1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)"

Tove Laursen
7 år siden
Visninger:

2 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har en god evne til at opsamle næringsstoffer i sammenhæng med forskellige drifts og etableringsmetoder. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) Dyrkning Princippet for dyrkning af energipil bygger på pilens gode evne til at danne skud efter at være høstet. I plantningsåret dannes et til fire skud pr. stikling. Efter typisk tre år kan energipil høstes første gang. Herefter kan dyrkningen begynde forfra med udvikling af nye skud. En høstes hvert andet til tredje år i en kulturperiode på 20 til 30 år. Jordbund Pil kan dyrkes på forskellige jordtyper. Den tåler oversvømmelse i kort tid i vækstsæsonen og i længere tid uden for vækstsæsonen, dvs. i efterårs og vinterperioden. Jordtyper, der sikrer en god vandforsyning, er velegnede. På meget lette jordtyper uden vanding bliver udbyttet ustabilt. Ved produktion af pil på lavbundsjorde skal man være klar over, at det kan medføre problemer med pasning og høst af afgrøden. Stiklinger Stiklingerne skal være minimum 8 mm. De skal fremstilles af etårige skud, som ikke er krogede. Det vil sige, at de nederste ender og topenderne skæres af. Desuden skal tynde skud frasorteres. Fra høst til udplantning om foråret skal stiklingerne opbevares i fryserum ved en temperatur på minus 4 C. Stiklingerne skal under transport og opbevaring holdes fugtige og beskyttes mod direkte sollys. pilekultur vil normalt kunne 2

3 Plantning Stiklinger skal plantes om foråret i et veltilberedt plantebed, som er fri for ukrudt. Det er specielt vigtigt, at kvik og andet rodukrudt er bekæmpet før plantning. Græsser og frøukrudt er alvorlige konkurrenter til pil, som i plantningsåret har en begrænset tilvækst. Der skal plantes ca stiklinger pr. ha. Plantning af flere stiklinger pr. ha øger omkostningerne ved tilplantning, uden at udbyttet øges væsentligt, når kulturen høstes. velegnede til pil. Afklipning af 1års skuddene skal være så tæt på jorden som muligt, og den bør finde sted i løbet af vinteren. Herved får man en forøgelse i antal skud pr. plante og hermed flere stammer pr. arealenhed. Afklipning anses for at være fordelagtig i tynde bestande, og hvor der kun er et til to skud pr. stikling samt i Stiklingerne bør plantes i dobbeltrækker med en rækkeafstand på ca. 75 cm og 150 cm mellem dobbeltrækkerne. Herved er det muligt at køre i kulturen med landbrugsmaskiner uden at beskadige skuddene. Stiklingerne skal plantes med topenden opad i en dybde, så højest et par cm er over jordoverfladen. Der er udviklet flere typer af plantemaskiner, der er specielt kulturer, hvor der er behov for en god ukrudtsbehandling. Gødskning Der findes ikke materiale, der på tilstrækkelig vis dokumenterer gødningsbehovet. Nedenstående skal derfor betragtes som vejledende! Tildeling af gødning til en energipilekultur de enkelte år fremgår af tabellen. På lerjorder er der normalt ikke behov for tilførsel af kvælstof i

4 plantningsåret. På lettere sandjorder kan der imidlertid være behov for tilførsel af 3050 kg kvælstof i juli måned allerede det første år. I de efterfølgende år skal gødskningen ske i marts/april. Det skal bemærkes, at væksten er særligt kraftig andet år efter etableringen, og at der på dette tidspunkt endnu kun er begrænset recirkulation af kvælstof fra bladmassen, hvilket betyder, at der bør tilføres kg kvælstof pr. ha dette år. Kvælstofbehovet skal altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kvælstofnormen til energi pil er 75 kg kvæls tof pr. ha, uanset produktionsår og høst. Fosfor og kalium kan tilføres ad én gang for hver høstperiode. Det vil sige i plantningsåret eller første produktionsår og efter høst hvert fjerde år. Næringsstofferne kan tilføres i form af gylle, slam, aske og/eller handelsgødning. 4

5 Anbefalet gødskning af energipil i 1. og 2. omdrift (kg pr. ha) N P K Planteår 1. produktionsår 2. produktionsår 3. produktionsår 1. år efter høst 2. år efter høst 3. år efter høst Ukrudt Pilens vækst bliver hæmmet betydeligt, hvis der forekommer ukrudt i det første år efter plantning. En effektiv kemisk og/eller mekanisk renholdelse skal derfor udføres i plantningsåret og de efterfølgende et til to år. Til gengæld vil en veletableret pilekultur, der har været renholdt i de første år, være i stand til at udkonkurrere ukrudtet, uden eller med meget begrænset brug af kemisk og/eller mekanisk bekæmpelse. Sygdomme og insekter Rust er den mest udbredte svampesygdom og den værste skadevolder i pil. Angreb starter som regel i juni. Der udvikles orange sporer, som hurtigt spredes i en pilekultur. Kraftige angreb medfører mørkfarvede blade og tidligere løvfald. Bekæmpelse er ikke mulig. En pilekultur tiltrækker mange insekter, og når blomstringen af pil begynder i det tidlige forår, er pil en vigtig pollenkilde for bier. Der kan forekomme bladbiller, skudgalmyg, bladrullegalmyg og sommerfuglelarver. Bladlus kan også findes på skud og blade i nogle år. Skadevoldende insekter vil næppe forekomme i et antal, der kræver en behandling i kulturen, når den skal anvendes som biobrændsel. 5

6 Høst og lagring Pil høstes normalt efter løvfald, når bladene er faldet af, og før knopbrydning om foråret. Ved høst er vandindholdet ca. 50 pct. Pil kan anvendes til afbrænding allerede fra høst, men afhængigt af, hvilket værk man leverer til, kan det være en fordel at lade den lagre for at få den ned i vandprocent. Med de nyere varmeværker, der kan håndtere våde produkter, er høst med vedmasse ved at vinde frem. Pil kan høstes som helskud og transporteres til lagring i store stakke f.eks. i udkanten af marken. Hele skud kan lagres i en lang periode uden problemer og anvendes f.eks. til energi i løbet af sommeren. Flisning af helskuddene kan ske umiddelbart før eller i forbindelse med levering til f.eks. et varmeværk eller et kraftvarmeværk. 3. Økonomi og afsætning En række kraftvarmeværker har i dag kedler, der kan afbrænde forskellige biobrændsler som eksempelvis pileflis. Der kan forventes et udbytte fra 8 til 12 tons tørstof pr. ha pr. år. Beregninger viser, at et dækningsbidrag på kr. før støtte ikke er urealistisk, afhængigt af jordtyper og afsætningsmuligheder. Se budgetkalkule på: informationsserier/planteavlsorientering/pl htm 6

7 Pil kan både dyrkes på udtagne arealer samt arealer, der modtager enhedsstøtte. På sidstnævnte arealer er det desuden muligt at søge om et årligt energitillæg på 45 Euro. 4. Det her har virket! Lidt om de anbefalinger og erfaringer, vi kan give videre omkring udvaskning, dækafgrøder, rensning, gødskning og sprøjtning. En rækkefræsning kræver stor omhyggelighed. Bortsprøjtning af dækafgrøde har givet den bedste ukrudtsbekæmpelse. Xdrift har givet den bedste kvælstoftilbageholdelse. 7

8 5. Henvisninger Planteavlskonsulent Poul R. Madsen Aalborg Amts Landboforening Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Landmand Niels Henrik Andersen Oppelstrupvej Gistrup Tlf.: Konsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf.: iaw@landscentret.dk Administration af demonstrationsprojektordningen (MVJ) Marianne Mochau Jensen Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade København V. Tlf.:

Relaterede dokumenter

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som