Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård
|
|
|
- Anders Kjær
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård September 2005
2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Beskrivelse af Revalideringsinstitutionen Elleslettegård Kapacitet og belægning Personale og økonomi Venteliste Indledning Institutionsprofilen giver en kort beskrivelse af institutionens målgruppe og tilbud, og beskriver institutionens pladstal, belægning, personale og økonomi. Samtidig afspejler profilen kommunernes anvendelse af institutionen. Institutionsprofilen indgår i det samlede materiale, som ledelsesgruppen for strukturforberedelserne har besluttet skal udarbejdes med det formål at formidle amtslige oplysninger til kommunerne på områder, hvor kommunerne overtager ansvaret 1. januar Den endelige og konkrete opgørelse af institutionernes økonomi og personale, herunder opgørelse af aktiver og passiver, vil indgå i aftaleudkastet. Der er herudover udarbejdet kommuneprofiler, der indeholder oplysninger om den enkelte kommunes forbrug på de amtslige tilbud samt forbruget på institutioner beliggende i kommunen. Kommuneprofilerne er udsendt til kommunerne medio juli Endvidere er der udarbejdet notatet Det specialiserede socialområde i Københavns Amt, der beskriver de nye rammer for opgaveløsningen på det specialiserede socialområde efter strukturreformen og giver et overblik over og indblik i den nuværende amtslige opgaveløsning i forhold til personer med særlige behov. Notatet er udsendt til kommunerne medio august. Københavns Amt har decentraliseret kompetencer og ansvar til institutionerne, og styringen foregår gennem mål- og rammestyring På baggrund af politiske målsætninger og handleplaner udarbejdes der for institutions- og forvaltningsområdet et årligt budgetforslag. Amtsrådet fastsætter hermed bevillingsniveauet, dvs. antallet af driftsbevillinger i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. På det administrative niveau indgås årligt drifts- og udviklingsaftaler mellem forvaltningen og pågældende institution, der fastsætter institutionens økonomiske rammer, opgaver og mål i det kommende år. Gennem de indgåede drifts- og udviklingsaftaler har den administrative leder ansvar og kompetence på en række felter indenfor opgave- og personaleområdet herunder også ansvaret for lønsumsstyringen. Den enkelte institutionsleder kan derfor i princippet selv afgøre antallet af ansatte, personalets faglige sammensætning, timetal m.v. Det skal ske på en sådan måde, at institutionen kan opfylde de fastsatte aktivitetsmål inden for den tildelte udgiftsramme. På de fleste af amtets institutioner og tilbud opkræver amtet grundtakst for kommunernes anvendelse. Derudover udmelder amtet institutionstakster, som angiver den samlede budgetterede udgift pr. 2
3 plads. KL og ARF har indgået en betalingsaftale, hvor grundlæggende principper for takstberegning af takster på amtets institutioner er fastlagt. Der budgetteres generelt med en belægningsprocent på 95 % blandt andet begrundet ved, at en 100 % belægning vil være urealistisk over hele året på grund af til- og fraflytninger. Det skal bemærkes, at andelen af overhead-udgifter på amtsgården, dvs. udgifter relateret i konto 6, ikke er medtaget i opgørelserne af institutionernes økonomi. På indtægtssiden indgår dog en andel af overhead i takstopkrævningen. 3
4 1. Beskrivelse af Revalideringsinstitutionen Elleslettegård Københavns Amt har en driftsoverenskomst med den selvejende institution Elleslettegård. Elleslettegård drives i henhold til Lov om Social Service 93 (botilbud), 87 (beskyttet beskæftigelse), samt Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats (Aktivloven) 22 stk. 2, vedrørende arbejdsprøvning og arbejdstræning. I medfør af strukturreformen skal kommunen overtage tilbud efter Aktivloven, mens tilbud efter Serviceloven overgår til Region Hovedstaden den 1. januar 2007 med mindre beliggenhedskommunen vælger at overtage det (jf. Lov om social service 190). Institutionens tilbud efter de to foranstaltningsbestemmelser er ligeværdige samt aktivitetsog omkostningsmæssigt sammenhængende. En eventuel opsplitning i to driftsoverenskomster vil skulle besluttes af den selvejende institutions betyrelse. En afklaring heraf vil indgå i aftaleudkastet. Henset til at regionen ikke kan drive tilbud efter Aktivloven uden, at der foreligger en entrepenøraftale med kommunen, er Elleslettegårds nøgletal i institutionsprofilen ikke opdelt efter foranstaltningsbestemmelserne. Målgruppen for bo- og træningspladser samt reva-pladser Målgruppen er unge i alderen fra 17 til 30 år med særligt støttebehov. Gruppen er kendetegnet ved at være psykisk umodne eller sent udviklede og som oftest har gået i specialklasser på almindelige folkeskoler eller på specialskoler og for nogens vedkommende efterfulgt af ophold på specialefterskoler med mange brudte uddannelses- og erhvervsforsøg bag sig. Elleslettegård tilhører et af de mindre specialiserede tilbud i Københavns Amt. Målgruppens problemstillinger er meget sammensatte og komplekse og der er brug for en kontinuerlig støtte i modningsperioden. Målgruppen for beskyttede pladser Målgruppen er førtidspensionister, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Elleslettegårds målsætning er at give et revalideringstilbud til unge med særlige behov for støtte. Gennem rådgivning, vejledning og undervisning, at udvikle og styrke de unges færdigheder, så de størst mulig grad bliver i stand til at løse egne problemer, og klare hverdagens opgaver. Der lægges vægt på, at den unge får opbygget et socialt netværk og en aktiv fritid. Der tages udgangspunkt i den enkeltes situation, og der lægges vægt på, at hverdagen er overskuelig og struktureret. Tilbuddets kerneydelser: At give generel rådgivning om målgruppens behov til kommuner, andre tilbud og pårørende, herunder rådgivning om yderligere udredning eller undersøgelse forud for visitation til Elleslettegård. For de personer, der ikke er omfattet af tilbudet, informeres om alternative tilbud, tilsvarende gives rådgivning i forbindelse med udslusning, specifikt vedr. mulige bosteder, beskæftigelse og socialpædagogisk støtte. 4
5 At tilbyde bo- og social træning, der omfatter løbende rådgivning og undervisning for at tstyrke og udvikle de unges færdigheder, så de bliver i stand til at løse egne problemer og klare daglige opgaver. At tilbyde arbejdsprøvning, der giver den unge mulighed for at træffe valg om fremtidigt arbejdsområde. Arbejdsprøvningen afdækker de unges muligheder for fremtidig beskæftigelse i forhold til de unges evner, interesser og fremtidsønsker. Det sidste bygningsyn blev foretaget i foråret 2004 på Elleslettegård. Der vil blive gennemført ny bygningssyn inden udgangen af november
6 2. Kapacitet og belægning På Elleslettegård er der normeret med 30 døgnpladser og 60 dagpladser. I tabel 2.1 er belægningen i 2004 opgjort. Tabel 2.1: Belægning på Elleslettegård i 2004 Helårspladser 2004 Antal normerede pladser Samlet antal helårspladser i 2004 Belægningsprocent 2004 Døgn pladser 30 27,5 91,6% Dag pladser 60 51,1 85,2% I tabel 2.2 er anvendelsen af pladser opgjort ud fra betalingskommunens placering i og uden for regionen. Tabel 2.2: Antal helårspladser 2004 fordelt på betalingskommuner Kommuner Helårspladser Dag Døgn Beliggenheds kommune: Søllerød 0,3 1,9 Ballerup 3,5 3,5 Brøndby 0,7 1,5 Gentofte 2,4 4,6 Gladsaxe 2,3 3,3 Glostrup 0 0,6 Herlev 1,4 4,2 Hvidovre 1,0 1,9 Høje-Taastrup 0 0,5 Lyngby-Taarbæk 0,7 5,3 Rødovre 1,5 3,3 Ishøj 0 0,9 Tårnby 5,3 7,8 Vallensbæk 0,7 0,7 Værløse 1,1 2,6 Københavns Amt i alt 20,9 42,6 Københavns kommune 3,2 4,6 Frederiksberg kommune 0 0,5 Allerød (Frederiksborg Amt) 0,4 0,4 Helsingør (Frederiksborg Amt) 0,1 0,1 Slangerup (Frederiksborg Amt) 1,0 1,0 Solrød (Roskilde Amt) 1,0 1,0 Sorø (Vestsjællands Amt) 0,5 0,5 Bornholm Regionskommune 0,3 0,3 Region Hovedstaden Øvrige 6
7 3. Personale og økonomi I tabel 3.1 ses amtets samlede forbrug og budget 2004 for Skabelon, heri indgår direkte henførbare omkostninger såsom planlagt vedligeholdelse, kørsel, ledsagerordninger m.m. Tabel 3.1: Samlede budget og forbrug på Elleslettegård kr. Budget Forbrug Lønudgifter Driftsudgifter Takstindtægter Øvrige indtægter I alt I tabel 3.2 ses personalesammensætningen opdelt på personalegrupper. Tabel 3.2: Personalegrupper på Elleslettegård 2004 Personalegrupper Antal årsværk Ledelse 1,0 Administrativt personale 3,8 Pædagogisk personale 21,1 Psykolog, Fysioterapeut, socialrådg. o.l. 1,8 Andet personale, herunder køkken 2,8 I alt 30,5 NB Data er fremkommet ved udtræk i Silkeborg Data justeret ud fra tibuddets kommentarer. Der desuden brugere på beskyttede pladser. I tabel 3.3 fremgår fordelingen af ansættelsesforhold. Tabel 3.3: Ansættelsesforhold i 2004 Antal årsværk Overenskomst-/fastansatte 29,5 Tjenestemands ansatte 0,0 Vikarer 1,0 I alt 30,50 Tabel 3.4 indeholder taksterne for 2003, 2004 og 2005 samt grundtaksten for Tabel 3.4: Takster Pladstype Takst 2003 Takst 2004 Takst 2005 Grundtakst 2005 Døgn Dag - Beskyttet værksted Dag Arbejdsprøvning % Arbejdsprøvning er finansieret med 50 % fra kommunen og 50 % fra amtet. 7
8 4. Venteliste Der er ingen venteliste på Elleslettegård pr
Institutionsprofil for Ågården Børnepension
Institutionsprofil for Ågården Børnepension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ågården Børnepension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5 4.
Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave
Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Chr. d. IV s Børnehave...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Behandlingshjemmet Egevang
Institutionsprofil for Behandlingshjemmet Egevang September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af behandlingshjemmet Egevang...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Skovdiget
Institutionsprofil for Skovdiget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Skovdiget...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0. Indledning
Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen
Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6
Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension
Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6
Institutionsprofil for Cathrinegården
Institutionsprofil for Cathrinegården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Cathrinegården...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby
Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Kvindehuset i Lyngby...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4.
Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden
Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden Beskyttet beskæftigelse samt afklaring & vejledning November 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 2 1. Beskrivelse af Erhvervscenter Espelunden...
Institutionsprofil for Sofieskolen
Institutionsprofil for Sofieskolen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Sofieskolen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0.
Institutionsprofil for Helhedstilbuddet Blindenetværket
Institutionsprofil for Helhedstilbuddet Blindenetværket September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Blindenetværket...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...7
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Midt. Aktivitetscentret Kellersvej
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Midt Aktivitetscentret Kellersvej Dukkehuset Værkstedet Hørkær Værstedet Espevangen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af
Institutionsprofil for Parkvænget
Institutionsprofil for Parkvænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Parkvænget...4 3. Kapacitet og belægning...6
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset Rødbo Taxhuset September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødbo / Taxhuset...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...8
Institutionsprofil for Ungecenter Aurora
Institutionsprofil for Ungecenter Aurora September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ungecenter Aurora...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Center for Døve
Institutionsprofil for Center for Døve September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Døve...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...9 4. Venteliste...10
Institutionsprofil for Vestervænget
Institutionsprofil for Vestervænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Vestervænget...4 3. Kapacitet og
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Sydvest
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Sydvest Værkstedet Hesselager 11 (Administration) Værkstedet Biblioteksvej Aktivitetscentret Ishøj Værkstedet Hulegården Brøndbyskovens Værkstedcenter Daghjemmet
Institutionsprofil for Herberget Overførstergården
Institutionsprofil for Herberget Overførstergården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Herberget Overførstergården...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...7 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation
Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Syn og Kommunikation...3 2. Kapacitet...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere
Institutionsprofil for Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere...4 2.
Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 13sider. Belægning
Skema til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 13sider. Skema til kommunens belægningsoplysninger til regionen Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Line
Erhvervscenter Espelunden havde medio april borgere på venteliste.
Gladsaxe Kommune Oktober 2005 Institution 14 Revalidering Erhvervscenter Espelunden skal institution 1. Målgruppen Erhvervscenter Espelunden er Københavns Amts revalideringstilbud. Centrets formål er at
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen
Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Hjælpemiddelcentralen...3 2. Kapacitet...4 3. Personale og økonomi...5 0. Indledning
Serviceloven. Byrådets politik for Familie og Handicap:
Nr. 6: Margueritten Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 09/12016 Byrådet Ikke til stede: Indledning/Baggrund I Snekkersten ligger den regionale døgninstitutionen 3kløveren, afdeling Margueritten,
BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunal afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 41 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet
Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Kommuneprofil for Herlev Kommune. - analyse af det sociale og socialpsykiatriske område
- analyse af det sociale og socialpsykiatriske område Juli 2005 Kommuneprofil for Herlev Kommune Indholdsfortegnelse 0. Indledning...3 1. Herlev Kommunes borgeres anvendelse af amtets institutioner...5
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under
Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.
Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: [email protected] www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med
BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden
MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunale afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens
Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Vejledende rådighedsbeløb 2018 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden
Vejledende rådighedsbeløb 2018 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Revideret af Halsnæs kommune. Udsendt til kommunerne 7. juli 2017 med frist 1. oktober 2017. De sorte
SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:
SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren
Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: [email protected] J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007
Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved
Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden
Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under
Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap
2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:
Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
