Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008"

Transkript

1 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

2 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax Oplag: Tryk: Forside: Fås hos: 75 eksemplarer Rådet for Større Færdselssikkerhed Anker Norup, Rådet for Større Færdselssikkerhed Rådet for Større Færdselssikkerhed eller på

3 Forord Rådet for Større Færdselssikkerhed har iværksat denne landsdækkende tælling for at undersøge, hvor mange der bruger sele i 2008 i forhold 2007 og i forhold til tidligere tællinger. Tællingerne er udført med assistance fra kommunale færdselssikkerhedsudvalg rundt om i landet i maj/juni Planlægning, analyse af data og udfærdigelse af rapport er udført af Inge Behrensdorff for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Anne Kipp, projektassistent hos Rådet for Større Færdselssikkerhed har stået for den administrative del af arbejdet, herunder den direkte kontakt til de deltagende tællere. En stor tak til alle der har hjulpet med tællingen. Anders Rosbo Direktør Jesper Sølund Dokumentationschef

4 Sammenfatning og konklusion Denne tælling beskriver brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil, voksne (over 15 år) på bagsædet i personbil, førere af varebil samt taxachauffører. Formålet med undersøgelsen er at belyse, om selebrugen har ændret sig siden en tilsvarende tælling i 2007, men tillige at illustrere hvordan selebrugen har udviklet sig over en længere årrække. Brug af sikkerhedssele er fortsat et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Derfor indgår øget brug af sikkerhedssele i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan som et af de indsatsområder, der skal bidrage til at få antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken til at falde. Undersøgelsens gennemførelse og omfang Tællingen blev udført inden for en 3-ugers periode i maj/juni Undersøgelsen er udført som en stikprøve i 6 tælleregioner, hvor der er observeret selebrug på motorvej, landevej samt i større og mindre byer, i dagtimerne på hverdage og i weekenden. Selebrug i 2008 i forhold til 2007 Dette års tælling viser, at selebrugen blandt førere af personbil, voksne på bagsædet i personbil samt blandt taxachauffører er højere i 2008 end i 2007, mens selebrugen blandt førere af varebil er uændret. Den gennemsnitlige selebrug for de fire grupper i år i forhold til sidste år er: førere af personbil: 92 % i forhold til 90 % i 2007 voksne på bagsædet: 79 % i forhold til 70 % i 2007 førere af varebil: 79 % begge år taxachauffører: 60 % i forhold til 53 % i 2007 Positive ændringer blandt førere af personbil Den generelt højere selebrug blandt førere af personbil i 2008 i forhold til 2007 slår igennem på flere måder: stigning på motorvej, landevej og i mindre byer, stigning såvel på hverdage som i weekenden samt på forskellige tidspunkter af dagen. I 2008 kører fx 96 % med sele på motorvej i forhold til 94 % i 2007, ligesom selebrugen i mindre byer i 2008 er kommet op på 89 % i forhold til 83 % i Et markant resultat fra årets tælling er, at selebrugen blandt personbilsførere i 2008 er den samme på hverdage som i weekenden (92 %). Såvel i 2007 som ved tidligere tællinger har selebrugen ligget lavere i weekenden end på hverdage. Positive ændringer blandt voksne bagsædepassagerer Også blandt voksne på bagsædet er der på mange måder tydelig forskel på selebrugen i 2008 i forhold til På alle vejtyper ses betydelige stigninger, fx er selebrugen i 2008 på motorvej 89 % i forhold 80 % og i mindre byer 85 % i forhold til 74 % i 2007.

5 Den højere selebrug ses både på hverdage og i weekenden med stigninger på hverdage fra 67 til 77 % og i weekenden fra 73 til 81 %. Generelt ingen ændringer blandt varebilsførere Generelt ses ingen betydende ændringer i selebrugen blandt varebilsførere hverken på vejtyper, på hverdage eller i weekenden. Fx lå selebrugen på landevej begge år på 80 % og i større byer på ca. 75 %. En enkelt undtagelse fra dette mønster ses imidlertid, når det drejer sig om selebrugen på forskellige tidspunkter af dagen: I 2008 ses væsentligt højere selebrug om morgenen (82 %) end i 2007 (78 %), hvorimod der hverken midt på dagen eller om eftermiddagen kan påvises tegn på ændring. Positiv ændring blandt taxachauffører I 2008 bruger flere taxachauffører sele (60 %) end i 2007 (53 %). Antallet af observerede taxachauffører er imidlertid så lille, at det ikke er muligt at påvise statistisk signifikante ændringer, når der ses på de enkelte vejtyper eller på hverdage og weekend. Selebrug i forskellige egne af landet i 2008 i forhold til 2007 For at kunne sammenligne resultatet fra 2008 med tidligere resultater er dette års tælleresultat opgjort for de samme 6 tælleregioner som tidligere: Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Nordjylland, Midtjylland samt Sønderjylland. Den højere selebrug blandt førere af personbil og voksne på bagsædet er særlig markant på Fyn, Sjælland samt i Nordjylland, mens der ikke kan påvises sikre ændringer i tælleregion Storkøbenhavn og Midtjylland. I Sønderjylland ses status quo. Den uændrede selebrug fra 2007 til 2008 blandt førere af varebil ser ud til at været et landdækkende fænomen, idet der alene i tælleregion Sjælland ses flere varebilsførere med sele i 2008 i forhold til På grundlag af denne tælling er det ikke muligt at vurdere udviklingen i de 6 vejcenterområder, fordi antallet af tællepositioner i de 6 vejcenterområder er meget uens, ligesom der ikke i de enkelte vejcenterområder er en passende fordeling af tællepositioner på forskellige vejtyper og tidspunkter. Udviklingen i de enkelte områder er imidlertid forsøgsvis undersøgt fra 2007 til 2008, men disse resultater bør tolkes med forsigtighed. Udvikling i selebrug over en længere årrække Førere af personbil I 1976, lige efter at det blev lovpligtigt at bruge sele på forsæderne i personbil, steg selebrugen blandt personbilsførerne til 83 %. Mod slutningen af 80 erne og starten af 90 erne lå selebrugen på omkring 70 %. Siden tællingen i 2000 er selebrugen blandt

6 førere af personbil steget fra 80 til nu 92 %, dvs. 60 % af de der ikke brugte sele i 2000 er selebrugere i Voksne på bagsædet I 1990 kom påbuddet om selebrug på bagsædet (i biler monteret med seler). Ved den første tælling i 1991 blandt voksne på bagsædet var selebrugen 35 %. Siden tællingen i 2000 er selebrugen steget fra 54 % til nu 79 %, dvs. 54 % af de der ikke brugte sele i 2000 er selebrugere i Førere af varebil Ligesom førere af personbil har førere af varebil skullet bruge sele siden Siden observation af selebrug blandt førere af varebil kom med i de landsdækkende tællinger i 2000, er selebrugen steget fra 51 % til nu 79 %, dvs. af de der ikke brugte sele i 2000 er 57 % selebrugere i Taxachauffører Siden har pligten til at bruge sele også omfattet taxachauffører. Den første tælling i 2006 viste, at 56 % kørte med sele, mens denne andel i 2007 var 53 % og i 2008 er nået op på 60 %. Selebrug i Danmark i forhold til andre europæiske lande Tællinger fra forskellige lande er som udgangspunkt ikke sammenlignelige fx på grund af forskellige i omfang og metode og bør derfor tolkes med varsomhed. Med dette in mente antyder de nye resultater fra 2008, at selebrugen blandt danske førere af personbil ligger på linje med selebrugen i de øvrige skandinaviske lande, bortset fra Sverige, der er nået op på 94 %. De franske og tyske personbilsførere ligger i top med en gennemsnitlig selebrug på hhv. 97 % og 95 %. Kun enkelte lande registrerer specifikt selebrugen blandt voksne på bagsædet, men den nye danske tælling tyder på, at med en selebrugsprocent på 79 er Danmark kommet godt med kun i Tyskland kører flere voksne - 88 % - end i Danmark med sele på bagsædet. Konklusion Set i forhold til tællingen i 2007 kan det konkluderes, at i 2008 bruger flere personbilsførere, voksne bagsædepassagerer og taxachauffører sele, mens der ikke kan ses nogen ændring i selebrugen blandt varebilsførere. Trods denne generelt positive udvikling ses dog fortsat behov for at øge selebrugen yderligere i de kommende år. Beregninger viser, at en stigning i selebrugen de næste 3 år til fx 96 % blandt personbilsførere, 90 % blandt varebilsførere og til 85 % blandt voksne bagsædepassagerer over de næste 3 år ville kunne spare ca. 375 dræbte og alvorligt tilskadekomne.

7 Abstract A Danish nation-wide survey in 2008 of seat belt wearing shows an average wearing rate of 92 percent among car drivers, 79 percent for adults in the rear, 79 percent among drivers of vans below 3500 kilos, and 60 percent for taxi-drivers. Since a similar survey in 2007 significant changes can be demonstrated among car drivers, adults in the rear and among taxi-drivers, whereas no changes are found among small van drivers. Among car drivers the overall wearing rate has gone up from 90 percent in 2007 to 92 percent in 2008 and for adults in the rear from 70 percent to 79 percent. Among small van drivers the wearing rate has settled at 79 percent. Both the 2007 and the 2008 survey indicate that well over half of the taxi-drivers use a seat belt, although new regulations in 2006 made seat belt mandatory also for taxidrivers. However, taxi-drivers seat belt usage has improved from 2007 to 2008 with an increase from 53 to 60 %.

8 Indhold Indledning...1 Baggrund...1 Formål...1 Lovgivning om brug og montering af sikkerhedssele...1 Indsamling af data mv....2 Tælleperiode...2 Tælleomfang...2 Tælletidspunkter...2 Vejtyper og bystørrelser...2 Aktører og tælleregioner...3 Fastlæggelse af tællepositioner...3 Tælleplan og vejledning...4 Bearbejdning og test af data...4 Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaterne...4 Tællingens validitet...4 Brug af sikkerhedssele i Selebrug i 2008 i forhold til Gennemsnitlig selebrug i 2008 i forhold til Selebrug på forskellige vejtyper i 2008 i forhold til Selebrug på hverdage og i weekenden i 2008 i forhold til Selebrug på forskellige tidspunkter af dagen i 2008 i forhold til Selebrug i forskellige egne af landet i 2008 i forhold til Selebrug i tælleregioner...13 Selebrug i vejcenterområder...14 Selebrug i vejcenterområder med og uden selekampagne i Udvikling i selebrug over en længere årrække...16 Tællinger, kampagne- og kontrolindsats...16 Selebrug blandt førere af personbil fra Selebrug blandt voksne bagsædepassagerer fra Selebrug blandt førere af varebil fra Selebrug blandt taxachauffører fra Udvikling i selebrug i de seks tælleregioner fra Selebrug i Danmark i forhold til andre europæiske lande...23 Referencer...26 Bilag...28

9 Indledning Baggrund Brug af sikkerhedssele er fortsat et af de vigtigste midler til at nedsætte antallet af dræbte og kvæstede i biler. Sandsynligheden for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade reduceres med %. (20) Derfor indgår brug af sikkerhedssele i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan som et af de indsatsområder, der skal medvirke til at nedbringe antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken med 40 % i perioden (11) En flerårig indsats med kampagner suppleret med politikontrol og skærpede sanktioner har vist, at det er lykkedes af få halvdelen af de, som i 2000 ikke brugte sele, til nu at køre med sele. (11) Nye beregninger viser, at den øgede selebrug i løbet af de 7 år har begrænset antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 302 dræbte og 1133 alvorligt tilskadekomne. Ud fra Transportministeriets tal for sparede ulykkesomkostninger svarer dette til en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 4,7 mia. kr. Og der kan fortsat spares mange dræbte og kvæstede ved at øge selebrugen yderligere. En stigning i selebrugen de næste 3 år til fx 96 % blandt personbilsførere, 90 % blandt varebilsførere og til 85 % blandt voksne bagsædepassagerer over de næste 3 år ville kunne spare ca. 375 dræbte og alvorligt tilskadekomne. (22) Formål Formålet med denne tælling er at klarlægge, hvor mange der i 2008 bruger sikkerhedssele som fører af person- og varebil, blandt passagerer over 15 år på bagsædet i personbil samt blandt taxachauffører i forhold til 2007 og i forhold til tidligere tællinger. Lovgivning om brug og montering af sikkerhedssele Fra har der i henhold til færdselsloven været pligt til at benytte sikkerhedssele for førere og forsædepassagerer i person- og varebiler i biler monteret med seler. (2) Fra har der været pligt til at benytte sele for bagsædepassagerer ned til 3 år i biler monteret med bagsædeseler. (2) Fra trådte en ny bekendtgørelse om selebrug i kraft. De ændrede bestemmelser indebærer bl.a., at taxachauffører nu altid skal benytte sele, mens de efter de hidtidige bestemmelser kunne undlade at bruge sele, når de kørte med kunder. Derfor indgik registrering af selebrug blandt taxachauffører første gang i tællingerne i (13) Kravet om seler ved forsæderne blev indført i 1969 (hoftesele var tilladt), og i 1989 indførtes krav om trepunktsseler ved forsæderne. Bortset fra veteranbiler har hele person- og varebilparken ved udgangen af 2007 sikkerhedsseler på forsæderne (2). Hvad angår sikkerhedsseler på bagsædet, kom der i 1989 også krav om seler, evt. hofteseler på bagsæderne. I 1998 blev dette skærpet til et krav om trepunktsseler på de yderste bagsædepladser. Fra oktober 2004 skal der være trepunktssele på alle pladser i nye biler. (12) En opgørelse af bilparkens størrelse i 2008 sammenholdt med antallet af biler registreret før 1989 viser, at 6,5 % af personbilparken ikke er omfattet af monteringspligten om seler på bagsædet. Nogle biler har formentlig fået eftermonteret seler på bagsædet, men hvor stor en andel af bilerne dette vedrører, vides ikke. (10) 1

10 Indsamling af data mv. Ved tællingen blev der observeret brug af sikkerhedssele blandt førere af danske personbiler med hvide nummerplader (inkl. stationcars og 4-hjulstrækkere) og for passagerer på bagsædet over 15 år. Desuden blev der registreret selebrug blandt førere af varebiler til og med 3,5 tons med gule plader, dvs. stationcars, kassebiler, 4-hjulstækkere, MPV-biler, varebiler med trailer eller varebiler med lille lad. Endvidere blev der registreret selebrug blandt taxachauffører. Observationen af disse foregik som en løbende registrering af taxaer i trafikstrømmen, dvs. på samme måde som registreringen af selebrug blandt person- og varebilsførere samt bagsædepassagerer. Tælleperiode Tællingen i 2008 blev udført inden for perioden 19. maj til 8. juni 2008 (uge 21, 22, 23), dvs. tælleperioden i 2008 er den samme som i 2007, hvor der blev talt inden for perioden 21. maj til 10. juni (uge 21, 22, 23). I 2008 blev der ikke udført nogen landsdækkende selekampagne, men Vejcenter Syd og Vejcenter Hovedstaden gentog sidste års selekampagne Husk hinanden på selen i perioden fra 16. april til 11. maj (ugerne 16, 17, 18, 19) dvs. tællingen gik i gang ca. en uge efter, at kampagneperioden i disse vejcentre var slut. På hvilket dage inden for tælleperioden tællingerne er udført i de enkelte kommuner er ikke registreret. Tælleomfang Det blev planlagt at observere selebrug i alt i 98 timer, fordelt på 74 timer på hverdage og 24 timer i weekenden. Det er én time mere end ved tællingen i Den ekstra tælletime er udført i Odense, idet det blev vurderet, at der var et behov for at supplere tællingen med observationer fra Odense by. Ved årets tælling blev 93 af de planlagte 98 observationstimer udført inden for de planlagte tælletidspunkter. Tælletidspunkter Ved hver position blev der observeret i en time inden for følgende perioder på hverdage: 1 time mellem kl (morgen) 1 time mellem kl (middag) 1 time mellem kl (eftermiddag) og i weekenden 1 time mellem kl (lørdag) 1 time mellem kl (søndag). Vejtyper og bystørrelser De planlagte observationer fordeler sig med således: motorvej (22 timer), landevej (34 timer) samt på bygader i større byer (20 timer) og mindre byer (22) timer. 2

11 Selebrugen på motorvej blev observeret ved til- eller frakørsler, og på landeveje på steder hvor bilisterne skal sænke farten eller stoppe helt op, fx i rundkørsler eller ved kryds i forbindelse med svingning. I større og mindre byer blev alle observationer udført ved kryds, primært ved lysregulerede kryds. Antallet af tælletimer på landevej er relativt højt i forhold til antallet af tælletimer på de øvrige vejtyper. Dette skyldes, at der ved tidligere tællinger blev sondret mellem hovedlandeveje og landeveje. Ved tællingerne i 2000 og 2001 havde selebrugen på de to vejkategorier nærmet sig hinanden så meget, at det ved tællingen i 2003 blev besluttet at slå de to kategorier sammen. For at bevare sammenligneligheden med tidligere års tællinger er alle landevejspositionerne imidlertid også benyttet i Generelt udføres observationerne på landeveje, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. I de sidste år er der flere steder sket en nedsættelse af den lokalt skiltede hastighedsgrænse fra 80 til 70 km/t. Tællepositionen er imidlertid bevaret for at følge udviklingen på samme lokalitet. Ved tællingen i 2008 er bygader i større byer defineret som byer med mere end ca indbyggere, og bygader i mindre byer med under ca indbyggere. Denne inddeling er benyttet ved tidligere tællinger og er bevaret for at kunne sammenligne årets tælleresultater med tidligere års resultater. Følgende større bysamfund er repræsenteret i tællingen: København og omegn (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby), Århus, Aalborg, Odense, Næstved, Nykøbing Falster, Silkeborg, Esbjerg og Vejle. Der er talt i følgende mindre bysamfund: Assens, Brønderslev, Dragør, Græsted, Helsinge, Ribe, Ringe, Ringkøbing, Skanderborg, Sæby, Varde og Aabenraa. Antallet af indbyggere i disse mindre bysamfund varierer fra ca til ca Aktører og tælleregioner Inden Kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev tællingerne udført af 9 amter og 3 kommuner. Ved tællingen i 2007 blev etableret et nyt tællenetværk. Tællingen i 2008 er udført ved at benytte det etablerede netværk fra I 2008 er der udført tællinger i følgende 30 kommuner: Assens, Ballerup, Brønderslev, Dragør, Esbjerg, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Hillerød, Holstebro, Jammerbugt, København, Næstved, Odense, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Sorø, Svendborg, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, Aalborg og Århus. Tællingerne i Københavns, Dragør, Ballerup samt Gentofte kommuner blev udført af konsulenter fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, mens tællingerne i de øvrige kommuner blev varetaget via de respektive kommuner. For at bevare sammenligneligheden med resultaterne fra tidligere tællinger er det besluttet at præsentere resultaterne for de samme tælleregioner som hidtil, dvs. resultaterne vises for følgende seks regioner: Storkøbenhavn, Sjælland i øvrigt, Fyn, Nord-, Midt- og Sønderjylland. Fastlæggelse af tællepositioner Ved dette års tælling benyttedes de samme tællepositioner som i 2007 bortset fra en ekstra tælleposition i Odense by. 3

12 Tælleplan og vejledning Bilag 2 indeholder en strækningsoversigt, der viser tælletidspunkt, fordelingen af tælletimer pr. aktør, region, vejtype samt ugedag. Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer. Vejledningen samt tælleskemaet kan ses i bilag 3. Bearbejdning og test af data Selebrugen eller brugsgraden er i denne tælling beregnet på basis af antallet af observerede med sele i forhold til det samlede antal observerede personer med og uden sele. Tællingen er planlagt til at skulle afspejle selebrugen ved kørsel på forskellige vejtyper og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på en time på de enkelte tællepositioner. Forskelle i selebrug fx på forskellige vejtyper er undersøgt med en Chi i anden test. Se eksempel på beregning i bilag 4. Når der i denne rapport omtales forskelle, er der tale om statistisk signifikante forskelle på 5 % niveau (p < 0,05). Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaterne Observation af brug af sikkerhedssele rummer i sig selv en vis usikkerhed, idet det kan være vanskeligt at se ind i en bil og med sikkerhed afgøre, om selen er i brug. Andre usikkerhedsfaktorer knytter sig til antallet af observerede i forhold til det faktiske antal passerede. Ved tællingen skulle observatøren udvælge og registrere bilisterne efter et tilfældighedsprincip (beskrevet i Vejledningen, bilag 3) Ved tællingen i 2008 blev 94 % af de planlagte tællinger udført. En analyse af data fra 2008 i forhold til 2007 viser, at bortfaldet ikke har betydning for årets samlede resultat. En opgørelse over hvor stor en andel af de passerede, der er registreret ved hver enkelt tælleposition viser, at ved 90 % af tællepositionerne er selebrugen i alle eller næsten alle i personog varebiler registreret, ved 5 % er ca. 2/3 registreret. Ved 4 % er selebrugen registreret i under 50 % af de passerede person- og varebiler, fx på grund af meget tæt trafik. På grundlag heraf må det vurderes, at tællingen giver et gyldigt billede af selebrugen på de udvalgte tællepositioner. Tællingens validitet Tællingen i 2008 er som ved tidligere tællinger i 2007, 2006, 2005, 2003, 2001 og udført som en stikprøve af selebrugen i 6 regioner. Inden for hver region er selebrugen registreret på de samme vejtyper, på samme måde og inden for de samme tidsintervaller. Tællingen viser, at selebrugen for de observerede trafikantgrupper følger samme mønster i de seks forskellige regioner. Derfor må det antages, at tællingens resultater repræsenterer den aktuelle selebrug på forskellige vejtyper i dagtimerne på hverdage og i weekenden. Resultaterne er muligvis ikke strengt repræsentative for hele landet, men det vurderes, at de giver et pålideligt billede af selebrugen i 2008 i forhold til tidligere tællinger. 4

13 Brug af sikkerhedssele i 2008 Ved tællingen i 2008 blev der i alt observeret førere af personbil, 984 voksne bagsædepassagerer (over 15 år), førere af varebil samt 421 taxachauffører. Det samlede antal observationer dækker såvel personer med som uden sele. I 2008 er selebrugen blandt førere af personbil 92 %, blandt voksne på bagsædet 79 %, blandt førere af varebil 79 % og blandt taxachauffører 60 %, som illustreret i figur 1. Resultatet er udtryk for den gennemsnitlige selebrug på hverdage og i weekenden under kørsel på motorvej, landevej og i byer. Selebrugen er påvirkelig af forskellige faktorer, fx om der køres på motorvej, landevej eller i større eller mindre byer. Gennemsnitlig selebrug i 2008 procent personbil bagsæde varebil taxa Figur 1. Selebrug blandt førere af personbil, voksne bagsædepassagerer, førere af varebil samt taxachauffører (gennemsnit for hverdag + weekend). Denne rapport beskriver selebrugen ved tællingen i 2008 i forhold til sidste års tælling og trækker de store linier op i selebrugsudviklingen over en længere periode blandt førere af personbil, voksne på bagsædet, førere af varebil samt taxachauffører. Alle data fra tællingen i 2008 kan ses i tabel 1, bilag 1, der viser resultaterne for hver enkelt trafikantkategori på de enkelte tællepositioner (excl. taxachauffører). Desuden viser tabel 2-6 resultaterne på hverdage og i weekenden, på forskellige tidspunkter af dagen samt på forskellige vejtyper. Data for taxachauffører fremgår af tabel 5 og 6, bilag 1. 5

14 Selebrug i 2008 i forhold til 2007 Ved tællingen i 2008 blev der i alt observeret førere af personbil med og uden sele i forhold til i Antallet af bagsædepassagerer blev i i forhold til i 2007, mens antallet af varebilsførere i år lå på i forhold til sidste år. Antallet af observerede taxachauffører var begge år beskedent: 421 i 2008 og 373 i (7) I forhold til tællingen i 2007 blev der i 2008 samlet set talt 1 time mindre end i 2007, når man tager højde for bortfaldet begge år. Herudover er de samme tællepositioner benyttet begge år såvel på hverdage som i weekenden. En sammenlignende analyse af 2008-data med 2007-data viser, at den mindre uoverensstemmelse i 2008-datamaterialet, ikke spiller nogen rolle for det samlede resultatet i Hermed må det vurderes, at de to års tællinger er sammenlignelige. Gennemsnitlig selebrug i 2008 i forhold til 2007 Hvis man sammenligner tælledata fra 2008 med 2007, er det alene blandt varebilsførere, at selebrugen er uændret fra 2007 til 2008, jf. figur 2, mens der blandt førere af personbil, voksne på bagsædet og taxachauffører kan ses statistisk signifikant stigninger: førere af personbil: stigning fra 90 % til 92 % voksne på bagsædet: stigning fra 70 % til 79 % førere af varebil: uændret - 79 % begge år taxachauffører: stigning fra 53 % til 60 % Selebrug i 2008 i forhold til 2007 Fyldte søjler viser signifikante ændringer procent personbil bagsæde varebil taxa Figur 2. Selebrug blandt førere af person- og varebil, voksne på bagsædet samt taxachauffører i 2008 i forhold til

15 Selebrug på forskellige vejtyper i 2008 i forhold til 2007 Udviklingen i selebrug ved kørsel på motorvej, landevej samt i større og mindre byer belyses i dette afsnit. Brugsgraderne på de forskellige vejtyper er et gennemsnit af selebrugen på hverdage og i weekenden. Personbil Blandt førere af personbil ses statistisk signifikante stigninger på motorvej, landevej og i mindre byer. Som figur 3 illustrerer, er selebrugen på motorvej gået op fra 94 til 96 %, på landevej fra 92 til 93 %, i større byer fra 89 til 90 % og i mindre byer fra 83 til 89 %. Fører af personbil Fyldte søjler viser signifikante ændringer procent personbil 2007 personbil motorvej landevej større by mindre by Figur 3. Selebrug på forskellige vejtyper blandt førere af personbil i 2008 i forhold til Voksne på bagsædet Antallet af observerede bagsædepassagerer er så lille, at der i højere grad end for personbilsførere kan være tale om tilfældige udsving, dels fra år til år, dels fra vejtype til vejtype. Tællingen i 2008 viser dog, at der på alle vejtyper er sket så store ændringer, at der er tale om statistisk signifikante stigninger på alle vejtyper. På motorvej er selebrugen steget fra 80 til 89 %, på landevej fra 67 til 77 %, i større byer fra 60 til 73 % og i mindre byer fra 74 til 85 %. Se figur 4. 7

16 Voksne på bagsædet Fyldte søjler viser signifikante ændringer 100 procent bagsæde 2007 bagsæde motorvej landevej større by mindre by Figur 4. Selebrug på forskellige vejtyper for voksne på bagsædet i 2008 i forhold til 2007 Varebil Selebrugen blandt førere af varebil er uændret fra 2007 til På ingen af vejtyperne kan påvises statistisk signifikante stigninger, på motorvej dog en lille ændring fra 85 til 86 % og i mindre byer fra 70 til 72 %. Se figur 5. Fører af varebil 100 procent varebil 2007 varebil motorvej landevej større by mindre by Figur 5. Selebrug på forskellige vejtyper blandt førere af varebil i 2008 i forhold til

17 Taxachauffører I og med at antallet af observerede taxachauffører er beskedent 373 i 2007 og 421 i 2008 bør tælleresultatet tolkes med forsigtighed, ikke mindst ved fordeling af data på forskellige vejtyper. Imidlertid tyder årets tælling på, at den stigning, der kan ses blandt taxachauffører, ser ud til at være sket på alle vejtyper. Se figur 6. Taxachauffører procent taxifører 2007 taxifører motorvej landevej større by mindre by Figur 6. Selebrug på forskellige vejtyper blandt taxachauffører i 2008 i forhold til Alle data for de enkelte vejtyper blandt førere af person- og varebil samt voksne på bagsædet kan ses i tabel 4 og for taxachauffører i tabel 6, bilag 1. Selebrug på hverdage og i weekenden i 2008 i forhold til 2007 Blandt førere af personbil ses statistisk signifikante stigninger i selebrugen såvel på hverdage som i weekenden en stigning på hverdage fra 90 til 92 % og i weekenden fra 89 til 92 %, dvs. ved dette års tælling er selebrugen den samme på hverdage og i weekenden i modsætning til 2007, hvor den var lavere i weekenden et generelt mønster også ved tidligere tællinger. For voksne på bagsædet ses ligeledes statistisk signifikante stigninger i selebrugen såvel på hverdage som i weekenden på hverdage en stigning fra 67 til 77 % og i weekenden fra 73 til 81 %. Blandt førere af varebil ses hverken ændringer på hverdage eller i weekenden, dvs. på hverdage uændret 79 % og i weekenden uændret 80 %. Datamaterialet for taxachauffører er for spinkelt til at påvise forskelle i selebrugen på hverdage og i weekenden fra 2007 til Udviklingen i selebrug for de fire grupper på hverdage og i weekenden er illustreret i figur 7 og 8 og fremgår desuden af tabel 2 og 5 i bilag 1. 9

18 Selebrug på hverdage i 2008 i forhold til 2007 Fyldte søjler viser signifikante ændringer hverdag 2007 hverdag personbil bagsæde varebil taxa Figur 7. Gennemsnitlig selebrug på hverdage i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil, voksne på bagsædet, førere af varebil samt taxachauffører. Selebrug i weekenden i 2008 i forhold til 2007 Fyldte søjler viser signifikante ændringer weekend 2007 weekend personbil bagsæde varebil taxa Figur 8. Gennemsnitlig selebrug i weekenden i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil, voksne på bagsædet, førere af varebil samt taxachauffører. 10

19 Selebrug på forskellige tidspunkter af dagen i 2008 i forhold til 2007 Denne analyse er alene baseret på observationer på hverdage, da alle observationer i weekenden er foretaget om eftermiddagen. Den højere selebrug blandt førere af personbil i 2008 i forhold til 2007 kan ses hen over hele dagen med statistisk signifikante stigninger om morgenen (fra %), men specielt i eftermiddagstimerne med en stigning fra 89 til 92 %. Se figur 9. Førere af personbil - tid på dagen Udfyldte søjler viser signifikante ændringer procent hverdag 2007 hverdag morgen middag eftermiddag Figur 9. Selebrug blandt førere af personbil morgen, middag og eftermiddag på hverdage i 2007 og 2008(gennemsnit for alle vejtyper). Også blandt voksne på bagsædet er den højere selebrug i 2008 i forhold til 2007 tydelig på alle tider af dagen med statistisk signifikante stigninger om morgenen fra 66 til 81 % og midt på dagen fra 67 til 81 %, dog med mindre ændring i eftermiddagstimerne. Figur 10 illustrerer udviklingen for voksne bagsædepassagerer hen over dagen begge år. Blandt førere af varebil er der generelt ikke sket nogen ændring fra 2007 til Imidlertid ses i 2008 en statistisk signifikant højere selebrug om morgenen en stigning fra 78 % i 2007 til 81 % i Se figur 11. Selebrug for de tre trafikantkategorier på forskellige tidspunkter af dagen i hhv og 2008 kan tillige ses i tabel 3 i bilag 1. Igen er datamaterialet blandt taxachauffører for spinkelt til en nærmere analyse af selebrugen hen over dagen. 11

20 Voksne på bagsædet - tid på dagen Udfyldte søjler viser signifikante ændringer 100 procent hverdag 2007 hverdag morgen middag eftermiddag Figur 10. Selebrug for voksne på bagsædet i personbil morgen, middag og eftermiddag på hverdage i 2007 og 2008 (gennemsnit for alle vejtyper). Førere af varebil - tid på dagen Udfyldte søjler viser signifikante ændringer procent 70 hverdag 2007 hverdag morgen middag eftermiddag Figur 11. Selebrug blandt førere af varebil morgen, middag og eftermiddag på hverdage i 2007 og 2008 (gennemsnit for alle vejtyper). 12

21 Selebrug i forskellige egne af landet i 2008 i forhold til 2007 Siden tællingen i 2000 er de landsdækkende tællinger udført i 6 regioner af landet, i dette kapitel benævnt tælleregioner: Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Nordjylland, Midtjylland og Sønderjylland. For at kunne følge udviklingen ud fra sammenlignelige data er denne plan også fulgt i På grund af det sparsomme datagrundlag er taxachauffører udeladt af denne analyse. Selebrug i tælleregioner Den højere selebrug i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil afspejles i flere tælleregioner med statistisk signifikante stigninger på Fyn (fra 88 til 90 %), på Sjælland (fra 87 til 92 %) samt i Nordjylland (fra 89 til 93 %). I tælleregion Storkøbenhavn og i tælleregion Midtjylland er også sket mindre, men ikke signifikante ændringer, mens selebrugen i tælleregion Sønderjylland er uændret (92 %). Når det er sagt, skal det bemærkes, at selebrugen i tælleregion i Sønderjylland (92 %) og Storkøbenhavn (93 %) lå i toppen i 2007, dvs. højere end de øvrige regioner. I 2008 udmærker tælleregion Storkøbenhavn og Nordjylland sig ved at have højere selebrug end de øvrige regioner blandt førere af personbil, ligesom region Fyn - som ved tidligere tællinger - har den laveste selebrug jf. nedenstående oversigt. Oversigt over selebrug i de 6 tælleregioner blandt førere af personbil, voksne på bagsædet samt førere af varebil i 2008 og 2007 (gennemsnitlig selebrug hverdag plus weekend) Oversigt over selebrug i de 6 tælleregioner i 2007 og 2008 Antal Antal Antal region P-bil m/sele u/sele % % B-sæde m/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % Storkbh Sjælland Fyn Nordjyl Midtjyl Sønderjyl Total På grund af det lille datamateriale for voksne på bagsædet (i alt 984 i 2008 og i 2007) ses store udsving i regionsresultaterne, hvilket kan skyldes tilfældige variationer. Det er dermed ikke muligt at påvise sikre ændringer i de enkelte tælleregioner. Den generelt højere selebrug blandt voksne på bagsædet i 2008 i forhold til 2007 ser dog ud til at være sket i de fleste regioner. Af uforklarlige årsager er selebrugen i 2008 væsentligt lavere i tælleregion Sønderjylland. Den uændrede selebrug blandt førere af varebil fra 2007 til 2008 gør sig gældende i alle tælleregioner bortset fra tælleregion Sjælland, hvor væsentligt flere varebilsførere bruger sele i 2008 end i I de øvrige regioner ses større eller mindre ændringer, uden at der dog kan påvises statistiske fald pga. den lille datamængde. Bemærk i øvrigt, at ligesom blandt personbilsførere ligger selebrugen blandt varebilsførere i 2008 højt i Storkøbenhavn, på Sjælland og i Nordjylland og lavest på Fyn. Se ovennævnte oversigt. 13

22 Selebrug i vejcenterområder Den nuværende tælleplan er ikke opbygget på en sådan måde, at den er egnet til at vurdere brugen af sikkerhedssele i de 6 vejcenterområder, da der er tale om en meget uensartet fordeling af tællepositionerne på de 6 områder. Dette fremgår klart af nedenstående opstilling, fx er der i Vejcenter Syddanmark, der omfatter både Fyn og Sønderjylland i alt 30 tællepositioner, mens der i Vejcenter Midt- og Vestjylland kun er 7 tællepositioner. De 30 kommuner, der har deltaget i årets tælling, fordeler sig således på vejcenterområder: Vejcenterområder Hovedstaden: Ballerup, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hillerød og København, i alt 18 tællepositioner. Sjælland: Guldborgsund, Næstved, Slagelse, Sorø, i alt 15 tællepositioner Syddanmark: Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense, Svendborg, Esbjerg, Haderslev, Vejen og Aabenraa, 30 tællepositioner Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn-Sæby, Jammerbugt, Aalborg, i alt 16 tællepositioner Midt- og Vestjylland: Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Varde, i alt 7 tællepositioner Østjylland: Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Århus, i alt 12 tællepositioner. Uagtet den skæve fordeling af tællepositioner, er det forsøgsvis undersøgt, hvordan udviklingen i de skæve områder har været fra 2007 til 2008, når man bruger tælledata fra de samme tællepositioner i hvert vejcenterområde i hhv og Selv om der er tale om de samme tællepositioner begge år, bør resultaterne grundlæggende tolkes med forsigtighed, dels på grund af den store forskel i antallet af tællepositioner, dels fordi bl.a. fordelingen på vejtyper og tid på dagen inden for hvert vejcenterområde ikke har en passende fordeling. Denne detail-analyse viser, at den generelt højere selebrug i 2008 i forhold til 2007 blandt førere af personbil afspejles i Vejcenter Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Syddanmark. I disse områder ses statistisk signifikante stigninger fra 2007 til 2008: i Hovedstaden fra 90 til 94 %, Sjælland fra 90 til 92 %, Nordjylland fra 91 til 93 % og Syddanmark fra 89 til 91 %. Med hensyn til udviklingen i Vejcenter Syddanmark må det hvis man sammenholder resultatet her med udviklingen i tælleregionerne - vurderes, at det primært er de fynske bilister, der tegner sig for stigningen fra 2007 til I Vejcenter Midt- og Vestjylland samt Vejcenter Østjylland kan ikke påvises sikre ændringer fra 2007 til 2008, hvilket til dels må henføres til det skæve og spinkle datagrundlag, jf. nedenstående oversigt. 14

23 Oversigt over selebrug i de 6 vejcenterområder blandt førere af personbil, voksne på bagsædet samt førere af varebil i 2008 og 2007 (selebrug hverdag plus weekend) I alt 2008 '07 I alt I alt Vejcenter Pbil-fører m/sele u/sele % % B-sæde m/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % Hovedstaden Sjælland Nordjylland Østjylland Midt-vest Syddanmark Blandt voksne på bagsædet ses store udsving i vejcenterresultaterne på grund af det spinkle datamateriale. Hermed er det ikke muligt at påvise ændringer i de enkelte vejcenterområder. Den generelt højere selebrug blandt voksne på bagsædet i 2008 i forhold til 2007 ser imidlertid ud til at være sket specielt i Vejcenter Hovedstaden, Sjælland samt Syddanmark. Når man ser på udviklingen blandt førere af varebil i de 6 vejcenterområder, peger analysen på, at selebrugen i Vejcenter Hovedstaden og Sjælland er steget: I Vejcenter Hovedstaden med statistisk signifikant stigning fra 78 til 82 % og Sjælland fra 77 til 81 %. For de øvrige vejcenterområder kan ikke påvises sikre ændringer. Specielt er datamaterialet for Vejcenter Midt- og Vestjylland for spinkelt til at vurdere evt. ændringer, jf. ovennævnte oversigt. For at kunne sammenligne resultater for 6 de vejcenterområder vil der blive arbejdet på at udvikle en ny tælleplan. Selebrug i vejcenterområder med og uden selekampagne i 2008 I 2008 var det alene Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Syddanmark, der gennemførte selekampagnen Husk hinanden på selen. I Vejcenter Hovedstaden løb kampagnen fra 21. april til 11. maj (uge 17, 18 og 19), mens den i Vejcenter Syddanmark var i gang fra 16. april til 5. maj 2008 (uge 16, 17 og 18). Den landsækkende tælling forløb i 3-ugersperioden 21. maj til 8. juni 2008 (uge 21, 22, 23). Der er ikke foretaget nogen opgørelse af, hvornår inden for tælleperioden tællingerne blev udført. Denne tælling er ikke designet til at vurdere selebrugen i forskellige vejcenterområder - med eller uden kampagner. Hvis man imidlertid til trods herfor ser på udviklingen i de to vejcentre, hvor der har været selekampagne, kan det konstateres, at selebrugen fra 2007 til 2008 i Vejcenter Hovedstaden er steget signifikant såvel blandt person- og varebilsførere som voksne på bagsædet, mens der i Vejcenter Syddanmark alene er sket signifikante stigninger blandt personbilsførere og voksne bagsædepassagerer. Imidlertid ses også signifikante stigninger i Vejcenter Sjælland såvel blandt person- som varebilsførere, mens billedet er mere diffust i de øvrige vejcenterområder. Det er således på grundlag af denne tælling ikke muligt at vurdere, hvordan udviklingen har været mellem de enkelte vejcenterområder fra 2007 til 2008 endsige påvise eventuel effekt af lokale kampagneaktiviteter. Dertil er der alt for mange ubekendte faktorer, fx i form af tællingens design, det lokale kampagnetryk mv., ligesom det overordnet må vurderes, at det ikke er muligt at påvise en evt. forskel på to områder ud fra et enkelt års indsats. 15

24 Udvikling i selebrug over en længere årrække Siden 1970 er der udført 27 tællinger af brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil. For voksne på bagsædet er der data fra ni tællinger; den første fra 1991 og blandt førere af varebil er der nu syv tællinger - den første fra (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7) Da ikke alle tællinger hen over alle årene har haft samme omfang, er resultaterne ikke direkte sammenlignelige. Imidlertid er der med dette års tælling sammenlignelige data for såvel person- og varebilsførere som voksne på bagsædet fra tællingerne i 2000, 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og Observation af selebrug blandt taxachauffører har kun indgået i de landsdækkende tællinger i 2006, 2007 og 2008, og da datamaterialet for taxachauffører i alle tre tællinger er spinkelt, bør udviklingen i disse resultater tolkes med forsigtighed. Tællinger, kampagne- og kontrolindsats Da tællingen i maj/juni 2000 blev udført, havde der ikke været nogen landsdækkende tælling siden 1993, og i 10-årsperioden 1990 til 2000 blev der alene gennemført én landsdækkende selekampagne, nemlig kampagnen Er du spændt i november (6) Efter tællingen i 2000 besluttede Rådet for Større færdselssikkerhed at iværksætte en treårig kampagneindsats for at øge selebrugen. Første led i denne kampagneindsats var Husk selen kampagnen i marts/april 2001, den næste i oktober 2002 og den tredje i april I 2004 var der ingen landsdækkende selekampagner, men en ny treårig kampagneindsats gik i gang i 2005, hvor den første Husk andre på selen kampagne blev gennemført i april i 2005 og den næste i april/maj I foråret 2007 blev kampagnen Husk hinanden på selen gennemført. (15) De sidste seks landsdækkende selekampagner er hvert år blevet fulgt op af politiets selekontroller, ligesom de efterfølgende tællinger hvert år er blevet udført i maj/juni, dvs. 2-4 uger efter kampagne- og kontrolindsatsen. Hermed er der stilet mod at få den bedst mulige sammenlignelighed i de indsamlede tælledata. Figur 12 illustrerer, hvordan selebrugen blandt førere af person- og varebil samt voksne på bagsædet har udviklet sig hen over årene i takt med kampagne- og kontrolindsatsen, og som det ses, er der sket betydelige stigninger i selebrugen for alle tre grupper siden tællingen i Således kører 92 % af personbilsførerne med sele i 2008 i forhold til 71 % i Blandt voksne på bagsædet er selebrugen mere end fordoblet en stigning fra 35 % i 1993 til 79 % i Siden den første tælling blandt førere af varebil er selebrugen gået op fra 51 % i 2000 til 79 % i år. 16

25 Oversigt over tællinger, kampagner og selebrug personbil bagsæde varebil tælling/ej kampagne '93 ej tælling/ej kampange '94 ej tælling/er du spændt '95 ej tælling/ej kampange '96 ej tælling/ej kampange '97 ej tælling/ej kampange '98 ej tælling/ej kampange '99 tælling/ej kampagne '00 tælling/husk selen '01 ej tælling/husk selen '02 tælling/"husk selen" '03 ej tælling/ej kampagne '04 tælling/husk andre på selen '05 tælling/husk andre på selen '06 tælling/husk hinanden på selen '07 tælling '08* Figur 12. Figuren viser, hvordan selebrugen har ændret sig fra 1993 til Varebilerne kom først med i tællingerne i * I 2008 blev kampagnen Husk hinanden på selen gentaget i Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Syddanmark. Selebrug blandt førere af personbil fra Udviklingen i brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil er som nævnt fulgt siden Figur 13 viser den gennemsnitlige selebrug for personbilsførere fra 1970 til og med år 2008, med en selebrug der i 1970 var 18 % og i 2008 er 92 %. Det store spring i selebrugen i 1976 afspejler, at i 1976 trådte loven om obligatorisk selebrug i kraft for fører og passager på forsædet i personbiler. 17

26 100% 90% 80% 70% 60% 0% Figur 13. Udvikling i gennemsnitlig selebrug blandt førere af personbil fra 1970 til Det afbrudte kurveforløb angiver, at der ikke er udført tælling det eller de pågældende år. For årene 2000, 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og 2008 er der tale om gennemsnitlig selebrug for hverdag + weekend, mens der de foregående år alene er tale om gennemsnit for hverdage. 50% 40% 30% 20% 10% Det skal fremhæves, at de enkelte år (bortset fra de seneste syv tællinger) ikke er direkte sammenlignelige, bl.a. på grund af ændringer i antallet af tællepositioner. Fx betød inddragelse af observation af selebrug på bygader i mindre byer i 1985, at gennemsnittet faldt fra 71 % i 1984 til 64 % i 1985, idet selebrugen på bygader i mindre byer i 1985 kun var 41 %, hvilket påvirkede den gennemsnitlige selebrug i nedadgående retning. Det kan i øvrigt bemærkes, at selebrugen blandt førere af personbil efter et dyk til ca. 70 % gennem 80 erne og starten af 90 erne har været jævnt stigende fra 2000 til 2006, stagnerede i 2007, men igen i 2008 viser stigning. Hvis man alene ser på data fra de sammenlignelige tællinger fra 2000 og til og med 2008 kan det konstateres, at 60 % af de personbilsførere, der ikke brugte sele i 2000, er blevet selebrugere i Udviklingen i selebrug på forskellige vejtyper blandt førere af personbil Oversigten nedenfor viser udviklingstendensen blandt førere af personbil på de enkelte vejtyper fra 1980 til Som det ses, er selebrugen hen over hele perioden højest på motorvej (79 % i 1980 stigende til 96 % i 2008) og lavest på bygader i mindre byer (stigende fra 41 % i 1986 til 89 % i 2008). I 2003 blev resultaterne af observationerne på hovedlandevej og landevej slået sammen, da der ikke længere var nævneværdig forskel i selebrugen på de to landevejskategorier. Derfor foreligger der ikke længere enkeltresultater for hovedlandevej. 18

27 Oversigt over gennemsnitlig selebrug i % blandt førere af personbil på forskellige vejtyper fra på hverdage og i weekenden. Vejtype/år Motorvej-hverdag Motorvej-weekend** Motorvej hv.+ weekend Hovedlandevej-hverdag Landevej-hverdag* Landevej-weekend Landevej hv.+weekend Større by-hverdag Større by-weekend Større by hv.+weekend Mindre by-hverdag Mindre by-weekend** Mindre by-hv+weekend (90)* 89* 91* Selebrug-på hverdage Selebrug-i weekenden Selebrug, gennemsnit Hverdag+ weekend * Gennemsnit for hovedlandevej og landevej i 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og ** Indtil 2006 kun tælling på hverdage. Selebrug blandt voksne bagsædepassagerer fra I 1990 blev det obligatorisk at bruge sikkerhedssele på bagsædet for personer ned til 3 år i biler udstyret med seler. Ved de landsdækkende tællinger regnes personer på 15 år og derover som voksne. Det er forsat ikke alle biler, der har seler på bagsædet, men i 2008 er det kun 6,5 % af bilparken, der ikke er omfattet af monteringspligten for bagsædeseler. (10) Ved vurdering af brug af sele på bagsædet, skal man derfor holde sig dette for øje, da det ved observationerne ikke er undersøgt, om der er monteret sele på bagsæderne. Den første tælling af voksnes brug af sikkerhedssele på bagsædet blev udført i 1991, dvs. knap et år efter indførelse af loven om selepligt på bagsædet. Ved denne første tælling var den gennemsnitlige selebrug 35 %. I 2008 er den kommet op på 79 %. Hvis man alene ser på data fra de sammenlignelige tællinger fra 2000 og til og med 2008 kan det konstateres, at 54 % af de bagsædepassagerer, der ikke brugte sele i 2000, er blevet selebrugere i Ligesom for personbilsførere ses hen over årene den højeste selebrug på motorvej og den laveste på bygader. Således brugte fx 41 % af de voksne på bagsædet sele ved kørsel på motorvej i 1991, mens denne andel i 2007 er steget til 89 %. Nedenstående oversigt viser, hvordan selebrugen hen over årene har udviklet sig på motorvej, landevej samt på bygader i større og mindre byer på hverdage og i weekenden. 19

28 Oversigt over udvikling i selebrug for voksne på bagsædet på forskellige vejtyper fra på hverdage og i weekenden Vejtype/år Motorvej hverdag Motorvej weekend** Motorvej hverdag+weekend Hovedlandevej (hverdag) Landevej hverdag Landevej - weekend Landevej hverdag+weekend Større by hverdag Større by weekend Større by hverdag+weekend Mindre by hverdag Mindre by weekend** Mindre by hverdag+weekend (61*) 70* 65* Selebrug på hverdage Selebrug i weekenden Selebrug, gennemsnit Hverdag+weekend * Gennemsnit for hovedlandevej og landevej i 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og ** Indtil 2006 kun tælling på hverdage. Selebrug blandt førere af varebil fra Siden 1976 har ikke kun førere af personbil, men også førere af varebil haft pligt til at benytte sele på forsæderne i varebiler (såfremt sele var monteret). Den første landsdækkende tælling blev som nævnt udført i 2000, hvor den gennemsnitlige selebrug var 51 %, mens den i 2008 er steget til 79 %. Hvis man alene ser på data fra de sammenlignelige tællinger fra 2000 og til og med 2008 kan det konstateres, at 57 % af de varebilsførere, der ikke brugte sele i 2000, er blevet selebrugere i Ligesom blandt førere af personbil og voksne på bagsædet ses ved alle tællinger, at selebrugen er højest på motorvej (stigende fra 57 % i 2000 til 86 % i 2008) og lavest på bygader (stigende fra 42 % i 2000 til 72 % i 2008). Udviklingen på de enkelte vejtyper fremgår af nedenstående oversigt. 20

29 Oversigt over udvikling i selebrug blandt førere af varebil på forskellige vejtyper fra Vejtype/år Motorvej hverdag Motorvej weekend** Motorvej hverdag/weekend Hovedlandevej (hverdag) Landevej hverdag Landevej weekend Landevej hverdag/weekend Større by hverdag Større by weekend Større by hverdag/weekend Mindre by hverdag Mindre by weekend** Mindre by hverdag/weekend 58 69(69*) 67* 71* Selebrug på hverdage Selebrug i weekenden Selebrug, gennemsnit Hverdag + weekend * Gennemsnit for hovedlandevej og landevej i 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og ** Indtil 2006 kun tælling på hverdage. Selebrug blandt taxachauffører fra I 2006 kom også registrering af taxachaufførers selebrug med i de landsdækkende tællinger. Der er imidlertid ved hver tælling observeret et beskedent antal taxachauffører lidt under 500 ved hver tælling. Tællingerne i 2006 og 2007 viste en selebrug på hhv. 56 og 53 %, mens selebrugen i 2008 er nået op på 60 %. Udvikling i selebrug i de seks tælleregioner fra Siden tællingen i 2000 har der generelt fra tælling til tælling været større eller mindre variationer i, hvordan den enkelte regions selebrug er placeret i forhold til de øvrige. Dette gælder såvel førere af person- og varebiler som bagsædepassagerer. De nu i alt 7 landsdækkende tællinger i de samme seks tælleregioner giver dog en vis mulighed for at se lidt nærmere på udviklingen i selebrugen hen over årene. Fx er selebrugen i Storkøbenhavn i 8-årsperioden blandt førere af personbil steget fra 85 % i 2000 til 94 % i 2008, mens den fx på Fyn ved de fleste af tællingerne har ligget under landsgennemsnittet stigende fra 76 til 90 % i Blandt voksne på bagsædet ses på grund af det væsentligt lavere antal observationer større udsving både fra år til år og inden for regionerne, hvilket gør en sammenligning meget usikker. 21

30 Blandt førere af varebil tegner der sig et billede af, at selebrugen ved de foregående tællinger har ligget højere i Sønderjylland end i de øvrige tælleregioner (dog ikke i 2008), ligesom det igen er tælleregion Fyn, der har haft og stadig har den laveste selebrug blandt varebilsførere 73 % i 2008 imod fx Nordjylland (84 %), og Storkøbenhavn (82 %) og Sjælland (82 %). Udviklingen i de seks tælleregioner ved tællingerne i 2000, 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 samt 2008 er vist i nedenstående oversigt. Oversigt over selebrugen i de 6 tælleregioner blandt førere af personbil, voksne på bagsædet samt førere af varebil ved de sidste syv tællinger: i 2000, 2001, 2003, 2005, 2006, 2007 og Personbil Bagsæde Varebil Tælleregion %%%%%%% %%%%%%% % % % % % % % Storkbh Sjælland Fyn Nordjylland Midtjylland Sønderjylland Gennemsnit/år

31 Selebrug i Danmark i forhold til andre europæiske lande For at følge udviklingen i selebrugen i Danmark i forhold til lande, som vi normalt sammenligner os med, er de nyeste oplysninger om selebrug indhentet fra en række europæiske lande, hvor der er pligt til at bruge sele i person- og varebiler, såfremt der er monteret seler i bilen. (8, 9, 14, 15, 16, 18, 19, 21, 23) Førere af personbil Både metodisk og i omfang er tællingerne forskellige fra land til land. De er derfor ikke direkte sammenlignelige, men må tages som en indikator på selebrugen i de enkelte lande. I øvrigt er der ikke indsamlet information fra de nævnte lande om, hvorvidt der har været lovændringer, særlige kampagne- eller kontrolindsatser i løbet af de sidste par år. Figur 14 illustrerer selebrugen blandt førere af personbil ved den seneste tælling i de 8 lande (udover Danmark), som det har været muligt at få oplysninger fra. Som det ses, ligger franske og tyske førere af personbil i top med den højeste selebrug hhv. 97 % og 95 %. Selebrugen i Danmark ser ud til at ligge på linje med Norge (92 % i 2007), mens den i Sverige er nået op på 94 % ved den seneste tælling udført i Det kan ikke udelukkes, at selebrugen er ændret ved senere endnu ikke offentliggjorte tællinger, men de viste brugsgrader er de nyeste, det har været muligt at fremskaffe i Selebrug blandt personbilsførere i forskellige lande Østrig '07 Finland '06 Danmark '08 Norge '07 Sverige '06 Storbrit.'07 Holland '07 Tyskland '07 Frankrig ' procent Figur 14. Rangordnet selebrug for førere af personbil ved den seneste tælling i otte europæiske lande udover Danmark. Hvis man ser på udviklingen i Danmark i de øvrige lande i Europa, hvor det har været muligt at få tælledata gennem de sidste år, kan det ses, at det ikke blot i Danmark men også i de øvrige lande inden for de seneste 3-4 år er lykkedes at hæve selebrugen lidt fra tælling til tælling. Der er nu i de nævnte lande en selebrug blandt førere af personbil på 90 % og væsentligt der- 23

32 over, mens selebrugen i slutningen af 90 erne lå lidt under de 90 % i fx både Finland, Norge og Sverige - og også Danmark. Selv om det er lykkedes at hæve selebrugen i alle landene, ser det ud til, at det også kan være svært at bevare selebrugen på det høje niveau. Det viser tællingen fra fx Tyskland, hvor man har måttet konstatere en nedgang i selebrugen fra 2006 til 2007 ganske vist en lille nedgang, men dog i Tyskland et signifikant fald. Se figur 15. Udvikling i selebrug blandt førere af personbil i forskellige lande procent DK '06 DK ' DK '08 Fin '04 Fin '05 Fin '06 N '05 N '06 N '07 S '04 S '05 S '06 NL '04 NL' 06 NL '07 GB '05 GB '06 GB '07 D '05 D '06 D '07 A '05* A '06 A ' 07 F '03 F '05 Figur 15. Udviklingen i selebrug blandt førere af personbil i Danmark i forhold til Finland, Norge, Sverige, Holland, Storbritannien, Tyskland, Østrig og Frankrig ved deres seneste tællinger. Voksne på bagsædet I ikke alle de ovenfor nævnte lande observeres selebrugen specifikt for voksne på bagsædet. Imidlertid har det været muligt få data udelukkende for passagerer på bagsædet over år fra Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig, og som figur 16 illustrerer, er Tyskland i top med en selebrugsprocent på 88 % for voksne på bagsædet, men som det ses, ser det ud til, at de danske bagsædepassagerer nu er kommet godt med i 2008 med en selebrug på 79 %. Igen bør disse sammenligninger tages med forbehold ikke mindst, når det drejer sig om bagsædepassagerer, hvor selve observationen er forbundet med stor usikkerhed F '06 24

33 Selebrug blandt voksne på bagsædet i nogle europæiske lande Østrig '07 58 Storbrit. '07 69 Sverige '06 74 Danmark '08 79 Tyskland ' procent Figur 16. Rangordnet selebrug for voksne på bagsædet over år ved seneste tælling i nogle europæiske lande. Taxachauffører Det er alene lykkedes at få oplysninger om selebrug blandt taxachauffører fra Finland og Sverige. Den seneste tælling i 2006 fra Sverige viste en selebrugsprocent for taxachauffører på 90 %, mens en tælling i Finland fra 2006 viste, at 39 % af de observerede taxachauffører brugte sele. Observationerne i Danmark i 2008 viser en selebrug på 60 %, hvilket tyder på, at de danske taxachauffører placerer sig midt mellem de svenske og finske. Selebrug i langtursbusser Fra maj 2006 har man i EU skullet bruge sele i turistbusser, såfremt disse er udstyret med seler, men der er i Danmark ikke noget kendskab til i hvilket omfang disse bruges. En ny finsk undersøgelse har forsøgt at belyse spørgsmålet i en interviewundersøgelse. Denne viste, at af de adspurgte svarede 23 %, at de altid brugte selen og 28 % svarede næsten altid, dvs. ca. halvdelen svarer, at de bruger sele. Blandt de resterende svarede 12 %, at de af og til brugte selen, mens 37 % erkendte, at de sjældent eller aldrig kørte med sele i langtursbusser. (16) 25

34 Referencer Behrensdorff, Inge: Brug af sikkerhedssele i person- og varebil. Rapport 1, Danmarks TransportForskning, (1) Behrensdorff, Inge: Brug af sikkerhedssele i person- og varebil i Notat 6, Danmarks TransportForskning, (2) Behrensdorff, Inge: Brug af sikkerhedssele i person- og varebil i Notat 3, Danmarks TransportForskning, (3) Behrensdorff, Inge: Selebrug og airbag en spørgeskemaundersøgelse. Rapport 5 Danmarks TransportForskning, (4) Behrensdorff, Inge: Brug af sikkerhedssele i person- og varebil i Rådet for Større Færdselssikkerhed, (5) Behrensdorff, Inge: Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer i Rådet for Større Færdselssikkerhed, 2006.(6) Behrensdorff, Inge: Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer i Rådet for Større Færdselssikkerhed, 2007.(7) Bundesanstalt für Strassenwesen: BAST-infos: Gurte, Kindersitze, Helme und Schutzkleidung (8) Cedersund, Hans-Åke: Bilbälteanvändningen i Sverige VTI notat Väg- och transportforskningsinstituttet, (9) De Danske Bilimportører: Bilismen i Danmark 2008 samt specialudtræk via personlig korrespondance med Bjørn Johansen(10) Færdselssikkerhedskommissionen: Hver ulykke er én for meget. Trafiksikkerhed starter med dig. Mod nye mål Udgivet af Justitsministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen, revision maj (11) Færdselsstyrelsen: Vejledning om syn af køretøjer, kapitel (12) Justitsministeriet: Bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler mv. BEK nr. 324 af 7. april (13) Kuratorium für Verkehrssicherheit, (Kfv) Østrig, personlig korrespondance med Ernestine Osrael, juli 2008.(14) Liikenneturva The Central Organization for Traffic Safety in Finland: Monitoring of traffic behaviour (15) 26

35 Liikenneturva The Central Organization for Traffic Safety in Finland: The use of seatbelt in Finnish buses still lacking. (16) Rådet for Større Færdselssikkerhed: Husk hinanden på selen samt Kampagnens FAQ april 2007.(17) Statens Vegvesen: Tilstandsundersøgelse kap. 1/2007 Bruk av bilbelter. September (18) SWOV Institute for Road Safety Research: SWOV Fact scheet. Seatbelts and child restraint seats. (19) Transportøkonomisk Institut: Trafikksikkerhets-Håndbok. Oversikt over virkninger, kostnader og offentlige ansvarsforhold for 84 rafikksikkerhetstiltak, kapitel Bilbelter i lette biler, WEB-udgave (20) UK Department for Transport: Think Road Safety.gov.uk.campaigns/seatbelts/ rates.htm. November (21) Værø, Henrik: Effekt af øget selebrug August (22) www2.securiteroutiere.gouv.fr/img/synthese/ct_synt. (23) 27

36 Bilag Bilag 1 Tabel 1: Selebrug blandt førere i person- og varebil samt bagsædepassagerer over 15 år maj/juni 2008 for hver enkelt tælleposition pr. region i 2008 i forhold til Tabel 2: Selebrug på hverdage og i weekend i 2008 i forhold til 2007 Tabel 3: Selebrug på forskellige tidspunkter af dagen i 2008 i forhold til 2007 Tabel 4: Selebrug på forskellige vejtyper i 2008 i forhold til 2007 Tabel 5: Selebrug blandt taxachauffører på hverdage og i weekenden 2008 i forhold til 2007 Tabel 6: Selebrug blandt taxachauffører på forskellige vejtyper i 2008 i forhold til 2007 Bilag 2 Strækningsoversigt - Tælleplan 2008 Bilag 3 Bilag 4 Vejledning og tælleskema Test af data 28

37 Tabel 1: Selebrug blandt førere af person- og varebiler samt bagsædepassagerer over 15 år maj/juni 2008 Bilag 1 på hver enkelt tælleposition og pr. tælleregion Til sammenligning ses selebrug i 2007 Storkøbenhavn I alt I alt I alt Tællested nr. vejtype tid Personbil m/sele u/sele % '08 % '07 Bagsæde m/sele u/sele % '08 % '07 Varebil m/sele u/sele % '08 % '07 Motorring motorvej Mi Motorring motorvej E , Motoring motorvej Mo ej data ej data Helsingørmtv. 113 motorvej Sø Ring landevej Mo ej data Ring landevej Mi Strandv. 106 landevej Mo ej data MåLø 107 landevej E Bleg/Fredsg. 108 større by Mo Bleg/Fredsg. 109 større by Lø Nordfrg. 110 større by Mo Nordfrg. 111 større by Lø Kirkev/Vestgr. 112 mindre by Mi St. Magleby 114 mindre bysø Landstotal Landstotal

38 Sjælland i øvrigt I alt I alt I alt Tællested nr. vejtype tid Personbil m/sele u/sele % '08 % '07 Bagsæde m/sele u/sele % '08 % '07 Varebil m/sele u/sele % '08 % '07 E20,afk motorvej E E20,afk motorvej Mi Tilkør.Farø 203 motorvej E ej data Hil./herredsv. 218 motorvej Lø Fjenneslev 204 landevej Mo ej data ej data Fjenneslev 205 landevej E Karb.V.Ring 206 landevej Mo Elmebj. 207 landevej Mo ej data Elmebj. 208 landevej E Stubbekbv 209 landevej Mo ej data Karb.V.Ring 216 landevej Sø Karb.V.Ring 217 landevej Sø Jernbaneg 210 større by Mi Jernbaneg 211 større by E Engboulv 212 større by Mi ej data Frbv/rådhu 213 mindre by Mi Østerg. 214 mindre by Mo Storegade 215 mindre by E Centerv/Nørres 219 mindre by Lø Landstotal Landstotal

39 Fyn I alt I alt I alt Tællested nr. vejtype tid Personbil m/sele u/sele % '08 % '07 Bagsæde m/sele u/sele % '08 % '07 Varebil m/sele u/sele % '08 % '07 E20/Dalum 301 motorvej Mo E20/Svbv. 302 motorvej E E20/Svbv. 303 motorvej Mi E20, frak motorvej Sø Hillerslev 304 landevej Mo Hillerslev 305 landevej E Ebberupv. 306 landevej Mo Ebberupv. 307 landevej Mi Hillerslev 314 landevej Lø Hillerslev 315 landevej Lø Dr.maen 308 større by E Vesterg. 309 større by Mo Østerg. 310 mindre by E Ramsher. 311 mindre by Mi Jernbaneg 312 mindre by Mo Ørbækv. 313 mindre by E Algade/Ørbæk 317 mindre bysø Flakhaven 318 større by Mo Landstotal Landstotal

40 Nordjylland I alt I alt I alt Tællested nr. vejtype tid Personbil m/sele u/sele % '08 % '07 Bagsæde m/sele u/sele % '08 % '07 Varebil m/sele u/sele % '08 % '07 Limfj.tun. 401 motorvej Mi E45/Hobro 402 motorvej E E45, frak motorvej Lø ej data ej data ej data ej data ej data ej data A11/Åbyb. 403 landevej E ej data ej data Hjør/Gl.Høvej 404 landevej Mo Syvsten 405 landevej E Torsl.Kirke 406 landevej Mo ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data Nibevej 407 landevej Mi A11/Åbyb. 413 landevej Sø Hjør/Gl.Høvej 414 landevej Sø Danm.gad 408 større by Mi Boulv. 409 større by E Grønneg. 410 mindre bye ej data ej data ej data ej data Sønderg./Algad 411 mindre bymi ej data ej data ej data Tolbg/Jern 412 mindre bymo ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data ej data Sønderg./vester 416 mindre bylø Landstotal Landstotal

41 Midtjylland I alt I alt I alt Tællested nr. vejtype tid Personbil m/sele u/sele % '08 % '07 Bagsæde m/sele u/sele % '08 % '07 Varebil m/sele u/sele % '08 % '07 E45/Silkeb 501 motorvej Mi E45/Silkeb 502 motorvej E E45, frak motorvej Sø Videbæk 503 landevej Mi ej data ej data ej data ej data 88 ej data ej data ej data ej data 50 ej data ej data ej data ej data 76 Jersildv. 504 landevej E Skjernv. 505 landevej Mi ej data ej data ej data ej data Skjernv. 506 landevej Mo ej data ej data ej data ej data Chr.8/Sø 507 større by Mo Chr.8/Østg 508 større by Mi Chr.8/Sø 511 større by Lø Chr.8/Østg 512 større by Lø Her/Sdr.R. 509 mindre bymi ej data ej data ej data ej data 90 ej data ej data ej data ej data 71 ej data ej data ej data ej data 78 Her/Nørrd. 510 mindre bye ej data ej data ej data ej data 87 ej data ej data ej data ej data 50 ej data ej data ej data ej data 71 Baneg./Jernb. 514 mindre bysø ej data Landstotal Landstotal

42 Sønderjylland I alt I alt I alt Tællested nr. vejtype tid Personbil m/sele u/sele % '08 % '07 Bagsæde m/sele u/sele % '08 % '07 Varebil m/sele u/sele % '08 % '07 E45/Rødek. 601 motorvej E Skærup 602 motorvej Mi E45/Vejle 603 motorvej Mo E20, frak motorvej Lø Gabøl 604 landevej Mi Gabøl 605 landevej E Ugerundk. 606 landevej Mi ej data ej data ej ej data ej data Ugerundk. 607 landevej E Rødding 608 landevej Mo ej data ej data Strandbyg 609 større by Mi ej data ej data ej data ej data Frodesg. 610 større by Mo ej data ej data ej data ej data ej data Dæm/kirkeg 614 større by Sø Dæm/kirkeg 615 større by Sø Madevej 611 mindre bymo Madevej 612 mindre bymi Dagmarsg 613 mindre bymi ej data ej data ej data ej data Slotsg./Torveg. 617 mindre bylø Landstotal Landstotal

43 Tabel 2: Selebrug på hverdage og i weekend for førere af person- og varebiler samt bagsædepassagerer over 15 år i maj/juni Til sammenligning ses selebrugen fra tællingen i maj/juni Alle veje, hverdag og weekend Antal Antal Antal Tidspkt. P-bil m/sele u/sele % % B-sædem/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % hverdag weekend Total Tabel 3: Selebrug på hverdage på forskellige tider af dagen for førere af person- og varebiler samt bagsædepassagerer over 15 år i maj/juni Til sammenligning ses selebrugen fra tællingen i maj/juni Hverdag: alle vejtyper, morgen-middag-eftermiddag Antal Antal Antal Tidspkt. P-bil m/sele u/sele % % B-sædem/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % morgen middag eftermiddag Total Tabel 4: Selebrug på på forskellige vejtyper for førere af person- og varebiler samt bagsædepassagerer over 15 år maj/juni Til sammenligning ses selebrugen på de enkelte vejtyper fra tællingen i maj/juni Antal Antal Antal Vejtype P-bil m/sele u/sele % % B-sædem/sele u/sele % % V-bil m/sele u/sele % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Total

44 Tabel 5. Selebrug på hverdage og i weekend blandt taxachauffører i 2008 og 2007 Alle vejtyper, hverdag og weekend Antal Tidspkt. Taxa m/sele u/sele % % hverdag weekend Total Tabel 6. Selebrug for taxachauffører på motorvej/landevej og i større/mindre byer i 2008 og 2007 gennemsnit for hverdag og weekend Antal Vejtype Taxa m/sele u/sele % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Total

45 Bilag 2 Strækningoversigt - tælleplan 2008 Storkøbenhavn Hv. Lø Sø Total Nr. Tid Aktør Kommune by-sted Vejtype Timer Timer Timer Timer Tællested Kommentar 101 Mi Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe motorvej 1 Frakørsel 20 fra motorring 3 til Gladsaxe Ringvej samme som i E RfSF Ballerup Ballerup motorvej 1 Motorring 4's østlige afkørsel afk. 1 til Ball.Boul. samme som i Mo RfSF Ballerup Ballerup motorvej 1 Motorring 4's østlige afkørsel afk. 1 til Ball.Boul. samme som i Sø Gladsaxe Lyngby-Tårbæk Lyngby-T. motorvej 1 Helsingørmotorvejen, frakørsel 16 Klampenborgv samme som i 2007 motorvej Mo Gladsaxe Gladsaxe Gladsaxe landevej 1 Ring 3 ved Gladsaxevej samme som i Mi RfSF Ballerup Ballerup landevej 1 Ring 4/Ballerup Byvej samme som i Mo RFSF Gentofte Gentofte landevej 1 Strandvejen/Jægersborg Alle samme som i E RfSF Ballerup Ballerup landevej 1 Krydset Måløv Byvej/Knardrupvej samme som i 2007 landevej Mo RfSF Kbh. Kom city større by 1 Blegdamsvej/Fredensgade samme som i Lø RfSF Kbh. Kom city større by 1 Blegdamsvej/Fredensgade samme som i Mo RfSF Kbh. Kom city større by 1 Nordre Frihavnsgade/Østerbrogade samme som i Lø RfSF Kbh. Kom city større by 1 Nordre Frihavnsgade/Østerbrogade samme som i 2007 større by Mi RfSF Dragør Dragør mindre by 1 Kirkevej/Vestgrønningen samme som i RfSF Dragør St. Magleby mindre by 1 Krydset Mølleg. trafikken ad Møllegade samme som i 2007 mindre by Total hverdag 10 Total lørdag 2 Total søndag 2 Total hverdag + weekend 14 Vejtype motorvej 4 Vejtype landevej 4 Vejtype større by 4 Vejtype mindre by 2 Total Storkøbenhavn 14 37

46 Sjælland i øvrigt Hv. Lø Sø Nr. Tid Aktør Kommune by-sted Vejtype Timer Timer Timer Timer Tællested Kommentar 201 E Slagelse Slagelse Slagelse motorvej 1 Frakørsel 38 fra motorvej E20 til Sorøvej samme som i Mi Slagelse Slagelse Slagelse motorvej 1 Frakørsel 38 fra motorvej E20 til Sorøvej samme som i E Guldborgsund Guldborgsund Nyk. Falster motorvej 1 Nykøbingvej nord for Nyk.F. på tilk.rampen m.farsamme som i Lø Hillerød Hillerød Hillerød motorvej 1 Hillerødmotorvejen, frakørsel ved Herredsvejen samme som i 2007 motorvej Mo Sorø Sorø Sorø landevej 1 Landevej 102 ved lysreguleringen i Fjenneslev samme som i E Sorø Sorø Sorø landevej 1 Landevej 102 ved lysreguleringen i Fjenneslev samme som i Mo Næstved Næstved Næstved landevej 1 Rundkørslen Karrebækvej/Vestre Ringvej samme som i Mo Sorø Sorø Sorø landevej 1 Rundkø. Elmebj.v./Katrinel.v./Nordmksv/Stamv. samme som i E Sorø Sorø Sorø landevej 1 Rundkø. Elmebj.v./Katrinel.v./Nordmksv/Stamv. samme som i Mo Guldborgsund Guldborgsund Nyk. Falster landevej 1 Stubbekbv./Skovalleen ved forbr.anstalten samme som i Sø Næstved Næstved Næstved landevej 1 Rundkørslen Karrebækvej/Vestre Ringvej samme som i Sø Næstved Næstved Næstved landevej 1 Rundkørslen Karrebækvej/Vestre Ringvej samme som i 2007 landevej Mi Næstved Næstved Næstved større by 1 Krydset Jernbanegade/Ramsherred/Teatergade samme som i E Næstved Næstved Næstved større by 1 Østergade ved Krumport samme som i E Guldborgsund Guldborgsund Nyk. Falster større by 1 Engboulevard. mod SØ lige før det signalreg. krydsamme som i 2007 større by Mi Gribskov Gribskov Helsinge mindre by 1 Frederiksborgvej/Rådhusvej i Helsinge samme som i Mo Gribskov Gribskov Helsinge mindre by 1 Østergade ved Helsinge Station samme som i E Sorø Sorø Sorø mindre by 1 Storegade ved Vestergade samme som i Lø Gribskov Gribskov Græsted mindre by 1 Krydset Mårumvej/Tulstrupvej - ret her ny pos. I 2samme som i 2007 mindre by Total hverdag 15 Total lørdag 2 Total søndag 2 Total hverdag + weekend 19 Vejtype motorvej 4 Vejtype landevej 8 Vejtype større by 3 Vejtype mindre by 4 Total Sjælland i øvrigt 19 38

47 Fyn Hv. Lø Sø Total Nr. Tid Aktør Kommune by-sted Vejtype Timer Timer Timer Timer Tællested Kommentar 301 Mo Odense Odense Odense motorvej 1 E20, frakørsel nr. 52 til Assens ved Dalum samme som i E Odense Odense Odense motorvej 1 E20, frakørsel 50 til Svendborgvej øst for Hjallesesamme som i Mi Odense Odense Odense motorvej 1 E20, frakørsel 50 til Svendborgvej øst for Hjallesesamme som i Sø Odense Odense Odense motorvej 1 E 20 frakørsel 47 Langeskov samme som i 2007 motorvej Mo Faaborg-Midtf. Faaborg-Midtf. Hillerslev landevej 1 Rundkørslen i Hillerslev samme som i E Faaborg-Midtf. Faaborg-Midtf. Hillerslev landevej 1 Rundkørslen i Hillerslev samme som i Mo Assens Assens Ebberup landevej 1 Krydset Ebberupvej /Rybergsvej samme som i Mi Assens Assens Ebberup landevej 1 Krydset Ebberupvej /Rybergsvej samme som i Lø Faaborg-Midtf. Faaborg-Midtf. Hillerslev landevej 1 Rundkørslen i Hillerslev samme som i Lø Faaborg-Midtf. Faaborg-Midtf. Hillerslev landevej 1 Rundkørslen i Hillerslev samme som i 2007 landevej E Svendborg Svendborg Svendborg større by 1 Dronningemaen ved Skolegade samme som i Mo Svendborg Svendborg Svendborg større by 1 Vestergade ved Voldgade samme som i Mo Odense Odense Odense større by 1 Ny i 2008 større by E Assens Assens Assens mindre by 1 Østergade/Nørregade/Odensevej/Møllevej samme som i Mi Assens Assens Assens mindre by 1 Ramsherred ved Toftevej/Havnegade samme som i Mo Faab-Midtfyn Faab-Midtfyn Ringe mindre by 1 Jernbanegade ved indkørslen til P-Pladsen samme som i E Faab-Midtfyn Faab-Midtfyn Ringe mindre by 1 Krydset Ørbækv./Algade/Vestergade/Svendborgvesamme som i Sø Faab-Midtfyn Faab-Midtfyn Ringe mindre by 1 Krydset Svendborgvej/Ørbækvej samme som i 2007 mindre by Total hverdag 14 Total lørdag 2 Total søndag 2 Total hverdag + weekend 18 Vejtype motorvej 4 Vejtype landevej 6 Vejtype større by 3 Vejtype mindre by 5 Total Fyn 18 39

48 Nordjylland Hv. Lø Sø Total Nr. Tid Aktør Kommune by-sted Vejtype Timer Timer Timer Timer Tællested Kommentar 401 Mi Aalborg kom. Aalborg Aalborg motorvej 1 frakørsel 21 Nørresundby-Sundsholmen samme som i E Aalborg kom. Aalborg Aalborg motorvej 1 E 45's indføring i Hobrovej, frakørsel 28 samme som i Lø Brønderslev Aalborg Aalborg motorvej 1 E 45 mod Ålborg, frakørsel 16 Hjallerup samme som i 2007 motorvej E Jammerbugt Jammerbugt Åbybro landevej 1 A11 ved Åbybro, rundkørsel ved Thisted landevej samme som i Mo Aalborg Aalborg Aalborg landevej 1 Hjørring Landevej ved Gammel Høvej samme som i E Fr.h.-Sæby Fr.h.-Sæby Sæby landevej 1 Hjørringvejs udmunding i Loftbrovej ved Syvsten samme som i Mo Fr.h.-Sæby Fr.h.-Sæby Sæby landevej 1 Rundkørsel ved Øster Vrå samme som i Mi Aalborg Aalborg Aalborg landevej 1 Nibevej ved Hobrovej samme som i Sø Aalborg Aalborg Åbybro landevej 1 A 11 ved Åbybro samme som i Sø Aalborg Aalborg Aalborg landevej 1 Hjørring Landevej ved Gammel Høvej samme som i 2007 landevej Mi Aalborg kom. Aalborg Aalborg større by 1 Danmarksgade ved Aagade samme som i E Aalborg kom. Aalborg Aalborg større by 1 Jyllandsg/Kjellerupsg. istf. Boulevarden ved Algadsamme som i 2007 større by E Fr.h.-Sæby Fr.h.-Sæby Sæby mindre by 1 Grønnegade, Sæby samme som i Mi Fr.h.-Sæby Fr.h.-Sæby Sæby mindre by 1 Søndergade ved Algade, Sæby samme som i Mo Fr.h.-Sæby Fr.h.-Sæby Sæby mindre by 1 Toldbodgade ved Jernbane Allé, Sæby samme som i Lø Brønderslev Brønderslev Brønderslev mindre by 1 Krydset Søndergade/Vestergade samme som i 2007 mindre by Total hverdag 12 Total lørdag 2 Total søndag 2 Total hverdag + weekend 16 Vejtype motorvej 3 Vejtype landevej 7 Vejtype større by 2 Vejtype mindre by 4 Total Nordjylland 16 40

49 Midtjylland Hv. Lø Sø Total Nr. Tid Aktør Kommune by-sted Vejtype Timer Timer Timer Timer Tællested Kommentar 501 Mi Århus Århus Mundelstrup motorvej 1 Frakørsel 47 ved Mundelstrup samme som i E Århus Århus Mundelstrup motorvej 1 Frakørsel 47 ved Mundelstrup samme som i Sø Skanderborg Skanderborg Skanderborg motorvej 1 E 45 frakørsel 51 Skanderborg samme som i 2007 motorvej Mi Ringk-Skjern Ringk-Skjern Videbæk landevej 1 Rundkørsel i Videbæk samme som i E Holstebro Holstebro Holstebro landevej 1 Rundkørsel Herningvej uden for Holstebro ændret position i 2007* 505 Mi Ringk-Skjern Herning Sdr, Felding landevej 1 Rundkørslen Skjernvej/Vardevej i Sønder Felding samme som i Mo Ringk-Skjern Herning Sdr. Felding landevej 1 Rundkørslen Skjernvej/Vardevej i Sønder Felding samme som i 2007 landevej Mo Silkeborg Silkeborg Silkeborg større by 1 Krydset Christian VIII's vej/søvej, Silkeborg samme som i Mi Silkeborg Silkeborg Silkeborg større by 1 Krydset Christian VIII's vej/østergade, Silkeborg samme som i Lø Silkeborg Silkeborg Silkeborg større by 1 Krydset Christian VIII's vej/søvej samme som i Lø Silkeborg Silkeborg Silkeborg større by 1 Krydset Christian VIII's vej/østergade samme som i 2007 større by Mi Ringk-Skjern Ringk-Skjern Skjern mindre by 1 Rundkørslen Herningvej/Sdr.Ringvej/Ndr.Ringvejsamme som i E Ringk-Skjern Ringk-Skjern Skjern mindre by 1 Rundkørslen Herningvej/Nørredige/Kongshøjvej samme som i Sø Skanderborg Skanderborg Skanderborg mindre by 1 Krydset Banegårdsvej/Jernbanevej samme som i 2007 mindre by Total hverdag 10 Total lørdag 2 Total søndag 2 Total hverdag + weekend 14 Vejtype motorvej 3 Vejtype landevej 4 Vejtype større by 4 Vejtype mindre by 3 Total Midtjylland 14 41

50 Sønderjylland Hv. Lø Sø Total Nr. Tid Aktør Kommune by-sted Vejtype Timer Timer Timer Timer Tællested Kommentar 601 E Aabenraa Aabenraa Rødekro motorvej 1 Frakø. fra E 45 v. landevejen Rødekro/Aabenraa samme som i Mi Vejle Kom. Vejle Vejle motorvej 1 Frak. fra E 45 t.skærup rastepl. syd for bro over Vsamme som i Mo Vejle Kom. Vejle Vejle motorvej 1 Frak. fra E 45 t.skærup rastepl. syd for bro over Vsamme som i Lø Esbjerg Esbjerg Esbjerg motorvej 1 E20 frakørsel 75 Esbjerg samme som i 2007 motorvej Mi Haderslev Haderslev Vojens landevej 1 Rundkørslen i Gabøl samme som i E Haderslev Haderslev Vojens landevej 1 Rundkørslen i Gabøl samme som i Mi Aabenraa Aabenraa Uge landevej 1 Uge rundk., trafik mod S fra Bolderslev m.kiplev samme som i E Aabenraa Aabenraa Uge landevej 1 Uge rundk., trafik mod S fra Bolderslev m.kiplev samme som i Mo Vejen Vejen Rødding landevej 1 Rundkørslen i Rødding samme som i 2007 landevej Mi Esbjerg Esbjerg Esbjerg større by 1 Krydset mellem Strandbygade og Skolegade samme som i Mo Esbjerg Esbjerg Esbjerg større by 1 Frodesgade ved Jernbanegade samme som i Sø Vejle Vejle Vejle større by 1 Krydset Dæmningen / Kirkegade / Havnegade, Vesamme som i Sø Vejle Vejle Vejle større by 1 Krydset Dæmningen / Kirkegade / Havnegade, Vesamme som i 2007 større by Mo Aabenraa Aabenraa Aabenraa mindre by 1 Krydset Madevej/H.P.Hansensgade samme som i Mi Aabenraa Aabenraa Aabenraa mindre by 1 Krydset Madevej/H.P.Hansensgade samme som i Mi Esbjerg Esbjerg Ribe mindre by 1 Rundkørslen Dagmarsgade / Rosen Allé samme som i Lø Varde Varde Varde mindre by 1 Krydset Slotsgade/Torvegade samme som i 2007 mindre by Total hverdag 13 Total lørdag 2 Total søndag 2 Total hverdag + weekend 17 Vejtype motorvej 4 Vejtype landevej 5 Vejtype større by 4 Vejtype mindre by 4 Total Sønderjylland 17 42

51 Bilag 3 Tælling af brug af sikkerhedssele Vejledning 2008 Læs vejledningen og spørg, hvis du er i tvivl om noget, inden du går i gang med at tælle. Hvis du aldrig har prøvet at tælle før, så lav lige en lille forsøgstælling på minutter, inden du rigtig går i gang. Ved denne tælling skal du registrere Førere med og uden sele - i personbiler med hvide nummerplader, også stationcars og firhjulstrækkere - ikke udrykningskøretøjer eller udenlandske personbiler Voksne over 15 år - med og uden sele - på bagsædet i personbiler Taxachauffører med og uden sele. Førere - med og uden sele - i varebiler under 3500 kg med gule nummerplader, typisk kassebiler, firhjulstrækkere, varebiler med lille lad. Bemærk, varebiler er også stationcars på gule plader, ofte med lille trailer. Placering under tællingen For hvert tællested får du en kortskitse, der med et kryds viser, hvor du skal stå, mens du tæller samt hvornår, der skal tælles. Alle tællesteder er så vidt muligt placeret ved kryds, hvor bilisterne skal sætte farten ned eller standse. Tæl kun biler der kører langsomt, eller som er standset op. For bedst muligt at se ind i bilerne, kan det være en fordel at bevæge sig lidt frem og tilbage. Ofte er det en fordel at se ind i bilen bagfra, så er selen synlig mellem vindue og nakkestøtte. Udvælgelse af biler Det er vigtigt at få korrekte observationer, ikke blot flest muligt. Udvælg derfor bilerne efter følgende strategi: Steder med svag trafik Alle tælles med. Det fremgår af kortskitsen, hvis der skal tælles i begge retninger. Steder hvor det er umuligt at tælle alle på grund af tæt trafik eller trafik i klumper På skift tælles personbiler og varebiler, blandt de første, midterste og sidste i rækken (for at sikre tilfældigt udvalg) på skift tælles biler i inderste og yderste kørebane, hvis muligt på skift tælles personbiler og varebiler, fx ca. 30 personbiler, dernæst 3-4 varebiler det er vigtigt ikke kun at se på personbiler eller kun på varebiler! ind imellem tælles selebrug blandt taxachauffører Find en god rytme, fx kan det være en fordel at observere 3-4 køretøjer ad gangen og registrere disse, inden man går videre med de næste. 43

52 Udfyldelse af tælleskema For hvert tællested skal du bruge et nyt tælleskema. Hvis der er flere observationer end der kan stå på ét ark, så fortsæt på et nyt ark. Skriv tællepositionens nummer øverst til højre på hvert skema og afkryds tælleperiode. Når du er færdig med tællingen, skal du skrive adressen på tællestedet, by, dato, tidspunkt for, hvornår tællingen er afsluttet og dit navn. Afkryds tillige, hvor stor en del af trafikken på stedet, du skønner at have talt: Alle/næsten alle, ca. ¾ dele, ca. halvdelen, under halvdelen. Afkryds hastighedsgrænsen på tællestedet: bygade 50 eller 60 km/t, landevej 70 eller 80 km/t. Ved motorvejstællingerne noteres blot motorvej. Der kan også bruges tællepult, hvis dette foretrækkes. I givet fald bedes tælleresultatet per trafikantkategori overført til et tælleskema. Tælleperiode og tidspunkter Tællingen skal udføres inden for 3-ugers perioden 19. maj til 6. juni 2008 (uge 21, 22, 23). Tællingerne på hverdage kan efter eget ønske udføres på mandage-tirsdage-onsdagetorsdage eller fredage. På hverdage skal tællingerne udføres inden for følgende tidspunkter: 1 time mellem kl (morgen) 1 time mellem kl (middag) 1 time mellem kl (eftermiddag) I weekenden skal der tælles på følgende tidspunkter: 1 time mellem kl (lørdag) 1 time mellem kl (søndag). Udfyldte tælleskemaer Fax venligst tælleskemaer til Rådet for Større Færdselssikkerhed efter hver tælling. Når alle tællinger er udført, bedes alle skemaer sendt pr. post til Rådet. Tag venligst en kopi inden afsendelse og behold disse for en sikkerheds skyld. Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle København Ø. Fax Evt. spørgsmål Hvis du har spørgsmål til tællested, placering eller hvordan du skal tælle, så kontakt venligst Anne Kipp på telefon: eller på mail: [email protected]. Er jeg ikke at træffe, kan du som et alternativ prøve at ringe til Inge Behrensdorff på eller på mail: [email protected]. Med venlig hilsen Rådet for Større Færdselssikkerhed Anne Kipp 44

53 Tælleskema 2008 Tællepos. nr. Tid: lørdag søndag Tælling slut kl. Førere Med sele Uden sele I personbil med hvide nummerplader, stationcars, 4-hjulstrækkere ikke udrykningskøretøjer eller biler med udenlandsk nummerplade Voksne over 15 år på Bagsædet Med sele Uden sele Taxi Førere Med sele Uden sele Varebiler Med sele Uden sele med gule plader, under 3500 kg, typisk kassebiler, varebiler med lille lad samt stationcars, også med trailer Fortsæt på nyt tælleskema, når der ikke er plads til flere observationer. Hvor stor en del af trafikken på tællestedet har du talt: Alle/næsten alle Ca. ¾ dele Ca. halvdelen Under halvdelen Tællested: (adresse) By Bygade: 50 km/t 60 km/t Landevej: 70 km/t 80 km/t Motorvej Observatør Dato Evt. spørgsmål: Ring til Rådet for Større Færdselssikkerhed, tlf Efter tælling: fax skemaer til Rådet på nr Att.: Anne Kipp Skriv evt. kommentarer til tællestedet på bagsiden af tælleskemaet. 45

54 Test af data Bilag 4 personbil - motorvej i 2007 vs (alle data begge år) Observeret 2007 mtv 2008 mtv. I alt m/sele u/sele I alt Forventet 2007 mtv 2008 mtv. I alt m/sele u/sele I alt Chi i anden, cellebidrag Chi i anden, cellebidrag 2007 mtv 2008 mtv. I alt 2007 mtv 2008 mtv. I alt m/sele -0,32 0,33 0,65 m/sele 0,32 0,33 0,65 u/sele 5,88-6,13 12,01 u/sele 5,88 6,13 12,01 I alt 6,20 6,46 12,66 I alt 6,20 6,46 12,66 CHIINV 12,66 Dette tal er en kontrol. Det skal være lig med "totalen" i sidste tabel: 12,66 CHITEST 0,0004 Dette tal er teststørrelsen; grænsen vælges ofte sådan, at værdien skal være under 0,05 for at man vil acceptere, at der er en forskel på tallene. 46

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Rådet for Sikker Trafik Hjelmrapport // Maj 2013 Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Brug af hjelm 2012 blandt

Læs mere

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af

Læs mere

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum // December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2019

STATISTIK. Huslejestatistik 2019 STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner

Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner Notat 15. februar 2018 J-nr.: 81855 / 2475454 Stor forskel på byggesagsgebyrer blandt landets kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der fortsat er store forskelle på den timepris, som landets

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato:. maj 9 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere