Byg dit eget hønsehus i sommeren

Transkript

1 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 34, 2013 Indhold Fjerkræ Byg dit eget hønsehus i sommeren Mangel på græs Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark Aktuelt i marken Tjek det nye udlæg Hitliste for får og geder Søg tilskud til beplantninger Byg dit eget hønsehus i sommeren Brug eftersommeren til at bygge dit hønsehus. Høns stiller ikke de store krav, bare huset er tørt og sikret mod diverse rovdyr. Det er dog vigtigt, at hønsegården ikke ligger et fugtigt sted. Der bør også være mulighed for skygge. Det kan være fra noget beplantning. Hvis dit hønsehus er lille og tilpasset til nogle få høns, kan men evt. hæve huset cm over jorden, så hønsene kan gå i skygge under huset. Du kan finde mange gode vejledninger på under fanen vejledninger. Nogle skal måske tilpasses lidt til de lokale forhold og ønsker. Det er næsten kun fantasien som sætter grænser. Heste Løse heste Ponyer Mangel på græs Efter den varme/tørre sommer, som vi har haft i år, er der nu mangel på græs mange steder. Dette øger risikoen for, at hestene forsøger at græsse ud under hegnet, hvorved hestene let får et ben over hegnet, og evt. løber ud af folden. Når hestene er sultne, giver det også mere uro i foldene, hvorved en hest let kan presses ud. De løse heste på vejene er til stor fare for både mennesker og dyr og med erstatningskrav til følge. Tjek hegnet en ekstra gang for ukrudt eller andet, som er vokset op under hegnet og få det fjernet, og hegnet skal være intakt, så der er strøm hele vejen rundt.

2 Vær især også opmærksom på ponyer, som ikke altid er helt så civiliserede som andre heste. Nogle ponyer kan kravle ud under næsten ethvert hegn. Vinterfodring og vand OBS! Såfremt der ikke er mulighed for, at hestene kan komme på en fold med mere græs, må du begynde med vinterfodringen allerede nu. Især for følhopperne med føl har det stor betydning, at de får de energi- og næringsstoffer, som de har brug for. I værste fald kan det betyde vækstproblemer for føllet. Husk også at tjekke vandkarret eller vandkopperne, således at hestene altid har adgang til vand. Kar og kopper skal også holdes rene, således at vandet altid er appetitligt. Hjemmemærkning/besigtigelse af heste Der er endnu centrale pladser, hvor man kan få sit føl mærket. Hjemmemærkningen, i den organiserede avl, går i gang i oktober måned og fortsætter gennem hele efteråret, og de, som ikke har fået deres føl mærket, vil få tilbud om mærkning hjemme inden jul. Vælger man imidlertid at få sin dyrlæge til at mærke føllet, skal denne mærkning være indberettet til Videncentret for Landbrug, Heste inden den 1. september. Dette af hensyn til planlægningen af mærkernes ruter. Forudbetalin g af hestepas m.v. Info For ejerskifter, opdatering af hestepas med medicinsider og pas til uregistrerede heste (uden afstamning). Med henblik på at smidiggøre arbejdsgangen samt mindske omkostninger til administration skal de tre ovennævnte ydelser fremadrettet forudbetales. Betaling kan ske online med Dankort eller Mastercard eller ved at vedlægge en check. Link til online-betaling findes på Efter betaling fremsendes et værdibevis pr. mail. Dette printes og indsendes sammen med øvrige papirer/pas. Fakta om halalslagtning af kvæg i Danmark I den seneste tid har der været en del medieomtale af halalslagtning. Nogle frygter, at dyrene lider unødvendigt under rituelle slagtninger. Faktum er dog, at i Danmark bedøves alle dyr, før de slagtes også de der halalslagtes.

3 Fakta om Cash-knocker Afblødning Mærkning ikke mulig Mark Vær opmærksom på snegle For både jøder og muslimer er det vigtigt, at hjernen ikke beskadiges ved bedøvelsen. Ved halalslagtning i Danmark anvendes derfor en såkaldt cash-knocker. En cash-knocker er en særlig boltpistol, som består af et tykt metalstempel, der bliver slået mod dyrets pande. Dyret mister omgående bevidstheden, men uden at det i øvrigt beskadiges. Med en traditionel boltpistol slås dyret også bevidstløst, men bolten trænger gennem kraniet. Alle kreaturer i Danmark, der slagtes halal, bedøves således fuldstændigt ved anvendelse af cashknockeren, før de aflives ved afblødning. For at sikre en så hurtig og fuldstændig afblødning som muligt, skæres dyrets halspulsårer over umiddelbart efter bedøvelsen. Ved halalslagtning sker det ved et snit på tværs af halsen, mens det ved den traditionelle slagtning sker ved et længdesnit i dyrets brystindgang. Ved halalslagtning skal snittet i halsen foretages af en muslimsk slagter, som samtidig afsiger en muslimsk bøn. Forskellen mellem halalkød og kød slagtet på traditionel vis, er altså, at der anvendes cash-knocker til bedøvelse af dyret i stedet for en bolt-pistol, og at dyret bliver afblødt med et tværgående halssnit ved samtidig afsigelse af en muslimsk bøn - i modsætning til et mere længdegående halssnit uden bøn. På nuværende tidspunkt er der ikke krav om mærkning af dyr, slagtet rituelt i EU. Faktisk må medlemslandene ifølge gældende EU-lovgivning slet ikke indføre obligatorisk mærkning på dette område. Producenten kan dog frivilligt bestemme, om produktet skal mærkes som halalslagtet. Kilde: Landmand.dk Aktuelt i marken I de nysåede vinterraps skal der holdes øje med snegle. Det er ganske vanskeligt at forudsige, om snegle bliver et problem i år. Alt andet lige må en tør sommer give færre snegle, men med bygerne de sidste dage har man set dræbersnegle og alm. snegle komme til live i haverne, så pas nu på i marken også! Har du erfaring for snegle i marken, så vær ekstra opmærksom hellere være på forkant, end sneglene har ædt det meste, inden der reageres.

4 Tag jordprøver og spar kalk Jordprøver hvert 5. år Hvorfor skal der egentlig tages jordprøver? Ja, de gode argumenter er der nok af. Blandt andet: Spar kalk ved kun at kalke, hvor der er behov Begræns manganmangel ved at undgå overkalkning Kuperet/uens terræn giver varieret bonitet med forskelligt kalkbehov til følge Sammenlægning af marker med forskellig dyrkningshistorie giver forskelligt kalkbehov Har nyerhvervet jord brug for kalk? Kend din jordbund og optimér på de øvrige næringsstoffer Passende reaktionstal giver øget tilgængelighed af næringsstoffer. Vær opmærksom på marker, hvor der ingen jordbundsanalyser findes, eller hvor analyser er mere end 5 år gamle. Her er det klogt at få taget nye jordbundsanalyser og herefter kalke ud fra nye tal. Samtidig med reaktionstal fås også en analyse af fosfor, kali og magnesium. Denne viden er nyttig, for at man i markplanen eksempelvis kan spare på fosfor og kalium, hvis tal for disse næringsstoffer er høje. Modsat kan der også optimeres korrekt, hvis analyseresultater skulle vise sig at være så lave, at det går ud over udbyttepotentialet. Bestil evt. allerede jordprøverne nu. Tjek det nye udlæg Forskel på slæt og afgræsning Evt. isåning Udlægget fra foråret er generelt blevet godt etableret. Efter høst af dæksæden skal du dog lige tjekke, om udlægget er tæt nok. Mange vårbygmarker er også i år blevet rigtig tætte. Til afgræsning skal der være mindst planter pr. m sårække og til slæt planter. Er udlægget ikke i orden, men alligevel værd at reparere på, kan der på de lettere jordtyper sås nyt udlæg med en almindelig såmaskine med opstrammede såskær. Kør langsomt, så skærene kan komme ca. 1 cm ned i jorden. Derefter tromles.

5 På de lidt sværere jordtyper og ujævne arealer, er det bedre at anvende en såmaskine med skiveskær. Der anvendes fra kg/ha udsæd afhængig af, hvor medtaget udlægget er. Afgræsning af nyt udlæg Får Det nye kløverudlæg skal behandles skånsomt. Afgræsning må ikke påbegyndes, før udlægget er cm højt, og der må ikke overgræsses. Pas også på ikke at få marken trådt op. Hitliste for får og geder Nedenfor er linket til hitlisten for får og geder som er udsendt i august OBS! Ansøgningsfrist 17. september 2013 Søg tilskud til beplantninger Ansøgningsrunden til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger åbnede den 15. august Du kan søge tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger. Der er i alt 15 mio. kr. til rådighed i Se nærmere på Naturerhverv.fvm.dk/beplantning Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du

6 velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf