Håndbog for familiepleje
|
|
- Maria Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Se særlige regler for netværksanbringelser nederst Ydelse Aflastningsfamilie Døgnpleje Aflastning Familierådgivningen kan bevilge aflastning som supplement til døgnpleje. Især aktuel for børn, hvor der ikke er samvær med forældre eller andre pårørende. Aktivitetspenge Der ydes som udgangspunkt ikke aktivitetspenge. Der kan efter konkret bevilling ydes til formålsbestemt aktivitet. Aktiviteter forventes afholdt af omkostningsbeløbet Autostol Barnepige Behandling Bleer Briller/kontaktlinser Computer/Ipad og lignende Der kan lånes autostol i Familierådgivningen Der ydes ikke dækning af udgifter til behandling Der ydes ikke dækning for udgift til bleer Der ydes ikke dækning for udgift til briller Der ydes ikke dækning for IT udstyr. Der kan lånes autostol i Familierådgivningen Som udgangspunkt er barnepigebetaling en del af omkostningsdelen. Familierådgiveren kan bevillige tilskud til barnepige hvis det vurderes påkrævet ifht barnets behov. Familierådgivningen kan bevilge dækning af udgifter til lægeordineret behandling fx fysioterapi, psykologbehandling og lignende. For børn under 4 år gælder, at der ikke ydes tilskud til bleer. For børn over 4 år kan der evt. ydes dækning af udgift jf. serviceloven 112 Udgifter til briller/kontaktlinser kan bevilliges af myndighedsrådgiver. Efter konkret vurdering af myndighedsrådgiver, kan bevilges pc, Ipad, andet IT udstyr. Hvis man får afslag fra Ikast-Brande Kommune er det muligt, at søge pc til plejebørn ved Børnehjælpsdagen; Ansøgningskriterier Der er følgende ansøgningskriterier, som skal være opfyldt for at kunne komme i betragtning til en computer via Børnenes IT-Fond Ansøger skal være mellem år Ansøger skal være i gang med et skoleforløb/uddannelse. Dette kan være alt lige fra Folkeskole, Specialskole, STU, Produktionsskole, Enkeltfag osv. Computeren skal anses for at være et vigtigt redskab i forhold til gennemførelsen af skoleforløbet/uddannelsen Der skal indenfor det seneste år have været søgt om en computer til ansøger ved kommunen, hvor kommunen har givet afslag. Hvordan søges der om en computer til et plejebarn? Det er plejefamilien, der søger om computer til plejebarnet Der skal udfyldes et ansøgningsskema
2 Cykel Daginstitution og privat skole Der ydes ikke dækning for udgift til cykel specielt til plejebørn. Ansøgningsskemaet findes på Børnehjælpsdagens hjemmeside Familierådgivningen kan bevilge dækning af udgift til indkøb af brugt cykel med kr Der ydes som udgangspunkt social pædagogisk friplads, hvis der er forudbestemt i handleplanen, at barnet går i daginstitution. Barnet kan kun starte i dagtilbud efter aftale med myndighedsrådgiver. I forbindelse med, at barnet starter i daginstitution, skole m.m. forhandles vederlag i plejefamiliens kontrakt. Forældrebetaling til privatskole kan bevilliges af myndighedsrådgiver, hvis det indgår i handleplanen. Diæt kost Der ydes ikke tilskud til diætkost Familierådgivningen kan bevilge tilskud til diætkost. Tilskuddet følger reglerne i 41. Dåb Der ydes ikke dækning Hvis plejefamilien holder dåb ydes Efterskole Ferie Familierådgivningen kan i helt særlige tilfælde yde tilskud til ferie hvis hensynet til barnet kræver dette fx handicap tilskud jævnfør KL`S vejledning. Beslutning om plejebarnet skal på efterskole afgøres på et opfølgningsmøde mellem forældre, myndighedsrådgiver og forældre. Udgiften til efterskoleopholdet afholdes som udgangspunkt af plejeforældrene, og vederlag og omkostningsdel udbetales under efterskoleopholdet. Kørsel til og fra efterskole afholdes af omkostningsdelen. Familierådgivningen kan bevilge tilskud til ferie, hvis plejefamilien holder ferie med plejebarnet. Tilskud udgør 1 ekstra omkostningsdel pr. døgn, plejefamilien har barnet i deres ferie. Der udbetales ekstra omkostningsdel for max. 5 uger årligt, hvis plejeforældrene har barnet/den unge hos sig under deres ferie. Der skal indsendes ferieseddel til myndighedsrådgiver inden 1. maj hvert år, for at beløbet kan udbetales. Plejefamilien har pligt til at tegne fornøden rejseforsikring, i forbindelse med udlandsrejser, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU. Se
3 Plejeforældres afholdelse af ferie Forsikringer - Ansvar, indbo - Ulykke Se arbejdsdirektoratets vejledning.(ferieregler) Døgnplejefamilier er omfattet af ferieloven. Ferien fastlægges i et samarbejde med myndighedsrådgiver. Plejefamilien har ret til 5 ugers ferie med plejevederlag, såfremt plejefamilien har været ansat i plejeforholdet i hele optjeningsåret. Døgnplejefamilier optjener 2,08 feriedag pr. måneds plejeforhold. Har man et feriekort fra tidligere ansættelse, som ønskes udbetalt, vil der blive trukket i plejevederlag i tilsvarende antal dage, der er suppleret med. Plejefamilien skal selv sørge for forsikring af plejebarnet, både indbo, ansvar og ved døgnanbringelser af børn/unge under 18 år også ulykkesforsikring. Unge over 18 år, der er anbragt i efterværn opfordres og guides af plejefamilien til selv at tegne en ulykkesforsikring. Foto video - Facebook Ved opstart af en døgnplejeopgave er udgiften til ulykkesforsikring dækket, som en del af indskrivningsbeløbet. Kopi af policen sendes til myndighedsrådgiveren. Efter det første år påhviler vedligeholdelsen og udgiften til ulykkesforsikringen plejefamilien. Ikast-Brande Kommune har en ansvarsforsikring der dækker pleje- og aflastningsbørn. Denne forsikring er dog subsidiær til jeres egne forsikringer. Forsikringen dækker ikke skade på de ting, der er overladt til barnet, og som er en naturlig del af barnets dagligdag, men kun ting, der udelukkende er til brug for plejefamilien. Derfor anbefales det, at plejefamilien selv har en familieforsikring som dækker pludselig skade. I tilfælde af skade, hvor plejebarnet er indblandet, skal skaden anmeldes til eget forsikringsselskab samt til Ikast-Brande Kommunes familiepleje. Hver enkelt sag vurderes individuelt. Skader under 500 kr. behandles ikke." Plejefamilien skal have samtykke fra forældremyndighedsindehaver til at offentliggøre fotos på Facebook. Et samtykke kan gælde til flere billeder såfremt det fremgår af samtykket. Fritidsaktiviteter Der ydes ikke dækning Omkostningsdelen forventes at dække udgiften til 1 fritidsaktivitet. Familierådgivningen kan bevilge dækning af udgift til særligt dyre fritidsaktiviteter, som indgår i barnets handleplan Gaver Der ydes ikke dækning Tilskud jf KL s vejledende takster Indskrivningsbeløb Det forventes at aflastningsfamilien har et almindeligt møbleret værelse til rådighed for aflastningsbarnet (seng, Det forventes at plejefamilien har et almindeligt møbleret værelse til rådighed for døgnplejebarnet (seng, skrivebord, skrivebordsstol, natlampe, klædeskab/kommode, dyne, hovedpude
4 Konfirmation, nonfirmation og lignende Kørsel skrivebord, skrivebordsstol, natlampe, klædeskab/kommode, dyne, hovedpude og evt. sengetøj) Ellers skal aflastningsbarnet ekviperes af barnets forældre. Der er ikke mulighed for at bevilge et indskrivningsbeløb. Dækkes ikke Som udgangspunkt er det forældrenes opgave, at hente og bringe barnet til og fra aflastningsfamilien Alt andet skal bevilliges af myndighedsrådgiveren og vil være til lav takst. Kørsel skal registreres og udfyldes korrekt med alle oplysninger i systemet. og evt. sengetøj) Myndighedsrådgiveren foretager en konkret vurdering af barnet/den unges aktuelle behov for udstyr. Der kan ydes et nærmere fastsat indskrivningsbeløb efter en konkret vurdering til barnet/den unge dog max KL`s takst for indskrivning. I særlige tilfælde f.eks. ved spædbørn der skal i døgnpleje, kan der lånes eller købes det nødvendige udstyr til barnet, som man ikke kan forvente plejefamilien har til rådighed. Indskrivningsbeløb dog kun op til max KL takst, skal godkendes og bevilliges af myndighedsrådgiver. Tøj - dækkes jf. KL s vejledende takster. Fest der ydes tilskud med 3 x normalbidrag. Der ydes kørselsgodtgørelse til: behandlingskrævende kørsel med barnet, til samvær, til møder med Ikast- Brande Kommune. Denne kørsel er til høj takst. Alt anden kørsel skal bevilliges af familierådgiveren og vil være til lav takst. Efterværn Den unge skal selv betale for transport til arbejde/uddannelse og samvær. Der ydes kørselsgodtgørelse til: behandlingskrævende kørsel med barnet og til møder med Ikast-Brande Kommune. Alt anden kørsel skal bevilliges af familierådgiveren og vil være til lav takst. Lejrskole/studieture Dækkes ikke Familierådgivningen kan bevilge dækning af udgift til lejrskoleture/studieture Lønkompensation, kan i særlige tilfælde indgå, ved fastsættelse af vederlag Deltagelse i møder vedr. barnet. Som udgangspunkt godtgøres mødedeltagelse ikke økonomisk. I særlige tilfælde kan det bevilliges af myndighedsrådgiveren. Deltagelse i møder for den ikke frikøbte pl.forældre, godtgøres ikke økonomisk, men betragtes, som en del af arbejdet Medicin Dækkes ikke Medicin udgifter er indeholdt i omkostningsdelen. Ved kroniske sygdomme gælder særlige regler og evt.
5 Omkostningsdel Plejebarnets 1. og 2. sygedag og omsorgsdag Plejefamiliens sygdom Psykolog/krisehjælp Supervision Tavshedspligt Tøj og lommepenge Udover kost og logi dækker omkostningsdelen alle rimelige udgifter, der er forbundet med at have et barn/ung i hjemmet f.eks. vand/varme/lys, telefonudgifter, entrebilletter til fx svømmehal /aktivitetsparker. Hvis aflastningsfamilien ikke er i stand til at passe et aflastningsbarn pga sygdom, aflyses aflastningen. dækning af ekstra ordinære udgifter til medicin kan bevilliges af myndighedsrådgiver. Følger reglerne i serviceloven 41. Udover kost og logi dækker omkostningsdelen alle rimelige udgifter, der er forbundet med at have et barn/ung i hjemmet f.eks. vand/varme/lys, telefonudgifter, udgift til frisør, børnefødselsdage, kontingent til fritidsaktiviteter, entrebilletter til fx svømmehal/aktivitetsparker. Dette gælder også udgifter der følger aktiviteten såsom; sportsudstyr, relevant tøj, sko m.m. Samt udskiftning af møbler og cykel m.m.i løbet af anbringelsen. Særligt dækker omkostningsdelen en ulykkesforsikring for plejebarnet, se under ulykkesforsikring. Der er ingen særskilt aftale for plejeforældre på dette område, så den enkelte plejeforældre skal selv indgå en evt. aftale med sin arbejdsgiver (hvis dette haves) om evt. at tage en omsorgsdag eller barnets 1. eller 2. sygedag. I tilfælde af sygdom i plejefamilien, forventes det, at plejefamilien selv sørger for pasning af plejebørn. Hvis der er tale om længerevarende sygdom/livstruende sygdom skal myndighedsrådgiver informeres. Det skal vurderes hvorvidt plejeopgaven fortsat kan løses forsvarligt, evt. med hjælp udefra, aflastning eller andet. Familieplejer er ikke dækket af samme regler som ansatte i IBK Pligt til aftale med Pligt til supervision minimum hver 6 familieplejen om behovet for uge. supervision, eller indgå i supervision hvis det vurderes af familierådgiver og familieplejekonsulent. Plejeforældre kan fortælle at de har et barn i pleje/aflastning, men udenforstående kan ikke inddrages i de forhold der ligger til grund for anbringelsen/aflastningen. Ligesom forhold og diagnoser hos barnet er underlagt tavshedspligt. I samarbejdet med skole/inst./læge, kan plejefamilien udveksle nødvendige oplysninger. Der udbetales tøjpenge til plejebarnets egen Nem konto hver måned. Hvis barnet er over 3. år, vil der ligeledes
6 Uddannelse Vederlag Se vederlagstabel herunder blive udbetalt lommepenge. Den plejeforælder som står på kontrakten vil få en fuldmagt til at oprette en Nem konto til plejebarnet. Vær opmærksom på, at lommepenge tilhører plejebarnet og kan ikke disponeres over af plejefamilien. Det er plejefamiliens opgave, at sikre og hjælpe plejebarnet til at have årstidsbestemt tøj både under anbringelsen og evt. i forbindelse med udflytning. Hvis plejebarnet har egen indtjening reduceres udbetalingen. Myndighedsrådgiveren træffer afgørelse om reduktion i tøj - og lommepenge. Plejefamilien forpligter sig til, at holde sig ajourført med de aktuelle aldersbestemte takster for tøj- og lommepenge, de forefindes på Min 2 hele dage pr. år. Supervision betragtes ligeledes som løbende opkvalificering af plejefamilien og ses som personlig og faglig udvikling.
7 Aflønning plejefamilier: Nedenstående vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Familierådgivningen og Familieplejen november Formålet er at sikre et fælles overblik over aflønning af plejefamilier. Generelt: Fastsættelse af antal vederlag, tager udgangspunkt i barnets behov, hvilke krav og kompetencer der skal honoreres af plejefamilien for at løse opgaven. Derefter skal der tages stilling til plejefamiliens samlede opgaver, set i forhold til de ressourcer som plejefamilien kan tilbyde. Er en ny opgave foreneligt med de opgaver, som plejefamilie i forvejen varetager? Endelig skal plejefamiliens samlede kapacitet vurderes i forhold til nedenstående tabel. Døgnpleje Vederlag pr. md. Tilknytning til arbejdsmarked Pr måned 1/ Op til 3 vederlag Ingen reducering i tilknytning 3 vederlag =12.198kr 4 6 vederlag Gradvis reduktion i tilknytning Over 6 vederlag En af plejeforældrene er helt frikøbt 7 vederlag = kr Op til 10 vederlag IBKs loft for antal vederlag pr. plejeforælder 10 vederlag = kr Højeste mulige vederlag er 2 x 10 vederlag pr. plejefamilie Aflastning Aflastning vederlag omregnes til månedligt vederlag (f.eks. 5 døgn af 3x vederlag = ½vederlag/døgn) (Aflastning beregnes som hoteldøgn en overnatning = et døgn) Akut anbringelse i plejefamilie Udgangspunktet for akutanbringelse er 7 X vederlag Indskrivning I forbindelse med anbringelsen vurderer rådgiver behov for indskrivningsudstyr. Begge plejeforældre er helt frikøbt til plejefamiliearbejdet. Medtages i det samlede lønniveauberegning Omkostningsdel ved flere børn i samme plejefamilie Ved mere end to børn i samme plejefamilie reduceres omkostningsdelen Ved 3-4 barn uanset alder er omkostningsdelen pr døgn 162 (1/1 16) 20 vederlag kr Max op til gældende takst ifølge KL Fx under 10 år 174kr x 30,42 døgn/md = 5293,08 kr (skattefrit)
8 Økonomisk kompensation for netværksplejefamilier Lovgrundlag: Serviceloven 142, stk.9 Netværksplejefamilier godkendt efter stk.2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Godtgørelsesreglerne uddybes i vejledningen til Serviceloven, pkt Begrebet Kost og logi uddybes i pkt Tabt arbejdsfortjeneste uddybes i pkt. 477 samt i en bekendtgørelse. Godtgørelse for omkostninger: Netværksplejefamilier skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med, at de har et ekstra barn der opholder sig hos dem. Det skal være økonomisk neutralt for netværksplejefamilien. Filosofien bag denne bestemmelse er, at barnet ved, at det ikke er en økonomisk belastning for familien, men også at familien ikke har påtaget opgaven for at tjene penge. Familien skal kunne fortsætte sin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen, og barnet skal kunne deltage i familielivet på lige fod med familiens andre medlemmer. Denne økonomisk dækning består af flere ting: Lommepenge: Er barnets egne penge, som de selv disponerer over. Tøjpenge: Vil i de fleste tilfælde dække barnets basale behov for tøj. OBS: Der kan være familier, hvor deres tøj normer er dyre mærkevarer. I så fald, vil tøjpengene måske ikke kunne dække denne families tøjbudget. Godtgørelse for kost og logi: Beløbet vil i de fleste tilfælde dække de almindelige udgifter ved et barns ophold bl.a. kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser, almindelig kørsel. Samt udgifter til el, varme, vand og slitage på bygning. Kørsel: Der henvises til de almindelige regler vedr. kørselsgodtgørelse til plejefamilier. Dvs. at almindelig kørsel er dækket af omkostningsdelen. Nødvendig kørsel - så som kørsel til samvær med forældrene; til behandlinger på hospital, psykolog o.l.; til specielle skole-/pasnings tilbud refunderes. Derudover refunderes større transportudgifter, der medvirker til barnets deltagelse i familie- eller fritidslivet. Særlige udgifter: Der skal dækkes udgifter, hvor netværksplejefamiliens almindelige livsførelse giver anledning til større udgifter, end man kan forvente dækket af ydelsen til kost og logi. Det skal ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag. Der skal vurderes, om aktiviteten er noget, som plejebarnet skal deltage i. Det kunne være: Udlandsrejser f.eks. skiferier, jul hvert år i Grand Canaria, sommerferie hvert år i Italien mm. Det er kun de reelle ekstra udgifter som skyldes at barnet er med. F.eks. en udlejningsbil, som familien i forvejen ville have lejet, er ikke en ekstra udgift, mens en større udlejningsbil med plads til en ekstra passager ville udløse en kompensation for forskellen i pris fra den oprindelige bil. Ekstraordinære mad udgifter til f.eks. økologisk mad eller allergi-fri mad. Dyre fornøjelser f.eks. dyre fritidsaktiviteter eller kulturelle aktiviteter. Der kan dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer et ekstra familiemedlem. Det kunne være:
9 Indskrivningsudgifter - Anskaffelser i opstartsfasen f.eks. seng, møbler, ekstra tøj eller andre etableringsudgifter (Obs på, at situationen er anderledes fra en aflønnet plejefamilie, hvor der er en forventning om, at plejefamilien stiller et møbleret værelse til rådighed.) Udgifter til barnedåb eller konfirmation. Udgifter til gaver (jfr. De fastsatte beløb i taksttabellen). Udgifter til større anskaffelser som f.eks. en cykel eller en computer. Udgifter som følger af barnets behandlingsbehov f.eks. hjælpemidler, briller, behandlingsudgifter eller medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning. Tabt arbejdsfortjeneste: Af vejlednings pkt. 477 fremgår følgende: Det er i særlige tilfælde muligt for kommunen at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan gives i de tilfælde, hvor hensynet til barnet eller den unge konkret betyder, at netværksplejeforældre ikke har mulighed for at passe deres almindelige arbejde eller må gå ned i arbejdstid.[...] Det vil i så fald fremgå af handleplanen og kunne f.eks. være nødvendigt hvis der er tale om et spædbarn, en indkøringsfase, en periode hvor barnet har behov for ekstra omsorg mv. Hovedreglen er, at netværksplejefamilien lader barnet eller den unge indgå i den hverdag, familien havde før anbringelsen. Hvis barnet eller den unge har et særligt behov for støtte, bør denne hjælp som udgangspunkt ydes professionelt, dvs. ikke af netværksplejefamilien, men af andre professionelle, som kommunen betaler for denne ydelse. Der kan være andre mere enkeltstående situationer, hvor plejefamilien er nød til at tage fri fra deres arbejde som f.eks. opfølgningsmøder; børnesamtaler; supervision; efteruddannelse; barnets behandling; barnets sygdom. Det overordnede princip er, at godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kun finder sted, når hensynet til barnet eller den unge gør det nødvendigt. Der findes intet specifikt i lovgivningen der nærmere definerer hvad det dækker og heller ingen afgørelser. I det omfang plejefamilien er nød til at tage fri fra deres arbejde og der er et reelt løntab kan der bevilges tabt arbejdsfortjeneste ved følgende situationer: Opfølgningsmøder, børnesamtaler, supervisionsaftaler, grundkursus i at være plejefamilie, efteruddannelse: De er en integreret del af at sikre, at barnets anbringelse er optimal og derved er nødvendigt for barnet eller den unge. I det omfang, kommunen stiller krav om deltagelse i div. mødeaktiviteter, som ikke kan planlægges udover netværksplejeforældrenes arbejdstid, kan der udbetales tabt arbejdsfortjeneste. Man bør fra forvaltningens side søge at afholde samtaler, møder mv. i netværksplejefamiliens hjem, såfremt de ønsker det, for at holde aktiviteten så udgiftsfattig som muligt for netværksplejefamilien. Derudover skal kommunen overveje at være mere fleksible overfor netværksplejefamilier. F.eks. om begge plejeforældre skal være med til møderne, supervision oa. Det er en nødvendighed af hensyn til barnet eller den unge, at modtage omsorg i tilfælde af sygdom, tilstedekomst, indlæggelser mm. Barnets behandling: I det omfang plejefamilien er nød til at følge barnet til behandling der er lægeordineret eller som er bestemt af forvaltningen. Det kunne bl.a. være psykolog udredning/samtaler, psykiatrisk udredning/behandling, familiebehandlingsforløb, fysioterapeut, talepædagog m.fl.
10 Barnets indlæggelse: I forbindelse med plejebarnets indlæggelse kan der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, forudsat det efter en lægelig vurdering er nødvendigt, at netværksplejeforældrene er medindlagt. Barnets sygdom: Det forventes at netværksplejefamilie allerede ved plejeforholdets start indgår i dialog med evt. arbejdsgiver, for at afdække muligheden for at blive ligestillet med biologiske forældre i tilfælde af plejebarnets sygdom, sådan der gives overenskomstbestemte rettigheder til fravær, når der ikke er andre til at varetage omsorgen for barnet. Derudover forventes det, at netværksplejefamilie, rådgiver samt biologisk forældre ved plejeforholdets opstart udarbejde liste over relevante ressourcepersoner fra netværket som vil kunne passe plejebarnet i tilfælde af sygdom, hvor det ikke er en mulighed for netværksplejeforældrene at blive hjemme fra arbejde. Når ovenstående muligheder er udtømte, og der fortsat vurderes at være et behov for at et sygt netværksplejebarn passes i hjemmet af netværksplejeforælderen, er der mulighed for at der bevilges op til 5 dages tabt arbejdsfortjeneste om året. Hvis barnet er særligt udsat for sygdom kan der laves en særlig aftale om flere dage. Tidlig afdækning: Det er vigtigt, at der så tidligt som muligt i processen bliver afdækket netværksplejefamiliens almindelige livsførelse og aktiviteter, så man i fællesskab kan afstemme forventningerne til kommunen dækning af udgifter i forbindelse med disse aktiviteter. Derudover skal der afdækkes om der er krav på, at en af plejeforældrene skal være delvis eller helt hjemmegående, og hvordan det hænger sammen med deres arbejdstider. Klage: Afgørelser vedr. dækning af omkostninger og/eller tabt arbejdsfortjeneste træffes af Familierådgivningen og kan ankes af plejefamilien.
11 Beslutningskompetencer vedrørende plejebørn (er ikke udtømmende.) Forhold som plejeforældre selv kan bestemme: Serviceloven 55: Under et døgnophold modtager barnet, den unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Dette er lovhjemlen for den kompetence plejefamilien har til at træffe alle de nære, dagligdags beslutninger der er nødvendigt for at drage omsorg for plejebarnet. F.eks.: hvilken mad barnet/den unge skal spise. Dog kan forældre bestemme, hvis det handler om religiøse overbevisninger, hvilket tøj barn/den unge skal have på, hvornår barnet/den unge skal spise aftensmaden, hvornår barnet/den unge skal i seng, om barnet/den unge må have en legeaftale efter skolen, at tale med barnet/den unge om glæder og udfordringer, de daglige aktiviteter sammen med barnet/den unge, det daglige samarbejde med skolen, lettere lægebehandling såsom feber, ondt i halsen, om den unge må overnatte hos venner, om den unge må ryge, drikke alkohol, overnatte hos sin kæreste, mm. Disse dagligdags beslutninger kan ikke påklages af forældrene. Forhold som forældremydighedsindehaverne / Kommunen bestemmer: Forældremyndigheden forbliver hos forældrene under anbringelsen. Derfor er der en række beslutninger som de stadigvæk har indflydelse over. (Se nedenunder) Under anbringelsen har Kommunen det overordnede ansvar for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal som udgangspunkt forsøge at samarbejde med forældremyndighedsindehaverne, men hvis det ikke er muligt at opnå enighed, har de mulighed for at træffe afgørelser om en del af nedenstående forhold med udgangspunkt i formålet med anbringelsen. Beslutninger vedr. barnets forhold: Serviceloven 69: I det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. 70 stk. 2, og 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet. Kommunen kan træffe afgørelser over flere større forhold vedrørende plejebarnet. Plejeforældrene har ikke kompetence til at træffe beslutninger om disse forhold. F.eks.: Visitering til psykolog/psykiatrisk behandling eller udredning, Indskrivning i, og valg af daginstitution eller skole, Iværksættelse af tandbehandling, Iværksættelse af somatiske behandlings- eller undersøgelsesforløb, Valg af læge,
12 Beslutninger vedr. samværet og kontakt: Serviceloven 71: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. Det er alene Kommunen i samarbejde med forældrene, der kan forholde sig til barnets samvær med forældrene og øvrigt netværk. Plejefamilien har ikke mulighed for hverken at udvide eller indskrænke de aftaler/afgørelser der er omkring barnets samvær. Plejefamilien kan afvise forældre i specifikke situationer, hvor forældrenes tilstand (evt. grundet misbrug, psykisk sygdom eller følelsesmæssig tilstand) vil være til skade for barnet. De kan dog ikke fysisk forhindre forældre i at kontakte barnet i sådanne tilfælde må plejefamilien kontakte politiet/de sociale myndigheder. Det er Børn- og Unge Udvalget der træffer beslutninger om mere vidtgående indskrænkninger af samværet og kontakten f.eks. om afbrydelse af kontakten eller om overvåget samvær. Plejefamilien skal høres inden der træffes afgørelser om samvær, hjemgivelser eller ændring af anbringelsesstedet. Disse afgørelser kan påklages af forældremyndighedsindehaverne og barnet der er fyldt 12 år. Særregler: Sundhed: Når den unge er fyldt 15, kan de selv give samtykke til behandling. Forældremyndighedsindehavernes samtykke er ikke nødvendigt. Hvis den unge ikke samtykker, så kan der ikke iværksættes behandlingen. Der er undtagelser i epidemiloven og psykiatriloven. Religion: Beslutninger om indmeldelse og udmeldelse, dåb og konfirmation foretages af forældremyndighedsinderhaverne. Den unge over 15 år skal også samtykke. Navneloven: Ændring af et barns navn kræver samtykke fra barnet der er fyldt 12. Pas: Forældremyndighedsindehaverne skal samtykke til pas ansøgningen. Hvis ikke de kan/vil det, kan Kommunen bede politimesteren om at tage stilling til at udstede et pas på trods af manglende samtykke.
Vilkår for pleje - og aflastningsfamilier der benyttes af Billund Kommune
Vilkår for pleje - og aflastningsfamilier der benyttes af Billund Kommune Maj 2017 Generelt vedrørende døgnpleje / indskrivningsbeløb Ved døgnpleje forventes det, at plejefamilien kan stille et almindeligt
Læs mere- anbringelsens forventede varighed - barnets vanskeligheder - forældresamarbejde - krav til plejefamilien - plejefamiliens ressourcer.
Økonomi Gennemsnitsmodellen Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen gennemsnitsmodellen. Familieplejen vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige plejeopgave
Læs mereSocialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt. Fælles fynsk praksis. vedr. tillægsydelser til plejefamilier
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 196 Offentligt Fælles fynsk praksis vedr. tillægsydelser til plejefamilier Forord Foranlediget af initiativ fra Odense kommune har der i et samarbejde mellem de
Læs mereselvværd er mere end velfærd
selvværd er mere end velfærd VEJLEDENDE RETNINGSLINJER FOR FULDTIDSANBRAGTE BØRN I FAMILIEPLEJE OG BØRN I AFLASTNING Omkostningsdelen Tilskud til særlige udgifter Kørselsgodtgørelse Fritidsjob Kostpenge
Læs mereNiveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:
Økonomi Gennemsnitsmodellen: Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen ny honoreringsmodel. Familieplejecenteret vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige
Læs mereTillægsydelser til plejefamilier
Tillægsydelser til plejefamilier Godkendt af Socialudvalget den 3. april 2019 Indhold Økonomiske forhold under plejeanbringelsen...3 Aflønning...3 Omkostningsbeløbet...3 Etablering...3 Plejebarnets besøg
Læs mereTillæg til familieplejekontrakten
Tillæg til familieplejekontrakten Målgruppe: Socialrådgivere, familieplejekonsulenter og plejefamilier Indskrivningsbeløb Der skal foretages en konkret vurdering af barnets behov for udstyr, og det forventes
Læs mereKOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER
KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE
Læs mereAt være plejefamilie i Silkeborg Kommune. En vejledning i forhold til ansættelse
At være plejefamilie i Silkeborg Kommune En vejledning i forhold til ansættelse Revideret marts 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Plejevederlag, ansættelse og kontrakt... 3 Plejevederlag og supplerende
Læs mereBeskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse 2 Beskrivelse af plejefamilieforhold i forbindelse med aflastning og anbringelse
Læs mereVejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune
Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.
Læs mereGenerelle retningslinjer for plejefamilier
Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold
Læs merePlejefamilieområdet. Spørgsmål og svar
Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 6, og 42, stk. 7, i Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, fastsættes:
Læs mereHÅNDBOG FOR NETVÆRKSPLEJEFAMILIER
HÅNDBOG FOR NETVÆRKSPLEJEFAMILIER Familie og Ungecentret Familieplejeområdet, Rådhusgang 4, 6200 Aabenraa Familie og Ungecentret, juni 2016 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger vedr. netværksfamilier....3
Læs mereHÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE
HÅNDBOG AFLASTNINGS- OG PLEJEFAMILIER I SYDDJURS KOMMUNE 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 3 Barnets ophold i familiepleje. 4 Samarbejde med biologisk
Læs mereFølgeudgifter/særlige udgifter
Følgeudgifter/særlige udgifter Plejefamilier kan ansøge rådgiver om hel eller delvis dækning af særlige udgifter, som ikke forventes afholdt af kost og logibeløbet. Rådgiver skal ved hver ansøgning om
Læs mereBeskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier ansat af Varde Kommune, herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn.
Beskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier ansat af Varde Kommune, herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn. Netværksplejefamilie Overordnet kan en netværksplejefamilie
Læs mereVilkår for pleje - og aflastningsfamilier der benyttes af Billund Kommune. Om kontraktforhold, aflønning, øvrige udgifter, sygdom og ferie.
Vilkår for pleje - og aflastningsfamilier der benyttes af Billund Kommune Om kontraktforhold, aflønning, øvrige udgifter, sygdom og ferie. November 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Kontrakt...
Læs mereHåndbog. til afl astnings- og plejefamilier
Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at
Læs mereHåndbog for aflastnings- og plejefamilier
Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen
Læs mereBilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder
Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....
Læs mereHåndbog. til aflastnings- og plejefamilier. Februar 2011
Håndbog til aflastnings- og plejefamilier Februar 2011 Indhold Side Indledning... 3 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning... 3 Barnets ophold i familiepleje... 4 Samarbejde med biologisk
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereInformation for Pleje- & Aflastnings- familier. Familieplejen. Familieplejen. Børnecenter Døgn
Familieplejen Information for Pleje- & Børnecenter Døgn Familieplejen Telefon: 76 16 08 10 Mail: chg@esbjergkommune.dk Hjemmeside: www.esbjergkommune.dk Aflastnings- familier H vorfor være pleje-/aflastningsfamilie?
Læs mereFamilieplejeområdet Standarder for honorering og bevilling af ydelser
Familieplejeområdet Standarder for honorering og bevilling af ydelser 1 Plejekontrakten Generelt om kontrakten Plejekontrakten indgås mellem Frederikssund kommune og den person i plejefamilien, der juridisk
Læs mereGenerelle retningslinjer for plejefamilier
Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold
Læs mereProfessionel familiepleje
Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel
Læs mereInformation. for Plejefamilier & Aflastningsfamilier. Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810
Information for Plejefamilier & Aflastningsfamilier Familieplejen Fyrparken 11, 1. sal, 6710 Esbjerg V. Tlf. 76160810 Indholdsfortegnelse: Hvorfor være plejefamilie/aflastningsfamilie?... Side 3 Betingelser
Læs mereAt blive aflastnings- eller plejefamilie
At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets
Læs mereRetningslinjer for arbejdet som pleje- og/eller aflastningsfamilie
Retningslinjer for arbejdet som pleje- og/eller aflastningsfamilie Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret august 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1.0 INTRODUKTION...
Læs mereAt være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune
At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune En vejledning i forhold til ansættelse, omkostningsbeløb og vederlagsfastsættelse Retningslinjer i denne pjece er gældende for plejefamilier godkendt efter
Læs mereHåndbog for plejefamilier, der samarbejder med Gentofte kommune Sociale Institutioner og Familiepleje Gentofte kommune
Håndbog for plejefamilier, der samarbejder med Gentofte kommune 01-01-2017 Sociale Institutioner og Familiepleje Gentofte kommune Håndbog for Plejefamilier Indhold Kontaktoplysninger... 3 Hvordan bliver
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen) I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 5 og 55, stk. 6 i Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om
Læs mereHåndbog for plejefamilier i Rudersdal kommune Januar 2015. Indhold
1 Håndbog for plejefamilier i Rudersdal kommune Januar 2015. Indhold Indledning... 2 Sagsforløb... 2 Aflastning... 2 Døgnanbringelse... 3 Forskellige former for aflastning og familiepleje... 3 Godkendelsesprocedure...
Læs mereHåndbog. til aflastnings- og plejefamilier
Håndbog til aflastnings- og plejefamilier Ringsted kommune januar 2008 redigeret januar 2015 Indledning Denne håndbog henvender sig til alle aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Ringsted Kommune
Læs mereNuværende model for honorering af plejefamilier.
Notat Modeller for honorering af plejefamilier Nedenfor præsenteres to modeller for honorering af plejefamilier. De to modeller tager udgangspunkt i KL s vederlags takster, og fastsættes med udgangspunkt
Læs mereRetningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser
Retningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser Center for Børn og Familie januar 2016 1 Indledning... 4 Vederlagsfastsættelse... 4 Omkostningsbeløbet... 7 Etableringsudgifter...
Læs mereCenter for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven
Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mereHåndbog for døgnplejefamilier
Håndbog for døgnplejefamilier 1. Godkendelse til familiepleje For at kunne modtage barn/børn i døgnpleje for Holbæk kommune, skal der foreligge en godkendelse fra Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg
Læs mereGenerelle retningslinjer for plejefamilier
Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold
Læs mereForslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.
Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte
Læs mereHåndbog for plejefamilier
Håndbog for plejefamilier Indhold Velkommen til Herning Kommune... 3 Praktiske informationer... 3 Opgavefordelingen mellem familie-/handicaprådgiveren og familieplejekonsulenten... 4 Herning Kommunes forventninger
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge I medfør af 11, stk. 3, 16, stk. 3, 17, stk. 5, 21, stk. 2, 35, stk. 3, og 38, stk. 4, i landstingsforordning nr. 1 af
Læs mereRetningslinjer for arbejdet som pleje- og/eller aftastningsfamilie
Retningslinjer for arbejdet som pleje- og/eller aftastningsfamilie Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret januar 2013 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1.0 INTRODUKTION...
Læs mereAFLASTNINGS ABC FAMILIEPLEJEN VEJLE KOMMUNE
AFLASTNINGS ABC FAMILIEPLEJEN VEJLE KOMMUNE 01 Velkommen som aflastningsfamilie hos Vejle Kommune. Kære aflastningsfamilie! Der kan opstå små og store spørgsmål undervejs i jeres arbejde som aflastningsfamilie.
Læs mereHåndbog for plejefamilier Center for Social Service Egedal Kommune
Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Indholdsfortegnelse Kære plejefamilier!... 3 Indledning... 3 Sagsforløb... 3 Aflastning... 3 Anbringelse... 4 Forskellige former for aflastning og familiepleje...
Læs mereHåndbog til plejefamilier, Rebild Kommune
Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Center Familie og Handicap, revideret juni 2014 Kære plejefamilier Hensigten med denne håndbog er at give jer plejefamilier og andre aktører på området viden om
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereServicestandard for merudgifter
Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne
Læs mereHåndbog til plejefamilier i Slagelse Kommune
Håndbog til plejefamilier i Slagelse Kommune En håndbog der giver overblik til jer som allerede samarbejder med os og jer som overvejer det. Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SAGSFORLØB...
Læs mereProfessionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs mereSamfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose
Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer
Læs mereRetningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser
Retningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser Center for Børn og Familie januar 2017 1 Indledning... 3 Vederlagsfastsættelse... 3 Omkostningsbeløbet... 5 Etableringsudgifter...
Læs mereFamilieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:
Familieplejen For plejefamilier Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor den kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn,
Læs mereYdelseskatalog. Plejefamilieområdet. Fanø Kommune
Ydelseskatalog Plejefamilieområdet Fanø Kommune Velfærdsforvaltning og Social & Myndighed. Således godkendt af forvaltningen, den 07.12.2018 og forelagt for Social- og sundhedsudvalget på møde den 18.12.2018.
Læs mereNOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5
NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser
Læs mereSocialpædagogerne vil dog understrege, at KL s anbefaling af et loft over antallet af vederlag i praksis 1
I det følgende vil vi gennemgå alle de elementer, som bør behandles i din individuelle kontrakt. Husk, at denne gennemgang ikke kan erstatte den støtte, du som medlem af Socialpædagogerne kan få på dit
Læs mereKontrakt om formidlet døgnophold i familiepleje
Børne- og Undervisningsforvaltningen Familieafdelingen Springvandspladsen 5!Uventet afslutning på formel 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Hjørring Kommune Hjørring den Indsæt dato Sagsnr.: Indsæt sagsnr.
Læs mereJanuar 2015. Håndbog for aflastnings- og plejefamilier
Januar 2015 Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning 1.1. Samarbejde 1.2. Lovgivning Afsnit 2 Myndighed og Tilsyn 2.1. Det driftsorienterede tilsyn 2.2. Myndighed
Læs mereHåndbog til plejefamilier, Rebild Kommune
Håndbog til plejefamilier, Rebild Kommune Center Familie og Handicap, Marts 2014 Kære plejefamilier Hensigten med denne håndbog er at give jer plejefamilier og andre aktører på området viden om de regler
Læs mereØ113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier
Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget
Læs mereAt være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune
At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune En vejledning i forhold til ansættelse, omkostningsbeløb og vederlagsfastsættelse Retningslinjer i denne pjece er gældende for plejefamilier godkendt efter
Læs mereHåndbog for plejefamilier Center for Social Service Egedal Kommune
Håndbog for plejefamilier Center for Social Service Indholdsfortegnelse Kære plejefamilier!... 3 Indledning... 3 Sagsforløb... 3 Aflastning... 3 Anbringelse... 4 Forskellige former for aflastning og familiepleje...
Læs mereHaderslev Kommunes håndbog for plejefamilier
Haderslev Kommunes håndbog for plejefamilier Forord Formålet med denne pjece er at give vore plejefamilier en skriftlig information om de forskellige forhold, der har betydning for arbejdet som plejefamilie.
Læs mereStandard for ydelsen socialpædagogisk bistand (flyverbistand)
Standarder for ydelser til udsatte børn og unge 1 Standard for ydelsen socialpædagogisk bistand (flyverbistand) Lovgrundlag Servicelovens 52.3.1 Målgruppe Målgruppen for flyverindsatsen er børn og unge
Læs mereModel for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver
Model for aflønning i forbindelse med pleje- og aflastningsopgaver Viborg Kommune har ønsket en forenklet model af vederlagssatserne, sådan at der fremover, i udgangspunktet opereres med 3 niveauer. Med
Læs mereAt være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune
At være plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune En vejledning i forhold til ansættelse, omkostningsbeløb og vederlagsfastsættelse Retningslinjer i denne pjece er gældende for plejefamilier godkendt efter
Læs mereOplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)
Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereHåndbog. for. Plejefamilier
Håndbog for Plejefamilier Kalundborg Kommune. Oktober 2014 1 Indholdsfortegnelse. Praktiske oplysninger om Kalundborg kommune.. side 3 Definition af Plejefamiliebegrebet.. side 4 Kvalitet i arbejdet som
Læs mereHåndbog. for. Plejefamilier
Håndbog for Plejefamilier Kalundborg Kommune. Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse. Praktiske oplysninger om Kalundborg kommune.. side 3 Kvalitet i arbejdet som plejefamilie.. side 4 Samarbejde med kommunen
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereLov om social service
ørne- og kulturforvaltningen, Frederikshavn Kommune Kompetenceplan Lov om social service I: indstilling, O: orientering, : bevilling, beslutning Fam.: Familieafd., Afdeling Sagsbehandler Funktionsleder
Læs mereHåndbog. Til aflastnings- og plejefamilier
Håndbog Til aflastnings- og plejefamilier Allerød kommune januar 2019 Indledning. Intentionen med denne håndbog er at give kommende og allerede godkendte, plejefamilier og aflastningsfamilier et overblik
Læs mereHåndbog for plejefamilier
Håndbog for plejefamilier Center for Familiepleje Københavns Kommune Juli 2014 2 Forord Kære plejefamilier I som allerede samarbejder med os, og jer som overvejer det. I denne håndbog har vi samlet nogle
Læs mereHåndbog for plejefamilier
Fagsekretariatet Børn og Unge Familieplejeteamet Håndbog for plejefamilier.. når jeg bliver voksen, vil jeg bo lige midt imellem mor og far og jer med min mand og børn. Så kan I alle sammen komme og få
Læs mereInformation til pleje- og aflastningsfamilier
Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3
Læs mereInformation til pleje- og aflastningsfamilier
Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...
Læs mererettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)
rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige
Læs mereForundersøgelse og godkendelse
Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en
Læs mereJanuar 2015. Håndbog for aflastnings- og plejefamilier
Januar 2015 Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning 1.1. Samarbejde 1.2. Lovgivning Afsnit 2 Myndighed og Tilsyn 2.1. Det driftsorienterede tilsyn 2.2. Myndighed
Læs mereRetningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser
Retningslinjer for vederlag, enkeltydelser mv. ved plejefamilieanbringelser Center for Børn og Familie januar 2019 1 Indledning... 3 Vederlagsfastsættelse... 3 Omkostningsbeløbet... 6 Etableringsudgifter...
Læs mereHåndbog for plejefamilier
Håndbog for plejefamilier Serviceniveau for anbringelse i netværkspleje og plejefamilie ( 52, stk. 3, nr. 7 jf. 66) samt aflastning ( 52, stk. 3, nr. 5 jf. 55 og 66) efter lov om social service. Vedtaget
Læs mereKvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis
Læs merePage 1 of 8 45 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet
Læs mereFolketingets ombudsmand
Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget
Læs mereRetningslinjer for Familiepleje i Næstved Kommune
Sagsnr. 27.00.00-A00-4-16 Cpr. Nr. Dato 11-10-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Retningslinjer for Familiepleje i Næstved Kommune Vederlag Næstved Kommune bruger KLs vejledning som udgangspunkt for
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende
Læs mereKvalitetsstandard Handleplan
Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 I denne kolonne kan stå navnet på Konsulentbistand 1. Lovgrundlag Servicelovens 40, stk. 2, nr. 1 Følgeudgifter i henhold til servicelovens
Læs mereHjælp til alvorligt syge og handicappede
Hjælp til alvorligt syge og handicappede xx 91 91 Hjælp til alvorligt syge og handicappede Når kommunen bevilger handicapkompenserende ydelser, sker det på baggrund af en vurdering af funktionsevnen. I
Læs mereHjælp til udgifter i forbindelse med særlig støtte forudsætter en trangsvurdering denne procedure beskriver:
Hjælp til udgifter i forbindelse med særlig støtte forudsætter en trangsvurdering denne procedure beskriver: 52a, stk. 1, nr. 1, følgeudgift i forbindelse med konsulentbistand 52a, stk. 1, nr. 2, udgifter
Læs mereBALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG
BALLERUP KOMMUNE JOB & FAMILIE FAMILIEPLEJEN FAMILIEPLEJEHÅNDBOG Januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSFORDELING MELLEM FAMILIEPLEJEKONSULENT OG SAGSBEHANDLER... 1 Familieplejekonsulentens opgaver...
Læs mere