Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik"

Transkript

1 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

2 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Rådet for Større Færdselssikkerhed, 2009 Forside: Fås hos: Anker Norup, Rådet for Større Færdselssikkerhed Rådet for Større Færdselssikkerhed eller på

3 Forord Cyklister med cykelhjelm er blevet mere almindelige i bybilledet, men hvor mange bruger cykelhjelm i 2008 i forhold til tidligere? Det spørgsmål har Rådet for Større Færdselssikkerhed ønsket at få belyst i denne landsdækkende tælling. Brugen af cykelhjelm er i september 2008 blevet observeret i 28 byer i forskellige egne af landet. Tællingerne er udført med assistance fra lokale trafiksikkerhedsudvalg i kommunerne. Planlægning, analyse af data og rapport er udført af Inge Behrensdorff for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Tak til alle der har været behjælpelige med at få udført tællingerne. Anders Rosbo Direktør Jesper Sølund Dokumentationschef Undersøgelsen er støttet af Danske Cykelhandlere

4 Sammenfatning og konklusion I foråret 2008 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden den landsdækkende kampagne Find 1 fejl er fejlen forfængelighed for at få flere til at bruge cykelhjelm. Denne rapport beskriver, hvordan brugen af cykelhjelm blandt cyklister i bytrafik samt specifikt for børn på vej til skole har udviklet sig siden en lignende tælling i 2006 og i forhold til tidligere tællinger. Desuden belyses brugen af styrthjelm på lille knallert. Undersøgelsens gennemførelse og omfang I september 2008 blev der observeret hjelmbrug på bygader i 28 byer i 6 tælleregioner af landet. Derudover blev der i hver by talt ved 2 kommuneskoler. I alt blev der registreret cyklister og 117 børn som passagerer cyklister blev talt i almindelig bytrafik, mens den specielle skolevejstælling omfattede børn på vej til skole. I alt blev der registreret brug af styrthjelm blandt 681 knallertkørere. Tællingen i 2008 er udført inden for samme periode, på de samme tællesteder og i de samme tælleregioner som tællingerne i 2006 og Det er derfor muligt at sammenligne resultaterne fra disse tre tællinger. Flere cykelhjelme i bybilledet i 2008 end i 2006 Tællingen i 2008 viser, at der ses væsentligt flere cyklister med cykelhjelm i bytrafikken end ved tællingen i På bygader kører i gennemsnit 15 % af cyklisterne med cykelhjelm i 2008 i forhold til 11 % i Den højere hjelmbrug ses imidlertid alene blandt voksne cyklister, mens der ikke er sket stigninger i andre aldersgrupper. Blandt de årige ses et fald. Siden tællingen i 2006 har brugen af cykelhjelm udviklet sig således: Cyklister under 11 år: status quo fra 67 til 66 % Cyklister fra år: fald fra 22 til 16 % Cyklister fra år: status quo fra 6 til 6 % Cyklister fra år: stigning fra 11 til 16 % Cyklister over 60 år: stigning fra 5 til 14 % Hvis man ser på udviklingen i hjelmbrugen blandt mænd og kvinder, er det karakteristisk, at de stigninger, der er sket blandt cyklister over 25 år, kan konstateres både blandt mænd og kvinder.

5 Flere cyklister med cykelhjelm i de store byer Generelt er brugen af cykelhjelm steget i såvel storbytrafik, som i større og mindre provinsbyer, men stigningen har været størst i storbytrafikken, hvor hjelmbrugen er gået fra 12 til 18 %, mens den i større og mindre byer er steget fra 10 til 14 %. Flere cyklister med cykelhjelm i alle egne af landet men flest i Storkøbenhavn Bortset fra tælleregion Sjælland kan den øgede brug af cykelhjelm ses i alle egne af landet, men brugen af cykelhjelm varierer betydeligt fra tælleregion til tælleregion. Fx er der i 2008 dobbelt så mange cyklister med cykelhjelm i tælleregion Storkøbenhavn (20 %) som i tælleregion Nordjylland og Sjælland (10 %) et mønster der også gjorde sig gældende ved tællingen i Det er ikke muligt at vurdere udviklingen i de 6 vejcenterområder ud fra den nuværende tælleplan. Flere skolebørn med cykelhjelm i 2008 end i 2006 I 2008 kører i gennemsnit 42 % af skolebørnene med cykelhjelm i forhold til 38 % i Trods den usikkerhed, der er forbundet med at afgøre børnenes alder ved en observation, er resultatet klart: væsentligt flere skolebørn under 10 år (72 %) end blandt de årige (44 %) og elever over 12 år (13 %) bruger cykelhjelm. Det er udelukkende blandt de små og mellemstore skolebørn, at hjelmbrugen er steget. For de store skolebørn kan ikke påvises signifikant ændring. Udviklingen blandt små, mellemstore og store elever er: Små skolebørn 6-9 år stigning fra 66 til 72 % Mellemstore skolebørn år stigning fra 36 til 44 % Store skolebørn over 12 år status quo 12 til 13 % Den højere hjelmbrug blandt de små og mellemstore skolebørn ses både blandt piger og drenge, og som ved tællingen i 2006 er det fortsat pigerne, der har den højeste hjelmbrug. Blandt de 6-9-årige piger bruger nu 77 % cykelhjelm, mens det blandt de 6-9- årige drenge er 68 %. Den stagnerede hjelmbrug blandt store skoleelever gør sig gældende både blandt drenge og piger. Regionale forskelle potentiel sammenhæng mellem børn og voksnes hjelmbrug Der ser ud til at være en vis sammenhæng mellem skolebørn og voksnes hjelmbrug (cyklister over 25 år). Hvor hjelmbrugen er høj blandt voksne cyklister, er den det også blandt skolebørnene og vise-versa. I fx Storkøbenhavn kører 51 % af skolebørnene og 20 % af de voksne med cykelhjelm, mens det i fx Nordjylland er 34 % af skolebørnene og 11 % af de voksne.

6 Mange flere cykelhjelme i gadebilledet end for 15 år siden Når man ser på cyklisternes hjelmbrug på bygader, er der i 2008 næsten 4 gange så mange cyklister med cykelhjelm som i Dengang brugte i gennemsnit 4 % af cyklisterne i bytrafik hjelm. Ved tællingen i 2004 var denne andel steget til 6 %, i 2006 til 11 %, og i 2008 kører som nævnt i gennemsnit 15 % af cyklisterne med hjelm. Også blandt skolebørn bruger nu langt flere cykelhjelm. I 1993 brugte i gennemsnit 16 % cykelhjelm. Denne andel var i 2004 vokset til 33 % og i 2006 til 38 %. Ved tællingen i 2008 kører i gennemsnit 42 % af skolebørnene med cykelhjelm. Hvis man ser på hjelmbrugen blandt cyklister på bygader og skolebørn under ét betyder det, at i1993 kørte knap 1 ud af 5 cyklister med cykelhjelm (19 %), mens det i 2008 er godt 1 ud af 4 cyklister (27 %). At flere har taget cykelhjelmen til sig kan formentlig henføres til en række faktorer: årlige kampagner og i den forbindelse større fokus i medierne på hjelmbrug, men måske ikke mindst at der er kommet mange flere modeller og smartere cykelhjelm-designs på markedet. Tilsyneladende færre voksne med cykelhjelm i Danmark end i resten af Norden Ligesom i Danmark har man i det øvrige Norden igennem de sidste ca. 15 år forsøgt at få flere cyklister til at bruge cykelhjelm. Tællingerne i hvert land er opbygget forskelligt, fx hvad angår aldersgruppering, ligesom brugen af cykel i trafikken formentlig er forskellig fra land til land. Det er derfor ikke muligt at sammenligne resultaterne direkte. Trods disse forskelle ses dog i alle fire lande samme mønster i hjelmbrugen: de yngste cyklister har den højeste hjelmbrug. Herefter falder hjelmbrugen blandt større børn og unge for så atter at stige blandt unge/voksne cyklister. Og i alle fire lande er der inden for de sidste 4-5 år kommet mange flere cyklister med cykelhjelm både blandt børn og voksne. Blandt unge/voksne cyklister (fra ca.16 til ca. 60 år og opefter) antyder tællingerne, at Norge ligger højest med en hjelmbrug på 41 %, Finland på 23 %, Sverige på 21 % og Danmark på 13 %, dvs. det ser ud til, at færre unge unge/voksne kører med cykelhjelm i Danmark i forhold til det øvrige Norden. I Danmark kan imidlertid ses en stigning i hjelmbrugen blandt voksne i løbet af de sidste par år en stigning der fx ikke ses i Sverige. Brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt knallertkørere på bygader og på vej til skole viser, at i 2008 kører flere med styrthjelm (95 %) end ved den seneste tælling i 2004 (92 %).

7 Tællingen i 2008 tyder på, at der er sket en udvikling i positiv retning både på bygader og blandt store skoleelever en ændring på bygader fra 93 til 95 % og ved skoler fra 83 til 94 %. På grund af det lave observationsantal kan det imidlertid ikke påvises, om der er tale om signifikant stigning eller om ændringen skyldes tilfældige udsving, hvis man ser specifikt på hver gruppe. Konklusion Væsentligt flere cyklister på bygader kører med cykelhjelm i 2008 (15 %) end i 2006 (11 %). Den øgede hjelmbrug i bytrafik ses alene blandt voksne cyklister, hvor der er sket en stigning fra 10 til 16 %, mens hjelmbrugen er uændret blandt mindre børn og faldende blandt større børn. Også flere skolebørn bruger cykelhjelm i 2008 (42 %) end i 2006 (38 %). Den øgede hjelmbrug ses dog alene blandt de små og mellemstore elever, mens den er uændret for de store elever. I 2008 kører i gennemsnit 95 % af knallertkørerne på lille knallert med hjelm; en signifikant ændring siden sidste tælling, hvis man ser udviklingen blandt knallertkørere på bygader og skoleelever under ét.

8 Abstract Use of Bicycle Helmets in Urban Traffic in Denmark 2008 A Danish nation-wide survey of cyclists shows that on average fifteen percent of the cyclists on urban streets wear a bicycle helmet in 2008 compared to eleven percent in a similar survey in However, the increased helmet wearing is only seen among cyclists above the age of 25 years. Despite this increase, wearing rates are still significantly higher among children than adults. Among the children up to the age of 10 years 66 percent wear a helmet. Then wearing rates drop steeply: among year olds to 16 percent and further to 6 percent among the year olds. The drop is followed by a rise to 16 percent among year-old adults, where after again it goes down to 14 percent among elderly cyclists. Typically, among young cyclists more girls (76 percent) than boys (60 percent) wear a helmet, whereas among adult cyclist the opposite pattern is seen: among cyclists aged years more men (18 percent) than women (15 percent) wear a helmet. Schoolchildren A specific survey among children on their way to school shows that 42 percent of the children wear a helmet in 2008 compared to 38 percent in The most significant increase is seen among schoolchildren aged five to nine years a rise from 66 to 72 percent. Also more schoolchildren aged 10 to 12 years wear a helmet a rise from 36 percent in 2006 to 44 percent in 2008, while no change can be demonstrated for schoolchildren above the age of 12 years. In this age group the wearing rate has settled at 13 percent set against 12 percent in Moped riders The survey also included helmet wearing among riders of mopeds with a maximum speed of 30 km/h. Since a similar survey in 2004, the average wearing rate has gone up from 92 percent to 95 percent in 2008.

9 Indhold Indledning...1 Baggrund...1 Formål...1 Lovgivning om hjelmbrug...1 Brug af cykelhjelm i 2008 oversigt...2 Indsamling af data...3 Tælleperiode og omfang...3 Byer og tælleregioner...3 Tælling på bygader...3 Tælling ved skoler...3 Tælletidspunkt...3 Aldersgrupper...4 Tælleplan og vejledning...4 Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaternes gyldighed...4 Bearbejdning af data...5 Tællingens validitet...5 Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper...6 Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder...7 Brug af cykelhjelm i forskellige landsdele...8 Brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner...9 Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser...9 Brug af cykelhjelm alene i de store byer...10 Brug af cykelhjelm på de enkelte tællepositioner...11 Brug af cykelhjelm på forskellige tidspunkter af dagen...12 Brug af cykelhjelm blandt cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger...12 Brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer...13 Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2008 i forhold til tællingerne i 2004 og Flere med cykelhjelm i bytrafikken...15 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper...15 Ændring i brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper..16 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser...18 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner...18 Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder...19 Ændring i brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer...20 Brug af cykelhjelm på vej til skole i Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper...22 Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger...23 Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper...23 Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige bystørrelser...24

10 Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige tælleregioner...25 Skolebørns brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og Flere skolebørn med cykelhjelm...27 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper...27 Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge og piger...28 Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser...28 Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner...29 Brug af cykelhjelm i Danmark og i det øvrige Norden...31 Udvikling flere cykelhjelme i gadebilledet...35 Kampagner, cykelhjelmsbrug og design...35 Udvikling i brug af cykelhjelm fra 1993 til Hvor er det største potentiale for en ny cykelhjelmskampagne?...39 Brug af styrthjelm på lille knallert...40 Brug af styrthjelm på bygader og ved skoler i Brug af styrthjelm i 2008 i forhold til Bilagsoversigt...44 Bilag 1 Tælleplan Bilag 2 Vejledning og tælleskemaer... Bilag 3 Data for bygader børn og voksne cyklister... Bilag 4 Data for skolebørn resultater for hver skole... Bilag 5 Tabeloversigt med tabel 3, 5, 12, 16, 20, 21 og

11 Indledning Baggrund I foråret 2008 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden kampagnen: Find 1 fejl er fejlen forfængelighed? Kampagnen var landsdækkende og formålet var at få flere primært voksne fra 21 år og opefter til at køre med cykelhjelm. (13) Baggrunden for kampagnen er, at der hvert år dør ca. 45 cyklister i trafikken. Heraf dør halvdelen som følge af hovedskader. (13) Det vurderes, at brug af cykelhjelm kan reducere risikoen for hovedskade med ca. 60 %. (8) På den baggrund anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen flere kampagner for brug af cykelhjelm (9) Udover den landsdækkende kampagne Find en fejl er fejlen forfængelighed? har Dansk Cyklist Forbund igen i 2008 kørt kampagnen Alle Børn Cykler, og igen med fokus på brug af cykelhjelm. Udover konkurrencen blandt de tilmeldte skoler om at cykle til skole så mange dage som muligt, blev der registreret brug af cykelhjelm. Denne kampagne blev gennemført fra 1. til 12. september I 2008 var der deltagende skoler fra alle landets 98 kommuner. I 2007 deltog knap børn, og i 2008 var godt børn aktive i kampagneperioden. (6, 7) Formål Formålet med denne landsdækkende tælling er at få aktuel viden om brug af cykelhjelm blandt børn og voksne cyklister i bytrafik og specifikt for børn på vej til skole. Formålet er desuden at belyse brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert, dvs. knallerter der må køre 30 km/t. Lovgivning om hjelmbrug I Danmark og Norge er der ikke pligt til at bruge cykelhjelm (11). I Island blev det fra obligatorisk for alle cyklister til og med 14 år at bruge cykelhjelm (17). I 2003 blev der indført anbefalet brug af hjelm for alle cyklister i Finland. Loven giver dog ikke mulighed for sanktioner, hvis hjelmpligten ikke overholdes (12). I Sverige indførtes påbud om brug af cykelhjelm fra for børn under 15 år. Børn kan dog ikke idømmes sanktioner (10, 16). 1

12 Brug af cykelhjelm i 2008 oversigt Ved tællingen i 2008 blev der i alt registreret cyklister og 117 børn som passagerer. Heraf kørte cyklister i almindelig bytrafik, dvs. på cykelsti eller gade, mens var på vej til skole, dvs. der er her alene tale om skoleelever, hvis hjelmbrug blev observeret på vej ind til skolen. Blandt de observerede cyklister på bygader (ekskl. passagerer) kørte i gennemsnit 15 % af cyklisterne med cykelhjelm. Den specielle tælling af skolebørn viser, at i gennemsnit 42 % af eleverne brugte cykelhjelm på vej til skole. Der er således meget stor forskel på brugen af cykelhjelm blandt børn og voksne. Hjelmbrugen er i udpræget grad afhængig af alder, såvel på bygader som blandt skolebørn. På bygader svinger hjelmbrugen fra 6 % blandt årige til 66 % for cyklister under 11 år. Blandt skolebørnene kører 72 % af de små elever med hjelm, mens det blot drejer sig om 13 % af eleverne over 12 år. Se figur 1, der tillige viser, at den højeste hjelmbrug ses for børn, der transporteres på cykel i cykelstol. cyklister i bytrafik skolebørn passagerer <11 år år år år >60 år år år over 12 år cykelstol cykelanh. ladcykel halvcykel Figur 1. Brug af cykelhjelm i procent blandt børn, der transporteres på cykel, børn og voksne cyklister i bytrafik samt børn på vej til skole. For cyklister på bygader og skolebørn under ét brugte i gennemsnit 27 % af de observerede cyklister cykelhjelm i Udviklingen i brug af cykelhjelm belyses i kapitlerne Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2008 i forhold til tællingerne i 2004 og 2006 samt i Udvikling flere cykelhjelme i gadebilledet, ligesom udviklingen i hjelmbrug belyses i kapitlet Skolebørns brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og

13 Indsamling af data Tælleperiode og omfang Tællingerne blev udført i perioden 8. til 28. september 2008 (uge 37, 38, 39) på bygader og ved skoler. Det blev planlagt at tælle i alt 70 timer, fordelt på 42 timer på bygader og 28 timer ved skoler. Alle tællinger er udført på hverdage. Byer og tælleregioner I alt indgik 28 byer i tællingen. Byerne er udvalgt således, at de repræsenterer storby (over indbyggere), større byer (ca indbyggere) samt mellemstore/mindre byer (under ca indbyggere). De udvalgte byer repræsenterer følgende 6 tælleregioner: Storkøbenhavn (Københavns centrum, Ballerup, Gladsaxe, Dragør) Sjælland i øvrigt: (Hillerød, Slagelse, Næstved, Nykøbing F., Frederikssund, Sorø) Fyn (Odense, Svendborg, Middelfart, Nyborg Assens) Nordjylland: (Aalborg, Viborg, Thisted, Sæby). Midtjylland: (Århus, Herning, Randers, Vejle, Skjern) Sønderjylland: (Esbjerg, Haderslev, Ribe, Aabenraa) Ovennævnte byer indgik alle i tællingen i 2006 og De er derfor også valgt til denne tælling for at få sammenlignelige resultater med disse to landsdækkende tællinger. Tælling på bygader På bygader blev de samme tællepositioner benyttet som ved tællingen i Tælling ved skoler Ved 56 kommuneskoler (de samme som i 2006 og 2004) blev der observeret brug af cykelhjelm specielt blandt børn på vej til skole. Disse 56 skoler blev i 2004 valgt efter aftale med lokale skoleforvaltninger ud fra deres kendskab til skolernes størrelse samt mulighederne for at observere et stort antal cyklende skolebørn, dvs. de udvalgte skoler skulle have elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. De samme skoler er også valgt i 2008 for at få kunne sammenligne resultater fra tidligere. En skole er lukket siden tællingen i 2006 og er derfor erstattet af en anden skole i et sammenligneligt område. I hver af de 28 byer blev der talt ved to kommuneskoler, idet erfaringer fra tidligere tællinger har vist, at hjelmbrugen kan variere betydeligt fra skole til skole også inden for samme nærområde. Tælletidspunkt I hver by skulle der på en bygader tælles 3 x ½ time på samme position inden for følgende perioder: 3

14 ½ time mellem kl (morgen) ½ time mellem kl (middag) ½ time mellem kl (eftermiddag) Ved hver skole skulle der tælles ½ time omkring skoletid. Tælleperioden blev fastlagt efter hver enkelt skoles mødetid om morgenen. Aldersgrupper På bygader omfattede tællingen alle cyklister med og uden cykelhjelm fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Børn til og med 10 år Børn år Unge år Voksne år Voksne over 60 år Også hjelmbrugen blandt småbørn i cykelstol blev registreret. Endelig blev der registreret brug af cykelhjelm blandt cyklister, der kørte på ladcykel eller med cykelanhænger, ligesom hjelmbrugen blandt evt. passagerer blev registreret. Brug af cykelhjelm blev ikke registreret specifikt for voksne, der cyklede sammen med mindre børn eller med børn som passagerer, dvs. det er ikke ved denne tælling muligt at sige noget om, hvorvidt voksne, der kører med børn, har en anden hjelmbrug end voksne, der ikke kører med børn. Ved skoler omfattede tællingen ligesom i 2006 alle cyklende skolebørn fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Små skolebørn 5-9 år Mellemstore skolebørn år Store skolebørn 12 til år Tælleplan og vejledning Tælleplanen i bilag 1 viser tællested, tælleperiode samt tælleaktører. Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer, dels til brug for tælling på bygader, dels til tælling af skolebørn. Vejledningen samt tælleskemaer kan ses i bilag 2. Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaternes gyldighed Ved registrering af brug af hjelm kan det være svært at afgøre trafikantens køn, men ikke mindst alder. 4

15 Ved denne tælling er det forsøgt at notere hjelmbrug i mange aldersgrupper, og det indebærer naturligvis mulighed for fejlskøn. Men det antages, at fejlskønnene udlignes i den store sammenhæng, idet en trafikants alder i nogle tilfælde vurderes lavere end den måske er, mens den i andre tilfælde vurderes højere. Andre usikkerhedsfaktorer knytter sig til antallet af observerede i forhold til det faktiske antal passerede. Ved tællingen skulle observatøren udvælge og registrere cyklister efter et tilfældighedsprincip (beskrevet i bilag 2), ligesom observatøren ved hver tælling skulle skønne, hvor stor en andel af de passerede cyklister, de registrerede. Af de planlagte tællinger på bygader blev de 98 % gennemført. Ved 94 % af disse tællinger blev hjelmbrugen noteret for alle eller næsten alle passerede cyklister. Ved 4 % blev ca. ¾ talt og ved 2 % var det halvdelen. I de situationer, hvor ikke alle blev talt skyldtes dette for meget cykeltrafik. Alle de planlagte tællinger ved skoler blev udført. Ved 84 % af disse tællinger blev noteret hjelmbrug for alle eller næsten alle passerede skolebørn, mens det ved 16 % var ca. ¾. På grundlag heraf må det vurderes, at tællingen giver et fuldgyldigt billede af hjelmbrugen på de udvalgte tællepositioner. Bearbejdning af data Hjelmbrugen eller brugsgraden er i denne tælling beregnet på basis af antallet af observerede med hjelm i forhold til det samlede antal observerede cyklister med og uden hjelm. Tællingen er planlagt til at skulle afspejle hjelmbrugen i forskellige bystørrelser og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på ½ time på de enkelte tællepositioner. Forskelle i hjelmbrug fx mellem mænd og kvinder eller tælleregioner er undersøgt med en Chi i anden test, og når der i denne rapport omtales forskelle i hjelmbrug, er der tale om statistisk signifikante forskelle på 95 % niveau (p<0,05). Tællingens validitet Tællingen i 2008 er ligesom i 2006 udført som en stikprøve af hjelmbrugen i 6 tælleregioner i dagtimerne. Inden for hver tælleregion er hjelmbrugen registreret på samme måde og på de samme tidspunkter. Observationerne viser, at hjelmbrugen følger samme mønster for de forskellige aldersgrupper i forskellige tælleregioner. Derfor må det antages, at tællingens resultater repræsenterer cyklisters brug af cykelhjelm på bygader om dagen og skolebørns brug af cyklhjelm på vej til skole. På baggrund af ovenstående må det vurderes, at tællingens resultater giver et pålideligt billede af udviklingen i brug af cykelhjelm fra 2006 til Derimod kan denne tælling ikke sige noget om brug af cykelhjelm om aftenen, i weekenden, på landeveje eller blandt skolebørn, når børnene kører fra skole. 5

16 Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik 2008 På landsplan blev der i 2008 på bygader registreret i alt cyklister. Heraf kørte på almindelig cykel og 59 på ladcykel eller med cykelanhænger, dvs. blot 0,7 % af de observerede cyklister kørte på andet end almindelig cykel. Ved tællingen blev der registreret 117 børn som passagerer: 74 i cykelstol, 29 i cykelanhænger, 10 på ladcykler og 5 på halvcykel. Brugen af cykelhjelm blandt disse indgår ikke i opgørelsen af cykelhjelmsbrug blandt aktive cyklister. I de tilfælde hvor cyklisten havde et eller flere børn med som passagerer i cykelstol, i cykelanhænger eller på ladcykel, blev den voksne cyklists hjelmbrug registreret separat på tælleskemaet, ligesom børnenes hjelmbrug blev registreret ud for den pågældende transportmåde (cykelstol, anhænger, ladcykel). Ved denne tælling er det derfor ikke muligt at sige noget om brugen af cykelhjelm specifikt for mænd og kvinder på forskellige cykeltyper, når de transporterer småbørn. Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Tællingens resultater viser klart, at den højeste hjelmbrug ses blandt de yngste og den laveste blandt unge cyklister. Brugsgraden spænder fra 66 % blandt cyklister til og med 10 år til 6 % blandt årige cyklister, jf. tabel 1. Hjelmbrugen falder således brat fra de yngste til de næstyngste fra 66 til 16 %, og dette fald fortsætter blandt de unge (16-25 år) til 6 %, hvorefter der igen indtræder en stigning til 16 % blandt voksne cyklister (26-60-årige) og 14 % blandt cyklister fra 60 år og opefter. Tabel 1. Brug af cykelhjelm på bygader i 2008 fordelt efter alder (eksklusiv passagerer og cyklister på ladcykler eller med cykelanhænger) Alder Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Cyklist under 11 år % Cyklist år % Cyklist år % Cyklist år % Cyklist over 60 år % Alle % 6

17 Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder Generelt bruger signifikant flere mænd (16 %) end kvinder (14 %) cykelhjelm. Se tabel 2. I denne opgørelse indgår ikke data for børn, der transporteres i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller på halvcykel, da det ved observationerne ville være forbundet med stor usikkerhed at afgøre, om småbørn der transporteres på cykel er piger eller drenge. I opgørelsen indgår heller ikke cyklister med cykelanhænger eller på ladcykel. Af praktiske grunde blev køn ikke registreret for disse, bl.a. fordi antallet af cyklister på sådanne cykler forventedes at være lille. Tabel 2. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt mænd og kvinder (ekskl. cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). Alder Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Drenge/mænd % Piger/kvinder % I alt % Overordnet set bruger, som ovenfor nævnt, flere mænd end kvinder cykelhjelm. Dette gælder dog alene årige mænd. I denne aldersgruppe kører 18 % af mændene, men blot 15 % af kvinderne med cykelhjelm. Som det ses af figur 2, ser det ud til, at det forholder sig modsat blandt de yngste cyklister (op til og med 10 år). Blandt disse kører 76 % af pigerne, men kun 60 % af drengene med hjelm. For de øvrige aldersgrupper ses også mindre udsving, men da datamaterialet er spinkelt, kan der ikke påvises statistisk signifikante forskelle. I bilag 5, tabel 3 er samtlige data for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper vist. 7

18 Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper ikke udfyldte søjler angiver signifikant forskel procent mænd kvinder 0 til og med 10 år år år år 60 år + Figur 2. Brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i forskellige aldersgrupper på bygader. Brug af cykelhjelm i forskellige landsdele Data er forsøgsvis splittet op på landsdelene: Sjælland, Fyn og Jylland, men som nedenstående tabel 4 viser, er der ikke store udsving fra landsdel til landsdel (ikke statistisk signifikant forskel), om end det på Sjælland er 16 % af cyklisterne, der bruger cykelhjelm, mens det såvel på Fyn som i Jylland er 15 %. Samtidig afslører denne analyse, at det i langt højere grad er de mandlige cyklister på Sjælland, der bruger hjelm (17 %) end de kvindelige cyklister (14 %). Forskellen er statistisk signifikant. Tabel 4. Brug af cykelhjelm på Sjælland, Fyn og i Jylland (ekskl. cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne 2008 Landsdel m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. bygader Sjælland bygader Fyn bygader Jylland Total

19 Brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Hvis man derimod splitter data op på de 6 tælleregioner: Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Nordjylland, Midtjylland og Sønderjylland, ses statistisk signifikante forskelle i brugen af cykelhjelm fra tælleregion til tælleregion. Således bruger mere end dobbelt så mange cyklister cykelhjelm i Storkøbenhavn (20 %) i forhold til Nordjylland (10 %) og Sjælland (10 %), jf. figur 3. I denne opgørelse indgår ikke børn som passagerer eller cyklister, som kører på ladcykel eller med cykelanhænger. Data fra hver tælleregion kan tillige ses i bilag 5, tabel 5. Brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. S.jyl. Figur 3. Brug af cykelhjelm i de 6 tælleregioner af landet (ekskl. passagerer og cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser De 28 byer, der indgik tællingen, er udvalgt således, at de afspejler hjelmbrugen i storbytrafik, (København, Århus, Odense og Aalborg), i større byer (fx Slagelse, Randers) og i mellemstore og mindre byer (fx Nyborg, Skjern). Kapitlet Indsamling af data viser en komplet liste over deltagende byer. Analysen viser, at langt flere cyklister i byer med over indbyggere kører med cykelhjelm (18 %) end i større (14 %) og mellemstore/mindre byer (14 %), jf. tabel 6. Denne forskel kunne antyde, at cyklister, der kører i storbytrafik måske i højere grad føler behov for at køre med hjelm end cyklister i større og mindre byer, fordi deres risikoopfattelse er afhængig af trafikintensiteten. En anden forklaring kunne være, at cy- 9

20 kelhjelmsmoden er slået mere an i storbyerne end i de større og mindre byer. Svarene på disse spørgsmål må stå hen i det uvisse, da der her alene er tale om observation af cykelhjelmsbrug, men kunne afklares ved supplerende interview. Tabel 6. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister i forskellige bystørrelser,(ekskl. passagerer og cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). Uden hjelm Andel med hjelm Bystørrelse Med hjelm I alt Storby > indbyggere % Større byer indbyggere Mellemstore/ mindre byer < indbyggere % % Alle % Brug af cykelhjelm alene i de store byer En nærmere granskning af data alene for de store byer: København, Odense, Århus, Aalborg samt Københavns omegn afslører, at brugen af cykelhjelm hitter i Gladsaxe (Københavns omegn), hvor 28 % af de observerede cyklister kørte med hjelm, men at også mange cyklister i Århus (24 %) er hjelmbrugere. Derimod blev der ved tællingerne i Aalborg blot observeret 5 % med cykelhjelm. Antallet af observationer er dog her lavere end i de øvrige store byer, hvilket kan være en del af forklaringen på den lavere hjelmbrug. I øvrigt bør man være opmærksom på, at disse by-resultater er behæftet med stor usikkerhed, da de alene er baseret på 3 tællinger pr. by på samme tælleposition. Se tabel 7. Bemærk, at hjelmbrugen i København, Gladsaxe og Århus blandt mænd og kvinder følges ad, dvs. hvis den er høj blandt mænd er den det også blandt kvinder, mens dette ikke gør sig gældende i Odense og Aalborg. Tabel 7. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister i København, Odense, Århus, Aalborg samt Københavns omegn (Gladsaxe), (ekskl. passagerer og cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne 2008 sted m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. København Kbh.omegn Århus Odense Aalborg Total

21 Brug af cykelhjelm på de enkelte tællepositioner Hvis man ser på hjelmbrugen for den enkelte tælleposition, dvs. den gennemsnitlige hjelmbrug for alle de cyklister, der passerede stedet i løbet af de 3 gange der blev talt, springer det i øjnene, at der er meget store forskellige fra by til by. Fx var det i gennemsnit ca. 20 % af cyklisterne, der kørte med cykelhjelm ved 8 tællepositioner (Gladsaxe, Ballerup, Dragør, Hillerød, Odense, Århus, Vejle og Aabenraa), mens der ved 10 tællepositioner var under 10 % med hjelm (Slagelse, Nykøbing F., Næstved, Nyborg, Aalborg, Viborg, Herning, Haderslev, Esbjerg og Ribe), dvs. der kan være tale om tilfældige udsving fra sted til sted, da der ikke er noget éntydigt mønster knyttet til bystørrelse, jf. tabel 8. Tabel 8. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt på de enkelte tællepositioner, gennemsnit for alle cyklister, der passerede positionen: morgen, middag, aften. drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne 2008 Tællested/by m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. Sjælland Total København Total Gladsaxe Total Ballerup Total Dragør Total Hillerød Total Frederikssund Total Slagelse Total Sorø Total Nykøbing F Total Næstved Total Sjælland Fyn Total Odense Total Svendborg Total Middelfart Total Nyborg Total Assens Total Fyn Jylland Total Aalborg Total Sæby Total Viborg Total Thisted Total Århus Total Randers Total Herning Total Skjern Total Vejle Total Haderslev Total Aabenraa Total Esbjerg Total Ribe Total Jylland Landsresultat

22 Brug af cykelhjelm på forskellige tidspunkter af dagen Der er meget markante forskelle på, hvor mange cyklister der bruger cykelhjelm om morgenen, midt på dagen og om eftermiddagen. Næsten dobbelt så mange kører med cykelhjelm om morgenen som midt på dagen. Således bruger 19 % cykelhjelm om morgenen, 15 % om eftermiddagen, mens cykelhjelmsbrugen falder til 10 % midt på dagen, jf. tabel 9. Den langt højere hjelmbrug specielt i morgentrafikken kan formentlig henføres til, at langt flere cyklister bruger cykelhjelm, når de skal på arbejde, end cyklister der kører midt på dagen. Ture midt på dagen er formentlig er kortere og mere præget af forskellige former for ærindekørsel, hvad er kan være medvirkende til at forklare den store forskel i hjelmbrug. Tabel 9. Brug af cykelhjelm i 2008 på forskellige tidspunkter af dagen Tid på dagen Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Morgen % Middag % Eftermiddag % Alle % Brug af cykelhjelm blandt cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger Ved tællingen indgik flere typer cykelanhængere, dels cykelanhængere beregnet til transport af børn, dels cykelanhængere alene beregnet til transport af bagage eller lign. Se illustrationerne med eksempler på typer af cykelanhængere. I alt blev der observeret 59 cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger. Af disse kørte i gennemsnit 25 % med hjelm. jf. tabel 10. Antallet af observationer for disse to cykelkategorier er så lavt, at resultaterne er behæftet med stor usikkerhed, hvorfor de er udeladt af den samlede analyse. Cykelanhænger til transport af børn 29 % voksne med hjelm (n=38) 12

23 Ladcykel til transport af bagage og lign. 19 % voksne med hjelm (n=21) Cykelanhænger til transport af bagage og lign. 29 % voksne med hjelm (n=38) Tabel 10. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister med cykelanhænger/ladcykel. Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Cykelanhænger % Ladcykel % Alle % Brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer De fleste af de børn, der blev transporteret på cykel, sad i cykelstol, da de blev talt. Af disse havde 82 % cykelhjelm på. Det samlede antal observerede børn i cykelanhængere, på ladcykler eller på halvcykel er lavt, i alt 43 børn med og uden hjelm. Det lave antal betyder, at resultaterne for de enkelte kategorier er behæftet med stor usikkerhed. For de tre kategorier som helhed, tyder denne tælling på, at knap halvdelen (44 %) af de børn, der transporteres som passagerer på denne type cykler har cykelhjelm på. Hermed ser det ud til, at hjelmbrugen blandt børn i cykelstol er højere end blandt børn, der transporteres på andre former for cykler, jf. tabel 11. Se også illustrationerne af de forskellige cykeltyper til transport af børn. 13

24 Børn i cykelstol 82 % har hjelm på (n=74) Børn på ladcykel 40 % har hjelm på (n=10) Børn i cykelanhænger 39 % har hjelm på (n=28) Børn på halvcykel 80 % har hjelm på (n=5) Tabel 11. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt børn i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller på halvcykel. Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Cykelstol % Cykelanhænger % Ladcykel % Halvcykel % Alle % 14

25 Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2008 i forhold til tællingerne i 2004 og 2006 Tællingen i 2008 er udført på de samme tællesteder, inden for de samme timeintervaller og for de samme aldersgrupper som tællingen i 2004 og Hermed er det muligt at vurdere, hvordan brugen af cykelhjelm er i 2008 i forhold til de tilsvarende tællinger i 2004 og 2006: i forskellige aldersgrupper blandt drenge og mænd/piger og kvinder samt i forskellige egne af landet. Flere med cykelhjelm i bytrafikken Resultaterne af tællingen i 2008 viser, at signifikant flere cyklister i bytrafik kører med cykelhjelm i 2008 end i Hjelmbrugen på bygader er steget fra i gennemsnit 11 % i 2006 til 15 % i Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Den stigning der er sket siden 2006 vedrører imidlertid kun voksne cyklister i alderen år og 60 år og opefter. Mens i 2006 i gennemsnit 10 % af cyklisterne over 25 år kørte med hjelm, er det i %. Blandt de årige er hjelmbrugen således steget fra 11 til 16 % og for de 60-årige og opefter fra 5 til 14 %. Det ligger uden for denne undersøgelses formål at belyse, hvordan forårets kampagne for øget brug af cykelhjelm har påvirket brugen af cykelhjelm, men tællingen tyder på, at kampagnen har appelleret til de voksne og påvirket deres hjelmbrug. Hjelmbrugen blandt de små cyklister er uændret (66 %) og ligeledes uændret blandt de årige (6 %), mens der ses et fald blandt de årige børn fra 22 % i 2006 til 16 % i Udviklingen i brug af cykelhjelm i de enkelte aldersgrupper er illustreret i figur 4, ligesom data for de enkelte aldersgrupper er vist i bilag 5, tabel 3. Som figuren tydeligt illustrerer, skete der også store ændringer i hjelmbrugen fra 2004 til 2006 i de fleste aldersgrupper, dog ikke blandt de unge (16-25-årige). Denne aldersgruppe er tilsyneladende ikke som de øvrige aldersgrupper blevet påvirket af den kampagneindsats, der har været. 15

26 Ændringer i brug af cykelhjelm blandt cyklister på bygade ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent < 11 år år år år >60 år Figur 4. Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper i 2008 i forhold til 2004 og Ændring i brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper De ganske betydelige stigninger, der ses for cyklister i alderen fra 26 år og opefter, er sket både blandt mandlige og kvindelige cyklister. For mandlige cyklister i alderen er hjelmbrugen steget fra 12 % i 2006 til 18 % i 2008 og for kvinder fra 9 til nu 15 %. Samme mønster ses blandt mandlige og kvindelige cyklister fra 60 år og opefter. Mens det i 2006 var 7 % af mændene, der brugte hjelm, er det i %. Blandt kvinder er der i gange så mange med hjelm en stigning fra 3 % i 2006 til 15 % i I de øvrige aldersgrupper ses kun mindre, ikke signifikante udsving både blandt mænd og kvinder samt drenge og piger fra 2006 til Udviklingen i brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i de enkelte aldersgrupper er illustreret i figur 5 og 6, ligesom data for de enkelte aldersgrupper fordelt på køn er vist i bilag 5, tabel 3. 16

27 Drenge/mænds brug af cykelhjelm i 2004, 2006 og 2008 ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent drenge 2004 drenge 2006 drenge < 11 år år år år > 60 år Figur 5. Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd i forskellige aldersgrupper fra 2004 til Piger/kvinders brug af cykelhjelm i 2004, 2006 og 2008 ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent < 11 år år år år > 60 år piger 2004 piger 2006 piger 2008 Figur 6. Ændring i brug af cykelhjelm blandt piger/kvinder i forskellige aldersgrupper fra 2004 til

28 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser Den generelt højere brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2006 kan ses i såvel storbyer med over indbygger, i større byer med indbyggere og i mellemstore/mindre byer. Statistisk signifikante stigninger ses for alle tre bygrupper, med stigninger fra 12 til 18 % i storbytrafik, fra 10 til 14 % i større byer og ligeledes fra 10 til 14 % i mellemstore/mindre byer. Se figur 7. Som figuren illustrerer, er brugen af cykelhjelm i 2008 nået op på 18 % i storbytrafikken (København, Århus, Odense, Aalborg), men som omtalt afsnittet Brug af cykelhjelm alene i de store byer ser det ud til, at Aalborg adskiller sig fra de øvrige storbyer ved at have en væsentligt lavere andel cyklister med cykelhjelm (5 % i forhold til fx Århus med 24 %). Dette tyder på, at den stigning, der har været i hjelmbrugen blandt de voksne cyklister fra 2006 til 2008 i særlig grad er sket i København, Odense og Århus. Værd at bemærke er tillige, at der i alle byerne har været en støt stigning i hjelmbrugen fra 2004 til Data for brugen af cykelhjelm i de forskellige bystørrelser kan ses i bilag 5, tabel 12. Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent storby større by mellemstor/mindre by Figur 7. Ændring i brug af cykelhjelm på bygader i forskellige bystørrelser fra 2004 til Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Den øgede brug af cykelhjelm på bygader er slået igennem i alle tælleregioner bortset fra tælleregion Sjælland, hvor brugen af cykelhjelm ikke er ændret fra 2006 (11 %) til 2008 (10 %). 18

29 I de øvrige tælleregioner ses statistisk signifikante stigninger i brugen af cykelhjelm på 4 procentpoint på Fyn og i Nordjylland, 5 procentpoint i Sønderjylland og 6 procentpoint i Midtjylland og Storkøbenhavn. Også ved tællingerne i 2004 og 2006 var der flere cyklister med cykelhjelm i det storkøbenhavnske område end i de øvrige tælleregioner, og dette mønster ses dermed også i Ændringen i brug af cykelhjelm i de enkelte tælleregioner er illustreret i figur 8, og data for de enkelte tælleregioner er vist i bilag 5, tabel 5. Brug af cykelhjelm på bygade i forskellige tælleregioner ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. Søndjyl. Figur 8. Brug af cykelhjelm på bygader i de forskellige tælleregioner i 2004, 2006 og Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder Med den nuværende tælleplan kan man ikke sammenligne hjelmbrugen i de 6 vejcenterområder: Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland samt Syddanmark, da der er tale om en meget uensartet fordeling af tællepositionerne på de 6 områder. Dette fremgår klart af nedenstående opstilling. Fx er der i Vejcenter Syddanmark, der ganske vist omfatter både Fyn og Sønderjylland i alt 9 tællepositioner, mens der i vejcenterområderne Nordjylland, Midt- og Vestjylland samt Østjylland kun er 3 tællepositioner i hvert område. De 28 byer i 27 kommuner fordeler sig således på vejcenterområderne: 19

30 Vejcenterområder Hovedstaden: Ballerup, Dragør, Gladsaxe, Frederikssund, Hillerød og København, i alt 6 tællepositioner fordelt på 6 kommuner. Sjælland: Guldborgsund, Næstved, Slagelse, Sorø, i alt 4 tællepositioner fordelt på 4 kommuner Nordjylland: Frederikshavn-Sæby, Thisted, Aalborg, i alt 3 tællepositioner fordelt på 3 kommuner. Østjylland: Randers, Vejle, Århus, i alt 3 tællepositioner fordelt på 3 kommuner. Midt- og Vestjylland: Herning, Ringkøbing-Skjern, Viborg, i alt 3 tællepositioner fordelt på 3 kommuner. Syddanmark: Assens, Esbjerg (Ribe), Haderslev, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, og Aabenraa, i alt 9 tællepositioner fordelt på 8 kommuner. Uagtet den skæve fordeling af tællepositioner, er det forsøgsvis undersøgt, hvordan udviklingen i de skæve områder har været fra 2006 til 2008, når man bruger tælledata på bygader fra de samme tællepositioner i hvert vejcenterområde i hhv og Selv om der er tale om de samme tællepositioner begge år, bør resultaterne grundlæggende tolkes med forsigtighed på grund af det uens antal tællepositioner og dermed observationsantal fra område til område. Hvis man skeler til resultaterne i hjelmbrugen opgjort pr. tælleregion (figur 8), afspejler opgørelsen pr. vejcenterområder samme udviklingsmønster: Den højere hjelmbrug i 2008 i forhold til 2006 ses i alle vejcenterområderne, bortset fra Sjælland. Udviklingen i vejcenterområderne er vist i tabel 13. Tabel 13. Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder i 2008 i forhold til 2006 drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne total m/hj. u/hj. I alt % % m/hj.u/hj. I alt % % m/hj. u/hj. Total % m/hj. %. Hovedstaden Sjælland Nordjylland Østjylland midt-vest Syddanmark Inden næste tælling vil tælleplanen formentlig blive justeret, så det er muligt med større sikkerhed at vurdere udviklingen i de 6 vejcenterområder. Ændring i brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer Antallet af observerede børn, der transporteres i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller som kører på halvcykel er så lavt, at det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere hjelmbrugen, dels for det enkelte år, dels fra år til år. 20

31 Tællingen tyder på, at lidt flere småbørn i cykelstol har hjelm på i 2008 (82 %) end i 2006 (75 %) og i forhold til 2004 (61 %). Set for alle børn under ét, der transporteres på forskellige former for cykler, ses ikke sikre tegn på ændring fra 2006 til 2008: Både ved tællingen i 2006 og 2008 havde i gennemsnit 68 % hjelm på. 21

32 Brug af cykelhjelm på vej til skole i 2008 Resultaterne i dette kapitel beskriver udelukkende brug af cykelhjelm blandt børn på vej til skole om morgenen. I og med at tællingerne alene blev udført om morgenen kan der ikke siges noget om brugen af cykelhjelm, når børnene kører fra skole. Der blev talt brug af cykelhjelm ved i alt 56 kommuneskoler i 28 byer, dvs. i hver by blev der registreret hjelmbrug ved to forskellige skoler. Totalt blev der ved tællingen registreret skolebørn med og uden hjelm. Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt disse er 42 %. Ved halvdelen af skolerne ligger den gennemsnitlige hjelmbrug over landsgennemsnittet på 42 %. Dog er der meget store udsving fra skole til skole. Således kører ved enkelte skoler næsten ingen elever med hjelm, mens det ved ca. 1/3 af skolerne er sådan, at over halvdelen af eleverne bruger cykelhjelm. Resultatet for hver enkelt skole bør tolkes med forsigtighed, idet dette resultat er opgjort alene ud fra én tælling ved hver skole. Data og tælleresultat for hver enkelt skole og for drenge og piger kan ses i bilag 4, vist alfabetisk efter skolens navn. Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper Tællingen viser, at der er en markant forskel i hjelmbrugen blandt små, mellemstore og store skolebørn. Selv om det er forbundet med nogen usikkerhed at skønne børnenes alder, specielt alderen for de mellemstore, viser tællingen klart, at brugen af cykelhjelm er betydeligt lavere i årsalderen og endnu lavere blandt børnene over 12 år end blandt de yngste skolebørn. Således bruger 72 % af de små skolebørn cykelhjelm. Herefter falder hjelmbrugen brat til 44 % blandt de mellemstore, og dette fald fortsætter til 13 % blandt de store skolebørn. jf. tabel 14. Tabel 14. Brug af cykelhjelm blandt små, mellemstore og store skolebørn. Uden hjelm Andel med hjelm Alder Med hjelm I alt Små skolebørn Under 10 år % Mellemstore skolebørn år % Store skolebørn over 12 år % Alle % 22

33 Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger Der er praktisk talt observeret lige mange drenge og piger, og som det ses af nedenstående tabel 15, bruger for alle aldersgrupper under ét signifikant flere piger (43 %) end drenge (40 %) cykelhjelm på vej til skole. Tabel 15. Brug af cykelhjelm blandt drenge og piger Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Drenge % Piger % Alle % Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper Den højere brug af cykelhjelm blandt pigerne ses imidlertid kun blandt de små og mellemstore skolebørn, mens såvel mange store drenge som store piger dropper cykelhjelmen i 12-årsalderen. I aldersgruppen 6-9-årige bruger således 77 % af pigerne, men kun 68 % af drengene hjelm. Tilsvarende bruger 48 % af de årige piger cykelhjelm, mens det kun er 39 % af de årige drenge. Blandt de store skoleelever bruger 14 % af drengene og 13 % af pigerne cykelhjelm. Se figur 9. Alle data for piger og drenge på vej til skole kan tillige ses i bilag 5, tabel

34 Brug af cykelhjelm blandt skolebørn ikke udfyldte søjler viser signifikant forskel procent år år over 12 år drenge piger Figur 9 illustrerer piger og drenges brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper. Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige bystørrelser Analysen af data for skolebørn fordelt på skoler i storbyområder, i større byer og mellemstore/mindre byer viser, at brugen af cykelhjelm blandt skolebørn er statistisk signifikant højere i større byer (47 %) og i storbyområder (43 %) end i mellemstore/mindre byer (38 %), jf. tabel 17. Tabel 17. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige bystørrelser Uden hjelm Andel med hjelm Bystørrelse Med hjelm I alt Storby > indbyggere % Større byer indbyggere Mellemstore/ mindre byer < indbyggere % % Alle % 24

35 Antallet af observationer er temmelig forskelligt i de tre by-kategorier. Fx er der kun observeret 702 skolebørn i storbybytrafik, hvilket formentlig afspejler, at færre børn cykler til skole i storbytrafik. Derfor er storbyresultatet behæftet med større usikkerhed end resultaterne for større og mellemstore/mindre byer. Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige tælleregioner Der er store udsving i brugen af cykelhjelm blandt skolebørn i de 6 tælleregioner af landet, hvor der er observeret brug af cykelhjelm. Analysen viser, at i Storkøbenhavn, Midtjylland og på Fyn bruger signifikant flere skolebørn hjelm end i de øvrige tælleregioner. Brugsgraderne spænder fra 51 % i Storkøbenhavn, 47 % i Midtjylland, 46 % på Fyn, hvorefter de falder til 38 % på Sjælland, 34 % i Nordjylland og 33 % i Sønderjylland, jf. tabel 15. En forklaring på den fundne forskel kunne være, at indsatsen i de enkelte tælleregioner og/eller på de enkelte skoler for at få børnene til at bruge hjelm har været forskellig. Om der er en sådan sammenhæng, har det ligget uden for denne tælling at undersøge. En anden forklaring kunne være, at børnenes hjelmbrug muligvis kan være påvirket af hjelmbrugen blandt voksne eller modsat - de voksne er muligvis i nogle områder i en vis udstrækning påvirket af den højere hjelmbrug blandt børn, fx føler nogle forældre måske, at de bør bruge cykelhjelm for at være et godt eksempel for deres børn. En tredje forklaring er måske, at nye tiltag i højere grad slår an i store byer som København og Århus, men uanset hvad forklaringen måtte være, ser der ud til at være en vis sammenhæng: Hvor hjelmbrugen er høj blandt voksne cyklister over 25 år fx i tælleregion Storkøbenhavn (20 %) og i Midtjylland (19 %), er den også blandt skolebørnene hhv. 51 % og 47 % - ligesom den er lav blandt både skolebørn (34 %) og voksne (11 %) i fx tælleregion Nordjylland. Sammenlign tabel 18 og tabel 19. Tabel 18. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige tælleregioner Region Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Storkøbenhavn % Sjælland i øvrigt % Fyn % Nordjylland % Midtjylland % Sønderjylland % Alle % 25

36 Tabel 19. Brug af cykelhjelm blandt cyklister over 25 år i forskellige tælleregioner Region Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Storkøbenhavn % Sjælland i øvrigt % Fyn % Nordjylland % Midtjylland % Sønderjylland % Alle % 26

37 Skolebørns brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og 2006 Tællingen i 2008 er udført på samme måde og ved de samme skoler som i 2004 og Dette åbner mulighed for at vurdere, hvordan brugen af cykelhjelm blandt skolebørn har ændret siden tællingerne i 2004 og 2006 i forskellige aldersgrupper, blandt drenge og piger i forskellige aldersgrupper, i forskellige bystørrelser samt i forskellige egne af landet. Flere skolebørn med cykelhjelm Tællingen i 2008 viser, at signifikant flere skolebørn bruger cykelhjelm i 2008 end tidligere. I 2008 bruger i gennemsnit 42 % cykelhjelm på vej til skole i forhold til 38 % i 2006, og 33 % i 2004, dvs. en støt stigning i løbet af de sidste 5 år. Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Imidlertid ses den signifikant højere hjelmbrug alene blandt de små og mellemstore elever, mens der ikke kan ses signifikant ændring blandt de store skolebørn. Blandt de små elever er hjelmbrugen således nu 72 % i forhold til 66 % i For de mellemstore ses også en pæn stigning, fra 36 til 42 % i Blandt de store skoleelever er brugen af cykelhjelm den samme i 2008 (13 %), som i 2006 (12 %) og 2004 (13 %) Figur 10 illustrerer udviklingen for de tre aldersgrupper. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent år år over 12 år Figur 10. Brug af cykelhjelm på vej til skole i forskellige aldersgrupper i 2004, 2006 og

38 Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge og piger De signifikante stigninger i hjelmbrugen, der kan ses blandt de små og mellemstore skolebørn fra 2006 til 2008, afspejles i samme omfang blandt drenge og piger. Stigningen blandt de 6-9-årige drenge har været på 7 procentpoint, fra 61 % 2006 til 68 % i 2008, mens den har været 5 procentpoint blandt de 6-9-årige piger, fra 72 til 77 %. Se figur 11. Blandt de årige drenge og piger ses en stigning på hhv. 6 og 8 procentpoint. Selv om hjelmbrugen er steget både blandt drenge og piger, er det også i 2008 pigerne, der har den højeste hjelmbrug på vej til skole, såvel blandt de mellemstore som små elever. For de store skolebørn ses ingen statistisk signifikante ændringer hverken blandt piger eller drenge, dvs. igen samme mønster i hjelmbrugen som i 2006 og Drenge og pigers brug af cykelhjelmpå vej til skole ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til 2008 procent år år over 12 år drenge '04 drenge '06 drenge '08 piger '04 piger'06 piger '08 Figur 11. Brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og 2006 blandt piger og drenge i forskellige aldersgrupper på vej til skole. Alle tælledata for de enkelte aldersgrupper kan ses i bilag 5, tabel 16. Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser Når man ser på ændringerne i hjelmbrugen i de forskellige bystørrelser blandt skolebørnene fra 2006 til 2008, viser denne tælling, at stigningen fra 2006 til 2008 i særlig grad er sket i de større provinsbyer. Her er hjelmbrugen steget signifikant - fra 39 til 47 % -, mens den i storbyer er gået fra 39 til 43 % og i mindre byer fra 35 til 38 %. Efter tællingen i år ser det således ud til, at hjelmbrugen blandt skolebørn i større provinsbyer (fx Svendborg, Næstved, Hillerød) har overhalet hjelmbrugen i de store byer 28

39 (København, Århus, Odense, Aalborg) hvis man ser på hjelmbrugen i disse bygrupper under ét. Hjelmbrugen er som i 2004 og 2006 fortsat lavest i de mellemstore/mindre byer som fx Skjern, Nyborg, Sorø). Figur 12 illustrerer udviklingen for de tre bykategorier, mens data kan ses i bilag 5, tabel 20. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige bystørrelser ikke udfyldte søjer angiver signifikant ændring fra 2006 til 2008 procent storby større by mellemstor/mindre by Figur 12. Ændring i brug af cykelhjelm fra 2004 til 2008 blandt skolebørn i forskellige bystørrelser. Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Også i 2008 er der signifikante udsving i brugen af cykelhjelm fra tælleregion til tælleregion. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at stigningen i brug af cykelhjelm blandt skolebørn i særlig grad er sket i tælleregion Storkøbenhavn dvs. hvor brugen af cykelhjelm også lå højt i 2006 en stigning fra 40 til nu 51 %, det højeste tælleregions-gennemsnit i Signifikant stigning ses også på Fyn en stigning fra 38 til nu 46 %. I de øvrige tælleregioner ses mindre, dog ikke signifikante stigninger eller ændringer. Ligesom ved sidste tælling er også Midtjylland med i toppen - med en hjelmbrug i 2006 på 44 % og i 2008 på 47 %. Udviklingen i brug af cykelhjelm i enkelte tælleregioner er illustreret i figur 13, og data kan ses i bilag 5, tabel

40 Skolebørns brug af cykelhjelm i tælleregionerne ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. Sønd.jyl. Figur 13. Brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og 2006 blandt skolebørn i forskellige tælleregioner. 30

41 Brug af cykelhjelm i Danmark og i det øvrige Norden I Danmark og Norge er der ingen påbud om brug af cykelhjelm, hverken for børn eller voksne. Fra januar 2005 indførtes i Sverige påbud om hjelm for børn under 15 år, og i Finland kom i 2003 en anbefaling til alle cyklister om at bruge cykelhjelm. (10, 12) I forbindelse med tællingen i 2008 er der indhentet oplysninger om brug af cykelhjelm, og det er lykkedes at få data fra Norge, Finland, og Sverige. (11, 12, 16). Figur 14 viser den gennemsnitlige brug af cykelhjelm for børn og voksne ved de seneste to tællinger i hvert af de fire lande, og som det ses, tyder det på, at brugen af cykelhjelm i alle fire lande er steget støt i løbet af de sidste par år, når man ser på gennemsnittet for børn og voksne. De danske og svenske tællinger peger på, at hjelmbrugen her for børn og voksne under ét ligger nogenlunde på samme niveau ca. 1 ud af 4 bruger hjelm - mens ca. 1 ud af 3 cyklister i Finland bruger hjelm. I Norge ser hjelmbrugen ud til at være nået højere op end i de øvrige lande, men denne forskel kan muligvis skyldes, at man i Norge også registrerer hjelmbrug uden for byer, hvor turene formentlig er længere og hjelmbrugen højere, hvilket en dansk tælling tyder på.(2) De fremkomne resultater kan således ikke uden videre sammenlignes. Ud fra de foreliggende oplysninger kan der heller ikke siges noget om omfanget af cykling i de enkelte lande, ligesom der ikke er indhentet oplysninger om kampagneaktiviteter. Børn og voksne- gennemsnit procent Danmark '06 Danmark '08 Finland '06 Finland '07 Norge '06* Norge '07* Sverige '06 Sverige '08 Danmark '06 Danmark '08 Finland '06 Finland '07 Norge '06* Norge '07* Sverige '06 Sverige '08 Figur 14. Brug af cykelhjelm for børn og voksne i hvert land ved de seneste tællinger i Danmark, Finland, Norge og Sverige: gennemsnit for børn og voksne på cykelti/bygader i bytrafik, inklusiv hjelmbrug blandt skolebørn. Resultatet for Norge omfatter cykling såvel i som uden for byer. 31

42 Brug af cykelhjelm blandt børn I og med at tællingerne er opbygget så forskelligt med hensyn til inddeling i aldersgrupper, er det ikke muligt at få et præcist billede af hjelmbrugen i forskellige sammenlignelige aldersgrupper. Imidlertid ses de samme karakteristika i hjelmbrugen i alle landene: Hjelmbrugen er højest blandt de yngste børn, hvorefter den falder efter12-års alderen og ungdomsårene. Hvis man ser på hjelmbrugen blandt børn i Norden under ét, må det skønnes, at blandt de yngste cyklister (under 12 år) ligger hjelmbrugen på %, hvorefter den i 12 til 17-års alderen falder til ca %, dvs. der ser ikke ud til at være de helt store forskelle i hjelmbrugen blandt mindre og større børn i de nordiske lande. Oversigt over brug af cykelhjelm blandt børn i Norden i forskellige aldersgrupper Børn/aldersgrupper land Til og med 10 år år skolebørn < 10 år skolebørn år skolebørn 12 år + Under 7 år 7-12 år år Under 12 år år Under 10 år Skolebørn 6-12 år Skolebørn år 2008 Danmark 66 % 16 % 72 % 44 % 13 % 2007 Finland 93 % 53 % 14 % 2007 Norge 64 % 29 % 2007 Sverige 66 % 69 % 20 % Brug af cykelhjelm blandt voksne Trods forskelle i tællingerne fra land til land er det tillige forsøgt at skønne brugen og udviklingen i brug af cykelhjelm blandt unge/voksne cyklister i hvert land ud fra de seneste to tællinger. Igen kan resultaterne ikke umiddelbart sammenlignes, idet data også for voksne er opgjort for forskellige aldersgrupper: i Danmark fra 16 år og opefter, i Norge fra 17 år og opefter, og i Finland og Sverige fra år. Som figur 15 antyder, ser det ud til, at brugen af cykelhjelm blandt unge og voksne cyklister fra 16-års alderen og opad - ligger højest i Norge (41 %) efterfulgt af Finland (23 %) og Sverige (21 %), mens Danmark ligger væsentligt lavere (13 %), dvs. det ser ud til, at det i de øvrige nordiske lande er lykkedes at få flere unge/voksne til i højere grad end i Danmark at køre med cykelhjelm. Når det er sagt, ser det dog ud til, at der i de sidste par år har været en stigning i Danmark en stigning som ikke ses blandt voksne cyklister i Finland og Sverige, hvor hjelmbrugen ser ud til at have stabiliseret sig på lidt over 20 %. Figuren peger i øvrigt på, at hjelmbrugen blandt unge og voksne i Norge skiller sig markant ud fra de øvrige nordiske lande, men i den forbindelse bør det tages i betragt- 32

43 ning, at der kan være væsentlige forskelle i cykelbrugen fra land til land, fx i omfanget af fritidscykling i forhold til cykling i forbindelse med bolig-arbejdssted og ærindekørsel. Brug af cykelhjelm blandt unge/voksne i Norden procent DK '06 16 år+ 13 DK '08 16 år Fin ' år Fin ' år 34 N '06 17år+ 41 N '07 17 år S ' år S ' år Figur 15. Brug af cykelhjelm blandt unge/voksne cyklister i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Hvis man ud fra de indsamlede oplysninger ser på udviklingen i hjelmbrug blandt voksne mandlige og kvindelige cyklister, tegner der sig et billede af, at hjelmbrugen i Danmark og Norge er højere blandt unge/voksne mænd end voksne kvinder, mens det i Finland og Sverige forholder sig modsat. Forskellen i Sverige ser ud til at være i aftagende. Udvikling - Finland. Efter anbefalingen om brug af cykelhjelm i 2003 kom den gennemsnitlige brugsgrad i 2003 op på 27 %. Herefter faldt hjelmbrugen til 25 % i 2004, men i 2005 og 2006 var den steget til 29 %. Denne stigning er fortsat, så det i 2008 i gennemsnit er hver tredje cyklist, der kører med hjelm (gennemsnit for børn og voksne). Der er i Finland ikke udført nogen evaluering af, hvad anbefalingen om brug af cykelhjelm har betydet for andelen af hovedskader blandt cyklisterne. En opgørelse på grundlag af skadestuedata viser, at 35 % af de behandlede cyklister havde fået hovedskade. Der sås en lavere andel hovedskader blandt cyklister med hjelm (15 %) end blandt cyklister uden hjelm (43 %) (1) Udvikling - I Norge har man i Handlingsplan for trafiksikkerhed på veg sat som mål, at hjelmbrugen blandt børn under 12 år skal op på 75 % i 2010 og 90 % i For unge over 12 år og voksne er målsætningen, at hjelmbrugen skal være 50 % i 2010 og 75 % i De norske tællinger viser, at det er lykkedes at øge hjelmbrugen betydeligt for såvel børn som voksne fra i gennemsnit 25 % i 2000 til 41 % i Der er ikke på nuværende tidspunkt udført nogen opgørelse eller evaluering af, hvad 33

44 den øgede hjelmbrug har betydet for andelen af hovedskader blandt uheldsimplicerede cyklister. (11) Udvikling - I Sverige indførtes som ovenfor nævnt pr hjelmpligt for børn under 15 år. Overordnet set betød indførelse af loven en kraftig stigning i brugen af cykelhjelm blandt mindre børn op til 10 år - en stigning fra ca. 35 til 65 % - hvor hjelmbrugen ser ud til at være stagneret (2007: 66 %). Blandt skolebørn i alderen 6-12 år skete også en kraftig stigning fra 54 til 74 % - som dog i 2006 blev afløst af et fald til 60 %. I 2007 nærmede cykelhjelmsbrugen for denne aldersgruppe sig igen 70 %. Blandt de større skolebørn 13 til15 år og voksne cyklister medførte loven ikke nogen større ændringer i hjembrugen. Blandt disse lå hjelmbrugen i 2005 på ca. 21 % - en brugsgrad der fortsat ses i (10, 16). Det svenske Statens institut för kommunikationsanalys (SIKA) følger udviklingen i skadesdiagnosen for forskellige trafikantgrupper behandlet på skadestue eller hospital. Hvis man ser på diagnosen hjerneskade blandt cyklister, viser udviklingen, at mens 31 % af cyklisterne fik diagnosen hjerneskade i 1998 er det i %. Det må antages, at den stigende brug af cykelhjelm i 10-årsperioden fra 18 % i 1998 til 27 % i 2008 har bidraget til denne positive udvikling. (14) Udvikling I Danmark er brugen af cykelhjelm også steget siden den første tælling i 1993 fra i gennemsnit 19 % for børn og voksne (inklusiv skolebørn) til i % for børn og voksne (inklusiv skolebørn) (2). Statens Institut for Folkesundhed har i 2008 bl.a. opgjort antallet af tilskadekomne cyklister i 2007 og i den forbindelse udviklingen i hovedskader blandt cyklister. Denne opgørelse viser, at i 2007 udgjorde hovedskader 22 % af skaderne ved cykelulykker, mens andelen i 1998 var 28 %. Det kan her bemærkes, at udviklingen har været mest markant for børn og unge, hvor andelen med hovedskader er faldet fra 34 til 22 %. Det må antages, at den højere hjelmbrug specielt blandt børn - også i Danmark har været medvirkende til den positive udvikling i andelen af hovedskader blandt cyklister. (15) Sammenfattende bemærkninger Trods den store usikkerhed der er forbundet med at vurdere brugen af cykelhjelm fra land til land, må det for landene under ét skønnes, at brugen af cykelhjelm i alle fire lande blandt børn under 12 år ligger på %, hvorefter brugen af cykelhjelm falder til omkring 25 % blandt større børn, dog med store udsving fra land til land. Opgørelsen peger på, at væsentligt færre unge/voksne cyklister i Danmark (13 %) bruger cykelhjelm i forhold i til de øvrige nordiske lande, hvor hjelmbrugen spænder fra 41 % i Norge til 23 % i Finland og 21 % i Sverige i alderen fra ca år. Dette tyder på, at det i højere grad i de øvrige nordiske lande er lykkedes at få flere unge og voksne cyklister til at bruge hjelm end i Danmark. På den baggrund må det skønnes, at der fortsat i Danmark er et stort potentiale for at få flere voksne til at bruge cykelhjelm en udvikling der ud fra dette års tælling ser ud til at være godt i gang, og som formentlig ved fortsat kampagneindsats kan fortsættes. 34

45 Udvikling flere cykelhjelme i gadebilledet Det har ligget uden for denne undersøgelses formål at se på, hvordan kampagneaktiviteter for at øge hjelmbrugen er blevet modtaget af cyklisterne, og i hvilken udstrækning de har været udslagsgivende for en evt. ændret adfærd. For at sætte resultaterne af dette års og tidligere resultater lidt i perspektiv, kan det imidlertid være nyttigt at ridse udviklingen lidt op - dels kampagneindsatser, dels nogle store linier i brugen af cykelhjelm. Kampagner, cykelhjelmsbrug og design Kampagner i 1990 og 1991 Cykelikyy kampagnerne i 1990 og 1991 var de første landsdækkende kampagner, som Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemførte for at øge brugen af cykelhjelm blandt børn i underskolen og mindre børn. Da der ikke er udført nogen tællinger før kampagnerne, er der intet kendskab til, hvor mange der brugte cykelhjelm inden. Den første landsdækkende tælling i 1993 viste, at i gennemsnit 31 % af børnene på vej til skole kørte med hjelm. Ved tællingen i 1993 i bytrafik brugte 3 % af de voksne (over 25 år) hjelm. (2) Kampagne i For at øge brugen af cykelhjelm blandt børn op til 12 år og deres forældre fulgte den landsdækkende kampagne i 1994 Det er ikke nok at være hårdkogt. Der blev ikke udført nogen landsdækkende tælling, men lokale skole-tællinger viste, at flere børn brugte hjelm efter kampagnen. Derimod viste lokale tællinger før og efter kampagnen i bytrafik, at de voksnes hjelmbrug ikke så ud til at være påvirket af kampagnen. (3) Kampagner i Den næste landsdækkende kampagne Spænd Hjelmen lancerede Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklist Forbund i foråret Denne kampagne var primært rettet mod skolebørn i klasse, dvs. store skolebørn i alderen ca år og deres forældre, men også voksne cyklister generelt. Kampagnen kunne ses på plakater i bybilledet. (5) I september 2006 deltog ca. halvdelen af landets skoler i kampagnen Alle børn cykler nu med hjelm, som Dansk Cyklist Forbund stod for. (6) En landsdækkende tælling i 2006 viste en øget hjelmbrug både blandt skolebørn og cyklister i bytrafik i forhold til i Blandt børn på vej til skole steg hjelmbrugen fra i gennemsnit 33 % i 2004 til 38 % i 2006 og blandt cyklister i almindelig bytrafik sås en stigning fra 6 til 11 %. (5) Kampagner i I foråret 2007 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklist Forbund kampagnen Find 1 fejl rettet mod såvel skolebørn som voksne. I det undervisningsmateriale som blev brugt i skolerne blev der fokuseret på brug af cykelhjelm, ligesom plakater for øget brug af hjelm sås i bybilledet. Igen i september 2007 forestod Dansk Cyklist Forbund for kampagnen Alle børn cykler nu med hjelm. (6) 35

46 Der blev ikke udført nogen landsdækkende tælling af brug af cykelhjelm i Kampagner i I foråret 2008 gentog Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Cyklist Forbund med støtte fra Trygfonden kampagnen Find 1 fejl - er fejlen forfængelighed. Denne kampagnes primære målgruppe var cyklister over 21 år. (13) I 2008 deltog igen en række af landets skoler i Dansk Cyklist Forbunds kampagne Alle børn cykler i stærk medvind, hvor der også i år bl.a. blev fokuseret brug af cykelhjelm. (7) 30 af de skoler, hvor der blev observeret cykelhjelm ved, deltog i ABCkampagnen, mens 28 af skolerne ikke gjorde det. Antallet af klasser på de deltagende skoler var dog meget forskelligt. På nogle skoler har kun et par klasser været aktive i forbindelse med kampagnen, mens det på enkelte var elever på alle klassetrin, der deltog. En direkte sammenligning af resultaterne er således ikke mulig, hvorfor resultaterne for de to grupper bør derfor tolkes med forsigtighed. Hvis man forsøgsvis ser på resultatet for de skoler, der i 2008 deltog i Alle Børn Cykler i medvind -kampagnen og de skoler, der ikke gjorde det, ser det ud til, at hjelmbrugen på ABC-skolerne er højere (47 %) end på de skoler, der ikke deltog i denne kampagne (35 %), jf tabel 22. Det samme mønster sås ved tællingen i 2006, men såvel tællingen i 2006 som 2008 tyder på, at hverken de landsdækkende kampagner eller ABCkampagnerne har haft appel til de store skolebørn i hvert fald ikke på en måde, så det har fået flere af dem til at køre med cykelhjelm. Hjelmdesign. Der er i de seneste år sket meget med hjelmenes design, fra i starten af 90 erne at have været en ensfarvet blødskalshjelm, er der nu hjelme med striber, blomster, flammer og stærke farver i mange forskellige faconer. Og cykelhandlerne fortæller om en stigning i salget af hjelme. (19) Medieinteresse. Der har i medierne været en stigende interesse for at bringe omtale af brug af cykelhjelm, fx i forbindelse med de landsdækkende kampagner. Udvikling i brug af cykelhjelm fra 1993 til 2008 Ved den første landsdækkende tælling i 1993 brugte ca. 4 % af cyklisterne på bygader cykelhjelm, mens det drejede sig om 31 % af skolebørnene. Den gennemsnitlige hjelmbrug for alle observerede lå i 1993 på 19 %. Samme totale andel sås ved tællingen i Ved tællingen i 2006 var den totale gennemsnitlige hjelmbrug nået op på 22 % (bygader 11 % og skolebørn 38 %). Tællingen i 2008 viser, at i gennemsnit 27 % bruger cykelhjelm (bygader: 15 % og skolebørn 42 %). Se figur 16 der illustrerer brugen af cykelhjelm blandt børn og voksne på bygader samt blandt skolebørn ved disse landsdækkende tællinger. 36

47 Brug af cykelhjelm blandt cyklister på bygader og blandt skolebørn 50 procent børn og voksne skolebørn Figur 16. Gennemsnitlig brug af cykelhjelm blandt børn og voksne på bygader samt specifikt for børn på vej til skole ved tællinger i 1993, 2004, 2006 og Det må antages, at de forskellige tiltag hen over årene i forening har været medvirkende til at øge interessen for brug af cykelhjelm og dermed fået hjelmbrugen til at stige som illustreret i figur 17 og 18. Som det ses af figur 17, er brugen af cykelhjelm mest udbredt blandt mindre skolebørn, mens der de sidste 5 år ikke har været nogen særlig ændring blandt de store skolebørn. Samme mønster gør sig gældende blandt børn og unge cyklister på bygader: blandt de små cyklister har der været markant stigning i cykelhjelmsbrugen, mens stigningen blandt større børn og unge ligner de voksnes. Hvis man alene ser på de sidste par år, er der i modsætning til de voksne ikke sket nogen stigning i hjelmbrugen blandt større børn og unge voksne. Se figur

48 Udvikling i brug af cykelhjelm blandt skolebørn procent under 10 år år over 12 år K K K K K K Figur 17. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn om morgenen ved tællinger i 1993, 1994, og K angiver de år hvor der har været landsdækkende kampagner (børn og/eller voksne). Udvikling i brug af cykelhjelm på bygader procent op til 11 år år over 25 år K K K Figur 18. Brug af cykelhjelm blandt cyklister på bygader ved tællinger i 1993, 2004, 2006 og Landsdækkende kampagner i 2006, 2007 og 2008 (børn og voksne). 38

49 Hvor er det største potentiale for en ny cykelhjelmskampagne? Udviklingen i brug af cykelhjelm i Danmark ligner udviklingen i de øvrige nordiske lande. Den højeste hjelmbrug ses blandt de yngste cyklister. Herefter falder brugen af cykelhjelm blandt større børn og unge for så igen at stige blandt voksne cyklister. Ud fra de foreliggende erfaringer må det således vurderes, at det ikke er nogen let sag at øge brugen af cykelhjelm blandt større børn og unge. Derimod tyder den store stigning i brugen af cykelhjelm blandt voksne på, at der i løbet af de sidste år blandt voksne cyklister er sket ikke bare en ændring i holdningen til cykelhjelme, men også i adfærd. På den baggrund må det antages, at det største potentiale for nye kampagner fortsat vil være de voksne cyklister. 39

50 Brug af styrthjelm på lille knallert I dette kapitel fokuseres på brugen af styrthjelm blandt knallertkørere på bygader og blandt elever, som kører til skole på knallert. Tællingen omfatter alene små knallerter, dvs. knallerter uden eller med gul nummerplade, som må køre 30 km/t. Tællingen kan ikke sige noget om, hvorvidt de observerede knallertkørere kørte på lovlige knallerter, fx om de kunne køre hurtigere end den tilladte hastighed. I alt blev der på bygader og ved skoler observeret 681 knallertkørere med og uden hjelm. Den gennemsnitlige brug af styrthjelm blandt disse ligger på 95 %, når resultatet ses for bygader og skoleelever under ét. Brug af styrthjelm på bygader og ved skoler i 2008 Tællingen viser, at på bygader bruger 95 % af knallertkørerne hjelm. Der er talt langt flere mænd end kvinder på knallert. På grund af det skæve antal er det ikke muligt at påvise signifikant forskel i hjelmbrugen blandt mænd (94 %) og kvinder (99 %). Der er kun observeret én kvindelig knallertkører uden hjelm, og dette kunne tyde på, at flere kvinder end mænd kører med hjelm, jf. tabel 23. Tabel 23. Brug af styrthjelm blandt mænd og kvinder på lille knallert Bygade Med styrthjelm Uden styrthjelm I alt Andel med hjelm Mænd % Kvinder % Alle % Tabel 24. Brug af styrthjelm blandt drenge og piger på vej til skole på lille knallert. Skolebørn Med styrthjelm Uden styrthjelm I alt Andel med hjelm Mænd % Kvinder % Alle % Antallet af elever, der kører på knallert til skole, er beskedent. På landsplan er der i alt registreret 81 knallertkørere - 76 med hjelm og 5 uden hjelm svarende til en brugsgrad på 94 %, jf. tabel 24. Igen ser det ud til at flere piger end drenge bruger hjelm, og sam- 40

51 let set viser tællingen, at brugen af styrthjelm blandt skoleelever er den samme som blandt knallertkørere i bytrafik. Brug af styrthjelm i 2008 i forhold til 2004 Der er ikke registreret brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert siden tællingen i Også i 2004 var antallet af observationer beskedent. (4) Det betyder, at det ikke er muligt med sikkerhed at påvise statistisk signifikante forskelle, hvis man skal vurdere udviklingen specifikt for bygader og skolevej. Tællingen i 2008 tyder på, at der er sket en udvikling i positiv retning både på bygader og blandt store skoleelever en ændring på bygader fra 93 til 95 % og ved skoler fra 83 til 94 %. Hvis man ser på den gennemsnitlige hjelmbrug på bygader og blandt skoleelever under ét, kan der ses en signifikant stigning fra gennemsnitlig 92 % i 2004 til gennemsnitlig 95 % i

52 Referencer Airaksinen, Noora; Lüthje, Peter; Nurmi-Lüthje, Ilona: Bicycle injuries treated in emergency department: their consequences and costs in south-eastern Finland in an area of inhabitants. SITO, Kuusankoski Regional Hospital and Health Centre of Kouvola Region, Finland, (1) Behrensdorff, Inge: Børn og voksnes brug af cykelhjelm tælling sommeren Arbejdsnotat, december Rådet for Trafiksikkerhedsforskning (2) Behrensdorff, Inge og Arndal, Lena: Det er ikke nok at være hårdkogt. Husk cykelhjelm evaluering af kampagne for børn op til 12 år og deres forældre. Arbejdsrapport 3/1994. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning (3) Behrensdorff, Inge: Hjelme i bytrafikken en tælling blandt cyklister og knallertkørere i Rådet for Større Færdselssikkerhed (4) Behrensdorff, Inge: Cykelhjelme i bytrafikken Rådet for Større Færdselssikkerhed (5) Dansk Cyklist Forbund: Alle Børn Cykler nu med hjelm, oktober (6) Dansk Cyklist Forbund: Alle Børn Cykler i stærk medvind, oktober (7) Elvik, Rune et al.: Trafikksikkerhetshåndboken, kapitel 4.10 og kapitel WEBudgave Transport-økonomisk Institutt, Oslo, Norge. (8) Færdselssikkerhedskommissionen: Mod nye mål Hver ulykke er én for meget. Trafiksikkerhed starter med dig. Revision af strategier og indsatser. Justitsministeriet maj (9) Nolén, Sixten: Cykelhjälmsanvändning I Sverige Resultat från VTI s senaste observationsstudie. Väg- och transportforskningsinstitutet,linköping, Sverige (10) Nygaard, Liv Marie: Tilstandsundersøkelse kap 2/2007 Bruk av sykkelhjelm. Statens vegvesen. Oslo, Norge 2007 samt personlig korrespondance efterår (11) Pöysti, Leena: Bicycle helmet use VTT - Technical Research Centre of Finland. Helsinki, Finland 2007 samt personlig korrespondance efterår (12) Rådet for Større Færdselssikkerhed: Find 1 fejl er fejlen forfængelighed? april (13) Statens institut för kommunikationsanalys (SIKA) SIKA Statistik (14) 42

53 Statens Institut for Folkesundhed: Ulykkestendenser Færre hovedskader i cykelulykker havetrampoliner fortsætter himmelflugten. Uge 17, (15) Thulin, Hans: Cykelhjälmsanvändning i Sverige Resultat från VTI:s seneste observationsstudie. VTI Väg- och transportforskningsinstitutet,linköping, Sverige (16) Umferðaröryggissvið, Helgason, Sigudur: Effekt af lov om brug af cykelhjelm i Island, personlig korrespondance november (17) VTI Väg och transportforskningsinstituttets biblioteks og informationscenter (18) Wenzel, Jacob: Salg af cykelhjelme stiger med 25 procent om året. Newspag MSN, 20. november (19) 43

54 Bilagsoversigt Bilag 1 Tælleplan 2008 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Vejledning og tælleskemaer Data for bygader børn og voksne cyklister Data for skolebørn resultater for hver skole Bilag 5 Tabeloversigt med tabel 3, 5, 12, 16, 20, 21 og

55 Plan for Tælling af cyklisters brug af cykelhjelm samt hjelm på lille knallert 2008 Bilag 1 Storkøbenhavn by sted Pos. Nr. tid aktør sted ja sted 2 tidsperiode bygade skole total Region Storkøbenhavn København City Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 Mo RfSF bygade ,5 0,5 101 Mi bygade ,5 0,5 101 E bygade ,5 0,5 Langelinje Skolen skole ,5 0,5 Grundviskolen kl skole ,5 0,5 Gladsaxe Søborg Hovedg/Søborg Torv 102 Mo Gladsase kom. bygade ,5 0,5 102 Mi bygade ,5 0,5 102 E bygade ,5 0,5 Egegårdsskolen skole ,5 0,5 Bagsværd skole kl skole ,5 0,5 Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 Mo Ballerup kom. bygade ,5 0,5 103 Mi bygade ,5 0,5 103 E bygade ,5 0,5 Hedegårdsskolen 1005 skole ,5 0,5 Østerhøjskolen kl skole ,5 0,5 Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 Mo Dragør kom. bygade ,5 0,5 104 Mi bygade ,5 0,5 104 E bygade ,5 0,5 St. Magleby skole skole ,5 0,5 Dragør skole kl skole ,5 0,5 Total Storkøbenhavn Sjælland Region Sjælland by sted Pos. Nr. aktør sted 1 sted 2 tid bygade skole total Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 Mo Hillerød kom. bygade ,5 0,5 201 Mi bygade ,5 0,5 201 E bygade ,5 0,5 Kulsvierskolen kl skole ,5 0,5 Ålholm skole kl skole ,5 0,5 Fr.sund Kocksvej/Lundevej 202 Mo Fr.sund kom. bygade ,5 0,5 202 Mi bygade ,5 0,5 202 E bygade ,5 0,5 Falkenborgskolen kl skole ,5 0,5 Oppe Sundby skole kl skole ,5 0,5 Slagelse (ny) Mariendals Alle/Bredgade 203 Mo Slagelse kom. bygade ,5 0,5 203 Mi bygade ,5 0,5 203 E bygade ,5 0,5 Antvorskov skole kl skole ,5 0,5 Nymarkskolen kl skole ,5 0,5 Sorø Frederiksvej/Storegade 204 Mo Sorø kom. bygade ,5 0,5 204 Mi bygade ,5 0,5 204 E bygade ,5 0,5 Pedersborg skole kl skole ,5 0,5 Fredriksberg skole kl skole ,5 0,5 Nykøbing F. Engboulev./Tværgade 205 Mo Guldb. Kom. bygade ,5 0,5 205 Mi bygade ,5 0,5 205 E bygade ,5 0,5 Ejegodskolen kl skole ,5 0,5 Lindeskovskolen kl skole ,5 0,5 Næstved Ramherred/Teatergade 206 Mo Næst.kom. bygade ,5 0,5 206 Mi bygade ,5 0,5 206 E bygade ,5 0,5 Karrebæk skole kl skole ,5 0,5 Sct. Jørgens skole kl skole ,5 0,5 Total Sjælland i øvrigt ,0 45

56 Fyn by sted Pos. Nr. aktør sted 1 sted 2 tid bygade skole total Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 Mo Odense kom. bygade ,5 0,5 301 Mi bygade ,5 0,5 301 E bygade ,5 0,5 Højstrupskolen kl skole ,5 0,5 Rosengårdsskolen k skole ,5 0,5 Svendborg Krydset ved Voldgade 302 Mo Svendb. Kom. bygade ,5 0,5 302 Mi bygade ,5 0,5 302 E bygade ,5 0,5 Byskolen kl skole ,5 0,5 Vestre skole kl skole ,5 0,5 Middelf. Algade/Nygade 303 Mo Middelf. Kom. bygade ,5 0,5 303 Mi bygade ,5 0,5 303 E bygade ,5 0,5 Lillebæltskolen kl skole ,5 0,5 Østre skole kl skole ,5 0,5 Nyborg Friesengårdsvej v. Kongegade 304 Mo Nyborg kom. bygade ,5 0,5 304 Mi bygade ,5 0,5 304 E bygade ,5 0,5 Birkhovedskolen kl skole ,5 0,5 Skovparkskolen kl skole ,5 0,5 Assens Nørregade/Skelvej 305 Mo Assens kom. bygade ,5 0,5 305 Mi bygade ,5 0,5 305 E bygade ,5 0,5 Assensskolen kl skole ,5 0,5 Ebberup skole kl skole ,5 0,5 Total Fyn 7,5 5 12,5 Jylland Nordjylland by sted Pos. Nr. aktør sted 1 sted 2 tid bygade skole total Ålborg Boulevarden/Algade 401 Mo Aalborg kom. bygade ,5 0,5 401 Mi bygade ,5 0,5 401 E bygade ,5 0,5 Nr. Uttrup skole kl skole ,5 0,5 Stolpedalsskolen kl skole ,5 0,5 Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 Mo Fr.havn.kom. bygade ,5 0,5 402 Mi bygade ,5 0,5 402 E bygade ,5 0,5 Sæbygårdskolen kl skole ,5 0,5 Sæby skole kl skole ,5 0,5 Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 Mo Viborg kom. bygade ,5 0,5 403 Mi bygade ,5 0,5 403 E bygade ,5 0,5 Hald Ege kl skole ,5 0,5 Overlundskolen kl skole ,5 0,5 Thisted Østerbakken/Korsgade 404 Mo Thisted kom. bygade ,5 0,5 404 Mi bygade ,5 0,5 404 E bygade ,5 0,5 Tingstrup skole kl skole ,5 0,5 Østre skole kl skole ,5 0,5 Nordjylland i alt

57 Midtjylland by sted Pos. Nr. aktør sted 1 sted 2 tid bygade skole total Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 Mo Årh. kom. bygade ,5 0,5 501 Mi bygade ,5 0,5 501 E bygade ,5 0,5 Engdalskolen kl skole ,5 0,5 Katrinedalsskolen kl skole ,5 0,5 Randers stibro v. Randers Havn 502 Mo Ran.kom. bygade ,5 0,5 502 Mi bygade ,5 0,5 502 E bygade ,5 0,5 Søndermarkskolen kl skole ,5 0,5 Rytterskolen kl skole ,5 0,5 Herning Nørregade/Nygade 503 Mo Herning kom. bygade ,5 0,5 503 Mi bygade ,5 0,5 503 E bygade ,5 0,5 Lundgårdsskolen kl skole ,5 0,5 Vestervangskolen kl skole ,5 0,5 Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 Mo Ring. Kom. bygade ,5 0,5 504 Mi bygade ,5 0,5 504 E bygade ,5 0,5 Amagerskolen kl skole ,5 0,5 Kirkeskolen kl skole ,5 0,5 Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 Mo Vejle kom. bygade ,5 0,5 505 Mi bygade ,5 0,5 505 E bygade ,5 0,5 Hældagerskolen kl skole ,5 0,5 Vindinge skole kl skole ,5 0,5 Midtjylland i alt 7,5 5 12,5 Sønderjylland by sted Pos. Nr. aktør sted 1 sted 2 tid bygade skole total Haderslev Storegade v. gågaden 601 Mo Haderslev kom. bygade ,5 0,5 601 Mi bygade ,5 0,5 601 E bygade ,5 0,5 Hjortebroskolen skole ,5 0,5 Sct. Severin kl skole ,5 0,5 Åbenrå Haderslevvej/Løgumklostervej 602 Mo Aabenraa kom. bygade ,5 0,5 602 Mi bygade ,5 0,5 602 E bygade ,5 0,5 Brundlundskolen kl skole ,5 0,5 Rugkobbelskolen kl skole ,5 0,5 Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 Mo Esbjerg kom. bygade ,5 0,5 603 Mi bygade ,5 0,5 603 E bygade ,5 0,5 Bakkeskolen kl skole ,5 0,5 Boldesagerskolen kl skole ,5 0,5 Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 Mo Esbjerg kom. bygade ,5 0,5 604 Mi bygade ,5 0,5 604 E bygade ,5 0,5 Valdemarskolen kl skole ,5 0,5 Vittenbergskolen kl skole ,5 0,5 Sønderjylland i alt oversigt bygade timer skoler total Total Storkøbenhavn Total Sjælland i øvrigt Total Fyn 7,5 5 12,5 Nordjylland i alt Midtjylland i alt 7,5 5 12,5 Sønderjylland Total

58 Tælling Vejledning Bilag 2 Brug af cykelhjelm og brug af hjelm blandt knallertkørere på lille knallert Læs vejledningen og spørg, hvis du er i tvivl om noget, inden du går i gang med at tælle. På bygader skal du tælle Børn og voksne cyklister Børn som passagerer se illustrationer i bilaget Cyklister med cykelanhænger eller ladcykel se illustrationer i bilaget 30 km/t knallertkørere, dvs. knallerter uden nummerplade eller med gul nummerplade se illustrationer i bilaget Ved skoler skal du tælle Små skolebørn 6-9 år Mellemstore skolebørn år Store skolebørn over 12 år 30 km/t knallertkørere, dvs. knallerter uden nummerplade eller med gul nummerplade se illustrationer i bilaget Hvor skal du stå? Alle tællesteder på bygader er så vidt muligt placeret ved kryds, hvor cyklister og knallertkørere skal sætte farten ned eller helt standse. Ved skoler er der efter aftale med skolen fundet det sted, hvor det skulle være muligt at observere børnene på vej til skolen. For hvert tællested får du et kort, der viser hvor du skal stå, og hvornår der skal tælles. Hvis du finder den anførte tælleposition uhensigtsmæssig, må du gerne flytte dig lidt. Men husk bagefter at afkrydse på kortet, hvor du stod. Hvor mange kan du nå at tælle? Det er vigtigt at få korrekte observationer, ikke blot flest muligt. Udvælg derfor cyklisterne på følgende måde: Steder med svag eller nogen cykel- og knallerttrafik (cykelsti, bygader eller skole) alle cyklister med og uden hjelm skal tælles Alle knallertkørere med og uden hjem skal tælles kun knallerter uden eller med gul nummerplade Steder hvor det er umuligt at tælle alle på grund af mange cyklister/knallertkørere eller trafik i klumper (cykelsti, bygader eller skole) På skift tælles cyklister blandt de første, midterste og sidste i rækken (for at sikre tilfældigt udvalg). Tæl fx de 5 første, 5 fra midten eller 5 fra den bageste del af flokken. Tæl ind imellem de knallerter, der kører mellem cyklisterne. Find en god rytme, fx kan det være en fordel at observere 4-5 cyklister ad gangen og registrere disse, inden man går videre med de næste. 48

59 Hvad skal du notere? Alle cyklister med og uden cykelhjelm skal tælles med. Notér hjelmbrug ud for alder og køn på tælleskemaet. Cyklister med børn i cykelstol: Notér den voksnes hjelmbrug i kassen, der passer til den voksnes alder og køn. Alder og køn for børn i cykelstol skal ikke noteres. Cyklister med cykelanhænger eller på ladcykel: Notér den voksnes hjelmbrug i kassen Cykelanhænger eller Ladcykel ud for rubrikken med passager/er eller uden passager/er. Cyklistens alder og køn skal ikke noteres. Hvis cyklisten kører med børnepassagerer: Notér da først den voksnes hjelmbrug i kassen Cykelanhænger eller Ladcykel ud for rubrikken med passager/er eller uden passager/er. Cyklistens alder og køn skal ikke noteres. Dernæst noteres hjelmbrug for barn/børn i rubrikkerne Børn i cykelanhænger eller Børn på ladcykel Børnenes alder og køn skal ikke noteres. Cyklister med/uden børn på halvcykel: Notér den voksnes hjelmbrug i kassen, der passer til den voksnes alder og køn. Alder og køn for børn på halvcykel skal ikke noteres. Knallertkørere på 30 km/t knallert: Alle knallertkørere med og uden hjelm skal registreres. Kun køn registreres. Unormal adfærd Trækkende cyklister, to på én cykel, mv. En cyklist, der trækker sin cykel må gerne tælles med. Hvis der kører mere end én på en cykel, notér da hjelmbrugen for hhv. fører og passager på linjen: Kommentarer eller på bagsiden af skemaet. Hvis en cyklist kører med hjelmen på styret, noter da dette på linjen: Kommentarer eller på bagsiden af skemaet. To på én knallert Hvis der kører mere end én på en knallert, notér da hjelmbrugen for hhv. fører og passager på linjen: Kommentarer eller på bagsiden af skemaet. To slags tælleskemaer: ét til almindelig trafik ét til skolebørn Til tælling på cykelstier og på bygader skal du bruge Skema til bytrafik. Til tælling ved skoler skal du bruge Skema til skolebørn For hvert tællested skal du bruge et nyt tælleskema. Hvis der er flere observationer end der kan stå på ét ark, så fortsæt på et nyt ark. Skriv tællepositions-nr. øverst til højre på hvert skema. Når du er færdig med tællingen, skal du skrive adressen på tællestedet, by, dato, tælleperiode og dit navn. Afkryds tillige, hvor stor en del af cyklerne du skønner at have talt: Alle/næsten alle, ca. ¾, ca. halvdelen eller under halvdelen. 49

60 Tælleperiode og klokkeslæt Tællingen skal udføres inden for perioden september 2008 (uge 37, 38, 39). Tæl helst først i perioden og helst i tørvejr. Der skal kun tælles én gang pr. tælleposition. På cykelsti eller bygader skal der tælles ½ time inden for følgende tidsintervaller: morgen: middag: eftermiddag: Ved skoler skal der tælles ½ time omkring kl. 8. Tidspunktet afhænger af den enkelte skoles mødetid. Den nøjagtige tælleperiode står på kortskitsen for hver enkelt skole. Udfyldte tælleskemaer Fax eller mail venligst tælleskemaer til Rådet for Større Færdselssikkerhed efter hver tælling. Når alle tællinger er udført bedes alle skemaer sendt pr. post til Rådet. Tag venligst en kopi inden afsendelse og behold disse for en sikkerheds skyld. Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Park Alle København Ø. Fax Evt. spørgsmål Hvis du har spørgsmål til tællested, placering eller hvordan du skal tælle, så kontakt venligst Inge Behrensdorff på telefon: eller på mail: [email protected]. Med venlig hilsen Rådet for Større Færdselssikkerhed Inge Behrensdorff Bilag: Eksempler på ladcykler, cykelanhængere, mv. Eksempler på forskellige cykelhjelme Eksempler på forskelle knallert 30 modeller 50

61 Skema til bytrafik Bilag 2 Tællepos. Nr. Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2008 Inden tællingen: Læs vejledningen og se illustrationer af cykelhjelme, cykelanhængere, ladcykler og knallertmodeller Tælleperiode, sæt kryds: Børne-cyklist Op til 10 år Dreng Pige år Dreng Pige Med hjelm Uden hjelm Unge år Voksne år over 60 år Dreng Pige Mand Kvinde Mand Kvinde med cykelanhænger: med passager/er uden passager/er på ladcykel: med passager/er uden passager/er M/K M/K Børn i cykelstol passager/er på voksencykel M/K Børn passager/er i cykelanhænger M/K Børn passager/er på ladcykel Børne-cyklist på halvcykel 30 km/t knallert dvs. uden nummerplade eller gul nummerplade M/K M/K Mand Kvinde Fortsæt på nyt tælleskema, når der ikke er plads til flere observationer. Hvor stor en del af cyklisterne har du talt: Næsten alle Ca. ¾ dele Ca. halvdelen Under halvdelen Hvor stor en del af knallertkørerne har du talt: Næsten alle Ca. ¾ dele Ca. halvdelen Under halvdelen Tællested: (adresse) By Observatør 51 Dato Evt. kommentarer Evt. spørgsmål: Ring til Rådet for Større Færdselssikkerhed, tlf eller mail: [email protected]. Efter tælling: fax skemaer til Rådet på nr Att.: Inge Behrensdorff eller send på mail.

62 Brug af hjelm blandt cyklende børn og knallertkørere ved skoler Bilag 2 Tællepos. nr. Skema til skolebørn Tælleperiode: tælling begyndt kl. Tælling sluttet kl. Små skolebørn Dreng Med hjelm Uden hjelm 6-9 år Pige Mellemstore skolebørn Dreng år Pige Store skolebørn Dreng over 12 år Pige 30 km/t knallert dvs. uden eller gul nummerplade Dreng Pige Fortsæt på nyt tælleskema, når der ikke er plads til flere observationer. Hvor stor en del af cyklisterne har du talt: Næsten alle Ca. ¾ dele Ca. halvdelen Under halvdelen Hvor stor en del af knallertkørerne har du talt: Næsten alle Ca. ¾ dele Ca. halvdelen Under halvdelen Tællested: (skole) By Observatør Dato Evt. kommentarer: Evt. spørgsmål: Ring til Rådet for Større Færdselssikkerhed, tlf eller [email protected] Efter tælling: fax skemaer til Rådet på nr Att.: Inge Behrensdorff eller send på mail. 52

63 Børn på voksencykel Tæl børn med eller uden hjelm i cykelstol bagpå eller foran Notér også den voksnes hjelmbrug i kassen, der passer til den voksnes alder og køn Børn i cykelanhænger Tæl børn med eller uden hjelm både i anhængere med overdækning og i anhængere uden tag Notér også den voksnes hjelmbrug i kassen: Cykelanhænger: ud for rubrikken med passager/er eller uden passager/er (alder og køn skal ikke registreres) Børn på ladcykel Tæl børn med eller uden hjelm både i anhængere med overdækning og i anhængere uden tag Notér den voksnes hjelmbrug i kassen: Ladcykel: ud for rubrikken med passager/er eller uden passager/er (alder og køn skal ikke registreres) Børn på halvcykel Tæl børn med eller uden hjelm Notér den voksnes hjelmbrug i kassen, der passer til den voksnes alder og køn også i de tilfælde, hvor den voksne kører alene på halvcyklen Cyklister med cykelanhænger til bagage eller lign. også cykelanhænger uden børn Notér den voksnes hjelmbrug i kassen Cykelanhænger: ud for rubrikken uden passager/er (alder og køn skal ikke registreres) 53

64 Bilag: tælling 2008 Cykelhjelme: mange forskellige modeller ikke alle ligner hjelme, se disse forskellige slags Og så nogen der kan skifte forklædning til kasket, hue eller solhat 54

65 Knallert 30 km/t: mange forskellige modeller vigtigste kendetegn: ingen nummerplade eller gul nummerplade Bilag: tælling Alle nye knallerter/scootere skal fra 1. juli 2006 have en gul nummerplade. - de små knallerter må køre på cykelsti Nogle knallerter/scootere ligner 45 km/t knallerter eller små motorcykler, se disse eksempler på 30 km/t knallerter eller scootere. Rieju 30 km/t Orion 30 km/t Yamaha Neos 30 km/t Regal Raptor, fås både som 30 og 45 km/t Men det kan ikke ses! Dog hvid nummerplade på knallert 45 55

66 Brug af cykelhjelm på bygade - cyklist til og med 10 år Bilag 3 A Bilag 3 3 drenge til og med 10 år piger til og med 10 år børn til og med 10 år by sted Pos. Nr. vejcenter tid m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. % m/hj. København Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 ho Mo ho Mi ej data ho E Gladsaxe Søborg Hovedg./S.Park A. 102 ho Mo ej data ej data 102 ho Mi ej data ho E ej data Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 ho Mo ej data ej data ej data ej data 103 ho Mi ej data ej data ej data ho E ej data ej data ej data 50 Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 ho Mo ej data 104 ho Mi ej data ej data ej data ho E Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ej data ej data ej data ej data 201 ho E Fr.sund Kochsvej/Lundevej 202 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Slagelse Mariendals Alle/Bredgade 203 sj Mo sj Mi ej data ej data ej data sj E Sorø Frederiksvej/Storegade 204 sj Mo sj Mi ej data 204 sj E Nyk.F. Engboulev./Tværgade 205 sj Mo ej data 205 sj Mi ej data ej data ej data ej data 205 sj E ej data ej data ej data 100 Næstved Ramherred/Teatergade 206 sj Mo ej data ej data 206 sj Mi ej data ej data 206 sj E ej data Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 syd Mo syd Mi ej data syd E Svendborg Krydset ved Voldgade 302 syd Mo ej data ej data ej data ej data 302 syd Mi ej data ej data ej data ej data 302 syd E Middelf. Algade/Nygade 303 syd Mo ej data ej data ej data ej data 303 syd Mi ej data ej data ej data syd E Nyborg Adelgade v. Kongegade 304 syd Mo ej data ej data ej data ej data 304 syd Mi ej data ej data ej data ej data 304 syd E ej data ej data ej data 100 Assens Nørregade/Skelvej 305 syd Mo ej data ej data ej data ej data 305 syd Mi ej data ej data ej data syd E Ålborg Boulevarden/Algade 401 nordjyl Mo ej data ej data ej data ej data 401 nordjyl Mi ej data ej data ej data ej data 401 nordjyl E ej data ej data ej data 0 Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 nordjyl Mo nordjyl Mi ej data ej data 402 nordjyl E ej data Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 midt-vest Mo ej data ej data 403 midt-vest Mi ej data ej data ej data midt-vest E ej data Thisted Østerbakken/Korsgade 404 nordjyl Mo ej data ej data ej data ej data 404 nordjyl Mi ej data ej data ej data ej data 404 nordjyl E ej data ej data ej data 100 Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 østjyl Mo ej data ej data ej data østjyl Mi ej data østjyl E ej data ej data ej data 100 Randers stibro v. Randers Havn 502 østjyl Mo ej data 502 østjyl Mi ej data ej data ej data ej data 502 østjyl E ej data Herning Nørregade/Nygade 503 midt-vest Mo ej data ej data ej data ej data 503 midt-vest Mi ej data ej data ej data ej data 503 midt-vest E ej data ej data Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 midt-vest Mo ej data ej data 504 midt-vest Mi ej data ej data 504 midt-vest E Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 østjyl Mo ej data 505 østjyl Mi ej data ej data ej data ej data 505 østjyl E ej data ej data Haderslev Storegade v. gågaden 601 syd Mo ej data ej data ej data syd Mi ej data ej data ej data ej data 601 syd E ej data Åbenrå Haderslevvej/Løgumklostervej 602 syd Mo ej data 602 syd Mi ej data ej data ej data syd E Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 syd Mo ej data syd Mi ej data 603 syd E Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 syd Mo ej data 604 syd Mi ej data ej data ej data syd E Total cyklister til og med 10 år

67 Brug af cykelhjelm på bygade - cyklist år 2008 Bilag 3 B drenge år piger år børn år by sted Pos. Nr. vejcenter tid m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. % m/hj. København Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 ho Mo ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Gladsaxe Søborg Hovedg./S.Park A. 102 ho Mo ej data ej data ej data ej data 102 ho Mi ej data ho E Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 ho Mo ho Mi ej data ej data ej data ho E Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 ho Mo ho Mi ej data ho E Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 ho Mo ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Fr.sund Kochsvej/Lundevej 202 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Slagelse Mariendals Alle/Bredgade 203 sj Mo ej data sj Mi ej data sj E Sorø Frederiksvej/Storegade 204 sj Mo sj Mi sj E Nyk.F. Engboulev./Tværgade 205 sj Mo ej data 205 sj Mi ej data sj E Næstved Ramherred/Teatergade 206 sj Mo ej data 206 sj Mi ej data 206 sj E ej data Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 syd Mo syd Mi syd E Svendborg Krydset ved Voldgade 302 syd Mo ej data ej data 302 syd Mi ej data ej data ej data ej data 302 syd E Middelf. Algade/Nygade 303 syd Mo ej data ej data ej data ej data 303 syd Mi syd E ej data ej data ej data 8 Nyborg Adelgade v. Kongegade 304 syd Mo ej data 304 syd Mi ej data ej data ej data syd E Assens Nørregade/Skelvej 305 syd Mo ej data 305 syd Mi syd E Ålborg Boulevarden/Algade 401 nordjyl Mo ej data ej data ej data nordjyl Mi ej data ej data ej data ej data 401 nordjyl E ej data Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E ej data Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 midt-vest Mo ej data midt-vest Mi ej data midt-vest E Thisted Østerbakken/Korsgade 404 nordjyl Mo ej data 404 nordjyl Mi ej data nordjyl E ej data Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 østjyl Mo ej data 501 østjyl Mi ej data 501 østjyl E ej data ej data Randers stibro v. Randers Havn 502 østjyl Mo ej data 502 østjyl Mi ej data 502 østjyl E ej data Herning Nørregade/Nygade 503 midt-vest Mo ej data 503 midt-vest Mi ej data ej data ej data ej data 503 midt-vest E Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 midt-vest Mo ej data 504 midt-vest Mi ej data ej data ej data midt-vest E Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 østjyl Mo ej data 505 østjyl Mi ej data ej data ej data ej data 505 østjyl E Haderslev Storegade v. gågaden 601 syd Mo ej data syd Mi ej data syd E ej data ej data ej data 33 Åbenrå Haderslevvej/Løgumklostervej 602 syd Mo syd Mi syd E Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 syd Mo ej data syd Mi syd E Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 syd Mo syd Mi ej data , syd E , Total cyklister år

68 Brug af cykelhjelm på bygade - cyklist år 2008 Bilag 3 C mænd år piger år unge år by sted Pos. Nr. vejcenter tid m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. % m/hj. København Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 ho Mo ho Mi ho E Gladsaxe Søborg Hovedg./S.Park A. 102 ho Mo ho Mi ho E Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 ho Mo ho Mi ho E Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 ho Mo ho Mi ho E Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ho E Fr.sund Kochsvej/Lundevej 202 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Slagelse Mariendals Alle/Bredgade 203 sj Mo sj Mi sj E Sorø Frederiksvej/Storegade 204 sj Mo sj Mi sj E Nyk.F. Engboulev./Tværgade 205 sj Mo sj Mi ej data sj E Næstved Ramherred/Teatergade 206 sj Mo sj Mi sj E Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 syd Mo syd Mi syd E Svendborg Krydset ved Voldgade 302 syd Mo syd Mi syd E Middelf. Algade/Nygade 303 syd Mo syd Mi syd E Nyborg Adelgade v. Kongegade 304 syd Mo syd Mi syd E Assens Nørregade/Skelvej 305 syd Mo syd Mi syd E Ålborg Boulevarden/Algade 401 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Thisted Østerbakken/Korsgade 404 nordjyl Mo ej data 404 nordjyl Mi ej data 404 nordjyl E Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Randers stibro v. Randers Havn 502 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Herning Nørregade/Nygade 503 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Haderslev Storegade v. gågaden 601 syd Mo syd Mi syd E Åbenrå Haderslevvej/Løgumklostervej 602 syd Mo syd Mi syd E Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 syd Mo syd Mi syd E Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 syd Mo syd Mi syd E Total cyklister år

69 Brug af cykelhjelm på bygade - cyklist år 2008 Bilag 3 D mænd år kvinder år voksne år by sted Pos. Nr. vejcenter tid m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. % m/hj. København Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 ho Mo ho Mi ho E Gladsaxe Søborg Hovedg./S.Park A. 102 ho Mo ho Mi ho E Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 ho Mo ho Mi ho E Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 ho Mo ho Mi ho E Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 ho Mo ho Mi ho E Fr.sund Kochsvej/Lundevej 202 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Slagelse Mariendals Alle/Bredgade 203 sj Mo sj Mi sj E Sorø Frederiksvej/Storegade 204 sj Mo sj Mi sj E Nyk.F. Engboulev./Tværgade 205 sj Mo sj Mi sj E Næstved Ramherred/Teatergade 206 sj Mo sj Mi sj E Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 syd Mo syd Mi syd E Svendborg Krydset ved Voldgade 302 syd Mo syd Mi syd E Middelf. Algade/Nygade 303 syd Mo syd Mi syd E Nyborg Adelgade v. Kongegade 304 syd Mo syd Mi syd E Assens Nørregade/Skelvej 305 syd Mo syd Mi syd E Ålborg Boulevarden/Algade 401 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Thisted Østerbakken/Korsgade 404 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Randers stibro v. Randers Havn 502 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Herning Nørregade/Nygade 503 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Haderslev Storegade v. gågaden 601 syd Mo syd Mi syd E Åbenrå Haderslevvej/Løgumklostervej 602 syd Mo syd Mi syd E Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 syd Mo syd Mi syd E Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 syd Mo syd Mi syd E Total cyklister år

70 Brug af cykelhjelm på bygade - cyklister over 60 år 2008 Bilag 3 E mænd over 60 år kvinder over 60 år voksne over 60 år by sted Pos. Nr. vejcenter tid m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. % m/hj. København Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ho E Gladsaxe Søborg Hovedg./S.Park A. 102 ho Mo ej data ej data 102 ho Mi ho E Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 ho Mo ho Mi ho E ej data Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 ho Mo ho Mi ho E Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 ho Mo ho Mi ho E Fr.sund Kochsvej/Lundevej 202 ho Mo ej data ej data ej data ho Mi ej data ej data ej data ho E Slagelse Mariendals Alle/Bredgade 203 sj Mo sj Mi sj E Sorø Frederiksvej/Storegade 204 sj Mo ej data ej data ej data sj Mi sj E Nyk.F. Engboulev./Tværgade 205 sj Mo sj Mi ej data sj E Næstved Ramherred/Teatergade 206 sj Mo ej data 206 sj Mi sj E Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 syd Mo syd Mi syd E Svendborg Krydset ved Voldgade 302 syd Mo syd Mi syd E Middelf. Algade/Nygade 303 syd Mo syd Mi syd E Nyborg Adelgade 304 syd Mo syd Mi syd E Assens Nørregade/Skelvej 305 syd Mo ej data ej data ej data syd Mi ej data syd E Ålborg Boulevarden/Algade 401 nordjyl Mo nordjyl Mi nordjyl E Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 nordjyl Mo ej data nordjyl Mi nordjyl E Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 midt-vest Mo ej data midt-vest Mi midt-vest E ej data Thisted Østerbakken/Korsgade 404 nordjyl Mo ####### 404 nordjyl Mi ####### 404 nordjyl E Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Randers stibro v. Randers Havn 502 østjyl Mo østjyl Mi østjyl E Herning Nørregade/Nygade 503 midt-vest Mo ej data ej data ej data midt-vest Mi midt-vest E Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 midt-vest Mo midt-vest Mi midt-vest E Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 østjyl Mo ej data ej data ej data østjyl Mi østjyl E Haderslev Storegade v. gågaden 601 syd Mo syd Mi syd E Åbenrå Haderslevvej/Løgumklostervej 602 syd Mo syd Mi syd E Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 syd Mo ej data syd Mi syd E ej data Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 syd Mo ej data ej data ej data syd Mi syd E Total cyklister over 60 år

71 Brug af styrthjelm på bygade blandt 30 km/t knallertkørere sept Bilag 3 F mænd % kvinder % M+K 08% 04% by sted Pos. Nr. tid m/hj. u/hj. I alt m/hj. m/hj. u/hj. I alt m/hj. m/hj. u/hj. total m/hj. m/hj. København Ndr. Frihavnsgade/Trianglen 101 Mo ej data ej data ej data Mi ej data ej data ej data E ej data Gladsaxe Søborg Hovedg./Søborg Park 102 Mo Mi ej data E Ballerup Hold-an Vej/Bydammen 103 Mo Mi ej data E ej data Dragør Kirkevej/Stationsvej 104 Mo ej data Mi ej data E Hillerød Frederiksgade/Hostrupvej 201 Mo ej data Mi ej data E ej data Fr.sund Kochsvej/Lundevej 202 Mo ej data ej data ej data Mi ej data ej data ej data E ej data Slagelse Mariendals Alle/Bredgade 203 Mo ej data Mi ej data E ej data Sorø Frederiksvej/Storegade 204 Mo Mi E Nyk.F. Engboulev./Tværgade 205 Mo ej data Mi ej data E ej data Næstved Ramherred/Teatergade 206 Mo ej data ej data ej data Mi ej data E Odense Ruggårdsvej/Grønløkkevej 301 Mo ej data Mi E Svendborg Krydset ved Voldgade 302 Mo Mi E ej data Middelf. Algade/Nygade 303 Mo ej data Mi E ej data ej data ej data 0 Nyborg v. Kongegade 304 Mo ej data Mi E Assens Nørregade/Skelvej 305 Mo Mi ej data E ej data Ålborg Boulevarden/Algade 401 Mo ej data ej data ej data Mi ej data E ej data Sæby Rosenvej/Sdr. Ringvej 402 Mo ej data Mi ej data E ej data Viborg Vesterbrogade/Gravene 403 Mo ej data Mi ej data E ej data Thisted Østerbakken/Korsgade 404 Mo Mi E Århus Frederiksalle/Jægergårdsgade 501 Mo Mi E Randers stibro v. Randers Havn 502 Mo Mi E Herning Nørregade/Nygade 503 Mo Mi ej data ej data ej data E ej data Skjern Bredgade inden Finderupvej 504 Mo Mi E Vejle Dæmningen v. Kirkegade 505 Mo Mi ej data E Haderslev Storegade v. gågaden 601 Mo ej data Mi E ej data Åbenrå Haderslevvej/Løgumklosterve 602 Mo Mi E Esbjerg Storegade/Frodesgade 603 Mo ej data Mi E Ribe Rosen Alle/Sct. Nicolaj Gade 604 Mo ej data Mi E Total knallerter

72 Bilag 4, skoleresultater er Brug af cykelhjelm på de enkelte skoler i 2008 i forhold til 2006 drenge piger skolebørn total *08% *06% by skole alder m. hj. u. hj. I alt % m/h m. hj. u. hj. I alt % m/h m. hj. u. hj. I alt m/hj. m/hj. Skjern Amagerskolen 6-9 år Amagerskolen år Amagerskolen over 12 år Amagerskolen Slagelse Antvorskov skole 6-9 år Antvorskov skole år Antvorskov skole over 12 år Antvorskov skole Assens Assensskolen 6-9 år Assensskolen år Assensskolen over 12 år Assensskolen Gladsaxe Bagsværd skole 6-9 år Bagsværd skole år Bagsværd skole over 12 år Bagsværd skole Esbjerg Bakkeskolen 6-9 år Bakkeskolen år Bakkeskolen over 12 år Bakkeskolen Nyborg Birkhovedskolen 6-9 år Birkhovedskolen år Birkhovedskolen over 12 år Birkhovedskolen Esbjerg Boldesager skole 6-9 år Boldesager skole år Boldesager skole over 12 år Boldesager skole Åbenrå Brundlundskolen 6-9 år Brundlundskolen år Brundlundskolen over 12 år Brundlundskolen Svendborg Byskolen 6-9 år Byskolen år Byskolen over 12 år Byskolen Dragør Dragør skole 6-9 år Dragør skole år Dragør skole over 12 år Dragør skole Assens Ebberup skole 6-9 år Ebberup skole år Ebberup skole over 12 år Ebberup skole Gladsaxe Egegårdsskolen 6-9 år Egegårdsskolen år Egegårdsskolen over 12 år Egegårdsskolen Nyk. F. Ejegodskolen 6-9 år Ejegodskolen år Ejegodskolen over 12 år Ejegodskolen Århus Engdalsskolen 6-9 år Engdalsskolen år Engdalsskolen over 12 år Engdalsskolen

73 Bilag 4, skoleresultater Fr.sund Falkenborgskolen 6-9 år Falkenborgskolen år Falkenborgskolen over 12 år Falkenborgskolen Sorø Fr.berg skole 6-9 år Fr.berg skole år Fr.berg skole over 12 år Fr.berg skole København Grundvigskolen 6-9 år Grundvigskolen år Grundvigskolen over 12 år ej data Grundvigskolen Viborg Hald Ege skole 6-9 år Hald Ege skole år Hald Ege skole over 12 år Hald Ege skole Ballerup Hedegårdsskolen 6-9 år ej data Hedegårdsskolen år ej data Hedegårdsskolen over 12 år ej data Hedegårdsskolen ej data Haderslev Hjortebroskolen 6-9 år #### Hjortebroskolen år Hjortebroskolen over 12 år Hjortebroskolen Vejle Hældagerskolen 6-9 år Hældagerskolen år Hældagerskolen over 12 år Hældagerskolen Odense Højstrupskolen 6-9 år Højstrupskolen år Højstrupskolen over 12 år Højstrupskolen Næstved Karrebæk skole 6-9 år Karrebæk skole år Karrebæk skole over 12 år Karrebæk skole Århus Katrinebjergsk. 6-9 år Katrinebjergsk år Katrinebjergsk. over 12 år Katrinebjergsk Skjern Kirkeskolen 6-9 år Kirkeskolen år Kirkeskolen over 12 år Kirkeskolen Hillerød Kulsvierskolen 6-9 år Kulsvierskolen år Kulsvierskolen over 12 år Kulsvierskolen København Langelinjeskolen 6-9 år Langelinjeskolen år Langelinjeskolen over 12 år Langelinjeskolen Middelf. Lillebæltskolen 6-9 år Lillebæltskolen år Lillebæltskolen over 12 år Lillebæltskolen Nyk. F. Lindeskovskolen 6-9 år Lindeskovskolen år Lindeskovskolen over 12 år Lindeskovskolen

74 Bilag 4, skoleresultater Herning Lundegårdskolen 6-9 år Lundegårdskolen år Lundegårdskolen over 12 år Lundegårdskolen Ålborg Nr. Uttrup skole 6-9 år Nr. Uttrup skole år Nr. Uttrup skole over 12 år Nr. Uttrup skole Slagelse Nymarkskolen 6-9 år Nymarkskolen år Nymarkskolen over 12 år Nymarkskolen Fr.sund Oppe Sundby sk. 6-9 år Oppe Sundby sk år Oppe Sundby sk over 12 år Oppe Sundby sk Viborg Overlundskolen 6-9 år Overlundskolen år Overlundskolen over 12 år Overlundskolen Sorø Pedersborg sk. 6-9 år Pedersborg sk år Pedersborg sk. over 12 år Pedersborg sk Odense Rosengårdssk. 6-9 år Rosengårdssk år Rosengårdssk. over 12 år Rosengårdssk Aabenraa Rugkobbelskolen 6-9 år Rugkobbelskolen år Rugkobbelskolen over 12 år Rugkobbelskolen Randers Rytterskolen 6-9 år Rytterskolen år Rytterskolen over 12 år Rytterskolen Næstved Sct. Jørgens skole 6-9 år Sct. Jørgens skole år Sct. Jørgens skole over 12 år Sct. Jørgens skole Haderslev Sct. Severin sk. 6-9 år Sct. Severin sk år Sct. Severin sk. over 12 år Sct. Severin sk Nyborg Skovparkskolen 6-9 år Skovparkskolen år Skovparkskolen over 12 år Skovparkskolen Dragør St. Magleby sk. 6-9 år St. Magleby sk år St. Magleby sk. over 12 år St. Magleby sk

75 Bilag 4, skoleresultater Aalborg Stolpedalsskolen 6-9 år Stolpedalsskolen år Stolpedalsskolen over 12 år Stolpedalsskolen Sæby Sæby skole 6-9 år Sæby skole år Sæby skole over 12 år Sæby skole Sæby Sæbygårdskolen 6-9 år Sæbygårdskolen år Sæbygårdskolen over 12 år Sæbygårdskolen Randers Søndermarksk. 6-9 år Søndermarksk år Søndermarksk over 12 år Søndermarksk Thisted Tingstrup skole 6-9 år Tingstrup skole år Tingstrup skole over 12 år Tingstrup skole Ribe Valdemarskolen 6-9 år Valdemarskolen år Valdemarskolen over 12 år Valdemarskolen Herning Vestervangsk. 6-9 år Vestervangsk år Vestervangsk. over 12 år Vestervangsk Svendborg Vestre skole 6-9 år Vestre skole år Vestre skole over 12 år Vestre skole Vejle Vindingeskole 6-9 år Vindingeskole år Vindingeskole over 12 år Vindingeskole Ribe Vittenbergskolen 6-9 år Vittenbergskolen år Vittenbergskolen over 12 år Vittenbergskolen Ballerup Østerhøjskolen 6-9 år Østerhøjskolen år Østerhøjskolen over 12 år Østerhøjskolen Middelf. Østre skole 6-9 år Østre skole år Østre skole over 12 år Østre skole Thisted Østre skole 6-9 år Østre skole år Østre skole over 12 år Østre skole Hillerød Ålholm Skole 6-9 år Ålholm Skole år Ålholm Skole over 12 år Ålholm Skole Total skoler

76 Tabel 1. Brug af cykelhjelm på bygade i 2008 fordelt efter alder, indgår i tekst. Bilag 5, tabeloversigt Tabel 2. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt mænd og kvinder, indgår i tekst Tabel 3. Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 2008 i forhold til 2004 og 2006 (ekskl. mænd og kvinder med cykelanhænger eller på ladcykel og ekskl. Passagerer) drenge/mænd piger/kvinder M/k total cyklister/alder m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. Total % m/hj % m/hj % m/hj til og med10 år år år år over 60 år Total Mænd >25 år: 17 % Kvinder > 25 år: 15 % M/K > 25 år: 16 % Tabel 4: Brug af cykelhjelm i 2008 på Sjælland, Fyn og i Jylland, indgår i tekst Tabel 5. Brug af cykelhjelm på bygader i forskellige regioner i 2008 i forhold til 2004 og 2006 (ekskl. mænd og kvinder med cykelanhænger eller på ladcykel og ekskl. Passagerer) drenge/mænd piger/kvinder M/k total region m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. Total % m/hj % m/hj % m/hj København Sjælland Fyn Nordjylland Midtjylland Sønderjylland Total Tabel 6. Brug af cykelhjelm i 2008 på bygader i forskellige bystørrelser, indgår i tekst (ekskl. mænd og kvinder med cykelanhænger eller på ladcykel og ekskl. Passagerer) Tabel 7: Brug af cykelhjelm blandt cyklister i København, Odense, Århus, Ålborg samt Gladsaxe, indgår i tekst Tabel 8: Brug af cykelhjelm i 2008 på de enkelte tællepositioner, indgår i tekst 66

77 Tabel 9. Brug af cykelhjelm i 2008 på forskellige tidspunkter af dagen, indgår i tekst Tabel 10. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger, indgår i tekst Tabel 11. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt børn i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller halvcykel, indgår i tekst Tabel 12. Brug af cykelhjelm på bygade excl. Passagerer i forskellige bystørrelser i 2008 i forhold til 2004 og 2006 (ekskl. mænd og kvinder med cykelanhænger eller på ladcykel og ekskl. Passagerer) drenge/mænd piger/kvinder M/k total bystørrelse m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. Total % m/hj % m/hj % m/hj > < Total Tabel 13. Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder i 2008 i forhold til Skolebørn Tabel 14. Brug af cykelhjelm i 2006 blandt skolebørn - små, mellemstore og store skolebørn, indgår i tekst Tabel 15. Brug af cykelhjelm i 2006 skolebørn - drenge og piger, indgår i tekst Tabel 16. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper i 2008 i forhold til 2004 og 2006 drenge piger Total skolebørn alder m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj % m/hj. m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj % m/hj % m/hj. 6-9 år år over 12 år Total

78 Tabel 17. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige bystørrelser i 2008, indgår i tekst Tabel 18. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige regioner i 2008, indgår i tekst Tabel 19. Brug af cykelhjelm blandt cyklister over 25 år i forskellige regioner, indgår i tekst. Tabel 20. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige bystørrelser i 2008 i forhold til 2004 og 2006 drenge piger skolebørn total bystørrelse m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. Total % m/hj % m/hj % m/hj > < Total Tabel 21. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige regioner i 2008 i forhold til 2004 og drenge/mænd piger/kvinder M/k total region m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj % m/hj m/hj. u/hj. Total % m/hj % m/hj % m/hj København Sjælland Fyn Nordjylland Midtjylland Sønderjylland Total Tabel 22. Brug af cykelhjelm på skoler med ABC-kampagne og skoler, der ikke deltog i ABC-kampagne drenge piger skolebørn total skole m. hjelm u. hjel I alt % m/hj. m. hjelmu. hjelm I alt % m/hjm. hjeu. hjelm Total % m/hj. % m/hj. ABC-skoler ej ABC-skoler Total Tabel 23. Brug af styrthjelm blandt mænd og kvinder på lille knallert, indgår i tekst Tabel 24. Brug af styrthjelm blandt drenge og piger på vej til skole på lille knallert, indgår i tekst. 68

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Rådet for Sikker Trafik Hjelmrapport // Maj 2013 Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Brug af hjelm 2012 blandt

Læs mere

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik Marts 2019 // Af Kristian Stendorff Nielsen Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Om cykelhjelmstællingen

Læs mere

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2019

STATISTIK. Huslejestatistik 2019 STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, [email protected] Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum // December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere