IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI
|
|
|
- Thomas Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI 1
2 Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune. Hvorfor Røgfri arbejdstid? Røgfri arbejdstid betyder, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Reglerne gælder hele arbejdstiden, og dermed også når medarbejderen er ude til møde eller på vej fra et møde til et andet. Røgfri arbejdstid er en effektiv metode til at forebygge rygestart, fremme rygestop og samtidig sikre et sundere arbejdsmiljø for alle ansatte. Hjerteforeningen anbefaler det mest restriktive regelsæt, der helt udelukker rygning i arbejdstiden. Nogle kommuner har valgt at muliggøre rygning i selvbetalte pauser. I skal dog være opmærksomme på, at man med disse undtagelser ikke opnår samme fordele, som ved de restriktive regler. 2
3 Fordele ved Røgfri arbejdstid Der findes mange fordele ved at implementere Røgfri arbejdstid. Nogle af fordelene er følgende: Restriktive rygeregler har potentiale til at ændre den sociale norm omkring rygning blandt ansatte, og borgere der kommer i kontakt med ansatte. Tiltaget kan bruges til at støtte ansatte der har et ønske om at stoppe med at ryge, ved at minimere de daglige fristelser. Røgfri arbejdstid fjerner muligheden for, at de ansatte danner rygekliker, og kan bidrage til at fremme en bedre pausekultur på arbejdspladsen, hvor fællesskabet styrkes og pauserne holdes samtidig. Ansatte beskyttes mod indefra og udefra kommende tobaksrøg, og mod de partikler der bæres med ind på tøjet ved udendørs rygning. Det kan skabe muligheder for at forandre de ansattes rygeadfærd, og har potentiale til at mindske prævalensen og tobaksforbruget hos de rygende medarbejdere. Det støtter nye ansatte og unge i ikke at begynde med at ryge på arbejdspladsen, for at blive en del af fællesskabet. Det kan styrke de enkelte medarbejderes image som rollemodeller og sundheds-autoriteter, over for kunder og borgere. Det afgøres af arbejdspladsens kultur, hvilke argumenter der vil veje tungere end andre, når beslutningen skal formidles og implementeringen skal indføres. 3
4 Hvordan kan Røgfri arbejdstid indføres? For at sikre den gode proces, når Røgfri arbejdstid skal indføres, er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvilke muligheder og barrierer der kan være i forbindelse med tiltaget. Baseret på forskellige erfaringer, som Hjerteforeningen har indsamlet fra de kommuner der allerede har indført Røgfri arbejdstid, er her opstillet en række overvejelser I bør gøre jer i processen: BESLUTNINGSFASEN Inden I beslutter jer, er det hensigtsmæssigt at kvalificere jeres viden om emnet. Indhent gerne erfaringer og gode råd fra andre kommuner eller arbejdspladser, der har været igennem processen. Hjerteforeningen har fx samlet erfaringer i en rapport som fra slutningen af 2017 kan findes på Det er en kommunal ledelsesbeslutning hvorvidt Røgfri arbejdstid skal indføres. Vurder på baggrund af kontekst og kommunal tradition, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at træffe beslutningen. Kan der ikke opnås enighed i HovedMed, kan det fx være en fordel hvis direktionen beslutter det. Træf dog beslutningen og vær tydelig omkring hvorfor. Inddrag derefter medstrukturen i selve implementeringsprocessen. Inden beslutningen træffes, er det en god ide at inddrage politikerne og sikre deres opbakning, så I ikke risikerer pludselig modstand derfra. Klæd dem på, så de bakker op om beslutningen og kan svare eventuelle pressehenvendelser på en fornuftig måde. Lederen på den enkelte arbejdsplads er ansvarlig for, at rygepolitikken bliver overholdt af de ansatte, og erfaringer viser, at en succesfuld implementering i høj grad afhænger af opbakning og støtte fra de lokale ledere. Så sørg for at klæd dem godt på, inden de nye regler træder i kraft. Erfaringer fra kommuner viser, at beslutningen er nemmere at træffe, hvis man i forvejen har haft fokus på øvrige sundhedsindsatser. Er de ansatte fx allerede vandt til en rygepolitik, hvor de kun må ryge i deres selvbetalte pauser, eller uden for matriklen, kan det være nemmere for dem at tilpasse sig den reviderede rygepolitik. Det kan derfor for nogle være en løsning at indføre Røgfri arbejdstid i etaper, særligt hvis alternativet er at rygepolitikken slet ikke bliver revideret. UDFØRELSESFASEN Når beslutningen er truffet, er det en god idé at planlægge implementeringen grundigt, da det kan bidrage til at mindske de barrierer der kan opstå. Følgende punkter anbefales: Anerkend de ansattes udfordringer og frustrationer, og sørg for at de bliver 4
5 orienteret om de nye regler om Røgfri arbejdstid. Sørg for at nå ud i yderste led med information til alle medarbejdere. Fortæl gerne, hvorfor I har valgt at indføre Røgfri arbejdstid, og hvordan det er blevet besluttet. Fortæl, om de muligheder de ansatte har for at få hjælp til rygestop. På nogle arbejdspladser kan det være en fordel at kortlægge rygekulturen ved fx at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, der kan kortlægge antal rygere, rygevaner tidsforbrug og rygesteder, gener for de andre ansatte og den generelle holdning til rygning. Meld beslutningen ud i god tid, da det giver medarbejderne mulighed for at vænne sig til de nye regler. Har medarbejderne mulighed for at forberede sig mentalt på forandringen, kan det også hjælpe dem til at komme nemmere igennem processen. Sørg for at involvere medarbejderne bedst muligt. Hav fokus på de gode argumenter, når beslutningen skal meldes ud, og opfordre gerne ikke-rygerne til at støtte rygerne igennem implementeringen det kan også styrke fællesskabet. Find evt. en ankerperson på arbejdspladsen som kan motivere og gå foran mht. rygestop. Find ud af, hvilke støttemuligheder, der er behov og interesse for, og vær klar. Tænk fremad, og husk at informere om, at I har Røgfri arbejdstid, når I søger nye medarbejdere. Når Røgfri arbejdstid er indført, er det vigtigt at huske på, at det er en regel der ligestilles med de andre regler. Erfaringer fortæller, at utilfredshed og frustrationer ofte lægger sig, når først Røgfri arbejdstid er implementeret og hverdagen fortsætter som før. 5
6 Information til medarbejderne Når beslutningen omkring implementeringen er truffet, er det vigtigt at melde ud til medarbejderne, så de kan forberede sig på de nye tiltag. Inddrag gerne kommunikationsafdelingen tidligt i processen, så de kan hjælpe med at formidle ændringerne ud på en hensigtsmæssig måde og via de rigtige kanaler. Forskellige kommunikationsstrategier kan tages i brug såsom: SKRIFTLIGT MATERIALE Begrundelsen for hvorfor I har valgt at indføre Røgfri arbejdstid, og hvordan det er blevet besluttet. Selve rygepolitikken samt FAQ skal være tilgængelig for medarbejderne. Evt. en vejledning til medarbejderne der kan fungere som inspirationsmateriale, og som indeholder oplysninger om metoder, gode råd mv. om procedurer og processer i forbindelse med implementeringen. Plakater og skiltning med synlig dato for, hvornår Røgfri arbejdstid effektueres. Derpå informeres ikke kun de ansatte, men samtidig også borgere, kunder og eksterne leverandører om de nye rygeregler. Tilbud om hjælp til rygestop Det er vigtigt at huske på, at formålet med Røgfri arbejdstid ikke er at afskaffe pauser eller at få de ansatte til at stoppe med at ryge i deres fritid. Det er dog en fordel, hvis arbejdspladsen har mulighed for at tilbyde de ansatte hjælp til rygestop. Gør medarbejderne opmærksomme på, at der er hjælp at hente, til dem der ønsker et komplet rygestop. Flere vælger at tilbyde medarbejderne rygestopkurser i kommunen eller får arrangeret, at der kan holdes rygestopkurser på de enkelte arbejdspladser. Nogle arbejdspladser betaler et beløb til de rygende medarbejdere, så de kan gøre brug af alternative rygestopstilbud. Medarbejderne kan med fordel benytte sig af hjælp fra Stoplinien, ved at kontakte dem på: De kan også få hjælp via app en e-kvit, der er et program til alle, der ønsker at blive røgfri eller blot vil vide mere om egen rygning. E-kvit-app en kan hentes i Microsoft Store, App Store eller på Google Play. Nogle ansatte kan måske være bange for at tage på i vægt efter et rygestop. Nikotin påvirker sultfornemmelsen og stofskiftet, og derfor også forbrændingen. Der er derfor risiko for, at man tager mellem 3-6 kg på efter et rygestop. Til de medarbejdere der er nervøse for denne vægtøgning, kan der evt. tilbydes kostvejledning. 6
7 Ny rygepolitik Hjerteforeningen anbefaler en klart formuleret rygepolitik, uden undtagelser. Rygepolitikken skal ikke være alt for detaljeret, og der kan evt. suppleres med en FAQ til de ansatte og lederne, for at underbygge politikken. Flere arbejdspladser indfører Røgfri arbejdstid med en række undtagelser for at imødekomme rygernes behov. Der kan fx være mulighed for at ryge i flextid eller selvbetalte pauser. Vælger man en rygepolitik med disse undtagelser, skal man være opmærksom på, at man risikerer at fastholde rygekulturen på arbejdspladsen, og derved ikke opnår de fulde gevinster ved Røgfri arbejdstid. Det kan dog være en måde hvorpå man opnår nogle ændringer frem for intet. Dog kan der opstå uhensigtsmæssige episoder. Et eksempel hentet fra en kommunes materiale kan ses i nedenstående case: Et andet eksempel kan ses her: Pointen med eksemplerne er, at illustrere hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser en ufuldstændig version af Røgfri arbejdstid kan have. Dermed ikke sagt, at en kompromisløsning ikke kan være bedste alternativ, og for nogle det første skridt hen mod fuldstændig Røgfri arbejdstid. Y kommune har indført Røgfri arbejdstid med mulighed for at flekse ud for at holde selvbetalt rygepause. En medarbejder flekser ud midt på dagen for at holde rygepause på Rådhusets P-plads. På P-pladsen bliver medarbejderen kørt ned og efterfølgende pågår der en tvist mellem kommunens medarbejderforsikring og medarbejderens private forsikring. X kommune har røgfri arbejdstid og røgfri matrikel. Man vil gerne afskaffe synlig rygning. Dog har ansatte på Rådhuset mulighed for at flekse ud for at holde selvbetalt rygepause uden for matriklen. Ordningen breder sig, så decentrale afdelinger og institutioner og ansatte, uden fleks ordning, laver kollektive aftaler med lokale ledelser og kan holde rygepause mod at blive ½ time ekstra på arbejde. Den synlige rygning, man ville afskaffe, er meget synlig. 7
8 E-CIGARETTER Vi anbefaler, at e-cigaretter sidestilles med tobak: E-cigaretter er en ny måde at ryge på. Ved at sidestille e-cigaretter med tobak, undgår man, at én rygekultur erstattes med en anden. Røgfri arbejdstid bør også omfatte e-cigaretter, så medarbejderne beskyttes mod partikler og kemikalier fra e-cigaretter i deres arbejdsmiljø. Ved at sidestille e-cigaretter med anden rygning undgår man også, at folk fejlagtigt tror, at rygning er tilladt, fordi det kan være svært at se forskel på e-rygning og cigaretrygning. Der er desuden usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter, både med og uden nikotin. Dog peger forskning på, at væsken i e-cigaretter indeholder kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer. 8
9 Hvordan skal modstand håndteres? Forandringer skaber ofte modstand. Hvis I er forberedte, og er klar over, hvorfor Røgfri arbejdstid indføres, kan I minimere eventuel modstand. Det er samtidig vigtigt, at være forberedt på, hvordan forskellige reaktioner og fortvivlelse kan håndteres. Spørgsmål kunne lyde: Bliver søde sager også snart forbudt?. Til et sådan spørgsmål kan der fx svares, at rygning er en privat sag, ligesom at drikke alkohol, som jo på mange arbejdspladser, heller ikke er tilladt i arbejdstiden længere. Medarbejderne kan også frygte tanken ved nul cigaretter i otte timer. Det kan sandsynligvis forhindres gennem dialog og information, så medarbejderne bedst muligt forberedes på forandringen. Ligeledes er det vigtigt, at melde forandringer ud i god tid, så medarbejderne kan forberede sig på implementeringen. Det vil være en god idé at være bekendt med kommunalbestyrelsens og sundhedsudvalgets holdninger, så man er forberedt på mulig modstand eller opbakning herfra. Inddrag derfor politikerne, og sørg for at have deres opbakning. 9
10 Overtrædelse Overtrædelse af Røgfri arbejdstid ligestilles med andre overtrædelser, og vil blive håndteret på samme vis. Som andre overtrædelser, kan der medføres påtale i første omgang, herefter en samtale. I yderste konsekvens kan det få ansættelsesretlige konsekvenser på lige vilkår med overtrædelse af andre regler. Det er den lokale leders ansvar at håndhæve rygereglerne på den enkelte arbejdsplads. En formulering af konsekvenserne ved overtrædelse, er hensigtsmæssigt at have med i rygepolitikken og FAQ en. Evaluering af Røgfri arbejdstid Efter et halvt til et helt år kan der evalueres. Følg op på de mål, som I har sat jer. Sørg for, at der er åbenhed om fordele og ulemper ved ordningen. Hvordan er implementeringen gået? Efterleves tiltaget, og bliver de nye regler håndhævet? Hvis ikke dette er gjort, må ledelsen foretage eventuelle ændringer. Sørg for at minde de lokale ledere om, at kommunen har Røgfri arbejdstid, fx gennem nyt informationsmateriale eller små medarbejderhistorier fra hverdagen. 10
11 11
12 12
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold Hvad er røgfri arbejdstid?... 1 Hvem har bestemt, at Ishøj Kommune skal være røgfri?... 1 Hvorfor skal Ishøj Kommune være røgfri?... 1 Hvornår
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 18. juni 2019 Side 1. Mødedato: 18. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødested: 469 Rådhuset - Røgfri arbejdstid - Opfølgning på mødet med
Røgfri arbejdstid. Erfaringer fra Middelfart kommune
Røgfri arbejdstid Erfaringer fra Middelfart kommune 1 Røgfri arbejdsplads i Middelfart Hvorfor gjorde vi det? Hvordan gjorde vi? Har det givet udfordringer? Gode råd til andre 2 Hvorfor? - baggrunden Medarbejdernes
Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev
Notat. Retningslinjer for rygning
Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den
Rygning på arbejdspladsen
Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse
På vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget
Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige
Røgfri arbejdstid i det private*
INDSIGTSPRÆSENTATION Røgfri arbejdstid i det private* *Indsigter om barrierer og potentialer i forbindelse med at fremme røgfri arbejdstid på private arbejdspladser November 1 2018 / Pernille Have / [email protected]
Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer
Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til
SAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Bemærkninger fra MED-systemet vedr. udkast til ny fælles rygepolitik
Bemærkninger fra MED-systemet vedr. udkast til ny fælles rygepolitik Hovedudvalgets bemærkninger vedr. forslag til en ny rygepolitik...2 Sammenfatning...3 SSA... 6 SSA Område-MED...6 Enheden for Visitation...6
Fremtidens rygeregler regeringens forslag
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning
Rygepolitik i Socialforvaltningen
Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune Hvordan arbejder vi hen imod Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune? Denne guide er
FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Rygeregler på efterskoler
Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne
Dilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse [email protected] ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Uddannelsesdag. for arbejdsmiljøorganisationen sikker adfærd i færdslen
Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg Uddannelsesdag for arbejdsmiljøorganisationen sikker adfærd i færdslen Program Kl. 09.00 Velkomst og morgenkaffe v/fabrikschef (ledelse) Kl. 09.10 Præsentation af styregruppen,
stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-
TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3
Gode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN
Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken
Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange
Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid og beboernes rygning på tre plejecentre
Evalueringsrapport Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen Kræftens Bekæmpelse Rens luften på plejehjemmet Røgfri arbejdstid og beboernes rygning på tre plejecentre Symbol på ren luft Kræftens Bekæmpelses
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Indstilling. Røgfrit miljø i Århus Kommunes bygninger. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 14. oktober 2005.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume På Byrådets møde den 17. november 2004 blev det
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.
Håndtering af rygning på væresteder
Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen
