OPI-Aftale 2B. Et samarbejde mellem: - Region Syddanmark - HEEDS A/S - Søren Jensen A/S
|
|
- Kaj Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OPI-Aftale 2B Et samarbejde mellem: - Region Syddanmark - HEEDS A/S - Søren Jensen A/S
2 Dagsorden 10:00 Velkomst 10:10 Bordet rundt 10:20 Performancediagrammer v. Lars Nielsen 10:50 Lesson learned v. Frank Jensen 11:00 Status på projektet Tid frem til papirmodel v. Anders Christian Rasmussen 11:30 Oprindelig tidsplan -> Revideret tidsplan v. Frank Jensen 11:45 Status på projektet (gennemgang af leverancer) v. Anders Christian Rasmussen 12:00 Frokost, herunder SWOT; udarbejdes i fællesskab i plenum v. Alle 12:20 Drøftelse af evt. strategi v. Alle 12:55 Evt., herunder projektets logo, næste dato for næste styregruppemøde v. Alle 13:00 Tak for i dag
3 Formål med OPI-aftale 2B
4 Hvordan fungere en varmepumpe? Definitioner I varmepumpen foregår overførslen af energi ved, at et kølemiddel skiftevis fordamper og kondenserer. Processen svarer til den, der foregår i et køleskab - med den forskel, at en varmepumpe fører energi ind dit hus, mens et køleskab fører energi ud af skabet. Vores varmepumpe kan begge dele, den er reversibel! COP værdi COP (Coefficient Of Performance), eller virkningsgrad, er en værdi, som illustrerer forholdet mellem tilført og afgivet effekt under givne forhold. COP måles ved en udendørstemperatur på 7 C og en indendørstemperatur på 20 C. Jo højere tal, desto bedre virkningsgrad
5 Hvordan fungere en varmepumpe? Definitioner Krav til effektivitet SCOP, SEER og COP EU er udkommet med et nyt direktiv (EcoDesign) Med det nye mærke introduceres begrebet SCOP eller "Seasonal COP og SEER SEER værdi SEER står for "Seasonal Energy Efficiency Ratio". Det er et tal, der beskriver, hvor godt et klimaanlæg virker. Et højere SEER-tal betyder bedre effektivitet og lavere energiregninger. SEER beregnes ved at dividere mængden af køling leveret af air condition eller varmepumpe (BTU per time) ved strøm (watt), der anvendes af det kølende udstyr under et bestemt sæt af sæsonmæssige forhold. Effektivitet angives i SCOP (fig. 1) SCOP viser, hvor meget el pumpen bruger til drift i forhold til hvor meget varme, den leverer. Jo højere SCOP, jo mere effektiv er pumpen. SCOP 4 betyder f.eks., at varmepumpen i gennemsnit over hele fyringssæsonen producerer 4 kwh varme for hver gang, den bruger 1 kwh el
6 Hvordan fungere en varmepumpe? Definitioner Varmeveksler Varmepumpe
7 Krav og definitioner Reguleret verden Hvem stiller krav: Bygningsreglementet stiller krav til energieffektivitet BR10 kap 8.3 Stk. 6 - Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 pct. - Varmegenvinderen kan kombineres med en varmepumpe til varmegenvinding. Denne skal have en COP på minimum 3,6. i opvarmningstilstand (heating mode). BR stk. 8 - Luft/luft varmepumper skal mindst have en effektivitet svarende til en SCOP værdi på 3,4 i opvarmningsmode, hvilket svarer til EU s mindste krav fra 1. januar > Skærpes BR Stk. 8 = BR20 krav - Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på mindst 75 pct. - SEL skal gå fra 2,1 kw/m3/s (BR10) til 1,5 kw/m3/s (BR20) for VAV-anlæg => 40% besparelse.. BR læner sig op ad: EUROPEAN COMMISSION - Regulativer
8 Krav og definitioner Reguleret verden Hvem stiller krav: Fortsat! EUROPEAN COMMISSION - Regulativer Skærpede krav til varmepumper Fra 1. april 2014 skal varmepumper være testet af et akkrediteret laboratorium, hvis de skal tælle med som energibesparelser i energiselskabernes energispareordning. Det nye krav bliver indført for at sikre, at varmepumpen har den lovede kvalitet og lever op til kravene om effektivitet i Bygningsreglementet
9 Krav og definitioner Reguleret verden Hvem stiller krav: Fortsat!
10 Definitioner og krav Reguleret verden Cooling without climate warming: Parliament backs F-gas ban Plenary Session Press release - Environment :43 The use of climate-unfriendly fluorinated gases should be banned in new air-conditioning appliances and refrigerators by , under draft rules approved by the European Parliament on Wednesday. These rules had already been informally agreed with EU ministers. Overall, the use of potent hydrofluorocarbon (HFC) greenhouse gases is to be reduced by 79% by Following bans on chlorofluorocarbons (CFCs) in the 1980s to slow depletion of the ozone layer, the new draft legislation targets use of several other fluorinated gases that are harmful to the climate. "F-gases" can have a greenhouse warming effect up to 23,000 times greater than equivalent amounts of CO2. "This EU breakthrough sets the pace for a global phase-out of these super greenhouse gases, which would otherwise account for 20% greenhouse gas emissions by F-gas emissions have risen by 60% since 1990 in the EU. Banning their use in refrigeration and air-conditioning equipment is therefore urgently necessary to reverse this trend", said lead MEP Bas Eickhout (Greens/EFA, NL). Global-warming potential (GWP) is a relative measure of how much heat a greenhouse gas traps in the atmosphere. It compares the amount of heat trapped by a certain mass of the gas in question to the amount of heat trapped by a similar mass of carbon dioxide
11 Udfordringer Kendsgerninger fra OUH-prøveopstilling Års COP er for lav! Krav fra BR10 er 3,
12 Udfordringer Kendsgerninger fra OUH-prøveopstilling For store temperaturudsving
13 Varighedskurve - Energiforbrug Udetemperatur i C Timer pr. år, hele døgnet
14 Performancediagrammer Overslagsberegning Forudsætninger SEL BR DV 1,5 kj/m3 1,2 kj/m3 BR Krav (beregnet for qv=1 m3/s) 1. E.vent.el kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s Besparelse energi Dim. varmetab, rum 14 W/m2 Graddage, år cp.luft rho.luft 3112 GD 1,006 kj/kg*k 1,2 kg/m3 Vent.VF Rumtemp. 22 oc η vgv BR 0,75 DV 0,85 3. E.opv.vent kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s 4. E.køl kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s DECENTRAL VENTILATION (beregnet for qv=1 m3/s) 1. E.vent.el kwh/år pr. m3/s 2628 kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s 876 kwh/år pr. m3/s Entalpi, h Indbl.temp. Køletemp., mid. Udeluft, middel Indbl.luft 16 oc 10 oc 52 kj/kg 41 kj/kg 3. E.opv.vent kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s 4. E.køl kwh/år pr. m3/s 212 kwh/år pr. m3/s kwh/år pr. m3/s 105 kwh/år pr. m3/s COP.varme DV 4,2 COP.køl BR 3,6 DV 4,2 På disse overslagsberegninger ses tydeligt den energimæssige gevinst - Dette ved BR 20 krav netop opfyldt - Fjernvarme (ingen COP)
15 Varighedskurve - Energiforbrug Performance 7 diagram Energi Varm vinter Kold sommer Kold Vinter Varm Sommer BK2010 NTP BK2020 Design
16 Lesson learned De gennemførte udrednings- og afprøvningsarbejder på Nyt OUH i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation, har klarlagt mulighederne for at forbedre og videreudvikle de tekniske løsninger så slutproduktet bliver bedre end oprindeligt tiltænkt både på komponent- og systemniveau. Som eksempel herpå har de hidtidige arbejder fundet at de tilgængelige komponenter i form af reversible luft-luft varmepumper, og specifikt de som er blevet integreret i decentrale ventilationsanlæg, ikke lever op til de funktionskrav som Nyt OUH vil stille hvis de skulle indgå i projektet fremadrettet. Der er foretaget en sammenligning af energieffektiviteten mellem systemer hhv. store, centrale og små decentrale, varmepumper. Hvor de store anlæg typisk har en COP-værdi på cirka 5 for opvarmning (og 4 for køling) blev det konstateret at den ene decentrale varmepumpe som blev fysisk testet havde en COP-værdi på 2,6 for opvarmning og dermed ikke som forventet. Hvis decentrale små varmepumper kan udvikles med en COP-værdi på cirka 4 for opvarmning (og 3 for køling) vil det samlede system have en højere energieffektivitet end et system med store anlæg med tilhørende distribution af varmt og koldt vand til radiatorer og køle-/varmeflader. Der er således identificeret et behov for en konkret udviklingsopgave
17 Lesson learned 4.0 Perspektiverne Perspektiverne i det nye paradigme er blandt andet, at danske virksomheder ved deltagelse i udviklingsprocessen omkring paradigmet, vil kunne opnå first mover fordele i forhold til en eventuel eksport af viden og løsninger. Ud over de nævnte fordele i forhold til at sikre et robust byggeri, så understøtter det nye bygningstekniske paradigme præfabrikation. En høj grad af præfabrikation af bygningsdele og -systemer vil spare tid og ressourcer. Udover de traditionelle bygningsdele, som eksempelvis betonelementer, kan blandt andet følgende bygningsdele tænkes præfabrikeret: - Betonfundamenter (punktfundamenter) - Trappeskakter - Visse af de indvendige vægsystemer - Facadeelementer (lette og tunge) - Rørsystemer over gange - Visse af de indvendige installationsvægge - Sprinklerenheder - Ventilationsanlæg - Sanitetsinstallationer
18 Status på projektet Tid frem til papirmodel Udfordringer - Varmepumpen - Flader - Styring - Veksler
19 Oprindelig tidsplan -> Revideret tidsplan
20 Oprindelig tidsplan -> Revideret tidsplan Vi er her! Der mangler 4 mdr. arbejde
21 Next step! Drøftelse af evt. strategi for udvidelse af projekt til mockup & klinisk test gennem ekstern finansiering (eksempelvis fonde), hvad skal aftalen udmunde i? - endvidere drøftelse af, hvem der også kan betragtes som potentiel målgruppe - hvad skal være opfyldt før vi kan forankre projektet i NBP 2.0 (især fokus på finansiering)?
22
Ecodesign og energimærkning af køleanlæg
SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på
Læs mereBygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4
Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer
Læs mereTorben Kyed Larsen (Psykiatriens Anlægssekretariat)
Referat Projekt: Nyt Byggeteknisk Paradigme Mødetype: Styregruppemøde Dato: 04.11.2014 Sted: SDSI, Forskerparken 10 H, 5230 Odense M Deltagere Frank Jensen (Søren Jensen), Lars Nielsen (Søren Jensen),
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereDette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.
Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereKøling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling
Tema: Lovgivning og standardisering Køling mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen Publ. 9.20, juli 2012 Usikkerhed om køling Baggrunden for denne artikel er den usikkerhed, som har præget ventilationsbranchen
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.
1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereSamproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos
Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues 3 kølemask./varmepumper Proceskøling ved 6 og 12 ⁰C Fjernvarme
Læs mereSamproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereOpgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima
Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre
Læs mereProjektbeskrivelse for OPI projekt Udvikling af decentral varmepumpe til luftvarme / luftkøl
Projektbeskrivelse for OPI projekt Udvikling af decentral varmepumpe til luftvarme / luftkøl Version: 20.03-2014 Udarbejdet af: Frank V. Jensen/Benedikte Kruuse Lindvig, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereVagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima
Velkommen til seminar om Effektiv Ventilation Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima Henning Grønbæk, hg@exhausto.dk 1 PV Turné 10.2008 - Henning Grønbæk Dagens præsentation Personlig Ventilation
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereUdvikling af decentral varmepumpe til luftvarme / luftkøl Fase 2 - Notat
til luftvarme / luftkøl Fase 2 - Notat 2014-08-08 Revision : Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : LNI Udarbejdet af : MW og LNI Indholdsfortegnelse 1 Resumé...3 2 Baggrund...3 3 Omfang og metode...4
Læs mereBe06-beregninger af et parcelhus energiforbrug
Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved
Læs mereHvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?
Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereBE VILLA serie Ventilationsaggregat
1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv
Læs mereSkærpede regler for energieffektivitet i EU
Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereHvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015
Hvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer
Læs mereInternationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35
Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereEnergieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012
Læs mereNye krav om energimærkning
Vølund Varmeteknik Nye krav om energimærkning - bliv klogere på hvad ErP betyder... Member of the NIBE Group Hvad er ErP? ErP står for energirelaterede produkter ErP er et nyt europæisk direktiv, der er
Læs mereVØLUND F2120 VØLUND F2120 GIVER MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME MERE END MEGET VARME
VØLUND VØLUND GIVER MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME MERE END 5 GANGE SÅ MEGET VARME POLARKULDE GIVER VARME I STUERNE F 2120 udvinder varme af luften udenfor, selv om udetemperaturen rasler ned til minus
Læs mereSoldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereIT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009
ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger
Læs mereHusejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer
Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereEcodesign-krav for luftvarmeaggregater, større luft-luft varmepumper og fan-coil units
Ecodesign-krav for luftvarmeaggregater, større luft-luft varmepumper og fan-coil units Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut cnc@teknologisk.dk Indhold 1. Forordningen og omfattede produkter
Læs merePassivhuse & renovering
Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereFormål med ventilation
Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)
Læs mereSCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013
SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden
Læs mereTemadag om ventilation og varmepumper
Temadag om ventilation og varmepumper Den 28. september 2009, Teknologisk Institut Christian Drivsholm 1 Fremtidens dokumentation af ventilations- og varmepumpeprodukter Præsentation og bevæggrunde for
Læs mereKort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen. Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016
Kort status for EU-ecodesign-krav for produkter i kølebranchen Per Henrik Pedersen NVE 14. juni 2016 Agenda 1. Indledning 2. Husholdningskøleskabe 3. Små AC-anlæg (< 12 kw) (+ luft-luft-varmepumper) 4.
Læs mereBE TOP serie Ventilationsaggregat
1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 200 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende
Læs mereSpar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A
Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereBYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01
BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,
Læs mereVejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units
Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereGrønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S
Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet
Læs mereBygningers energiforbrug
Bygningers energiforbrug Søren Østergaard Jensen Teknologisk Institut sdj@teknologisk.dk Temamøde om Bygninger og Smart Grid 17. september 2012 fjernvarme naturgas oliefyr BBR and DEA Energy data (www.ens.dk)
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs merefile://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...
Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereHvad skal nye materialer og løsninger kunne i fremtiden?
Hvad skal nye materialer og løsninger kunne i fremtiden? Per Heiselberg Strategisk Forskningscenter for Energineutralt Byggeri Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet Conclusions related to buildings
Læs mereEnergirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense
Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation
Læs mereFremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating
Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete
Læs mereVØLUND VARMETEKNIK MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME NY VØLUND F2120 GIVER MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME NY VØLUND F2120
VARMETEKNIK MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME GIVER MERE END5 GANGE SÅ MEGET VARME Polarkulde Varmepumpens indedel passer elegant ind i fx et bryggers, og samtidig er den udendørs enhed meget lydsvag. Med
Læs mereBrabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10
Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter
Læs mereBR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
Læs mereInternationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Læs mereEnergibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt
Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereBygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Læs mereUSERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION
USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereKomponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation
Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereDanfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen
Læs mereEnergy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011
Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem
Læs mereVarmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent
Varmepumpeløsninger i etageejendomme Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent Historien om Varmepumper Varmepumper i Danmark fra Tornerosesøvn til kioskbasker? Statistik*:
Læs mereModul 5: Varmepumper
Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen
Læs mereKursus i energiregler og energiberegninger
Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereKomfortabelt indeklima uanset årstiden
Komfortabelt indeklima uanset årstiden VPL by nilan Varme og køl i ét anlæg med varmegenvinding Gør hjemmet til din komfort-zone Mærkbare fordele Tag et aktivt skridt mod et behageligt indeklima i hjemmet
Læs mereEcodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere. Christian Holm Christiansen
Ecodesign og energimærkning generelt med fokus på forsyningsanlæg, vandvarmere og varmtvandsbeholdere Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut, 12. november 2013 Baggrund: 2
Læs mereFunktionsafprøvning og BR18. - Niels Bruus Varming, TBST
Funktionsafprøvning og BR18 - Niels Bruus Varming, TBST BR18 OG CERTIFICERINGSORDNINGEN BAGGRUND FOR BR18 OG CERTIFICERINGSORDNINGEN BAGGRUND Initiativ i Vækst og udvikling i hele Danmark fra november
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mere