepolitikker, holdninger til elev-rygning, andel af rygere på skolen og risiko for rygestart. Undersøgelsen peger således på en opdeling af efterskolerne i seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Førstnævnte gruppe (opfinderne) var de skoler i undersøgelsen med mest restriktive rygepolitikker og sundhedsfremmende holdninger til rygning. De havde et generelt rygeforbud og udtrykte sig positivt overfor rygeforebyggelse, mens den mindste tilslutning fandtes i sidstnævnte gruppe af skoler (de hårde afvisere) med ganske få rygerestriktioner og en klar afvisning af f.eks. skolens ansvar for elevers rygestart. Ligeledes optog skeptiker- og afviserskolerne, op til fem gange så mange rygende elever end opfinderne, frontløberne og medløberne, hvilket gav en klar opdeling i ryger-skoler og ikke-ryger-skoler. Dertil sås også forskelle i forhold til elevernes risiko for rygestart. Generelt blev 11,5 % af ikke-rygerne til rygere på et skoleår, hvilket på landsplan svarede til omkring efterskoleelever. Opdeles denne generelle opgørelse efter sundhedsfremmkategorier startede 4-7 % af ikke-rygerne med at ryge på opfinder-, frontløber

8 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever og medløberskolerne, mens % startede på skeptiker-, de lette afviser- og de hårde afviserskoler. Dermed ses en opdeling i lav-risiko-skoler (opfinderne, frontløberne og medløberne) og høj-risiko-skoler (skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere) for rygestart. Forskellene skyldtes især mange rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever på høj-risiko-skolerne, ligesom elevers manglende tro på at kunne sige nej til cigaretter og positive holdninger til cigaretrygning var afgørende faktorer. Derimod så det ikke ud til, at alene formuleringen af en restriktiv rygepolitik havde en forebygende effekt, da de faktiske rygeforhold på efterskoler, var af større betydning. Pga. de mange rygende elever, den høje risiko for rygestart (især på højrisiko-skolerne), antallet af børn og unge, som starter med at ryge, rygemiljøets betydning og manglen på effektive rygepolitikker anbefaler rapporten et generelt rygeforbud på samtlige efterskoler for både lærere og elever. Desuden er der et behov for mere oplysning og klare handlingsanvisninger til skoleledelsen og personalet, så skolerne får mere viden og brugbare redskaber til bedre at kunne håndtere en sådan opstramning. Ligesom det ville være gavnligt med undervisning af elever i bedre at kunne sige nej til cigaretter.

9 1 Baggrund for undersøgelsen

10 10 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

11 1 Baggrund for undersøgelsen 1 De danske efterskoler er enormt populære i disse år. Mere end unge i alderen år starter hvert år på en af landets omkring 250 efterskoler, svarende til 15 % af alle grundskoleelever på /11. klassetrin (Danmarks Statistik, 2006). Dette er mere end en fordobling i forhold til 1981/82, hvor kun 6 % af alle grundskoleelever tog på efterskole (Madsen, 1995), hvilket understreger efterskolernes stigende betydning som opdragende institution i Danmark. Efterskolernes popularitet tilskrives ikke mindst tilbudet om et anderledes hverdagsliv tilsat en undervisning, som kun udfolder sig på en efterskole (Madsen, 1995). Formelt er de selvejende efterskoler ikke forpligtet til at følge undervisningsplanen i folkeskoleloven lig de almindelige folkeskoler. Sigtet med undervisningen er, at de rummer en bred almen karakter med sigte på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse (Undervisningsministeriet, 2003). Da langt de fleste elever ønsker de samme kvalifikationsmuligheder som deres jævnaldrende, og efterskolerne i et vist omfang står i en konkurrencesituation med den almindelige folkeskole, underviser langt de fleste efterskoler i dag i de traditionelle skolefag med tilbud om eksamen i folkeskolens afgangsprøve. Kun enkelte skoler (typisk de med elever med markante indlæringsvanskeligheder) fravælger dette tilbud (Madsen, 1995). Til trods for harmoniseringen med det konventionelle skolesystem har de fleste efterskoler et ideologisk udgangspunkt, som tilbyder et alternativ fjernt fra de unges almindelige hverdag. Den grundtvigianske skole markerer sig f.eks. med fortælling og sang, den kristne med morgenandagt og den socialistiske med fællesmøder. Det er disse aktiviteter, der i populariseret udgave benævnes som skoleformens særtræk per excellence værdier i hverdagen, hvor menneskelig helhed placeres i centrum og gerne skulle genkendes i skolens daglige gøremål, normer og regler. (Madsen, 1995:34). Efterskolernes undervisning byder derfor i højere grad end den almindelige folkeskole på kreative fag så som teater, musik og idræt. Dertil kommer specialundervisning for elevgrupper med helt særlige behov (ordblinde og sent udviklede). Endelig opleves en markant søgning til efterskolernes 10. klasse, hvilket kan ses som udtryk for, at efterskolerne har mere specifikke tilbud til netop 10. klasseelever i forhold til den almindelige folkeskole. Efterskolens særlige dannelsesrum Efterskolerne tilbyder - med sin helt særlige sociale dynamik - et næsten ideelt rum for frigørelse fra forældrene og indgåelse i nye ungdomsfællesskaber (Nielsen, 2003). Som dannelsesrum fremhæves efterskolen som noget særligt netop pga. forældrenes fravær og skolens afledte ansvar for elevernes praksis i fritiden. Efterskolernes særlige dannelsesrum deles analytisk op i tre rum: 1) Det frie rum 11

12 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever (den tid og de rum, f.eks. værelset, gangene, fællesrum, der er afsat til elevernes frie afbenyttelse), 2) Det nødvendige rum (den tid og de rum, der er afsat til formaliseret undervisning i f.eks. klasseværelserne), 3) Det kontraktfæstede rum (skolens opdragerfunktion baseret på skolens ideologi/værdigrundlag). Der danner sig imellem disse tre rum et komplekst mønster af forskellige spændingsforhold, der enten set fra et elevperspektiv fremstår som modsætninger eller integrerede enheder. Det modsatrettede er tilfældet, hvis der f.eks. ikke er sammenhæng mellem det kontraktfæstede rum den ideologi og de værdier, som skolen profilerer sig med og den praksis, der udfolder sig i undervisningen det nødvendige rum. Til stor forvirring for de unge. Et andet vigtigt spændingsforhold ligger imellem det nødvendige rum og det frie rum. F.eks. hvis det nødvendige rum kræver megen forberedelse til undervisningen og dermed griber meget ind i det frie rum. Men det kan også gælde, hvis der er formuleret adfærdsregulerende regler om f.eks. rygning, der både gælder i det frie og det nødvendige rum. På den måde vil nye tiltag i det nødvendige rum - som f.eks. skærpede rygeregler - løbende indskrænke efterskoleelevernes udfoldelsesmuligheder, også i det frie rum. Rygeregler og sundhedsfremme I august 2001 vedtog Folketinget en opstramning af de eksisterende rygeregler, der bl.a. betyder, at det i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler ikke længere er tilladt for eleverne at ryge. Dvs. at al elev-rygning skal flyttes udenfor matriklen. Samtidig blev det indskærpet, at lærernes rygning ikke længere må være synlig for eleverne. Det er kun tilladt i lokaler, hvor eleverne til dagligt ikke færdes. For efterskolerne var opstramningen knap så restriktiv. For denne grundskoleform vedtog Folketinget ikke et decideret forbud mod elevernes rygning men et krav om, at hver skole skulle formulere en rygepolitik, så ingen følte sig generet af røg, og ikke mindst så børn kan opfylde undervisningspligten på sådanne institutioner i stedet for folkeskolen uden at blive påvirket til at ryge (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001). Der lå altså både et ønske om at begrænse røggenerne samt en hensigtserklæring om, at de nye rygeregler skal virke præventivt i forhold til efterskoleelevers rygestart. I selve regelsættet fremgår dog ikke konkrete handlingsanvisninger i forhold til, hvordan sådanne regler skal administreres, og det er derfor op til den enkelte efterskole selv at formulere indholdet i rygepolitikken. Da efterskolerne har meget forskellige værdigrundlag, har de nye rygeregler betydet en stor mangfoldighed i rygepolitikker. Nogle skoler ofte de med en klar sundhedsfremmediskurs - er helt røgfrie, mens andre praktiserer rygereguleringer ud fra en selvforvaltningsdiskurs om, at rygning er en del af livet uden for skolen og dermed ikke skolens ansvar. Skolens kontraktfæstede rum kan derfor være helt afgørende for, hvor restriktiv en rygepolitik der håndhæves på hver skole, ligesom det kan have afgørende betydning for, om sundhedsfremme og forebyggelse overhovedet figurerer på skolens dagsorden (Nielsen, 2003). 12

13 1 Baggrund for undersøgelsen Potentialet for indsatser En af de mest sejlivede myter om efterskolerne er, at mange efterskoleelever starter med at ryge, mens de går på efterskole. I skoleåret 2000/2001 undersøgte Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse rygeforekomsten blandt en gruppe efterskoleelever og fandt, at 27 % var regelmæssige rygere (dvs. ryger minimum én gang om ugen) ved starten af skoleåret og 31 % ved skoleårets afslutning - altså en stigning på i alt fire procentpoint over et skoleår (Gallup, 2001). Undersøgelsen er desværre vedhæftet med for stor usikkerhed til at kunne bevise en sådan stigning, men viser dog en interessant tendens 1. Med de mange rygere og en forventet høj rate af elever som starter med at ryge, placeres efterskolerne højt på rangstigen over ungdomsarenaer med potentiale for rygeforebyggende arbejde. En af de modstandere, der nævnes, er den handlekontekst, som findes på efterskoler, hvor ikke mindst deltagelsen i fællesskabet tillægges stor betydning. Det handler om at være med lige fra skolestart og skabe sig adgang til fællesskaberne, og det er graden af denne deltagelse, som eleverne måler deres egen succeser i forhold til i løbet af de første uger og måneder (Ingholt, 2002:39). Set fra den unges perspektiv drejer det sig om vedvarende at holde fast i og konsolidere sin deltagelse i disse fællesskaber for dermed løbende at udfolde sin indflydelse i fællesskabet (Højholt 2000:55). Rygning kan i den sammenhæng indgå som et redskab til den adgang, der for den enkelte unge meget nært hænger sammen med en udvidelse og en udvikling af den personlige handleevne (Ingholt, 2002:53). 1 1) Undersøgelsen blev foretaget i oktober 2000 og maj 2001 og fulgte rygevanerne blandt eleverne på 27 efterskoler. Desværre var der et relativt stort frafald og det viste sig umuligt at følge den samme elevgruppe. Derfor er der ikke tale om en egentlig forløbsanalyse men i stedet to tværsnitsundersøgelser med hver sin elevpopulation. 13

14 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Nationale tobaksindsatser Hidtil har den nationale tobaksindsats rettet mod efterskoler været meget begrænset. Senest var i forbindelse med før nævnte lovændring om røgfrie miljøer, hvor Hjælp røgen ud -projektet sendte en opfordring ud til samtlige efterskoleforstandere om aktivt at arbejde med rygning i efterskoleundervisningen 2. Siden denne indsats har der ikke foregået en egentlig national tobaksindsats rettet mod efterskoler de indsatser, der har fundet sted, og som vi har kendskab til, har været få, sporadiske rygestoptilbud uden en overordnet koordinering. Ofte har der været tale om, at skolens egne ansatte har afholdt et enkelt rygestopkursus for eleverne, eller et amt har sendt en uddannet rygestopinstruktør ud, hvis efterskolen direkte har bedt om det. Eneste undtagelse i dette generelle billede er Nordjyllands Amt. Smøg til side -programmet I 2001 besluttede Nordjyllands Amt sig for at iværksætte Smøg til side -programmet. Formålet med Smøg til side... -programmet var at reducere antallet af rygere på efter- og ungdomsskoler, såvel som antallet af unge der udsættes for passiv rygning samt at udsætte unges eventuelle rygedebut (Nordjyllands Amt, 2002:3). Indsatsen i 2001 involverede en bred vifte af elementer, som skolerne kunne vælge i mellem: Et antiryge roadshow med en stand-up-komiker og to rygestopinstruktører, et opfølgningsmøde med rygestopinstruktører, en værktøjskasse med diverse undervisnings- og informationsmaterialer, rygestopkurser både for ansatte og elever, et help-kit, der skulle hjælpe unge igennem de første uger af et rygestopforløb samt et magasin for unge om rygning. Kampagneindholdet i Smøg til side har med tiden udviklet sig, og indholdet i 2004/2005 så da også anderledes ud, end da materialet første gang blev præsenteret. En stand-up-komiker indgik ikke længere i programmet, og programmet blev nu kun udført af rygestopinstruktører, mens lærere og ansatte blev tilbudt et informationsmøde om rygepolitik og rygestopkurser, og elever kunne vælge et informationsmøde om rygningens skadevirkninger, rygestopkurser, kuliltemåling med en kort samtale om rygning samt undervisningsmateriale. Alle disse elementer var gratis, og 20 ud af amtets i alt 26 efterskoler meldte sig til kampagnen. Kræftens Bekæmpelse evaluerede indsatsen ud fra udvalgte succesmål bl.a. hypotesen om, at Smøg til side kunne forebygge rygestart hos de elever, som gik på indsatsskolerne. Denne hypotese blev der ikke fundet belæg 2) Hjælp røgen ud -projektet var et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, der ønskede at understøtte skolerne i at skabe et skolemiljø med mindre røg. På hjemmesiden kunne bl.a. skoleledelsen læser nærmere om lovteksten og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 14

15 1 Baggrund for undersøgelsen for i analysen (upubliceret rapport, Kræftens Bekæmpelse). Spørgsmålet er derfor, om andre mere generelle forhold kan have betydning for elevernes rygestart, og om eventuelle fund kan omsættes til konkrete anbefalinger, hvis risikoen for rygestart blandt efterskoleelever fremover skal minimeres. 1 15

16 16 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

17 2 Formål og undersøgelsesdesign

18 18 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

19 2 Formål og undersøgelsesdesign 2 Som nævnt i kapitel 1 peger tidligere undersøgelser på en høj rygeforekomst blandt efterskoleelever, en stor mangfoldighed i efterskolernes rygepolitikker og en måske høj risiko for, at elever starter med at ryge, mens de går på efterskole. Spørgsmålet er, hvor stor risikoen er, og om der en direkte sammenhæng mellem efterskoleelevers risiko for rygestart og rygemiljøet. Derfor opstilles følgende forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser: Forskningsspørgsmål 1) Hvilke rygemiljø-forhold eksisterer på efterskoler med hensyn til elevernes rygeadfærd, ledelsens holdninger til elev-rygning og skolernes rygepolitikker? Hypoteser: Rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre rygeadfærdsforhold er generelt højere blandt efterskoleelever end blandt deres jævnaldrende. Der eksisterer en bred mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til elev-rygning på efterskoler. 2) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår, og hvilken rolle spiller efterskolernes rygemiljøer i den sammenhæng? Hypoteser: Der ses en markant stigning i andel rygere over et helt skoleår, især på efterskoler med en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning. Efterskolernes rygemiljø har en væstntlig betydning i forhold til elevernes rygestart. Data For at kunne belyse spørgsmålene blev der indsamlet data på to niveauer: 1) Skoleniveau: Med teoretisk afsæt i Rogers diffusionsteori blev alle efterskoler inddelt i seks sundhedsfremmekategorier: Opfindere, frontløbere, medløbere, skeptikere, lette afvisere og hårde afvisere (Rogers, 1995). Skolernes placering blev afgjort af skolens rygeregler, ledelsens forandringsvillighed overfor opstramninger, ønsket om tobaksforebyggende tiltag og generelle holdning til ansvar for elevernes rygning. 19

20 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever 2) Elevniveau: Beskrivelse af elevernes rygevaner før de starter på efterskole, rygevaner en måned efter start på efterskole og rygevaner en måned før afslutningen af efterskoleopholdet. Desuden indgik spørgsmål om elevernes sociale baggrund, deres generelle rygeadfærd, personlige kompetencer i forhold til ikke at starte med at ryge samt oplevelse af skolens rygepolitik. Undersøgelsesdesign Der blev ved skolestart foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, som dækkede spørgsmålene på elevniveau (baseline undersøgelse). Midt på skoleåret blev der foretaget et telefoninterview med samtlige efterskoleforstandere, der dækkede spørgsmålene på skoleniveau. Til slut - kort før skoleårets afslutning - blev endnu en spørgeskemaundersøgelse med eleverne gennemført (follow-up undersøgelse) med samme spørgsmål som i første måling (se figur 1). Figur 1: Undersøgelsesdesign 1 Baseline undersøgelse Elevniveau 2 Telefoninterview Skoleniveau 3 Follow-up undersøgelse Elevniveau Måling af rygevaner Opbygningen af undersøgelsesdesignet gjorde det muligt at følge elevernes rygevaner på tre udvalgte tidspunkter: Før skolestart (måling T1), efter skolestart (måling T2) og kort før afslutningen på efterskole (måling T3) (se figur 2). Figur 2: Måling af rygevaner MålingT1 MålingT2 Måling T3 Før skolestart Efter skolestart Før afslutning på efterskole 20

21 2 Formål og undersøgelsesdesign De to første målinger af rygevanerne (måling T1 og T2) blev foretaget i baseline-målingen i ét skema ved at spørge til elevens rygevaner før skolestart og på selve spørgetidspunktet (3-5 uger efter skolestart). Den sidste måling (måling T3) spurgte til rygevanerne før eleverne sluttede på efterskole (3-5 uger før afslutning). På den måde kunne elevernes rygevaner følges over et helt skoleår. I alt elever returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på i alt 91,1 %. Heraf udfyldte elever også det andet spørgeskema (follow-up) med korrekte ID-koder, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Det var denne gruppe elever, der udgjorde forløbsgruppen (som kunne følges over et helt skoleår), hvilket svarede til 60 % af alle de elever, som var indskrevet på de 40 deltagende skoler 3. 2 Statistisk analyse Imellem hvert måletidspunkt kunne eleverne foretage en rygeovergang, hvor ikke-rygerne kunne blive til rygere. Derved kunne de opstillede forskningsspørgsmål relateret til rygevaner over et helt skoleår besvares på baggrund af målinger, der matchede de opstillede målebehov: I spørgsmålet om elevernes rygeadfærd ved skolestart blev måling T2 anvendt, og når det drejede sig om elevernes udvikling i rygevaner over et helt skoleår, blev måleintervallet T1-T3 anvendt. Analysen kom derved til at indeholde én tværsnitsanalyse (måling T2) og én forløbsanalyse (måling T1-T3). Tværsnitsanalysen blev foretaget som en deskriptiv analyse af rygevaner ved skolestart, mens undersøgelsens forløbsanalyse fulgte eleverne over et helt skoleår med anvendelse af almindelig logistisk regressionsanalyse for at finde sammenhænge mellem efterskolernes rygemiljø og risiko for rygestart. Foruden rygestart som udfaldsvariabel i analysen indgik efterskolers rygemiljø som analysens forklarende variabel. Konkret drejede det sig om at inddrage andel rygere, rygepolitikkens indhold samt rygesamvær mellem lærere og elever som forklarende variable i analysen. Desuden er der i analysen anvendt potentielle konfoundere, hvilket vil sige variable, der kan øge eller mindske evt. sammenhænge. Disse konfoundere indgik i spørgeskemaerne og blev indkredset ud fra statistiske analyser af datasættet (se tabel 1). 3) Efter udfyldelsen af baseline skemaet blev en skole taget ud af undersøgelsen pga. for få besvarelser i follow-up undersøgelsen. Dette betyder, at svarprocenten for baselineskemaet måles på baggrund af 41 efterskoler, og svarprocenten for forløbsgruppen måles på baggrund af 40 efterskoler (jf. bilag 1). 21

22 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Tabel 1: Oversigt over rygestart analysens variable Udfaldsvariabel Forklarende variable Potentielle konfoundere Rygevaner Rygemiljø på Køn - Rygestart skolerne Alder - Andel rygere på Forældres skolen uddannelse - Rygepolitik Familiemønster - Oplever lærer-elev Forældres rygesamvær rygevaner Venners rygevaner Vandpiberygning Self-efficacy Beslutningsbalance Viden om rygning Antal år på efterskole Øvrige variable Kendskab til skolens rygepolitik Gener ved passiv rygning Oplevelse af skolens rygepolitik Deltagelse i rygestoparrangementer Kvalitetsvurdering af arrangementerne Sociale rygerelationer uden for efterskolen Cigaretforbrug Rygedebutalder Støtte til rygestop Motivation for rygestop Planer om rygestop Forsøgt rygestop 22

23 3 Rygeadfærd ved starten på efterskole

24 24 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

25 3 Rygeadfærd ved starten på efterskole 3 Dette kapitel fremlægger resultaterne fra første måling af elevernes rygeadfærd, dvs. 3-5 uger efter starten på efterskole (måling T2). Hypoteserne, der ønskes besvaret, omhandler, hvorvidt rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre rygeadfærdsvariable generelt var højere blandt efterskoleelever ved start på efterskole sammenlignet med børn og unge generelt. De overordnede fund bekræftede dette: Fakta 31,4 % af eleverne røg regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt) Heraf var 49,4 % storrygere (dvs. dagligt forbrug på 15 cigaretter eller derover) 55,2 % af de regelmæssige rygere røg med lærerne på efterskolen. Rygevaner Efter start på efterskole røg 31,4 % af eleverne regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt). Det er ikke muligt at sammenligne denne rygeforekomst med rygeforekomsten blandt unge generelt, da der ikke findes en lignende undersøgelse for samme aldersgruppe. Den eneste danske skolebaserede undersøgelse, der findes, er Skolebørnsundersøgelsen fra 2002, der ser på daglig rygning blandt 9. klasse-elever i den almindelige folkeskole (Due og Holstein, 2003). Dvs. et andet klassetrin og en lidt yngre aldersgruppe end den, man typisk ser på efterskoler (10. klasse elever, 16 år) samt en anden opgørelse af rygevaner. Så for at komme tættere på undersøgelseskriterierne i Skolebørnsundersøgelsen undersøges andel dagligrygende efterskoleelever på 15 år. For dem gjaldt det, at 28 % af drengene og 27,4 % af pigerne var dagligrygere. I Skolebørnsundersøgelsen 2002 gjaldt det for 14 % af drengene og 16 % af pigerne. Sammenligningen placerer dermed gruppen af efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge i Danmark og bekræfter lignende fund i tidligere undersøgelser (jf. Gallup 2001). Det skal i den sammenhæng nævnes, at rygevanerne dækker over en stor spredning i andel rygere på de undersøgte 40 efterskoler lige fra 6 % til 60 %. Mere detaljeret havde 28,8 % af eleverne aldrig prøvet at ryge da de startede på efterskole, mens hhv. 20,8 % og 12,7 % var afprøvende og eksperimenterende rygere (dvs. havde røget et par gange eller en gang imellem). Derudover var 6,3 % tidligere rygere (se tabel 2). 25

26 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Tabel 2: Elevers rygestatus ved start på efterskole Hvordan var dine rygevaner EFTER du startede på efterskole? N % Aldrig ryger ,8 Afprøver ,8 Eksperimenterende ,7 Regelmæssig ryger ,4 Tidligere små- ryger/eksryger 203 6,3 Total Manglende besvarelser 186 I alt 3405 Cigaretforbrug Cigaretforbruget blandt de regelmæssige rygere var højt sammenlignet med aldersgruppen generelt, idet 49,4 % havde et forbrug på 15 cigaretter om dagen eller derover. Dvs. knap halvdelen af de regelmæssige rygere kunne klassificeres som storrygere, hvilket svarede til 14,6 % af alle elever. Til sammenligning viste den seneste monitorering af unges cigaretforbrug, at 2,2 % af drengene og 3,3 % af pigerne i gruppen af 16-årige var storrygere (Ringgaard og Nielsen, 2005) (se tabel 3). Tabel 3: Dagligt cigaretforbrug blandt regelmæssige rygere Hvor mange cigaretter ryger/røg du dagligt? N % Ryger ikke hver dag 68 7,2 1-4 cigaretter 41 4,3 5-9 cigaretter , cigaretter , cigaretter , cigaretter , cigaretter 22 2,3 30 cigaretter eller mere 29 3,1 Total ,0 Manglende besvarelser 61 I alt

27 3 Rygeadfærd ved starten på efterskole Rygedebutalder Efterskoleelever, som røg/havde røget regelmæssigt, da de startede på efterskole, debuterede tidligere end unge generelt. I alt 67 % i denne gruppe havde et ugentligt forbrug, allerede inden de fyldte 14 år, og den typiske debutalder lå på 13 år (se tabel 4). For både drenge og pige gjaldt det, at gennemsnitsalderen for rygedebut lå under 13 år (se tabel 5). Sammenligner man med 16-årige generelt, debuterer 40 % af drengene og 44 % af pigerne, inden de fylder 14 år, og den typiske debutalder er 14 år for både drenge og piger (særkørsel MULD data , Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen). Dvs., at efterskoleeleverne generelt ryge debuterede ét år tidligere end deres jævnaldrende (se tabel 4 og 5). 3 Tabel 4: Rygedebutalder blandt elever som røg/havde røget regelmæssigt Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge N % mindst én gang om ugen? 10 år eller under ,0 11 år ,9 12 år ,9 13 år ,2 14 år ,1 15 år ,4 16 år 34 3,0 17 år 5 0,4 Total ,0 Manglende besvarelser 49 I alt 1174 Tabel 5: Gennemsnitlig rygedebutalder blandt de, som røg/havde røget regelmæssigt Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge N Debutalder mindst én gang om ugen? Gennemsnitlig rygedebutalder ,8 Manglende besvarelser 49 I alt

28 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Rygerelationer Blandt de regelmæssige rygere foregik rygning mest sammen med venner derhjemme eller i selskab med venner på efterskolen (hhv. 97,8 % og 97,0 %). I alt 63,2 % røg sammen med deres forældre. Dertil kom, at 55,2 % røg sammen med lærerne på skolen (se tabel 6). Tabel 6: Rygeinteraktion blandt regelmæssige rygere Ryger du når du er sammen med? N % Forældre ,2 Venner derhjemme ,8 Venner på efterskole ,0 Lærerne på efterskolen ,2 Der findes ikke nyere opgørelser over forekomsten af danske unges rygeinteraktion med venner, forældre, lærere mv., og det vides derfor ikke, om tallene for efterskoleelever ser anderledes ud sammenlignet med unge generelt. Man må dog forvente, at der er flere efterskoleelever, der ryger i selskab med lærerne sammenlignet med jævnaldrende elever i den almindelige folkeskole, hvor der er rygeforbud for elever, og hvor lærerne ikke må ryge i elevernes påsyn 4. Vandpiberygning Godt halvdelen af eleverne (52.3 %) angiver, at de i eller andet omfang har prøvet at ryge vandpibe (se tabel 7). Dette niveau ligger omkring gennemsnittet for 16-årige generelt; 47,1 % blandt drengene og 48,8 % blandt pigerne (Ringgaard og Nielsen, 2005). 4) Betydningen af denne lærer-elev-rygeinteraktion i forhold til elevers rygestart er ikke undersøgt, men observationen er interessant, da den meget vel kan have betydning for elevernes videre rygeadfærd. Et dansk studie har f.eks. dokumenteret, at alene læreres synlige rygning i skoletiden har betydning for elevers rygeadfærd, og man må derfor formode, at denne sammenhæng også forekommer, hvis læreren ligefrem ryger med eleven (Poulsen et al., 2002). 28

29 Tabel 7: Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? N % Nej Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Ja, ryger det jævnligt Total Manglende besvarelser 92 I alt Rygeadfærd ved starten på efterskole 3 29

30 30 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

31 4 Rygemiljøer

32 32 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

33 4 Rygemiljøer 4 I kapitlet beskrives efterskoleelevers færden i rygemiljøer samt elevernes vurdering af efterskolen som rygemiljø. Betragter de f.eks. efterskolen som et sted, hvor det forekommer naturligt, at ryge? Og hvor synligt er rygefællesskabet mellem lærere og elever? Tilsammen giver resultaterne et indtryk af de rygemiljøer, som omgiver eleverne både på og udenfor efterskolen. De overordnede fund viser, at: Fakta 79,9 % oplevede efterskolen som et sted, hvor eleverne gerne måtte ryge 10,4 % følte sig ofte eller meget ofte generet af passiv rygning 42,6 % oplevede ofte eller meget ofte lærere og elever ryge sammen 52,2 % kom fra et hjem med minimum én voksen ryger. Skolen som rygearena Langt de fleste elever opfattede efterskolen som en arena, hvor det var tilladt elever at ryge. I alt 79,9 % var således uenige i, at deres efterskole forbød eleverne at ryge, mens 12,1 % var enige, og 7,9 % var i tvivl (se tabel 8). Tabel 8: Skolen som rygearena Oplever du efterskolen som et sted, hvor N % eleverne IKKE må ryge? Ja ,1 Nej ,9 Ved ikke 208 7,9 Total ,0 Manglende besvarelser 223 I alt 2849 Gener ved tobaksrøg Det var dog ikke sådan, at elevernes oplevelse af, at det var tilladt at ryge på efterskolen, også gav dem oplevelsen af massive røggener. Kun 10,4 % følte sig således enten ofte eller meget ofte generet af tobaksrøg, når de færdedes på skolen, mens 36,6 % sjældent oplevede disse gener. Mere end halvdelen (53 %) følte sig aldrig generet. Noget kunne derfor tyde på, at efterskolerne overholdte 33

34 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever den del af lovgivningen der siger, at efterskoler skal sikre, at unge og uddannelsessøgende kan undgå passiv rygning (jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001) (se tabel 9). Tabel 9: Gener ved tobaksrøg Hvor ofte føler du dig generet af tobaksrøg, N % når du færdes på skolen? Meget ofte 96 2,9 Ofte 247 7,5 Sjældent ,6 Aldrig ,0 Total ,0 Manglende besvarelser 113 I alt 3405 Rygesamvær mellem lærere og elever I elevernes færden rundt på efterskolens område blev de i stedet eksponeret for en anden rygerelateret problematik: Rygning mellem lærere og elever. Det blev i kapitel 3 fortalt, at 55,2 % af de regelmæssige rygere røg sammen med lærerne. I alt 42,6 % af alle elever havde over skoleåret oplevet denne rygeinteraktion ofte eller meget ofte, mens de gik på skolen, mens 39,9 % sjældent oplevede det. I alt 17,5 % havde aldrig set det (se tabel 10). 34

35 Tabel 10: Oplever lærere ryge med eleverne Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge, mens de var sammen med eleverne? N % Meget ofte ,6 Ofte ,0 Sjældent ,9 Aldrig ,5 Total ,0 Manglende besvarelser 118 I alt Rygemiljøer 4 Skolens ansvar for elevers rygestart Mere end halvdelen (56,8 %) af eleverne mente, at efterskolen følte et ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen. Resten var enten i tvivl (21,7 %) eller ikke enige i udsagnet (21.4 %), hvilket efterlader et indtryk af en splittelse omkring spørgsmålet (se tabel 11). Tabel 11: Holdning til skolens ansvarsfølelse for elevers rygestart Efterskolen føler ansvar for, om elever starter med at ryge, mens de går på skolen? N % Ja ,8 Nej ,4 Ved ikke ,7 Total ,0 Manglende besvarelser 167 I alt

36 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Rygning i hjemmet Ser man på elevernes færden i rygemiljøer generelt, viste det sig, at eleverne ikke kun færdedes i rygende miljøer på efterskolen men også i deres private hjem. I alt 43 % af elevernes mødre og 41 % af fædrene var således rygere (se tabel 12). Tabel 12: Forældres rygevaner Ryger din? N % Mor ,9 Far ,2 Da mere end 40 % af eleverne kom fra et brudt familiemønster, hvor de ikke boede sammen med begge deres biologiske forældre, var det relevant at se på rygeforekomsten blandt alle voksne, som eleverne boede sammen med. På den måde var det muligt at få et mere præcist billede af, i hvilket omfang eleverne var eksponeret for voksen rygning i hjemmet. Ifølge eleverne boede 52,2 % med minimum én voksen, som var ryger 5 (se tabel 13). Tabel 13: Bor med minimum én voksen som ryger Ryger én eller flere voksne i hjemmet? N % Ja ,2 Nej ,8 Total ,0 Manglende besvarelser 110 I alt ) Da flere af eleverne boede både hos mor og far, kan hjem være begge steder. Dermed øgedes risikoen for rygning i hjemmet automatisk, da den enkelte forældres nye partner var yderligere en potentiel voksenryger. 36

37 4 Rygemiljøer Bedste vens rygevaner Der var dog ikke kun i hjemmet men også med vennerne, at efterskoleeleverne ofte færdedes blandt rygere. Hele 49 % af alle efterskoleelever meddelte, at deres bedste ven eller veninde var ryger. På den måde udgør rygning en meget naturlig del af mange efterskoleelevers sociale liv såvel på som udenfor efterskolen (se tabel 14). 4 Tabel 14: Bedste vens/venindes rygevaner Ryger din bedste ven eller veninde? N % Ja Nej I alt

38 38 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

39 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning

40 40 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

41 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning 5 I kapitlet gennemgås resultaterne fra telefoninterviews om sundhedsfremme i relation til rygning med forstanderne på de 40 deltagende efterskoler. Formålet med interviewene var at afdække hypotesen om en stor mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til rygeforebyggelse i efterskolemiljøet. Desuden analyseres hvilke skoletyper, der optager flest rygere. Fakta: Der var stor spredning i efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning De færreste skoler tilsluttede sig i høj grad idéen om sundhedsfremme i relation til rygning Rygerne rekrutteredes især til de efterskoler, som ikke prioriterede denne idé Analyseramme Som baggrund for samtalerne med forstanderne identificeredes to dimensioner, der i hovedtræk afspejlede graden af sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Det drejede sig om: 1. Rygepolitikdimensionen: Afdækkede skolens opstillede rammer for rygning både blandt ansatte og elever. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten restriktiv eller ikke-restriktiv. 2. Holdningsdimensionen: Afdækkede skolernes holdninger til elevernes rygning, følelse af medansvar og strategier indenfor rygeforebyggelse. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten positiv eller negativ overfor rygeforebyggelse på skolen. For nærmere indsigt i dimensionerne og selve operationaliseringen af sundhedsfremmekategorierne se bilag 3. Diffusionsteoriens fem kategorier På baggrund af rygepolitik- og holdningsdimensionerne blev hver skole placeret i en sundhedsfremmekategori. Dette skete på basis af en analysemodel inspireret af kommunikationsteoretikeren Everett M. Rogers diffusionsteori om aktørers tilslutning til en ny idé - i dette tilfælde efterskolers tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. I Rogers optik kategoriseres medlemmerne i et givent socialt system ud fra, om de sent eller tidligt har tilsluttet sig den nye idé (Rogers, 1995:261). I alt opstiller Rogers fem modtagergrupper: 41

42 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Opfinderne: Udstråler dristighed og interesse for nye ideer, der dog forudsætter væsentlige finansielle ressourcer til at dæmpe de mulige tab, da en fornyelse ikke nødvendigvis medfører økonomisk vinding. En opfinder må således være i stand til at håndtere den usikkerhed, som følger med, og acceptere den modgang, der kan komme, hvis en ny idé mislykkes. En opfinder nyder langt fra altid respekt fra andre medlemmer i det sociale system (han/hun er nærmest en slags outsider) men spiller en utrolig vigtig rolle som gatekeeper i forhold til at importere idéen og bryde grænser. Frontløberne: Gruppen er langt mere integreret i det lokale, sociale system end opfinderne og har derfor en langt større gennemslagskraft i systemet end opfinderne. Potentielle frontløbere lytter til frontløberne, og da frontløberne ikke er langt foran i forhold til at importere den nye idé, agerer de som rollemodeller for mange af de medlemmer, som ligger lidt efter. Frontløberne ved, at positionen som respekteret og central aktør kræver velovervejede beslutninger, og strategien er derfor, at de indfører fornyelser ved at evaluere dem i samarbejde med deres eget netværk af medlemmer. Medløberne: Disse tager typisk nye idéer til sig senere end frontløberne men stadig tidligere end gennemsnittet i det sociale system. Det er blot ikke dem, som går forrest, og de følger først med efter nøje overvejelser. Men eftersom de befinder sig midt imellem frontløberne og skeptikerne, er gruppen af medløbere vigtige i forsøget på at vinde generel opbakning til idéen. Skeptikerne: Nye idéer bliver betragtet med en vis skepsis og forsigtighed i denne gruppe, og typisk vil de ikke indføre dem, før størstedelen i det sociale system har tilsluttet sig. Typisk vil knappe ressourcer betyde, at usikkerheden ved en ny idé skal være fejet bort, før skeptikerne tilslutter sig. I denne motiverende proces vil ligesindede spille en afgørende rolle. Afviserne: Er altid de sidste, som i et socialt system tilslutter sig en ny idé. De er ikke særligt integrerede i det sociale system - nærmere isolerede - og deres præference er fortiden (dvs. handlinger følger traditionen). De er mistænksomme overfor innovative forslag og aktører, som ønsker forandring. Modstand kan - fra afvisernes synspunkt - forekomme rationel, da ressourcerne er begrænsede, og de vil føle sig sikre på den nye idé, før de tilslutter sig. Det paradoksale er, at det oftest er afviserne, som har det største behov for at indføre den nye idé. Med udgangspunkt i telefoninterviews med de 40 deltagende efterskoleforstandere gennemgås her en analyse af efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. Der vil være tale om en generaliserende karakteristik af diffusionsteoriens kategorier ud fra samtalerne. 42

43 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning Opfinderne Vi har totalt rygeforbud også blandt lærerne pga. et klart pædagogisk ansvar (forstander på opfinderskole). Opfindergruppen bestod af én skole. Eleverne var bogligt og socialt stærke elever, som brugte efterskolen som et videre springbræt til gymnasiet. Efterskolen havde siden sin opstart i 2000 indført et totalt rygeforbud både for lærere og elever. Lærerne måtte gerne ryge privat, men elever optagedes ikke, hvis de i forvejen var rygere. Derfor var andelen af rygende elever ved skolestart da heller ikke særlig høj (13,3 %). For skolens elever gjaldt det, at rygning var hjemsendelsesgrundlag, også hvis det skete udenfor skoletiden - helt på linie med reglerne omkring indtagelse af rusmidler som hash og alkohol. Skolen anså denne restriktive linie som et vigtigt pædagogisk redskab i ambitionen om at sende et klart signal til elevgruppen om det usunde ved rygning. Holdningen til den øvrige efterskoleverden var, at de udklækkede alt for mange nye rygere, og at hver skole derfor burde tage mere ansvar. Forstanderen pointerede, at det var vigtigt ikke at give efter for pres fra elever, forældre, ansatte m.fl., men at det handlede om at stå fast i sin beslutning om totalt rygeforbud. Skolens forstander følte sig meget alene i forstanderkredse med denne linie og mente, at det krævede en del indkøring, før andre efterskoler kunne praktisere det samme. 5 Frontløberne Vi ønsker opstramninger frem imod et forbud og går gerne forrest (forstander på frontløberskole). I alt seks efterskoler i undersøgelsen kunne kategoriseres som frontløbere. Elevgruppen bestod typisk af velfungerende unge uden markante sociale og faglige problemer. Skolerne ønskede rygeforbud, følte et ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen, og så skolens ansatte som rollemodeller, også hvad angik rygning. Derfor måtte de ansatte heller ikke ryge sammen med eleverne - eller det forekom i hvert fald sjældent - og hvis eleverne skulle ryge, foregik det udenfor og kun med forældrenes tilladelse. Blev en elev taget i at ryge uden tilladelse, involveredes forældrene med det samme, så det ikke var et mellemværende mellem skolen og eleven men mellem forældrene og eleven. På flere skoler var en sådan regelbrydning hjemsendelsesgrundlag på linie med alkohol- og stofindtag. Typisk havde skolerne været igennem en længere opstramningsproces af rygepolitikken og arbejdede på interviewtidspunktet frem imod at blive helt røgfri indenfor de næste par år. Dette begrundedes med en samfundsudvikling med mere fokus på røgfrie miljøer, men også med udskiftning i personalet eller en klar uoverensstemmelser mellem ideologi og praksis. Sidstnævnte gjaldt især på idrætsefterskoler, som var velrepræsenteret i gruppen af frontløbere, hvor røg og idræt ikke rigtig hører sammen, som en forstander udtrykte det. Der var blandt frontløberne et udbredt ønske om en lovhjemmel til at gribe mere håndfast ind og lave forandringer både i forhold til de ansattes og elevers rygning. Frontløberne ønskede derfor en lovgivning, der kunne gøre denne forandring nemmere at implementere. Samtidig var den generelle opfattelse, at en opstramning skulle sikre lige vilkår for alle efterskoler, så de som opstrammere ikke blev straffet med et mindre elevgrundlag, da de frygtede, at rygende 43

44 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever eleverne ville søge ind på skoler med færre rygerestriktioner. Gennemsnitligt var andelen af regelmæssige rygere på frontløber-skolerne relativ lav (16,6 %). Medløberne Vores stramme rygepolitik følger strømmen, uden vi ønsker at gå forrest (forstander på medløberskole). Gruppen af medløbere talte i alt seks skoler med både velfungerende og knap så velfungerende elever. Karakteristisk for medløber-skolerne var, at de i vid udstrækning havde taget idéen om en restriktiv rygepolitik til sig og derfor - lig frontløberne - havde nogle regler, der begrænsede lærernes rygning med eleverne samt bevirkede, at al elev-rygning forgik udendørs, og at eleverne kun måtte ryge på skolens område med tilladelse hjemmefra. Lig frontløberne involveredes forældrene, hvis sidstnævnte regel blev brudt. Disse regler bundede ikke i klare holdninger til elevernes rygning men var mere en indstilling om at følge den generelle udvikling. Modsat frontløberne var medløberne ikke engageret i at begrænse elevernes rygning. De følte f.eks. ikke noget ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen - det var ifølge dem forældrenes fulde ansvar. De var heller ikke positive overfor et totalrygeforbud på efterskoler og stillede sig mere negative overfor tanken om, at personalet var rollemodeller for eleverne og skulle handle derefter, også når det gjaldt rygning. Den negative holdning til et rygeforbud skyldtes en manglende tro på, om det overhovedet hjalp, at de mest udsatte elever ville føle sig endnu mere pressede, end de var i forvejen, at der ville opstå konflikter med personalet, hvis forbudet også kom til at gælde deres rygning, og at der kunne opstå praktiske problemer f.eks. med kontrollen af eleverne. Til trods for denne modvilje mod lovmæssige opstramninger udtrykte medløberne, at de naturligvis ville følge lovgivningen, hvis den blev ændret, men de ville ikke gå forrest i denne udvikling. Rygeforekomsten blandt eleverne, der blev rekrutteret, var på niveau med frontløbernes (17,1 %). Skeptikerne Vi ønsker opstramninger, men modpresset er for stort lige nu (forstander på skeptikerskole). Skeptikerne talte i alt otte efterskoler. Flere af skolerne optog primært bogligt og socialt svage elever og havde det til fælles, at de ønskede at sikre eleverne røgfrie rammer og formindske risikoen for, at flere begyndte at ryge. Skolerne manglede blot den nødvendige regelramme og rygepraksis til at sikre det. Ganske vist foregik al elev-rygning udendørs, men langt de færreste forbød lærerne at ryge sammen med eleverne og hvis det var tilfældet, blev reglen ikke overholdt. Flere af skolerne havde ingen regel om forældretilladelse og involverede ikke forældrene, hvis en elev røg på skolen. Men skeptikerne havde de bedste intentioner om at begrænse rygning blandt eleverne og følte derfor et ansvar, hvis en elev startede med at ryge, mens han eller hun gik på skolen. Skolerne ønskede da også et rygeforbud, hvis det rent praktisk kunne lade sig gøre og betragtede de ansatte som rollemodeller for eleverne, også i forhold til rygning. En af skolerne påpegede f.eks., at netop for skoler som dem med socialt svage elever var rol- 44

45 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning lemodelproblematikken aktuel, da ressourcesvage elever i vid udstrækning søgte opmærksomhed og bekræftelse hos de ansatte. Derfor var risikoen for negativ påvirkning ved at ryge med eleverne en problematik, som forstanderen mente, personalet virkelig burde tage alvorligt. Men for skeptikerne var det svært at sætte handling bag holdningerne pga. de ulemper, de mente fulgte med. Her pegede de især på kampe med lærerstaben, som mente, at elevgruppen havde det svært nok i forvejen og derfor ikke havde brug for flere restriktioner. Forstanderne selv så dog også problemer ved at skulle være kontrollører af et rygeforbud, der oven i købet kunne skabe elevflugt. En problematik der ikke mindst gjaldt gruppen af skeptikere med en relativ høj rygeforekomst blandt de rekrutterede elever (38,7 %). 5 De lette afvisere Der er strammet så rigeligt op, og eleverne kan selv administrere, om de vil ryge eller ej (forstander fra let afviserskole). Gruppen af afvisere var en heterogen gruppe og blev derfor underopdelt i to grupper: De lette afvisere og de tunge afvisere (jf. Rogers anbefalinger s. 263). Fælles for begge grupper var, at ingen af skolerne opfyldte kravene for regel- og holdningsdimensionen. De lette afvisere, der talte i alt elleve skoler, var imidlertid den af de to grupper, som svarede positivt på flest spørgsmål. For næsten alle gjaldt det, at al elev-rygning foregik udendørs og kun med forældretilladelse. Blev dette forbud ikke overholdt, kontaktede man forældrene. Derimod var det de færreste lette afviserskoler, som havde klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge med eleverne. Ligeledes var stort set alle skoler negative overfor et rygeforbud, de færreste følte et direkte ansvar, hvis en elev startede med at ryge på skolen, og kun ganske få betragtede de ansatte som rollemodeller for elevernes rygning. I den sammenhæng mente nogle forstandere, at rygning mellem lærere og elever var med til at styrke relationen imellem parterne og så derfor rygning som et plus i forsøget på at vinde elevernes fortrolighed. Grundlæggende mente flere skoler, at eleverne selv kunne træffe et reflekteret valg om de ville ryge. Så i stedet for regler, der begrænsede elevens råderum, handlede det i stedet om at kompetenceudvikle eleverne. I det hele taget var indførsel af nye rygeregler - ifølge de lette afvisere - udtryk for overformynderi: Skal vi så også forbyde dem at drikke cola?, som en forstander påpegede. Så når et rygeforbud blev afvist af de fleste, skal det ikke mindst ses i lyset af en generel holdning om, at forbud ikke hjælper. Et forbud ville være for svært at kontrollere, og man risikerede blot, at eleverne ville blive stødt væk. Desuden skulle skolerne gå på kompromis med traditionen om skolernes medbestemmelse, ligesom en begrænsning af lærernes rygning ville skabe al for megen uro. Generelt mente de lette afvisere, at problemerne med en opstramning ville overskygge effekten, og desuden udgjorde rygning heller ikke skolernes pædagogiske ansvarsfelt. Det gjaldt mere om at kompetenceudvikle de unge til at træffe et fornuftigt valg mht. rygning. Selv beskrev forstanderne på de lette afviserskoler deres elever som almindeligt fungerende unge med kun få undtagelser. I gennemsnit røg 28,2 % regelmæssigt, inden de startede på efterskole. 45

46 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever De hårde afvisere Der er så mange faldgruber ved forbud, at vi vil overveje civil ulydighed, hvis det vedtages (forstander fra hård afviserskole). Gruppen af de hårde afvisere talte i alt otte skoler. I forhold til de lette afvisere var der især forskelle i forhold til regel- og rygepraksisdimensionen. Ingen af dem havde således regler om forældretilladelse i forbindelse med rygning eller klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge sammen med eleverne. Ligeledes var det især iblandt de hårde afvisere, man fandt efterskoler, hvor eleverne måtte ryge inden døre, f.eks. på værelserne eller i fællesrum. Alle de hårde afvisere - undtagen en enkelt - var klart imod et rygeforbud, og langt fra alle følte et ansvar for elevernes rygning. Som hos medløberne og de lette afvisere var det bl.a. praktiske problemer med at kontrollere elevgruppen og en manglende tro på en effekt af et forbud, der blev brugt som modargumenter. Ifølge de hårde afvisere ville der med et rygeforbud ikke længere være plads til rygere. Så hvis et forbud på et tidspunkt trådte i kraft, ville de hårde afvisere kun modvilligt følge den, og enkelte ville ty til civil ulydighed. For de hårde afvisere gjaldt det om at lade tingene forblive som de var, da det ifølge dem havde fungeret problemløst ind til nu. Elevgruppen bestod af både velfungerende og knap så velfungerende elever med en gennemsnitlig høj rygeforekomst (44.7 %). Dermed placerede de hårde afviserskoler sig som gruppen af efterskoler med den højeste rygeforekomst. I tabel 15 ses en oversigt over fordelingen af skoler og elever i de seks sundhedsfremmekategorier. Tabel 15: Fordeling af skoler og elever i de seks sundhedsfremmekategorier Sundhedsfremmekategori Deltagende efterskoler Indskrevne elever Antal Andel Antal Andel Opfinderne 1 skole 3 % 80 2,3 % Frontløberne 6 skoler 15 % ,8 % Medløberne 6 skoler 15 % ,4 % Skeptikerne 8 skoler 20 % ,7 % De lette afvisere 11 skoler 27 % ,7 % De hårde afvisere 8 skoler 20 % ,1 I alt 40 skoler 100 % 3668 elever 100 % Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler I figur 3 er de seks sundhedsfremmekategorier placeret i en diffusionsmodel bestående af i alt fire kvadranter, der hver repræsenterer en tilslutning til den nye idé om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Af praktiske årsager er opfinderskolen placeret sammen med frontløberne og de lette afvisere sammen med de hårde afvisere. Den lodrette akse i figur 3 repræsenterer rygepolitik- 46

47 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning 5 dimensionen (restriktiv eller ikke-restriktiv), mens den vandrette repræsenterer holdningen til rygeforebyggelse på skolen (positiv eller negativ) (se figur 3). 47

48 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Figur 3: Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning Restriktiv rygepolitik MEDLØBERNE OPFINDERNE/ FRONTLØBERNE Negativ overfor rygeforebyggelse Rygepolitik: + Holdninger: - DE LETTE AFVISERE DE HÅRDE AFVISERE Rygepolitik: + Holdninger: + SKEPTIKERE Positiv overfor rygeforebyggelse Rygepolitik: - Holdninger: - Rygepolitik: - Holdninger: + Ikke-restriktiv rygepolitik Sundhedsfremme og optagelse af rygere Som tidligere omtalt pointerer Rogers, at de enheder, som har mest brug for hjælp, generelt også er de enheder, som senest indfører den nye idé. Dette fænomen kalder han for innovationsbehovets paradoks (Rogers, 1995:275). Overført til nærværende undersøgelse vil det sige, at de fleste rygere blev rekrutteret til efterskoler med den laveste grad af sundhedsfremme. Mens de elever, som ikke røg, typisk startede på en efterskole med en højere grad af sundhedsfremme. Hvis dette er tilfældet, vil der være tale om en paradoksal og uhensigtsmæssig mekanisme i forbindelse med indskrivningen af elever på efterskoler, idet to potentielle risikofaktorer for rygestart (mange rygende elever og få rygerestriktioner) koncentreres på nogle skoler. I figur 4 ses rygeforekomsten pr. skole inden starten på efterskole opdelt efter de seks sundhedsfremmekategorier. Hver søjle repræsenterer en sundhedsfremmekategori, mens hver markering i søjlerne repræsenterer rygeprævalensen på en efterskole (se figur 4). 48

49 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning Figur 4: Rygeforekomst pr. skole fordelt efter sundhedsfremmekategori Opf inderne Front løberne M edløberne Skept ikerne Let t e A f visere Hårde af visere Som det fremgår af figur 4, var der ved indskrivningen af eleverne en stor spredning i andel rygere pr. efterskole. På den efterskole, der rekrutterede færrest rygere, optog man 6 %, mens efterskolen med flest rygere optog 60 %. Ser man alene på optagne rygere i hver sundhedsfremmekategori, klumpede andelen af rygere sig forskelligt alt efter sundhedsfremmekategori. For at få et mere præcist billede af grupperingen af andel rygere på skolerne i hver sundhedsfremmekategori beregnes % fraktilerne. Dvs. andel rygere på % af skolerne i hver sundhedsfremmekategori. Eftersom opfinderne kun talte én skole, blev den slået sammen med frontløberne (se tabel 16). Tabel 16: Typisk rygeforekomst i sundhedsfremmekategorierne Sundhedsfremmekategorier Andel rygere på % af efterskolerne Opfinderne/Frontløberne 11,5-23,5 % Medløberne 14,8-19,8 % Skeptikerne 28,5-51 % De lette afvisere % De hårde afvisere 36,5-56,3 % 49

50 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Beregningen viste, at % af opfinder/frontløber-skolerne havde 11,5-23,5 % rygere, medløberne 14,8-19,8 %, skeptikerne 28,5-51 %, de lette afvisere % og de hårde afvisere 36,5-56,3 %. Der ses altså en næsten ligefrem proportionel niveaustigning i andel optagne rygere mellem sundhedsfremmekategorierne gående fra opfinderskolen/frontløberne til de hårde afvisere. Tendensen til, at efterskoler placeret i de dårligste sundhedsfremmekategorier optog flest rygere, ses også i tabel 17, hvor der er udregnet odds ratio for optagelse af rygere i kategorierne opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere (se tabel 17): Tabel 17: Optagelse af rygere på efterskoler OR (95 % CI) P Andel rygere Sundhedsfremmekategorier p=< Opfinderne 1 13,3 % Frontløberne 1,29 (0,64-2,62) 16,6 % Medløberne 1,34 (0,67-2,68) 17,1 % Skeptikerne 4,11 (2,06-8,17) 38,7 % De lette afvisere 2,55 (1,29-5,04) 28,2 % De hårde afvisere 5,25 (2,65-10,38) 44,7 % Som det fremgår i tabel 17, ses en klar sammenhæng mellem efterskolernes grad af sundhedsfremme i relation til rygning og andel optagne rygere. Opfinderskolen, frontløberne og medløberne lå på samme, lave niveau, uden der ses signifikante forskelle mellem de tre, og er altså klart de tre sundhedsfremmekategorier med mindst sandsynlighed for at optage rygere (OR 1-1,34). Dernæst sker et markant spring op til de tre næste sundhedsfremmekategorier: Skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. For alle tre kategorier er der omkring dobbelt og femdobbelt så høj sandsynlighed for at optage rygere som for opfinder, frontløber og medløber-skolerne. Dvs. en klar statistisk sammenhæng mellem dårlig sundhedsfremme i relation til rygning og optagelse af rygere. Vel og mærke hvis graden af sundhedsfremme måles i forhold til, om skolerne har en restriktiv eller ikke-restriktiv rygepolitik. Holdningsdimensionen lader ikke til at have en betydning i den sammenhæng. Årsagerne til denne skæve rekruttering af elever kan være mange, men kan bl.a. skyldes, at der findes mange skeptiker/afviser-skoler, som specialiserer sig i socialt udsatte og ressourcesvage unge, dvs. grupper af unge med typisk mange rygere. Dermed kommer skeptiker/afviser-skolerne til at være de skoler, som i dagligdagen mærker mest til spændingsforholdet mellem på den ene side at skulle rumme mange rygende elever og på den anden side at efterleve lovkravet om, at ingen elever udsættes for passiv rygning og øget risiko for rygestart (jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001). Forstanderne i skeptikergruppen 50

51 5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning oplevede dette som et dilemma, idet de på den ene side ønskede et rygeforbud, men på den anden side oplevede en klar modstand fra de ansatte. Dertil kom de daglige problemer med pludselig at skulle spille rygekontrollør overfor eleverne og de økonomiske konsekvenser, hvis rygende elever faldt fra undervejs. For forstanderne i afvisergrupperne oplevedes denne situation ikke frustrerende eller fyldt med dilemmaer; tværtimod. Rent holdningsmæssigt følte de sig ikke ansvarlige for elevernes rygevaner og var ikke positive overfor et rygeforbud, da de fandt det overformynderisk. Derfor bundede de få rygerestriktioner ikke som hos skeptikerne i frygten for polemik og modstand men mere i en holdning om, at et forbud ikke hjalp. Elevernes rygevaner lå ifølge forstanderne uden for skolernes pædagogiske ansvar, og der skulle være plads til alle, hvilket ifølge dem udelukkede et rygeforbud. Derfor var de overordnede årsager til få rygerestriktioner på efterskoler med mange rygende elever en flertydig problematik, der ikke kun bundede i spørgsmålet om tilpasning til forholdene men også i holdninger, der syntes uforenelige med rygeforebyggelse. 5 51

52 52 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

53 6 Rygevaner over et skoleår

54 54 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

55 6 Rygevaner over et skoleår 6 I det følgende beskrives elevernes udvikling i rygevaner over et helt skoleår, fra før de startede på efterskole (måling T1), til før de stoppede (måling T3) 6. Undervejs måles desuden på rygevanerne kort tid efter starten på efterskole (måling T2). Formålet med opgørelserne er at besvare, om der generelt sker en markant stigning i andel regelmæssige rygere over et helt skoleår, og om det især gælder de efterskoler, som har en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning. Fakta: Andelen af aldrig-rygere faldt fra 33,4 % til 23,6 % over et skoleår Andelen af rygere steg fra 23,1 % til 29,2 % Den største stigning skete på efterskoler uden restriktive rygepolitikker Rygeforløb alle elever Figur 5 viser udviklingen i rygevaner over et helt skoleår. Overordnet ses en generel stigning i andel elever, der røg regelmæssigt. I alt 33,4 % var før de startede på efterskole aldrig-rygere - dvs., at de aldrig før havde prøvet at tage et enkelt sug af en cigaret. Dette tal faldt til 23,6 %, da skoleåret var omme. Tilsvarende faldt andelen af afprøvere (havde prøvet at ryge et par gange) fra 25,7 % til 21,9 %. Andelen af eksperimenterende rygere (røg sjældnere end hver uge) faldt også, men kun frem til starten af efterskoleopholdet herefter steg andelen fra 12 % til 18 % frem mod afslutningen af skoleåret. Andelen af regelmæssige rygere (røg dagligt eller ugentligt) steg derimod under hele undersøgelsesforløbet fra 23,1 % (før skolestart) til 25,1 % (efter starten på efterskole) og igen til 29,2 % (før skoleafslutningen). Dvs., at over en periode på omkring ni måneder steg andelen af rygere med i alt 6,1 procentpoint. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at alene over de første 3-5 uger på efterskole, steg andelen af regelmæssige rygere med to procentpoint, hvilket vil sige, at efterskolerne i denne opstartsperiode relativt set oplevede den største tilgang af rygere (se figur 5). 6) Analysen angår kun de elever, der besvarede begge spørgeskemaer (dvs. tilhørte forløbsgruppen) 55

56 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Figur 5: Alle elevers rygeforløb over et skoleår Rygevaner over et skoleår, alle elever (n=2169) Før skolestart 33,4 25,7 12,9 23,1 4,9 Skolestart 33,1 23, ,1 6,5 Skoleafslutning 23,6 21, ,2 7,3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig rygere Afprøvere Eksperimenterende Regelmæssige rygere Tidligere rygere/smårygere Rygeforløb i sundhedsfremme-kategorierne Figur 6-10 viser rygeforløbet fordelt på undersøgelsens seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere 7. Som det blev forklaret i kapitel 5, dækker de seks kategorier over skolernes forskelligheder indenfor rygepolitikker og generelle holdninger til rygeforebyggelse. Overordnet er opfinderne de, som i højeste grad tilslutter sig den nye idé om sundhedsfremme i relation til rygning, mens de hårde afvisere er de mest afvisende overfor idéen (jf. kapitel 5). I samtlige sundhedsfremmekategorier sås et fald i andelen af aldrig-rygere på mellem 8 og 14 procentpoint. Tilsvarende skete et mindre fald i andelen af afprøvere på mellem 2 og 6 procentpoint. Det var især blandt opfinderne/frontløberne og medløberne, denne tendens var tydelig. Udviklingen kan dog ikke betegnes som overraskende, da netop opfinderne/frontløberne og medløberne tilhørte kategorierne med flest elever uden væsentlig rygeerfaring og dermed større 7) Da der i undersøgelsen kun findes én Opfinderskole slås den i analysen sammen med Frontløberne. 56

57 6 Rygevaner over et skoleår risiko for at flytte sig i en negativ retning. Derfor ses da også den største stigning i andel eksperimenterende rygere i netop disse to kategorier med en tilgang på omkring 7 procentpoint. Mest interessant er dog tilgangen af regelmæssige rygere. Opfinderne/frontløberne steg på et skoleår med kun 2,5 procentpoint og medløberne 3,3 procentpoint, mens de lette afvisere steg med 6,5 procentpoint, de hårde afvisere 8 procentpoint og skeptikerne hele 13,3 procentpoint. Dermed sås omkring en tre gange så høj stigningstakt i rygeprævalens på skoler uden restriktive rygeregler (skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere) som på skoler med restriktive rygeregler (opfinderne/frontløberne og medløberne). Derimod lod det ikke til, at klare holdninger til elevernes rygning havde samme betydning. F.eks. oplevede den store gruppe af skeptikerskoler den højeste stigning i andel regelmæssige rygere, selvom ledelsen i interviewene udtrykte klare sundhedsfremmende holdninger til elev-rygning. Ligesom medløberne kun oplevede en svag stigning i andel rygere på 3,3 procentpoint, selvom de forholdte sig negativt til f.eks. ansvar for elevers rygning og indførsel af rygeforbud. Dette understreger, at rygepolitikdimensionen er den klart vigtigste af de to dimensioner, mens holdningsdimensionen umiddelbart ser ud til at være af mindre betydning (se figur 6-10). 6 Figur 6: Opfindernes/frontløbernes rygevaner over et skoleår Rygevaner over et skoleår, opfinderne/frontløberne (n=422) Før skolestart 35, ,1 12,8 3,8 Skolestart 35,6 33,4 11,7 11,7 7,6 Skoleafslutning 26,5 30,3 19,1 15,3 8,8 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig rygere Afprøvere Eksperimenterende Regelmæssige rygere Tidligere rygere/smårygere 57

58 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Figur 7: Medløbernes rygevaner over et skoleår Rygevaner over et skoleår, medløberne (n=496) Før skolestart 38,3 26,8 16,3 13,7 4,6 Skolestart 38,9 25,3 15,7 13,8 5,8 Skoleafslutning 30 23, ,4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig rygere Afprøvere Eksperimenterende Regelmæssige rygere Tidligere ryger/smårygere Figur 8: Skeptikernes rygevaner over et skoleår Rygevaner over et skoleår, skeptikerne (n=291) Før skolestart 35,7 14,8 8,6 33,3 6,4 Skolestart 32,3 14,6 7,6 39,9 5,6 Skoleafslutning 21,2 12,4 12,4 46,6 7,5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig rygere Afprøvere Eksperimenterende Regelmæssige rygere Tidligere rygere/smårygere 58

59 Figur 9: De lette afviseres rygevaner over et skoleår 6 Rygevaner over et skoleår 6 Rygevaner over et skoleår, de lette afvisere (n=589) Før skolestart 30,6 26,2 14,1 25,1 3,5 Skolestart 30,6 23,2 12,7 27,3 6,2 Skoleafslutning 19,6 23, ,6 4,6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig rygere Afprøvere Eksperimenterende Regelmæssige rygere Tidligere rygere/smårygere Figur 10: De hårde afviseres rygevaner over et skoleår Rygevaner over et skoleår, de hårde afvisere (n=371) Før skolestart 27,5 19,1 11,6 36,4 5,4 Skolestart 27,2 16, ,2 Skoleafslutning 19,7 14,7 12,5 44,4 8,6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig rygere Afprøvere Eksperimenterende Regelmæssige rygere Tidligere rygere/små rygere 59

60 60 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

61 7 Rygemiljøets betydning for rygestart

62 62 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

63 7 Rygemiljøets betydning for rygestart 7 I kapitlet afprøves hypotesen om rygemiljøets betydning for efterskoleelevers rygestart over et helt skoleår. Elevernes rygestart forsøges forklaret ved hjælp af tre rygemiljø forhold: Andelen af rygende elever på skolen, rygerestriktioner (rygepolitikker) og hvorvidt lærere ryger sammen med elever. Først redegøres for, hvor mange ikke-rygere der i alt startede med at ryge i løbet af et skoleår på de undersøgte 40 efterskoler. Dette sættes i relation til undersøgelsens seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere hvorefter det afprøves, om rygemiljøet var blandt de væsentligste årsager til elevernes rygestart. Fakta: 11,5 % af ikke-rygerne starter med at ryge på et skoleår Efterskolerne kan opdeles i høj-risiko-skoler og lav-risiko-skoler for rygestart Rygemiljøet i form af andel rygere og rygesamværet mellem lærere og elever er blandt de primære årsager til elevernes rygestart Det ser ikke ud til, at alene formuleringen af en rygepolitik har en betydning men i stedet de faktiske rygeforhold Rygeovergange på et skoleår For at kende rygemiljøets indflydelse på elevers rygestart ses på rygeovergange over et helt skoleår. Med det menes andel elever, som gik fra at være ikke-rygere til rygere i perioden fra før skolestart til før skoleafslutning (måling T1-T3). Til selve analysen omkodes undersøgelsens fem rygestatuskategorier, så eleverne kategoriseres som enten rygere (regelmæssige rygere) eller ikke-rygere (aldrig-rygere, afprøvere, eksperimenterende, tidligere rygere/smårygere). Således opstilles en binær rygevariabelmodel med kun disse to mulige udfaldstyper. Som det fremgår af figur 11, blev i alt 11,5 % af ikke-rygerne (184 elever) til rygere i løbet af et helt skoleår, mens 12,5 % af rygerne (61 elever) blev ikke-rygere 8. 8) At gå fra ryger til ikke-ryger dækker både over at nedsætte sit forbrug fra f.eks. regelmæssig ryger til eksperimenterende ryger og et rygestop. 63

64 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Figur 11: Rygeovergange over et skoleår Ikke rygere (n=1605) Rygere (n=487) 11,5 % (n=184) 12,5 % (n=61) Sundhedsfremmekategorierne og rygestart Tabel 18 viser fordelingen i risiko for rygestart i de seks sundhedsfremmekategorier. Elevers risiko for rygestart viste sig at være meget forskellig afhængig af skolens sundhedsfremmekategori. Gik eleven f.eks. på en skeptiker-skole (karakteriseret ved mange rygere og få rygerestriktioner), var risikoen for rygestart omkring fire gange så stor sammenlignet med frontløberskolerne (karakteriseret ved få rygere og mange rygerestriktioner). Tilsvarende ses også en relativ stor risiko for rygestart på de lette afviserskoler og de hårde afviserskoler. På disse skoler var risikoen for rygestart omkring 2-4 gange så stor sammenlignet med opfinderskolen, frontløberne og medløberne. Overordnet kan efterskolerne derfor opdeles i to grupper i forhold til risiko for rygestart: Lav-risiko-skoler (opfinderskolerne, frontløberne og medløberne) og høj-risiko-skoler (skeptikerskolerne, de lette afvisere og de hårde afvisere). For førstnævnte gruppe startede 4-7 % af ikke-rygerne med at ryge vs % i sidstnævnte gruppe (se tabel 18). 64

65 7 Rygemiljøets betydning for rygestart Tabel 18: Risiko for rygestart i forhold til skolens sundhedsfremmekategori 7 Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Sundhedsfremmekategorier p<0,00001 Opfinderne 0,59 (0,13-2,61) 4 % Frontløberne 1 7 % Medløberne 1,06 (0,59-1,89) 7 % Skeptikerne 4,08 (2,33-7,15) 23 % De lette afvisere 1,76 (1,03-3,01) 11 % De hårde afvisere 3,23 (1,86-5,62) 19 % Andel rygere og rygestart Årsagen til disse forskelle i risiko for rygestart hænger ikke mindst sammen med rygemiljøet på skeptiker- og afviserskolerne. I tabel 19 vises den rygemiljøvariabel med størst betydning for elevernes rygestart: Andel rygere på efterskolen. Det ses, at den andel elever, der startede med at ryge over et skoleår, steg propositionelt med andelen af rygere på skolen. Dvs. jo flere rygere på skolen des større risiko for rygestart. Skoler med f.eks % rygere havde en tredoblet risiko for at udklække rygere i forhold til skoler med 0-15 % rygere, mens risikoen for rygestart på skoler med + 45 % var hele 13 gange så stor. For sidstnævnte gruppe gjaldt det, at over 1/3 af ikke-rygerne blev til rygere i løbet af et skoleår (se tabel 19). Tabel 19: Risiko for rygestart i forhold til andel rygere Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Andel rygere på skolen p<0, % 1 4 % % 2,87 (1,72-4,78) 10 % % 5,61 (3,22-9,75) 18 % +45 % 13,2 (7,52-23,17) 34 % 65

66 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Kontrolleres fundene i tabel 19 for konfoundere (se bilag 4), ses samme tendens, om end der sker en nedjustering af effekten især på skoler med + 45 % rygere. For skoler med en så høj rygeforekomst reduceres risikoen næsten til det halve (odds ratio 7,89), mens de øvrige rygeforekomst-niveauer kun oplever et mindre fald i risiko. Overordnet placerede andelen af rygere sig fortsat som den mest betydningsfulde blandt analysens tre rygemiljøvariable (se tabel 20). Tabel 20: Risiko for rygestart i forhold til andel rygere (kontrolleret analyse) Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Andel rygere på skolen p<0, % 1 4 % % 2,70 (1,55-4,71) 10 % % 4,22 (2,24-7,94) 18 % +45 % 7,89 (4,14-15,04) 34 % Lærer-elev-rygning og rygestart Den næststørste risiko for elevers rygestart relateret til rygemiljøet var, hvis ikkerygere så lærere ryge sammen med andre elever. Som tidligere omtalt røg 55,2 % af de rygende elever med lærerne, og 42,6 % af eleverne havde over et skoleår ofte eller meget ofte observeret dette rygesamvær (jf. kapitel 3 og 4). For denne gruppe gjaldt det, at de havde omkring tre gange så stor risiko for rygestart i forhold til de, som kun sjældent eller aldrig var vidner til lærer-elev rygefællesskabet (se tabel 21). Tabel 21: Risiko for rygestart i forhold til rygning mellem lærere og elever Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Observerer rygning mellem lærere p=0,007 og elever Aldrig/sjældent 1 7,4 % Ofte 2,72 (1,87-3,96) 18,8 % Meget ofte 3,43 (1,92-6,14) 25,5 % 66

67 7 Rygemiljøets betydning for rygestart Kontrolleres fundene i tabel 21 for konfoundere (se bilag 4), ses den samme tendens, om end der sker en nedjustering af effekten. Risikoen for rygestart ved ofte eller meget ofte at have set lærere ryge sammen med elever er da omkring dobbelt så stor i forhold til de, som kun sjældent eller aldrig så det (se tabel 22). 7 Tabel 22: Risiko for rygestart i forhold til rygning mellem lærere og elever (kontrolleret analyse) Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Observerer rygning mellem lærere p=0,007 og elever Aldrig/sjældent 1 7,4 % Ofte 1,74 (1,11-2,74) 18,8 % Meget ofte 2,62 (1,23-5,61) 25,5 % Rygepolitik og rygestart Undersøgelsens sidste rygemiljøprædiktor for rygestart er efterskolernes rygepolitikker. Hvis eleverne kun måtte ryge udendørs, de skulle have en forældretilladelse for at ryge, og det var forbudt lærerne at ryge med eleverne, så blev skolens rygepolitik klassificeret som restriktiv 9. Hvis skolen derimod manglede et eller flere af disse elementer, klassificeredes rygepolitikken som ikke-restriktiv. Det ses, at risikoen for elevers rygestart over et skoleår mere end fordobledes, hvis rygepolitikken var ikke-restriktiv (se tabel 23). Tabel 23: Risiko for rygestart i forhold til rygepolitik Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Rygepolitik på skolen p<=0,00001 Restriktiv 1 7 % Ikke-restriktiv 2,61 (1,87-3,66) 16 % 9) I analysen af rygepolitik og risiko for rygestart blev der også analyseret på betydningen af elev-rygning et ikke-synligt sted på skolen samt konsensus i rygepolitikken (f.eks. at et generelt forbud imod indendørs rygning også gjaldt de ansatte). Disse elementer forbedrede ikke effekten af en restriktiv rygepolitik. 67

68 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Kontrolleres fundene i tabel 23 for konfoundere (se bilag 4), bortfalder denne effekt. Der ses fortsat en lille risiko for rygestart på skoler uden en restriktiv rygepolitik, men fundet er ikke signifikant (se tabel 24). Tabel 24: Risiko for rygestart i forhold til rygepolitik (kontrolleret analyse) Ikke rygere før skolestart N = 1605 OR (95 % CI) P Andel ikke-rygere Blev rygere over et skoleår N = 184 som blev rygere Rygepolitik på skolen P=<0.315 Restriktiv 1 7 % Ikke-restriktiv 1,27 (0,80-2,03) 16 % Dette fund betyder dog ikke, at restriktive rygepolitikker på efterskoler nødvendigvist er uden effekt. Det kan meget vel skyldes, at de nedfældede rygeregler ikke overholdes f.eks. forbudet mod lærer-elev-rygning 10. I dette studie erstattes effekten imidlertid af andre forhold ikke mindst andelen af rygere på skolen og lærer-elev-rygning. Det ser derfor ikke ud til, at det er formuleringen af en restriktiv rygepolitik men mere de faktiske rygeforhold på skolen, som har betydning for elevers rygestart. Øvrige prædiktorer for rygestart Foruden førnævnte tre rygemiljøvariable indfanger undersøgelsen fire andre prædiktorer for rygestart, der knytter sig til den enkelte elev: Beslutningsbalance, self-efficacy, vandpiberygning og elevens alder. Det viste sig, at elever med lav beslutningsbalance (så flere fordele end ulemper ved rygning) fordoblede risikoen for rygestart i forhold til elever med høj beslutningsbalance (så flere ulemper end fordele ved rygning). Tilsvarende firedobledes risikoen for rygestart hos elever med middel self-efficacy (troede kun i begrænset grad på egne evner til at kunne sige nej til cigaretter) i forhold til elever med høj self-efficacy (troede i høj grad på egne evner til at kunne sige nej til cigaretter). Hyppig vandpiberygning havde også en væsentlig betydning for rygestart. Hvis eleven jævnligt røg vandpibe (f.eks. ugentligt), var risikoen for rygestart fem gange større end hos elever, som aldrig havde prøvet det før. Endelig havde alderen en om end mere begrænset - betydning. De yngste elever på år havde således omkring 50 % større risiko for rygestart end de ældste elever på år (se tabel 25). 10) Det viste sig, at kun hver fjerde efterskole med en restriktiv rygepolitik overholdt forbudet mod lærer-elev-rygning 68

69 7 Rygemiljøets betydning for rygestart Tabel 25: Øvrige prædiktorer for rygestart over et skoleår (kontrolleret analyse) 7 Ikke rygere N = 1605 Blev rygere N = 184 Beslutningsbalance Høj beslutningsbalance Middel beslutningsbalance Lav beslutningsbalance Self-efficacy Høj Middel Lav Vandpiberygning Nej Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Ja, ryger det jævnligt Alder år år OR (95 % CI) P p<0, ,57 (0,33-0,99) 1 1,98 (1,30-3,02) p<0, ,27 (0,17-0,42) 1 1,39 (0,82-2,34) p<0, ,36 (0,75-2,49) 2,60 (1,70-3,96) 5,23 (2,64-10,37) p<0,033 1,49 (1,03-2,15) 1 Andel ikke-rygere som blev rygere 4 % 8,5 % 21,4 % 5 % 25,4 % 29,7 % 5,9 % 8,9 % 17,1 % 29,1 % 11,8 % 7,7 % 69

70 70 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

71 8 Konklusion

72 72 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

73 8 Konklusion 8 Forskningsspørgsmål 1 1) Hvilke rygemiljø-forhold eksisterer på efterskoler med hensyn til elevernes rygeadfærd, ledelsens holdninger til elev-rygning og skolernes rygepolitikker? Hypoteser: - Rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre rygeadfærdsforhold er generelt højere blandt efterskoleelever end blandt deres jævnaldrende. - Der eksisterer en bred mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til elev-rygning på efterskoler. Ved starten af skoleåret røg i gennemsnit 31,4 % af efterskoleeleverne regelmæssigt. Dette svarede til omkring dobbelt så mange sammenlignet med deres jævnaldrende. Målingen placerede dermed efterskoleeleverne oppe blandt de mest rygende børn og unge herhjemme. Dog var der en stor spredning i andel rygere på de 40 undersøgte efterskoler. På efterskolen med den laveste rygeforekomst røg 6 % af eleverne, mens 60 % af eleverne var rygere på efterskolen med den højeste rygeforekomst. Ca. halvdelen (49,5 %) af alle regelmæssige rygere kunne klassificeres som storrygere, hvilket svarede til 14,6 % af alle elever. Dette er 5-6 gange så højt sammenlignet med aldersgruppen generelt. Dertil kom, at eleverne generelt rygedebuterede et år tidligere end deres jævnaldrende. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at omkring halvdelen af eleverne kom fra hjem, hvor mindst én af forældrene var ryger (52,2 %), og at elevernes sociale netværk generelt bar meget præg af røgfyldte miljøer. Omkring halvdelen af eleverne (49,1 %) havde således ved skolestart en bedste ven som var ryger. For de elever, som røg regelmæssigt, gjaldt det, at flertallet røg sammen med vennerne på efterskolen (97 %), vennerne derhjemme (97,8 %) eller forældrene (63,2 % ). Mest opsigtsvækkende var dog, at over halvdelen af de regelmæssige rygere (55,2 %) også røg med lærerne på efterskolen. Denne udbredte lærer-elev-rygning betød ikke kun en rygekontakt mellem de ansatte og eleverne på efterskolerne, men også en stor synlighed af et rygesamvær mellem lærere og elever. I alt 42,6 % af alle elever havde over et skoleår ofte eller meget ofte oplevet lærere ryge sammen med deres skolekammerater. Derudover kan nævnes, at vandpiberygning var ganske udbredt blandt eleverne. Over halvdelen havde prøvet denne alternative rygeform, da de startede på efterskole (52,3 %). Resultaterne fra undersøgelsen viste imidlertid ikke, at den udbredte rygning på efterskolerne skabte massive røggener. Kun 10,4 % af eleverne følte sig ofte eller meget ofte generet af tobaksrøg. Dette skyldtes formentligt, at stort set 73

74 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever alle efterskoler havde flyttet al elev-rygning udenfor. Derimod udtrykte flere elever (43,1 %) en tvivl om, hvorvidt efterskolen følte ansvar for elevers rygestart, ligesom eleverne (79,9 %) generelt opfattede deres efterskole som et sted, hvor det var tilladt elever at ryge. Denne opfattelse understøttedes af rygereglerne på de undersøgte efterskoler. Kun én af de i alt 40 undersøgte efterskoler forbød sine elever og ansatte at ryge på skolens område. Alle øvrige skoler tillod i en eller anden udstrækning rygning for både elever og ansatte på skolens område. For eleverne gjaldt det typisk, at de måtte ryge udenfor (85 % af skolerne), mens de ansatte gerne måtte ryge inden døre, oftest på lærerværelset (60 % af skolerne). Analysen opdelte de 40 efterskoler i seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Disse seks typologier dækkede over en mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til rygeforebyggelse. Som opfinderskole var der tale om et generelt rygeforbud både overfor lærere og elever, idet man anså elevers rygestart som et oplagt pædagogisk ansvarsområde for skolen. Frontløberne delte denne holdning, dog uden der eksisterede et rygeforbud de havde i stedet restriktioner, der forbød eleverne at ryge inden døre, krævede rygetilladelse hjemmefra og forbød lærerne at ryge sammen med eleverne. Medløbergruppen praktiserede det samme, men ikke fordi de mente, at elevernes rygning var deres ansvarsområde, mere fordi den generelle samfundsudvikling gik i den retning. Overfor disse tre typer af efterskoler stod skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Majoriteten af undersøgelsens elever gik på disse skoler (62,5 %). Ingen af disse skoler praktiserede samtlige af førnævnte rygerestriktioner, og kun skeptikerne anså elevernes rygning som deres ansvar. De mente blot ikke, at de kunne stramme mere på reglerne pga. modstand fra lærerstaben og en angst for elevflugt blandt de mange rygere, de typisk optog. Hverken de lette afvisere eller de hårde afvisere befandt sig i dette dilemma. De anså ikke elevernes rygning som deres ansvarsområde og var generelt imod et rygeforbud, da de ikke mente, det virkede. Derfor forekom det dem også mindre problematisk og mere selvfølgeligt, at rygerestriktionerne på skolerne primært begrænsede sig til udendørs rygning for eleverne. Det var derfor også blandt de lette afvisere og de hårde afvisere, man fandt de mest klare modstandere af den nye idé om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. I den sammenhæng sås en klar statistisk sammenhæng mellem sundhedsfremmekategorierne og skolernes optagelse af rygere. Skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere skolerne med færrest rygerestriktioner - havde omkring 2-5 gange så stor en risiko for at optage en ryger som en skole i opfinder-, frontløber- og medløbergruppen. Dermed peger undersøgelsen på en opdeling i ryger og ikke-ryger-skoler med en overrepræsentation af rygere på efterskoler med færrest rygerestriktioner. Dertil kom, at det var på disse efterskoler, man hyppigst optog unge med sociale og boglige problemer, dvs. unge som typisk har stor risiko for rygestart. Der sås altså en koncentration af langt flere risikoforhold for rygestart på skeptiker- og afviserskolerne end på de øvrige skoletyper. 74

75 Forskningsspørgsmål 2 8 Konklusion 8 2) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår, og hvilken rolle spiller efterskolernes rygemiljøer i den sammenhæng? Hypoteser: - Der ses en markant stigning i andel rygere over et helt skoleår, især på efterskoler med en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning. - Efterskolernes rygemiljø har en væsentlig betydning i forhold til elevers rygestart. Kigger man på rygevaneudviklingen over et skoleår blandt de elever, hvor det var muligt at sammenkoble baseline- og follow-up undersøgelsen (forløbsgruppen), ses en markant stigning i ryge-prævalens. Før skolestart røg 23,1 % regelmæssigt, et tal der steg til 29,2 % mod slutningen af skoleåret. Dvs. en nettostigning på i alt 6,1 procentpoint over et skoleår 11. Denne stigning dækkede over 11,5 % af ikke-rygerne, som blev til rygere, hvilket svarede til omkring efterskoleelever på landsplan, som startede med at ryge. Stigningen i andelen af rygende elever var imidlertid forskellig for hver sundhedsfremmekategori. For opfinderne/frontløberne og medløberne steg andelen af rygere med hhv. 2,5 og 3,3 procentpoint på et skoleår, mens det steg med 6,5 procentpoint blandt de lette afvisere, 8 procentpoint blandt de hårde afvisere og 13,3 procentpoint blandt skeptikerne. Dermed ses omkring en tre gange så høj stigningstakt i ryge-prævalens på de tre sidstnævnte typer af skoler. I den sammenhæng sås også en klar statistisk sammenhæng mellem sundhedsfremmekategorierne og risikoen for elevers rygestart. For skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere var risikoen for rygestart omkring 2-4 gange så stor som hos opfinderskolen, frontløberne og medløberne. Risikoen for rygestart på de undersøgte efterskoler kan derfor opdeles i to grupper: Lav-risiko-skoler (opfinderne, frontløberne og medløberne) og høj-risiko-skoler (skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere). Årsagerne til denne forskel var ikke mindst rygemiljøerne på høj-risikoskolerne, med ikke mindst en langt større koncentration af rygere. Netop andelen af rygere viste sig at være den vigtigste årsag til elevers rygestart med en propositionel stigning i risiko, jo flere rygere der var på skolen. Således var der f.eks. mere end dobbelt så stor risiko for rygestart over et skoleår, hvis efterskolerne optog % rygere sammenlignet med de skoler, der optog 0-15 % rygere. Denne risiko steg yderligere på skoler med % rygere (odds ratio 4,22), mens den på skoler med +45 % rygere var næsten otte gange så stor (odds ratio 7,89). 11) Den helt præcise stigning i elevernes rygeforekomst kendes ikke, da et frafald især blandt rygerne og elever i risikogruppen for rygestart betød en bias i målingen. Derfor er opgørelserne over udviklingen i rygevaner samt andelen af ikke-rygere der startede med at ryge udtryk for konservative målinger (jf. Bilag 2 75

76 76 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

77 9 Perspektivering

78 78 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

79 9 Perspektivering 9 To rygemiljøforhold træder frem i forhold til efterskoleelevers risiko for rygestart: Andelen af rygere og ansattes rygning med eleverne. Det ser derimod ikke ud til, at alene en formulering af en restriktiv rygepolitik er tilstrækkelig. Med efterskolernes mange rygende elever, en udbredt rygning mellem lærere og elever, en udvisket effekt af de nuværende rygepolitikker og en deraf affødt høj risiko for rygestart forekommer det svært at komme uden om et generelt rygeforbud for såvel lærere som elever. Kun på den måde synes det sandsynligt, at de nuværende stærke, rygemiljø kræfter på efterskoler kan nedjusteres. Konkret anbefaler rapporten derfor følgende model: Al rygning forbydes på efterskoler dvs. ingen ansatte må ryge i arbejdstiden og Ingen elever må ryge i undervisningstiden Efterskoler bør opstille rygeregler, der begrænser elev-rygning også udenfor undervisningstiden Der er ingen tvivl om, at et sådan rygeforbud vil opfattes som et radikalt skridt på mange efterskoler. Undersøgelsen peger således på et splittet efterskolemiljø i forhold til spørgsmålet om rygeforbud vs. ikke-rygeforbud. Modstanderne af et forbud har vist sig at udgøre flertallet af efterskolerne, og at bedømme ud fra den modstand som undersøgelsen dokumenterer, virker det urealistisk at et forbud i en nær fremtid kommer ad frivillighedens vej (modstanderne finder f.eks. et forbud overformynderisk og effektløst). Derfor er der et markant behov for en fælles opstramning i form af lovgivning, så især høj-risiko-skolernes rygemiljøer med mange rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærer og elever kan aftage i styrke. Et forbud kan dog ikke stå alene, men skal følges op af oplysning og klare handlingsanvisninger til skoleledelsen og personalet, så de får konkret viden og redskaber til at kunne håndtere en sådan opstramning. Konkret peger undersøgelsen på behovet for at få debatteret, hvordan de ansatte skal tackle de mange elever som ryger, hvilken rolle personalet skal indtage i forhold til håndhævelsen af et forbud, hvordan ledelsen kan håndtere et utilfredst personale samt hvilken gavnlig effekt et rygeforbud har på elevers risiko for rygestart. I indsatsen for at optimere forebyggelsen af efterskoleelevers rygestart er et generelt rygeforbud ikke den eneste vej. Undersøgelsen peger også på betydningen af elevers personlige kompetencer, f.eks. elevens tro på at kunne sige nej til cigaretter. Undersøgelsen dokumenterer et klart forebyggelsespotentiale, hvis skolerne tidligt på skoleåret arbejder med at forbedre elevers self-efficacy (tro på egne evner til at kunne sige nej til cigaretter) og beslutningsbalance (vurderer 79

80 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever flere ulemper end fordele ved rygning). Dette gælder især efterskoler med udsatte unge, f.eks. vha. et skoleprogram, der arbejder med valg af sund livsstil, herunder fravalg af tobak. På baggrund af rygemiljøets betydning lader det dog til, at effekten først vil blive synlig i det øjeblik skoleprogrammet sker i et samspil med et generelt rygeforbud på skolerne. Indholdet i skoleprogrammet kunne læne sig op af de mest effektfulde internationale skoleindsatser. De fokuserer på social indflydelse og kompetencetræning indenfor afvisning af cigarettilbud, negative sociale konsekvenser ved cigaretrygning, den egentlige ryge-prævalens blandt voksne og unge (for at forebygge flertalsmisforståelser) og generelle sociale kompetencer med fokus på evnen til at kunne indgå i nye sociale relationer uden at ryge (Department of Health and Human Services, 2000). For netop efterskoler vil træning af elevernes kompetencer i forhold til social indflydelse være relevant pga. den betydning, som rygefællesskaberne igennem undersøgelsen viste sig at have. Anbefalingerne fra evaluerede skoleprogrammer peger på klasseundervisningsmoduler over 2-3 år, hvilket således må tilpasses et efterskoleophold, der typisk kun varer et år. I den sammenhæng er især skeptikerskolerne men også de lette afviser-/de hårde afviserskoler interessante, da de med deres elevgrupper er høj-risiko-skoler for rygestart. Forinden er det dog en forudsætning, at ledere og ansatte anerkender elevers rygestart som også værende deres ansvarsområde - på linie med stoffer og alkohol - og får øget deres viden om, hvilken indflydelse de som skole/ansatte har på elevers sundhedsadfærd, herunder også rygning. 80

81 10 Referenceliste 81

82 82 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

83 10 1. Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, Elever i grundskolen efter alder, herkomst, national oprindelse, køn, institutionstype og område, Dansk Efterskoleforening, Department of Health and Human Services, Reducing Tobacco Use. A Report of the Suregon General, U.S. Public Health Service, Due, P; Holstein, BE. (red.), Skolebørnsundersøgelsen 2002, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Gallup, Rygning på efterskoler Hjælp røgen ud, Undersøgelse 2, Huver, RM; Engels, RC; de Vries, H, Are anti-smoking parenting practicies related to adolescents smoking cognitions and behaviour? Health Educ Res Feb;21(1): Højholt, C, Børns udvikling og deltagelse - en teoretisk udfordring. I: Nordiske Udkast. Årg. 28, s , Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lov om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende, lov. nr. 1313, Ingholt, L, Sundhedsoplysning og subjektivitet. Et kritisk perspektiv på efterskolepigers rygning, speciale i psykologi, Roskilde Universitetscenter, Kremers, SPJ; Mudde, AN; de Vries, H, Kicking the Inition : Do adolescent Ex-smokers Differ from OtherGroups within the Initiation Continuum? Preventive Medicine 33, , Madsen, UA, Hverdagsliv og læring i efterskolen, Foreningen af Frie Ungdomsog Efterskoler, Danmarks Lærerhøjskole, Moore, L; Roberts, C; Tudor-Smith C, School smoking policies and smoking prevalence among adolescents: multilevel analysis of cross-sectional data from Wales, Tobacco Control. 2001;10;

84 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever 13. Nielsen, MK, Unge og Rygning: selvforvaltning, pædagogisk udfordring eller forbud? Et antropologisk perspektiv på rygning og pædagogisk kultur i efterskolen. I: Bibi Hølge-Hazelton (red.), Perspektiver på ungdom & krop, Center for Ungdomsforskning, Nordjyllands Amt, Evaluering af rygestop-indsatsen SMØG TIL SIDE på efterog ungdomsskoler 2001, Planlægnings- og Udviklingskontoret, Poulsen, LH; Osler, M; Due, P; Damsgaard, MT; Holstein BE, Exposure to teachers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data from Denmark, Tobacco Control Sep;11(3): Ringgaard, LW; Nielsen, GA, Unges livsstil og dagligdag 2004, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Rogers, EM., Diffusion of Innovations, fourth edition, Free Press, New York, Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler),

85 Bilag

86 86 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

87 Bilag Bilag 1: Undersøgelsesforløbet Baseline-undersøgelsen I undersøgelsen af elevernes rygevaner blev der udviklet et baseline-spørgeskema med i alt 23 spørgsmål, der blev uddelt i starten af skoleåret 2004/2005 (august/ september) til samtlige efterskoler i Nordjyllands Amt (26 skoler) og Storstrøms Amt (17 skoler). Ud af disse i alt 43 efterskoler blev to sorteret fra, da de havde svært handicappede børn og derfor svært ved at udfylde skemaerne. I hvert amt var en konsulent ansvarlig for kontakter til samtlige skoler mht. at lave aftaler om deltagelse i undersøgelsen, besøge skolerne for udfyldelse af elevernes spørgeskemaer, forklare om undersøgelsens formål til både personale og elever samt indsamle skemaer, når de var udfyldt. På den måde blev det sikret, at udfyldelse og indsamling af skemaer var sat i system, så risikoen for frafald var minimeret mest muligt, og at eleverne undervejs kunne spørge, hvis der opstod problemer i selve udfyldelsen. Ud af indskrevne elever returnerede i alt elever baseline-spørgeskemaet, dvs. en svarprocent på i alt 91.1 % (se figur 1). Followup-undersøgelsen Som opfølgning på baseline-spørgeskemaet blev et follow-up-spørgeskema med i alt 21 spørgsmål delt ud på samtlige efterskoler mod slutningen af skoleåret (april/maj). Endnu en skole faldt hér fra pga. for lav elevdeltagelse, således at undersøgelsen nu talte i alt 40 efterskoler. Det blev derfor data fra disse 40 efterskoler, som indgik i den endelige forløbsanalyse. Som i baseline-undersøgelsen blev follow-up-undersøgelsen udført med hjælp fra amtskonsulenter, som uddelte og indsamlede spørgeskemaer på samtlige skoler. I alt elever returnerede follow-up-spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på i alt 77,7 % for de indskrevne elever på undersøgelsens 40 efterskoler (se figur 1). 87

88 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Figur 1: Forløbsdiagram over undersøgelsen Antal efterskoler i deltager-amterne 43 efterskoler Deltagere i baseline-undersøgelsen 41 efterskoler 3736 indskrevne skoler Besvarelser i baseline-undersøgelsen 3405 elever (91,1 %) Deltagere i follow-up-undersøgelsen 40 efterskoler 3668 indskrevne skoler Besvarelser i follow-up-undersøgelsen 2849 elever (77,7 %) Besvarelser i forløbs-undersøgelsen 2202 elever (60 %) 88

89 Bilag Oparbejdning af forløbsgruppen Som det fremgår af figur 1, oparbejdedes i sidste fase af undersøgelsen en forløbsgruppe. Denne indbefattede elever, som alle havde udfyldt både baseline- og follow-up-spørgeskemaet og benyttet en korrekt ID-kode. På den måde kunne undersøgelsen registrere alle sammenhængende svar fra baseline- til follow-upundersøgelsen og koble dem på personniveau. Eftersom det ikke var muligt at anvende elevernes CPR-numre, fordi det krævede forældrenes tilladelse, blev det i stedet besluttet at anvende fødselsdato og de to første bogstaver i elevens fornavn som ID-kode. I alt elever udfyldte begge spørgeskemaer med korrekte ID-koder og udgjorde dermed forløbsgruppen. Dette svarede til 60 % af alle indskrevne elever på de 40 deltagende skoler. Frafaldet i oprettelsen af forløbsgruppen skyldtes ikke mindst ugyldige ID-koder hos mange elever, som umuliggjorde en matchning af skemaerne. For nærmere indsigt i forløbs-undersøgelsens frafald se bilag 2. Telefoninterviews Til afdækning af skolernes sundhedsfremme i relation til rygning blev der foretaget telefoninterviews med forstanderne fra baseline-undersøgelsens 41 efterskoler. Interviewerne ringede i skoletiden og aftalte et tidspunkt for interviews, og det lykkedes at interviewe alle efterskoleforstandere på nær en, som til gengæld godkendte svarene fra en sundhedsansat på skolen. Interviewene varede typisk minutter og blev gennemført i perioden januar-marts De fleste forstandere var positive over for undersøgelsen og stillede velvilligt op, mens nogle enkelte udtrykte sig meget kortfattet og negativt om undersøgelsen. Dette gjaldt typisk forstandere på efterskoler med en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning. Interviewet tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, der spurgte ind til to dimensioner: 1) Skolens rygepolitik og 2) skolens holdninger til rygeforebyggelse. Hver skole blev på den baggrund klassificeret ud fra Rogers diffusionsteori i seks kategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere (se kapitel 5). Herved kunne skolernes rygepolitikker og holdninger til elevernes rygning indgå som mulige forklaringer (uafhængig variabel) for, hvad der havde betydning for elevers rygestart. 89

90 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Bilag 2: Frafaldsanalyse Som det fremgik af bilag 1 var det muligt at sammenkoble baseline- og followup-spørgeskemaerne for 60 % af de indskrevne elever. Det var denne gruppe elever, der udgjorde undersøgelsens forløbsgruppe. Betydeligt flere udfyldte mindst ét spørgeskema, men faldt fra til forløbsundersøgelsen. Det vil i den sammenhæng være relevant at undersøge, om forløbsgruppen er repræsentativ for hele elevgruppen for at få en mere præcis pejling af årsager og konsekvenser for undersøgelsens frafald. Dette gøres ved at sammenligne den elevgruppe, som kun besvarede baseline-undersøgelsen med de elever, som besvarede begge spørgeskemaer (forløbsgruppen). Årsager til frafaldet Alle spørgeskemaer blev uddelt og indsamlet ved personlige besøg på samtlige 40 efterskoler (jf. bilag 1). Denne fremgangsmåde blev valgt for at få en ens indsamlingsprocedure skolerne imellem og sikre en så høj svarprocent som muligt. Andelen af elever, for hvem det var muligt at sammenkoble begge spørgeskemaer, var ikke så høj (60 %). En del skyldtes, elever som kun besvarede ét af de to spørgeskemaer pga. fravær el.lign., mens den hyppigste årsag til frafald kan tilskrives ugyldige ID-koder. En sammenkobling af baseline- og follow-up-skemaerne krævede, at eleverne i begge spørgeskemaer var i stand til at udfylde en korrekt ID-kode ud fra de forskrifter, der stod beskrevet i skemaet (fødselsdato og første to bogstaver i fornavnet). Dette viste sig at være svært, især på de efterskoler med ordblinde og socialt dårligt fungerende elever. Sammenlignes forløbsgruppen med frafaldsgruppen (jf. tabel 1) skete det mest iøjnefaldende frafald blandt de elever, som var rygere. I alt 43 % i frafaldsgruppen var rygere, mens det samme kun gjaldt for 25,1 % i forløbsgruppen. Dertil kom, at frafaldseleverne oftere var drenge, blandt de yngste elever på efterskolerne (14-15 år), havde en mor og en far, som var ryger, gik på en efterskole uden en restriktiv rygepolitik og mange som røg, troede ikke i særlig høj grad på egen evne til at kunne sige nej til cigaretter (lav self-efficacy) og så flere fordele end ulemper ved rygning (lav beslutningsbalance). Dermed peger frafaldsanalysen på, at det hyppigere var rygere, som i løbet af skoleåret faldt fra. Ligesom overrepræsentationen af risikofaktorer for rygestart i frafaldsgruppen sandsynliggør, at mange af de frafaldene elever var de elever, som senere blev rygere (jf. tabel 1). 90

91 Bilag Tabel 1: Oversigt over forløbsgruppen og frafaldsgruppen Variable Forløbsgruppen Frafaldsgruppen Alle Køn (N=2202) n=2202 (N=1203) n=1148* (N=3405) n=3350* Drenge Piger Alder 47,2 52,8 n=2201* 53,4 46,6 n=1143* 49,3 50,7 n=3344* år år Fars rygevaner 47,8 52,2 n= n= n=3405 Ryger Ikke-ryger Mors rygevaner 39,2 60,8 n= ,8 55,2 n= ,2 58,8 n=3405 Ryger ikke-ryger Rygepolitik 39,9 60,1 n= ,4 51,6 n= ,9 57,2 n=3405 Restriktiv Ikke-restriktiv Andel rygere 42,3 57,7 n= ,8 69,2 n= ,3 61,7 n= Rygevaner n=2094* 48,4 51,6 n=1125* 61,7 38,3 n=3219* Ryger Ikke-ryger Self-efficacy 25,1 74,9 n=2115* n=1141* n=3256* Høj Middel Lav Beslutningsbalance 59,9 17,6 22,5 n=2173* 47,2 18,9 33,9 n=1172* 55,4 18,1 26,5 n=3345* Høj 28,6 21,4 Middel 32,9 28 Lav 38,5 50,6 * Ikke alle elever i gruppen svarede på dette spørgsmål 26,1 31,2 42,8 91

92 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Konsekvenser af frafaldet Frafaldsgruppen adskilte sig på så essentielle variable som elevernes rygevaner og risikofaktorer for rygestart. Derfor er der grund til at tage forbehold for flere af undersøgelsens fund. Hér tænkes især på elevernes rygevaneudvikling med f.eks. 23,1 % rygere før skolestart og 25,1 % kort efter skolestart. Disse rygeforekomster lå væsentligt lavere end i baseline-undersøgelsen, der i sit spørgeskema havde 28,9 % rygere før skolestart og 31,4 % efter skolestart. Karakteristisk for baseline-skemaets målinger var, at de blev målt i samme skema og dermed uden problemer kunne sammenkobles med en høj svarprocent til følge (91,1 %). Dette skal ses i forhold til eleverne i forløbs-undersøgelsen, de elever som skulle koble begge spørgeskemaer, og som derfor fik en væsentligt lavere svarprocent (60 %). Dermed blev rygeforekomsterne i forløbs-undersøgelsen mere upræcise end dem i baseline-undersøgelsen. Med frafaldsgruppens overrepræsentation af rygere (43 %) samt mange elever i risikogruppen for rygestart medførte forløbsundersøgelsen en bias, som gør det svært at tolke den generelle rygeudvikling. Derfor skal rygeudviklingen over et helt skoleår i forløbs-undersøgelsen (23,1 % - 29,2 % rygere) samt andelen af elever, der startede med at ryge (11,5 %), tages som konservative målinger. Disse forbehold ændrer dog ikke på undersøgelsens hovedkonklusioner: Mange efterskoleelever ryger når de starter på efterskole, mange starter med at ryge i løbet af et skoleår, og der er klare sammenhænge mellem risiko for rygestart og efterskolernes rygemiljøer. Undersøgelsens repræsentativitet Ser man på repræsentativiteten i forhold til landets omkring efterskoleelever, giver et undersøgelsesdesign med efterskoler i to amter anledning til spørgsmål omkring metode. Det metodiske valg i forhold til en klyngestikprøve dvs. at have udvalgt efterskoler i regionale områder frem for en tilfældig stikprøve blandt alle landets efterskoler blev foretaget dels for at dække indsatsen i Nordjyllands Amt og dels af praktiske årsager (f.eks. i forbindelse med at minimere omkostningerne og begrænse antallet af samarbejdspartnere). Designet rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for alle landets efterskoler, eller om der er tale om for store regionale forskelle i amterne til at kunne tale om en generaliserbarhed. F.eks. viste undersøgelsen, at kun én af de 40 efterskoler var helt røgfri (2,5 %), mens statistikker fortæller, at flere efterskoler i dag er røgfri (Dansk Efterskoleforening, 2006). Et forhold der peger på, at der er relativt flere rygere på de undersøgte skoler, end det er tilfældet landsgennemsnitligt. Derudover kan man heller ikke afskrive, at amternes rygeforekomst er forskellige afhængig af hvilke typer af efterskoler der ligge i amtet. Findes der f.eks. relativt mange specialefterskoler til ordblinde eller unge med særlige behov er erfaringen, at det typisk vil påvirke rygeforekomsten negativt, ligesom der kan være regionale forskelle i amternes befolkningssammensætning. På trods af disse metodiske forbehold kan man dog argumentere for undersøgelsens valg af de to amter. Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt repræsenterer to typiske lokaliteter for efterskoler pga. deres landkommuner og dermed gode mu- 92

93 Bilag ligheder for en placering i behørig afstand fra større byer. Desuden er de i alt 43 efterskoler meget bredt repræsenteret med efterskoler der profilerer sig med så forskellige temaer som: Et kristent grundlag, fællesskab og folkelighed, forskellige idrætsdiscipliner og teater eller performance. Dvs. netop den bredde i tilbud man finder generelt i efterskolemiljøet. Derudover ligger Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt i hver sin ende af landet og rekrutterer derfor ikke de samme unge men derimod fra hver sin landsdel, hvilket gavner den geografiske spredning i undersøgelsens elevsammensætning. Derudover må man heller ikke glemme stikprøvens størrelse på i alt 40 efterskoler (ud af omkring 250 efterskoler) og elever (ud af omkring elever). Alt sammen nogle forhold, der gavner undersøgelsens repræsentativitet. 93

94 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Bilag 3: Operationalisering af skolernes sundhedsfremme I analysen af efterskolers sundhedsfremme i relation til rygning indgik i alt 40 efterskoler. Det er forsøgt at kortlægge forskelle ud fra Diffusionsmodellen om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning (jf. kapitel 5), der beskriver efterskolers tilslutning til idéen om restriktive rygepolitikker og holdninger til rygeforebyggelse. Samtlige efterskoler blev - afhængig af ledelsens svar i et telefoninterview - inddelt i seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Dette bilag beskriver de metodiske valg og selve operationaliseringen bag analysen. Analysens ti temaer De to dimensioner i diffusionsmodellen var: 1. Rygepolitikdimensionen: Afdækkede skolens opstillede rammer for rygning både blandt ansatte og elever. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten restriktiv eller ikke-restriktiv. 2. Holdningsdimensionen: Afdækkede skolernes holdninger til elevernes rygning, følelse af medansvar og strategier indenfor forebyggelse af rygestart. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten positiv eller negativ overfor rygeforebyggelse på skolen. Ad 1: For rygepolitikdimensionen bliver der spurgt ind til: 1) Placering af elevernes rygning: Foregår det kun udendørs? 2) Rygeinteraktion mellem de ansatte og eleverne: Er det forbudt, og overholdes reglen? 3) Forældrekontrol med elevernes rygning: Kræves forældretilladelse ved indskrivning, og involveres forældrene ved overtrædelse? 4) Synlighed/det sociale aspekt og komfort ved rygning: Foregår elev-rygning et sted væk fra skolen, så det ikke er synligt, eller er det et socialt mødested? 94

95 Bilag 5) Konsensus i regelsættet: Gælder udendørs rygning på alle tidspunkter og for alle (dvs. ingen undtagelser ved særlige lejligheder, f.eks. fester, udflugter og forældrearrangementer), eller må lærerne ryge indendørs? Ad 2: For holdningsdimensionen blev der spurgt ind til: 1) Placering af ansvar: Føler skolen et medansvar, hvis en elev begynder at ryge, mens han eller hun går på skolen? 2) Rygeforbud: Er skoleledelsen positiv overfor rygeforbud på skolen? 3) Rollemodeldiskussion: Skal de ansatte anse sig selv som rollemodeller for eleverne i forhold til rygning? 4) Forebyggende aktiviteter: Er skoleledelsen positiv overfor at igangsætte rygeforebyggende aktiviteter? 5) Rygereglers formål: Er de praktiske foranstaltninger etableret for at holde røgen væk, eller fungerer de som opdragende værktøjer i forhold til eleverne? Efter samtalerne med forstanderne fik hver efterskole en score alt efter, hvordan forstanderne svarede på de ti temaer med højeste score for flest positive svar. Tema 1-3 i hver dimension vurderedes at have største betydning og blev vægtet højere end de andre. Argumentationen for denne vægtning var, at disse temaer var veldokumenterede eller potentielle prædiktorer for rygestart. I forhold til rygepolitikdimensionen er det veldokumenteret, at skærpede rygeregler og øget kommunikation mellem forældre og unge om rygning begrænser risikoen for rygestart (Moore et al., 2001, Huver et al., 2006). Desuden ses en sammenhæng mellem synliggørelse af læreres rygning og elevers rygestart (Poulsen et al., 2002). Det må ligeledes formodes, at lærere og elevers rygesamvær, hvis det observeres af ikke-rygende kammerater på skolen, medfører øget risiko for rygestart. De sidste to temaer - rygningens synlighed og konsensus i rygepolitikken - blev senere i analysen afprøvet som prædiktorer for rygestart, men viste ingen indvirkning på resultatet. Hvad angår holdningsdimensionen blev der ikke fundet litteratur, der understøttede valget af dimensionens fem temaer. Hensigten var i stedet at afprøve nye hypoteser om holdningers betydning for rygestart. Derfor skete udvælgelsen af analysens tre holdningstemaer ikke på baggrund af videnskabelige referencer, men ud fra egne logiske skøn. Igen er der ikke foretaget en nærmere analyse af hvert temas betydning for elevernes rygevaner, men valgt de tre, som skønnes mest vigtige. 95

96 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Skolernes inddeling i sundhedsfremmekategorier I tabel 2 ses fordelingsnøglen af temaer for alle seks sundhedsfremmekategorier. Hver kategori har sin egen score i forhold til temaer, hvor opfinderskolerne har den højeste score og de hårde afvisere den laveste (se tabel 2). Tabel 2: Inddeling i sundhedsfremmekategorier Sundhedsfremmekategorier Rygepolitikdimensionen Holdningsdimensionen Opfinderne 5 temaer 5 temaer Frontløberne 3 temaer 3 temaer Medløberne 3 temaer 0-2 temaer Skeptikerne 0-2 temaer 3 temaer De lette afvisere 0-2 temaer 0-2 temaer De hårde afvisere 0-1 tema 0-2 temaer Hos opfinderne skulle alle ti temaer være besvaret positivt, før skolen kunne kaldes for opfinder, hvilket placerede kategorien langt foran de øvrige. Frontløberskolerne svarede positivt omkring tre temaer i forhold til hver dimension, mens medløberne kunne nøjes med nul til to positive besvarelser i forhold til holdningsdimensionen. Derudover skulle forstanderne besvare tre temaer positivt i rygepolitikdimensionen. Hos skeptikerne var det lige omvendt. De besvarede nul til to temaer positivt i forhold til rygepolitikdimensionen og tre i holdningsdimensionen. De resterende skoler var delt op i to grupper: De lette afvisere og de hårde afvisere. For de lette afvisere gjaldt det, at mellem nul og to temaer blev besvaret positivt, mens de hårde afvisere kunne nøjes med nul til et positivt tema i forhold til rygepolitikdimensionen. Besvarelserne blev indsat i nedenstående model om sundhedsfremme i relation til rygning, således at hver skole blev tildelt en kategori ud fra, om skolerne svarede positivt eller negativt omkring de udvalgte temaer. Som det fremgår af figur 1, svarede opfinderne positivt på spørgsmål om såvel rygepolitik og holdninger til rygeforebyggelse, mens de lette afvisere/de hårde afvisere scorede negativet på begge dimensioner. Dermed var de lette afvisere/de hårde afvisere den diametrale modsætning til opfinder/frontløber gruppen. Det samme modsatrettede forhold gjorde sig gældende for hhv. medløberne og skeptikerne. Se figur 1. 96

97 Bilag Figur 1: Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning Restriktiv rygepolitik MEDLØBERNE OPFINDERNE/ FRONTLØBERNE Negativ overfor rygeforebyggelse Rygepolitik: + Holdninger: - DE LETTE AFVISERE DE HÅRDE AFVISERE Rygepolitik: + Holdninger: + SKEPTIKERE Positiv overfor rygeforebyggelse Rygepolitik: - Holdninger: - Rygepolitik: - Holdninger: + Ikke-restriktiv rygepolitik 97

98 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Bilag 4: Rensning af data og omkodning Rensning af data I indlæsning og verificering af data er der foregået en omfattende rensning af data. Samtlige variable er blevet renset for outliers de steder, hvor der forekom ulogiske besvarelser. F.eks. blev besvarelser fra ikke-rygere om dagligt cigaretforbrug kendt ugyldige, ligesom en elev ikke kunne gå fra at være 14 til 17 år på et skoleår. Den mest omfattende rensning i besvarelserne angik dog rygevariablen. Eleverne blev bedt om at svare på spørgsmål omkring deres rygevaner både før, ved starten og ved afslutningen på efterskoleåret, for at muliggøre registreringen af overgang fra f.eks. eksperimenterende til regelmæssig ryger. I den sammenhæng har det været vigtigt at kunne følge elevens rygeudvikling vel og mærke i en rækkefølge, der forekommer logisk (f.eks. vil det være umuligt for en regelmæssig ryger at udvikle sig til en aldrig ryger i en senere måling). Derudover har det været et omfattende arbejde i at få renset ID-koderne for fejl, så de senere kunne matches. Omkodning Fire variable blev i analysen omkodet ud fra nedenstående beskrivelser. Rygestatus Eleven angav sin rygestatus før og efter skolestart (baseline-undersøgelsen) samt ved skoleafslutningen (follow-up-undersøgelsen). Der var i alt ni svarkategorier til disse spørgsmål, som til forløbsanalysen blev omkodet til i alt fem mulige svarkategorier: Aldrig-rygere, afprøvere, eksperimenterende rygere, regelmæssige rygere, tidligere rygere/smårygere (1. omkodning). Denne omkodning blev baseret på lignende undersøgelser (Kremers 2001). Til analysen af elevers risiko for rygestart blev undersøgelsens fem rygestatuskategorier igen omkodet til to kategorier: Rygere (regelmæssige rygere) og ikke-rygere (aldrig-rygere, afprøvere, eksperimenterende, tidligere rygere/smårygere). Således blev der opstillet en binær rygevariabelmodel med kun disse to mulige udfaldstyper (2. omkodning). Hvis en elev bevægede sig fra ikke-ryger til ryger blev bevægelsen klassificeret som rygestart. 98

99 Bilag Tabel 3: Hvordan er dine rygevaner med cigaretter? Svarkategorier i spørgeskemaet Kategorier i 1. omkodning Kategorier i 2. omkodning - Jeg ryger hver dag - Regelmæssig ryger - Ryger - Jeg ryger mindst én gang om ugen - Jeg har aldrig prøvet at ryge en cigaret ikke et enkelt sug - Aldrig ryger - Ikke-ryger - Jeg har prøvet at ryge et par gange - Afprøver - Jeg har prøvet at ryge en gang imellem - Eksperimenterende - Jeg ryger men sjældnere end hver uge - Jeg er holdt op efter at have røget mindre end én gang om ugen - Tidligere ryger/tidligere småryger - Jeg er holdt efter at have røget mindst én gang om ugen - Jeg er holdt op efter at have røget dagligt Self-efficacy Eleverne skulle besvare 12 spørgsmål om troen på at kunne sige nej til cigaretter og fik på den baggrund en score efter nedenstående pointtabel (tabel 4). 99

100 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Tabel 4: Omkodning af self-efficacy Tror du, at du kan lade være med at ryge? (12 eksempler listes op f.eks. hvis en ven byder dig en cigaret ) Helt sikkert (7 point) Sikkert (6 point) Muligvis (5 point) Ved ikke (4 point) Muligvis ikke (3 point) Sikkert ikke (2 point) Helt sikkert ikke (1 point) Sammenlagt kunne respondenterne få point. Ud fra besvarelserne i baseline-undersøgelsen blev hver elev placeret på et af tre niveauer: Høj self-efficacy (84-72 point), middel self-efficacy (71-48 point) eller lav self-efficacy (47-12 point). Beslutningsbalance I spørgeskemaerne skulle eleverne besvare 20 spørgsmål om fordele og ulemper ved rygning. Hver besvarelse gav point, minus et point for hver fordel ved rygning og plus et point for hver ulempe ved rygning. På den baggrund kunne eleverne placeres på et af tre niveauer: Høj beslutningsbalance (de øverste 33 %), middel beslutningsbalance (de mellemste 33 %) eller lav beslutningsbalance (de laveste 33 %). Viden om rygning For at teste elevernes viden om tobak skulle de besvare ti spørgsmål, hvor hvert korrekt svar gav et point. Ud fra besvarelserne i baseline-undersøgelsen blev eleven placeret på et af tre niveauer: Høj viden (de øverste 33 %), middel viden (de mellemste 33 %) eller lav viden (de laveste 33 %). Konfoundere I analysen blev der fundet konfoundere dvs. variable, der kan ændre (øge eller mindske) eventuelle sammenhænge. Disse konfoundere indgik i undersøgelsens spørgeskemaer til eleverne og blev indkredset ud fra statistiske analyser af datasættet. Som det fremgår af tabel 5, blev der i analysen fundet i alt seks konfoundere. 100

101 Bilag Tabel 5: Signifikante konfoundere for analyse af rygestart Potentielle konfoundere Køn Alder Forældres uddannelse Familiemønster Forældres rygevaner Venners rygevaner Vandpiberygning Self-efficacy Beslutningsbalance Viden om rygning Oplever lærer-elev rygesamvær Skolens rygepolitik Andel rygere på skolen Antal år på efterskole Signifikante konfoundere * * * * * * 101

102 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever Bilag 5: Interviewguide til efterskoleledere Baggrundsviden Type skole o Hvad er skolens grundholdning/ideologi, og hvordan kommer det til udtryk? o Har I en speciel målgruppe af elever (f.eks. læsesvage eller socialt belastede)? Skolen i tal o Hvor lang tid har skolen eksisteret? o Hvor mange elever er der på skolen? o Hvilke klassetrin er der på skolen? o Hvor stor en andel af eleverne ryger, efter din vurdering? Intro Har I en rygepolitik? o Hvad går den ud på? Rygeregler for elever Regler for tid og sted o Er der områder på skolen (ude og inde), hvor elever gerne må ryge? o Er det aflukkede rum? o Er det synligt (dvs. er det noget, man bemærker)? o Må der ryges på værelserne? o Må der ryges ved specielle fællesarrangementer (fester, udflugt, lejrskole)? o Er der tidsmæssige regler for rygning? Forældretilladelse o Er der krav om forældretilladelse ved rygning? o Er der sanktioner ved overtrædelse? Rygning ved indskrivning o Indgår elevens rygestatus som overvejelse/emne ved indskrivning på skolen? Rygeregler for lærere Er lærerne dækket af samme rygepolitik som eleverne? o Hvad går det ud på? Regler for tid og sted o Er der områder på skolen, hvor lærerne må ryge? o Er det aflukkede rum? o Er det synligt (for eleverne)? 102

103 Bilag o Er der tidsmæssig begrænsning for lærernes rygning?` o Gælder skolens regler også ved specielle lejligheder (fester, udflugt, lejrskole)? Lærerne som rollemodeller o Hvor mange lærere ryger? o Ryger lærerne sammen med eleverne i nogle sammenhænge er det tilladt? o Er lærerne rollemodeller for eleverne også i forhold til rygning? o Er der sanktioner for lærerne, hvis de overtræder gældende rygeregler? o Indgår forbud mod lærernes synlige rygning i jeres overvejelser (sådan at det kommer op på de øvrige grundskolers niveau)? Holdning til rammerne for elevernes rygning Rygepolitikken som pædagogisk/opdragelses redskab o Hvilken funktion har jeres rygepolitik hvad er formålet? (opdragelse eller praktisk redskab) o Har efterskolen et ansvar for elevers rygning eller er det kun forældrene? o Indgår oplysning og viden om forebyggelse indenfor andre sundhedstemaer som dårlig kost, hash, alkohol mv. i skolens tilbud til eleverne? o Er disse sundhedstemaer vigtigere for de unges sundhed end rygning? Proces arbejdes der aktivt med rygepolitik Nu frem til i dag o Har rygepolitikken forandret sig de seneste år? o Hvordan? Og hvad er årsagen? o Har der foregået rygeforebyggende aktiviteter på skolen? Hvis ja, hvilke? o Ønskes rygeforebyggende aktiviteter? o Kun Nordjylland: Jeg kan se, at I har tilmeldt jer Smøg til side.... Hvilken betydning har det haft i den sammenhæng/ hvordan er det gået? Fremtid intentioner o Har skolen intention om opstramning af rygeregler, evt. forbud? o Tror du, at et forbud vil have en gavnlig effekt? o Vil I indføre et evt. rygeforbud? Skoleleders rygning Egne rygevaner o Nu vi har talt om skolen, eleverne og lærerne hvordan er dine rygevaner? 103

104 104 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

105 Bilag 105

106 106 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

107 Bilag 107

108 108 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

109 Bilag 109

110 110 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

111 Bilag 111

112 112 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

113 Bilag 113

114 114 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

115 Bilag 115

116 116 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

117 Bilag 117

118 118 Risiko for rygestart blandt efterskoleelever

119 Bilag 119