Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet Godkendelse. 3 Godkendelsesprocedure.. 4 Døgnformidlingskonsulentens rolle og funktion. 4 Kurser og netværksgrupper 4 Socialrådgiverens rolle og funktion.. 5 Kontrakt 6 Løn 6 Kost og logi beløb 7 Lommepenge, tøjpenge og gaver. 7 Daginstitution... 7 Kørsel... 7 Forsikring.. 7 Ferie. 8 Barnepige/aflastning.. 8 Tavshedspligt og underretningspligt... 8 Magtanvendelse. 8 Opsigelsesvarsel... 8 Kontakt ved akut behov... 8 Kontakter i Syddjurs Kommune 9 Nyttige links.. 9 Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat af Syddjurs Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen er at give et overblik over relevante oplysninger i forbindelse med ansættelse som aflastnings- eller plejefamilie. Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge som har behov for særlig støtte får en tryg opvækst. Dette kan blandt andet ske ved en anbringelse i en plejefamilie eller ved at bevillige aflastning til familien. Langt de fleste anbringelser sker i forståelse med familien, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at gribe ind med en anbringelse mod forældrenes vilje for at sikre barnet udvikling og sundhed. Når et barn bliver anbragt i plejefamilie sker det som hovedregel, fordi barnet har behov for særlig støtte, som forældrene på det tidspunkt ikke kan imødekomme. Der kan også være tale om at om, at forældrene på grund af misbrug, fysisk/psykisk sygdom eller handicap ikke magter den daglige omsorg for deres barn. Kommunen kan anbringe børn i alle aldre i familiepleje, lige fra spædbørn til unge mennesker, som snart bliver 18 år gamle. Såfremt en ung er anbragt inden sit 18. år i plejefamilie, kan Syddjurs Kommune i særlige tilfælde beslutte at bevillige efterværn hvilket betyder at anbringelse kan forlænges til den unge fylder 23. år. Der kan være forskellige årsager til, at børn kommer i aflastning. Det kan være fysisk/psykisk handicappede børn, hvor forældrene eller søskende har brug for et pusterum. Enlige/unge forældre kan have behov for dage uden deres barn for at kunne have et voksenliv. Børn, som lever i en ressource fattig/kaotisk familie, kan have brug for at møde andre voksne samt at opleve, hvordan en familie også kan fungere. Aflastningsomfanget kan variere og behovet kan være både på hverdage og i ferier.

3 Barnets ophold i familiepleje Når et barn anbringes i familiepleje forventes det, at barnet indgår som en integreret del af familien og som en naturlig del af familiens sociale liv. Det forventes, at plejefamilien varetager alle daglige omsorgsopgaver for barnet. I forbindelse med anbringelsen udarbejdes en handleplan og med udgangspunkt heri aftales, hvilke konkrete opgaver plejefamilien skal varetage omkring barnet. Det kan være i forhold til barnets dagligdag i familien, dagtilbud/skol, fritid og eventuelt særlig støtte eller behandlingstilbud. Samarbejde med biologisk familie Som plejefamilie skal man være bevidst om, at plejebarnet kun er til låns. Børnene er deres forældres børn. Uanset problemerne i familien er barnet fortsat en del af familien og det skønnes væsentligt at bevare denne tilknytning. Som plejefamilie vil en stor del af opgaven således ofte være at samarbejde med forældrene. Ofte vil plejebørn og plejefamilie komme fra forskellige samfundslag med forskellige normer og holdninger. Den store opgave for plejefamilien er at forstå og accepterer, at forældrene måske har en anden forståelse af barnet, og dermed er sammen med barnet på en anden måde. Denne forståelse og accept er vigtig for at kunne respektere og samarbejde positivt med forældrene.

4 Syddjurs Kommune mener, at dette er forudsætningen for, at barnet kan få lov til at bevare tilknytningen til sine forældre samtidig med, at det skaber tilknytning til plejefamilien. Plejefamiliens opgave er at hjælpe barnet til at håndtere de svigt og skuffelser det måske vil opleve. Langt de fleste plejebørn har samvær med deres forældre hjemme hos forældrene. Samværets længde kan variere afhængigt af forældrenes ressourcer og barnets behov. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt af hensyn til barnet, at forældrene har samvær med deres barn hjemme hos plejefamilien. Uanset hvordan samværet skal foregå, er det vigtigt, at plejefamilien støtter barnet både før og efter samvær. Samarbejde med kommunen Når et barn anbringes i familiepleje forudsættes et tæt samarbejde mellem plejefamilie og kommune. Forældrenes mulighed for indflydelse på barnets hverdag kan variere meget. Beslutninger vedrørende børnene bør som hovedregel træffes i forståelse med forældrene. Ved anbringelsen følger, at kommunen har et ansvar for barnet. Dette betyder, at kommunen kan træffe afgørelser omkring barnet, som vurderes at være nødvendige af hensyn til formålet med anbringelsen. Der kan således være situationer, hvor der træffes beslutninger vedrørende barnet, som plejefamilien ikke er enige i. Dette vilkår nødvendiggør, at plejefamilien skal kunne håndtere dilemmaet mellem at have følelsen af at være dem, der kender barnet bedst og acceptere at andre træffer beslutninger. Det forventes, at plejefamilien er villig til at indgå i et positivt og loyalt samarbejde Syddjurs Kommune. Det forventes endvidere, at plejefamilien er villig til at modtage råd, vejledning og supervision af døgnformidlingskonsulenterne. Idet begge voksne i familien er ansvarlige for plejeopgaven er det vigtigt, at begge så vidt det er muligt deltager i møder med Syddjurs Kommune. Supervision kræver, at plejefamilien er indstillet på at øge deres indsigt i, hvordan personlige tankemåder, reaktioner og handlinger får betydning for, hvad der sker i en given situation og dermed udvider egne handlemuligheder fremover. Hjemgivelse af barnet

5 Når et barn er frivilligt anbragt kan forældrene forlange barnet hjemgivet. Såfremt der er tale om en anbringelse uden forældrenes samtykke er beslutningen truffet af Børn- og Ungeudvalget og vil typisk være gældende for en periode på 1 eller 2 år ad gangen. Erfaringer fra mange plejefamilier viser, at det kan være meget belastende for plejefamilien, når et barn hjemgives eller plejeforholdet ophører af andre årsager. Det forventes, at plejebarnet indgår som en integreret del af plejefamilien og samtidig forventes, at plejefamilien skal kunne holde ud, at barnet rejser igen. Det betyder, at man skal kunne håndtere at skabe tilknytning samtidig med at kunne afskærme sig. Dette er et vilkår i familieplejearbejdet, som ofte kræver støtte i form af supervision. Det er forældrene og kommunen, der i samarbejde træffer beslutning om, hvornår et barn hjemgives. Plejefamilien har ret til at blive hørt inden kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse, ændre anbringelsesstedet eller ændre i barnets samvær med forældrene. Godkendelse Familier, der ønsker at blive aflastnings- eller plejefamilie, skal have en godkendelse. Der er forskellige typer af godkendelser. En generel godkendelse udstedes af den kommune man bor i. Når man er generelt godkendt kan man søge andre kommuner om at få børn i aflastning eller pleje. En konkret godkendelse udstedes til et bestemt barn og udstedes af den kommune som ønsker at placere et barn i familien. En netværksgodkendelse udstedes ligeledes af den kommune som ønsker at placere et barn i familien. En netværksgodkendelse forudsætter at der i forvejen er en betydningsfuld relation til det pågældende barn. Ønsker man en generel godkendelse er der i Syddjurs Kommune truffet beslutning om, at man skal godkendes som aflastningsfamilie og opnå erfaring som aflastningsfamilie, før der kan udstedes en døgnplejetilladelse. For alle typer af godkendelse er det gældende, at man skal deltage i et lovpligtigt grundkursus i forbindelse med godkendelsen. Godkendelsesprocedure Det er døgnformidlingskonsulenterne, der godkender aflastnings- og plejefamilier. En godkendelse indebærer, at familien er fundet egnet til at varetage en sådan opgave. Dette kræver, at der er foretaget en undersøgelse af familien. Denne resulterer i en vurdering af familiens egnethed. Det pointeres, at begge voksne i familien er ansvarlige for plejeopgaven. I Syddjurs Kommune kalder vi undersøgelsen en opdyrkningsrapport.

6 Undersøgelsen indebærer, at der indhentes straffeattest og børneattest. Der skal endvidere underskrives en erklæring om helbredsforhold. Når en familie henvender sig med ønsket om at blive aflastnings- plejefamilie bliver de bedt om, at indsende et ansøgningsskema, hvor de kort redegør for, hvordan deres familie ser ud samt deres motivation for at blive aflastnings- plejefamilie. Når ansøgningen er modtaget kontaktes familien af en døgnformidlingskonsulent. Det aftales besøg hos familien, hvor 2 konsulenter vil deltage. Besøget er af 2 3 timers varighed. Samtalen tager udgangspunkt i nedenstående stikord: De voksnes ressourcer Egen opvækst relateret til de værdier man har taget med sig i sin egen familie Egne børn og udfordringer med disse Uddannelses- og arbejdsmæssig baggrund og erfaringer Interesser og aktiviteter i fritiden Syn på børn, forståelse af børns reaktioner Selvindsigt og evne til at arbejde med egne reaktioner Evne til at registrere og formidle det, der sker i familien/mellem mennesker Familiens ressourcer Samspillet og rollefordelingen Hvordan træffes beslutninger og hvordan løses konflikter Rummelighed og fleksibilitet Motiv og ønsker vedrørende plejebørn. Fysiske rammer og tilbud i nærmiljøet. Der foretages en samlet vurdering på grundlag af samtalen og den information, der er indhentet. Såfremt plejefamilien findes egnet, skal godkendelsen indeholde angivelse af, hvilket antal børn, hvilken aldersgruppe og hvilke vanskeligheder hos barnet plejefamilien findes egnet til at arbejde med. Godkendelsen sendes til plejefamilien. Såfremt kommunen træffer afgørelse om ikke at godkende plejefamilien kan denne afgørelse ankes til Det Sociale Nævn. Døgnformidlingskonsulentens rolle og funktion Døgnformidlingskonsulentens opgave er at sikre, at Syddjurs Kommune til stadighed har en velkvalificeret stab af godkendte aflastnings- og plejefamilier, samt at disse informeres, dygtiggøres og forberedes på de mangeartede opgaver de står overfor. Det er døgnformidlingskonsulenterne, der undersøger og godkender kommende aflastnings- og plejefamilier.

7 Konsulenterne har det generelle tilsyn med aflastnings- og plejefamilier i Syddjurs Kommune. Konsulenterne fører tilsyn mindst én gang om året med de aflastnings- og plejefamilier, som er bosat i Syddjurs Kommune og som anvendes af andre kommuner. Aflastnings- og plejefamilier, som har børn fra Syddjurs Kommune, ydes råd, vejledning og skal modtage supervision af konsulenterne. Der tilstræbes en kontinuerlig kontakt mellem konsulenterne og aflastnings- og plejefamilierne. Formålet er at give aflastnings- og plejefamilierne mulighed for at fortælle om deres opgave/deres hverdag sammen med plejebarnet samt deres samarbejde med plejebarnets forældre at få respons og udveksle pædagogiske handlemuligheder. Ved opstart af et plejeforhold, ved større problemstillinger eller efter behov kan besøgene være hyppigere. Når et plejeforhold ophører tilbyder konsulenterne at evaluere plejeforløbet sammen med plejefamilien. Kurser og netværksgrupper Aflastnings- og plejefamilier opfordres til at deltage i netværksgrupper. Der arrangeres 2 4 kursusdage årligt for fuldtidsplejefamilier. Det er en ret såvel som en pligt for fuldtidsplejefamilier, at deltage i 2 årlige kursusdage. Der tilbydes temaaftner for både aflastnings- og plejefamilier. Der tilbydes 2 4 aftner om året. Socialrådgiverens rolle og funktion Det er socialrådgiverens overordnede opgave at sikre barnet og dets families trivsel. Socialrådgiveren udarbejder en handleplan i forbindelse med at et barn kommer i aflastnings eller i fuldtidspleje. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, som rådgiveren har gennemført før foranstaltningen iværksættes. Denne handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken foranstaltning, der er nødvendig tor at opnå formålet. Der skal i handleplanen opstilles mål og delmål med hensyn til barnets: udvikling og adfærd familieforhold skoleforhold

8 sundhedsforhold fritid og venskaber andre relevante forhold Handleplanen skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. Når et barn er anbragt i fuldtidspleje skal handleplanen tillige angive, hvilke former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes overfor familien i forbindelse med, at barnet er anbragt udenfor hjemmet. Senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning skal socialrådgiveren vurdere om indsatsen skal ændres og handleplanen revideres. Derefter skal der ske en opfølgning mindst 2 gange om året. Plejefamilien vil blive gjort bekendt med de dele af handleplanen, som er relevante i forhold til deres opgave. Når døgnformidlingskonsulenten har fundet en egnet familie til et barn vil konsulenten og socialrådgiveren komme på et fælles besøg hos aflastnings- eller plejefamilien, hvor socialrådgiveren vil præsentere barnet, dets familie og hvad der ligger i den konkrete opgave. Socialrådgiveren vil efterfølgende løbende føre tilsyn. Tilsynet foregår ved en samtale med barnet hos plejefamilien mindst 2 gange om året. Hvis hensynet til barnet ikke taler imod det, skal samtalen foregå uden, at voksne fra plejefamilien er tilstede. Omfanget af tilsyn afgøres i hver enkelt sag. I nogle sager vil det være nødvendigt ofte at besøg barnet, i andre sager kan telefonisk kontakt være tilstrækkeligt mellem besøgene. Ved besøgene drøftes, hvordan barnet trives i familien, skolen, fritiden og hvordan samværet med forældrene fungerer. I forbindelse med opfølgningen på et barns anbringelse kan Syddjurs Kommune anmode plejefamilien om en skriftlig statusbeskrivelse. Plejefamilien vil blive bedt om at beskrive barnets udvikling og trivsel i forhold til de 6 punkter i handleplanen. Alt hvad der vedrører beslutninger om barnet og samarbejdet med barnets familie er socialrådgiverens kompetence. I samarbejde med forældremyndighedsindehaveren besluttes f.eks valg af institution, skole eller behandlingstilbud og samvær med forældrene. Sekretariatet i familieafdelingens rolle og funktion Det er sekretæren, der varetager opgaverne omkring udbetaling af løn, kørsel og feriegodtgørelse. Kontrakt Der udarbejdes en kontrakt mellem aflastnings- og plejefamilie og Syddjurs Kommune i forbindelse med barnets anbringelse. Kontrakten indeholder aftaler og oplysninger om:

9 løn kost og logi lomme- og tøjpenge kørsel forsikring plejeforældrenes arbejdsforhold udover familiepleje plejeforældrenes øvrige plejeforhold kurser supervision opsigelsesvarsel andre relevante aftaler Løn Der fastsættes et antal plejevederlag. Vederlagets størrelse fastsættes i hvert enkelt tilfælde ud fra en vurdering af: barnets vanskeligheder forældresamarbejdet krav til plejefamilien Vederlagene fastsættes i henhold til KLs vejledning på området. Afhængigt af antal af vederlag vil det blive vurderet, hvor meget arbejde plejefamilien kan have udover plejeopgaven. Vederlaget kan efter vurdering reguleres op eller ned. Der skal betales skat af plejevederlaget, idet dette er A-indkomst for vederlags-modtageren. Plejeløn er ikke pensionsgivende. Lønnen udbetales bagud. Kost og logi Ved plejeforholdets etablering forventes det, at plejefamilien stiller et værelse til rådighed for barnet. Værelset skal have seng, bord, stol og skab eller kommode. Ud over kost og logi dækker kost og logi beløbet udgifter, der er forbundet med at have et barn i hjemmet for eksempel udgift til frisør, gaver, kontingent til 1 fritidsaktivitet, entrebilletter til for eksempel svømmehal, fornyelse af møbler og udgifter til telefon. Kost og logi beløbet dækker udgifter, der følger af aktiviteterne som eksempelvis sportsudstyr og transport. Det vil sige at kost og logi beløbet skal dække alle daglige udgifter.

10 Kost og logi beløbet er skattefrit. Udgifter til kost følger plejebarnet. Når plejebarnet midlertidigt (over 3 døgn) opholder sig hos sine forældre eller i aflastningsfamilien udbetaler plejefamilien det fastsatte kostbeløb per påbegyndt døgn. Lommepenge, tøjpenge og gaver Til børn i fuldtidspleje udbetales et cirkulære bestemt beløb til tøj- og lommepenge. Beløbet overføres til barnets Nem-konto. Der ydes tilskud til jule- og fødselsdagsgaver efter anmodning fra plejefamilien. Daginstitution Udgiften til daginstitution og fritidsordning afholdes af Syddjurs Kommune. Kørsel Der ydes kørselsgodtgørelse med statens laveste takst til nødvendig kørsel med barnet. Kørslen skal indberettet hver måned. Forsikring Ansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar, som man kan have såfremt man forvolder skade på andre eller deres ting. Ansvarsforsikringen dækker ikke skade på egen person eller egne ting. Ulykkesforsikringen dækker skade på egen person, som giver et varig mén på 5% og derover. Kommunens ansvarsforsikring dækker ikke personskader på den plejeanbragte, medmindre det er kommunen som er erstatningsansvarlig for skaden. Plejeforældrene skal tegne en ulykkesforsikring til plejebarnet, ligesom de vil gøre til deres egne børn. Plejeforældrene skal tegne en kombineret ansvars- og indboforsikring, for de plejeanbragte. Normalt er plejebørn omfattet af plejeforældrenes indboforsikring og her også en privat ansvarsforsikring. Den ansvarsforsikring, som kommunen har, kan dække skade på plejeforældrenes ting, som er forvoldt af plejebarnet. Dette er ikke omfattet af den private ansvars- og indboforsikring. Ferie Plejefamilien er omfattet af ferieloven og har ret til 5 ugers ferie. Plejefamilier afholder som udgangspunkt ferie sammen med deres plejebørn. Hvis plejefamilier holder ferie uden plejebørn, f.eks hvis plejebarnet holder ferie med sin biologiske familie, trækkes kostandelen.

11 Der kan søges om dækning af plejebarnets andel af udgifterne i forbindelse med ferien. Barnepige/aflastning Som udgangspunkt er plejebarnet et integreret medlem af plejefamilien og skal ikke i aflastning. Eventuelle behov for aflastning drøftes med døgnformidlingskonsulenterne. Der kan efter en konkret vurdering ydes dækning af barnepige i forbindelse med deltagelse i kurser, temadage eller andet som direkte relatere sig til funktionen som plejefamilie. Tavshedspligt og underretning Aflastnings- og plejeforældre er omfattet af reglerne om tavshedspligt jævnfør straffelovens 152. Dette betyder at aflastnings- og plejeforældre ikke må dele oplysninger om aflastnings- eller plejebarnet eller dets forældre med andre. Aflastnings- og plejeforældre har som alle andre borgere underretningspligt jævnfør Lov om social service 154. Aflastnings- og plejefamilier er ligeledes omfattet af den skærpede underretningspligt jævnfør Lov om social service 153 for personer, der udøver offentligt hverv. Dette betyder, at hvis aflastnings- eller plejeforældre får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har særlig behov for støtte, har de pligt til at underrette socialforvaltningen herom. Magtanvendelse Der må ikke udøves magt overfor et aflastnings- eller plejebarn. Det er som i alle andre familier der er ingen revselsesret. Opsigelsesvarsel Når der er tale om fuldtidsanbringelser kan kontrakten opsiges af begge parter med 14 dages varsel indenfor de første 3 måneder. Efter 3 måneders forløb kan kontrakten opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Hvis plejeforholdes faktisk afbrydes ved, at barnets ophold i plejefamilien ophører, har plejeforældrene pligt til straks at give Syddjurs Kommune besked. Udbetalingen af kost og logi beløbet stopper fra det tidspunkt hvor barnet faktisk ikke har ophold i plejefamilien længere.

12 Når der er tale om ansættelse som aflastningsfamilie er der ikke et opsigelsesvarsel. Kontakter ved akut behov Såfremt der er behov for kontakt uden for kommunens åbningstid kan man ringe på telefonnummer: Kontakter i Syddjurs Kommune Døgnformidlingskonsulenterne: Annette Kjær [email protected] Pia Kristensen [email protected] Susanne Sønderbæk [email protected] Syddjurs Kommune Familieafdelingen Tingvej 17, 8543 Hornslet Nyttige links Socialpædagogernes landsforbund Kommunernes landsforening ( her kan gældende takster findes)

13 Bilag 1 Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Aktindsigt - Forvaltningslovens 9 I har som plejeforældre ret til aktindsigt i jeres godkendelsessag efter Forvaltningslovens 9.I har som plejeforældre ikke aktindsigt i jeres plejebarns sag. Barnets forældre og andre har ikke aktindsigt i jeres godkendelsessag. Den skærpede underretningspligt - Servicelovens 153 Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder at I skal underrette kommunen, hvis I som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Den skærpede underretningspligt omfatter også plejebarnets eventuelle søskende, som du som døgnplejefamilie eller aflastningsfamilie får kendskab til. Underret altid først din døgnformidlingskonsulent hvis du oplever situationer, som du har underretningspligt om og kontakt altid din døgnformidlingskonsulent for råd og vejledning, hvis du er i tvivl. Ret og pligt til efteruddannelse og supervision for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje I henhold til Servicelovens 142 stk 4 har plejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje ret og pligt til efteruddannelse i et omfang, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt. Endvidere har døgnplejefamilier ret og pligt til supervision i et omfang der er tilpasset plejefamiliens behov. Omfanget af og indholdet i supervisionen skal med andre ord afspejle plejeopgavens karakter og den konkrete plejefamilies erfaring op behov. Udgangspunktet er, at begge plejeforældre modtager efteruddannelse og supervision. Det er døgnplejefamiliernes godkendende kommune, som skal sikre, at de modtager efteruddannelse og supervision.

14 Høringsret for plejefamilier - Servicelovens 69 Inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af: Samværsaftaler Hjemgivelse Ændret anbringelsessted skal I som plejefamilie høres. I får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt. I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag. Klageret Klageret betyder, at borgeren kan klage til anden instans over myndighedens afgørelser. Klageret betyder, at man har ret til et skriftligt begrundet svar på sin ansøgning med mindre man får helt og fuldt medhold/bevilget det man søger. Som plejefamilie har du klageret, hvis : din kommune træffer afgørelse om ikke at godkende dig som plejefamilie du ikke får helt og fuldt bevilling på økonomiske ansøgninger vedrørende forsørgelsen af plejebarnet hvis du er netværksplejefamilie. Magtanvendelse Det er efter straffeloven forbudt at anvende magt overfor plejebarnet, det være sig i form af for eksempel nedværdigende behandling, vold, fastholdelse eller isolation, medmindre der er tale om selvforsvar (nødværge). Hvis du i en konfliktsituation har anvendt magt overfor plejebarnet, skal du straks orientere din døgnformidlingskonsulent.

15 Samvær og kontakt - Servicelovens 71 - Samarbejde om kontakten til forældre, søskende og andre betydningsfulde relationer Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets/den unges forældre. I skal være med til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige på en måde, som er til barnets bedste. Det er kommunen, som tilrettelægger samværet. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Det betyder at kommunen har pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Ofte er det plejefamilien som gennem en jævnlig dialog med forældrene og informerer om barnets dagligdag. Tavshedspligt for plejefamilier efter Retssikkerhedslovens 43, stk. 3 og efter Forvaltningslovens 27, stk. 1 Når et barn eller en ung anbringes hos jer i plejefamilie, er barnet eller den unge og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag. Tavshedspligten er en paragraf i Forvaltningsloven, der sikrer borgerens rettigheder. Lovgivningen om tavshedspligt og udveksling af oplysninger skal sikre, at I som plejefamilie og andre i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger om barnet, den unge og deres familie, når det er tilladt ifølge Forvaltningsloven og relevant for barnets, den unges sag. Det betyder, at du har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om dit plejebarn og om barnets familie over for andre personer og myndigheder. Andre personer kan for eksempel være din nære veninde. Andre myndigheder kan for eksempel være plejebarnets klasselærer (skolen). Fortrolige oplysninger må kun videregives ved samtykke fra den person de omhandler (forældremyndighedsindehaveren, når det drejer sig om børn). Samtykket skal også omfatte hvem oplysningerne må videregives til. Fortrolige oplysninger er for eksempel oplysninger om de forhold der førte til barnets anbringelse, en bestemt sygdom hos barnet eller dets forældre (Se i øvrigt tidligere afsnit " og sikker post"). I langt de fleste situationer kan det aftales med plejebarnets forældre, at fortrolige oplysninger om barnet som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v. kan videregives til relevante samarbejdspartnere.

16 Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør. Hvis du har spørgsmål omkring din tavshedspligt så kontakt din døgnformidlingskonsulent og sikker post Du må kun sende personfølsomme oplysninger via systemet, hvis du sender oplysningerne/dokumentet som sikker e-post. Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger: Cpr-numre. Oplysninger om økonomiske forhold. Helbredsoplysninger. Strafbare forhold. Væsentlige sociale oplysninger. Andre følsomme privatlivsoplysninger f.eks. interne familieforhold. Oplysninger om race/etnisk baggrund. Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning. Oplysning om seksuelle forhold. Vi henviser til Persondatalovens definitioner se: Her kan I også læse, hvordan I skal behandle følsomme oplysninger.