Vinens udviklingsstadier

Transkript

1 Denne side er tiltænkt den erfarne vinavler, og vil løbende blive opdateret med bla de erfaringer, der bliver udvekslet gennem Vinavlerforum, læsernes egne spørgesider Citater herfra vil blive betegnet (Vf dato og evt navn) Selve teksten vil ikke være uddybende, men der vil være mange henvisninger, så det er muligt at finde frem til baggrundsmaterialet Støder du på interessante links, der passer ind på disse sider, må du gerne sende dem til mig, så andre også kan få glæde af dem Jeg formoder, at du har læst noget litteratur om emnet Der er masser af muligheder, både på dansk og på "udenlandsk" På dansk findes feks "Vinavl i Danmark", "Kvalitetsvin -af danske druer" og "Praktisk vindyrkning under danske forhold" Vinens udviklingsstadier Biologische Bundesanstalt für Land- und Forstwirstschaft har udarbejdet et system BBCH-Code til at beskrive vinens udviklingstrin Vinens udviklingsstadier er beskrevet af Lars Hagerman (Vinpressen , side 20) Emnet knopbrydning er behandlet (Vf ) Stiklingeformering eller podede planter Vitis Vinifera på egen rod kan ikke modstå angreb af vinrodlusen Derfor skal man gøre op med sig selv, om man vil løbe den risiko det er at få vinrodlus, der første gang er set i Danmark i 2003 Vi har ikke set udbredte angreb af vinrodlus i Danmark Vin 1 / 9

2 på podede stammer er "resistente" for vinrodlus (Vinpressen , side 7) Podede planter har desuden den fordel at det giver visse muligheder for at regulere vækstkraft og modningstidspunkt samt at vælge en rod, der passer til jordbunden (Vf , Ole Stauning ) Vin kan formeres ved stiklinger, men kræver en varm jord (undervarme) (Vf , Heine Simoni Jørgensen) Stiklinger tages af vingårdens bedste plante Næste generation stiklinger tages så af den bedste af de nye,så arveanlæggene gradvist forbedres Stiklingematerialet kan godt tåle 45gr varmt vand i ½ time, inden det stikkes (Afprøvet af Lars Holt i foråret 2004) Det må formodes at denne varmebehandling vil forebygge udbredelsen af sygdomme og snyltere Indtil det er nærmere undersøgt, bør det gøres af alle Ved frøformering opstår der umiddelbart planter med nye arveanlæg, men det tager mange år, før de kan vurderes Pasning af planter 2 års planter må normalt ikke bære frugt Vækstkraften kan dog være så god, at et mindre udbytte kan accepteres (Vf , Jens Madsen og Søren Larsen) Gamle planter kan flyttes, hvis toppen beskæres i overensstemmelse med den rodmængde, man kan få med Der skal vandes i tørre perioder (Vf , Lars Dalgaard og Søren Larsen ) 2 / 9

3 Gødning Analyser som værktøj til optimal gødskning af vinplanter 1 Jordanalyser (Vinpressen #614, side 11-15, Torben Bo Toldam-Andersen) Når vinplanten skal bære, er der brug for følgende makronærinsgstoffer (g/m 2 ) Kvælstof Fosfor Kalium 6,0 1,7 7,0 Det kan gøres ved at bruge 1 trillebørfuld fjerkrægødning (40 kg) til 100 m 2 eller 2½ trillebørfuld dyregødning I etableringsfasen skal der bruges dobbelt så meget kvælstof Vinterskader 3 / 9

4 Genopbygning af frostskadede vinstokke er beskrevet af Jens Madsen og Ole Stauning (Vinpressen , side 16) Hvis farven lige under barken er brun, er planten ikke afmodnet ordentligt, hvilket kan skyldes næringsmangel eller for tidlig efterårsfrost, evt kombineret med for højt udbytte Hvis farven lige under barken er grøn, er skaden lige sket, og det kan skyldes for tidlig saftstigning med efterfølgende hård frost Temperaturændringer skal ske langsomt, hvis planterne skal kunne nå at indstille sig (Vf , Søren Larsen) Læs om vinterforberedelser i vinmarken (vinpressen #614, side 9, Lars Hagermann) Jens Madsen, Kokær Vinboel har dokumenteret (se hans hjemmeside eller winedk/downloads/frostectpdf ), at der kan beskyttes mod frostskader ved at sprøjte med FostTect Forsinkelse af udspring kan (men er ikke afprøvet herhjemme!) foretages med Sodium Alginate (Natriumalginat E401) (Vf ) Efterårsfrost 4 / 9

5 stopper væksten ved -2-4 grc afhængig af luftfugtigheden (dug beskytter) Stilkene bliver møre, så druerne let falder af Der må høstes (Vf ,) Ældre planter dør Det kan skyldes frostskader, eller en kombination af frost og angreb af Agrobacterium Vitis (Klik videre på Verformung/Beschädigung under punktet Rebstamm ) Smitter gennem snitsår Forebygges ved at have erstatningsskud lige over podestedet og ved at rense sin beskærersaks med sprit (Vf , Lars Dalgaard og Søren Larsen) Det kan kan også skyldes Esca, Petri, Eutypa, Bot canker, Black foot (Vinpressen #314, side 10-12, Lars Hagerman) Espalier og beskæring Den normale beskæringsform i Danmark er Guyot (dobbelt eller enkelt) Det er nemt at have med at gøre De høje espalierformer kan give højere udbytte, men er også mere besværligt at få lært Høje espalierformer er beskrevet i Vinpressen (Vinpressen , side 30 og , side 10 og 11) Løvvæggens pleje er beskrevet af Karsten Klitø i Vinpressen (Vinpressen ): Ved beskæring skal næste års ranke tænkes med (Vf , Erling Larsen og Lars Holt) 5 / 9

6 Overflødige klaser fjernes først, når de har taget størrelse - ellers bliver de tilbageblevne klaser mere kompakte og danner mindre aroma (de suger mere vand) Kompakte klaser giver øget risko for at druerne mases og der opstår fare for råd (Vf , Lars Dalgaard) Læs om Løvvægspleje i dansk vinavl (Vinpressen #614, side 11-15, Torben Bo Toldam-Andersen) Beskyttelse mod dyr og fugle Opsætning af hegn eller net er det mest effektive Fugle og hvepse Beskrevet af Knud Kruse i Vinpressen (Vinpressen , side 33): Rådyr Ophængning af menneskehår virker afskrækkende, men husk fornyelse hver dag (Vf , Henrik Nielsen) 6 / 9

7 Glimmerbøsse er en sort bille på 1½mm, der ødelægger bestøvningen De angivne link virker desværre ikke længere (Vf , Lars Dalgaard) I Danmark har vi nok ikke flere planter, end at vi kan bekæmpe glimmerbøsser ved at fjerne dem manuelt Der er konstateret begyndende resistens mod de benyttede sprøjtemidler Sygdomsbekæmpelse Den bedste sygdomsbekæmper er en sund plante Skab gode forhold for dine planter Undgå at give for megen gødning uden dog at mangle mikronæringsstoffer Sørg for at fjerne alt overflødigt plantemateriale i vinterens løb Vask evt stokkene med brun sæbe (krystalsæbe) efter vinterbeskæringen (Vinpressen , side 23) Sørg både for læ og udluftning i vingården Alle sprøjtninger skal foretages forebyggende (Vinpressen ): Meldug, Oidium (Oidium Tuckeri, ægte meldug) kan bekæmpes med svovl, mælk, bagepulver eller Candit (Vinpressen , side 32) Såfremt der er mange små sorte pletter på sidste års skud, sprøjtes straks efter beskæringen (og/eller vaskes med brun sæbe) Ellers ventes til 6-blade stadiet er nået Smitter fra 5grC og 40% luftfugtighed (Vf , Lars Dalgaard) 7 / 9

8 Meldug smitter allerede under blomstringen, og hvis smitten kommer ind i druen, hjælper ingen senere sprøjtning (Vf Søren Larsen) Vinskimmel, Peronospera (Plamopora Viticola, falsk meldug) kan bekæmpes med Bordeauxvæske (kobbersulfat og kalk), men det er ikke tilladt i Danmark Sprøjtning med fosforsyreholdige produkter (planteforstærkningsmiddel) kan nedsætte brugen af kobbermidler, mens bladene er små Kan med held anvendes indtil en til max to dage efter et udbrud er startet Sprøjtning hver 7-11 dag (Vf , Lars Dalgaard) Primærinfektionen kan finde sted, når det har regnet mindst 10 mm indenfor 3 dage, temperaturen er over 10 grc Angrebet viser sig 4-12 dage senere afhængig af vejret Der skal sprøjtes inden angrebet viser sig (Vf , Lars Dalgaard) Infektionen sker ved sprøjt fra jorden, så en høj første tråd virker forebyggende Søren Larsen har beskrevet uægte meldug i Vinpressen (Vinpressen , side 11) Gråskimmel, Botrytis cinerea kan bekæmpes med Teldor WG50 (Vinpressen , side 22) Hvis angrebet af gråskimmel først sætter ind, når druerne er ved at modne er der tale om ædelråd, der er velegnet til søde hvidvine, da den fjerner noget af druernes vand Sprøjtning Ved sprøjtning skal der startes længe inden angreb viser sig, og sprøjtningerne skal foretages regelmæssigt afhængig af middel Du må bruge erfaringerne fra tidligere år, og fra andre i lokalgruppen Jo mere giftigt et middel er, des længere kan der gå mellem sprøjtningerne 8 / 9

9 De giftige midler må kun bruges 2 (max 3) gange om året, for at undgå at svampesygdommen bliver resistent Svovl Svovl er et bredspektret svampemiddel Det virker forebyggende ved at lægge sig som en hinde på planten, og forhindre svampesporerne i at spire amtidig styrker det bladene Som for alle andre midler skal man følge leverandørens brugsanvisning (Vf , Søren Larsen) Ved anvendelse af svovl (sprøjtesvovl) kan bruges 5-9 gr/l i starten, hvis smittetrykket har været stort det foregående år Når blomstringen starter nedsættes mængden til 1-2 gr/l Efter sidste sprøjtning med svovl må der først høstes 56 dage senere (Vf , Lars Dalgaard) Dvs at sidste sprøjtning foretages i sidste halvdel af august (der, hvor mange opdager, at de burde have haft sprøjtet!) 9 / 9