Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019

Transkript

1 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019

2 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik Marts 2019 // Af Kristian Stendorff Nielsen

3 Indhold Indhold Indledning Om cykelhjelmstællingen Sammenfatning og konklusion Cykelhjelmsudviklingen overordnet Hjelmbrug i by- og skoletrafik i 2018 fordelt på alder Bytrafik: Stigning i hjelmbrugen fra Skoletrafik: Stagnation i hjelmbrugen ved cykling i skole fra Udviklingen i hjelmbrugen i by- og skoletrafik fra 2004 til Brug af cykelhjelm i bytrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Brug af cykelhjelm hos mænd og kvinder Brug af cykelhjelm på forskellige dagstidspunkter Brug af cykelhjelm i byer af forskellig størrelse Brug af cykelhjelm i skoletrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Brug af cykelhjelm hos drenge og piger Brug af cykelhjelm i Norden Sammenligning af tællemetoder Tællemetode i Sverige sammenlignet med Danmark Tællemetode i Norge sammenlignet med Danmark Tællemetode i Finland sammenlignet med Danmark Hjelmbrug i bytrafik i Norden Hjelmbrug i skoletrafik i Danmark og Sverige English Summary Litteratur Bilag... 24

4 1. Indledning Rapporten har til formål at fortsætte mange års tællinger af danskernes brug af cykelhjelm og derigennem at bidrage til forståelsen af, hvem der bruger cykelhjelm og hvordan brugen af hjelm har udviklet sig over tid. For at besvare disse spørgsmål har Rådet for Sikker Trafik - i samarbejde en række danske kommuner - observeret brugen af cykelhjelm i den danske by- og skoletrafik. Hos Rådet for Sikker Trafik er øget hjelmbrug et vigtigt indsatsområde, og det er ligeledes et af indsatsområderne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan. Dette skyldes, at forskningen viser, at cykelhjelmen reducerer risikoen for hovedskader med ca. 50 % og for alvorlige hovedskader med ca. 70 % (Olivier & Creighton, 2016: 10). 1. Selvom Rådet for Sikker Trafik arbejder for, at flere cyklister tager hjelmen i brug, går vi på nuværende tidspunkt ikke ind for, at det skal være lovpligtigt at køre med cykelhjelm. Dette skyldes bl.a., at danske og svenske skolebørns brug af cykelhjelm følger hinanden tæt, til trods for at det har været lovpligtigt for børn under 15 år at bruge hjelm i Sverige siden 2005, mens det alle år har været frivilligt i Danmark. Desuden viser en dansk spørgeskemaundersøgelse foretaget for Rådet for Sikker Trafik, at ca. hver tiende ville stoppe med at cykle eller cykle meget mindre, hvis det blev gjort obligatorisk for alle at cykle med cykelhjelm (Epinion, 2017). Hvis færre vælger at cykle, kan det potentielt medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser (De Jong, 2012). Endeligt er det Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at kampagnetilgangen virker, hvilket bl.a. understøttes af hjelmudviklingen (Olsson, 2017; Larsen & Nielsen, 2018). Datagrundlaget for rapporten findes i rapportens bilag. I bilaget er der desuden et metodeafsnit, som detaljeret beskriver fremgangsmåden i rapportens dataindsamling og analyser, samt en diskussion af potentielle fejlkilder. 1 Der findes enkeltundersøgelser, som peger i forskellige retninger, men ovenstående risikoreduktioner er baseret på et nyligt metastudie (Et studie, der statistisk sammenfatter tidligere forskning. )

5 2. Om cykelhjelmstællingen 2018 I 2018 er hjelmbrugen for i alt cyklister blevet observeret. Heraf blev af cyklisterne observeret i bytrafik, mens cyklende børn blev observeret ved indgangen til deres skole. Antallet af observationer i 2018 er en smule lavere end tællingen i 2017 (13.716), men stadig sammenlignelige. Denne rapport behandler de to cyklistgrupper separat: Cyklister i bytrafik er de cyklister, der er observeret på almindelige bygader. Tællingerne for cyklister i bytrafik er derudover foretaget på forskellige tidspunkter af dagen: morgen, middag og eftermiddag. Cyklister i skoletrafik er de cyklende skolebørn, der er observeret ved indgangen til deres skole. Denne tælling er kun foretaget om morgenen. Disse observationer indgår ikke i Cyklister i bytrafik, og der er altså tale om to helt adskilte sæt observationer. Fælles for begge tællinger er, at de er foretaget på tværs af landsdele og bystørrelser. Tællingerne er foretaget i 25 byer. Af praktiske årsager var det i 2018 ikke muligt at foretage tællinger i tre af de 28 byer, som tællingerne tidligere har omfattet. Dette er en potentiel kilde til skævhed i tallene (bias), hvorfor der i de tre byer bliver anvendt tal fra 2017 som en konservativ tilnærmelse 2 Dermed har vi i bytrafikken observationer og i skoletrafikken observationer. Det er kun cykelhjelmbrug for føreren af cyklen, der er talt. Det vil sige, at passagerer på cykel (børn i cykelstol, anhænger eller i ladcykel samt voksne i fx ladet på ladcykel) er udeladt af tællingen. Hvis der har været en halvcykel bag på en almindelig cykel, er hjelmbrug for begge cyklister talt med. I box: En beskrivelse af rapportens udregninger for statistisk signifikans og yderligere information omkring tællemetoder m.v. findes i rapportens bilag 1, Metode og dataindsamling. I den forbindelse skal det understreges, at der er usikkerhed forbundet med tællinger som denne. Usikkerhederne kan være relativt store på de enkelte tællesteder, mens usikkerheden for det samlede resultat er betydeligt mindre, da usikkerhederne for de enkelte tællesteder udligner hinanden. Der kan ydermere være usikkerhed forbundet med vurdering af cyklisternes alder, men dette bør ikke have nogen effekt på udviklingstendenserne, da disse usikkerheder har været til stede alle år. Som belyst i sidste års cykelhjelmsrapport, kan der endvidere opstå en tendens til at registrere for mange med hjelm, når tælleren ikke kan nå at tælle alle cyklister. 2 proxy - se bilag.

6 3. Sammenfatning og konklusion Bytrafik: Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt cyklister i Danmarks bytrafik er i 2018 målt til 42 %. Dette er endnu engang signifikant højere end hjelmbrugen i tidligere år. I 2017 var der således 39 %, og i %, som kørte med hjelm. Disse tal omfatter ikke den egentlige skoletrafik, hvor hjelmbrugen som beskrevet nedenfor var en del højere. Det er ligesom i tidligere års tællinger - børnenes hjelmbrug, der er højest, mens hjelmbrugen hos de unge er lavest. I 2018 cyklede over 90 % af børn under 11 år med hjelm i bytrafikken. For de årige er tallet 30 % Kvinders hjelmbrug er fortsat højere end mænds. I 2018 er ca. 44 % af kvinder talt med hjelm, mens det gælder for 39 % af mændene. Hjelmbrugen er fortsat højere om morgenen end midt på dagen og om eftermiddagen. Skoletrafik: Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt børn i skoletrafik er i 2018 målt til 76 %. For første gang i et par år er der dermed ingen signifikant stigning i hjelmbrugen i skoletrafikken. I 2017 blev hjelmbrugen i skoletrafikken målt til 75 %. Ligesom i bytrafikken var hjelmbrugen højest hos de yngste. Blandt 6-9-årige skolebørn er hjelmbrugen i %, for de årige er den 83 %, mens den for skolebørn over 12 år er 50 %. Piger har fortsat en højere hjelmbrug end drenge. I 2018 er 78 % af pigerne talt med hjelm, mens det gælder for 74 % af drengene. Norden: De nordiske lande, Finland, Norge, Sverige og Danmark har alle oplevet stigninger i hjelmbrugen i bytrafikken fra 2004 til Blandt de nordiske lande har Danmark den højeste stigning i procentpoint i hjelmbrug siden Fra 2004 til 2017 har udviklingen i hjelmbrugen i skoletrafikken været nogenlunde identisk i Danmark og Sverige. Niveauet af hjelmbrugen har ligeledes været nogenlunde ens. Dette er til trods for, at det siden 2005 har været lovpligtigt for børn under 15 år at bære cykelhjelm i Sverige, mens der ikke er en tilsvarende lovgivning i Danmark.

7 4. Cykelhjelmsudviklingen overordnet I dette afsnit præsenteres den overordnede hjelmbrug i 2018 fordelt på alder i by- og skoletrafik. Der ses også på udviklingen i cykelhjelmbrugen fra 2017 til 2018 samt udviklingen fra 2004 til Hjelmbrug i by- og skoletrafik i 2018 fordelt på alder. Hjelmbrug i bytrafik i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% 97% 63% 42% 41% u. 11 år år år år o. 60 år Hjelmbrug i skoletrafik i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% 92% 83% 51% 6-9 år år over 12 år Figur 1: Antallet af observationer for bytrafik er: n(u. 11 år) = 156, n(11-15 år) = 425, n(16-25 år) = 1.605, n(26-60 år) = 4.041, n(o. 60 år) = 750. Antallet af observationer for skoletrafik er: n(6-9 år) = 1.776, n(10-12 år) = 2.420, n(o. 12 år) = Figur 1 viser sammenhængen mellem hjelmbrug og alder i Tendensen er generelt, at de yngste bruger hjelmen mest. I bytrafikken er omkring 97 % af børn under 11 år observeret med cykelhjelm. Samtidig ses det, at brugsgraden er lavest blandt årige med 30 %. Det samme ses i skoletrafikken, hvor hjelmbrugen blandt de 6-9-årige og årige ligger markant over hjelmbrugen for børn over 12 år. Der lader altså til generelt at være en faldende tendens med alder, indtil hjelmbrugen igen stiger for de årige.

8 4.2 Bytrafik: Stigning i hjelmbrugen fra Den gennemsnitlige hjelmbrug i bytrafikken steg med 2,4 procentpoint fra 39,1 % i 2017 til 41,6 % i 2018 en klar statistisk signifikant stigning (p<0,01). Dermed fortsætter stigningen i hjelmbrugen, der har været observeret de seneste år. Udviklingen i hjelmbrugen i bytrafikken fra 2017 til 2018 fordelt på alder er vist i tabel 1 nedenfor. Alder Signifikans og retning Udvikling fra 2017 til 2018 Under 11 år Signifikant stigning (p<0,05) Fra 90 % til 97 % år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 53 % til 63 % år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 25 % til 30 % år Ingen ændring (p=0,99) Fra 42 % til 42 % Over 60 år Ikke-signifikant stigning (p=0,1) Fra 37 % til 41 % Alle Signifikant stigning (p<0,01) Fra 39 % til 42 % Tabel 1: Udvikling i hjelmbrugen fra 2017 til 2018 i bytrafikken. For samtlige af de yngre aldersgrupper blev der målt en signifikant stigning i hjelmbrugen fra 2017 til Det var således børn og unge, der i stigende grad havde taget hjelmen til sig. Hjelmbrugen blandt de voksne var derimod stagneret. 4.3 Skoletrafik: Stagnation i hjelmbrugen ved cykling i skole fra Den gennemsnitlige hjelmbrug i skoletrafik fra 2017 til 2018 er opgjort til en stigning på 1 procentpoint fra 74,5 % til 75,5 %, en stigning der dog ikke er statistisk signifikant. I tabel 2 nedenfor ses udviklingen i hjelmbrugen i skoletrafik fra 2017 til 2018 fordelt på aldersgrupper. Alder Signifikans og retning Udvikling fra 2017 til år Ikke-signifikant stigning (p=0,19) Fra 91 % til 92 % år Ikke-signifikant stigning (p=0,12) Fra 81 % til 83 % over 12 år Ingen ændring (p=0,37) Fra 50 % til 50 % Alle Ikke-signifikant stigning (p=0,21) Fra 75 % til 76 % Tabel 2: Udvikling i hjelmbrugen fra 2017 til 2018 i skoletrafikken. Ligesom med den generelle udvikling i skoletrafikken fra 2017 til 2018 er der i 2018 ingen signifikante stigninger i hjelmbrugen i de tre aldersgrupper. Hjelmbrugen lader altså til at være stabiliseret i skoletrafikken. Det er fortsat den yngste gruppe, der bruger hjelmen mest, men hjelmbrugen for de årige nærmer sig samme høje brug.

9 4.4 Udviklingen i hjelmbrugen i by- og skoletrafik fra 2004 til 2018 På figur 1 nedenfor ses udviklingen i hjelmbrug i bytrafik og skoletrafik fra Hjelmbrug for cyklister i bytrafik og skoletrafik, % 90% 80% 70% 60% 75% 76% 50% 40% 39% 42% Bytrafik (n=6.977) Skoletrafik (n=6.173) 20% 10% 0% Figur 2: Antallet af observationer er for Figur 1 viser en klart stigende tendens i hjelmbrugen siden 2004 en tendens, der er gældende både for bytrafik og skoletrafik. I den 14-årige periode, hvor Rådet for Sikker Trafik har gennemført cykelhjelmtællinger, er den gennemsnitlige hjelmbrug steget fra 6 % til 42 % i bytrafik og fra 33 % til 76 % i skoletrafik. Fra 2010 til 2014 stagnerede hjelmbrugen efter en periode med pæne stigninger. Fra 2015 har hjelmbrugen dog igen været i markant fremgang, og dette er fortsat tilfældet i bytrafikken fra 2017 til 2018, mens fremgangen lader til at være stagneret (på et højt niveau) i skoletrafikken fra 2017 til 2018.

10 5. Brug af cykelhjelm i bytrafik Følgende afsnit belyser hjelmbrugen blandt de cyklister, som blev observeret i bytrafikken i % Hjelmbrug for cyklister i bytrafik, % 40% 35% 39% 42% 25% 20% Bytrafik (n=6.977) 15% 10% 5% 0% Figur 1: Antallet af observationer er for Figur 3 viser udviklingen siden 2004 i andelen af cyklister, som bruger cykelhjelm i bytrafikken. I 2004 var hjelmbrugen 6 %. Fra 2004 til 2010 steg hjelmbrugen hvert år, og i 2010 brugte ca. hver fjerde cyklist cykelhjelm. Fra 2011 og frem til 2015 stagnerede udviklingen, hvor hjelmbrugen steg fra 25 % til 28 %. I de tre seneste tællinger har hjelmbrugen igen vist stigende tendenser. I 2016 var hjelmbrugen steget til 35 %, i 2017 til 39 %, og fra 2017 til 2018 er den steget til 42 %. En stigning, der er klart statistisk signifikant (p<0,01). 5.1 Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Den gennemsnitlige hjelmbrug i bytrafikken i 2018 er 42 %. Opdeles dette på aldersgrupper ses væsentlige forskelle grupperne i mellem. Det er gruppen af cyklister under 11 år, der ligesom forrige år ligger i top med den højeste hjelmbrug. I 2018 er denne gruppe observeret med hjelmbrug på hele 97 % i bytrafikken, men på grund af de meget få observationer i denne gruppe er dette tal dog forbundet med en ret stor usikkerhed. 3 Til sammenligning var den gennemsnitlige hjelmbrug blandt de årige l 30 %, hvilket er 13 procentpoint højere end i På figur 4 nedenfor illustreres udviklingen i hjelmbrugen i bytrafikken fra fordelt på aldersgrupper. 3 Antallet af observationer for denne gruppe er relativ lav (n=156), men andelen ligger med 95 % sandsynlighed mellem 94,3 og 99,7 %.

11 Hjelmbrug i bytrafik, % 97% 90% 90% 80% 70% 60% 50% 53% 42% 63% u. 11 år (n=156) år (n=425) år (n=1.605) 40% 20% 37% 25% år (n=4.041) o. 60 år (n=750) 10% 0% Figur 2: Antallet af observationer er for Figur 4 viser, at hjelmbrugen generelt har været stigende for alle aldersgrupper fra 2004 til Fra 2017 til 2018 er hjelmbrugen primært steget for de tre yngre grupper, som alle har signifikante stigninger. For børn under 11 er hjelmbrugen steget fra 90 % i 2017 til 97 % i 2018 (p<0,05). Som figuren dog også viser, har tallene for denne gruppe været meget svingende over årene grundet det begrænsede antal observationer. Derfor kan det blot konkluderes, at hjelmbrugen for denne gruppe generelt har været stigende over de senere år. Hjelmbrugen for de årige så store stigninger i årene frem mod 2011, hvorefter udviklingen stagnerede i nogle år. I 2018 er hjelmbrugen for denne gruppe dog igen steget med 10 procentpoint (p<0,01). Hjelmbrugen for de årige, som er gruppen med den laveste hjelmbrug, fortsætter i år den positive udvikling, som der har været siden I 2015 blev hjelmbrugen for denne gruppe således målt til 17 %, mens den altså 3 år senere i 2018 er målt til 30 %. Endeligt noteres det, at de årige, som også antalsmæssigt er den største gruppe, har oplevet stabile stigninger de seneste år. I år lader udviklingen dog til at være stagneret.

12 5.2 Brug af cykelhjelm hos mænd og kvinder Hjelmbrug i bytrafik fordelt på køn, % 45% 41% 44% 40% 39% 35% 37% 25% Mænd (n=3.221) 20% Kvinder (n=3.756) 15% 10% 5% 0% Figur 3: Antallet af observationer er for Set over hele perioden er hjelmbrugen steget støt, men især fra 2015 har der været store stigninger for begge køn. Stigningerne er nogenlunde ens for begge køn. Der er observeret små signifikante forskelle mellem kønnene. I 2016 og 2017 var der en forskel på hhv. 3 procentpoint og 4 procentpoint i kvindernes favør. I 2018 fortsætter denne tendens med en signifikant forskel på ca. 4 procentpoint (p<0,01). Opdeles kønnenes hjelmbrug yderligere på aldersgrupper, kan det ses, at kønsforskellen ligger i aldersgruppen over 25 år (figur 6). I aldersgruppen år bruger kvinderne hjelmen markant mere med en forskel på ca. 8 procentpoint (p<0,01). Denne forskel er nøjagtig den samme, som blev observeret tællingen i 2017, hvor mænd og kvinders hjelmbrug også blev observeret til hhv. 38 % og 46 % for årige. (Larsen & Nielsen 2017). Som tilfældet har været tidligere, varierer hjelmbrugen dermed overordnet set også i 2018 markant mere med alder end med køn.

13 100% Hjelmbrug i bytrafik 2018 fordelt på køn og alder 97% 96% 90% 80% 70% 60% 64% 63% 50% 40% 29% 46% 38% 39% 43% Mænd (n=3.221) Kvinder (n=3.756) 20% 10% 0% u. 11 år år år år o. 60 år Figur 4: Antal observationer: Mænd: n(u.11) = 79, n(11-15) = 222, n(16-25) = 686, n(26-60) = 1.846, n(o.60) = 388. Kvinder: n(u.11) = 77, n(11-15) = 203, n(16-25) = 919, n(26-60) = 2.195, n(0.60) = Brug af cykelhjelm på forskellige dagstidspunkter Siden 2005 har hjelmbrugen i bytrafikken været højest om morgenen og lavest omkring middag. Dette er også tilfældet i Brugen af hjelm i bytrafik fordelt på tidspunkter, % 47% 46% 45% 40% 41% 35% 36% 34% 31% 25% 20% Morgen (n=2.493) Middag (n=1.471) Eftermiddag (n=3.013) 15% 10% 5% 0% Figur 5: Antallet af observationer for Morgen: Kl. 07:30-09:00, middag: kl. 11:00-13:00, eftermiddag: kl. 15:

14 Fra 2015 til 2017 har tendensen været, at forskellen mellem hjelmbrugen i morgentrafikken og hjelmbrugen i middags- og eftermiddagstrafikken er blevet større. Fra 2015 til 2017 steg hjelmbrugen i morgentrafikken med 16 procentpoint fra 31 % til 47 %, mens hjelmbrugen kun steg med 9 procentpoint i middags- og eftermiddagstrafikken. I 2018 er hjelmbrugen i morgentrafikken dog stagneret med et lille ikke-signifikant fald (p=0,42). Samtidig er hjelmbrugen steget med hhv. 4 procentpoint i middagstrafikken (p<0,05) og 6 procentpoint i eftermiddagstrafikken (p<0,01). I 2018 lader det altså til, at forskellen mellem hjelmbrugen i morgentrafikken og hjelmbrugen i middags- og eftermiddagstrafikken er blevet mindre. Der er dog stadig signifikante forskelle i hjelmbrugen på de forskellige tidspunkter. Hjelmbrugen i morgentrafikken var i 2018 stadig 12 procentpoint højere end hjelmbrugen i middagstrafikken (p<0,01) og 5 procentpoint højere end hjelmbrugen i eftermiddagstrafikken (p<0,01). Hjelmbrugen er lavest i middagstrafikken og således også 7 procentpoint lavere end i eftermiddagstrafikken (p<0,01). 5.4 Brug af cykelhjelm i byer af forskellig størrelse Udviklingen i hjelmbrug opgjort efter bystørrelse har været fulgt i alle de år, der er talt. Det generelle billede er, at der ikke er sammenhæng mellem bystørrelse og hjelmbrug tællingen peger på, at dette stadig gælder. Brugen af hjelm i bytrafik fordelt på bystørrelser, % 45% 40% 35% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 6: Antallet af observationer er for Store byer (over indbyggere), mellemstore byer ( til indbyggere), mindre byer (under indbyggere). Det kan undre, hvorfor udviklingen i den gennemsnitlige hjelmbrug i store byer ikke følger udviklingen i de mindre og mellemstore byer i En sandsynlig forklaring er, at det skyldes, at andelen af børn i tællingerne er højst i de mindre og mellemstore byer, og alder har - som tidligere vist - stor indflydelse på hjelmbrugen, 41% 43% 36% % Mindre byer (n=1.829) Mellemstore byer (n=2.181) Store byer (n=2.486)

15 Figur 7 nedenfor viser aldersfordelingen fordelt på bystørrelser. Alderssammensætning på tværs af bystørrelser i % 90% 16% 11% 6% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% 47% 56% 69% 20% 27% 12% 22% 5% 5% 2% 2% Mindre byer Mellemstore byer Store byer o. 60 år år år år u. 11 år Figur 7: Alderssammensætningen er beregnet for sammenhængen i Alle cyklister med og uden hjelm.

16 6. Brug af cykelhjelm i skoletrafik Følgende afsnit belyser hjelmbrugen i skoletrafik blandt de cyklende børn, som blev observeret i hjelmtællinger foretaget foran børnenes skoler om morgenen. Cykelhjelmsbrugen i skoletrafik er steget markant siden 2004, hvor Rådet for Sikker Trafik begyndte at gennemføre systematiske hjelmtællinger. I årene stagnerede hjelmbrugen i skoletrafikken omkring de 60 %. Fra 2015 begyndte hjelmbrugen igen at stige signifikant hvert år til 75 % i Efter flere år med stabile stigninger lader udviklingen i 2018 til at være stabiliseret på et højt meget niveau. Figur 8 viser udviklingen i hjelmbrug i skoletrafikken fra 2004 til Hjelmbrug for cyklister i skoletrafik, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% % % Skoletrafik (n=6.173) Figur 8: Antallet af observationer er for Hvert år til 2017 har stigningerne været signifikante (p<0,01).

17 6.1 Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper - skoletrafik Figur 9 viser hjelmbrugen i skoletrafik fordelt på tre aldersgrupper. Her ses en tydelig tendens hjelmbrugen falder med alderen. Hjelmbrugen er i 2018 højest for de yngste mellem 6-9 år med 92 %, mens den er lavest for børn over 12 år med 51 %. Tendensen fra tidligere år forsætter altså i Størstedelen af de yngre skolebørn bruger cykelhjelm, mens at andelen, der ikke bruger hjelm, er større i de ældre aldersgrupper. Hjelmbrugen i skoletrafik fordelt på aldersgrupper, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% Figur 9: Antallet af observationer er for Udviklingen over tid tegner et positivt billede. Generelt er hjelmbrugen på tværs af alle aldersgrupper steget markant siden Efter en stagnationsperiode i årene efter 2011 begyndte hjelmbrugen at stige stabilt igen efter 2014, især for de årige og børn over 12 år. Fra 2017 til 2018 aftog stigningen i hjelmbrugen dog en smule igen. For de 6-9-årige skolebørn er hjelmbrugen i % - en ikke-signifikant stigning på ca. 1 procentpoint (p=0,19). Hjelmbrugen blandt de årige er steget ca. 2 procentpoint, mens hjelmbrugen for børn over 12 er steget er steget 1 procentpoint. Begge disse stigninger er dog ligeledes ikke-signifikante (p=0,12 hhv. p=0,37). Hjelmbrugen for skolebørn i skoletrafikken er altså på samme høje niveau som i 2017, men uden at udvikle sig yderligere. Hjelmbrugen for især 6-9-årige, men også de årige, var i 2017 på et meget højt niveau. På trods af store stigninger i hjelmbrugen for skolebørn over 12 år indenfor de seneste år, er hjelmbrugen for denne gruppe stadig markant lavere end for de yngre børn. 91% 81% 50% % 83% 51% 6-9 år (n=1.776) år (n=2.420) Over 12 år (n=1.977)

18 6.2 Brug af cykelhjelm hos drenge og piger Udviklingen i hjelmbrugen hos drenge og piger i skoletrafikken viser, at de to køn generelt følges ad. På figur 10 ses denne udvikling for drenge og piger fra 2004 til Hjelmbrug i skoletrafik fordelt på køn, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% Figur 10: Antallet af observationer er for Efter at have vist markante stigninger i hjelmbrugen for begge køn de seneste par år, er udviklingen for begge køn - ligesom hjelmbrugen i skoletrafikken generelt - stagneret fra 2017 til Der er således små ikkesignifikante stigninger på 0,4 procentpoint for begge køn; 0,4 procentpoint for drenge (p=0,73) og 1,6 procentpoint for piger (p=0,14). Der er fortsat en signifikant forskel i kønnenes hjelmbrug. I 2018 har piger en estimeret hjelmbrug, der er ca. 4 procentpoint højere end for drenge (p<0,01). Den kønsmæssige fordeling følger tendensen i bytrafikken, hvor kvinder i gennemsnit bruger hjelmen lidt mere end mænd (afsnit 5.2). 76% 73% % 74% Drenge (n=3.239) Piger (n=2.934)

19 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% Hjelmbrug i skoletrafik i 2018 fordelt på køn og alder 94% 91% 81% 85% 54% 48% 6-9 år år over 12 år Drenge Piger Figur 11: Antal observationer: Drenge: n(6-9) = 884, n(10-12) = 1.345, n(over 12) = Piger: n(6-9) = 892, n(10-12) = 1.075, n(over 12) = 967. Figur 11 viser, at selvom der er forskel på drenges og pigers hjelmbrug, er denne forskel stadig markant mindre end forskellene mellem aldersgrupperne. Det er således stadigvæk de yngste, der bruger hjelmen mest, og de ældste, der brugte hjelmen mindst. Dette gælder altså også, når der tages højde for køn.

20 7. Brug af cykelhjelm i Norden I dette afsnit sammenlignes hjelmbrugen i Danmark, Sverige, Norge og Finland i perioden Året 2018 indgår ikke i denne sammenligning, da 2017, i skrivende stund, er det seneste år, hvor der er data fra alle fire lande. I hvert land er hjelmbrugen opgjort på baggrund af landenes egne hjelmtællinger. Hjelmtællingerne udføres af institutioner i de pågældende lande, som beskæftiger sig med trafiksikkerhed og transportdata Sammenligning af tællemetoder I de andre nordiske landes cykelhjelmstællinger, er tællemetoden forskellig fra den danske. Dette kan have betydning for sammenligningsgrundlaget, hvorfor det er værd at gennemgå, hvordan de andre nordiske landes tællemetoder adskiller sig fra den danske Tællemetode i Sverige sammenlignet med Danmark I den svenske hjelmtælling tælles der cykelhjelme, ved fire typer af tællepositioner. Bostadområden, Grundskolor, Arbetsplatser og Cykelstråk (Trafikverket, 2018). Tællepositionen Cykelstråk svarer nogenlunde til tællingerne i den danske bytrafik, hvorfor det er denne hjelmbrug, der sammenlignes med den danske bytrafik. Fælles for tællingerne er, at der både bliver talt cykelhjelme morgen, middag og eftermiddag. Dog tælles der to gange om eftermiddagen i Sveriges tælling. Endvidere varer tælleperioden i begge lande ca. 2 uger og foregår i sensommeren. Tællepositionen Grundskolor minder om Danmarks tælling i skoletrafik. Norge og Finland har ikke tællinger af denne type. Når hjelmbrugen i skoletrafikken i Norden sammenlignes, er det derfor udelukkende danske og svenske tællinger, der kan sammenlignes. Det skyldes, at kun de svenske tællemetoder er tilnærmelsesvis sammenlignelige med de danske tællinger i skoletrafikken. Tællingerne i skoletrafik bliver i Sverige foretaget både om morgenen og om eftermiddagen, mens de i Danmark kun bliver foretaget om morgenen Tællemetode i Norge sammenlignet med Danmark I Norge fordeles cykelhjelmstællingerne ikke på by- og skoletrafik, og derfor er det kun den generelle hjelmbrug i Norge, der sammenlignes med bytrafikken i Danmark. En substantiel forskel mellem hjelmtællingerne i Norge og Danmark er desuden, at tællingerne i Norge bliver foretaget på kun én dag, hvorimod de danske tællinger bliver foretaget over 2-3 uger. Norges tællinger vil derfor formodentlig være forbundet med større usikkerheder, da hjelmbrugen den enkelte dag kan være påvirket af specielle vejrforhold og/eller andre lokale forhold (Bjørk, 2017) Tællemetode i Finland sammenlignet med Danmark Cykelhjelmstællingerne i Finland er ligesom i Norge ikke fordelt på by- og skoletrafik, hvorfor kun den generelle hjelmbrug i Finland sammenlignes med bytrafikken i Danmark. Det har ikke været muligt at finde offentlig tilgængelig information om Finlands tællemetode (Liikenneturva, 2018) Hjelmbrug i bytrafik i Norden Figur 14 viser udviklingen i hjelmbrugen i fire nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge og Finland.

21 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% Hjelmbrug i Norden, % 44% 39% Danmark (n=7.503) Sverige (n=25.382) Norge (n=9.344) Finland (n=30.344) 0% Figur 12: Antal observationer er for 2017 Hjelmbrugen har i hele Norden udviklet sig i en positiv retning siden I starten af perioden havde Danmark umiddelbart den laveste hjelmbrug. Siden 2009 har den danske hjelmbrug dog ligget nogenlunde på niveau med hjelmbrugen i Sverige. Norge har over hele perioden haft den højeste hjelmbrug, mens Finland også har haft en højere hjelmbrug end både Danmark og Sverige over hele perioden. 7.3 Hjelmbrug i skoletrafik i Danmark og Sverige Af de nordiske lande er det kun Danmark og Sverige, som har tilgængelige data om brugen af cykelhjelm i skoletrafik. Det er derfor kun disse to lande, som indgår i sammenligningen af hjelmbrugen i skoletrafik. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 20% 10% 0% Hjelmbrug i skoletrafik i Sverige og Danmark, % 67% Danmark (n=6.213) Sverige (n=3.163) Figur 13: Antallet af observationer er for 2017

22 Figur 15 viser udviklingen i hjelmbrugen i skoletrafikken i Danmark og Sverige fra 2004 til Begge lande har oplevet en positiv udvikling i hjelmbrugen i skoletrafikken. Derudover var hjelmbrugen i landene på nogenlunde samme niveau det meste af perioden 5, med en tendens til, at hjelmbrugen i Danmark har været højere end i Sverige de seneste år 6. I Sverige har hjelmbrug siden 2005 været lovpligtig for børn under 15 år, men som figuren viser, har Danmark opnået en mindst lige så god udvikling uden et sådant lovkrav. 5 Der skal tages forbehold for små forskelle i tællemetoden. 6 Faldet i 2016 skyldes højst sandsynligt, at tællingen i Sverige i 2016 blev udliciteret til en ny aktør.

23 8. English Summary City traffic: The average bicycle helmet use in city traffic in Denmark is 42 % in This is statistically significantly higher than previous years. In 2017 the helmet use was 39 %. Bicycle helmet use continues to be higher among children and lowest among young adults. This has been a consistent pattern for many years. In 2018 more than 90 % of cyclists below the age of 11 are observed with a helmet whereas the number is 30 % for cyclists between 16 and 25 years. There is a significant difference in the helmet wearing rate between men and women. In 2018 women have a 4 percentage point higher helmet use than men. The helmet use is highest in the morning School traffic: Bicycle helmet use in school traffic is 76 % in For the first time in a couple of years there is no significant increase in the use of bicycle helmets in school traffic as the helmet use in 2017 was at around 75 %. As in the city traffic, helmet use is highest for the younger children and lowest for the oldest school children. In 2018 the helmet use of 6-9-year olds is 92 %, while the helmet use of children older than 12 years is 50 %. School children aged have a wearing rate of 83 % in Girls continue to use the helmet more than boys. In 2018, 78 % of girls used helmet, while the number is 74 % for boys. Nordic comparison: The Nordic countries Finland, Norway, Sweden and Denmark have all experienced gradual improvements in the bicycle helmet wearing rates for many years. Since 2004 Denmark has experienced the highest increase, however the level of helmet use was very low in Denmark in Since 2004 Denmark and Sweden have seen a similar increase in the helmet wearing rate of school children and the level of helmet use is also similar. This is the case despite the fact that since 2005 it has been mandatory for children below the age of 15 to wear a bicycle helmet, while Denmark has no such law.

24 9. Litteratur Attewell, R. G., Glase, K., & McFadden, M. (2001). Bicycle helmet efficacy: a meta-analysis. Accident Analysis & Prevention, 33(3), Bjørk, Eireen Therese (2017). Tilstandsundersøkelse kap. 2/ Bruk av sykkelhjelm. Statens vegvesen, Norge. Lokaliseret 18. december, 2018 på: De Jong, Piet (2012). The health impact of mandatory bicycle helmet laws. Risk analysis, vol. 32(5), Elvik, Rune (2013). Corrigendum to: Publication bias and time-trend bias in meta-analysis of bicycle helmet efficacy: A reanalysis of Attewell, Glase and McFadden, Accident Analysis and Prevention, vol. 60, pp Larsen & Nielsen (2017). Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik. Liikenneturva (2017). Monitoring traffic behaviour. Liikenneturva, Finland. Lokaliseret d. 18. december, 2018 på Olivier, Jake, & Creighton, Prudence (2016). Bicycle injuries and helmet use: a systematic review and metaanalysis. International journal of epidemiology. Olsson, Bjørn (2017). Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik. Thompson, D. C., Rivara, F. P., & Thompson, R (2000). Helmets for preventing head and facial injuries in bicyclists. Cochrane database of systematic reviews, 4. Trafikverket (2018). Rapport Cykelhjälmanvänding i Sverige

25 Bilag Bilag 1: Metode og dataindsamling Tælleperiode og omfang Cykelhjelmstællingerne blev foretaget i perioden 24. august til 17. september Normalt bliver tællingerne foretaget i 28 forskellige byer fordelt på 27 kommuner. Disse 28 byer har været de samme siden Rådet for Sikker Trafiks første hjelmtælling i De 28 byer blev udvalgt i 2004 med henblik på at sikre størst mulig repræsentativitet. I 2018 har det dog kun været muligt at tælle i 25 af de 28 byer. I de 25 byer blev der i alt talt cykelhjelme i 63 timer, hvoraf 37,5 timer blev foretaget i bytrafik og 25,5 timer blev foretaget i skoletrafik. De 63 tælletimer består af 126 enkeltstående tællinger á 30 minutters varighed. Nedenfor ses en liste over de byer, hvor der er foretaget hjelmtællinger i De tre byer, som ikke indgår i hjelmtællingen i 2018 er markeret med rødt. Storbyer (over indbyggere): København, Odense, Aalborg 8 og Aarhus. Mellemstore byer ( til indbyggere): Ballerup, Esbjerg, Gladsaxe, Haderslev, Herning, Hillerød, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Vejle, Viborg. Mindre byer (under indbyggere) Assens, Dragør, Frederikssund, Middelfart, Nyborg, Nykøbing Falster, Ribe, Skjern, Sorø, Sæby, Thisted, Aabenraa. Som noget nyt blev der i 2018 også talt Airbag- cykelhjelme, for at undersøge udbredelsen af denne nye form for hjelm. Der er dog i alt kun observeret 24 af disse heraf 22 i København. Grundet det meget lave antal præsenteres dette ikke yderligere, men det kan konstateres, at Airbag-hjelme i høj grad er et Københavnerfænomen. Tællinger ved skoler Bortset fra navneforandringer og sammenlægninger af skoler er det siden 2004 ved stort set de samme 54 skoler, tællingerne i skoletrafikken er blevet foretaget. I Randers var der i 2015 en skole, der blev nedlagt, hvorefter en lignende skole blev valgt som tælleposition. I 2016 var der en skole i Guldborgsund og Frederikssund, der blev lukket. Som nye tællepositioner blev der valgt lignende skoler mht. elevgrundlag og trafikal situation i nærområdet. I 2004 blev skolerne udvalgt på baggrund af størrelse, udbud af klassetrin og type af byområde (f.eks. parcelhuskvarter ift. etagebebyggelse). Denne selektion var motiveret af, at 7 Enkelte tællinger blev først gennemført ved udgangen af september. 8 I Aalborg blev der i 2017 udvalgt en ny tælleposition til bytrafikken på baggrund af anbefaling fra den lokale tæller.

26 hjelmbrugen kunne variere meget fra skole til skole, selvom skolerne lå i samme område. I tællingen i 2018 er der, som nævnt, ikke foretaget tællinger i 3 ud af 28 byer. Dette betyder også, at der i 2018-tællingen kun er foretaget skoletællinger vedi 48 skoler. Tælletidspunkt I hver by blev der i bytrafik talt 3x ½ time på samme position inden for følgende tidspunkter: ½ time mellem kl (morgen) ½ time mellem kl (middag) ½ time mellem kl (eftermiddag) I skoletællingerne blev der talt ½ time ved hver skole. Tællingerne blev udført omkring de pågældende skolers mødetid om morgenen. Aldersgrupper I bytrafik omfattede tællingen alle cyklister med og uden cykelhjelm fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Børn Børn Unge Voksne Voksne Under 11 år år år år Over 60 år I skoletrafik omfattede tællingen alle cyklende skolebørn fordelt på køn og følgende aldersgrupper. Små skolebørn Mellemstore skolebørn Store skolebørn 6-9 år år Over 12 år Tælleplan og vejledning Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer til brug for tælling i bytrafik og skoleskoletrafik. Vejledning og tælleskemaer findes i bilag 4 og 5. Bearbejdning af data og signifikans I rapporten foretages signifikanstest, når forskelle mellem gruppers hjelmbrug eller hjelmbrugen fra år til år udregnes. I denne rapport baserer disse signifikanstest sig på tosidet Z-test af forskelle i to uafhængige populationer. Når eksempelvis den samlede hjelmbrug fra 2018 testes mod den samlede hjelmbrug i 2017, håndteres cyklisterne i de to år dermed som to populationer. For alle tests anvendes der en nulhypotese om ingen forskel. Med andre ord antager vi altså, at den sande forskel i hjelmbrugen mellem grupper i vores sammenligning er 0. Disse signifikanstest returnerer en p-værdi. Denne p-værdi skal tolkes som sandsynligheden for at observere den fundne forskel, hvis nulhypotesen er sand. Signifikansgrænsen i rapporten er 95% (0,05 > p). Hvis den returnerede p-værdi er 0,05 (5 %), betyder det altså, at sandsynligheden

27 for at observere den fundne forskel (eller noget mere ekstremt), hvis der i virkeligheden ingen forskel er, er 5 %. Da dette er relativt usandsynligt, forkastes nulhypotesen dermed, og det siges, at der er signifikant forskel. Med andre ord: Hvis p-værdien er 0,05 eller derunder, kan et resultat med 95 % sikkerhed siges at være et udtryk for faktiske forhold og ikke blot tilfældige variationer i stikprøven. I rapporten udregnes p-værdierne som sagt på baggrund af tosidet Z-test af andele i to uafhængige populationer. Z-værdien udregnes som (Agresti & Finlay, 2014: ): z = $% &'$% ( )* +, hvor π-. og π- 1 er de fundne andele i population 1 og 2. se 0 er standardfejlen for forskelsestimatet, som holder under nulhypotesen om ingen forskel. Denne udregnes som (Ibid.): se 4 = 5 $%(.'$%) 8. + $%(.'$%), 81 hvor n1 og n2 er antallet af observationer i de to stikprøvepopulationer, og π- er den fælles andel på tværs af begge populationer. Den fundne Z-værdi slås op i en Z-tabel og ganges med 2 for at finde p-værdien for den tosidet Z-test. Usikkerhedsfaktorer Resultaterne i denne rapport baserer sig på observationer af hjelmbrug og skøn af baggrundsvariable som alder og køn. Der er derfor flere potentielle fejlkilder og usikkerhedsfaktorer. I 2018-tællingen er der endvidere risiko for bias, da vi ikke har foretaget tællinger i 3 ud af 28 byer. Dette samt øvrige potentielle fejlkilder diskuteres nedenfor. Cykelhjelmstællingen 2018 et konservativt estimat I cykelhjelmstællingen i 2018 var det ikke muligt at foretage tællinger i Ballerup, Ribe og Slagelse. Der er dermed en risiko for bias i forhold til tidligere års tællinger, da datagrundlaget ikke længere er 100% sammenligneligt. Dette kan ses i tabellen nedenfor, som viser udviklingen fra 2017 til 2018, hvor 2017 er baseret på årets tællinger i alle 28 byer og 2018 er baseret på tællinger i de 25 byer, som indgik i tællingen. Bytrafik Skoletrafik Tabel 3: Udvikling fra 2017 til 2018 uden 2018 korrektion. Udviklingen fra 2017 til 2018* 9 Fra 39,1 % til 42,2 % (3,1 procentpoint) Fra 74,5 % til 77,5 % (3 procentpoint) 9 * Tal baseret på tællinger fra 25 byer.

28 Sammenholdt med tallene præsenteret i rapporten ville udviklingen i bytrafikken altså være 3,1 procentpoint i stedet for 2,4, mens den i skoletrafikken ville være 3 procentpoint i stedet for 1 procentpoint. Årsagen er, at den gennemsnitlige hjelmbrug på tværs af Ballerup, Ribe og Slagelse ligger under gennemsnittet både i bytrafikken og i skoletrafikken 10. At ekskludere tællingerne fra disse 3 byer i 2018 ville altså i sig selv betyde, at vi observerer en stigning fra 2017 til 2018, selv hvis hjelmbrugen ikke er steget. At præsentere tallene for 2018 baseret udelukkende på tællinger i de 25 byer, hvor der er talt i 2018, ville dermed give et biased og overoptimistisk estimat af udviklingen i hjelmbrugen fra 2017 til For at undgå dette, bruger vi tallene fra Ballerup, Ribe og Slagelse fra 2017 som en konservativ proxy for tallene i Det vil sige, at vi antager, at hjelmbrugen i disse 3 byer er den samme i 2018, som den var i At antage dette giver et konservativt bud på hjelmbrugen i 2018 i det omfang, at det kan sandsynliggøres, at hjelmbrugen ikke er faldet fra 2017 til 2018 i de 3 byer. I bytrafikken var der fra 2016 til 2017 observeret stigninger i 60 % af de 28 byer, der blev talt i, mens hjelmbrugen i Ballerup, Ribe og Slagelse i gennemsnit var uændret. Fra 2017 til 2018 er der derimod observeret stigninger i 80 % af de 25 byer, der er talt i. Selvom tællingerne i de enkelte byer er behæftet med stor usikkerhed, hvorfor vi generelt ikke præsenterer tal for enkelte byer, virker det altså usandsynligt, at hjelmbrugen i bytrafikken i netop de 3 byer skulle være faldet signifikant fra 2017 til I skoletrafikken er der fra 2016 til 2017 observeret stigninger i 80 % af de 28 byer, der blev talt i, mens hjelmbrugen i skoletrafikken var steget både i Ballerup, Ribe og Slagelse. Fra 2017 til 2018 er der observeret stigninger i halvdelen af de 25 byer, der er talt i. Også her er tællinger på enkelte skoler og i enkelte byer behæftet med stor usikkerhed, men det virker stadig usandsynligt, at den gennemsnitlige hjelmbrug i de 3 byer skulle været faldet signifikant i skoletrafikken fra 2017 til Alternativt kan der ses på udviklingen fra 2017 til 2018, hvor Ballerup, Ribe og Slagelse er ekskluderet i begge år. Denne udvikling er vist i tabellen nedenfor: Bytrafik Skoletrafik Udvikling fra 2017* til 2018* Tabel 4: Udvikling fra 2017 til 2018 med 2017 korrektion og uden 2018 korrektion. Fra 39,6% til 42,2% (2,7 procentpoint) Fra 76,7% til 77,5% (0,8 procentpoint) Disse stigninger minder meget om dem, der er blevet præsenteret tidligere i rapporten (tabel 1 og 2). Med denne tilgang er der sket en signifikant stigning i bytrafikken (p<0,01) og en ikke-signifikant stigning i skoletrafikken (p=0,32). Alt i alt vurderes det, at der for tællingen i 2018 altså fås et konservativt estimat for hjelmbrugen i Dette betyder også, at man måske vil se en større stigning ved tællingen i 2019, som delvist vil skyldes, at tallene for i 2018 måske er lidt lavt sat. Tilfældigheder ved enkelte tællinger Med vores overordnede design er der en stor forekomst af tilfældig variation omkring den observerede hjelmbrug ved de enkelte tællesteder. Eksempelvis kan hjelmbrugen rent tilfældigt være langt højere eller 10 Baseret på tal fra 2017-tællingen.

29 langt lavere på måletidspunktet i forhold til, hvad hjelmbrugen normalt er på en given lokation. Fordelen ved at have mange tællinger rundt om i landet på flere forskellige tidspunkter af dagen er, at eventuelle tilfældigheder forventes at udligne hinanden i gennemsnit. Af den årsag præsenteres hjelmbrugen i enkelte byer ikke. Der er dog alligevel en lille risiko for, at tilfældige afvigelser ved enkelte tællinger kan være så voldsomme, at de vil have en signifikant effekt på det samlede resultat. Der er derfor foretaget en robusthedsanalyse, hvor det undersøges, hvorledes det samlede resultat påvirkes, når enkelte byers tællinger ekskluderes. Denne viser, at det samlede resultat ikke ændres markant ved eksklusion af enkelte tællinger. Tabellerne nedenfor viser de byer, der har den største effekt på det samlede resultat i hhv. by- og skoletrafikken By Samlet hjelmbrug uden pågældende by Effekt på samlet hjelmbrug ved eksklusion Odense 40,18% -1,4 procentpoint København 42,66% 1,1 procentpoint Randers 40,73% -0,8 procentpoint Aalborg 42,34% 0,8 procentpoint Aabenraa 41,04% -0,5 procentpoint Tabel 5: Robusthedstest i bytrafikken. Tabel 5 ovenfor viser de 5 byer, som har den største effekt på den beregnede hjelmbrug i bytrafikken, og hvor store disse effekter er. Odense er den by, som har størst effekt på resultatet. Tabellen viser, at den beregnede hjelmbrug i bytrafikken i 2018 ville være 1,4 procentpoint lavere, hvis Odense ikke indgik i den samlede beregning. Omvendt ville den beregnede hjelmbrug i bytrafikken i 2018 være 1,1 procentpoint højere, hvis København ikke indgik i den samlede beregning. Eksklusion af enkelte tællinger kan altså have en effekt på det samlede resultat, men der er ingen klar tendens, der viser om de mest indflydelsesrige tællinger ville medføre et højere eller lavere estimat. By Samlet hjelmbrug uden pågældende by Effekt på samlet hjelmbrug ved eksklusion Slagelse* 11 76,7% 1,2 procentpoint Vejle 74,5% -1 procentpoint Viborg 74,7% -0,8 procentpoint Middelbart 74,9% -0,6 procentpoint Ballerup* 76,1% 0,5 procentpoint Tabel 6: Robusthedstest i skoletrafikken. Tabel 6 ovenfor viser de 5 byer, som har størst effekt på den samlede hjelmbrug i skoletrafikken. Slagelse har den største effekt på hjelmbrugen i skoletrafikken. Hjelmbrugen ville således være målt 1,2 procentpoint højere, hvis skolerne i Slagelse ikke indgik i beregningen. Omvendt ville hjelmbrugen være målt 1 procentpoint lavere, hvis skolerne i Vejle ikke indgik i beregningen. Ligesom med bytrafikken kan eksklusion af enkelte tællinger have en effekt på det samlede resultat, men heller ikke her er det entydigt, om de mest indflydelsesrige tællinger ville medføre et højere eller lavere estimat. 11 Bemærk at tællingen fra Slagelse og Ballerup er overført fra 2017, da der i 2018 ikke blev foretaget tællinger i disse to byer..

30 Tilfældige målefejl på baggrundsvariable Der kan forekomme tilfældige målefejl i forbindelse med skøn af baggrundsvariable. Især i forbindelse med aldersskøn. Det kan være svært at se, om cyklister på grænsen mellem to aldersgrupper tilhører den ene eller den anden kategori. Det må forventes, at fejlskøn af alder er fordelt tilfældigt på tværs af aldersgrupper. Tilfældige målefejl i denne forbindelse har den effekt, at eventuelle forskelle i hjelmbrug mellem aldersgrupper underestimeres. Hvis omfanget af disse tilfældige målefejl på alder er stort, vil de sande forskelle i hjelmbrugen hos de forskellige aldersgrupper således være større end observeret. Det vurderes dog, at dette er problem især for bytællingen, da langt de fleste observationer ligger i de to store aldersgrupper år og år. I skoletællingerne er observationerne mere ligeligt fordelt og aldersgrupperne er mindre, hvorfor risikoen for tilfældige fejlskøn er større. Derudover, er der en sandsynlighed for, at piger omkring skillelinjen ved 12-årsalderen vurderes ældre end drenge på samme alder. Dette kan betyde, at der er en systematisk skævhed i forskellen i hjelmbrugen blandt drenge og piger i aldersgrupperne år og Over 12 år. Positiv bias ved tælling af store grupper af cyklister I Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmsrapport fra 2017 blev det belyst, at der kan forekomme en positiv bias ved tællinger, hvor det ikke er muligt for tælleren at tælle alle forbikørende cyklister. Selvom tællerne bliver instrueret i, at de i så høj grad som muligt skal forsøge at tælle cyklisterne tilfældigt, hvis de ikke har mulighed for at tælle alle, er der en risiko for, at de ubevidst lægger mere mærke til cyklister med hjelm. Tabel 7 nedenfor viser den talte hjelmbrug i bytrafikken i 2018 opdelt på, om tællerne har markeret, at de har talt alle eller næsten alle, eller om det ikke har været muligt for tælleren at tælle alle. Tællinger Hjelmbrug 2018 Samlet resultat 41,6% Har talt alle (eller næsten alle) 40,6% Har ikke talt alle 44,1% Tabel 7: Observeret skævhed i bytællinger. Hjelmbrugen er altså registreret lavere ved de tællesteder, hvor det er muligt for tælleren at tælle alle forbikørende cyklister, mens den er højere ved tællesteder, hvor det ikke er muligt. En del af forklaringen på dette er, at hjelmbrugen sandsynligvis faktisk er højere end registreret ved tællesteder, hvor det ikke er muligt at tælle alle, fordi der her er mere trafik. Som vist i rapporten fra 2017 skyldes en del af forskellen, at tællerne ubevidst tæller for mange cyklister med hjelm i forhold til cyklister uden hjelm. Ved et eksperiment foretaget af Rådet for Sikker Trafik i København i 2017 var der en systematisk bias på ca. 5 procentpoint (Larsen & Nielsen, 2017). Der er dermed igen en risiko for, at den estimererede hjelmbrug i 2018 er en smule overestimeret. Det må dog forventes, at dette ligeledes har været et problem ved tidligere tællinger. Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Tabel 1 Brug af cykelhjelm i bytrafik blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 2018 ift. årene 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og De første tre talkolonner er observationer for 2018.

31 Kolonnen Med indeholder antallet af cyklister med hjelm, mens kolonnen Uden indeholder antallet af cyklister uden hjelm. Drenge/mænd Alder Med Uden I alt % med hjelm u. 11 år år år år o. 60 år I alt Piger/kvinder Alder Med Uden I alt % med hjelm u. 11 år år år år o. 60 år I alt , Total trafikanter Alder Med Uden I alt % med hjelm u. 11 år år år år o. 60 år I alt Tabel 2 Brug af cykelhjelm i bytrafik blandt mænd og kvinder fordelt på bystørrelser i 2018 ift. 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og De første tre talkolonner er observationer for Kolonnen Med indeholder antallet af cyklister med hjelm, mens kolonnen Uden indeholder antallet af cyklister uden hjelm. Drenge/mænd By Med Uden I alt % med hjelm Mindre Mellemstor Store

32 I alt Piger/kvinder By Med Uden I alt % med hjelm Mindre Mellemstor Store I alt Total trafikanter By Med Uden I alt % med hjelm Mindre Mellemstor Store I alt Tabel 3 Brug af cykelhjelm på forskellige tider af dagen i 2018 ift. årene 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og Kolonnen Med indeholder antallet af cyklister med hjelm, mens kolonnen Uden indeholder antallet af cyklister uden hjelm. Morgen Med Uden I alt % med hjelm Middag Med Uden I alt % med hjelm

33 Eftermiddag Med Uden I alt % med hjelm Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Tabel 1 Brug af cykelhjelm blandt skolebørn drenge og piger i forskellige aldersgrupper i 2018 ift. 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og De første tre talkolonner er observationer for Kolonnen Med indeholder antallet af cyklister med hjelm, mens kolonnen Uden indeholder antallet af cyklister uden hjelm. Drenge Alder Med Uden I alt % med hjelm 6-9 år

34 10-12 år Over 12 år Total Piger Alder Med Uden I alt % med hjelm 6-9 år år Over 12 år Total Total Alder Med Uden I alt % med hjelm 6-9 år år over 12 år Total