Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Transkript

1 Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs Forebyggelse & Dokumentation

2 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Kræftens Bekæmpelse Projekt Børn, Unge & Rygning

3 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen, Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs Redigering: Sunniva L. Bakke Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2012 Forebyggelses- og dokumentationsafd. Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden København Ø Telefon Rapporten kan downloades gratis på Copyright 2012 Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes. Rapporten er støttet af midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Tips- og Lotto-midler

4 Indhold Forord 5 Resumé 9 Baggrund 13 Efterskolernes forebyggende indsatser 16 Social ulighed 16 Behov for nye forebyggelsesmetoder 17 Undersøgelsens formål 19 Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier 21 Forskningsspørgsmål og hypoteser 21 Materiale og metode 23 Undersøgelsesforløb og design 25 Registrering af elevernes rygning 26 Statistiske analyser 27 Elevernes baggrund 31 Hovedresultater 33 Demografi 33 Rygevaner 35 Rygestop 37 Personlige kompetencer 38 Forældrerelaterede forhold 40 Skolernes rygemiljøer 43 Hovedresultater 45 Skolen som røgfri skole 45 Overholdelse af rygereglerne 46 Rygesamværet på skolen 47 Den synlige elevrygning 48 Den synlige lærer-elevrygning 49 Rygeforbuddets betydning for rygestart 51 Hovedresultater 53 Analysen 53 Rygestart de første 6-8 uger 54 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 54

5 Determinanter for rygestart de første 6-8 uger 56 Rygestart i løbet af skoleåret 58 Rygepolitikkens indflydelse gennem hele skoleåret 59 Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret 60 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 65 Hovedresultater 67 Analysen 67 Rygereduktion de første 6-8 uger 68 Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger 68 Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger 69 Rygereduktion i løbet af skoleåret 73 Rygepolitikkens indflydelse hele skoleåret 73 Determinanter for rygereduktion hele skoleåret 75 Successkolerne 79 Hovedresultater 81 Successkolerne 81 Rygepolitikkens indflydelse på succes 82 Årsagerne til succes 83 Konklusion 87 Perspektivering 95 Referenceliste 99 Bilag 103 Bilag 1 Undersøgelsesforløbet 105 Bilag 2 Frafaldsanalyse 114 Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse 118 Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion 125 Bilag 5 Spørgeskema om efterskolers rygepolitik 127 Bilag 6 Baselinespørgeskema 136 Bilag 7 Follow-up spørgeskema 154 4

6 Forord

7 6 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

8 Forord Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner blandt danske efterskoleelever i skoleåret Omkring halvdelen af eleverne gik på en røgfri efterskole, den anden halvdel på en skole, hvor rygning var tilladt på skolens område. Rapporten sammenligner de to elevgruppers baggrund, deres oplevelser af skolernes rygemiljøer, overholdelse/brud på rygeregler samt elevernes udvikling i rygestatus fra starten til slutningen af et skoleår. Hensigten med rapporten er at opkvalificere tobaksforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden om rygemiljøets betydning, konkrete anbefalinger til sundhedsfremmende tiltag og ikke mindst holdbare rygepolitikker. Det gælder overfor efterskoler, men også de mange andre aktører (politikere, interesseorganisationer, forældre, kommuner mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på skolernes daglige arbejde med børn og unge. Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Statistikerne Ida Marie Castberg og Anne Mette Tranberg Kejs har foretaget de statistiske analyser, mens Niels Christensen har været ansvarlig for oparbejdelsen af data. Mange tak for det gode samarbejde til de 53 efterskoler, som har deltaget i undersøgelsen fra september 2010 til maj/juni ikke mindst de mange kontaktpersoner på deltagerskolerne, som har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med distribuering og indhentning af spørgeskemaer blandt eleverne. Endelig en stor tak til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for økonomisk støtte i form af midler fra Tips- og Lottopuljen og Efterskoleforeningen for et positivt samarbejde under hele processen. Per Kim Nielsen, august 2012 Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen 7

10 Resumé

12 Resumé Rapporten Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion peger på markante forskelle i elevers rygevaneudvikling, afhængigt af om de gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt (ikke-forbudsskole) eller ikke tilladt (forbudsskoler). Risikoen for at blive dagligryger var størst på ikkeforbudsskoler, mens sandsynligheden for at stoppe med at ryge dagligt var størst på forbudsskoler. Det gjaldt både i de første 6-8 uger af efterskoleopholdet og i løbet af hele skoleåret. Forskellen faldt dog i løbet af skoleåret. Der var også forskelle, når man sammenlignede elevgrupperne på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Elever, der startede på ikke-forbudsskoler var oftere rygere, havde et højere cigaretforbrug, og havde færre personlige ressourcer i forhold til at kunne sige nej til at ryge og var mindre afklaret i forhold til ikke at ville ryge om to år. Flere elever fra ikke-forbudsskoler havde desuden forældre med lavere social position, boede højst med én af deres biologiske forældre, deres far/mor var oftere rygere, og færre elever mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de var ryger om to år. Dertil kom, at dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne hyppigere røg sammen med deres forældre, og de havde nemmere adgang til cigaretter, fordi forældrene ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem. Der var desuden store forskelle i rygemiljøet, afhængigt af om eleven gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Som forventet opfattede flere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes i en forbudsarena, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge. Derudover peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på skolerne, afhængigt af om de gik på en forbudsskole eller ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge, se lærere ryge eller se lærere ryge med andre elever. Dog så man ikke en tydelig forskel i dagligrygernes rygesamvær niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dermed så man en udbredt smug-rygning finde sted på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område, hvilket signalerer et behov for mere håndhævelse på denne skoletype. Det var ikke mindst, at se andre elever ryge og at ryge sammen med andre elever, der havde betydning for elevernes rygevaneudvikling. Så man på de ansattes rygning med eleverne havde denne faktor også en vis effekt, men tilsyneladende kun på forbudsskoler. Mht. skolernes rygepolitik var der også en direkte betydning af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele 11

13 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifikant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Antallet af rygere på skolen havde også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Sidstnævnte fund indikerer, at det vil blive en stor udfordring for ikke-forbudsskoler med mange rygere at blive en forbudsskole. Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde stor indflydelse, ligesom afholdelse af rygestopkurser havde en positiv effekt på at reducere det samlede antal rygere på skolen. Derfor er det vigtigt, at efterskoler tænker mere bredt i forhold til at igangsætte tobaksforebyggende indsatser. Dels med rygepolitikker, der reducerer rygningens synlighed, og dels rygestopkurser suppleret med systematiske forebyggelsesprogrammer overfor ikke-rygerne, der kompetenceudvikler dem til bedre at kunne sige fra samt indgå i nye fællesskaber uden at det involverer rygning. Endelig lægger undersøgelsen op til mere forældreinvolvering hos efterskolerne, så forældre ikke længere køber cigaretter til deres barn, ligesom de rygende elever har behov for forældres eksplicitte opbakning i bestræbelserne på et røgfrit liv. 12

14 1 Baggrund

16 1 Baggrund 1 De danske efterskoler har i de senere år været meget udskældte for at udklække rygere. På den baggrund gennemførte Kræftens Bekæmpelse i skoleåret en undersøgelse af risikoen for rygestart på efterskoler. Undersøgelsen bekræftede, at der var en overhyppighed i antallet af elever, der startede med at ryge, mens de gik på efterskole sammenlignet med, hvad der var normalt for aldersgruppen (7). Dette kunne bl.a. tilskrives rygemiljøet på efterskoler med en høj koncentration af rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever (Ibid.). Dengang røg næsten hver tredje efterskoleelev regelmæssigt (dvs. ugentligt eller dagligt) og eleverne måtte typisk gerne ryge på skolens område. Kun på én af de 40 undersøgte efterskoler var det forbudt at ryge i skoletiden. På den måde var rygning en både tilladt og accepteret adfærd på de fleste efterskoler. Rygning var meget synligt og kunne observeres af de fleste elever, inklusiv ikke-rygerne. Undersøgelser viser, at rygning netop i de nære, sociale miljøer (fx blandt venner, forældre) kan inspirere unge til rygestart (2). Sådanne fund læner sig kraftigt op ad den socialkognitive teoritænkning, der hævder, at børn og unge lærer ved at observere andres adfærd i nærmiljøet, ikke mindst hvis de fungerer som rollemodeller, fordi de tillægges særlige, positive værdier (1). På en efterskole vil det typisk dreje sig om lærere og elever med en høj status, fx hvis eleverne er lidt ældre end de andre eller måske demonstrerer større risikovillighed/modenhed fx ved at ryge. Lærerne har høj status qua deres rolle som autoritet og fortrolig voksen, hvilket formentlig forstærkes yderligere på en døgninstitution som en efterskole pga. forældrenes fravær. I følge den social-kognitive teori vil observationer af praktiske færdigheder, fx hvordan man tænder en cigaret, inhalerer mv., indlejres hos de unge, hvilket øger troen på selv at kunne ryge, hvis en ikke-ryger senere vil blive det tilbudt. Endelig kan deltagelsen i et rygerfællesskab blive vurderet som en gevinst for den enkelte, især på efterskoler, da graden af deltagelse i skolens fællesskaber måler elevens succes som elev (6). Dette gælder ikke mindst i de første uger, hvor de nye elever skal lære skolen, lærerne og deres nye skolekammerater at kende. Hele grundidéen om denne observationslæring (på engelsk: modelling ), hvor man reproducerer andres adfærd, er især gældende for ressourcesvage/udsatte børn (1). Men måske er det ikke kun rygestart, der kan indlæres ved hjælp af observationer i et nærmiljø som på en efterskole. Tilsvarende kan man forestille sig, at de elever som allerede ryger, lader sig påvirke af, hvad de ser og oplever på skolen. Det kunne være den dagligryger, som gentagne gange ryger sammen med lærere eller som i rygeskuret får skabt kontakt til elever med høj social status på skolen. Hvis det er tilfældet, kan et udbredt rygemiljø måske også være med til at fastholde dagligrygerne i deres daglige forbrug? 15

17 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Efterskolernes forebyggende indsatser Inden for de senere år har flere efterskoler iværksat en målrettet indsats for at reducere andelen af rygere på skolen. Næsten hver anden efterskole tilbyder rygestopkurser til sine elever (10). Et andet sundhedsfremmende initiativ er udbredelsen af røgfrie miljøer. Efterskoler har lige siden de første rygeregler blev indført på folkeskoler, herunder rygeforbud for elever på skolens område, været undtaget fra disse generelle regler, da efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner også fungerer som bolig for de unge, og derfor også er at betragte som elevernes private hjem. Således har det helt frem til august 2012 været tilladt for elever på efterskoler at ryge på skolens område 1. Forskellen i rygeregler har imidlertid ikke afholdt efterskoler fra, på eget initiativ, at indføre flere rygerestriktioner end loven pålægger dem. En opgørelse fra 2010 fastslog således, at cirka hver fjerde efterskole (22 %) forbød både elever og lærere at ryge i skoletiden, mens mere end hver tredje havde et rygeforbud overfor elever, men ikke lærere (38 %) (10). De resterende 40 % af skolerne tillod fortsat elever og lærere at ryge i skoletiden. I runde tal betyder det, at cirka efterskoleelever i skoleåret 2010/2011 gik på en efterskole, hvor det var forbudt at ryge, mens gik på en efterskole, hvor det var tilladt. Denne udvikling gjorde efterskoleverdenen til et mere rygerestriktivt rum sammenlignet med den kommunale folkeskole, hvor kun knap hver tiende skole (9 %) forbød både lærere og elever at ryge i skoletiden (11). Spørgsmålet er så om denne udvikling har begrænset rygemiljøet så meget, at risikoen for elevers rygestart reduceres, og om sandsynligheden for rygereduktion tilsvarende er forøget for rygere på disse røgfrie skoler? Social ulighed Et andet spørgsmål er hvilke skoler, der indfører rygeforbud, og hvilke der ikke gør? Før nævnte undersøgelse fra 2010 om rygeregler på efterskoler understreger, at rygeforbud hyppigere forekommer på de almene efterskoler (23 %), end på efterskoler for elever med særlige behov og efterskoler for ordblinde (hhv. 20 % og 11 %) (10). Denne forskel tyder på, at udbredelsen af røgfrie skoler rammer socialt skævt, dvs. hyppigst bliver indført på skoler med ressourcestærke elever. Derfor vil det være interessant ikke kun at se på effekten af et rygeforbud, men også på elevsammensætningen på skolerne. Hvis et rygeforbud viser sig at have en effekt, og der samtidig på skoler uden forbud ses en højere koncentration af elever fra laveste socialgrupper, mange rygere og elever med få personlige ressourcer, vil der være tale om et sundhedsfremmeparadoks i fordelingen af 1 Ifølge den seneste lovgivning fra september 2007 måtte efterskoleelever gerne ryge i rygerum og på eget værelse, ligesom lærere på skolen gerne måtte ryge i rygerum (5). I den nyeste revidering, der træder i kraft fra 15. august 2012, må hverken lærere eller elever ryge på skolens område (14). Dermed kommer efterskolerne for første gang siden 2000 på niveau med den rygelovgivning, som også gælder for folkeskoler. 16

18 1 Baggrund hvilke efterskoler, der er røgfri: de elever, som har det største behov for støtte, optages på efterskoler med dårlige sundhedsfremmende rammer, mens de som har mindst brug for støtte, optages på skoler med de bedste sundhedsfremmende rammer. I så fald risikerer efterskoleverdenen utilsigtet at bidrage til at øge den sociale ulighed på rygeområdet, som har været stødt stigende de senere år, og hvor tendensen er, at de mest ressourcesvage børn bliver rygere (16). Spørger man de efterskoler, som ikke forbyder eleverne at ryge, mener de imidlertid, at de som skole står i et klart dilemma, fordi et rygeforbud vil gøre det endnu sværere for dem at rumme ressourcesvage, utilpassede elever. De mener, at et rygeforbud vil være endnu en adfærdsregulerende regel, som vil gøre en i forvejen sårbar gruppe endnu mere stigmatiseret og måske hjemsendelsestruet. Og hvor skal en sådan gruppe af udsatte elever så sendes hen? (7) (13) Flere skoler er derudover principielt imod et forbud, da de finder det formynderisk, og fordi de grundlæggende ikke tror på en effekt (7). Overfor disse modstandere af rygeforbud står tilhængerne, som mener, at et rygeforbud vil reducere rygemiljøet så meget, at færre elever starter med at ryge. Det springende punkt er, hvor nemt det er at indføre et rygeforbud, der virker? Forskning viser fx, at et rygeforbud på skoler kun virker, hvis det håndhæves (2), og man må antage, at det samme gør sig gældende på efterskoler. 1 Behov for nye forebyggelsesmetoder Perspektivet i denne rapport rækker endnu længere end til efterskoleverdenen. Siden 2006 har man ikke kunnet se et fald i andelen af rygere i folkeskolen (15). Derfor er der et stigende behov for at få afprøvet nye metoder til at begrænse børns og unges rygning, eksempelvis strukturelle forandringer i form af ingen rygning i skoletiden, både for lærere og elever, for på den måde at begrænse rygemiljøets betydning. Dette studie er os bekendt det første studie, der måler på effekten af et så omfattende rygeforbud i et dansk skolemiljø. 17

20 2 Undersøgelsens formål

22 2 Undersøgelsens formål 2 I denne rapport er det rygeforbud på efterskoler i hele skoletiden for både lærere og elever den mest restriktive model for rygeforbud på skoler - som ønskes undersøgt i forhold til at begrænse rygemiljøets betydning. Effekten måles i forhold til de efterskoler, som fortsat tillader både lærere og elever at ryge på afgrænsede områder på skolen i skoletiden. I rapporten omtales sidstnævnte gruppe af skoler som ikke-forbudsskoler, mens efterskoler med et rygeforbud omtales som forbudsskoler. Her kommer en nærmere definition af de to rygepolitikkategorier samt en oversigt over de spørgsmål, som ønskes besvaret i undersøgelsen. Undersøgelsens to rygepolitik-kategorier Forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der forbyder både lærere og elever at ryge i skoletiden. Forbuddet gælder også, når elever og ansatte færdes væk fra skolens område, mens de laver aktiviteter relateret til skolen, går til købmanden, er på skoleudflugt el.lign. På enkelte efterskoler er det dog tilladt ansatte at ryge væk fra skolens område, så længe det sker et sted, hvor eleverne ikke kommer. Ikke-forbudsskoler Praktiserer rygeregler, der tillader både lærere og elever at ryge på skolens område. På flere skoler kræver elevrygning dog tilladelse hjemmefra. Rygning foregår typisk udendørs på et afgrænset område, i et rygeskur el.lign. Forskningsspørgsmål og hypoteser Udover at beskrive eleverne, rygemiljøerne, overholdelsen af rygepolitikken på de to typer efterskoler og effekten af et rygeforbud, ønsker undersøgelsen at besvare følgende tre forskningsspørgsmål med tilhørende hypoteser: 1) Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper? 21

23 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hypoteser Ikke-forbudsskoler optager flere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug sammenlignet med forbudsskoler Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har færre personlige ressourcer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler. 2) Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og mindre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overholdes? Hypoteser Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sammenlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler Selvom rygemiljøet, i form af rygesamvær og synlighed af rygning, reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden. 3) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og efterskolers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året? Hypoteser På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og flere dagligrygere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikkeforbudsskoler Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen. 22

24 3 Materiale og metode

26 3 Materiale og metode 3 For at kunne belyse studiets tre forskningsspørgsmål med dertil hørende hypoteser (jf. kapitel 2), er der blevet indsamlet data på to niveauer: 1) Skoleniveau: Alle skoler, som deltog i undersøgelsen, havde inden studiets opstart udfyldt et spørgeskema om skolens rygeregler. Ud fra besvarelsen af spørgeskemaet, blev hver skole kategoriseret som forbudsskole eller ikkeforbudsskole. Da skoleåret var omme, blev skolelederne igen bedt om at udfylde et spørgeskema om skolens rygeregler for at sikre, at alle skoler havde samme rygeregler under hele undersøgelsesforløbet. Hvis ikke, blev skolen ekskluderet fra studiet 2. 2) Elevniveau: Alle elever i undersøgelsen har udfyldt to spørgeskemaer. De indeholdt spørgsmål om rygevaner, social position, færden i rygemiljøer, både i skolen og i hjemmet, personlige kompetencer og oplevelsen af skolens rygepolitik. Det første spørgeskema blev udfyldt 6-8 uger inde i skoleåret, det andet kort tid før skoleåret sluttede. Her følger en nærmere gennemgang af undersøgelsens forløb og design. Undersøgelsesforløb og design I foråret 2010 blev alle forstandere på landets almene efterskoler og efterskoler for ordblinde kontaktet per mail og inviteret til at deltage i undersøgelsen. Efterskoler for elever med helt særlige behov (fx Downs syndrom, mentale handicaps) blev ikke inviteret, fordi en afprøvning på tre af disse efterskoler viste, at eleverne havde svært ved at besvare spørgeskemaet. Alle efterskoler, som svarede positivt på henvendelsen, og som overholdt inklusionskriterierne for deltagelse i undersøgelsen, blev bedt om at udfylde en samarbejdskontrakt, hvor alle krav for deltagelse blev oplistet (se bilag 1). Alle deltagerskoler har udfyldt en samarbejdskontrakt. Et krav var, at skolen forinden skulle vælge en kontaktperson til at stå for distribuering og indsamling af elevspørgeskemaer. Dette fandt sted i udvalgte uger i løbet af skoleåret: første gang (baseline undersøgelsen) i september 2010, dvs. 6-8 uger inde i skoleåret, anden gang (follow-up undersøgelsen) i juni 2011 dvs. kort før skoleåret sluttede. Endelig blev efterskoleforstanderne kontaktet 2 Ingen skoler blev ekskluderet på den baggrund, da det viste sig, at alle skoler havde praktiseret den rygepolitik, som de opgav, da undersøgelsen gik i gang (jf. bilag 1) 25

27 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler efter sommerferien 2011 for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår (se figur 1 om undersøgelsesdesign). Figur 1: Undersøgelsesdesign Registrering af elevernes rygning De første to registreringer af elevernes rygning (registrering T0 og T1) blev foretaget i baseline-undersøgelsen 6-8 uger inde i skoleåret. Her blev eleverne blandt andet spurgt om deres rygevaner, før de startede på efterskole (T0) og på selve svartidspunktet, dvs. 6-8 uger inde i skoleforløbet (T1). Sidste undersøgelse, follow-up undersøgelsen (registrering T2), målte rygevanerne kort før eleverne stoppede på efterskolen. På den måde blev elevernes rygevaner registreret tre gange i løbet af et helt skoleår: før skolestart, 6-8 uger inde i skoleforløbet og kort før skoleafslutning (se figur 2). For at sammenkoble elevernes svar skulle hver elev med hjælp fra lærerne skrive en personlig ID kode både i baseline- og follow-up spørgeskemaet bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i deres fornavn. På den måde fik hver elev tildelt en unik kode, som samtidig var relativ nem at udfylde. Figur 2: Registrering af elevernes rygevaner over et skoleår 26

28 3 Materiale og metode I alt elever ud af indskrevne elever på 56 efterskoler returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svarprocent på 91 % på disse skoler. Disse elever kaldes i undersøgelsen baselinegruppen. Herefter faldt enkelte skoler fra, fordi de ikke længere havde ressourcerne til at være med i undersøgelsen, og ud af indskrevne elever på de 53 tilbageværende skoler udfyldte elever også det andet spørgeskema (follow-up) med identificerbare ID koder, som kunne kobles med svarene i baselineundersøgelsen. Dette gav en svarprocent på 66 % (se bilag 1). Det er denne gruppe af elever, forløbsgruppen, som kunne følges over et helt skoleår, der udgør datagrundlaget for de videre statistiske analyser, med undtagelse af elevernes rygning de første 6-8 uger. Analysen af denne periode baserer sig på baselinegruppen. 3 Statistiske analyser I kapitel 4 undersøges det, om der ved baseline er en homogen fordeling af baggrundsfaktorer mellem elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. I kapitel 5-8 analyseres forløbsgruppen med spørgeskemaer både ved starten og slutningen af skoleåret, hvor det undersøges, hvordan rygemiljøet og elevernes rygevaner udvikler sig i løbet af skoleåret. I relation til elevernes rygevaner, kan eleverne foretage rygeovergange mellem hvert måletidspunkt, T0-T1-T2, dvs. ikke-rygerne (aldrig rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, eksrygere/tidligere smårygere) kan blive dagligrygere (ryger hver dag), og dagligrygerne kan blive ikke-rygere (se bilag 3 om rekodning af elevernes rygevaner). I analyserne anvendes logistisk regression, og det undersøges om et rygeforbud har en effekt på disse rygeovergange. På den måde indgår rygestart og rygereduktion som analysens udfaldsvariable, mens efterskolens kategorisering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole indgår som central forklarende variabel. Derudover er det i analyserne blevet undersøgt, om der skal justeres for mulige confoundere, fx elevernes demografi, personlige kompetencer, rygemiljø på skolerne, venner og familie samt andet, der kan have betydning for elevernes rygning og være associeret med skoletype. I tabel 1 og 2 ses en oversigt over alle de faktorer, som indgår i analyserne af hhv. rygestart og rygereduktion. 27

29 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 1: Rygestart - oversigt over analysens faktorer Udfald Rygestart blandt elever der ikke røg dagligt ved start på efterskole Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole/ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) Venner og familie Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger) Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod) Andet Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / flere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år) * Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret **Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen 28

30 Tabel 2: Rygereduktion - oversigt over analysens faktorer Udfald Faktorer der er blevet undersøgt (kategorier ved basis) 3 Materiale og metode 3 Rygereduktion blandt elever der røg dagligt ved start på efterskole Skolefaktorer Rygepolitik på efterskolen (forbudsskole / ikke-forbudsskole) Andel rygere på skolen (0-20 % / % / 41 % +) Individuelle faktorer Demografi Køn (dreng/pige) Alder (14 år / 15 år / 16 år / 17+) Social position (høj / mellem / lav) (se inddelingen bilag 3 s. 118) Familiemønster (bor med far og mor / bor ikke med far og mor) Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning* (høj / middel / lav) Overvurdering af andel unge rygere** (0-20 % / % / % / % / %) Elevens tro på at ryge om to år (ja helt sikkert / ja det tror jeg / måske / det tror jeg ikke / nej helt sikkert ikke) Vil rette sig efter forældres holdninger til rygning (meget / noget / ikke ret meget / slet ikke) Rygning Rygedebutalder (<11 år / 12 år / 13 år / 14 år / >15 år) Dagligt cigaretforbrug (1-4 stk. / 5-14 stk. / >14 stk.) Rygereduktion Planer om rygestop (indenfor 1 mdr. / 1-6 mdr. / senere / nej / ved ikke) Forsøgt at stoppe indenfor de sidste 6 mdr. (nej / ja men faldt i / ja og er fortsat røgfri) Støtte fra lærere (ja / nej / ved ikke) Støtte fra forældre (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner på efterskolen (ja / nej / ved ikke) Støtte fra venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Sociale faktorer Rygemiljø på skolen Ryger med venner på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger med lærere på skolen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser lærere og elever ryge sammen (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser andre elever ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ser personale ryge (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Oplever efterskolen som et sted hvor der må ryges (ja / nej / ved ikke) Overholdelse af rygeregler (ja / nej) 29

31 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 2 fortsat Venner og familie Forældres rygevaner (ingen ryger / en ryger / begge ryger) Bedste vens rygevaner (ryger / ikke-ryger) Forældres holdning til elevens rygning (meget imod / noget imod / ikke ret meget imod / intet imod) Får cigaretter af forældre (meget ofte / ofte / sjældent / aldrig) Ryger sammen med forældre (ja / nej / ved ikke) Ryger sammen med venner derhjemme (ja / nej / ved ikke) Andet Vandpiberygning (aldrig / en enkelt gang / flere gange / jævnligt) Antal år som elev på efterskolen (1 år / 2 år / 3 år) Selvvurderet helbred (virkelig godt / godt / nogenlunde / dårligt / meget dårligt) Hvor svært/nemt er det at købe cigaretter (umuligt / meget svært / svært / nemt / meget nemt / ved ikke) * Hvor meget tror eleverne selv på, at de kan sige nej til en cigaret **Hvor mange procent af alle 16-årige, vurderer eleven, ryger mindst én gang om ugen. 30

32 4 Elevernes baggrund

34 4 Elevernes baggrund 4 I dette kapitel undersøges om der er forskellig fordeling af elever fra ikke-forbudsskoler og forbudsskoler med hensyn til demografi, rygevaner, rygestop, personlige kompetencer og forældrerelaterede forhold. Analyserne bygger på svar fra baselinegruppen. Det undersøges om ikke-forbudsskoler optager flere rygere, flere unge med en lavere social position, færre personlige ressourcer og mindre støtte hjemmefra i forhold til rygning. De overordnede resultater viser at: Hovedresultater Flere elever på ikke-forbudsskoler kom fra hjem med lavere social position, brudte familiebånd, rygende forældre, som røg sammen med eleven, forældre havde mindre modstand imod elevens rygning og forældre, der købte cigaretter til den unge Ikke-forbudsskoler optog ved starten af skoleåret næsten dobbelt så mange dagligrygere, som forbudsskoler, og typisk havde de dagligrygende elever et højere cigaretforbrug Elever på ikke-forbudsskoler havde færre kompetencer til at sige nej til cigaretter, de så oftere sig selv som ryger om to år, og de havde i mindre grad planer om rygestop indenfor den næste måned. Demografi Køn Der var flere piger på ikke-forbudsskoler end på forbudsskoler (52 % vs. 49 %). Fordelingen i køn var signifikant forskellig mellem skoletyper, se tabel 3. Tabel 3 Ikkeforbudsskoler Forbudsskoler Køn (N=5485) % % Dreng 51,1 48,0 Pige 48,9 52,0 Total Homogenitet p-værdi: 0, Manglende Besvarelser/ Uoplyst I alt

35 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Alder Gennemsnitsalderen for elever på ikke-forbudsskoler var 15,4 år og 15,5 år på forbudsskoler, men ser man på aldersfordelingen var der relativt flere unge elever på 14 år på ikke-forbudsskoler (14 % vs. 9 %), mens der var flere ældre elever på 16 år på forbudsskoler (47 % vs. 41 %). Fordelingen af elevernes alder var signifikant forskellig, se tabel 4. Tabel 4 Ikkeforbudsskoler Forbudsskoler Alder (N=5485) % % 14 år 8,5 13,9 15 år 40,7 41,3 16 år 47,0 40,7 +17 år 3,8 4,2 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser I alt Social position Tabel 4.3 viser elevernes sociale position baseret på forældrenes stillingsbetegnelse. Tendensen var, at der sås sociale forskelle imellem de to grupper, idet flere elever på ikke-forbudsskoler havde forældre med en lavere social position (17 % vs. 12 %), mens relativt færre havde en høj social position sammenlignet med elever på forbudsskoler (38 % vs. 43 %). Fordelingen af elevernes sociale position var signifikant forskellig, se tabel 5. Tabel 5 Forbudsskoler Ikke-forbudsskoler Social position (N=5485) % % Høj 42,5 38,3 Mellem 40,2 38,3 Lav 11,8 17,0 Økonomisk aktiv men ikke klassifi cerbar* 5,6 6,3 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser I alt *Forældre i arbejde uden at det har været muligt at placere dem i en kategori 34

36 4 Elevernes baggrund Familiemønster Ligeledes så man forskelle i de familiemønstre, som eleverne kom fra. Mere end hver tredje elev fra ikke-forbudsskoler oplyste, at de ikke boede hos begge deres forældre (34 %), mens det kun drejede sig om godt hver fjerde elev på forbudsskolerne (27 %). Ikke-forbudsskoler havde altså en større andel skilsmissebørn eller børn, der af anden grund ikke boede sammen med begge forældre. Fordelingen af elevernes familiemønster var signifikant forskellig, se tabel 6. 4 Tabel 6 Familiemønster - Bor hos både mor og far Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=5485) % % Nej 26,8 34,0 Ja 73,2 66,0 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser 0 0 I alt Rygevaner Før skolestart Hvordan var elevernes rygevaner inden de startede på efterskole i august 2010? Så man kun på dagligrygning, var der næsten dobbelt så mange dagligrygere, som startede på en ikke-forbudsskole vs. på en forbudsskole (20 % vs. 12 %). På forbudsskolerne startede i stedet flere aldrig-rygere (44 % vs. 40 %) og eksperimenterende rygere (36 % vs. 32 %). På begge skoletyper svarede 4 % af eleverne, at de var tidligere smårygere/eksrygere eller ugentlig ryger. Fordelingen af elevernes rygevaner fra før de startede på efterskole var signifikant forskellig, se tabel 7. 35

37 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 7 Hvordan var dine rygevaner med cigaretter, INDEN du startede på efterskolen i august 2010? Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=5485) % % Aldrig ryger 43,6 39,6 Eksperimenterer 36,4 31,8 Ugentlig ryger 4,2 4,3 Daglig ryger 11,5 20,1 Tidligere småryger/eksryger 4,4 4,2 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende Besvarelser I alt Forbrug Hvis man så på cigaretforbruget blandt dagligrygere, var der et højere cigaretforbrug blandt elever på ikke-forbudsskoler vs. på forbudsskoler. Næsten hver anden af rygerne var storryger (ryger mindst 15 cigaretter om dagen), mens der var lidt færre på forbudsskolerne (45 % vs. 42 %). Kun ganske få af dagligrygerne på ikke-forbudsskoler havde et lille forbrug på 1-4 cigaretter om dagen (5 % vs. 17 %). Fordelingen af elevernes cigaretforbrug var signifikant forskellig, se tabel 6. Tabel 8 Hvor mange cigaretter ryger du om dagen? Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=667) % % ,9 4, ,6 49,9 >14 41,6 45,2 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende Besvarelser 2 12 I alt Debutalder Typisk var de dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler og forbudsskoler startet med at ryge regelmæssigt som 13-årige eller tidligere, dvs. mindst 2 år før de kom på efterskole (68 % og 67 %). Der sås ingen signifikant forskel i fordelingen af rygedebutalderen på de to skoletyper, se tabel 9. 36

38 4 Elevernes baggrund Tabel 9 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen? Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=667) % % Har aldrig røget mindst en gang om ugen 2,1 0,2 <11 år 23,8 20,4 12 år 23,8 20,6 13 år 19,6 27,2 14 år 20,3 21,0 >15 år 10,5 10,5 Homogenitet p-værdi: 0,0709 Total Manglende Besvarelser 1 19 I alt Vandpiberygning Vandpiberygning er i de seneste år blevet populært at afprøve for danske unge. På begge skoletyper havde knap halvdelen af eleverne prøvet at ryge vandpibe, og cirka hver tredje elev havde prøvet det flere gange. På begge skoletyper fandt man en lille hård kerne af elever på 5-6 %, som røg vandpibe jævnligt (månedligt, ugentligt). Når man sammenlignede skoletyperne, så man altså ikke samme statistiske signifikante forskel i vandpiberygning som for cigaretrygning, se tabel 10. Tabel 10 Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe? Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=5485) % % Nej, aldrig 49,2 47,5 Ja, en enkelt gang 15,1 13,8 Flere gange 30,8 33,2 Jævnligt 4,9 5,6 Homogenitet p-værdi: 0, 1269 Total Manglende Besvarelser I alt Rygestop Rygestopforsøg Mange efterskoleelever havde forsøgt et rygestop indenfor de seneste 6 måneder. På begge skoletyper drejede det sig om cirka hver anden dagligryger (50 % og 51 %). Der sås derfor ingen forskel i rygestop, se tabel

39 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 11 Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de sidste 6 måneder? Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=667) % % Nej 50,0 49,1 Ja, men faldt i 50,0 50,9 Homogenitet p-værdi: 0, 8651 Total Manglende Besvarelser I alt Planer om rygestop Flere af de rygende elever havde konkrete planer om at holde op. Det så man især på forbudsskolerne, hvor næsten hver sjette af rygerne havde intentioner om at stoppe indenfor en måned, mens det kun var knap hver 10. på ikke-forbudsskolerne (16 % vs. 9 %). Forskellen i planer om rygestop blandt dagligrygerne på de to skoletyper var dog ikke signifikant, se tabel 12. Tabel 12 Har du konkrete planer om at holde op med at ryge? Forbudsskole Ikkeforbudsskole (N=667) % % Ja, om mindre end en måned 16,1 9,2 Ja, om 1-6 måneder 16,1 15,3 Senere / Nej / Ved ikke 67,9 75,5 Homogenitet p-værdi: 0, 060 Total Manglende Besvarelser 7 13 I alt Personlige kompetencer Handlekompetence Hvor meget troede eleverne selv på, at de kunne sige nej til en cigaret? Eleverne skulle svare på 12 spørgsmål, som hver beskrev en udfordrende situation i relation til rygning fx Tror du, at du kan lade være med at ryge, hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger på efterskolen, og fik på den baggrund en samlet score for deres handlekompetence troen på at kunne sige fra. Ud fra svarene kunne man se, at eleverne på ikke-forbudsskoler oftere havde en lav handlekompetence dvs. følte de havde sværere ved at sige nej sammenlignet med elever på forbudsskolerne (25 % vs. 16 %). Fordelingen af elevernes handlekompetence var signifikant forskellig, se 38

40 4 Elevernes baggrund tabel 13. Dette fund skal dog ses i lyset af, at der blev optaget flere dagligrygere på ikke-forbudsskoler, idet man må antage, at elever med et dagligt forbrug har sværere ved at undlade at ryge end fx aldrig rygere og de eksperimenterende rygere. 4 Tabel 13 Ikkeforbudsskole Forbudsskoler Handlekompetence (N=5485) % % Høj 67,1 56,3 Middel 16,8 18,6 Lav 16,1 25,1 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser I alt Intention om at ryge Hvad med fremtiden? Havde eleverne gjort sig klare forestillinger om de skal ryge om to år? Hver anden elev på ikke-forbudsskoler svarede nej, helt sikkert ikke, mens det var seks ud af ti på forbudsskolerne (51 % vs. 59 %). Fordelingen af elevernes intention om at ryge om to år var signifikant forskellig, se tabel 14. Igen skal fundet ses i lyset af, at der blev optaget flere dagligrygere på ikkeforbudsskoler. Tabel 14 Ikkeforbudsskole Forbudsskoler Tror du, at du ryger om 2 år? (N=5485) % % Ja, helt sikkert 2,1 3,2 Ja, det tror jeg 5,0 6,9 Måske 14,0 17,4 Det tror jeg ikke 16,7 21,9 Nej, helt sikkert ikke 59,2 50,5 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser I alt

41 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Flertalsmisforståelse Generelt tror mange unge, at en stor andel af deres jævnaldrende ryger, hvilket skaber en uheldig illusion hos unge om, at det er normalt at ryge. Denne tendens kaldes for flertalsmisforståelse eller social overdrivelse og gjaldt i allerhøjeste grad også for eleverne på de undersøgte efterskoler. De vurderede typisk, at % af de 16-årige ryger mindst hver uge, selvom det rigtige svar er 0-20 %. Kun 5 % af eleverne gættede det korrekte interval! Der sås ingen signifikant forskel i flertalsmisforståelsen mellem elever på hhv. ikke-forbudsskoler og forbudsskoler, se tabel 15. Tabel 15 Hvor stor en del af de 16-årige tror du ryger mindst hver uge? (N=5485) Forbudsskoler % Ikkeforbudsskole % 0-20 % 4,7 4, % 26,7 25, % 40,3 40, % 24,0 25, % 4,4 4,2 Homogenitet p-værdi: 0,6637 Total I alt Forældrerelaterede forhold Forældrenes rygevaner Især elever på ikke-forbudsskoler havde forældre, der var rygere. Næsten hver tredje elev svarede, at minimum én forælder røg, mens det kun var hver fjerde elev på forbudsskolerne (32 % vs. 26 %). Dertil kom de elever, hvor begge forældre var rygere (14 % vs. 13 %). Fordelingen af forældres rygevaner var signifikant forskellig, se tabel

42 4 Elevernes baggrund Tabel 16 Forældres rygevaner Forbudsskoler Ikkeforbudsskole (N=5485) % % Ingen ryger 61,9 54,4 Én forælder ryger 25,6 31,6 Begge forældre ryger 12,5 14,0 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser I alt Forældres holdninger til barnets rygning Hvilken forældremodstand oplevede eleverne i forhold til rygning? For de fleste unge oplevedes rygning som en forbudt adfærd, som forældrene ikke ville tillade. Dog så man, at færre elever på ikke-forbudsskoler oplevede stor forældremodstand imod rygning om to år (44 vs. 55 %). I forlængelse heraf vurderede næsten dobbelt så mange af eleverne på ikke-forbudsskoler, at deres forældre ville have intet imod, at de røg om et par år (8 % vs. 5 %). Fordelingen af forældres holdning til barnets rygning var signifikant forskellig, se tabel 17. Tabel 17 Tror du, at dine forældre ville have noget imod at du ryger om 2 år? Forbudsskoler Ikkeforbudsskole (N=5485) % % Ja, meget 53,6 43,7 Ja, noget 28,3 30,9 Ikke ret meget 12,8 16,5 Intet 4,8 8,2 Jeg har ingen/ ser ikke mine forældre 0,5 0,6 Homogenitet p-værdi: <0,0001 Total Manglende besvarelser I alt Forældres køb af cigaretter til eleverne I undersøgelsen skulle de dagligrygende elever også svare på, hvordan de får cigaretter. Ifølge lovgivningen må unge under 18 år ikke købe cigaretter, så hvor får en rygende efterskoleelev sine cigaretter fra? De fleste svarede, at de ofte/meget ofte købte dem uden problemer i en butik (82 %), men forældre købte også ofte/ meget ofte til dem. Dette skete både på forbudsskolerne og på ikke-forbudssko- 41

43 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler ler, men dog hyppigst på sidstnævnte skoletype (40 % vs. 53 %). Fordelingen af forældres køb af cigaretter var signifikant forskellig, se tabel 18. Tabel 18 Hvor ofte har dine forældre købt cigaretter til dig? Forbudsskoler Ikkeforbudsskole (N=667) % % Meget ofte/ofte 40,4 53,4 Sjældent 11,0 19,5 Aldrig 48,5 27,1 Total Homogenitet p-værdi: <0,0001 Manglende besvarelser 8 10 I alt Rygerelationer med forældre og venner udenfor skolen Hvem røg eleverne med udenfor skolen, fx i weekenderne? For dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler røg mere end hver anden sammen med forældrene, mens det ikke skete for helt så mange på forbudsskolerne (61 % vs. 46 %). Den hyppigste rygerelation var dog rygning med vennerne derhjemme. Det praktiserede stort set alle dagligrygende elever uanset, hvilken type skole eleverne gik på (95 % vs. 87 %), se tabel 19. Tabel 19 Ryger du når du er sammen med (N=667) Forbudsskoler % Ikke-forbudsskole % Dine forældre 45,8 (n=66) 60,6 (n=317) Dine venner derhjemme 86,8 (n=125) 94,7 (n=495) 42

44 5 Skolernes rygemiljøer

46 5 Skolernes rygemiljøer 5 Reduceres rygemiljøet i form af mindre rygesamvær og synlighed af rygning ved, at man indfører rygeforbud på en efterskole? Hvor udbredt er smug-rygning på forbudsskoler? Kapitlet beskriver efterskolernes rygemiljøer set fra ikke-rygernes og rygernes perspektiv fra skoleåret starter til det slutter. Analyserne bygger på svar fra de elever, som har svaret både på baseline- og follow-up spørgeskemaet, dvs. forløbsgruppen. De overordnede fund viser: Hovedresultater Dagligrygende elever på forbudsskoler røg næsten lige så ofte sammen, som dagligrygende elever på ikke-forbudsskoler Næsten alle dagligrygere på forbudsskoler smug-røg i skoletiden, og det tiltog i løbet af skoleåret. Et rygeforbud på efterskoler betød altså ikke, at dagligrygerne undlod at ryge. Overtrædelse af rygereglerne på forbudsskoler skete hyppigst væk fra skolens område Markant færre ikke-rygere på forbudsskoler så nogen, der røg i forhold til på ikke-forbudsskoler. Denne forskel kunne skyldes, at forbudsskoler optog færre rygere, men også, at rygepolitikken mindskede rygemiljøets synlighed, fordi rygning på forbudsskoler oftere foregik væk fra skolens område. Skolen som røgfri skole Hvor mange elever oplevede skolen som en røgfri skole? Langt de fleste elever på forbudsskolerne var 6-8 uger inde i skoleåret enige i, at de slet ikke måtte ryge på skolen (92 %). Kun ganske få mente, at det var tilladt (4 %). På ikke-forbudsskoler var billedet ikke overraskende - noget anderledes. Næsten to ud af tre elever mente, at de gerne måtte ryge på skolens område (63 %). Lidt overraskende var knap hver fjerde elev dog af den opfattelse, at rygning var forbudt (25 %). Så man kunne altså godt færdes i et røgfrit miljø på de efterskoler, der tillod rygning, sikkert fordi der på disse ikke-forbudsskoler var få rygere. Mod slutningen af skoleåret faldt tallet dog til 21 %, ligesom lidt færre på forbudsskolerne følte at de gik på en røgfri skole (90 %). Fordelingen af oplevelsen af rygemiljøet var signifikant forskellig mellem skoletyperne i hver periode af skoleåret, se tabel

47 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 20 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge? (N=3855) Efter 6-8 uger Forbudsskolforbuds Ikke- skole % Slutningen af skoleåret Forbudsskole Ikke-forbuds skole % % % Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001 Ja 91,8 24,9 89,9 20,9 Nej 4,4 63,0 6,8 70,4 Ved ikke 3,9 12,2 3,3 8,8 Total Manglende Besvarelser I alt Overholdelse af rygereglerne En ting er hvordan eleverne oplevede rygereglerne, noget andet er om de også selv mente, de overholdt dem. Ser man først på den samlede gruppe af elever, rygere som ikke rygere, var der flere elever på forbudsskolerne, der mente, at de overholdt de gældende rygeregler (93 % vs. 84 %). Dette mønster gentog sig mod slutningen af skoleåret (87 % vs. 77 %). Fordelingen var statistisk signifikant afvigende mellem skoletyper i hver tidsperiode, se tabel 21. Tabel 21 Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Overholder du altid skolens rygepolitik? Forbudsskole Ikkeforbuds skole Forbudsskole Ikkeforbuds skole (N=3855) % % % % Ja 92,5 84,4 86,6 77,4 Nej 7,5 15,6 13,4 22,6 Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001 Total Manglende Besvarelser I alt Dette billede af flere rygeregel overtrædere på ikke-forbudsskoler skal dog igen ses i lyset af, at der startede næsten dobbelt så mange dagligrygere på disse skoler. Ser man kun på dagligrygerne, var andelen af rygeregel overtrædere således klart størst på forbudsskoler (84 % vs. 52 %). Denne forskel blev gentaget 46

48 5 Skolernes rygemiljøer mod slutningen af skoleåret, selvom den udlignedes en smule (86 % vs. 62 %). Forskellen i hver tidsperiode var signifikant og tegnede et tydeligt billede af, at et rygeforbud langt fra betyder ingen rygning på efterskoler, se tabel Tabel 22 Efter 6-8 uger Slutningen af skoleåret Overholder du altid skolens rygepolitik? Forbudsskole Ikkeforbuds skole Forbudsskole Ikkeforbuds skole (N= )* % % % % Homogenitet p-værdi: <.0001 p-værdi: <.0001 Ja 15,6 47,9 13,9 37,6 Nej 84,4 52,1 86,1 62,4 Total Manglende Besvarelser I alt *Gælder kun dagligrygere Rygesamværet på skolen Hvem røg eleverne sammen med? Spurgte man dagligrygerne efter 6-8 uger på ikke-forbudsskolerne, så røg 95 % med andre elever, mens 12 % også røg med lærerne. På forbudsskolerne var elevrygesamværet stort set det samme, 90 %, mens 2 % røg med lærerne. Hen over skoleåret ændrede rygesamværet sig ikke meget, dog så man en markant stigning i rygerelationerne mellem lærere og elever på forbudsskoler. Ved skoleårets afslutning sagde 12 % af dagligrygerne, at de røg med lærerne. Endnu engang understregede tallene, at et rygeforbud langt fra betød nul rygning - heller ikke med lærerne, se tabel 23. Tabel 23 Ryger du når du er sammen med (N= og ) Dine venner på efterskolen Lærerne på efterskolen Efter 6-8 uger Forbudsskole % Ikke-forbuds skole % Slutningen af skoleåret Forbudsskole % Ikke-forbuds skole % 89,7(n=61) 95,1(n=274) 90,8(n=139) 93,5(n=317) 1,5(n=1) 11,5(n=33) 12,4(n=19) 16,5(n=56) 47

49 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hvor foregik den forbudte rygning? For at få et indblik i denne forbudte rygning, blev der i undersøgelsen spurgt ind til, hvor den foregik. På forbudsskoler smugrøg eleverne i starten af skoleåret mest væk fra skolens område (82 %), mens de mod slutningen af året også røg en del på skolens område (82 %), selvom rygning væk fra skolen fortsat var det foretrukne sted (92 %). Skolens personale skal altså være villige til at overvåge rygeforbuddet væk fra skolens område, hvis de vil håndhæve et forbud. På ikkeforbudsskolerne var tendensen, at eleverne oftest overtrådte rygereglerne udendørs på skolens område man følte måske ikke, det var nødvendigt at bevæge sig helt væk fra skolen. Forskellen i hver tidsperiode var signifikant og tegnede et tydeligt billede af, at des strammere rygeregler, des længere væk måtte rygerne bevæge sig for at ryge. Det gjorde det samtidig mere krævende for forbudsskolerne at håndhæve reglerne, men var måske også med til at reducere rygningens synlighed, se tabel 24. Tabel 24 Hvor ryger du når du bryder reglerne? (N= og )* Indendørs Udendørs på skolens område Væk fra skolen *Gælder kun dagligrygere Efter 6-8 uger Forbudsskole % Ikke-forbuds skole % Slutningen af skoleåret Forbudsskole % Ikke-forbuds skole % 14,8(n=8) 15,9(n=22) 28,2(n=35) 28,6(n=57) 50,0(n=27) 77,5(n=107) 81,5(n=101) 92,0(n=183) 81,5(n=44) 57,2(n=79) 91,9(n=114) 85,4(n=170) Den synlige elevrygning Hvor synlig var rygerelationerne for de andre elever? Næsten tre ud af fire ikkerygere på ikke-forbudsskolerne så ofte eller meget ofte andre elever ryge, mens det kun skete for knap hver fjerde på forbudsskolerne (71 % vs. 23 %). Denne forskel udlignedes en lille smule i løbet af skoleåret, idet det nu var hver tredje ikke-ryger på forbudsskoler, som så andre elever ryge, mens det var otte ud af ti på ikke-forbudsskoler (80 % vs. 34 %). Tallene viste på den måde en begrænsning i eksponeringen af elevrygning overfor ikke-rygerne på forbudsskolerne, men skal ses i lyset af at de også optog færre rygere. Forskellene er dog så markante, at man kan antage, at rygereglerne har været en medvirkende årsag til reduktionen i synlighed. Som tidligere antydet understregede tallene dog også, at et rygeforbud langt fra udrydder et rygemiljø, og for dagligrygerne lod det til blot at minimere synligheden mod slutningen af skoleåret minimalt (97 % vs. 86 %), se tabel

50 Tabel 25 Hvor ofte/meget ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Efter 6-8 uger Forbudsskole % Ikkeforbuds skole % 5 Skolernes rygemiljøer Slutningen af skoleåret Forbudsskole % Ikkeforbuds skole % 5 Dagligryger 76,1 94,6 86,4 97,0 Ikke-dagligryger 23,0 71,0 33,8 79,5 Den synlige lærer-elevrygning Hvad med lærer-elevrygningens synlighed? I tabel 23 så man, at denne slags rygning foregik i et vist omfang på ikke-forbudsskolerne, og at det tiltog på forbudsskolerne hen over skoleåret. Det samme billede gjorde sig gældende, når man så på, hvor mange ikke-rygere, der ofte/meget ofte så lærere ryge med elever, idet der både på ikke-forbudsskoler og forbudsskoler sås en klar stigning (fra % på ikke-forbudsskoler; fra 5-10 % på forbudsskoler) hen over året. Der var dog forskel på udbredelsen af fænomenet afhængig af skoletype. I alt 29 % af dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne svarede, at de mod slutningen af skoleåret havde oplevet lærere ryge med elever, mens det kun drejede sig om 20 % på forbudsskolerne. Tallene viste altså en begrænsning i eksponeringen af lærer-elev rygning på forbudsskolerne, men skal igen ses i det lys, at de også optog færre rygere, se tabel 26. Tabel 26 Hvor ofte/meget ofte har du oplevet lærere på skolen ryge sammen med eleverne? Efter 6-8 uger Forbudsskole % Ikkeforbuds skole % Slutningen af skoleåret Forbudsskole % Ikkeforbuds skole % Dagligryger 19,4 30,8 19,7 28,5 Ikke-dagligryger 5,1 10,2 9,7 19,7 49

52 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart

54 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart 6 I kapitlet afprøves hypotesen om rygeforbuddets betydning for efterskoleelevers start som dagligryger. Først redegøres for, hvor mange ikke-rygere der i alt startede med at ryge i løbet af skoleåret. Dernæst sættes det i relation til skolernes rygepolitikker samt andre faktorer fx rygemiljøet på skolerne. Baselinegruppen, elever der besvarede det første spørgeskema, anvendes som datagrundlag for analyse af rygestart i de første 6-8 uger, mens analyserne om rygestart i løbet af hele skoleåret er baseret på de elever, som besvarede begge spørgeskemaer, dvs. forløbsgruppen fulgt fra skolestart til slutningen af skoleåret. De overordnede fund viser: Hovedresultater Der var en signifikant forhøjet risiko for at starte med at ryge både ved skolestart og i løbet af hele skoleåret for elever på ikke-forbudsskoler vs. forbudsskoler. Ændringer i rygeprocenter og forskellen mellem skoletyper var størst i starten af skoleåret. I løbet af de første 6-8 uger startede 3,5 % på ikke-forbudsskoler med at ryge vs. 0,8 % på forbudsskoler. I løbet af hele skoleåret startede 6,6 % på ikkeforbudsskoler med at ryge vs. 3,4 % på forbudsskoler. Rygemiljøet i form af at se andre elever ryge og at se lærere ryge med andre elever var blandt de primære årsager til elevernes rygestart på forbudsskoler. På ikke-forbudsskoler var der ikke tilstrækkelig med styrke i analysen til at kunne sige det samme. Formuleringen af et rygeforbud havde betydning for elevernes risiko for rygestart, men risiko for rygestart afhang også af håndhævelsen på den enkelte skole. Rygemiljødeterminanter som at se andre elever ryge er påvirket af skolens rygepolitik og overtager derfor effekten fra skolens rygepolitik i analyserne. Mere end 40 % dagligrygere øgede risikoen for rygestart på ikke-forbudsskoler. Det er dog ikke ensbetydende med, at efterskoler med så mange rygere ikke aktivt kan lave tobaksforebyggende arbejde. Analysen For at vurdere rygeforbuddets indflydelse på elevers rygestart, ser vi på elevernes rygeovergange i forhold til at blive dagligryger i to perioder: 1) fra før de startede på efterskole og frem til 6-8 uger inde i skoleforløbet (T0-T1) samt 2) fra før de startede på efterskole og frem til afslutningen af skoleåret dvs. et helt skoleår (T0-T2). 53

55 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Rygestart de første 6-8 uger I alt startede 3,5 % af ikke-dagligrygerne på skoler uden rygeforbud med at ryge dagligt i løbet af de første 6-8 uger, mens det på forbudsskolerne kun drejede sig om 0,8 %, se figur 3. Figur 3 Rygestart de første 6-8 uger Ikke-dagligrygere Forbudsskoler (n=2494) Dagligrygere Forbudsskoler 0,8 % (n=19) Ikke-forbudsskoler (n=2158) 3,5 % (n=75) Ikke-forbudsskoler Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger Tabel 27 viser fordelingen i risiko for rygestart for elever de første 6-8 uger på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Der var en signifikant forhøjet risiko for at starte med at ryge ved skolestart for elever på ikke-forbudsskoler i forhold til forbudsskoler. Gik eleven på en ikke-forbudsskole, var risikoen for rygestart omkring fire gange så stor, som hvis eleven gik på en forbudsskole (OR 4,7), se tabel 27. Tabel 27 Risiko (odds ratio, OR) for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger af skoleåret som funktion af skolens rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer) Ikke rygere før skolestart n=4652 Rygestartere n=94 R N Andel ikkerygere som blev rygere OR (95 % CI) P Forbudsskole ,8 1 <0,00001 Ikke-forbudskole ,5 4,7 2,8-7,8 N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere 54

56 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart I spørgeskemaerne er ikke-rygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 28 vises fordelingen af disse blandt ikke-rygerne på de to skoletyper. For alle fire rygemiljødeterminanter er der en signifikant forskel mellem skoletyperne, hvilket indikerer, at rygeforbud på efterskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel Tabel 28 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitik i de første 6-8 uger for ikke-rygere fordelt på skoletype, målt ved første spørgeskemaundersøgelse Ikke-rygere N=4652 Forbudsskoler N=2494 N Ikkeforbudsskoler N=2158 Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte 24,4 66, Sjældent 25,4 12,5 903 Aldrig 48,1 17, Manglende besvarelser 2,1 2,8 112 Hvor ofte ser du personale på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte 100,0 6,1 100,0 11,3 397 Sjældent 14,4 28,9 984 Aldrig 73,8 53, Manglende besvarelser 5,7 6,2 274 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne? Meget ofte 100,0 0,6 100,0 1,1 40 Ofte 0,7 1,8 57 Sjældent 2,5 10,4 287 Aldrig 94,6 84, Manglende besvarelser 1,5 2,2 85 Oplever du skolen som et sted, hvor eleverne ikke må ryge? Ja 100,0 87,4 100,0 26, Nej 5,3 57, Ved ikke 4,3 12,6 379 Manglende besvarelser 3,0 3, ,0 100,0 55

57 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Determinanter for rygestart de første 6-8 uger På forbudsskolerne havde følgende rygemiljødeterminanter betydning for rygestart: ryger med venner på efterskolen 3 (OR 6,2) og ser andre elever ryge (OR 11,1). Vi så ingen effekt på ikke-forbudsskolerne, da alle ryge-startere på ikkeforbudsskolerne røg med vennerne på efterskolen samt ofte/meget ofte så andre elever ryge (jf. bilag 4). En så entydig fordeling ødelægger styrken i analysen. Derudover så vi en øget risiko for rygestart på ikke-forbudsskolerne, hvis eleverne havde en bedste ven/veninde, der røg (OR 12,2), og især hvis de havde lav handlekompetence, dvs. manglende tro på at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer, fx hvis de blev tilbudt en cigaret af en ven fra efterskolen (37,9). På forbudsskolerne havde lav handlekompetence også et højt, men ikke statistisk signifikant risikoestimat (OR 7,5). På forbudsskolerne havde det en betydning, hvis eleverne havde en realistisk vurdering af hvor mange 16-årige, der ryger, men konfidensintervallet er bredt (OR 8,8) 4. Overordnet tolker vi resultaterne således, at et synligt elev-rygemiljø, hvor man i de første uger på efterskole ofte så andre elever ryge, var af stor betydning. Der bør derfor laves foranstaltninger til at mindske elevers synlige rygning fx ved håndhævelse af rygereglerne på forbudsskoler. Desuden kunne ikke-forbudsskolerne have stor gavn af at arbejde pædagogisk med ikke-rygerne, så de fik en større tro på at kunne sige nej til cigaretter (handlekompetence). Eleverne på ikke-forbudsskoler var desuden i de første uger på efterskole under stor indflydelse af bedste ven/venindes rygevaner, hvilket sender et signal om, at netværket derhjemme bør tænkes ind i det tobaksforebyggende arbejde, se tabel 29 og Det kan lyde ulogisk, at ikke-rygerne kan ryge med sine venner i løbet af de første 6-8 uger på efterskole, når de er ikke-rygere. Men gruppen ikke-rygere indeholder også eksperimenterende rygere, ugentlige rygere og tidligere rygere/smårygere (jf. bilag 3). 4 De elever, som vurderede at blandt unge i 16-årsalderen, var 0-20 % rygere. 56

58 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart Tabel 29 Determinanter for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger på forbudsskoler, andel der begyndte at ryge og OR for at starte rygning justeret for de øvrige faktorer i tabellen Rygestartere baseline R N Andel ikkerygere OR (95 % CI) P Ikke-rygere N=2494 Blev rygere N=19 Ryger sammen med som blev rygere <0,00001 venner på efterskolen b Ja Nej ,7 1,2 6,2 1 1,5-26,4 Ved ikke ,4 2,5 0,3-19,2 Manglende ,1 0 0,00-0,2 besvarelser Hvor ofte ser du andre 0,00103 elever på efterskolen ryge b Ofte/meget ofte ,3 11,1 1,2-102,2 Sjældent ,2 0,7 0,04-13,6 Aldrig ,2 1 Manglende ,9 27,4 1,7-453,8 besvarelser Handlekompetence i 0,00969 forhold til rygning a Høj Mellem ,1 2,0 1 4,3 0,9-66,7 0,5-38,1 Lav ,5 7,5 Manglende ,1 142,3 4,5-4521,1 besvarelser Vurdering af andel 0,03139 unge rygere a 0-20 % % ,7 0,2 8,8 0,2 1,1-68,4 0,0-1, % , % ,6 0,2 0,1-1, % ,5 1,6 0,3-7,8 Manglende besvarelser ,5 18,9 0,1-20,0 N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 6 57

59 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 30 Determinanter for rygestart som dagligryger de første 6-8 uger på ikke-forbudsskoler, andel der begyndte at ryge og OR for at starte rygning justeret for de øvrige faktorer i tabellen Rygestartere baseline Ikke-rygere N=2158 Blev rygere N=75 R N Andel ikkerygere som blev rygere OR (95 % CI) P Handlekompetence i <0,00001 forhold til rygning a Høj ,4 1 Mellem ,8 9,1 3,3-25,2 Lav ,5 37,9 14,8-97,1 Manglende besvarelser ,2 4,6 0,8-24,9 Ryger din bedste ven/ 0,01229 veninde? a Ja Nej ,7 0,5 12,2 1 5,5-27,3 Manglende besvarelser ,3 8,8 2,6-30,1 N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema Rygestart i løbet af skoleåret I alt startede 6,6 % af ikke-rygerne på ikke-forbudsskolerne med at ryge i løbet af hele skoleåret, mens det på forbudsskolerne drejede sig om 3,4 %, se figur 4. Figur 4 Rygestart hele skoleåret Ikke-dagligrygere Forbudsskoler (n=1824) Dagligrygere Forbudsskoler 3,4 % (n=62) Ikke-forbudsskoler (n=1487) 6,7 % (n=99) Ikke-forbudsskoler 58

60 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart Rygepolitikkens indflydelse gennem hele skoleåret Tabel 6.5 viser risikoestimater for rygestart for elever for hele skoleåret på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Som i de første 6-8 uger var elevernes risiko for rygestart forskellig, afhængig af om eleverne gik på den ene eller anden skoletype. Der var en signifikant forhøjet risiko for at starte med at ryge i løbet af skoleåret for elever på ikke-forbudsskoler i forhold til forbudsskoler. Risikoen for rygestart var dobbelt så stor sammenlignet med hvis eleven gik på en forbudsskole (OR 2,0), altså en langt mindre forskel på skoletyper end for de første 6-8 uger. Noget kunne derfor tyde på, at det hen over skoleåret blev sværere og sværere at fastholde det forebyggelsesmomentum, som de røgfrie efterskoler lagde ud med, se tabel Tabel 31 Risiko for rygestart i løbet af hele skoleåret i forhold til skolens rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer) Ikke rygere før skolestart n=3311 Rygestartere n=161 R N Andel ikkerygere som blev rygere OR (95 % CI) P Forbudsskole ,4 1 0,00002 Ikke-forbudsskole ,7 2,0 1,5-2,8 N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere I spørgeskemaerne er ikke-rygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 6,6 vises fordelingen af disse blandt ikke-rygerne på de to skoletyper. For alle fire rygemiljødeterminanter er der en signifikant forskel mellem skoletyperne, hvilket demonstrer, at rygeforbud på efterskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel

61 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 32 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitikken i løbet af skoleåret for ikke-rygere, fordelt på skoletype målt ved anden spørgeskemaundersøgelse Ikke-rygere N=3311 Forbudsskoler N=1824 N Ikkeforbudsskoler N=1487 Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte 34,1 78, Sjældent 32,7 14,0 805 Aldrig 30,4 4,9 628 Manglende besvarelser 2,8 2,8 93 Hvor ofte ser du personale på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte Sjældent 100,0 10,3 25,8 100,0 18,2 41, Aldrig 58,9 35, Manglende besvarelser 5,0 4,9 165 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne? Meget ofte Ofte 100,0 0,6 0,9 100,0 1,1 3, Sjældent 4,5 20,2 382 Aldrig 91,1 73, Manglende besvarelser 3,0 2,5 91 Oplever du skolen som et sted, hvor eleverne ikke må ryge? Ja Nej 100,0 88,4 5,7 100,0 21,6 66, Ved ikke 3,0 8,4 180 Manglende besvarelser 2,9 3, ,0 100,0 Determinanter for rygestart gennem hele skoleåret På forbudsskolerne havde følgende rygemiljødeterminanter betydning for rygestart: ser lærere ryge meget ofte med elever (OR 23,2) og ser andre elever ryge ofte/meget ofte (OR 10,7). Vi så ingen effekt på ikke-forbudsskolerne, da alle 99 ryge-startere med undtagelse af tre på ikke-forbudsskolerne røg med vennerne på efterskolen samt ofte/meget ofte så andre elever ryge (jf. bilag 4). En så entydig fordeling betyder, at det ikke kan indgå i analysen, så de to skoletyper er analyseret hver for sig. Derudover så vi en øget risiko for rygestart på ikke-forbudsskolerne, hvis skolen havde mere end 40 % dagligrygere (OR 2,8). Det har ikke været muligt at kende betydningen af så mange rygere på forbudsskolerne, 60

62 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart da ingen forbudsskole i undersøgelsen havde så mange dagligrygere. På ikke-forbudsskolerne så man desuden, at det fortsat havde betydning, hvis ikke-rygernes bedste ven/veninde røg (OR 4,0) og lav handlekompetence dvs. manglende tro på at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer (OR 3,8). Handlekompetencen havde også betydning på forbudsskolerne (OR 8,5). Derudover så man, at ikke-rygernes rygestart på ikke-forbudsskoler, var relateret til, at eleverne brød rygereglerne (OR 7,4). Det havde altså betydning at rygeregler blev håndhævet også på denne skoletype fx at eleverne kun måtte ryge i rygeskuret. Desuden var der en tendens til at de elever, som havde gået mere end ét år på efterskole havde øget risiko for rygestart (OR 1,7), men da konfidensintervallet indeholder værdien 1, er dette fund ikke signifikant, se tabel 33 og

63 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 33 Determinanter for rygestart i løbet af skoleåret på forbudsskoler, andel nye dagligrygere og OR for rygestart justeret for de øvrige faktorer i tabellen målt ved den anden spørgeskemaundersøgelse Rygestartere follow-up Ikke-rygere N=1824 Blev rygere N=62 R N Andel ikkerygere som blev rygere OR (95 % CI) P Hvor ofte har du oplevet 0,00003 lærere ryge med andre elever b Meget ofte ,0 23,2 5,1-104,6 Ofte ,3 7,2 2,1-25,1 Sjældent ,4 2,8 1,3-6,1 Aldrig ,2 1 Hvor ofte ser du andre <0,00001 elever på efterskolen ryge b Ofte/meget ofte ,9 10,7 3,2-36,0 Sjældent ,8 1,7 0,4-7,1 Aldrig ,5 1 Manglende besvarelser ,8 4,0 0,3-49,8 Handlekompetence i <0,00001 forhold til rygning a Høj ,5 1 Mellem ,7 7,1 3,6-14,0 Lav ,9 8,5 4,0-18,1 Manglende besvarelser ,0 0 0,0- N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 62

64 6 Rygeforbuddets betydning for rygestart Tabel 34 Determinanter for rygestart i løbet af skoleåret på ikke-forbudsskoler, andel nye dagligrygere og OR for rygestart justeret for de øvrige faktorer i tabellen Rygestartere follow-up Ikke-rygere N=1487 Blev rygere N=99 R N Andel ikkerygere som blev rygere OR (95 % CI) P Andel rygere på 0,00803 skolen a 0-20 % % ,3 9,7 1 1,7 0,9-3, % ,1 2,8 1,4-5,3 Overholder du altid <0,00001 skolens rygepolitik b Ja Nej ,2 30,4 1 7,4 4,2-12,9 Ved ikke ,7 1,1 0,3-3,8 Manglende ,9 0,7 0,1-5,2 besvarelser Tror du, at du ryger 0,00487 om to år? a Ja, helt sikkert/det tror ,2 3,6 1,4-8,9 jeg Måske ,7 2,5 1,4-4,5 Det tror jeg ikke/nej ,5 1 helt sikkert ikke Manglende ,1 1,2 0,2-7,9 besvarelser Handlekompetence i 0,00002 forhold til rygning a Høj Mellem ,9 14,9 1 3,0 1,5-5,8 Lav ,0 3,8 1,9-7,6 Manglende ,7 9,6 3,4-27,7 besvarelser Ryger din bedste ven/ <0,00001 veninde a Ja Nej ,1 2,1 4,0 1 2,3-7,1 Manglende ,4 1,6 0,3-10,2 besvarelser Hvor mange år har du 0,03409 gået på efterskole a Første år Andet eller tredje år ,4 13,1 1 1,7 0,9-3,0 Manglende ,0 0,00- besvarelser N= antal ikke-rygere før skolestart, R = antal ikke-rygere, som blev dagligrygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 6 63

66 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion

68 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion 7 I kapitlet afprøves hypotesen om rygeforbuddets betydning for dagligrygeres rygereduktion, så de ikke længere røg dagligt vurderet både efter 6-8 uger og efter et helt skoleår. Først redegøres for hvor mange, der reducerede deres rygning på de undersøgte efterskoler, betydningen af skolens rygepolitik undersøges og hvilken betydning evt. andre faktorer, herunder rygemiljøet, havde for elevers rygereduktion. Hovedresultater Flere rygere stoppede med at ryge dagligt på forbudsskoler. I starten af skoleåret var sandsynligheden for rygereduktion ni gange så høj på forbudsskoler vs. på ikke-forbudskoler, mens den var fem gange så høj i løbet af hele skoleåret. Når man justerede for andre faktorer, var denne betydning af rygeforbud signifikant i starten af skoleåret, mens betydningen for hele skoleåret ikke kan estimeres, da effekten var i stor interaktion med andre rygemiljøfaktorer fx om elever opfattede skolen som et sted, hvor de ikke måtte ryge. I løbet af skoleåret havde andre elevers synlige rygning betydning. Det lader til at gælde for begge skoletyper. På begge skoletyper havde elever, som i løbet af skoleåret følte stor forældremodstand imod deres rygning, størst succes med rygereduktion. På ikkeforbudsskoler var det derudover også vigtigt, hvis rygerne havde høj handlekompetence i forhold til ikke at ryge i bestemte situationer, og at forældre ikke gav dem cigaretter i den første periode af efterskoleopholdet. En anden vigtig faktor i løbet af skoleåret var andelen af rygere. Mange rygere på en forbudsskole satte en begrænsning af effekten, mens det ikke havde en betydning på ikke-forbudsskoler. Analysen For at vurdere rygeforbuddets indflydelse på rygereduktion ser vi på dagligrygernes rygeadfærd i forhold til enten at stoppe helt eller reducere deres rygning så meget, at de ikke længere var dagligrygere. Det skete over to perioder: 1) fra de startede på efterskole og frem til 6-8 uger inde i skoleforløbet (måling T0-T1) samt 2) fra de startede på efterskole og frem til afslutningen af skoleåret dvs. over et helt skoleår (T0-T2). Rygereduktion kan ske ved at stoppe cigaretrygning helt eller reducere sit forbrug så meget, at eleven kun røg ugentligt eller sjældnere end hver uge. 67

69 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Rygereduktion de første 6-8 uger I alt blev 63,2 % af dagligrygerne på forbudsskolerne til ikke-dagligrygere i løbet af de første 6-8 uger, mens det på ikke-forbudsskolerne drejede sig om 15,5 %, se figur 5. Figur 5: Rygereduktion de første 6-8 uger Dagligrygere Forbudsskoler (n=310) Ikke-dagligrygere Forbudsskoler 63,2 % (n=196) Ikke-forbudsskoler (n=523) 15,5 % (n=81) Ikke-forbudsskoler Rygepolitikkens indflydelse de første 6-8 uger Tabel 7.1 viser fordelingen i rygereduktion for elever de første 6-8 uger på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Som demonstreret i figur 7.1 viste rygereduktion sig at være meget forskellig, afhængig af om eleverne gik på den ene eller den anden skoletype. Der var en signifikant forhøjet sandsynlighed for at reducere sin rygning ved skolestart for elever på forbudsskoler i forhold til ikkeforbudsskoler. Gik eleven på en forbudsskole, var sandsynligheden for rygereduktion ni gange så stor (OR 9,4) sammenlignet med hvis eleven gik på en ikkeforbudsskole, se tabel

70 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion Tabel 35: Andel rygereduktion de første 6-8 uger og OR i forhold til rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer) Dagligrygere før skolestart n=833 OR (95 % CI)P Stopper med at ryge dagligt n=277 R N Andel rygere som blev ikkedagligrygere Forbudsskoler ,2 9,4 <0, ,7-13,1 Ikke-forbudsskoler ,5 1 N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere 7 Kontrolleres fundene i tabel 7.1 for konfoundere dvs. forhold der kan øge eller mindske evt. sammenhænge, sås fortsat en effekt af et rygeforbud. Der var således i de første 6-8 uger mere end dobbelt så høj tilbøjelighed til at dagligrygere blev til ikke-dagligrygere, hvis de gik på en forbudsskole vs. ikke-forbudsskole (OR 2,7), se tabel 36. Tabel 36: Andel rygereduktion de første 6-8 uger og OR i forhold til rygepolitik (justeret for andre faktorer) Dagligrygere før skolestart n=833 OR (95 % CI)P Stopper med at ryge dagligt n=277 R N Andel rygere som blev ikkedagligrygere Forbudsskoler ,2 2,7 <0, ,49-4,81 Ikke-forbudsskoler ,5 1 N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere I den efterfølgende analyse opdeles efter skoletype, idet der var forskellige faktorer, der havde betydning for rygereduktion på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler, se tabel 7.3 og tabel 7.4. Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger Især ingen rygning med vennerne havde betydning for rygereduktion på forbudsskoler i de første 6-8 uger. Hvis rygerne ikke smug-røg med vennerne på forbudsskolerne, var sandsynligheden otte gange så høj sammenlignet med rygere, som røg sammen med andre elever (OR 8,5). På ikke-forbudsskoler sås også en betydning af rygesamværet, men konfidensintervallet er bredt (OR 64,3). Ligeledes havde det betydning på forbudsskoler, at elever aldrig så personalet ryge (OR 4,7), eller kun sjældent så andre elever ryge (OR 2,5) i forhold til ofte. Samme effekt så man ikke på efterskoler, hvor det var tilladt at ryge. Forskellen i betydning af rygemiljødeterminanterne skyldtes måske, at mange af rygerne på 69

71 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie forbudsskolerne blev stillet i en situation, hvor de fra den ene dag til den anden ikke længere måtte ryge. Sandsynligvis derfor opnåede forbudsskolerne en stor bølge af rygere, som reducerede deres forbrug, men som måske manglede nogle overvejelser af mere personlig karakter fx jeg stopper, fordi jeg gerne vil spare penge eller jeg stopper, fordi jeg vil passe på mit helbred. Denne mangel på indre styring og i stedet ydrestyret motivation kan have gjort rygerne på forbudsskolerne mere sensitive overfor fristelser fx andres rygning, end man så på ikke-forbudsskolerne, hvor rygerne ikke oplevede de samme forandringer i rygeregler 5. De lod i stedet til at være mere påvirkelige af egne kompetencer i form af troen på, at kunne lade være med at ryge i bestemte situationer dvs. handlekompetence (OR 5,5), ligesom overtrædelse af rygereglerne på skolen tredoblede sandsynligheden for rygereduktion (OR 3,0). Det sidste fund kan være svært at forklare, men kan skyldtes, at mange ikke-forbudsskoler havde klare regler for, hvor elever måtte ryge og ikke ryge, samt hvem der måtte ryge. Fx ved vi, at der er et krav om rygetilladelse fra forældre på ni ud af ti ikke-forbudsskoler (10). En overtrædelse af en sådan regel kan være forbundet med klare irettesættelser fra personalet, kontakt til forældre med krav om at indhente en rygetilladelse og i værste fald hjemsendelse af eleven (Ibid.). På den baggrund kunne man vælge at tolke resultatet sådan, at håndhævelse af rygereglerne de første uger på ikkeforbudsskolerne, hvor fx reglen om rygetilladelse kan give anledning til overtrædelser, kan have motiveret en gruppe dagligrygere til rygereduktion. Derudover havde det betydning, hvis skolerne optog få rygere. På forbudsskoler skulle optaget helst ligge på under 20 % rygere (OR 3,1), mens det kunne gå op til 40 % rygere på ikke-forbudsskoler. Både på ikke-forbudsskoler med 0-20 % rygere (OR 2,8) og % rygere (OR 2,4) fordobledes sandsynligheden for rygereduktion sammenlignet med ikke-forbudsskoler med % rygere. Det krævede altså usædvanligt mange rygere på ikke-forbudsskoler før andelen af rygere havde en negativ indflydelse på elevers rygereduktion. Desuden fandt undersøgelsen, at bedste ven/venindes rygevaner spillede en central rolle på forbudsskoler (OR 2,9), mens det for elever på ikke-forbudsskoler var vigtigt, at forældre ikke købte cigaretter til dem. Hvis forældre undlod dette firedobledes sandsynligheden for, at eleven reducerede sit forbrug i starten af skoleåret (OR 4,1). De sidste to fund er med til at understrege, at selvom eleverne startede på efterskole, hvor de kom væk hjemmefra og kun var hjemme i weekenderne, så spillede forældrene og netværket derhjemme fortsat en vigtig rolle, som kunne tænkes ind i det tobaksforebyggende arbejde, se tabel 37 og Betydningen af indre og ydre styring ( locus of control ), er velkendt i litteraturen om unges rygning (2) 70

72 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion Tabel 37: Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger på forbudsskoler, andel rygereduktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen) R N Andel OR (95 % CI) P Dagligrygere N=310 Stopper med dagligrygere som blev ikkedagligrygere at ryge dagligt N=196 7 Andel rygere på 0,00041 skolen a 0-20 % % ,1 36,0 3,1 1 1,7-5,8 Ryger sammen <0,00001 med venner på efterskolen b Ja ,7 1 Nej ,2 8,5 3,5-20,9 Ved ikke ,0 0,9 0,2-4,1 Manglende ,1 1,00 0,3-3,7 besvarelser Hvor ofte har du 0,00104 set personale på efterskolen der ryger? b Ofte/meget ofte Sjældent ,2 46,1 1 1,6 0,6-4,1 Aldrig ,5 4,7 1,9-11,3 Manglende ,0 1,5 0,4-5,9 besvarelser Hvor ofte har du 0,02022 set andre elever på efterskolen ryge? b Ofte/meget ofte Sjældent ,2 82,1 1 2,5 1,1-5,7 Aldrig ,3 1,6 0,6-4,2 Manglende ,00- besvarelser Ryger din bedste 0,00390 ven/veninde? a Ja Nej ,2 62,7 1 2,9 1,1-7,3 Manglende besvarelser ,1 0,2 0,1-0,9 N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 71

73 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler skolen a 0-20 % % ,9 16,6 2,8 2,4 1,2-6,5 1,1-5, % ,1 1 Ryger sammen med venner på efterskolen b <0,00001 Ja Nej ,7 84,4 1 64,3 20,7-199,4 Ved ikke ,1 14,3 2,7-75,7 Manglende besvarelser Overholder altid skolens rygepolitik b ,7 4,0 0,6-27,3 0,00960 Ja Nej ,6 15,6 1 3,0 1,3-7,00 Ved ikke ,4 4,8 1,6-14,8 Tabel 38: Determinanter for rygereduktion de første 6-8 uger på ikke-forbudsskoler, andel rygereduktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen) R N Andel OR (95 % CI) P Dagligrygere N=523 Stopper med at dagligrygere som blev ikkedagligrygere ryge dagligt N=81 Andel rygere på 0,02388 Manglende besvarelser Handlekompetence i forhold til rygning a ,0 7,6 1,0-57,7 0,01400 Høj Mellem ,2 24,8 5,5 2,6 1,6-18,8 1,3-5,6 Lav ,6 1 Manglende besvarelser Hvor ofte køber dine forældre cigaretter til dig a ,1 1,3 0,2-9,1 0,00023 Ofte/meget ofte Sjældent ,0 9,7 1 1,3 0,4-3,7 Aldrig ,9 4,1 2,0-8,7 Manglende besvarelser ,00- N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 72

74 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion Rygereduktion i løbet af skoleåret I alt stoppede 43,3 % af dagligrygerne på forbudsskolerne med at ryge dagligt i løbet af skoleåret, mens det på forbudsskolerne drejede sig om 13,2 %, se figur 6. 7 Figur 6: Rygereduktion over hele skoleåret Dagligrygere Forbudsskoler (n=180) Ikke-dagligrygere Forbudsskoler 43,3 % (n=78) Ikke-forbudsskoler (n=333) 13,2 % (n=44) Ikke-forbudsskoler Rygepolitikkens indflydelse hele skoleåret Tabel 39 viser fordelingen i rygereduktion for dagligrygere i løbet af hele skoleåret på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Som det blev demonstreret i figur 6 viste rygereduktion sig at være forskellig afhængig af om eleverne gik på den ene eller den anden skoletype. Der var en signifikant forhøjet sandsynlighed for at reducere sin rygning i løbet af skoleåret for elever på forbudsskoler i forhold til ikke-forbudsskoler. Gik eleven på en forbudsskole var sandsynligheden for rygereduktion fem gange så stor (OR 5,0) sammenlignet med hvis eleven gik på en ikke-forbudsskole, se tabel

75 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 39: Andel rygereduktion over hele skoleåret og OR i forhold til rygepolitik (ikke justeret for andre faktorer) Dagligrygere før skolestart n=495 OR (95 % CI)P Stopper med at ryge dagligt n=122 R N Andel rygere som blev ikkerygere <0,00001 Ikke-forbudskole ,0 1 3,3-7,7 Forbudsskole ,3 5,0 N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere I spørgeskemaerne er dagligrygernes oplevelse af skolens rygemiljø målt i en række rygemiljødeterminanter, og i tabel 40 vises fordelingen af disse blandt dagligrygerne på de to skoletyper. For alle fire rygemiljødeterminanter er der en signifikant forskel mellem skoletyperne, hvilket demonstrer, at rygeforbud på efterskoler har en effekt. Men da rygereglerne kan implementeres forskelligt vil vi gerne undersøge, hvilke af rygemiljødeterminanterne, der havde en effekt for hver skoletype justeret for andre faktorer, se tabel

76 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion Tabel 40 Fordeling af rygemiljødeterminanter, der kan påvirkes af rygepolitik hele skoleåret for daglig rygere fordelt på skoletype målt ved andet spørgeskema Dagligrygere N=495 Forbudsskoler N=180 N Ikkeforbudsskoler N=315 Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte 62,8 89,5 395 Sjældent 20,6 3,5 48 Aldrig 13,9 1,9 31 Manglende besvarelser 2,8 5,1 21 Hvor ofte ser du personale på efterskolen ryge? 100,0 100,0 Meget ofte/ofte 18,3 27,9 121 Sjældent 31,1 41,9 188 Aldrig 44,4 23,5 154 Manglende besvarelser 6,1 6,7 32 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne? 100,0 100,0 Meget ofte 2,2 4,1 17 Ofte 2,8 7,0 27 Sjældent 11,7 34,9 131 Aldrig 80,0 49,8 301 Manglende besvarelser 3,3 4,1 19 Oplever du skolen som et sted, hvor eleverne ikke må ryge? 100,0 100,0 Ja 77,8 11,1 175 Nej 15,6 74,3 262 Ved ikke 2,8 7,9 30 Manglende besvarelser 3,9 6, ,0 100,0 7 I den efterfølgende analyse opdeles efter skoletype, idet der var forskellige faktorer, der havde betydning for rygereduktion på forbudsskoler og ikke-forbudsskoler, se tabel 41 og 42. Determinanter for rygereduktion hele skoleåret Ligesom ved starten af skoleåret var synlig elev-rygning vigtig. Hvis dagligrygere på forbudsskoler kun sjældent så andre elever ryge, ottedobles sandsynligheden for rygereduktion i forhold til dem, som ofte/meget ofte oplevede det (OR 8,4). Det kan tolkes i retning af, at det godt kan betale sig for forbudsskoler at være ekstra strikse med håndhævelsen af rygeforbuddet, og måske slå ekstra hårdt 75

77 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler ned, hvis rygning sker et sted, hvor det kan ses af andre elever fx på skolens område. Synlig elev-rygning havde ingen effekt på ikke-forbudsskolerne sandsynligvis pga. for lille styrke i analyserne (jf. bilag 4). En vigtig faktor på ikkeforbudsskolerne var hvis rygerne oplevede efterskolen som et sted, hvor de ikke måtte ryge dvs. som en forbudsskole. Skete det, femdobledes sandsynligheden for rygereduktion i løbet af hele skoleåret (OR 5,1). Årsagen til denne opfattelse kunne være få rygere på skolen og dermed mindre synlighed, eller at elev-rygning på skolen måske blev administreret så restriktivt fx med et isoleret rygeafsnit langt væk fra skolens fællesområde, at rygerne fik et indtryk af forbud. Målt over hele skoleåret var det ikke længere vigtigt på ikke-forbudsskoler, at de optog få rygere; den effekt var derimod steget på forbudsskoler. Hvis forbudsskoler startede skoleåret med kun 0-20 % rygere havde rygerne syv gange så stor sandsynlighed for rygereduktion i forhold til de elever, som gik på en forbudsskole med mange rygere (OR 7,1). Desuden fandt undersøgelsen, at elever som følte en klar forældremodstand til rygning havde større sandsynlighed for rygereduktion i løbet af skoleåret vs. de elever, som følte det modsatte. Effekten gjaldt for begge skoletyper, dog mest på forbudsskoler (forbudsskoler: OR 4,7; ikke-forbudsskoler OR 3,5). Et sådan fund understreger, at selvom eleverne startede på efterskole, hvor de kom på afstand af venner og familie, så spillede forældre fortsat en central rolle, som bør tænkes ind i efterskolernes tobaksforebyggende arbejde. Endelig så man, at elever på forbudsskoler, som ikke umiddelbart havde planer om rygestop, havde størst sandsynlighed for at reducere deres rygning i løbet af skoleåret end de elever, der sagde, at de ville stoppe om 1-6 mdr. (OR 8,5). Et fund vi ikke kan forklare, se tabel 41 og

78 7 Rygeforbuddets betydning for rygereduktion Tabel 41: Determinanter for rygereduktion over hele skoleåret på forbudsskoler, andel rygereduktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen) Dagligrygere før skolestart n=180 OR (95 % CI) P Stopper med at ryge dagligt n=78 R N Andel rygere som blev ikkedagligrygere 7 Andel rygere på 0,00005 skolen a 0-20 % % ,0 10,0 7,1 1 2,5-19,9 Hvor ofte ser du 0,00015 andre elever fra efterskolen ryge b Ofte/meget ofte Sjældent ,9 83,8 1 8,4 2,7-26,2 Aldrig ,0 4,7 1,6-14,0 Manglende ,0 4,0 0,5-32,1 besvarelser Tror du, dine 0,00386 forældre vil have noget imod, du ryger om to år a Ja, meget Ja, noget ,6 47,3 4,7 1,8 1,5-13,7 0,7-4,5 Ikke ret meget/ ,8 1 intet Manglende ,0 0,00- besvarelser Har du konkrete planer om rygestop a 0,03128 Ja, inden for den ,4 4,8 0,8-28,3 kommende mdr. Ja, om 1-6 mdr ,7 1 Ja, længere ud i ,4 4,0 0,7-24,1 fremtiden Nej, jeg har ikke ,5 8,5 1,7-42,1 planer om at holde op /Ved ikke/ Manglende besvarelser N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 77

79 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 42: Determinanter for rygereduktion hele skoleåret på ikke-forbudsskoler, andel rygereduktion og OR for rygereduktion (justeret for alle faktorer i tabellen) Dagligrygere før skolestart n=513 OR (95 % CI) P Stopper med at ryge dagligt n=122 R N Andel rygere som blev ikkedagligrygere Oplever 0,00065 efterskolen som et sted, hvor elever ikke må ryge b Ja Nej ,3 8,6 5,1 1 2,1-12,1 Ved ikke ,0 3,2 1,1-9,1 Manglende ,6 3,9 1,3-11,4 besvarelser Tror du, dine 0,01693 forældre vil have noget imod, du ryger om to år a Ja, meget ,1 3,5 1,4-8,6 Ja, noget ,9 3,3 1,5-7,5 Ikke ret meget/ ,0 1 intet Jeg har ingen 0 1 0,0 0,00 0,00- ser ikke mine forældre Manglende ,3 0,95 0,1-8,5 besvarelser N= antal dagligrygere før skolestart, R = antal dagligrygere, som blev ikke-rygere 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 78

80 8 Successkolerne

82 8 Successkolerne 8 Hvad karakteriserede de efterskoler, der reducerede andelen af dagligrygere i løbet af et skoleår? I kapitlet ses på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere, her kaldet successkoler. Dvs. at skolen lykkedes med at nedsætte den samlede andel af elever, der røg, enten ved at færre startede med at ryge eller ved at flere stoppede med at ryge dagligt i løbet af et skoleår. I analysen anvendes kun de elever, som svarede på begge spørgeskemaer, dvs. forløbsgruppen. De overordnede fund viser: Hovedresultater Langt flere elever fra forbudsskolerne gik på en successkole vs. ikke-forbudsskoler (85 % vs. 48 %). Der var en direkte effekt af rygepolitik, men i interaktion med andre faktorer. Det var derfor forskelligt for skoletyperne, hvad der skabte succes. På en forbudsskole var det vigtigste, at skolen ikke havde mange rygere. Denne faktor havde ikke samme betydning for ikke-forbudsskoler. På en ikke-forbudsskole var det vigtigt, at elever ikke så andre elever ryge sammen. Denne faktor havde også betydning på forbudsskoler, dog i mindre grad. Kun på ikke-forbudsskoler havde det betydning, at dagligrygere blev tilbudt et rygestopkursus. Der sås dog ingen effekt, hvis rygerne havde været på deres sidste rygestopkursus før nytår dvs. et halvt år eller mere før afslutningen af efterskoleopholdet. Nærmere analyser bør finde årsagen. Successkolerne I nedenstående figur 8.1 ses en oversigt over ændringen i dagligrygerprocent i løbet af skoleåret på de undersøgte skoler med en prik for hver efterskole. De grønne prikker under værdien 0 (til venstre for den lodrette skæringslinje) er successkolerne, mens de røde prikker over eller på værdien 0 (til højre for den lodrette skæringslinje) er skolerne uden succes dvs. efterskoler, der fastholdt eller øgede andelen af dagligrygere i løbet af skoleåret. Som det fremgår af figur 8.1 var der flere forbudsskoler, der lykkedes med at blive en successkole (n=18) vs. ikke-forbudsskoler (n=13). Tilsvarende havde flere ikke-forbudsskoler ikke succes med at reducere andelen af dagligrygere (n=14 vs. n=8). Det er dog værd at bemærke, at ikke-forbudsskoler også kan være successkoler, og et par af dem var faktisk i top-3 over skoler med størst succes med en reduktion af rygeprocent på over 10 procent point, se figur 7. 81

83 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Figur 7 Ændring i andel dagligrygere over skoleåret fordelt efter skoletype. Efterskoler med succes er markeret med grønne prikker, mens de røde prikker markerer skoler uden ændring eller stigende rygerprocent Forbudsskoler Ikkeforbudsskoler Ændring i dagligrygerprocent Rygepolitikkens indflydelse på succes Tabel 43 viser odds ratio (OR) for at gå på en successkole for forbudsskoler relativt til ikke-forbudsskoler. Gik eleven på en forbudsskole, var OR for at gå på en successkole seks gange så stor (OR 6,1) sammenlignet med, hvis eleven gik på en ikke-forbudsskole. I alt gik 85 % af eleverne fra forbudsskolerne på en successkole, mens det kun drejede sig om 48 % af eleverne på ikke-forbudsskolerne, se tabel 43. Tabel 43 OR for at eleven går på en successkole i forhold til skolens rygepolitik Antal elever =3855 Antal elever på successkoler = 2604 S N Andel elever på succes skoler OR (95 % CI) P <0,0001 Forbudsskole ,9 6,1 5,25-7,11 Ikke-forbudsskoler ,9 1 N= antal elever, R = antal elever på successkoler Kontrolleres fundene i tabel 43 for andre faktorer, ses fortsat en direkte effekt af skolens rygepolitik, men forskellig effekt afhængig af andre faktorer, se tabel 44 og 45. Analysen opdeles efter skoletype, idet vi kan se, at der var forskellige faktorer, der havde effekt for hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Ana- 82

84 8 Successkolerne lysemetoden er en indlejret case-kontrol undersøgelse. Dvs. casegruppen er de elever, som gik på en successkole og kontrolgruppen de elever, som ikke gik på en successkole. 8 Årsagerne til succes Hvad skulle der til for at en forbudsskole og en ikke-forbudsskole blev en successkole mht. at reducere andel dagligrygere i løbet af et skoleår? For forbudsskolerne var det vigtigt, at skolen ikke havde for mange rygere ved første spørgeskema, dvs. efter 6-8 uger. Forbudsskoler som havde færre end 20 % dagligrygere havde 15 gange så stor sandsynlighed for at blive en successkole vs. forbudsefterskoler, der optog mere end 20 % rygere (OR 15,0). På ikke-forbudsskoler med under 20 % rygere havde andelen af rygere ingen positiv betydning; tværtimod mindskede det ligefrem sandsynligheden en smule i forhold til ikke-forbudsskoler med over 20 % rygere (OR 0,8). Baggrunden herfor kan være, at selv få rygere kan fylde meget i et skolemiljø på en efterskole, hvor rygning er tilladt vs. på en forbudsskole, hvor rygning qua rygeforbuddet ofte foregår i smug væk fra skolens område (jf. kapitel 5). For en ikke-forbudsskole så det derimod ud til at have effekt at lave foranstaltninger, der begrænsede, at elever så andre elever ryge i løbet af skoleåret. Hvis det lykkedes, var der seks gange så stor sandsynlighed for, at en ikke-forbudsskole blev en successkole sammenlignet med andre ikke-forbudsskoler, hvor elever så andre elever ryge ofte/meget ofte (OR 6,0). Der sås også en effekt på forbudsskoler, men den var væsentlig mindre (OR 2,2). Derudover var det vigtigt for forbudsskolerne, at eleverne ikke røg sammen (OR 3,0), hvilket også gjaldt på ikke-forbudsskolerne om end effekten var lidt mindre (OR 2,1). Enkelte faktorer gjaldt kun på den ene skoletype, men ikke på den anden. På ikke-forbudsskolerne var det meget vigtigt at afholde rygestopkurser, uden at det havde samme effekt på forbudsskoler. På ikke-forbudsskoler hang effekten dog sammen med tidspunktet, for hvornår eleven sidst deltog på rygestopkursus. I follow-up spørgeskemaet blev der således spurgt om, hvornår eleven sidst havde deltaget på et rygestopkursus, og ud fra svarene fremgik det, at effekten kun lå fra januar-juni 2011 dvs. relativt tæt på tidspunktet for besvarelsen af spørgeskemaet (OR 6,5 og OR 6,0). Dette resultat tolker vi sådan, at succesraten hang sammen med hvor lang tid, der var gået siden eleven sidst havde været på rygestopkursus, og ikke at det fx var bedre for skolerne, hvis de lagde kurserne mod slutningen af skoleåret. Succesraten må således formodes at være højere for elever, der havde gået på rygestopkursus indenfor se sidste seks måneder frem for de sidste 7-10 måneder. Dog kan den manglende effekt også skyldes en lavere deltagelsesfrekvens hos de elever, som deltog på deres sidste rygestophold i august-oktober. De deltog sikkert kun på ét kursus og kan dermed have modtaget mindre momentum i deres rygestophjælp fra skolen i forhold til andre elever, som kan have deltaget på flere rygestophold i løbet af skoleåret. Andre studier bør afklare den virkelige årsag til denne forskel i kursernes effekt, ikke kun i 83

85 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler forhold til rygereduktion men også rygestop (eleverne var helt røgfri), inden et kursuskoncept for efterskoler evt. justeres 6, se tabel 44 og 45. Tabel 44 Odds ratio (OR) for at have gået på en forbudsskole, der havde succes med at reducere andelen af dagligrygere i løbet af skoleåret Antal elever: R N Andel på OR (95 % CI) P På successkoler: Andel rygere på successkoler <0,00001 efterskolen a <20 % ,0 15,0 9,7-22,7 dagligrygere >20 % rygere ,3 1 Ser andre elever <0,00001 ryge b Meget ofte/ofte Aldrig/sjældent ,2 91,5 1 2,5 1,9-3,4 Manglende ,4 0,8 0,4-1,6 besvarelser Hvilken mdr. 0,04625 deltog du på rygestopkursus? b Ikke dagligryger August-oktober ,1 56,3 1 0,6 0,2-2,1 Novemberdecember ,9 0,9 0,1-6,2 Januar-februar ,6 0,7 0,2-3,2 Marts-juni ,0 1,5 0,4-5,3 Manglende ,7 2,9 1,2-3,8 besvarelser Ryger sammen 0,00319 med venner på efterskolen b Ikke dagligryger Ja ,7 70,9 3,0 1 1,6-5,4 Nej ,9 2,2 1,3-3,8 Ved ikke ,1 1,6 0,6-4,1 Manglende besvarelser ,5 2,9 1,1-7,7 N= antal elever, R = antal elever på successkoler a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 6 Det nuværende kursuskoncept er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, og anvendes i dag af næsten hver anden efterskole (10). Ifølge konceptet uddannes en lærer fra skolen til at blive quitcoach med kompetencer i formidling af rygestop målrettet unge. På et rygestophold lærer eleverne blandt andet at arbejde med personlige målsætninger, rygningens funktion, motivation for rygestop og håndtering af rygetrang (2). Tanken er, at kursuskonceptet for unge fra 2012 skal videreudvikles, så rygestoprådgivningen også kan formidles digitalt via et virtuelt rygestop-univers. Det digitale tilbud vil blive administreret af en quitcoach, som er i løbende on-line kontakt med de unge samtidig med, at der er mulighed for ugentlige, personlige møder på skolen med coachen. 84

86 8 Successkolerne Tabel 45 Odds ratio (OR) for at have gået på en ikke-forbudskole, der havde succes med at reducere andelen af dagligrygere i løbet af skoleåret Antal elever: R N Andel på OR (95 % CI) P På successkoler: Andel rygere på successkoler 0,03130 efterskolen a <20 % ,9 0,8 0,6-0,9 dagligrygere >20 % rygere ,4 1 Ser andre elever <0,00001 ryge b Meget ofte/ofte Aldrig/sjældent ,1 79,4 1 6,0 4,4-8,1 Manglende ,9 1,4 0,7-2,5 besvarelser Hvilken mdr. <0,00001 deltog du på rygestopkursus? b Ikke dagligryger ,0 1 August-oktober ,5 1,2 0,3-4,0 Novemberdecember ,4 2,6 1,0-7,3 Januar-februar ,0 6,5 2,7-16,1 Marts-juni ,8 6,0 2,5-14,5 Manglende ,2 1,2 0,7-2,1 besvarelser Ryger sammen 0,00019 med venner på efterskolen b Ikke dagligryger Ja ,5 39,6 2,1 1 1,2-3,6 Nej ,5 2,1 1,3-3,4 Ved ikke ,6 3,4 1,3-9,1 Manglende ,1 2,8 1,5-5,1 besvarelser N= antal elever, R = antal elever på successkoler a 1. spørgeskema, b 2. spørgeskema 8 85

88 9 Konklusion

90 9 Konklusion 9 Forskningsspørgsmål 1 Hvilke forskelle er der på eleverne på ikke-forbudsskolerne vs. forbudsskolerne i forhold til social position, personlige kompetencer og rygevaner? Er der en social ulige fordeling for elever på de to skoletyper? Hypoteser: Ikke-forbudsskoler optager flere rygere og rygere med et højere cigaretforbrug sammenlignet med forbudsskoler Elever, der optages på ikke-forbudsskolerne, har dårligere personlige kompetencer og lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler. Ved starten af skoleåret røg i gennemsnit 20 % af efterskoleeleverne på ikkeforbudsskolerne dagligt. Det svarede til næsten dobbelt så mange sammenlignet med på forbudsskolerne (11 %). Målingen placerede dermed efterskoleelever på ikke-forbudsskoler oppe blandt de mest rygende skoleelever herhjemme, mens elever, der blev optaget på forbudsskoler, lå på et normalt niveau for aldersgruppen (15). På begge skoletyper havde dagligrygerne et meget højt cigaretforbrug deres alder taget i betragtning, hvor gennemsnitsalderen var 15,4 år. Knap halvdelen (45 %) af alle dagligrygerne på ikke-forbudsskolerne var storrygere dvs. de røg mindst 15 cigaretter om dagen, mens det samme gjaldt for 42 % af rygerne på forbudsskoler. Den største forskel så man i forhold til andel rygere med et beskedent cigaretforbrug. Omkring tre gange så mange af dagligrygerne på forbudsskoler i forhold til ikke-forbudsskoler røg kun 1-4 cigaretter om dagen (17 % vs. 5 %). Forskellene i cigaretforbrug var signifikant. Antageligt pga. de forskellige rygevaner var det også elever fra ikke-forbudsskoler, som havde mindst tro på, at de kunne undlade at ryge i forskellige situationer (25 % vs. 16 %), og som i mindre grad havde afklaret med sig selv, at de helt sikkert ikke ville ryge om to år (51 % vs. 59 %). Også elevernes sociale position viste signifikante forskelle, når man sammenligner de to elevgrupper. Tendensen er, at flere elever fra ikke-forbudsskoler kom fra hjem med lavere social position sammenlignet med elever på forbudsskoler (17 % vs. 12 %), ligesom relativt færre elever havde forældre med høj social position (38 % vs. 43 %). Derudover at signifikant flere elever kun boede sammen med højst én af deres biologiske forældre (34 % vs. 27 %), hvilket placerede 89

91 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler ikke-forbudsskoleeleverne i en mere udsat position som enten skilsmissebarn eller uden kontakt til én eller flere af deres forældre. Samme tendens gjorde sig gældende, når man sammenligner rygning i hjemmet. For en elev på en ikke-forbudsskole var det mere normalt, at enten far eller mor var ryger (32 % vs. 26 %) og færre mente, at de ville opleve en massiv forældremodstand, hvis de selv røg om to år (44 % vs. 55 %). Dertil kom, at dagligrygere fra efterskoler uden rygeforbud hyppigere røg sammen med deres forældre (61 % vs. 46 %), ligesom de havde nemmere adgang til cigaretter, som de ifølge lovgivningen skal være 18 år for at købe, fordi deres forældre ofte/meget ofte købte en pakke cigaretter til dem (53 % vs. 40 %). Dermed peger undersøgelsen på klare forskelle med en overrepræsentation af dagligrygere med et højere cigaretforbrug på ikke-forbudsskoler. Endelig så vi, at denne gruppe af efterskoler, hvor det var tilladt at ryge på skolens område, hyppigere optog unge med en lavere social position, mindre forældreopbakning til et røgfrit liv og færre personlige ressourcer. På den baggrund demonstrerer analyserne, at der var tale om en ulige fordeling i hvilke efterskoler, der optog de mest rygende og sårbare unge, hvilket bekræfter de to hypoteser. Forskningsspørgsmål 2 Begrænser et rygeforbud rygemiljøet på efterskoler i form af mindre rygesamvær og mindre synlighed af rygning, og kan et rygeforbud på en forbudsskole overhovedet overholdes? Hypoteser: Dagligrygere på forbudsskoler har mindre rygesamvær med de øvrige elever og ansatte på skolen, og elever eksponeres generelt mindre for rygning sammenlignet med eleverne på ikke-forbudsskoler Selvom rygemiljøet i form af rygesamvær og synlighed af rygning reduceres på forbudsskoler, vil der fortsat være elever, som ryger i skoletiden Som forventet opfattede flere elever fra forbudsskolerne vs. ikke-forbudsskolerne, at de færdedes på en skole, hvor det ikke var tilladt for elever at ryge (92 % og 25 %). Der var altså nogenlunde overensstemmelse mellem den formulerede rygepolitik og elevernes opfattelse af den, selvom tallene dog også viser, at man godt kan gå på en efterskole, der tillader rygning, og alligevel have en opfattelse af at færdes i et røgfrit miljø. Måske fordi der på nogle ikke-forbudsskoler kun gik få rygere. Overordnet set var der flere elever på forbudsskoler i forhold til ikke-forbudsskoler, som overholdte de gældende rygeregler (93 % vs. 84 %), men det skal ses i lyset af, at der var flere dagligrygere på ikke-forbudsskoler. Så man i starten af skoleåret kun på dagligrygerne var andelen af rygeregel overtrædere således størst på forbudsskoler (84 % vs. 52 %). Denne forskel blev gentaget 90

92 9 Konklusion mod slutningen af skoleåret, selvom den udlignedes en smule (86 % vs. 62 % ). Forskellen er signifikant og tegner et tydeligt billede af, at et rygeforbud på efterskoler langt fra betyder ingen rygning for elever. Dette billede gentog sig, når man sammenlignede rygesamværet mellem de dagligrygende elever på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler, som var på samme niveau både ved skolestart og mod slutningen af skoleåret (start: 90 % vs. 95 %; slutning: 91 % vs. 94 %). Største forskel i rygesamvær så man mellem lærere og elever, men den udlignedes kraftigt hen mod slutningen af skoleåret, altså endnu en understregning af, at et rygeforbud langt fra betød nul rygning heller ikke med lærerne (start: 2 % vs. 12 %; slutning: 12 % vs. 17 %). Oftest foregik den forbudte rygning på forbudsskoler væk fra skolens område, og steg i løbet af skoleåret (82 % - 92 %). Skolens personale skulle altså være villige til at bevæge sig væk fra skolens område, hvis de ville håndhæve forbuddet. På ikke-forbudsskoler skete overtrædelserne mest på skolens område (78 % - 92 %), og tegner et samlet billede af, at des strammere rygeregler des længere væk vil rygerne bevæge sig. Rygeforbuddet kan således gøre det sværere for personalet at håndhæve reglerne, men kan samtidig vise sig hensigtsmæssigt med henblik på at formindske elevrygningens synlighed. I forlængelse af dette så man en signifikant lavere forekomst af synlig elev rygning på forbudsskoler vs. ikke-forbudsskoler (start: 23 % vs. 71 %; slutning: 34 % vs. 80 %). Ligesom dobbelt så mange ikke-rygere på ikke-forbudsskoler så lærere og elever ryge sammen; et fænomen der steg kraftigt på begge skoletyper i løbet af hele skoleåret (start: 5 % vs. 10 %; slutning: 10 % vs. 20 %). Tallene skal dog ses i lyset af at ikke-forbudsskolerne optog flere rygere, men forskellene er så markante, at vi antager, at rygereglerne har været en medvirkende årsag til denne reduktion i rygningens synlighed på forbudsskoler. Dermed peger undersøgelsen på klare forskelle i rygningens synlighed på efterskoler afhængigt af om en ikke-rygende elev gik på en efterskole, hvor rygning var tilladt eller ikke tilladt. Det gjaldt både i forhold til at se andre elever ryge sammen eller se lærere ryge sammen med elever. Dog så vi ikke en tydelig forskel i selve rygesamværet mellem elever niveauet var stort set det samme, hvad enten en rygende elev gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Dette skyldtes en udbredt smug-rygning på forbudsskoler, typisk væk fra skolens område. Det har altså vist sig svært at håndhæve smug-rygning især på forbudsskoler. På den baggrund mener vi, at analyserne demonstrerer, at rygeforbuddet medvirkede til at reducere rygemiljøet på efterskoler ved at reducere synligheden overfor ikkerygerne, men ikke i forhold til rygerne, som fortsat røg sammen. Forskningsspørgsmål 3 Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår målt efter hhv. 6-8 uger efter skolestart og ved afslutningen af opholdet? Hvilken rolle spiller rygemiljøet og efterskolers indføring af rygeforbud på ændring af rygevaner i løbet af året? 91

93 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hypoteser: På forbudsskolerne starter færre elever med at ryge dagligt og flere dagligrygere stopper eller reducerer deres rygning sammenlignet med elever på ikkeforbudsskoler Rygemiljøet har en væsentlig betydning for elevers rygestart og rygereduktion, og et rygeforbud kan være med til at reducere rygeudviklingen. Vi så markante forskelle i rygevaneudviklingen afhængigt af om eleverne gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. I de første 6-8 uger startede 3,5 % af ikke-rygerne med at ryge dagligt på ikke-forbudsskolerne (OR 4,7) vs. 0,8 % på forbudsskolerne. Over hele skoleåret startede 6,6 % af ikke-rygerne på ikkeforbudsskolerne med at ryge (OR 2,03) vs. 3,4 % på forbudsskoler. I begge perioder var der en signifikant højere risiko for start af dagligrygning blandt elever på ikke-forbudsskoler. Tilsvarende stoppede 15 % af dagligrygerne med at ryge dagligt på ikke-forbudsskoler vs. 63 % på forbudsskolerne de første 6-8 uger (OR 9,4). Over hele skoleåret stoppede 13 % af rygerne med at ryge dagligt på ikke-forbudsskoler vs. 43 % på forbudsskoler (OR 5,0). I begge perioder var der en signifikant forøget sandsynlighed for rygereduktion på forbudsskoler. Dog lader det til, at forbudsskolernes samlede forebyggelsesmomentum var kraftigst i starten af skoleåret, mens det aftog i styrke i løbet af skoleåret. Mht. skolernes rygepolitik var der en direkte effekt af rygeforbud efter 6-8 uger i forhold til rygereduktion. Desuden var der i løbet af hele skoleåret en effekt af rygeforbud, når vi så på de efterskoler, der havde succes med at reducere antallet af dagligrygere. Denne effekt var dog afhængig af andre faktorer. Derudover var en række rygemiljødeterminanter associeret med elevers rygestart/rygereduktion. Disse rygemiljødeterminanter, som fx at se andre elever ryge sammen, blev signifikant sjældnere registreret af eleverne på forbudsskoler end af eleverne på ikke-forbudsskolerne. Tilsammen demonstrerede disse fund en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. Blandt undersøgelsens rygemiljødeterminanter vurderer vi faktoren så andre elever ryge som den med størst betydning for elevernes rygning. I forhold til rygestart var der ti gange så høj risiko for at blive daglig ryger i løbet af et skoleår, hvis en elev på en forbudsskole ofte/meget ofte så andre elever ryge (OR 10,7). I forhold til rygereduktion var effekten af ikke at se andre elever ryge også høj. Dagligrygere på forbudsskoler, som i løbet af skoleåret sjældent så andre elever ryge, havde således otte gange så høj sandsynlighed (OR 8,4) for at holde op som dagligryger vs. de som ofte/meget ofte så deres efterskolekammerater ryge. Så man på hvad der skulle til for at en efterskole havde succes med at reducere det samlede antal dagligrygere i løbet af skoleåret, havde synlig elevrygning også en effekt. Hvis elever på ikke-forbudsskoler sjældent eller aldrig så andre elever ryge, var der seks gange så stor sandsynlighed for, at eleven gik på en successkole vs. hvis eleven så det ofte/meget ofte (OR 6,0). Samme effekt så vi på forbudsskoler om end effekten ikke var så markant (OR 2,5). 92

94 9 Konklusion Den næst vigtigste rygemiljøfaktor vurderer vi til at være at ryge sammen med andre elever. Denne faktor havde dog mest effekt i starten af skoleåret, hvor elever på forbudsskoler, som smug-røg med andre elever, havde seks gange så høj risiko for at blive dagligryger (OR 6,2) end de, som ikke gjorde. Tilsvarende ottedobledes dagligrygernes sandsynlighed for rygereduktion, hvis de ikke røg med vennerne på efterskolen (OR 8,5) frem for hvis de gjorde. Så man på betydningen i forhold til at gå på en successkole havde intet rygesamvær med elever en effekt både på forbudsskoler (OR 3,0) og ikke-forbudsskoler (OR 2,1). Så man på de ansattes rygning med eleverne havde det også en betydning for elevers rygestart i løbet af skoleåret (OR 23,2), men dog kun på forbudsskoler. Udover rygepolitikken og rygemiljøet havde antallet af rygere også en betydning, men primært på forbudsskolerne. Hvis forbudsskoler startede skoleåret med 0-20 % rygere havde rygerne syv gange så stor sandsynlighed for rygereduktion i forhold til dem, som gik på en forbudsskole med flere rygere (OR 7,1). Effekten af få rygere steg yderligere, hvis man så på hvilke forbudsskoler, der havde succes med at reducere det samlede antal dagligrygere i løbet af skoleåret. Så havde forbudsskoler med færre end 20 % dagligrygere femten gange så stor sandsynlighed for at blive en successkole (OR 15,0) vs. forbudsefterskoler, som optog mere end 20 % rygere. På ikke-forbudsskoler gjaldt betydningen kun i forhold til risiko for rygestart i løbet af skoleåret, og kun hvis skolen havde mere end 40 % dagligrygere (OR 2,8). Andel rygere lader altså til at have stor effekt på forbudsskoler. Endelig så vi, at forældre, venner udenfor skolen og elevens handlekompetence i forhold til rygning havde betydning. Lav handlekompetence havde især stor betydning for rygestart i de indledende 6-8 uger både på forbudsskoler (OR 7,5) og på ikke-forbudsskoler (OR 9,1). I løbet af skoleåret faldt denne effekt på ikke-forbudsskoler, men ikke på forbudsskoler (forbudsskoler: OR 8,5; ikke-forbudsskoler: OR 3,8). På ikke-forbudsskolerne havde det også betydning, hvis eleverne troede de røg om et par år. Denne gruppe elever tredoblede deres risiko for at blive ryger i løbet af skoleåret (OR 3,6) vs. ikke at tro på dette. Denne faktor havde ingen effekt på forbudsskoler. Bedste ven/venindes rygevaner havde også stor effekt for elevernes rygestart, men kun på ikke-forbudsskoler (6-8 uger: OR 12,2; hele skoleåret: OR 4.0). Endelig spillede forældrene en rolle. Forældre, der klart kommunikerede modstand imod elevens rygning, havde positiv indflydelse på om eleven reducerede sin rygning i løbet af skoleåret både på forbudsskoler (OR 4,7) og ikke-forbudsskoler (OR 3,5). Dertil kom, at forældre som undlod at købe cigaretter til deres barn, øgede chancen for elevens rygereduktion, dog kun på ikke-forbudsskoler og kun i de første 6-8 uger (OR 4,1). Dermed viser undersøgelsen, at der også var andre prædiktorer for rygestart/rygereduktion end de, der var relateret til rygemiljøet. På forbudsskoler gjaldt det ikke mindst andelen af rygere. Men overordnet må det konkluderes, at rygemiljøet, især synlig elev-rygning og elevers rygesamvær, udgjorde nogle af de væsentligste determinanter, og at der var en markant forskel i deres fordeling mellem hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. På den baggrund mener vi, at 9 93

95 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler analyserne demonstrerer, at rygeforbuddet reducerede rygemiljøet på forbudsskolerne og dermed havde en effekt på elevernes rygevaner. 94

96 10 Perspektivering

98 10 Perspektivering 10 Vi så signifikante forskelle i rygevaneudviklingen afhængigt af om eleverne gik på en forbudsskole eller en ikke-forbudsskole. Det gjaldt både i de første 6-8 uger på efterskolen og i løbet af hele skoleåret. Tilsammen demonstrerede analyserne en effekt af rygeforbud på de undersøgte efterskoler. På den baggrund forekommer det svært at komme uden om et rygeforbud i skoletiden på efterskoler for såvel lærere som elever. Lovgivningen går da også i den retning. Fra august 2012 må elever og ansatte på efterskoler således ikke længere ryge på skolens område. Det vil formodentlig betyde mindre synlighed af rygning i skoletiden og måske også give anledning til, at endnu flere efterskoler bliver forbudsskoler. Især ikkeforbudsskoler med få rygere (dvs. efterskoler med under 20 % dagligrygere) kan relativt nemt blive forbudsskoler, mens den største udfordring bliver at få den gruppe af ikke-forbudsskoler, som slås med mange rygere, til at følge trop. Det er denne gruppe efterskoler, som står overfor de største udfordringer i forhold til at indføre effektive rygepolitikker. Det bekræfter denne undersøgelse med al tydelighed. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan lade sig gøre på efterskoler med fx % rygere. Der findes således enkelte eksempler på successkoler med så mange rygere, men man skal nok indstille sig på, at det langt fra vil lykkes på alle efterskoler og der skal investeres mange ressourcer i det rygeforebyggende arbejde. I den sammenhæng lader rygestopkurserne til at have en gavnlig effekt i forhold til at reducere andelen af dagligrygere. Problemet er imidlertid, at kurserne kun har effekt i de første seks måneder og kun på efterskoler uden forbud. Det tolker vi sådan, at rygestopkurser kan bruges til at kvalificere de unges rygestopforsøg i en periode, men at konceptet bør tilpasses efterskoler med rygeforbud. Et fokuspunkt for forbudsskolerne kunne være at få så mange rygere på kursus som overhovedet muligt ikke mindst i starten af skoleåret, hvor mange elever i forvejen reducerer deres forbrug pga. rygeforbuddet. I forlængelse af denne interesse for rygereduktion handler det om at videreudvikle elevernes motivation, så motivationen ikke kun udspringer af et ønske om at overholde rygereglerne, men også personlige gevinster ved rygestop (jf. kapitel 7). Denne personlige motivation bør skolerne arbejde videre med i løbet af hele skoleåret, hvilket kræver metoder, der sikrer løbende dialog mellem elev og instruktør 7. I den sammenhæng vil det være anbefalelsesværdigt at skolen hvor det er muligt også inddrager forældrene i elevens rygestop, da forældres modstand imod elevens rygning gerne i form af støtte til rygestoppet er vigtig for elevens 7 Et nyt digitalt instruktørmodul, vil fremover kunne øge muligheden for løbende dialog med de unge, så det ikke kun foregår én gang i ugen (jf. kapitel 7). 97

99 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler succes 8. Her er det også af betydning, at forældre stopper med at købe cigaretter til eleven. Nærværende undersøgelse kan ikke besvare om forældreindkøb af tobak skyldes, at de vil hjælpe de unge økonomisk eller andet. Derfor blev der i sommeren 2011 foretaget telefoninterviews med 22 af de dagligrygende efterskoleelever, som ofte/meget ofte havde modtaget cigaretter fra deres forældre (12). Foruden at hjælpe de unge økonomisk nævnte de unge fire årsager til at deres forældre købte tobak til dem: 1) omsorg (forældrene føler de hjælper de unge måske en måde at fastholde en god relation til deres barn på), 2) forældreaccept af den unges ret til selvbestemmelse (forældre accepterer at de unge selv bestemmer også om de vil ryge eller ej), 3) de vil forhindre konflikter i hjemmet (forældre undgår gentagende skænderier med de unge, hvis de ikke får deres cigaretter) og 4) beskyttelse af de unge (forældrene ønsker ikke, at børnene er part i en ulovlig handel). Tilsammen lægger det op til langt mere forældreinvolvering i indsatserne rettet imod rygerne. I forhold til forebyggelse af rygestart peger undersøgelsen på betydningen af elevernes personlige kompetencer. Undersøgelsen dokumenterer således et klart forebyggelsespotentiale, hvis efterskoler tidligt på skoleåret arbejder med at forbedre ikke-rygernes handlekompetence i forhold til rygning (tro på at kunne sige nej til cigaretter), og intentionen om ikke at ryge i fremtiden (ser sig selv som ikke-ryger om to år). En mulighed er at anvende skoleprogrammer, der læner sig op af de mest effektfulde skoleindsatser. De fokuserer på social indflydelse og kompetencetræning indenfor afvisning af cigarettilbud, negative sociale konsekvenser ved cigaretrygning, den egentlige ryge-prævalens blandt voksne og unge (for at forebygge flertalsmisforståelser) og generelle sociale kompetencer med fokus på evnen til at kunne indgå i nye sociale relationer uden at ryge (4) 9. For netop efterskoler vil træning af kompetencer i forhold til social indflydelse være relevant pga. den betydning, som den synlige elev-rygning viste sig at have. Anbefalingerne fra evaluerede skoleprogrammer peger på op til otte klasseundervisningsmoduler over 2-3 år (2), dvs. meget intensive programmer, hvilket skal tilpasses et efterskoleophold, der typisk kun varer et år. Et sådan skoleprogram vil især være relevant på ikke-forbudsskoler med mange rygere, gerne suppleret med rygemiljøforanstaltninger, der minimerer rygningens synlighed mere end på det niveau, som den nye lovgivning lægger op til. På den måde vil man både kunne skabe et understøttende miljø omkring de unge samtidig med at man systematisk arbejdede med at udvikle relevante kompetencer, der også kan bruges på andre områder end kun rygning. 8 Forældre der gerne vil have sit barn til at stoppe med at ryge kan hente inspiration på www. roegfridialog.dk. Hjemmesiden vil formentlig blive udbygget i løbet af Af relevante danske skoleprogrammer kan nævnes Tackling (Sundhedsstyrelsen) og evt. X:IT (Kræftens Bekæmpelse). Se evt. (2). 98

100 11 Referenceliste

102 11 Referenceliste (1) Bandura, A. Social Foundations of Thought and Action: A Social Cognitive Theory, Englewood Cliffs, N.J.: Prentice-Hall, 1986 (2) Dalum, P; Jensen, P. Hvordan forebygges børns og unges rygestart Årsager til rygestart og effekten af rygeforebyggelse i grundskolen, Kræftens Bekæmpelse, 2007 (3) Dalum, P; Jensen, P; Kipp, A. Rygestop og unge En guide til rygestopinstruktører, Kræftens Bekæmpelse 2008 (4) Department of Health and Human Services, Reducing Tobacco Use. A Report of the Suregon General, U.S. Public Health Service, 2000 (5) Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lov om røgfri miljøer, lov. nr. 512 af 06/06/2007, (6) Ingholt, L. Sundhedsoplysning og subjektivitet. Et kritisk perspektiv på efterskolepigers rygning, speciale i psykologi, Roskilde Universitetscenter, 2002 (7) Jensen, P; Nielsen, N. Risiko for rygestart blandt efterskoleelever En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler, Kræftens Bekæmpelse, 2006 (8) Jensen, P; Cortes, R; Engholm, G; Kremers, S; Gislum, M. Waterpipe Use Predicts Progression to Regular Cigarette Smoking Among Danish Youth, Substance Use & Misuse, 45: , 2010 (9) Kremers, SPJ; Mudde, AN; de Vries, H, Kicking the Inition : Do adolescent Ex-smokers Differ from OtherGroups within the Initiation Continuum? Preventive Medicine 33, , 2001 (10) Kræftens Bekæmpelse, Rygeregler på efterskoler Skoleåret , 2010 (A) (11) Kræftens Bekæmpelse, Rygeregler i folkeskolen 2009, 2010 (særkørsel) (B) (12) Kræftens Bekæmpelse, Analyse af interviewrunde omkring forældrekøb af tobak til unge på efterskole (intern rapport), 2011 (13) Mathiesen, ER, Vedr. bekymring for konsekvenser af den nye rygelov, (åbent brev til Sundhedsminister Astrid Kragh), 2012 (14) Folketinget, Folketingstidende C, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr ,

103 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler (15) Rasmussen, M; Due, P. Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2011 (16) Rasmussen, M; Due, P; Damsgaard, MT; Holstein, BE. Social inequality in adolescent daily smoking: has it changed over time? Scand J Public Health May; 37(3): Epub 2009 Feb

104 Bilag

106 Bilag Bilag 1 Undersøgelsesforløbet Rekruttering af skoler til studiet Som forberedelse til undersøgelsen af efterskoleelevers rygevaner, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle efterskoler i Danmark. Denne undersøgelse havde to formål 1) at afdække alle efterskolers rygepolitikker og 2) at rekruttere relevante efterskoler til den foreliggende undersøgelse. Der blev anvendt en adresseliste med samtlige 264 efterskoler i Danmark, udarbejdet af Efterskoleforeningen. Et elektronisk spørgeskema blev sendt ud til alle efterskoleforstandere i maj 2010 og blev fulgt op med telefoninterviews i juni 2010, for de efterskoleforstandere, der ikke havde svaret. Rygepolitikkerne blev afdækket for i alt 239 efterskoler (90 % af alle efterskoler). Det var primært forstanderne, der havde svaret på spørgsmålene (87 % af dem der svarede). De øvrige svar kom fra viceforstandere/afdelingsledere. Om rygepolitikker blev der spurgt om følgende 10 temaer (jf. rygepolitikspørgeskemaet i bilag 5): Rygeregler for elever og ansatte Skolens planer om yderligere opstramninger Rygestoptilbud til lærere og elever Krav om deltagelse i rygestoptilbud for at være elev på skolen Krav om rygetilladelse fra forældre Hvad har indflydelse på skolens rygepolitik (forældrepres, bestyrelsen mv.) Skolens repressalier hvis en elev ikke overholder rygereglerne Antal elevhjemsendelser sidste skoleår pga. rygning Vurdering af skolens ansvar for elevers rygning Holdning til rygeforbud for lærere og elever. De 239 efterskoler blev ud fra deres svar klassificeret i fire typer skoler, der beskriver skolens rygepolitik i maj/juni 2010 (se tabel 1). Tabel 1: Efterskolers rygepolitikker maj/juni 2010 Type skole Hvem må ryge på skolen? Antal Procent 1 Både elever og lærere 91 38,1 2 Elever men ikke lærere 4 1,7 3 Lærere men ikke elever 92 38,5 4 Ingen 52 21,8 Total Udvælgelse af deltagerskoler Der blev ud fra kortlægningen af efterskolers rygepolitik samt andre inklusionskriterier, der havde betydning for udførelse og kvalitet af undersøgelsen (se figur 105

107 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 1), foretaget en udvælgelse blandt de 239 skoler. For bedre at kunne identificere faktorer, der har betydning for om elever røg på forhånd, og/eller om de startede eller stoppede med at ryge dagligt i løbet af skoleåret, blev deltagerskoler i studiet kun udvalgt blandt efterskoler af type 1 eller 4, jf. tabel 1. I undersøgelsen blev type 1 skolerne kaldt for ikke-forbudsskoler og type 4 skolerne forbudsskoler. 106

108 Bilag Figur 1. Inklusionskriterier for deltagerskoler Rygepolitik Ikke-forbudsskoler: Efterskoler, hvor både ansatte og elever må ryge i skoletiden, fx indendørs i rygerum eller udendørs på eller væk fra skolens område Forbudsskoler: Efterskoler, hvor al rygning for både elever og ansatte er forbudt i skoletiden. Ansatte må kun ryge væk fra skolens område, hvor ingen elever færdes. Reglerne gælder også på ekskursioner el.lign. Elevgrundlag Efterskolen skal være almen efterskole eller ordblinde efterskole med læsesvage, men normalt begavede elever. Specialefterskoler for elever med særlige behov (fx Down s syndrom, svagtbegavede) deltog ikke. Ønsker at deltage i studiet Skal have svaret Ja, da de i kortlægningen af efterskolernes rygepolitik blev spurgt, om de ville deltage i studiet Da der var for få skoler, der havde svaret ja til at deltage, blev skoler, der havde svaret måske også kontaktet telefonisk, og yderligere 20 skoler indvilgede i at deltage. 107

109 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Studiet er således baseret på efterskoler med de mest og mindst restriktive rygepolitikker. Da det viste sig svært at rekruttere tilstrækkeligt med type 4 skoler (forbudsskoler) til studiet, er der også inkluderet otte type 3 skoler med de mest restriktive rygepolitikker indenfor denne kategori. Disse otte skoler har alle svaret, at rygning kun må foregå blandt lærere og kun udenfor matriklen, hvor eleverne ikke ser det. I inklusionskriterierne er der desuden taget hensyn til, at eleverne skal være i stand til at udfylde skemaerne normalt begavede elever som må forventes at kunne bestå folkeskolens afgangsprøve - og at efterskolerne er motiveret for at tage del i undersøgelsen. Fx skulle skolerne selv forestå indsamlingen af spørgeskemaerne, hvilket gjorde det nødvendigt med en klar motivation hos skolerne. På baggrund af ovenstående kriterier blev 69 af de i alt 239 efterskoler, som deltog i kortlægningen, udvalgt til selve studiet. En styrkeberegning havde forinden vist, at undersøgelsen skulle baseres på efterskoler, afhængig af om det gennemsnitlige elevantal lå på henholdsvis 100 eller 80 elever på de deltagende skoler. Der blev på den baggrund tilfældigt udtrukket 64 skoler til at deltage i undersøgelsen. 29 af dem var forbudsskoler og 35 var ikke-forbudsskoler. I den udførte styrkeberegningen var der taget højde for skole-effekten, dvs. det faktum at de enkelte elever ikke kunne antages at være helt uafhængige. Et estimat for intraclass correlation (ICC) var beregnet på basis af en tidligere undersøgelse af efterskoleelevernes rygevaner (8). Krav til deltagerskolerne De 64 udvalgte deltagerskoler blev bedt om at underskrive en samarbejdsaftale, hvori parternes forpligtelser overfor hinanden blev beskrevet. Udover at uddele og indsamle spørgeskemaer to gange, ved start (baseline) og ved slutningen af skoleåret (follow-up), forpligtigede efterskolerne sig til, at en lærer efter bestemte regler udfyldte en ID-kode for hver elev for at sikre, at ID koden blev korrekt udfyldt (se figur 2). Koden er af central betydning for undersøgelsen, da den bruges til at koble svar i elevens baselinespørgeskema med svar i elevens followup spørgeskema. En underskrevet samarbejdsaftale mellem hver enkelt deltagerskole og Kræftens Bekæmpelse blev herefter returneret fra 59 efterskoler. Fem svarede ikke og udgik derfor. Yderligere to skoler udgik senere fra undersøgelsen, fordi de alligevel ikke ønskede at deltage. I alt 57 efterskoler startede derfor med at deltage i undersøgelsen. 108

110 Bilag Figur 2. Krav til deltagerskolerne Ledelsen forpligtede sig til At udpege en kontaktperson på skolen At overholde alle tidsfrister At en ansat på skolen udfyldte elevens ID kode inden spørgeskemaet udleveredes til eleven At forstanderen efter sommerferien 2011 besvarede et kort statusskema om evt. ændringer i skolens rygepolitik. Kontaktpersoner på skolerne forpligtede sig til At sørge for distribuering og indsamling af spørgeskemaer til alle efterskolens elever både til baseline og til follow-up undersøgelsen At eleverne fik forklaret formålet med undersøgelsen og fik klar orientering, at det ville foregå under fortrolige forhold At eleverne kunne bruge op til to undervisningstimer til besvarelse af hvert skema. Test af spørgeskemaet Inden baseline spørgeskemaet blev sendt ud til deltagerskolerne, blev det afprøvet for, om det var forståeligt for eleverne, og for hvor lang tid det tog at udfylde. Et vigtigt element i den sammenhæng var at få afgjort om skoler for elever med særlige behov også kunne indgå i undersøgelsen. Derfor blev skemaet afprøvet på to af disse skoletyper, hvorefter det blev besluttet, i samråd med lærere fra testskolerne, at det ikke kunne lade sig gøre. Spørgsmålene var for svære og gav i flere tilfælde ikke mening for denne gruppe unge med lette/svære handicaps, hvor mange lever et ungdomsliv langt fra normalt fungerende unge. Derudover blev skemaet i både elektronisk og papirform afprøvet på to efterskoler for ordblinde unge og på to almene efterskoler. Afprøvningerne viste, at begge elevgrupper kunne besvare spørgeskemaerne tilfredsstilende. Dette gjaldt også de elever, som var stærkt ordblinde, og som derfor fik oplæst hele spørgeskemaet via et elektronisk oplæsningsprogram. 109

111 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Baselineundersøgelsen De 57 deltagerskoler, der havde indsendt en underskrevet kontrakt, og som stadig ønskede at deltage i undersøgelsen, fik kort efter skolestart (i starten af september 2010) tilsendt baselinespørgeskemaet, som skulle udfyldes af alle indskrevne elever. I alt 51 almene efterskoler fik tilsendt spørgeskemaet i papirform, mens seks efterskoler for ordblinde fik det tilsendt som elektroniske skemaer. Alle skoler blev bedt om at skemaerne blev udfyldt i uge 37. Én skole returnerede ikke skemaerne og udgik dermed af studiet (se figur 3). Til koordinatorerne på skolerne blev sendt en manual om uddeling og indsamling af spørgeskemaerne. Heri var præciseret, at vedkommende skulle orientere eleverne om, at deres besvarelse ville være anonym i forhold til skolen. Dette skulle blandt andet sikres ved, at alle besvarede papirspørgeskemaer skulle lægges i en fremsendt kasse, som koordinatoren skulle lukke med tape, mens eleverne så på. Det skulle fremgå, at elevernes besvarelser ikke ville være til rådighed for forældre, skolen eller andre. Dette var især vigtigt på forbudsskolerne, da rygning var forbudt og på flere skoler udsmidningsgrundlag. Desuden forpligtede skolerne sig til, at det var ansatte på skolen, som udfyldte elevernes ID koder, for at sikre en korrekt ID kode. Fra de 56 efterskoler med tilsammen indskrevne elever blev der i baselineundersøgelsen modtaget udfyldte spørgeskemaer. Dette svarer til 91 % af eleverne (se figur 3). 110

112 Bilag Figur 3: Flowdiagram over baselineundersøgelsen Efterskoler i alt i Danmark, N=264 Skoler der ikke svarede på spørgsmål omkring deres rygepolitik, N=35 Efterskoler der besvarede spørgsmål omkring rygepolitik, N= Hverken ikke-forbudsskole eller forbudsskole, N=88 2. Skoler for elever med særlige behov, N=15 3. Skoler der ikke ønskede at deltage, N=67 Efterskoler der levede op til inklusionskriterier for deltagelse i undersøgelsen, N=69 Efterskoler der blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen, N=64 Skoler der blev fravalgt via en tilfældig udvælgelsesprocedure, N=5 1. Skoler uden samarbejdsaftale, N=5 2. Skoler sprang fra efter underskrevet aftale, N=2 Efterskoler der har fået tilsendt spørgeskemaer til elevundersøgelsen, N=57 Skole ønsker ikke at deltage, N=1 Spørgeskema retur, N=56 skoler, indskrevne elever 574 elever svarer ikke på baseline Baseline svar fra elever, (91 % af elever) 111

113 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Follow-up undersøgelsen Som opfølgning på baseline-spørgeskemaet uddelte deltagerskolerne også et follow-up spørgeskema, som skulle udfyldes i uge 21 og 22, dvs. mod slutningen af skoleåret. Til forskel fra baselinespørgeskemaerne viste det sig meget svært at få disse skemaer retur fra skolerne. Der blev derfor iværksat en omfattende rykkerprocedure, der varede helt frem til slutningen af juni. I den proces udgik tre af skolerne. Det blev derfor data fra 53 efterskoler, der indgik i den endelige forløbsanalyse. I alt elever returnerede follow-up-skemaer, hvilket gav en svarprocent på i alt 76 % af de indskrevne elever på de tilbageværende skoler (se figur 4). Oparbejdning af forløbsgruppen Elever som havde udfyldt både baseline- og follow-up-spørgeskemaet, og som benyttede en ID-kode, der kunne koble spørgeskemaerne sammen, udgjorde forløbsgruppen. En personlig ID kode bestående af fødselsdato og de to første bogstaver i elevens fornavn blev anvendt. Svar fra baseline- og follow-upundersøgelsen kunne derved kobles på personniveau. Det drejede sig om i alt elever, der kom til at udgøre forløbsgruppen. Dette svarede til 66 % af alle indskrevne elever på de deltagende 53 skoler, se figur 4. Frafaldet på omkring hver tredje elev blev af skolekoordinatorerne især begrundet med, at det var svært at få fat på eleverne ved follow-up-undersøgelsen, da den foregik midt i eksamensperioden, og det derfor var svært at få fat på alle. Endelig oplevede undersøgelsen også, at flere skolekoordinatorer ikke længere arbejdede på skolen, eller at skolelederen var skiftet ud, hvilket gjorde det svært at få skolen til at prioritere opgaven med at indsamle follow-up skemaerne. For nærmere indsigt i undersøgelsens frafald og konsekvenser for undersøgelsen, se bilag

114 Bilag Figur 4 Flowdiagram over follow-up undersøgelsen Skoler ønsker ikke at deltage I follow-up, N=3 Spørgeskema retur, N=53 skoler, indskrevne elever elever svarer ikke på follow-up Follow-up svar fra elever, (76 % af elever) elever kun i baseline, 551 elever kun i follow-up, 37 der ikke kan matches pga. manglende ID-kode Både baseline og follow-up svar fra elever, (67 % af elever) 59 elever giver ugyldige besvarelser Følgegruppen N=3.855 elever, (66 % af elever på 53 skoler) Opfølgende telefoninterviews med forstandere Efterskoleforstanderne blev kontaktet en sidste gang efter sommerferien for at høre, om der var sket ændringer i rygepolitikken i det forløbne skoleår. Dette blev gjort for at sikre, at skolerne havde praktiseret den samme rygepolitik gennem hele året, så deres indplacering som enten forbudsskole eller ikke-forbudsskole stadig var gældende. Hvis ikke, skulle de ekskluderes fra studiet. Det viste sig, at ingen skoler havde ændret rygepolitikken i løbet af skoleåret. 113

115 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Bilag 2 Frafaldsanalyse Som det fremgik af bilag 1, var det muligt at sammenkoble baseline- og followup-spørgeskemaerne for 66 % af de indskrevne elever. Det var denne gruppe elever, der udgjorde undersøgelsens forløbsgruppe. Mange andre udfyldte kun ét spørgeskema, væsentligst det første, og indgik derfor ikke i forløbsundersøgelsen. Det vil i den sammenhæng være relevant at undersøge, om forløbsgruppen er repræsentativ for den del af eleverne, der svarede på første spørgeskema, for at få en mere præcis pejling af årsager og konsekvenser for undersøgelsens frafald. Dette gøres ved at sammenligne den elevgruppe, som kun besvarede baselineundersøgelsen (frafaldsgruppen inklusiv de tre skoler, der ikke deltog i opfølgning), med de elever, som besvarede begge spørgeskemaer (forløbsgruppen). Årsager til frafaldet Alle spørgeskemaer blev uddelt og indsamlet af kontaktpersoner på efterskolerne (jf. bilag 1). Denne fremgangsmåde blev valgt for at få en ensartet indsamlingsprocedure skolerne imellem og for at sikre en så høj svarprocent som mulig. Andelen af elever, for hvem det ikke var muligt at sammenkoble begge spørgeskemaer, var på 34 %. Nogle frafald skyldtes ugyldige ID koder 10, mens den hyppigste årsag var elever som kun besvarede ét af de to spørgeskemaer pga. fravær, eller fordi det var for svært for skolen at få samlet alle elever. Det gjaldt især follow-up undersøgelsen, der foregik i eksamenstiden. Desuden faldt tre skoler fra, fordi kontaktpersonerne ikke længere følte, at de havde ressourcer til at deltage i undersøgelsen. Årsagen til disse elevers frafald var altså relateret til skolen og ikke eleverne, men indgår også i frafaldsanalysen. Sammenligning af forløbsgruppen og frafaldsgruppen Sammenlignes forløbsgruppen med frafaldsgruppen ses den mest iøjnefaldende forskel i andelen af rygere. I frafaldsgruppen var 24 % dagligrygere før skolestart, mens det kun gjaldt for 13 % i forløbsgruppen. Dertil kom, at frafaldseleverne oftere var drenge, i højere grad var blandt de yngste elever på efterskolerne (14-15 år), ikke så ofte havde en høj social position, hyppigere kun boede med en forælder, gik på en ikke-forbudsskole, ikke i særlig høj grad troede på egne evner til at kunne sige nej til cigaretter (lav handlekompetence), vurderede at de ville ryge om 2 år, og at de oftere så andre elever ryge. En logistisk regressionsanalyse viste, at der var signifikant forskel på forløbs- og frafaldsgruppen ud fra alle disse faktorer, jf. tabel 1 og En sammenkobling af baseline- og follow-up-skemaerne krævede, at der for eleven i begge spørgeskemaer var brugt en korrekt ID-kode ud fra de forskrifter, der stod beskrevet i skemaet (fødselsdato og første to bogstaver i fornavnet). 114

116 Bilag Tabel 1: Fordeling af baggrundsfaktorer i forløbsgruppen og frafaldsgruppen og odds ratio for at indgå i forløbsgruppen som funktion af baggrundsfaktorerne, justeret for de øvrige faktorer i tabellen Faktorer Forløbsgruppen Frafaldsgruppen OR (95 % CI) P (N=3914) (N=1534) Køn: n=3857* n=1502* <0,00001 Drenge 47,3 55,2 0,70 0,62-0,79 Piger 52,7 44,8 1 Alder: n=3857* n=1498* <0, år 9,1 16,4 0,58 0,48-0,70 15 år 41,6 39,3 0,92 0,81-1, år 49,3 44,4 1 Manglende besvarelser 0,42 0,22-0,79 Social position n=3676* n=1373* 0,00001 Høj 45,8 35,0 1 Mellem 41,1 43,7 0,69 0,59-0,80 Lav 13,0 21,3 0,46 0,24-0,91 Familiestatus n=3914 n=1534 0,0003 Bor med 2 forældre 73,3 60,4 1 Bor ikke med 2 forældre 26,7 39,6 0,72 0,63-0,83 Manglende besvarelser 1,19 0,48-2,97 Rygepolitik n=3914 n=1534 0,00063 Ikke-forbudsskole 46,9 54,2 0,79 0,68-0,90 Forbudsskole 53,1 45,8 1 Rygevaner inden skolestart n=3825* n=1451* 0,00006 Ikke ryger 79,6 65,5 1 Ugentlig ryger 4,0 5,1 0,82 0,60-1,13 Daglig ryger 12,7 23,8 0,78 0,62-0,98 Eks ryger 3,8 5,5 0,69 0,51-0,93 Manglende besvarelser 0,47 0,33-0,66 115

117 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 2: Oversigt over forløbsgruppen og frafaldsgruppen fortsat Faktorer Forløbsgruppen Frafaldsgruppen OR (95 % CI) P Handlekompetence (N=3914) (N=1534) n=3792* n=1449* 0,00217 Lav 17,7 27,7 0,78 0,65-0,95 Middel 16,3 21,3 0,78 0,65-0,94 Høj 66,0 50,9 1 Manglende besvarelser 0,60 0,43-0,83 Ryger du om 2 år? n=3804* n=1479* 0,00036 Ja, helt sikkert 1,5 5,7 0,40 0,27-0,59 Ja, det tror jeg 5,1 8,2 0,88 0,65-1,19 Måske 14,1 19,9 0,83 0,67-1,02 Det tror jeg ikke 21,3 19,2 0,96 0,81-1,14 Nej, helt sikkert ikke 57,9 47,0 1 Manglende besvarelser 1,08 0,74-1,59 Hvor ofte ser du andre elever ryge? n=3701* n=1420* 0,01100 Meget ofte 2,0 5,8 1,10 0,92-1,33 Ofte 6,7 11,3 1,36 1,13-1,64 Sjældent 23,2 26,7 1,10 0,91-1,32 Aldrig 68,1 56,1 1 Manglende besvarelser 0,87 0,57-1,34 * Ikke alle elever i gruppen svarede på dette spørgsmål Konsekvenser af frafaldet for repræsentativitet Dermed peger frafaldsanalysen på, at det hyppigere var rygere, som i løbet af skoleåret faldt fra. Risikofaktorer for rygestart inkluderede lav handlekompetence, at de ofte ser andre elever ryge og en tro på at de vil ryge om 2 år. Sammenholdt med analysen i tabel 1 sandsynliggører det, at mange af de frafaldne elever, var elever, som senere ville blive rygere. Risikofaktorer for frafald i tabel 1 var desuden lavere social position, ikke at bo med begge forældre og at gå på en ikke-forbudsskole. Generelt giver det et billede af, at frafaldsgruppen har en overrepræsentation af ressourcesvage elever og elever, som ryger eller har en forøget risiko for at starte med at ryge. Dermed vil denne undersøgelses resultater i 116

118 Bilag højere grad kunne sige noget om de stærkere og relativt bedre stillede elever, end om de socialt dårligere stillede og rygende elever. Det betyder også, at den andel af rygere, som vi ser i slutningen af skoleåret, vil være underestimeret. Ikke nødvendigvis fordi der er flere rygestartere, end vi har estimeret, men i højere grad fordi en del, der var rygere ved start, ikke besvarede spørgeskemaet i slutningen af skoleåret. Skolestikprøvens repræsentativitet De udvalgte efterskoler i skolestikprøven er repræsentative for de 239 efterskoler, som deltog i undersøgelse af rygepolitikker i forhold til geografisk placering (region) og fordeling af almene efterskoler og efterskoler for ordblinde på basis af oplysninger fra Efterskoleforeningen. Ved undersøgelsens start var der i Danmark omkring efterskoleelever, fordelt på de 239 udspurgte efterskoler. Baselineundersøgelsen består af en stikprøve på 56 skoler svarende til efterskoleelever, der er stratificeret efter rygepolitik taget ud af de 172 skoler, der i undersøgelsen af rygepolitikker enten svarede ja eller måske til at deltage i den efterfølgende undersøgelse. For at få omtrent lige mange repræsentanter fra de to typer rygepolitikker, er otte skoler med rygeforbud for eleverne, men ikke for lærerne blevet defineret som forbudsskoler. Disse otte skoler har alle svaret, at rygning kun må foregå blandt lærere og kun udenfor matriklen, hvor eleverne ikke ser det. 117

119 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Bilag 3 Rensning af data, rekodning og statistisk analyse Rensning af data Det har været et omfattende arbejde i at få renset ID-koderne for at få rettet indlæsnings- og skrivefejl, så spørgeskemaerne senere kunne kobles sammen. Derudover er der i relation til indlæsning og verificering af data foregået en omfattende kontrol og korrektion af data. Variable er blevet tjekket for inkonsistens mellem variable, der forholder sig til samme fænomen. De mest omfattende korrektioner i besvarelserne angik rygevariable. Eleverne blev bedt om at svare på spørgsmål omkring deres rygevaner både før, ved starten og ved afslutningen af efterskoleåret, for således at muliggøre registreringen af rygeovergange fra f.eks. ikke-ryger til dagligryger. I den sammenhæng har det været vigtigt at kunne følge elevens rygeudvikling vel og mærke i en rækkefølge, der forekommer logisk (f.eks. vil det være umuligt for en dagligryger at udvikle sig til en aldrig ryger i en senere måling). Mere specifikt er der blevet renset for inkonsistente svar mellem følgende spørgsmål: Tabel 1: Liste over korrektioner ved inkonsistente besvarelser Korrektion Spørgsmål i spørgeskemaet nr. 1 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 2-3) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 2 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 4-9) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 3 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 6-9) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 3) 4 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 1) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 5 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 1) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 9) 6 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 2) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 7 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 2) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 8 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 3) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) Ved inkonsistens Svar B = svar A Svar A = Manglende besvarelser Svar A = Manglende besvarelser Svar A = Manglende besvarelser Svar B = Manglende besvarelser Svar B = svar A Svar B = svar A Svar B = svar A 118

120 Bilag 9 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 3) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 10 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 4) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1) 11 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 5) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1,2) 12 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010 (svarkategori 6-9) B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (svarkategori 1-3) 13 A. Har din far/mor et arbejde (svarkategori 1,3,4) B. Hvis nej, hvorfor har din far ikke et arbejde Svar B = svar A Svar B = Manglende besvarelser Svar B = Manglende besvarelser Svar B = Manglende besvarelser Svar B = Manglende besvarelser 14 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (Manglende besvarelser) B. Jeg ryger >0 cigaretter om dagen 15 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 1-3) A. Hvor gammel er du? B. Hvor gammel var du da du begyndte at ryge? Svar A = dagligryger Svar i spørgeskemaet = Manglende besvarelser Svar A = svar B 17 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 1-5; 6-9) B. Jeg ryger >0 cigaretter om dagen Svar B = Manglende besvarelser A. Jeg ryger >50 cigaretter hver dag Svar A = A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 4-6) B. Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de sidste 6 mdr.? (svarkategori 4-6) 20 A. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG (svarkategori 7-9) B. Har du konkrete planer om at holde op med at ryge? 21 A. Overholder du altid skolens rygepolitik? (svarkategori 1) B. Hvis du ikke overholder efterskolens rygepolitik, hvor ryger du så henne? (svarkategori 1-3) 22 A. Hvordan var dine rygevaner med cigaretter INDEN du startede på efterskolen i august 2010? B. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? C. Hvordan er dine rygevaner med cigaretter I DAG? (follow-up) Svar B = Manglende besvarelser Svar A = Manglende besvarelser Svar A = Manglende besvarelser Hvis svar A-B-C ikke følger principperne i korrektion nr = Manglende besvarelser Efterfølgende er det så kun elever med konsistente besvarelser, som er med i forløbsundersøgelsen. 119

121 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Konstruktion af nye faktorer Til anvendelse i analyserne blev tre nye faktorer konstrueret fra spørgeskemasvarene på følgende måde: Faktor: Rygestatus Eleven angav sin rygestatus før og efter skolestart (baseline-undersøgelsen) samt ved skoleafslutningen (follow-up-undersøgelsen). Der var i alt ni svarkategorier til disse spørgsmål, som til forløbsanalysen blev samlet til i alt fem mulige svarkategorier: Aldrig-rygere, eksperimenterende rygere, ugentlige rygere, daglige rygere og tidligere rygere/smårygere (1. rekodning). Denne rekodning er baseret på anerkendte operationaliseringsmetoder af unges rygevaner (9). Til analysen af elevers risiko for rygestart blev undersøgelsens fem rygestatuskategorier igen samlet til to kategorier: Rygere (dagligrygere) og ikke-rygere (aldrig-rygere, eksperimenterende, ugentlige rygere, tidligere rygere/smårygere). Således blev der opstillet en binær rygevariabelmodel med kun disse to mulige udfaldstyper (2. rekodning). Hvis en elev bevægede sig fra ikke-ryger til ryger, blev bevægelsen klassificeret som rygestart, mens bevægelsen fra ryger til ikke-ryger blev klassificeret som rygereduktion, se tabel 2. Tabel 2: Konstruktion af rygestatusfaktor fra variablen Hvordan er dine rygevaner med cigaretter? Svarkategorier i spørgeskemaet Kategorier i 1. rekodning Kategorier i 2. rekodning - Jeg ryger hver dag Dagligryger* Ryger - Jeg har aldrig prøvet at ryge en cigaret - ikke et enkelt sug - Jeg har prøvet at ryge et par gange - Jeg har prøvet at ryge en gang imellem - Jeg ryger men sjældnere end hver uge Aldrig ryger Eksperimenterende ryger** Ikke-ryger - Jeg ryger hver uge Ugentlig ryger* - Jeg er holdt op efter at have røget mindre end én gang om ugen - Jeg er holdt efter at have røget mindst én gang om ugen - Jeg er holdt op efter at have røget dagligt Tidligere ryger eller tidligere småryger *Da analysen angår elevernes daglige rygning har det været nødvendigt at opdele ugentlige og daglige rygere i to grupper. I Kremers operationaliseringsmodel for rygestart er dagligrygere lagt sammen med ugentlige rygere og kaldes Regelmæssige rygere (9) **For at forenkle analyserne i Kapitel 4 om elevernes baggrund kaldes elever som svarer Jeg har prøvet at ryge et par gange/ Jeg har prøvet at ryge en gang imellem og Jeg ryger men sjældnere end hver uge for Eksperimenterende ryger. I Kremers model for rygestart er de tre svarkategorier opdelt i to grupper, hvor elever som svarer Jeg har prøvet at ryge et par gange/ 120

122 Bilag jeg har prøvet at ryge en gang imellem kaldes for Afprøverne, og elever som svarer Jeg ryger men sjældnere end hver uge kaldes Eksperimenterende (Ibid.) Faktor: Handlekompetence I baselineundersøgelsen skulle eleverne besvare 12 spørgsmål om troen på at kunne sige nej til cigaretter (se spørgsmål 32 i bilag 6) og fik en score efter nedenstående pointtabel, se tabel 3. Tabel 3: Konstruktion af handlekompetence faktor Tror du, at du kan lade være med at ryge? (12 eksempler listes op f.eks. hvis en ven byder dig en cigaret ) Helt sikkert (7 point) Sikkert (6 point) Muligvis (5 point) Ved ikke (4 point) Muligvis ikke (3 point) Sikkert ikke (2 point) Helt sikkert ikke (1 point) Sammenlagt kunne hver elev få point og grupperet i en faktor med tre niveauer: Høj handlekompetence (72-84 point), middel handlekompetence (48-71 point) og lav handlekompetence (12-47 point). Faktor: Social position Eleverne blev kodet til en socialgruppe baseret på forældrenes erhverv. Havde forældrene forskellige socialkoder, blev eleven kodet til den højeste værdi. Selve socialkodningen er baseret på stillingsbetegnelse ud fra to principper 1) hvor svært er det at bestride erhvervet (fx svært at bestride erhverv der indebærer ledelse, ekspertviden el.lign.), og 2) hvor meget kontrol har personen over andre samt økonomisk kapital (derfor kodes ejere af store virksomheder højere end ansatte). Som baggrundsværktøj blev der anvendt en kodemanual fra Statens Institut for Folkesundhed med cirka 1300 erhvervstyper og dertilhørende socialkode. Socialkodningen læner sig dermed op af en metode, som bruges i større, anerkendte undersøgelser med lignende formål fx HBSC undersøgelsen HBSC er et internationalt forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), som omfatter 40 lande heraf Danmark. Professor Bjørn Holstein fra SIF blev anvendt som vejleder til socialkodningen. 121

123 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Statistisk metode Valg af mulige forklarende faktorer i de statistiske analyser af rygestart og af rygereduktion var baseret på litteraturen og kendskabet til rygeproblematikken på efterskolerne. Første skridt af analysen var en univariat test af den enkelte faktors betydning for rygestart/rygereduktion. Hvis faktoren viste sig at have signifikant betydning i en univariat logistisk regression (p<0,05 %), kom den med i den multivariate logistiske regression. Alle faktorer blev i analyserne sat ind i en prioriteret rækkefølge sorteret efter en forhåndsvurdering af, hvad der var af betydning. For at den multivariate logistiske regression ikke skulle bryde sammen, blev de første 10 univariat signifikante faktorer anvendt i den logistiske regression, og en af gangen blev ikke signifikante (p-værdi over 0,05) faktorer fjernet efter højeste p-værdi. Når startmodellen kun indeholdt signifikante faktorer, blev der fyldt op, så den næste startmodel igen havde 10 faktorer. Dette fortsatte indtil alle faktorer var gennemgået. Hvis modellen ikke kunne estimeres, blev det afklaret, hvilken faktor der fik modellen til at bryde sammen, og den blev taget ud. I tabel 4 og 5 er de faktorer, der er markeret med et og de faktorer som i den multivariate analyse viste sig at have betydning for rygestart og rygereduktion på hhv. forbudsskoler og ikke-forbudsskoler. Efter at den helt reducerede model er identificeret tages først en ad gangen af de parametre, der er blevet fundet insignifikante med en p-værdi < 0,1. A) Hvis de berører en anden p-værdi, (signifikante selv eller ikke) vejes de to parametre imod hinanden og den laveste p-værdi bliver inde B) Hvis de får en signifikant p-værdi, men ikke berører de øvrige parametre tages de ind efter laveste p-værdi, Først A så B C) Hvis den indkomne parameter er insignifikant og ikke påvirker de øvrige signifikante parametre, glider den ud af modellen igen. I den model der derefter foreligger tages alle de øvrige parametre ind én ad gangen og vi har igen udfald A og udfald B som mulige resultater, og gentager samme procedure i samme rækkefølge. Her tages alle B udfaldene ind samtidig, og der kortes ned til den største model, hvor alle parametre er signifikante. Herefter opdeles på rygerskoler og forbudsskoler og de to nu adskilte modeller koges igen ned til største signifikante model. Vi udelader at kigge nærmere på interaktioner da analyserne har vist ekstrem høj grad af interaktioner. 122

124 Bilag Tabel 4: Faktorer som i den multivariate analyse havde betydning for rygestart opdelt efter skoletype (Forbudsskoler =, Ikke-forbudsskoler = #) Faktorer der blev undersøgt Demografi Køn Alder Social position Familiemønster De første 6-8 uger på efterskole Hele skoleåret Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning Flertalsmisforståelse (tror mange unge ryger) Elevens tro på at ryge om to år Rygeregler Rygepolitik på efterskolen Rygemiljø på skolen Rygesamvær med venner på skolen Andel rygere på skolen Ser lærere og elever ryge sammen Ser andre elever ryge Ser lærere ryge Opfattelse af skolens rygepolitik Overholdelse af rygeregler Venner og familie Forældres rygevaner Bedste ven/venindes rygevaner Forældres holdning til elevens rygning om 2 år Holdning til forældres holdning til rygning Andet Antal år på efterskole Vandpiberygning # # # # # # # # 123

125 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Tabel 5: Faktorer som i den multivariate analyse havde betydning for rygereduktion opdelt efter skoletype (Forbudsskoler = *, Ikke-forbudsskoler = #) Faktorer der blev undersøgt Demografi Køn Alder Social position Familiemønster De første 6-8 uger på efterskole Hele skoleåret Personlige kompetencer Handlekompetence i forhold til rygning Flertalsmisforståelse (tror mange unge ryger) Elevens tro på at ryge om to år # Rygning Rygedebutalder Forbrug Rygeregler Rygepolitik på efterskolen Rygemiljø på skolen Rygesamvær med venner på skolen Rygesamvær med lærerne på skolen Andel rygere på skolen Ser lærere og elever ryge sammen Ser andre elever ryge Ser lærere ryge Opfattelse af skolens rygepolitik Overholdelse af rygeregler Venner og familie Forældres rygevaner Bedste ven/venindes rygevaner Forældres holdning til elevens rygning om 2 år Holdning til forældres holdning til rygning Får cigaretter af forældre Ryger sammen med forældre Ryger med venner derhjemme Rygestop Motivation for rygestop Støtte fra lærere Støtte fra forældre Støtte fra venner/veninder på efterskolen Støtte fra venner/veninder derhjemme Andet Antal år på efterskole Vandpiberygning Selvvurderet helbred Hvor nemt er det at købe cigaretter # # # # # # # 124

126 Bilag Bilag 4 Supplerende tabeller til analyserne af rygestart og rygereduktion Antal ikke-rygere, der blev dagligrygere og antal dagligrygere, der blev til ikke-dagligrygere Rygestart de første 6-8 uger Ikke-rygere der blev dagligrygere de første 6-8 uger Ikke-forbudsskoler Forbudsskoler N=75 N=19 Ryger du med vennerne på efterskolen? Ja Nej 0 3 Ved ikke 0 2 Manglende besvarelser 2 1 Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte Sjældent 3 1 Aldrig 0 2 Manglende besvarelser 1 2 Rygestart i løbet af hele skoleåret Ikke-rygere der blev dagligrygere i løbet af hele skoleåret Ikke-forbudsskoler Forbudsskoler N=98 Hvor ofte har du oplevet lærere N=56 på efterskolen ryge sammen med eleverne? Meget ofte/ofte 4 4 Sjældent 5 5 Aldrig Manglende besvarelser Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte Sjældent 2 5 Aldrig 1 3 Manglende besvarelser

127 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Rygereduktion de første 6-8 uger Dagligrygere der stoppede med at ryge dagligt de første 6-8 uger Ikke-forbudsskoler Forbudsskoler N=81 Ryger du med vennerne på N=196 efterskolen? Ja Nej Ved ikke 4 6 Manglende besvarelser 4 8 Hvor ofte ser du andre elever på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte Sjældent Aldrig Manglende besvarelser 3 5 Hvor ofte har du set personale på efterskolen ryge? Meget ofte/ofte Sjældent Aldrig Manglende besvarelser 4 12 Rygereduktion i løbet af hele skoleåret Dagligrygere der stoppede med at ryge dagligt hele skoleåret Ikke-forbudsskoler Forbudsskoler N=44 Ryger du med vennerne på efterskolen? N=78 Meget ofte/ofte Sjældent 4 31 Aldrig 3 17 Manglende besvarelser

128 Bilag Bilag 5: Spørgeskema om efterskolers rygepolitik Baggrund Hvad er din stillingsbetegnelse? (1) Forstander (2) Viceforstander/afdelingsleder (3) Lærer (4) Andet Hvilken type efterskole er skolen? (1) Almindelig efterskole (2) Efterskole for ordblinde (3) Efterskole for elever med særlige behov I hvilken landsdel ligger efterskolen? (1) Jylland - Nord (2) Jylland - Midt (3) Jylland - Syd (4) Fyn (5) Sjælland (6) Bornholm Hvilke klassetrin er der på skolen? Sæt kryds ved hvert klassetrin. f.eks. 9. og 10. klasse (1) 8. (2) 9. (3) 10. (4) 11. Hvor mange elever starter på efterskolen til august 2010? (Hvis I ikke kender det præcise antal - angiv cirka hvor mange) 127

129 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Rygeregler ansatte Hvilke rygeregler gælder i dag for ansatte INDENDØRS? (1) Al rygning forbudt (2) Må ryge indendørs i rygerum (3) Må ryge indendørs i fællesarealer også udenfor rygerum (4) Andet - skriv hvilke Hvilke rygeregler gælder i dag for ansatte UDENDØRS på skolens område? (1) Al rygning forbudt (2) Må kun ryge bestemte steder hvor ingen elever færdes fx i rygeskur (3) Må kun ryge bestemte steder og hvor elever også færdes (4) Ingen restriktioner - må ryge overalt (5) Andet - skriv hvilke Hvilke rygeregler gælder i dag for ansatte UDENDØRS, når de i skoletiden færdes væk fra skolens område? (1) Al rygning forbudt også på ekskursioner og rejser (2) Må kun ryge bestemte steder hvor ingen elever færdes (3) Må kun ryge bestemte steder, hvor elever også færdes (4) Ingen restriktioner - må ryge overalt (5) Andet - skriv hvilke Har skolen et rygestoptilbud til lærere, der ønsker at stoppe med at ryge? (1) Ja (2) Nej 128

130 Bilag Er der konkrete planer om at ændre reglerne for de ansattes rygning frem mod september 2010? (1) Nej, ingen ændringer på vej. Det vil med stor sandsynlighed være de samme regler som nu (2) Ja, ansattes rygning indendørs må kun foregå i rygerum (3) Ja, ansattes rygning indendørs forbydes (4) Ja, ansattes rygning udendørs på skolens område må kun ske, hvor ingen elever færdes (5) Ja, ansattes rygning udendørs på skolens område begrænses til bestemte steder, hvor elever også færdes (6) Ja, ansattes rygning udendørs på skolens område forbydes (7) Ja, ansattes rygning udenfor skolens område i skoletiden må kun ske på bestemte steder (8) Ja, ansattes rygning udenfor skolens område forbydes (9) Ja, andet - skriv hvilke (10) Ved ikke Rygeregler elever Hvilke rygeregler gælder i dag for eleverne INDENDØRS? (1) Al rygning forbudt (2) Må ryge i indendørs rygerum (3) Må ryge på værelserne (4) Andet - skriv hvilke Hvilke rygeregler gælder i dag for eleverne UDENDØRS på skolens område? (1) Al rygning forbudt (2) Må kun ryge bestemte steder fx i rygeskur (3) Ingen restriktioner - må ryge overalt (4) Andet - skriv hvilke Hvilke rygeregler gælder for eleverne UDENDØRS, når de under opholdet på skolen færdes væk fra skolens område? (1) Al rygning forbudt (3) Ingen restriktioner må ryge overalt (4) Andet - skriv hvilke 129

131 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Har skolen et rygestoptilbud til elever, der ønsker at stoppe med at ryge? (1) Ja (2) Nej Er accept af rygestoptilbudet et krav, hvis eleven fortsat vil gå på skolen? (1) Ja (2) Nej Hvem står for rygestoptilbudet til eleverne? (1) Rygestoprådgiver ansat på skolen fx. lærer (2) Ekstern rygestoprådgiver Er der konkrete planer om at ændre reglerne for elevernes rygning frem mod september 2010? (1) Nej, ingen ændringer på vej. Det vil være de samme regler som nu (2) Ja, elevers rygning indendørs må kun foregå i rygerum (3) Ja, elevers rygning indendørs forbydes (4) Ja, elevers rygning udendørs på skolens område må kun ske bestemte steder fx i rygeskur (5) Ja, elevers rygning udendørs på skolens område forbydes (6) Ja, elevers rygning udenfor skolens område må kun ske bestemte steder (7) Ja, elevers rygning udenfor skolens område i skoletiden forbydes (8) Ja, andet - skriv hvilke (9) Ved ikke Kræver elevers rygning en rygetilladelse fra forældrene? (1) Ja (2) Nej Har I de sidste fem år mærket et øget forældrepres i forhold til at stramme op på skolens rygepolitik? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke 130

132 Bilag Hvor stor indflydelse har følgende forhold haft på skolens nuværende rygepolitik? Meget stor indflydelse Stor indflydelse Lidt indflydelse Ingen indflydelse Forældrepres (1) (2) (3) (4) Medieomtale af rygning på efterskoler Generel tendens i samfundet med flere forbud (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Lærernes holdning (1) (2) (3) (4) Bestyrelsens holdning (1) (2) (3) (4) Frygten for at eleverne starter med at ryge Elevsammensætningen f.eks. elever med særlige behov Skolens økonomi f.eks. frygten for at bortvise for mange elever (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Hvad sker der med eleverne, hvis rygereglerne ikke overholdes? (1) Hjemsendelse 1. gang (2) Hjemsendelse efter flere gange evt. personlig samtale (3) Personlig samtale uden hjemsendelse (6) Midlertidig hjemsendelse/tænkepause (4) Ingen konsekvenser overhovedet (5) Andet - skriv hvad 131

133 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Hvor mange procent af eleverne har skolen i indeværende skoleår bortvist UDELUKKENDE pga. rygning? (1) 0 % (2) 1 % (3) 2 % (4) 3 % (5) 4 % (6) 5 % (7) 6 % (8) 7 % (9) 8 % (10) 9 % (11) 10 % (12) 10+ % I hvor høj grad mener du følgende personer har et medansvar, hvis en elev begynder at ryge på skolen? I meget høj grad I høj grad I mindre grad Slet ikke Forældre (1) (2) (3) (4) Skole (1) (2) (3) (4) Eleven selv (1) (2) (3) (4) 132

134 Bilag Der kommer nu fire forslag til nye rygeregler på efterskoler, som du bedes forholde dig til. Hvad er din holdning til en rygelov der... Grundlæggende for Hverken for eller imod Grundlæggende imod Ved ikke Forbyder elever at ryge i skoletiden. Dvs. eleverne må slet ikke ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til skolen Forbyder ansatte at ryge på skolens område. Hvis de skal ryge i skoletiden, må det kun foregå udenfor skolens matrikel Forbyder ansatte at ryge i skoletiden. Dvs. ansatte må slet ikke ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til skolen Forbyder både ansatte og elever at ryge i skoletiden. Dvs. ansatte og elever må slet ikke ryge, så længe de laver aktiviteter relateret til skolen (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) (1) (2) (3) (4) Brug af solarium Hvor stor en andel af skolens elever, vil du vurdere bruger solarium? (1) Ingen (2) Mindre end en fjerdedel (3) Mere end en fjerdedel, men mindre end halvdelen (4) Mere end halvdelen 133

135 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Har skolen forholdt sig til elevernes brug af solarium? (1) Nej, skolen blander sig ikke i elevernes brug af solarium (2) Skolen fraråder eleverne at bruge solarium (3) Det er forbudt for vores elever at bruge solarium (4) Andet, skriv hvordan Har skolen planer om, at ændre eller opstille regler om brug af solarium det kommende skoleår? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Mangler ledelsen og lærerne mere information om risikoen ved unges brug af solarier? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Hvor langt væk fra efterskolen ligger det nærmeste solarium? (angiv i km) Har I lyst til at deltage i et undervisningsforløb, der sætter fokus på sammenhængen mellem solarium og kræft i huden? (1) Ja (2) Nej (5) Ved ikke 134

136 Bilag Effektundersøgelse af rygepolitik Vil skolen være interesseret i at deltage i Kræftens Bekæmpelses effektundersøgelse af rygepolitikker og rygeforbud med start fra september 2010? (1) Ja (2) Måske kontakt mig for nærmere information (3) Nej Tak for interessen i effektundersøgelse af rygepolitikker. Inden skolen tilmelder sig bedes du acceptere følgende punkter: Skolen finder inden den 1. maj 2010 en kontaktlærer på skolen med ansvar for uddeling og indsamling af spørgeskemaer til elever i september 2010 og juni Kontaktlæreren får forinden grundig instruks af Kræftens Bekæmpelse om hele proceduren. Eleverne bruger 2 undervisningstimer primo september 2010 og 2 undervisningstimer ultimo maj 2011 til at besvare spørgeskemaer Skolelederen besvarer i juni 2011 et kort statusskema om evt. ændringer i skolens rygepolitik (1) Accepterer (3) Måske kontakt mig for nærmere information (5) Ønsker ikke at deltage Tak for accept af deltagelse i effektundersøgelse af rygepolitikker. Såfremt tilslutningen overstiger det antal skoler, som vi har brug for, vil udvælgelsen ske ved lodtrækning. Du vil inden den 15. maj høre nærmere om skolens deltagelse. Tak for mulig interesse for deltagelse i effektundersøgelse af rygepolitikker. Hvis vi mangler skoler til undersøgelsen vil du blive kontaktet hurtigst muligt af konsulent fra Kræftens Bekæmpelse, som vil forklare nærmere. Det var ærgerligt. Hvis du fortryder, er du altid velkommen til at kontakte projektleder Poul Dengsøe Jensen på mail [email protected]. Efterskoleforeningen og Kræftens Bekæmpelse siger TAK FOR HJÆLPEN Du afslutter og registrerer dit skema ved at trykke på krydset til højre. 135

137 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Bilag 6: Baselinespørgeskema Kære efterskoleelev Som led i en landsdækkende undersøgelse om efterskoleelevers ryge- og solarievaner, ønsker vi at stille dig nogle spørgsmål. Ved skoleårets afslutning gentager vi undersøgelsen. Vi håber, at du vil deltage. Når du har udfyldt spørgeskemaet, lukker du hæftet og kommer det i en kasse. Kassen lukkes af læreren, mens du ser det og sendes direkte til Kræftens Bekæmpelse, som behandler dine besvarelser fortroligt uden at vide, hvem du er. På den måde vil dine svar være 100 % anonyme. Det betyder, at hverken din efterskole, dine venner eller forældre får at vide, om du har røget eller brugt solarium. Det får derfor ikke konsekvenser for dig, hvis du skriver, at du har røget på skolens område selvom skolen er røgfri. På forhånd tak for hjælpen. Poul Dengsøe Jensen, Projektleder Kræftens Bekæmpelse Troels Borring, Formand Efterskoleforeningen Sådan udfylder du spørgeskemaet: 1. Brug en sort eller blå kuglepen. 2. Læs det enkelte spørgsmål og alle svarmuligheder, inden du svarer. 3. Markér tydeligt det svar, der passer bedst på dig. 4. Hvis du har svært ved at forstå nogle af spørgsmålene, spørg læreren. 5. Hvis du laver en fejl eller skifter mening, fylder du bare den forkerte boks helt ud og markerer den nye boks. 6. Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen lukkes af din lærer, mens du ser det og sendes efterfølgende til Kræftens Bekæmpelse. 136

138 Bilag Personlig ID-kode Inden du afslutter dit efterskoleophold vil vi bede dig besvare et nyt spørgeskema. For at vi kan sammenligne dine svar, er det vigtigt, at du får tildelt en personlig IDkode. Din lærer skriver derfor din fødselsdato og de første 2 bogstaver i dit fornavn. fornavn: Eksempel på personlig ID-kode: Hvis du er født den 1. april og hedder Jens skriver din lærer: Dag: Måned: Første 2 bogstaver i J E Din lærer skriver din personlige ID-kode her: fornavn: Dag: Måned: Første 2 bogstaver i dit 137

139 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Dig og din familie De første spørgsmål handler om dig og din familie. 1 Har din far et arbejde? Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din far udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør) Hvor arbejder din far (fx hospital, bank, restaurant, skole) 1A Hvis NEJ, hvorfor har din far ikke et arbejde? (sæt kun ét X) 2 Har din mor et arbejde? 138

140 Bilag Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din mor udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør) Hvor arbejder din mor (fx hospital, bank, restaurant, skole) 2A Hvis NEJ, hvorfor har din mor ikke et arbejde? (sæt kun ét X) MÅ IKKE UDFYLDES 3 Er du: 4 Hvor gammel er du? 5 Hvor mange år har du gået på efterskole? 139

141 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 6 Hvilke voksne boede du sammen med, inden du startede på efterskole? (sæt gerne flere X) Solarium De næste spørgsmål handler om solarium. 7 Hvor mange gange har du brugt solarium inden for de seneste 12 MÅNEDER? (skriv antal gange i tal, fx 5) 8 Hvor mange gange har du brugt solarium inden for det seneste VINTER/FORÅRSHALVÅR? (fra 1. november 2009 til 1. maj 2010)? (skriv antal gange i tal, fx 5) 9 Følges du ofte med nogen, når du går i solarium? 140

142 Bilag 10 Hvem følges du med, når du går i solarium? (sæt gerne flere X) 11 Hvor går du i solarium? (sæt gerne flere X) 12 I hvor høj grad oplever du, at det er farligt for DIN sundhed at gå i solarium? 141

143 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 13 Forventer du at bruge solarium i fremtiden? 14 Hvis JA, hvorfor forventer du at bruge solarium i fremtiden? (sæt gerne flere X) Holdninger til solarium 15 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn: (sæt ét X i hver række) Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Jeg ser bedre ud, når jeg er solariebrun Det er godt at forberede min hud på stærk sol inden jeg skal på ferie ved at gå i solarium De fleste, som jeg kender, går i solarium At gå i solarium øger risikoen for pigmentpletter og rynker Kræft i huden er en sygdom, som kun rammer ældre mennesker At gå i solarium øger risikoen for at få kræft i huden på længere sigt 142

144 Bilag 16 Hvor ofte mener du, at man skal tage solarium for, at det er sundhedsskadeligt? 17 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn om dine venner/veninders holdninger og brug af solarium. (sæt ét X i hver række) Mine venner/veninder synes, at det er pænest at være solariebrun Mine venner/veninder synes, at det er dårlig stil at være solariebrun Mine venner/veninder mener, at det er sundhedsskadeligt at gå i solarium Meget Uenig Enig Meget Ved ikke uenig enig 18 Hvad synes dine forældre om, at unge på din egen alder går i solarium? 143

145 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 19 Hvor mange gange har du været forbrændt/solskoldet i sommer? (skriv antal gange i tal, fx 5) Ved forbrændt/solskoldet forstås enhver form for rødme, ubehagelighed, smerte eller blære på huden, der varer længere end 12 timer efter ophold i solen. Helbred Det næste spørgsmål handler om dit helbred. 20 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? Rygevaner De sidste spørgsmål handler om dine og andres rygevaner samt din holdning til rygning. 21 Hvordan var dine rygevaner med cigaretter, INDEN du startede på efterskolen i august 2010? (sæt kun ét X) 144

146 Bilag 22 Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG? (sæt kun ét X) 23 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen? 24 Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? (skriv antal, fx 5) stk. pr. dag 145

147 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Anskaffelse af cigaretter 25 Hvor ofte har du fået cigaretter på følgende måder? (sæt ét X i hver række) En ven fra min skole gav mig cigaretter Jeg stjal dem fra en butik En ven over 18 år købte cigaretter for mig En ven fra min skole lånte mig cigaretter Jeg købte dem selv i en butik, hvor sælgeren er en ven/bekendt Jeg købte dem selv i en butik ved at lyve om min alder Jeg købte dem selv i en butik ved at vise falsk ID Jeg købte dem selv i en butik uden problemer Jeg stjal cigaretter fra en ven på skolen Jeg gav penge til en fremmed, som købte cigaretter for mig En ven fra min skole købte cigaretter for mig Min storbror eller storesøster købte cigaretter for mig Mine forældre købte cigaretter til mig Jeg stjal cigaretter fra mine forældre 146

148 Bilag 26 Hvor svært eller nemt er det for DIG at købe cigaretter fra følgende steder? (sæt ét X i hver række) Kiosker Grønthandlere Supermarkeder Tankstationer 27 Hvor ofte har du købt cigaretter i en butik UDEN at blive afvist? Rygestop 28 Har du forsøgt at holde op med at ryge indenfor de seneste 6 måneder? 147

149 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 29 Har du konkrete planer om at holde op med at ryge? 30 Tror du, at du vil få støtte fra nogle af følgende personer, hvis du prøvede at holde op med at ryge i morgen? (sæt ét X i hver række) Dine forældre Dine venner derhjemme Dine venner på efterskolen Lærerne på efterskolen 31 Ryger du, når du er sammen med? (sæt ét X i hver række) Dine forældre Dine venner derhjemme Dine venner på efterskolen Lærerne på efterskolen 148

150 Bilag SELVOM DU IKKE RYGER, SKAL DU SVARE PÅ DE NÆSTE SPØRGSMÅL Holdninger til rygning 32 Tror du, at du kan lade være med at ryge? (sæt ét X i hver række) Hvis du er sammen med andre fra efterskolen, som ryger Hvis du er sammen med nogle venner derhjemme, som ryger Hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger fra efterskolen Hvis dine venner derhjemme tilbyder dig en cigaret Hvis du føler dig urolig eller stresset Hvis du føler dig ked af det Hvis du føler dig nervøs Hvis du har bekymringer Når der er pauser på efterskolen Hvis du færdes udenfor efterskolens område f.eks. går til købmanden Hvis du færdes et sted på skolens område, hvor du ikke må ryge men ingen kan se dig Når du er på vej hjem fra efterskolen 149

151 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 33 Tror du, at du ryger om to år? 34 Tror du, at dine forældre ville have noget imod, hvis du var ryger om to år? 35 Hvor meget ville du tage dig af deres mening? 36 Hvor mange 16-årige tror du ryger mindst én gang om ugen? 150

152 Bilag 37 Hvor mange elever på efterskolen tror du ryger mindst en gang om ugen? 38 Ryger din? (sæt gerne flere X) 39 Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe? Efterskolen og rygning 40 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge? 151

153 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 41 Overholder du altid skolens rygepolitik? 42 Hvis du IKKE overholder efterskolens rygepolitik, hvor ryger du så henne? (sæt gerne flere X) 43 Hvor ofte ser du nogle af følgende personer på skolen ryge? (sæt ét X i hver række) Andre elever fra efterskolen Personale fra efterskolen 44 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne? 152

154 Bilag Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen lukkes af din lærer mens du ser det, og sender kassen til Kræftens Bekæmpelse. Tak for hjælpen Hvis du har kommentarer til undersøgelsen, skriver du dem her: 153

155 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Bilag 7: Follow-up spørgeskema Kære efterskoleelev I starten af skoleåret besvarede du et spørgeskema om efterskoleelevers ryge- og solarievaner. Nu er det blevet tid til en opfølgning. Vi håber, at du igen vil deltage. Når du har udfyldt spørgeskemaet, lukker du hæftet og kommer det i en kasse. Kassen lukkes af læreren, mens du ser det og sendes direkte til Kræftens Bekæmpelse, som behandler dine besvarelser fortroligt uden at vide, hvem du er. På den måde vil dine svar være 100 % anonyme. Det betyder, at hverken din efterskole, dine venner eller forældre får at vide, om du har røget eller brugt solarium. Det får derfor ikke konsekvenser for dig, hvis du skriver, at du har røget på skolens område selvom skolen er røgfri. På forhånd tak for hjælpen. Poul Dengsøe Jensen, Projektleder Kræftens Bekæmpelse Troels Borring, Formand Efterskoleforeningen Sådan udfylder du spørgeskemaet: 1. Brug en sort eller blå kuglepen. 2. Læs det enkelte spørgsmål og alle svarmuligheder, inden du svarer. 3. Markér tydeligt det svar, der passer bedst på dig. 4. Hvis du har svært ved at forstå nogle af spørgsmålene, spørg læreren. 5. Hvis du laver en fejl eller skifter mening, fylder du bare den forkerte boks helt ud og markerer den nye boks. 6. Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen lukkes af din lærer, mens du ser det og sendes efterfølgende til Kræftens Bekæmpelse. 154

156 Bilag Personlig ID-kode I starten af skoleåret besvarede du et spørgeskema om dine ryge- og solarievaner. For at vi kan sammenligne dine svar, er det vigtigt, at du anvender den samme personlige ID-kode, som du brugte første gang. Din lærer skriver derfor din fødselsdato og de første 2 bogstaver i dit fornavn. fornavn: Eksempel på personlig ID-kode: Hvis du er født den 1. april og hedder Jens skriver din lærer: Dag: Måned: Første 2 bogstaver i J E Din lærer skriver din personlige ID-kode her: fornavn: Dag: Måned: Første 2 bogstaver i dit 155

157 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Dig og din familie De første spørgsmål handler om dig og din familie. 1 Har din far et arbejde? Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din far udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør) Hvor arbejder din far (fx hospital, bank, restaurant, skole) 1A Hvis NEJ, hvorfor har din far ikke et arbejde? (sæt kun ét X) 2 Har din mor et arbejde? 156

158 Bilag Hvis JA, skriv nøjagtigt, hvilket arbejde din mor udfører (fx truckfører, sælger, lærer, buschauffør) Hvor arbejder din mor (fx hospital, bank, restaurant, skole) 2A Hvis NEJ, hvorfor har din mor ikke et arbejde? (sæt kun ét X) 3 Er du: 4 Hvor gammel er du? 14 år, 15 år, 16 år, 17 år, 18 år, 18+ Solarium De næste spørgsmål handler om solarium. 7 Hvor mange gange har du brugt solarium inden for de seneste 12 MÅNEDER? (skriv antal gange i tal, fx 5) 8 Hvor mange gange har du brugt solarium i det seneste vinterhalvår (fra 1. november 2010 til 1. maj 2011)? (skriv antal gange i tal f.eks. 5) 157

159 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 9 Hvor gammel var du, første gang du gik i solarium? (sæt ét kryds) 10 Hvem fulgtes du med, første gang du gik i solarium? (sæt kun ét X) 11 Hvor går du i solarium? (sæt gerne flere X) 158

160 Bilag 12 I hvor høj grad oplever du, at det er farligt for din sundhed at gå i solarium? (sæt kun ét X) 13 Forventer du at bruge solarium i fremtiden? (sæt kun ét X) 14 Hvis JA, hvorfor forventer du at bruge solarium i fremtiden? (sæt ét X i hver række) Andet, angiv venligst: 159

161 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Holdninger til solarium 15 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn: (sæt ét X i hver række) Meget uenig Uenig Enig Meget enig Ved ikke Jeg ser bedre ud, når jeg er solariebrun Det er godt at forberede min hud på stærk sol inden jeg skal på ferie ved at gå i solarium De fleste, som jeg kender, går i solarium At gå i solarium øger risikoen for pigmentpletter og rynker Kræft i huden er en sygdom, som kun rammer ældre mennesker At gå i solarium øger risikoen for at få kræft i huden på længere sigt 16 Hvor ofte mener du, at man skal tage solarium for, at det er sundhedsskadeligt? (sæt kun ét X) 160

162 Bilag 17 Du bedes markere, hvor uenig eller enig du er i de følgende af nedenstående udsagn om dine venner/veninders holdninger og brug af solarium. (sæt ét X i hver række) Mine venner/veninder synes, at det er pænest at være solariebrun Mine venner/veninder synes, at det er dårlig stil at være solariebrun Mine venner/veninder mener, at det er sundhedsskadeligt at gå i solarium Meget Uenig Enig Meget Ved ikke uenig enig Efterskolen og solarium 18 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne GERNE MÅ bruge solarium? (sæt kun ét kryds) 19 Er du på efterskolen blevet undervist i materialet: Din krop dit liv et undervisningsmateriale om unge om solarier? (sæt kun ét X) 161

163 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 20 Hvad synes du overordnet om materialet: Din krop dit liv et undervisningsmateriale om unge om solarier? (sæt kun ét X) 21 Hvad synes du var specielt godt eller dårligt ved materialet: Din krop dit liv et undervisningsmateriale om unge om solarier? Helbred Det næste spørgsmål handler om dit helbred. 22 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred? 162

164 Bilag Rygevaner De sidste spørgsmål handler om dine og andres rygevaner samt din holdning til rygning. 23 Hvordan er dine rygevaner med cigaretter IDAG? (sæt kun ét X) 24 Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen? 25 Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? (skriv antal, fx 5) stk. pr. dag 163

165 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Anskaffelse af cigaretter 26 Hvor ofte har du fået cigaretter på følgende måder? (sæt ét X i hver række) En ven fra min skole gav mig cigaretter Jeg stjal dem fra en butik En ven over 18 år købte cigaretter for mig En ven fra min skole lånte mig cigaretter Jeg købte dem selv i en butik, hvor sælgeren er en ven/bekendt Jeg købte dem selv i en butik ved at lyve om min alder Jeg købte dem selv i en butik ved at vise falsk ID Jeg købte dem selv i en butik uden problemer Jeg stjal cigaretter fra en ven på skolen Jeg gav penge til en fremmed, som købte cigaretter for mig En ven fra min skole købte cigaretter for mig Min storbror eller storesøster købte cigaretter for mig Mine forældre købte cigaretter til mig Jeg stjal cigaretter fra mine forældre 164

166 Bilag 27 Hvor svært eller nemt er det for DIG at købe cigaretter fra følgende steder? (sæt ét X i hver række) Kiosker Grønthandlere Supermarkeder Tankstationer 28 Hvor ofte har du købt cigaretter i en butik UDEN at blive afvist? Rygestop 29 Har du forsøgt at holde op med at ryge siden du startede på efterskolen i august 2010? 165

167 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 30 Hvilke rygestoptilbud har du deltaget i siden du startede på efterskolen i august 2010? 31 Har du konkrete planer om at holde op med at ryge? 166

168 Bilag 32 Tror du, at du vil få støtte fra nogle af følgende personer, hvis du prøvede at holde op med at ryge i morgen? (sæt ét X i hver række) Dine forældre Dine venner derhjemme Dine venner på efterskolen Lærerne på efterskolen 33 Ryger du, når du er sammen med? (sæt ét X i hver række) Dine forældre Dine venner derhjemme Dine venner på efterskolen Lærerne på efterskolen 167

169 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler SELVOM DU IKKE RYGER, SKAL DU SVARE PÅ DE NÆSTE SPØRGSMÅL Holdninger til rygning 34 Tror du, at du kan lade være med at ryge? (sæt ét X i hver række) Hvis du er sammen med andre fra efterskolen, som ryger Hvis du er sammen med nogle venner derhjemme, som ryger Hvis du bliver tilbudt en cigaret af en ryger fra efterskolen Hvis dine venner derhjemme tilbyder dig en cigaret Hvis du føler dig urolig eller stresset Hvis du føler dig ked af det Hvis du føler dig nervøs Hvis du har bekymringer Når der er pauser på efterskolen Hvis du færdes udenfor efterskolens område f.eks. går til købmanden Hvis du færdes et sted på skolens område, hvor du ikke må ryge men ingen kan se dig Når du er på vej hjem fra efterskolen 168

170 Bilag 35 Tror du, at du ryger om to år? 36 Tror du, at dine forældre ville have noget imod, hvis du var ryger om to år? 37 Hvor meget ville du tage dig af deres mening? 38 Hvor mange 16-årige tror du ryger mindst én gang om ugen? 169

171 Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler 39 Hvor mange elever på efterskolen tror du ryger mindst en gang om ugen? 40 Ryger din? (sæt gerne flere X) 41 Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe? Efterskolen og rygning 42 Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge? 170

172 Bilag 43 Overholder du altid skolens rygepolitik? 44 Hvis du IKKE overholder efterskolens rygepolitik, hvor ryger du så henne? (sæt gerne flere X) 45 Hvor ofte ser du nogle af følgende personer på skolen ryge? (sæt ét X i hver række) Andre elever fra efterskolen Personale fra efterskolen 46 Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge sammen med eleverne? 47 Må Kræftens Bekæmpelse kontakte dig for opfølgende spørgsmål (al deltagelse vil foregå anonymt)? Ja Mobil Nej Når du har udfyldt hele spørgeskemaet, lægger du det ned i kassen. Kassen lukkes af din lærer mens du ser det, og sender kassen til Kræftens Bekæmpelse. Tak for hjælpen 171

Vis mere