Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 03. juli 2013 Zynergi-nyt Indhold Ridning i naturen Høst af grønbyg Undgå at påkøre vildt under høstarbejdet Nye regler for Salmonella Dublin fra 15. juli 2013 Vær opmærksom på indvoldsorm Mellemafgrøder er et alternativ til efterafgrøder Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf [email protected] Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf [email protected] Vi vil ønske jer en god ferie og sommer! Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer Der kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder Læs også om Tilskud til Proces Energi, som er omlægning fra fossilt brændstof

2 Heste Ridning i naturen Offentlige skove Private skove Strand Mark Er der mangel på grovfoder? Sænk evt. fordøjeligheden Som udgangspunkt er ridning i offentlige ejede skove tilladt, dog er det således, at ridning i naturen kræver ejerens tilladelse, og ejeren kan også kræve betaling, men som oftest er det gratis. Der kan også være forskellige indskrænkninger, så hold derfor øje med skiltningen. Når man rider i skoven, skal man følge vejene, men man må også ride i skovbunden, dog ikke hvor der er nye planter og træer. Ridning på fortidsminder, marker eller indhegning er selvfølgelig ikke lovlig. I private skove er det ejeren, som bestemmer. Hvis der ikke er sat skilte op, må man ride på fællesvejene, som fører gennem skoven. Badning i søer kræver under alle omstændigheder ejerens tilladelse. Ridning på den ubevoksede strandbred er tilladt i perioden 1. september til 31. maj, såfremt der er lovlig adgang til stranden. Badning i havet er tilladt, så længe du holder dig til reglerne som vedr. stranden. Et godt råd er: Hold altid øje med skiltningen, når du rider i naturen. Høst af grønbyg Nogle steder er der mangel på grovfoder. Det kan også være, at man mangler græs til afgræsning. Derfor er høst af grønkorn måske aktuel i år og kan være en god løsning, men pas på, at der ikke blandes sand i afgrøden, hvis man vælger at lægge afgrøden på skår. Pas på at afgrøden ikke bliver for tør. Den kan blive vanskelig at ensilere. I grønkorn og grønært er det vigtigt ikke at forpasse det optimale høsttidspunkt. Giver vejret ikke mulighed for at tage afgrøden på det optimale udviklingstrin, bør afgrøden blive stående til helsæd. Den optimale foderværdi i grønbyg fås ved begyndende skridning, når de første stakke netop er synlige. På dette tidspunkt kan du normalt opnå en fordøjelighed på 6,5 MJ/kg TS / 1,1 kg ts/fe, og der er mange fordøjelige cellevægge. Skal grønbyggen bruges til ammekøer, får eller geder, kan det være en fordel at vente nogle få dage mere for at opnå en lidt tungere fordøjelighed. Er halvdelen af akset skredet igennem, ændres foderværdien til det samme som i helsæd 5,85 MJ/kg TS / 1,3 kg ts/fe. Byggen skårlægges normalt i brede skår og samles op af finsnitteren eller presseren. Vær meget opmærksom på, at afgrøden ikke bliver forurenet med sand. 2

3 Stubhøjden bør være mindst 6 cm for at undgå, at pickup ens fingre river sand op. Er der en veludviklet bestand af kløvergræs i bunden, og er marken jævn, kan afgrøden skårlægges bredt og rives sammen, uden at der kommer sand i. Husk sprøjtefrist Helsædsafgrøder skal generelt behandles mod svampe og skadedyr som afgrøder til modenhed. Men vær meget opmærksom på sprøjtefristen for de anvendte midler. Brug kun midler, hvor sprøjtefristen kan overholdes. Regn med at ensileringstidspunktet er 4-5 uger efter begyndende skridning for vårbyg og 5-6 uger efter begyndende skridning for hvedehelsæd. Undgå at påkøre vildt under høstarbejdet Fire metoder til vildtvenlig høst Hvert år bliver mange harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr slået ihjel af høstmaskiner, fordi de gemmer sig i afgrøderne på marken. Problemet er ikke nyt, men det er mere aktuelt nu end nogensinde, da moderne høstmaskiner er større og hurtigere end tidligere. Læs den nye pjece om, hvordan du undgår at påkøre vildtet under høstarbejdet. Pjecen giver dig fire konkrete metoder til vildtvenlig høst, som kan være med til at reducere omfanget af problemet: Opsætning af skræmmemidler før slæt Anbefaling af køremønster ved slæt Afsøgning af mark med hund Kontakt til sweisshundefører Pjecen beskriver desuden konsekvenserne af at påkøre vildtet under høstarbejdet. OBS! Nye regler for Salmonella Dublin fra 15. juli 2013 Den 15. juli træder der en ny bekendtgørelse om Salmonella i kraft. Det er en del af sidste fase, som skal gøre danske kvægbesætninger fri for Salmonella i Der er ikke lige stor forekomst over hele landet. Derfor opdeles landet i 2 områder med lav og høj forekomst. I praksis betyder det, at Fyn, Sjælland og Bornholm med omliggende øer er udpeget som områder med lav forekomst. Jylland med omliggende øer er udpeget som områder med høj forekomst. Se kortet. Derfor må der ikke flyttes dyr fra Jylland til f.eks. Fyn. Herfra er dog undtaget dyr, som flyttes til slagtekalvebesætninger og slagtes direkte herfra. Undtaget er også deltagelse i dyrskuer og deltagelse i avlsafprøvninger. Man skal derfor være opmærksom på dette, når der f.eks. indgås aftaler om afgræsning m.v. Der bliver en undtagelse i 2013, hvor dyr, som har været på afgræsning i Jylland, kan hjemtages til øerne. Men det kræver, at dyrene undersøges med blodprøver, før de tages retur. Besætninger i niveau 2 må ikke omsætte dyr lokalt i områder med lav forekomst. 3

4 De skal enten eksporteres eller flyttes til Jylland. Når der omsættes dyr, kan man altid tjekke besætningens Salmonellastatus på Tjek også hvis dyr fra 2 besætninger løber sammen! Vær opmærksom på indvoldsorm Lungeorm Vi er ved at nærme os årstiden for indvoldsorm. Især nu, hvor der er meget fugtighed. Vær især opmærksom på lungeorm. Det er ikke altid umiddelbart let at konstatere, om der er et problem. Men hvis dyrene er forpustede, hvis man jager lidt med dem, eller hvis de har tør hoste (lyder som tobakshoste), så bør man kontakte dyrlægen. Lungeorm er især et problem på våde arealer, idet lungeormen har behov for pytsneglen for at kunne formere sig. Lungeorm kan være et ganske dyrt bekendtskab, hvis man venter for længe! Lungeorm giver ikke livsvarig immunitet, så det er altså ingen garanti for, at man ikke får lungeorm, selv om man havde dem sidste år. Løbe-tarmorms livscyklus Forløb af lungeormudbrud Landbrugets Rådgivningscenter S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt Landbrugets Rådgivningscenter S:\Mejeriforening\Amj\Overheads\Grovfoderseminar 2002.ppt Løbetarmorm Mark Ligeledes skal der holdes øje med løbetarmorm. Det er bedst, hvis man kan sætte 1. gangsgræssende dyr på rene marker altså marker, hvor der ikke gik dyr i Det er der bare ikke ret mange, som har mulighed for. Derfor skal man holde øje med sine dyr. Man skal holde øje med utrivelighed og diarré, som tager til. Det er muligt for dyrlægen ud fra en gødningsprøve at tælle ormeæg og ud fra dette at fastlægge en behandling. Angreb af indvoldsorm skal ikke undgås 100%, da et lille angreb giver immunitet, og denne immunitet er livsvarig. Derfor kan en for effektiv behandling bevirke, at også voksne dyr kan få indvoldsorm. Kontakt evt. din heste- eller kvægbrugskonsulent eller din dyrlæge. Mellemafgrøder er et alternativ til efterafgrøder 2 ha til 1 Mellemafgrøder er et alternativ til efterafgrøder. Der skal 2 ha mellemafgrøder til at erstatte 1 ha efterafgrøder. Mellemafgrøder skal bestå af gul sennep eller olieræddike udsået senest den 20. juli. Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes den 20. september, hvorefter der skal sås vintersæd. Frøgræs, der ompløjes tidligst den 20. september, kan også tælle som mellemafgrøde. 4

5 Gul sennep eller olieræddike Husk at rette inden 31. august Reglerne for pligtige efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, herunder mellemafgrøder, vil fremgå af Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2013/14, som pt. er i høring. Reglerne for pligtige mellem- og efterafgrøder forventes at være uændrede. Etablering af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Det betyder, at man skal dyrke en vellykket afgrøde. Hvis afgrøden ikke er vellykket anvendes et plantetal på over 50 planter pr. m2 for gul sennep og olieræddike. Hvis mellemafgrøden ikke er vellykket eller ikke lever op til disse plantetal, skal mellemafgrøderne frameldes i Tast selv i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder inden den 31. august I markplanen fremgår, hvor stort et areal der er planlagt etableret med mellemafgrøder. Hvis du har tilkøbt eller forpagtet arealer, skal beregningen opdateres. Du skal ligeledes huske at rette arealerne til i Tast selv i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder senest den 31. august. Vedr. de nærmere regler kontakt din planteavlsrådgiver. Også vedr. sorter og arter. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening, LMO og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf