REGIONSHOSPITALET VIBORG

Transkript

1 REGIONSHOSPITALET VIBORG ANSØGNING OM ENDELIGT TILSAGN,

2 RESUME 00 PROJEKTBESKRIVELSE 01 PROJEKTOPLYSNINGER 02 DIMENSIONERING OG ØKONOMI 03 FLEKSIBILITET I BYGGERIET 04 PATIENTSIKKERHED OG PATIENTFORHOLD 05 BEDRE OPGAVELØSNING OG RESSOURSEANVENDELSE 06 RISIKOVURDERING 07 PROJEKTORGANISERING 08 NEDLAGTE SYGEHUSBYGNINGER 09 PRÆHOSPITAL INDSATS 10 FORUDSÆTNINGER FOR TILSAGNET 11 BILAG 12

3 00 RESUME RESUME 00 KAPITEL 00

4 Kapitel 0: Resumé Kapitel 0: Resumé Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet, at Regionshospitalet Viborg skal være et af regionens fem hospitaler med fælles akutmodtagelse. For at tilgodese den akutte funktion og de stadig stigende krav til et moderne, rationelt og effektivt regionshospital er der planlagt en udbygning af Regionshospitalet Viborg med hospitalet selv som bygherre. Regeringens ekspertpanel har anbefalet en udbygning af Regionshospitalet Viborg inden for en økonomisk ramme på mio. kr. På den baggrund er der igangsat et planlægningsarbejde, som skal konkretisere udbygningsløsningen og de dimensionerende forudsætninger i form af det fremtidige patientgrundlag og bemanding samt kapaciteter og areal. Udgangspunktet for nærværende ansøgning om endeligt tilsagn er dels det hidtidige planarbejde, herunder Prospektet for Regionshospitalet Viborg 2008, der tager udgangspunkt i hospitalets Ajourføring af Generalplan Denne ansøgning opstiller de patient- og bemandingsmæssige forudsætninger baseret på hospitalets fremtidige profil og ekspertpanelets fremskrivnings- og dimensioneringsforudsætninger. På den baggrund er der foretaget en kapacitets- og arealberegning, som sammenholdt med det nuværende areal kan danne grundlag for den forestående om- og tilbygning og de indledende arkitektoniske og økonomiske overvejelser. Resultatet af det videre analysearbejde præsenteres i nærværende ansøgning: Regionshospitalet Viborg. af Ansøgningen følger ekspertpanelets anbefalinger og er disponeret i 11 kapitler, svarende til kravene til ansøgningsmaterialet: 1. Projektbeskrivelse 2. Projektoplysninger 3. Dimensionering og økonomi 4. Fleksibilitet i byggeriet 5. Patientsikkerhed og patientforhold 6. Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse 7. Risikovurdering 8. Projektorganisering og løbende opfølgning i projektperioden 9. Nedlagte sygehusbygninger 10. Præhospital indsats 11. Forudsætninger for tilsagnet I bilag til ansøgningen er vist mere detaljerede analyser samt baggrundsmateriale, prospekter m.m. 1. Projektbeskrivelse Ombygning og tilbygning af Regionshospitalet Viborg er en forudsætning for Region Midtjyllands ønske om, at Viborg fuldt ud kan varetage funktionen som et af regionens vigtige akuthospitaler. Samtidig er det helt i tråd med hospitalets eget virksomhedsgrundlag, som handler om at være patienternes/brugernes hospital døgnet rundt - centralt beliggende både regionalt og lokalt i Viborg by med hovedfærdselsårer og offentlig transport helt tæt på. En modernisering af udvalgte eksisterende bygninger og en ny stor tilbygning med blandt andet fælles akutmodtagelse vil være med til at underbygge Regionshospitalet Viborg som et af regionens højt og bredest specialiserede hospitaler. Samtidig vil det betyde mere attraktive fysiske og faglige rammer for det nuværende personale, men også gøre det lettere at fastholde og rekruttere nye, kompetente medarbejdere til hospitalet og regionen. Side 1 af 9

5 Kapitel 0: Resumé Rammerne vil også gøre hospitalet til et endnu mere attraktivt og udfordrende uddannelses- og forskningssted for studerende og ansatte fra alle faggrupper. De nye rammer vil også være med til at sikre en omorganisering på hospitalet, som er nødvendig for et fremtidens hospital med kortere indlæggelser, mere ambulant behandling og yderligere sammenhængende patientforløb. Vi ønsker at være en effektiv, velfungerende, moderne og innovativ medspiller i et sundhedsvæsen med større enheder til gavn for borgernes liv og velbefindende. Med nye og mere moderne bygninger kan Regionshospitalet Viborg få skabt en enestående og effektiv synergi på tværs af hospitalets specialer samt kliniske og driftsmæssige servicefunktioner. Det vil gøre det muligt at handle endnu hurtigere, mere sikkert og professionelt, når patienterne har brug for hjælp både akut og elektivt. Ekspertpanelets foreløbige tilsagn på mio. kr. angiver, at midlerne skal anvendes til tre hovedformål: Nybygning på m 2 P-hus til 450 pladser Ombygninger i eksisterende bygning inden for en ramme på 325 mio. kr. Regionsrådet har i 2009 igangsat nybygninger som omfatter m 2. Til yderligere udbygning er der således m 2, som anvendes til et nyt akuthus og en udvidelse af paraplegifunktionen ved Søndersø. Tilbygningen er foretaget med fokus på at optimere logistikken og de driftsmæssige forhold. Hospitalet er veldisponeret i dag, således at funktioner, som er forholdsvis nyindrettede, og som ligger fornuftigt ud fra den samlede funktionsdisponering af hospitalet, forbliver uændrede. De planlagte ombygninger er nødvendige ud fra logistiske og driftsmæssige hensyn. 2. Projektoplysninger Der er oplyst projektoplysninger i henhold til ekspertpanelets krav. 3. Dimensionering og økonomi Dimensioneringen af Regionshospitalet Viborg er gennemført på baggrund af en fremskrivning af patienter og bemanding til 2018, på hvilket grundlag der foretages en beregning af kapacitets- og arealbehovet for det samlede hospital. Patientfremskrivningen for Regionshospitalet Viborg til 2018 baseres på en fremskrivning af patientaktiviteten i 2007 samt de ændringer, der er vedtaget for hospitalets fremtidige optageområde samt specialeprofil. Optageområdet for Regionshospitalet Viborg er Viborg og Skive kommuner samt en del af patienterne fra Silkeborg Kommune. Som et led i Region Midtjyllands funktionsfordeling overføres en del medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter fra Regionshospitalet Silkeborg til Viborg, hvilket indebærer en patienttilvækst til hospitalet, der modsvarer knap 90 senge i Desuden varetager hospitalet den karkirurgiske funktion for kommuner i det tidligere Ringkjøbing Amt Neurorehabilitering er overført fra Regionshospitalet Brædstrup (ca. 10 senge i 2007) til neurologisk afdeling i Skive. Som et led i Sundhedsstyrelsens specialeplan varetager hospitalet paraplegifunktionen for Vestdanmark (Jylland og Fyn) og antal senge øges fra 26 til 35. Patientdata for 2007 danner udgangspunkt for en fremskrivning til 2018 efter principper, som tilgodeser ekspertpanelets anbefalinger. Resultatet af den samlede patientfremskrivning fra 2007 til 2018 er sammenfattet i tabellen herunder: Side 2 af 9

6 Kapitel 0: Resumé Tabel 0.1. Regionshospitalet Viborg. Patientgrundlag 2007 og Patientfremskrivning Ændring i % Indlæggelser % Sengedage % Gnsn. liggetid 4,2 3,5-17% Ambulant % Aktiviteten dækker det samlede Regionshospital inkl. overført aktivitet fra Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Brædstrup samt paraplegifunktionen. Der ses et øget antal indlæggelser, uændret sengedagsforbrug og en øget ambulant aktivitet. Aktivitetsøgningen skyldes for en stor del de overførte patienter og patienttilvæksten i paraplegifunktionen. Korrigeres for disse forhold fås en samlet sengedagsreduktion på ca. 20 % og en ambulant vækst på ca. 50 %, som svarer til ekspertpanelets anbefalinger. Bemandingen i 2018 er af betydning for dimensionering af de personalerelaterede funktioner, dvs. kontorer, møderum, garderober og kantine. Der tages udgangspunkt i 2007 bemandingen for Regionshospitalet Viborg, som fremskrives til 2018 på grundlag af aktivitetsændringen med 15 % effektivisering lagt ovenpå. Arealbehovet beregnes på grundlag af de fremskrevne patient- og aktivitetsdata, den forudsatte bemanding samt de anvendte udnyttelsesgrader og arealstandarder. Tabel 0.2. Regionshospitalet Viborg. Samlet nettoarealbehov 2018 Arealbehov m 2 netto Akutfunktioner Kliniske funktioner Kliniske servicefunktioner Servicefunktioner I alt Det samlede nettoarealbehov udgør ca m 2, hvilket inkluderer areal til de funktioner som fortsat skal være i Skive, samt til en udvidet paraplegifunktion. Baseret på en gennemgang af tegningsmateriale for samtlige bygninger, der huser hospitalsfunktioner knyttet til matriklerne i Viborg, er der foretaget en opgørelse af det nuværende afdelingsnetto- og bruttoareal fordelt på funktioner samt arealer til tværgående trafik og teknik. Dermed fås en opgørelse af hospitalets samlede nuværende areal på matriklerne i Viborg til ca m 2 brutto, hvoraf ca m 2 er afdelingsbruttoareal og ca m 2 er tværgående trafik og teknikareal. Ca m 2 er nettoareal, og hospitalets samlede brutto/netto faktor ca. 2,0 og afdelingsbrutto/nettofaktoren ca. 1,6. Realiseringsstudiet baseres på det teoretisk opgjorte arealbehov. Hospitalets nuværende trafik og teknikarealer er både velfungerende og effektive og kan i sin nuværende form betjene det udbyggede hospital. Der skal fortsat være nogle funktioner i Skive, dvs. nettoarealbehovet korrigeres herfor. Af praktiske grunde holdes også paraplegifunktionen udenfor arealbalancen, da den skal udbygges på sin nuværende placering, der ligger i en vis afstand fra det centrale bygningskompleks i Viborg. Realiseringsstudiets hovedprincipper baseres på nybygning af akutfunktionen og andre funktioner, der er af betydning for akutbetjeningen, f.eks. operation og billeddiagnostik. Endvidere etableres en ny hovedindgang. I eksisterende bygninger prioriteres forbedring af sengeområder og ambulatorier. Side 3 af 9

7 Kapitel 0: Resumé Det nye akuthus etableres med følgende funktioner: Fælles akutmodtagelse inkl. psykiatri og lægevagt Supplerende operationsstuer og billeddiagnostik Hovedindgang og auditorium Kirurgiske/ortopædkirurgiske senge I de eksisterende bygninger gennemføres nogle rokader for sikre en god logistik i det samlede hospital, og der foretages en række ombygninger, f.eks. Forbedring af sengeafdelingerne med etablering af flere 1-sengsstuer og bad/toilet Udvidelse af ambulatorier, dagafsnit og kontorområder i frigjorte arealer Ombygning af nuværende vestibule til undervisning og forskning Endelig foretages en udbygning af paraplegifunktionen og ombygning af eksisterende funktioner. Fase 0 fastholdes uændret. Det samlede nybygningsareal i realiseringsstudiet er følgende: Tabel 0.3. Arealer til nybygning Nybygning Syd Fase 0, amb Fase 0, senge Fase 0, patologi Nybygning paraplegi Samlet nyt afdelingsareal Trafik og teknik 3000 I alt nybyggeri Herefter udgør det samlede bruttoareal for hospitalsfunktionerne i Viborg m 2. Det samlede ombygningsareal i realiseringsstudiet er følgende: Tabel 0.4. Bruttoarealer til ombygning Eksisterende bygninger, afdelingsareal Eksisterende bygninger, trafikareal 200 Paraplegifunktion I alt ombygning For at estimere den forventede investering så præcist som muligt, er delprojekterne opdelt i kategorier efter funktion og type af byggeart, hvorefter delprojekterne er prissat med erfarede enhedspriser for nybyggeri og ombygning opdelt i tilsvarende kategorier. Der er benyttet erfarede enhedspriser for gennemførte nybyggerier og ombygning af hospitaler i Danmark efter år Enhedspriserne indeholder udgifter til projektering og byggestyring, fast inventar og medicoteknisk udstyr, byggeomkostninger og interimsforanstaltninger. Alle priserne er eksklusive moms og er ved byggeindeks 120,5 svarende til 2. kvartal 2008 og forventet indeks ved 1. kvartal 2010, og er opdelt i fire funktionstyper: A/ Sekundære arealer som kældre, teknikrum, depoter, arkiver og tilsvarende. B/ Ikke kliniske arealer, som kontorer, undervisningslokaler, foyer og tilsvarende. C/ Kliniske arealer, som sengestuer, ambulatorier, klinikker og tilsvarende. Side 4 af 9

8 Kapitel 0: Resumé D/ Kliniske arealer med højt installationsniveau som operationsrum, laboratorier, billeddiagnostik og tilsvarende. Investeringsbehovet for om- og udbygning af regionshospitalet forventes at kunne indeholdes indenfor ekspertpanelets tilsagn, som er mio. kr. ved indeks 120,5. Fordelingen af det forventede investeringsbehov for den enkelte bygningsfase fremgår af nedenstående tabel: Tabel 0.5. Samlet anlægsøkonomi Fase 0.1 B26, M27 og A24 m.m. Fase 0.2 Patologi Fase 1 Parkeringshus Fase 2 Akuthus Fase 3 Ombygning Fase 4 Paraplegifunktionen Total eksklusiv moms 80 mio. kr. 50 mio. kr. 60 mio. kr. 530 mio. kr. 340 mio. kr. 90 mio. kr mio. kr. Tidsplanen for masterplanen strækker sig over en niårig periode, hvilket medfører, at implementeringen af den samlet plan for Regionshospitalet Viborg forventes afsluttet ved udgangen af år Den overordnede tidsplan er angivet nedenfor. Med udgangspunkt i ovenstående tidsplan forventes det at investeringsforløbet vil være som angivet i nedenstående tabel: Tabel 0.6. Investeringsplan i mio. kr. Fase I alt I alt Side 5 af 9

9 Kapitel 0: Resumé 4. Fleksibilitet Regionshospitalet Viborgs eksisterende bygninger har over tid vist sig at være overordentlige robuste og fleksible overfor den løbende ombygning og udvidelse, der er gennemført siden hospitalets start. De eksisterende bygninger er primært opført ad to omgange. Den første større udbygning er fra slutningen af 1970 erne og bestod af både sengeafdelinger og behandlingsområder. Den senere store udvidelse med den 13 etagers høje patientbygning er fra slutningen af 1980 erne. Ved begge udbygninger er der blevet lagt vægt på at udføre byggeriet, så det er muligt både at bygge om og udvide med et minimum af ekstra udgifter. Det betyder, at de eksisterende bygninger er både fleksible overfor ændringer, og at de er dimensioneret, så det er enkelt at bygge til og ovenpå. De eksisterende bygninger er planlagt med stor fremsynethed og lever på alle måde op til de krav om generalitet, elasticitet og fleksibilitet, som kræves til fremtidigt sygehusbyggeri. Fleksibilitet er et nøglebegreb i fremtidigt hospitalshusbyggeri, og betragtes ud fra tre synsvinkler: Generalitet, fleksibilitet og elasticitet. Generalitet omhandler bygningens indretning. Indretningen bør være på en sådan måde, at fleste mulige rum har en generel karakter, så de kan anvendes af flere forskellige afdelinger og til flere forskellige formål. Fleksibilitet omhandler bygningens evne til at kunne ændres og ombygges. Det konstruktive system, facadesystemer og føringstraceer for tekniske installationer bør være organiseret og modulopdelt på en sådan måde, at ombygninger kan gennemføres uden at gribe ind i bygningernes hovedstruktur. Elasticitet omhandler bygningens evne til at kunne udvides eller indskrænkes. Søljer, drager og dæk bør være dimensioneret, så der kan gennemføres påbygninger, og det tekniske anlæg og føringer bør have en vis overkapacitet, sådan at der kan ske udvidelser, uden at tekniske rum og føringstraceer skal ændres væsentligt. Tilbygningen til Regionshospitalet Viborg vil være baseret på disse tre fleksibilitetsbetragtninger. 5. Patientsikkerhed og patientforhold Patientsikkerhed er helt afhængig af den effektivitet og rationalitet, hvormed behandlingen kan foregå. Enkle arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø mindsker risikoen for, at der opstår fejl i behandlingen. De fysiske rammer bør derfor løbende tilpasses nye behandlingsformer, nyt udstyr og ændret organisering af arbejdet. Af arkitektoniske faktorer, der påvirker risikoen for fejl, kan blandt andet nævnes det akustiske miljø, dagslys forhold, kunstlys, sengestuestørrelser, manøvreareal, tilgængelighed mv. I de foreslåede om- og tilbygninger er der på overordnet niveau valgt en areal- og funktionsdisponering, som muliggør, at der kan tilrettelægges enkle og overskuelige arbejdsprocesser. Det er hensigten, at de nye om- og tilbygninger på Regionshospitalet Viborg skal forbedre forholdende for patienter, så de fysiske rammer på bedst mulig måde kommer til at bidrage til den helende proces. I realiseringsstudiet er der derfor arbejdet med begrebet helende arkitektur, i forholdet mellem landskab og de nye bygningers placering på grunden. Det vigtigste parameter i helende arkitektur er sikring af gode daglys- og udsigtsforhold i patientrum. De nye bygninger har en bygningsdybde, der sikrer mulighed for dagslysindfald dybt ind i bygningskroppen. Også forhold som indeklima og hygiejne er af betydning for patientsikkerheden. 6. Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Regionshospitalet Viborg er allerede i dag et hospital med en god logistik og med gode muligheder for effektiv drift. Hospitalet på matriklen i Viborg er et kompakt byggeri med korte afstande afdelingerne imellem, entydige ankomstveje for patienter og personale, og et centralt placeret trafikcenter, der giver korte adgangsveje til såvel afdelingerne oppe i højhuset som i de tilknyttede lavere bygninger. Side 6 af 9

10 Kapitel 0: Resumé Udbygningsforslaget fastholder den kompakte struktur og dermed de attraktive korte afstande i hospitalet. Samtidig fås en ny fælles akutmodtagelse med separat ny ambulanceankomst og egen adgangsvej for selvtransporterende akutte patienter. Helikopterlandingsplads etableres direkte over akutmodtagelsen. Den nye akutmodtagelse har integreret billeddiagnostik samt en akut sengeafdeling. Billeddiagnostik i øvrigt og operation er placeret direkte over akutmodtagelsen. Elektive patienter og besøgende ankommer via en ny hovedindgang med direkte adgang fra det nye parkeringshus og til hospitalets trafikcenter. De ambulante områder placeres med nærhed til ankomsten for de elektive patienter og trafikcentret. Samtidig etableres en struktur, hvor der er kort afstand mellem sengeområder og ambulatorier for de enkelte afdelinger, enten ved at disse er placeret i samme plan (f.eks. børneafdeling og gynækologi/føde) eller via kort horisontal forbindelse til etagen under/over (f.eks. medicinsk afdeling). Udvidelsen af operationskapaciteten sker i plan 05, som er på samme plan som den nuværende operationsafdeling via en ny forbindelseskorridor mellem den gamle og nye operationsafdeling. På samme plan etableres intensiv og opvågning. Udvidelsen af billeddiagnostik sker efter samme princip. I etagerne ovenover etableres kirurgiske sengeafdelinger, der hermed får kort vej til operation. De tilhørende ambulante funktioner vil være placeret i den tilstødende eksisterende bygning. Udbygningsløsningen vil dermed skabe gode muligheder for yderligere at forbedre arbejdsgangene på Regionshospitalet Viborg. 7. Risikovurdering Der er udført ekstern risikovurdering i henhold til ekspertpanelets krav. 8. Projektorganisering og løbende opfølgning i byggeperioden Som udgangspunkt er projektet forankret hos Regionshospitalet Viborg, idet det forudsættes, at de enkelte delprojekter skal følge godkendelsesproceduren som beskrevet i Region Midtjyllands byggeregulativ. Den endelige frigivelse af anlægsbevillinger skal sammen med den planlagte styring godkendes i Regionsrådet. Regionshospitalets projektafdeling er i samarbejde med Region Midtjylland ved at udarbejde en styringsmanual, der har til formål at sikre, at det omfattende og komplekse byggeri udføres indenfor de fastsatte tidsrammer og økonomiske rammebevillinger. Der er taget udgangspunkt i Rapport fra KPMG af 2. oktober 2008 til Danske Regioner; Økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier. I styringsmanualen er indarbejdet de anbefalinger og principper som følger af KPMG s rapport. De væsentligste anbefalinger fra KPMG s rapport, som styringsmanualen skal tage højde for, er følgende: Politisk involvering i projekternes kritiske faser En robust projektorganisation Systematisk risikostyring Løbende systematisk rapportering, herunder uvildig vurdering Koncepter for Regionens styringsprincipper En velfungerende byggeorganisation Regionsrådets involvering i beslutningsprocessen Styringsmanualen skal sikre, at regionens tilsynspligt efterleves i byggeorganisationen - i første omgang overfor projektafdelingen og hospitalsledelsen. 9. Nedlagte sygehusbygninger I plangrundlaget for nærværende ansøgning indgår overflytning af funktioner fra Regionshospitalet Skive. Der pågår endnu ikke afsluttede politiske overvejelser om eventuelt efterfølgende salg af bygninger. Side 7 af 9

11 Kapitel 0: Resumé Region Midtjylland har udarbejdet en redegørelse for regionens finansierings- og investeringsplan for perioden , herunder en redegørelse for egenfinansieringen i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne. Redegørelse er vedlagt som bilag Præhospital indsats Sundhedsberedskabs- og præhospitalsplan for Region Midtjylland er udarbejdet inden for rammerne af de beslutninger, der er truffet i akutplanen fra oktober Der er med planen lagt et spor for udviklingen af bl.a. den præhospitale indsats i regionen sideløbende med gennemførelse af akut- og hospitalsplanerne. Overordnet har den præhospitale indsats til formål at: Redde liv Forbedre helbredsudsigter Formindske smerter og andre symptomer Afkorte det samlede sygdomsforløb Yde omsorg og skabe tryghed Fundamentet i regionens præhospitale indsats er et veluddannet ambulanceberedskab, suppleret med akutbiler. Her til kommer øvrige supplerende præhospitale ordninger. De nye kontrakter for ambulancetjenesten og den liggende befordring trådte i kraft den 1. december Med de nye kontrakter er der sket en specialisering, idet ambulancerne nu dedikeres de akutte opgaver, mens nye biler til liggende befordring vil tage sig af de resterende kørselsopgaver, hvor patienten skal ligge ned. Det bærende princip ved akutbiler er, at der bringes specialiseret ekspertise frem til/mod patienten/skadestedet. Den præhospitale indsats er ét sammenhængende system, hvor der disponeres i henhold til hurtigst muligt og bedst muligt at tage vare om patienten og dennes situation. Som nævnt er fundamentet ambulanceberedskabet. Men akutbilerne kan disponeres, således at ambulance og akutbil mødes hos patienten, eller at ambulance og akutbil mødes på vej til hospitalet. Den sundhedsfaglige person, der varetager funktionen, kan ved behov følge med patienten i ambulancen. Derudover har Region Midtjylland overtaget en række forskellige typer af særlige ordninger fra de tidligere amter. Ud over Ø-beredskabsordninger er der også en række øvrige supplerende præhospitale ordninger. Det drejer sig bl.a. om aftale med kommuner om tilkald af hjemmesygeplejersker til patienten/skadestedet ved visse 112-opkald aftaler med praktiserende læger om udrykning ved visse 112-opkald, m.m. 11. Forudsætninger for tilsagnet Om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg fokuserer på at fastholde hospitalets nuværende gode logistik og arealeffektive struktur, både hvad angår placering af hospitalets afdelinger og funktioner, men også det nuværende tværgående trafiksystem og tekniske arealer. Om- og tilbygningen er dermed særdeles arealeffektiv, idet næsten 90 % af arealudvidelsen anvendes til funktionsareal, og kun et begrænset areal går til de nødvendige trafik- og teknik arealer i det nye akuthus. Realiseringsstudiet lever fuldt ud op til ekspertpanelets anbefalinger, både hvad angår dimensionering og løsningsforslag. Således indeholder realiseringsstudiets akuthus blandt andet en ny fælles akutmodtagelse. Realiseringsstudiets samlede areal til nybygning er m 2, og den samlede investeringsramme er på 1,15 mia. kr. som præciseret nærmer i tabellen nedenfor: Side 8 af 9

12 Kapitel 0: Resumé Tabel 0.6. Sammenligning af nærværende projektbeskrivelse og ekspertpanelets foreløbige tilsagn. Afrundede beløb Indeks 120,5 Projektbeskrivelse Tilsagn fra ekspertpanelet (Fordeling af byggeudgifter anslået) Difference, kr. Nybygget bruttoareal og m 2 -pris incl. byggestyring m.v m kr./m mio. kr m kr./ m mio. kr. -65 mio. kr. Parkering 60 mio. kr. 40 mio. kr. +20 mio. kr. Nybyggeri, samlet 780 mio. kr. 825 mio. kr. -45 mio. kr. Ombygning 370 mio. kr. 325 mio. kr. +45mio. kr. Total mio. kr mio. kr. 0 mio. kr. På denne baggrund vurderer Region Midtjylland, at Regionshospitalet Viborg kan etableres på et fremtidssikret niveau med et samlet anlægsbudget på mio. kr. Side 9 af 9

13 PROJEKTBESKRIVELSE Projektbeskrivelse KAPITEL 01

14 Ansøgning for endeligt tilsagn Kapitel 1: Projektbeskrivelse Kapitel 1: Projektbeskrivelse 1.1 Indledning Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet, at Regionshospitalet Viborg skal være et af regionens fem hospitaler med fælles akutmodtagelse. For at tilgodese den akutte funktion og de stadig stigende krav til et moderne, rationelt og effektivt regionshospital er der planlagt en udbygning af Regionshospitalet Viborg med hospitalet selv som bygherre. Regeringens ekspertpanel har anbefalet en udbygning af Regionshospitalet Viborg inden for en økonomisk ramme på mio. kr. På den baggrund er der igangsat et planlægningsarbejde, som skal konkretisere udbygningsløsningen og de dimensionerende forudsætninger i form af det fremtidige patientgrundlag og bemanding samt kapaciteter og areal. Udgangspunktet for nærværende ansøgning om endeligt tilsagn er dels det hidtidige planarbejde, herunder Prospektet for Regionshospitalet Viborg 2008, Bilag 12.9, der tager udgangspunkt i hospitalets Ajourføring af Generalplan 2007, Bilag Forudsætningerne for ansøgningen om endeligt tilsagn er de af ekspertpanelet trufne planforudsætninger vedr. fremskrivning, arealstandarder, udnyttelsesgrader m.m. Rådgiveren har endvidere sammen med hospitalsledelsen været i løbende dialog med Region Midtjyllands planafdeling for at realitetssikre ekspertpanelets planforudsætninger til Regionshospitalet Viborg. Denne ansøgning opstiller de patient- og bemandingsmæssige forudsætninger baseret på hospitalets fremtidige profil og Region Midtjyllands fremskrivnings- og dimensioneringsforudsætninger. På den baggrund er der foretaget en kapacitets- og arealberegning, som sammenholdt med det nuværende areal kan danne grundlag for den forestående om- og tilbygning og de indledende arkitektoniske og økonomiske overvejelser. 1.2 Visioner, mål og prioriteringer Om- og tilbygning af Regionshospitalet Viborg er en forudsætning for Region Midtjyllands ønske om, at Viborg fuldt ud kan varetage funktionen som et af regionens akuthospitaler. Samtidig er det helt i tråd med hospitalets eget virksomhedsgrundlag, Bilag 12.14, dit hospital i midten døgnet rundt, som handler om at være patienternes/brugernes hospital døgnet rundt - centralt beliggende både regionalt og lokalt i Viborg by med hovedfærdselsårer og offentlig transport helt tæt på. En modernisering af udvalgte eksisterende bygninger og en ny stor tilbygning blandt andet med fælles akutmodtagelse vil være med til at underbygge Regionshospitalet Viborg som et af regionens højt og bredest specialiserede hospitaler og med grundlag for et endnu større optageområde end i dag. Samtidig vil det betyde mere attraktive fysiske og faglige rammer for det nuværende personale, men også gøre det lettere at fastholde og rekruttere nye, kompetente medarbejdere til hospitalet og regionen. Rammerne vil også gøre hospitalet til et endnu mere attraktivt og udfordrende uddannelses- og forskningssted for studerende og ansatte fra alle faggrupper. De nye rammer vil også være med til at sikre en omorganisering på hospitalet, som er nødvendig for et fremtidens hospital med kortere indlæggelser, mere ambulant behandling og yderligere sammenhængende patientforløb. Vi ønsker at være en effektiv, velfungerende, moderne og innovativ medspiller i et sundhedsvæsen med større enheder til gavn for borgernes liv og velbefindende. Med nye og mere moderne bygninger kan Regionshospitalet Viborg få skabt en enestående og effektiv synergi på tværs af hospitalets specialer samt kliniske og driftsmæssige servicefunktioner. Det vil gøre det Side 1 af 5

15 Ansøgning for endeligt tilsagn Kapitel 1: Projektbeskrivelse muligt at handle endnu hurtigere, mere sikkert og professionelt, når patienterne har brug for hjælp både akut og elektivt. 1.3 Organisationsmodeller Til planlægning og styring af om- og tilbygningen til Regionshospitalet Viborg i forbindelse med udmøntningen af tilsagnet fra ekspertpanelet i et færdigt byggeriprojekt er der oprettet en projektafdeling på Regionshospitalet Viborg med 5 ansatte. Projektafdelingen vil gennem forberedelses- og byggeprocessen arbejde på at støtte hospitalsledelsen i processen og påtage sig en række vigtige opgaver, ikke mindst i forbindelse med brugerinddragelse i planlægningsfasen, samt sikre en tæt kontakt og koordination til hospitalets drift i byggeperioden. Projektafdelingen vil indledningsvis og løbende beskrive anlægsprojekterne i bygningsmassen og dermed bistå med planlægning, økonomistyring, programmering og gennemførelse. Herudover vil afdelingen følge projekterne sikkert i havn med styring og kvalitetssikring gennem kontakt til byggepladsen i tæt samarbejde med de involverede afdelinger, og sikre normal drift i størst mulig udstrækning. Den øvrige organisering til styring af om- og tilbygningerne fremgår af kapitel 8 - Projektorganisering og den løbende opfølgning i byggeperioden. 1.4 Bebyggelsesmønstre De eksterne rådgivere har i samarbejde med Regionshospitalet Viborg udarbejdet et realiseringsstudie, som viser, hvordan udbygningen kan gennemføres. Realiseringsstudier 2010 vedlægges denne ansøgning som Bilag Realiseringsstudiets forslag til om- og tilbygningen af Regionshospitalet Viborg tager udgangspunkt i det dimensionerende grundlag og i ekspertpanelets foreløbige tilsagn om midler til om- og tilbygning. Ekspertpanelets foreløbige tilsagn på mio. kr. angiver, at midlerne skal anvendes til tre hovedformål: Nybygning på m 2 P-hus til 450 pladser Ombygninger i eksisterende bygning inden for en ramme på 325 mio. kr. Regionsrådet har i 2009 under fase 0 igangsat nybygninger som omfatter m 2. Disse nybygninger omfatter etablering af en sengeafsnit til kardiologi, M27, en flytning af børneambulatoriet B26 og en udvidelse af patologifunktionen, for at gøre plads til en midlertidig akutafdeling samt overførte funktioner fra Regionshospitalet Skive. Se Bilag og Til yderligere udbygning er der således m 2, som anvendes til et nyt akuthus og en udvidelse af paraplegifunktionen ved Søndersø. Det bebyggelsesmønster, som realiseringsstudiet anviser, er tilrettelagt, så der er mulighed for yderligere udvidelse på op til m 2, som lokalplanen tillader. Bebyggelsesmønstret tilsikrer endvidere, at den nye ringvej langs banelegemet, som Viborg Kommune planlægger, kan indgå i en helhedsløsning sammen med P-hus, ændrede ambulancetilkørselsforhold og hospitalets nye hovedindgang i nybygningen. Realiseringsstudiets gennemførelse er ikke afhængig af den nye ringvej, men vil under alle omstændigheder medføre bedre tilkørselsforhold. I forbindelse med udarbejdelsen af realiseringsstudiet har der været ført dialog med Viborg Kommune om lokalplanforhold, parkeringsforhold og den igangværende planlægning af den nye ringvej. Det er ligeledes værd at bemærke, at realiseringsstudiets bebyggelsesmønster ikke er afhængigt af, at der foretages nedrivninger i den eksisterende bygningsmasse. Det er med andre ord muligt at gennemføre Side 2 af 5

16 Ansøgning for endeligt tilsagn Kapitel 1: Projektbeskrivelse nybyggeriet uden at skulle reducere i den eksisterende bygningsmasse. Dette betyder også, at man kan opretholde hospitalets drift i hele byggeperioden. Arkitektonisk hovedidé Akuthuset bliver et nyt ansigt for Regionshospitalet Viborg. Det er intentionen, at akuthusets arkitektoniske udtryk skal være en fortolkning og sammenføjning af de forskellige bygninger, der findes på matriklen i dag. Den nye bygning skal på denne måde være tilpasset stedet og videreføre de arkitektoniske hovedtræk, som kendetegner den eksisterende bygningsmasse. Samtidigt skal den nye bygning forholde sig til omgivelserne, de landskabelige træk mod søen og de bymæssige strukturer. Med den nye hospitalsbygnings hovedfacade orienteret mod Gl. Århusvej dannes en ny front for hospitalet og et tydeligt identifikationspunkt, som er med til at skabe overskuelighed og klarhed i det samlede anlæg. Den nye hospitalsbygning indeholder også den nye hovedindgang, og med den valgte placering bliver hovedindgangen synlig fra den nye indkørsel til hospitalet. På den måde vil alle, der ankommer til hospitalet, have nemt ved at finde hovedindgangen og derfra let kunne orientere sig videre i det samlede anlæg. Den eksisterende bygningsmasse ligger højt placeret og har fine udsigtsforhold over Søndersø og det bagved liggende landskab. Terrænet stiger fra de omkringliggende veje op mod hospitalets bygninger. Ved at udnytte denne terrænstigning bliver det muligt at etablere indgange på flere niveauer, således at akutfunktionen får indgang i plan 01, mens hovedindgangen placeres i plan 02. Dette er en ideel måde at få separeret patienter til akutmodtagelse og øvrige patienter, besøgende og pårørende. For at opnå en optimal fordeling af arealer udformes den nye bygning med en terrasseret base i to plan, som skærer sig ind i det skrånende terræn. Ovenpå basen placeres en L-formet bygning, som danner front mod Gl. Århusvej og påbegynder en kant bebyggelse langs Gl. Århusvej i overensstemmelse med Lokalplanen nr. 352 s intentioner, Bilag Akuthuset Det nye akuthus kommer til at indeholde: Fælles akutmodtagelse Hovedindgang Auditorium Udvidelse af operationsafdeling Udvidelse af billeddiagnostik og klinisk fysiologi Sengestuer for kirurgiske afdelinger Som nævnt ovenfor placeres akutmodtagelsen i plan 01 med direkte ankomst fra terræn for ambulancer og selvhjulpne patienter. I plan 02 etableres hospitalets nye hovedindgang, som på grund af grundens stigende terræn også har indgang fra terræn. Fra hovedindgangen skabes forbindelse til den eksisterende, høje patientbygnings transportcenter. Forbindelsen mellem den nye hovedindgang og transportcenteret etableres ved at nedlægge den eksisterende sengecentral. På denne måde bliver der god og overskuelig sammenhæng mellem den nye hovedindgang og det eksisterende transportcenter. Som det er beregnet i det dimensionerende grundlag er arealbehovet for akutmodtagelsen knap m 2. Ideelt set bør alle arealer til akutmodtagelsen placeres i samme plan. Dette imødekommes i realiseringsstudiet, hvor akutmodtagelsen placeres i det nederste plan af den terrasserede base. Kun et enkelt afsnit med akutsenge er placeret i etagen umiddelbart over. I plan 01 er indgangen for selvhjulpne patienter til akutmodtagelsen etableret i tilknytning til den eksisterende tilkørselsvej til hospitalet. Der etableres et område foran indgangen til akutmodtagelsen, hvor der er mulighed for af- og påsætning, korttidsparkering og taxaopstilling. Ambulancetilkørslen til akutmodtagelsen etableres med direkte indkørsel fra Gl. Århusvej i samme plan. Side 3 af 5

17 Ansøgning for endeligt tilsagn Kapitel 1: Projektbeskrivelse I plan 02 placeres i forbindelse med den nye hovedindgang og forhallen et auditorium. Foran hovedindgangen etableres en forplads med mulighed for af- og påsætning, kortidsparkering og taxaopstilling. I denne etage placeres også en del akutsenge. I plan 03 placeres udvidelse af billeddiagnostikken i sammen plan og i direkte forbindelsen med den eksisterende billeddiagnostik. Klinisk fysiologi samles også her. Plan 04 er et cirkulationsplan med forbindelse til P-hus og patienthotel. På plan 04 er der i øvrigt placeret kirurgiske senge. I plan 05 placeres udvidelsen af oprationsafdelingen ligeledes i samme plan og i direkte tilknytning til den eksisterende operationsafdeling. I plan 06 og 07 er der kirurgiske senge. Der placeres heliport på taget over plan 07. P-huset Der opføres et nyt P-hus med plads til 450 biler med mulighed for udvidelse op til 1000 pladser. I samorganisering med kommunen vil der være indkørsel fra den ny ringvej. Fra P-huset vil der være forbindelse til behandlingsbygning i plan 04, hvor man får direkte adgang til hovedindgangen og trafikcentret. Det eksisterende P-hus vil fremover være dedikeret til medarbejderparkering, og de ansatte vil derfra kunne gå direkte til garderober. Paraplegifunktionen Paraplegifunktionen holder i dag til i et bygningskompleks, der ligger direkte ud til Søndersø. Udbygningen skal give tidssvarende forhold for denne funktion, som Regionshospitalet Viborg varetager for hele Vestdanmark. Dette er i tråd med Sundhedsstyrelsens specialeplan, hvor paraplegien fortsat placeres i Viborg som en højt specialiseret funktion. Med udbygningen udvides antallet af senge fra de nuværende 26 senge til 35 senge. Alle senge indrettes som enestuer med eget bad/toilet, og træningsfaciliteterne udbygges og moderniseres. Der tages udgangspunkt i et dispositionsforslag, som blev udarbejdet i Se Bilag Ombygninger I nærværende ansøgning er funktionsfordelingen i det centrale hospitalskompleks foretaget med fokus på at optimere logistikken og de driftsmæssige forhold samt at begrænse ombygningerne til det nødvendige. Hospitalet er veldisponeret i dag, således at funktioner, som er forholdsvis nyindrettede, og som ligger fornuftigt ud fra den samlede funktionsdisponering af hospitalet, forbliver uændrede. De planlagte ombygninger er nødvendige ud fra logistiske og driftsmæssige hensyn. Generelt foreslås en opgradering af alle sengeområder, som er placeret i det eksisterende højhus. I dag er der på en typisk etage plads til ca. 54 senge. Med en opgradering til dagens standard vil en typisk sengeetage kunne ombygges, så den består af 36 1-sengsstuer med tilhørende bad og toilet. En sådan opgradering vil kunne gennemføres som vist på skitse i Realiseringsstudier 2010, Bilag De ombyggede baderum vil herefter leve op Region Midtjyllands målsætning om indretning af baderum i nybyggeri, men den resulterende arealstandard for sengeområdet vil være lidt mindre end den for nybyggeri. De ikke ombyggede arealer overholder ikke regionens standard. I betragtning af at ombygningerne foretages Side 4 af 5

18 Ansøgning for endeligt tilsagn Kapitel 1: Projektbeskrivelse i eksisterende bygning, og at de kan gennemføres med forholdsvis enkle omdisponeringer, kan der opnås en god løsning både funktionelt og rationelt set i relation til den samlede investering. I kapitel 3 og i Bilag er der en nærmere beskrivelse af øvrige ombygninger. Side 5 af 5

19 PROJEKTOPLYSNINGER Projekoplysninger KAPITEL 02

20 Kapitel 2: Projektoplysninger Kapitel 2: Projektoplysninger 2.1 Projektoplysninger til brug for endeligt tilsagn I nedenstående skema forefindes de efterspurgte projektoplysninger vedrørende Regionshospitalet Viborg i forbindelse med regionens ansøgning til ekspertpanelet om endeligt tilsagn. Grund og arealer mv. Tabellerne A, B og C er udfyldt med udgangspunkt i, hvordan arealer mv. er forudsat at være, når projekterne er afsluttet. Tabel A. Grund og byggeri Areal (m 2 ) Grundareal (ekskl. paraplegi) Bebygget areal (ekskl. paraplegi) Bruttoetageareal (inkl. paraplegi) Heraf kælderareal (ekskl. paraplegi) Parkeringsarealer (uden for bygning)* pladser Friarealer ca * Eksisterende p-pladser øges fra 700 til Tabel B. Arealstandarder i nybyggeri Arealstandard (m 2, netto) * Sengeafsnit (pr. sengeplads). Det Ved 1-sengsstuer: 35m 2, heraf bedes angivet, hvor stor en andel 8m 2 til wc/bad wc/bad udgør heraf. Ved 2-sengsstuer: Ved 3+sengsstuer: Intensiv (pr. sengeplads) 50 Opvågning (pr. sengeplads) 16 Dagpladser (pr. plads) 15(kir) 20(med) Operation (pr. OP-stue) 110(dag) 120(indl) Ambulatorier (pr. us-rum) 30 Fødeafdeling (pr. stue) 70 Dialysepladser (pr. plads) 23 Kontorer (pr. fast plads, merkantil, 10 adm.) Kontor (pr. midlertidig plads, 7 klinik) Kontorer (pr. fast plads) 10 Evt. patienthotel 23 Anvendt brutto/nettofaktor ** * Arealstandarderne gælder for nybyggeri ** Hovedparten af hospitalet forbliver i eksisterende bygninger. Nuværende brutto/nettofaktor 2,0 opretholdes Side 1 af 3

21 Kapitel 2: Projektoplysninger Tabel C. Arealforbrug (matriklerne i Viborg) Senge stuer (incl. tilknytt et bad/toi let) 1) Behan dlings areal 2) Kontor 3) Patien thotel Fælles areale r Labor atorier o.lign. 4) Øvrige servic efunkti oner (Køkk en sterilc entral, central depot mv.) Parkering (i bygnin gsarea l) Andet 5) Areal ) Inkl. intensiv og præ-/postoperative senge og integrerede kontorer og møderum 2) Inkl. kontorer til kliniske funktioner 3) Kontorer er medregnet under areal til sengestuer, behandlingsareal, laboratorier 4) Inkl. kontorer og møderum 5) Tværgående trafik og teknik 6) Areal til undervisning og forskning er indeholdt i Fælles arealer I alt Univ ersit etsa real 6) I alt Tabel D. Behandlingskapacitet mv. (Regionshospitalet Viborg) I dag (2007) I nyt/moderniseret byggeri Antal senge (sondring hvis både psykiatriske og somatiske senge) * Ambulante behandlinger **) Sengedage **) *) Inkl. hotelsenge men ekskl. intensivsenge **) For 2018 er aktiviteten inkl. overførte funktioner fra Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Brædstrup samt udvidet paraplegifunktion Projektøkonomi Tabel E: Projektøkonomi Mio. kr. (ekskl. moms) nybyggeri ombygning Grundkøb 0 0 Projekteringsudgifter (ekstern rådgivning) Byggemodning/infrastruktur 35 0 Parkeringsarealer og veje 55 0 Håndværkerudgifter/entreprise Byggestyring IT 5 0 Medicoteknisk udstyr/apparatur Andet 0 0 I alt, konkret byggeri Samlet areal (brutto, m²) Pris pr m² (kr. gns.) Evt. følgeinvesteringer, bl.a. genhusning 0 0 Den skønnet investeringsprofil af anlægsinvestering over år er angivet nedenfor: År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 År 2018 Total Side 2 af 3

22 Kapitel 2: Projektoplysninger Beløb er mio.kr. ekskl. moms ved indeks 120,5 Effektiviseringer mv. Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne i forbindelse med de endelige tilsagn. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi mv., der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i hospitalsvæsenet. Tabel F: Effektiviseringer og udnyttelsesgrader mv. Mio. kr., helårsniveau % ift. investering % ift. sygehusets driftsbudget Effektiviseringsgevinst ved fuld implementering * 61,1 76,4 5,3 6,6 4,0 5,0 *) Der forventes en effektiviseringsgevinst på 4-5 % pr. år for det samlede hospital efter fuld implementering i Beregnet ud fra budget I dag (2007) I nyt/moderniseret byggeri Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år hhv. timer pr. dag) 7-8 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. Belægningsprocenter, sengeafdelinger (evt. 85 % - 88 % 85 % specifik belægningsprocent for akutmodtagesenge angives) Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år samt timer pr. dag) 4,5-7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. 4,5-7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr år hhv. timer pr. dag) konv røntgen 7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. Angiografi 7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. CT scanner 7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. Ultralyd scanner 7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. MR scanner 7 timer/dag og dage/år 245 dage/år og 7 timer/dag. PET scanner Nej Evt. andet større apparatur Ingen Side 3 af 3

23 DIMENSIONERING OG ØKONOMI Dimensionering og økonomi KAPITEL 03

24 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Kapitel 3: Dimensionering og økonomi 3.1 Dimensionering Dimensioneringen er gennemført på baggrund af en fremskrivning af patienter og bemanding til 2018, på hvilket grundlag der foretages en beregning af kapacitets- og arealbehovet for det samlede hospital. I det efterfølgende foretages en kort gennemgang af den foretagne dimensionering, idet der henvises til detaljerede beregninger i bilag Patientfremskrivning Patientfremskrivningen for Regionshospitalet Viborg til 2018 baseres på en fremskrivning af patientaktiviteten i 2007 samt de ændringer, der er vedtaget for hospitalets fremtidige optageområde samt specialeprofil. Optageområdet for Regionshospitalet Viborg er Viborg og Skive kommuner samt en del af patienterne fra Silkeborg Kommune. Som et led i Region Midtjyllands funktionsfordeling overføres en del medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter fra Regionshospitalet Silkeborg til Viborg, hvilket indebærer en patienttilvækst til hospitalet, der modsvarer knap 90 senge i Desuden varetager hospitalet den karkirurgiske funktion for kommuner i det tidligere Ringkjøbing Amt, og neurorehabilitering er overført fra Brædstrup (ca. 10 senge i 2007) til neurologisk afdeling i Skive. Som et led i Sundhedsstyrelsens specialeplan varetager hospitalet paraplegifunktionen for Vestdanmark (Jylland og Fyn). Patientdata for 2007 danner udgangspunkt for en fremskrivning til 2018 efter principper, som tilgodeser ekspertpanelets anbefalinger. Fremskrivningen opdeles i tre trin: Trin 1: Indarbejde funktionelle ændringer (optageområde, specialeprofil) og demografisk fremskrivning baseret på 1-års aldersgrupper Trin 2: Tilgodese en realvækst for det ambulante område, som resulterer i en vækst på ca. 50 % Trin 3: Omstilling fra stationær til ambulant behandling og øget anvendelse af akutsenge. Effektivisering ved at reducere liggetiden, således at der opnås en sengedagsreduktion på ca. 20 % De forskellige trin i fremskrivningen er beskrevet nærmere i Bilag 12.1, og resultatet af den samlede patientfremskrivning fra 2007 til 2018 er sammenfattet i tabellen herunder: Tabel 3.1. Regionshospitalet Viborg. Patientgrundlag 2007 og Patientfremskrivning Ændring i % Indlæggelser % Sengedage % Gnsn. liggetid 4,2 3,5-17% Ambulant % Side 1 af 8

25 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Aktiviteten dækker det samlede Regionshospital inkl. overført aktivitet fra Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Brædstrup samt paraplegifunktionen. Der ses et øget antal indlæggelser, uændret sengedagsforbrug og en øget ambulant aktivitet. Aktivitetsøgningen skyldes for en stor del de overførte patienter og patienttilvæksten i paraplegifunktionen. Korrigeres for disse forhold fås en samlet sengedagsreduktion på ca. 20 % og en ambulant vækst på ca. 50 %, som svarer til ekspertpanelets anbefalinger. Se detaljerede beregninger i Bilag Bemandingsfremskrivning Bemandingen i 2018 er af betydning for dimensionering af de personalerelaterede funktioner, dvs. kontorer, møderum, garderober og kantine. Der tages udgangspunkt i 2007 bemandingen for Regionshospitalet Viborg, som fremskrives til 2018 på grundlag af aktivitetsændringen med 15 % effektivisering lagt ovenpå. Resultatet bliver herefter en beskeden bemandingsøgning på ca. 5 %, som herefter danner grundlag for dimensioneringen af de personalerelaterede funktioner. Se Bilag Kapacitet og areal Arealbehov På grundlag af de fremskrevne patient- og aktivitetsdata, den forudsatte bemanding i år 2018 samt de udnyttelsesgrader og arealstandarder som er vist i Bilag 12.3 foretages en teoretisk beregning af arealbehovet for Regionshospitalet Viborg. Tabel 3.2. Regionshospitalet Viborg. Samlet nettoarealbehov 2018 Arealbehov m 2 netto Akutfunktioner Kliniske funktioner Kliniske servicefunktioner Servicefunktioner I alt Det samlede nettoarealbehov udgør ca m 2, hvilket inkluderer areal til de funktioner, som fortsat skal være i Skive samt til en udvidet paraplegifunktion. I Bilag 12.3 ses de mere detaljerede beregninger samt de anvendte udnyttelsesgrader og arealstandarder. Nuværende areal Baseret på en gennemgang af tegningsmateriale for samtlige bygninger, der huser hospitalsfunktioner knyttet til matriklerne i Viborg, er der foretaget en opgørelse af det nuværende afdelingsbruttoareal fordelt på funktioner samt alle tværgående trafikarealer og teknik. Dermed fås en opgørelse af hospitalets samlede nuværende bruttoareal på matriklerne i Viborg. Endvidere er der foretaget en opgørelse af det nuværende nettoareal baseret på en rumfortegnelse udarbejdet af rengøringsafdelingen. Se nærmere i Bilag På det grundlag sammenstilles det nuværende areal som følger: Side 2 af 8

26 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Tabel 3.3. Nuværende hospitalsareal for matriklerne i Viborg Nuværende areal kvm Nuværende afdelingsbruttoareal Tværgående trafikareal og teknik Samlet nuværende bruttoareal Nettoareal, nuværende Nuværende b/n faktor 2,00 Afdelings b/n faktor 1,61 Det samlede nuværende bruttoareal udgør ca m 2, hvoraf ca m 2 er afdelingsbruttoareal og ca m 2 er tværgående trafik og teknikareal. Afdelingsbruttoarealet er det samlede afdelingsareal inkl. interne afdelingskorridorer og evt. teknikrum. Hospitalets samlede brutto/netto faktor ca. 2,0 og afdelingsbrutto/nettofaktoren ca. 1,6. Realiseringsstudiets arealbalance Nettoarealbehovet som opgjort ovenfor skal danne grundlag for realiseringsstudiet. Til dette formål er der behov for at fordele visse arealer på funktionerne, f.eks. kontorer, samt at foretage en omregning til afdelingsbruttoarealer, da det er disse arealer, som skal realiseres. Alle beregninger knyttet til dette afsnit er detaljeret vist i Bilag Hospitalets nuværende trafik og teknikarealer er både velfungerende og effektive og kan i sin nuværende form betjene det udbyggede hospital. Der skal fortsat være nogle funktioner i Skive, dvs. nettoarealbehovet korrigeres herfor. Af praktiske grunde holdes også paraplegifunktionen udenfor arealbalancen, da den skal udbygges på sin nuværende placering, der ligger i en vis afstand fra det centrale bygningskompleks i Viborg. Realiseringsstudiet er baseret på nybygning af akutfunktionen og af andre funktioner, der er af betydning for akutbetjeningen, f.eks. operation og billeddiagnostik. Endvidere etableres en ny hovedindgang. I eksisterende bygninger prioriteres forbedring af sengeområder og ambulatorier. Hovedprincipperne er følgende: Et nyt akuthus med følgende funktioner: Fælles akutmodtagelse inkl. psykiatri og lægevagt Supplerende operationsstuer og billeddiagnostik Hovedindgang og auditorium Kirurgiske/ortopædkirurgiske senge Rokade og ombygning i de eksisterende bygninger, f.eks. Forbedring af sengeafdelingerne med etablering af flere 1-sengsstuer og bad/toilet Udvidelse af ambulatorier, dagafsnit og kontorområder i frigjorte arealer Ombygning af nuværende vestibule til undervisning og forskning Udbygning af paraplegifunktionen og ombygning af eksisterende funktioner. Fase 0 fastholdes uændret. Side 3 af 8

27 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Afdelingsbruttoarealbehovet for de funktioner, som skal placeres i det centrale bygningskompleks i Viborg, samt realiseringsstudiets arealbalance er sammenfattet på tabellen herunder: Tabel 3.4. Arealbalance for funktioner i det centrale kompleks i Viborg (ekskl. Paraplegifunktionen) Realisering af Ekskl. Skive og Paraplegi Afdelingsbruttoareal behov Realisering eksisterende bygninger Realisering nybygning Samlet realiseret areal Heraf ombygget Akutfunktioner Kliniske funktioner Kliniske servicefunktioner Servicefunktioner Afdelingsareal i alt Tværgående trafik og teknik Samlet areal Afdelingernes samlede arealbehov er ca m 2 brutto, hvoraf m 2 forbliver i eksisterende bygninger. Af disse skal ca m 2 bygges om m 2 afdelingsareal nybygges, heraf m 2 i akuthuset og i fase 0. Sammenlagt realiseres ca m 2 afdelingsbruttoareal. At det fulde arealbehov på m 2 ikke realiseres skyldes at hovedparten af hospitalsfunktionerne forbliver uændret i det nuværende hospital. F.eks. vil det ikke være muligt at realisere den optimale arealstandard i de nuværende afdelinger for operation og billeddiagnostik, som forbliver på deres nuværende placering. Samlet nybygnings- og ombygningsareal Ud over ovenstående skal også paraplegifunktionen udbygges og ombygges, og når dette medregnes, bliver det samlede nybygningsareal i realiseringsstudiet er følgende: Tabel 3.5. Bruttoarealer til nybygning Akuthus, afdelinger Fase 0, ambulatorier Fase 0, senge Fase 0, patologi Paraplegifunktion Samlet nyt afdelingsareal Akuthus, trafik og teknik I alt nybyggeri Det samlede ombygningsareal i realiseringsstudiet er følgende: Tabel 3.6. Bruttoarealer til ombygning Eksisterende bygninger, afdelingsareal Eksisterende bygninger, trafikareal 200 Paraplegifunktion I alt ombygning Side 4 af 8

28 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Hospitalets samlede areal efter udbygning Efter udbygning med nyt akuthus, fase 0 og paraplegien er hospitalets samlede areal følgende: Det centrale bygningskompleks i Viborg, eksisterende bygninger: m 2 brutto Udbygning med akuthus og fase 0: m 2 brutto Paraplegien ved Søndersø: m 2 brutto I alt: m 2 brutto 3.2 Økonomiske forudsætninger For at estimere den forventede investering så præcist som muligt, er delprojekterne opdelt i kategorier efter funktion og type af byggeart, hvorefter delprojekterne er prissat med erfaret enhedspriser for nybyggeri og ombygning opdelt i tilsvarende kategorier. Der er benyttet erfarede enhedspriser for gennemførte nybyggerier og ombygning af hospitaler i Danmark efter år Enhedspriserne indeholder udgifter til projektering og byggestyring, fast inventar og medicoteknisk udstyr, byggeomkostninger og interimsforanstaltninger. Alle priserne er eksklusive moms og er ved byggeindeks 120,5 svarende til 2. kvartal 2008 og forventet indeks ved 1. kvartal Enhedspriserne er opdelt i fire funktionstyper: A/ Sekundære arealer som kældre, teknikrum, depoter, arkiver og tilsvarende. B/ Ikke kliniske arealer, som kontorer, undervisningslokaler, foyer og tilsvarende. C/ Kliniske arealer, som sengestuer, ambulatorier, klinikker og tilsvarende. D/ Kliniske arealer med højt installationsniveau som operationsrum, laboratorier, billeddiagnostik og tilsvarende. Hvor kompleksiteten af byggeriet og dermed de økonomiske udgifter er mindst for type A og størst for type D. Derudover er kategorien af byggeri og dermed dets omfang overordnet vurderet og enhedspriser for de forskellige kategorier er vurderet. Byggerierne er opdelt i fem kategorier: Kategori 1/ Nybyggeri Kategori 2/ Total ombygning, svarende at alt, på nær bærende konstruktioner og klimaskærm, ændres Kategori 3/ Nogen ombygning, svarende til at funktion, indretning og installationer ændres Kategori 4/ Delvis ombygning, svarende til at installationer og overflader ændres Kategori 5/ Minimal ombygning, svarende til at overflader (loft, gulv og vægge) ændres Disse overvejelser medfører, at enhedspriserne opdelt efter funktionstyper og bygningskategori bliver som anført i matricen som tabel 3.7. Tabel 3.7 enhedsprismatrice Type A Type B Type C Type D Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Side 5 af 8

29 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Enhedspriserne for nybyggeri er ca. 10 % mindre end ekspertpanelets udmelding om et prisniveau på kr. pr. m 2 for nybyggeri ved indeks 120,5. Idet ekspertpanelets udmelding svarer til en gennemsnitlig vægtet enhedspris af de fire funktionskategorier. Den estimerede udgift til realisering af det samlede projekt for regionshospitalet Viborg fremkommer, når arealopgørelsen, jf. Bilag 12.5, for delprojekterne sammenholdes med ovenstående matrice med enhedspriser. P-huset er beregnet ud fra en enhedspris på kr per parkeringsplads. De øvrige terrænarbejder som vejanlæg, landskabsbearbejdning med mere er beregnet ud fra en enhedspris på kr per kvadratmeter behandlet areal. Der henvises i øvrigt til Bilag 12.6, hvor økonomiberegningen er gennemgået mere detaljeret. 3.3 Anlægsøkonomi Investeringsbehovet for om- og udbygning af Regionshospitalet Viborg forventes at kunne indeholdes indenfor ekspertpanelets tilsagn, som er mio. kr. ved indeks 120,5 Fordelingen af det forventede investeringsbehov for den enkelte bygningsfase fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3.8. Samlet anlægsøkonomi Fase 0.1 B26, M27 og A24 m.m. 80 mio. kr. Fase 0.2 Patologi 50 mio. kr. Fase 1 Parkeringshus 60 mio. kr. Fase 2 Akuthus 530 mio. kr. Fase 3 Ombygning 340 mio. kr. Fase 4 Paraplegifunktionen 90 mio. kr. Total eksklusiv moms mio. kr. 3.4 Tidsplan Gennemførelsen af det samlede projekt kræver planlægning, og der skal gøres nøje overvejelser omkring tidsforløbet, for at planen gennemføres med mindst mulig gene og størst mulig hensyntagen til opretholdelse af den daglige drift. Derudover skal der indtænkes en god byggelogistik og nogle byggeafsnit i passende størrelse og omfang. Alt dette medfører at gennemførelsen af projektet vil ske i nedenstående faser: Fase 0.1: Igangværende byggeri af B26 og M27 Fase 0.2: Patologisk Institut Fase 1.1: P-hus Fase 2.0: Forberedende terrænarbejder for Akuthus, plan 0 Fase 2.1: Akuthus, plan 1-4 Fase 2.2: Akuthus, plan 5-7 Fase 2.3 Afsluttende terrænarbejder omkring Akuthus Fase 3.1: Ombygning, plan 0-4 Fase 3.2: Ombygning, plan 5-7 Side 6 af 8

30 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Fase 3.3: Ombygning, plan 8-13 Fase 4.1: Paraplegifunktionen, nybygning (igangsættes 2011) Fase 4.2: Paraplegifunktionen, ombygning (igangsættes 2011) For hver fase er der gjort antagelse om tidsforløbet fra start til slut, idet der er afsat erfaringsmæssige realistiske perioder til: Programmering og planlægning Projektering og udbud Udførelse Indflytning og ibrugtagning Den sammenfattede tidsplan for projektet strækker sig over en niårig periode, hvilket medfører, at implementeringen af den samlet plan for Regionshospitalet Viborg forventes afsluttet ved udgangen af år Den overordnede tidsplan er angivet nedenfor. Der henvises i øvrigt til Bilag , hvor tidsplanen er mere detaljeret. 3.5 Investeringsplan Med udgangspunkt i ovenstående tidsplan forventes det at investeringsforløbet vil være som angivet i nedenstående tabel: Side 7 af 8

31 Kapitel 3: Dimensionering og økonomi Tabel 3.9. investeringsplan i mio. kr. Fase I alt 0.1 B26,M27,A24 mm Patologi P-hus Akuthus Akuthus Akuthus Akuthus Ombygning Ombygning Ombygning Paraplegi, nybyg Paraplegi,ombyg I alt Side 8 af 8

32 FLEKSIBILITET I BYGGERIET Fleksibilitet i byggeriet KAPITEL 04

33 Kapitel 4: Fleksibilitet i byggeriet Kapitel 4: Fleksibilitet i byggeriet 4.1 Fleksibilitet i eksisterende hospital Regionshospitalet Viborgs eksisterende bygninger har over tid vist sig at være overordentlige robuste og fleksible overfor den løbende ombygning og udvidelse, der er gennemført siden hospitalets start. De eksisterende bygninger er primært opført ad to omgange. Den første større udbygning er fra slutningen af 1970 erne og bestod af både sengeafdelinger og behandlingsområder. Den senere store udvidelse med den 13 etagers høje patientbygning er fra slutningen af 1980 erne. Regionshospitalet Viborg er således et af de nyeste større danske hospitaler. Ved begge udbygninger er der blevet lagt vægt på at udføre byggeriet, så det er muligt både at bygge om og udvide med et minimum af ekstra udgifter. Det betyder, at de eksisterende bygninger er både fleksible overfor ændringer, og at de er dimensioneret, så det er enkelt at bygge til og ovenpå. De konstruktive systemer med søjler, drager og dæk er dimensioneret med en bæreevne, der tillader påbygning og øgede lastkrav. Samtidig er den modulære opbygning og facadens inddeling udført på en sådan måde, at der kan ændres i opdelingen af rum, uden at det konstruktive system og facaden skal ændres. De lette vægge er, som et af de første byggerier i Danmark, udført med gipspladekonstruktioner, der er enkle at ombygge og flytte. Føringstraceer for tekniske installationer er ligeledes tilrettelagt på en sådan måde, at det både er enkelt at vedligeholde og nemt at fremføre nye installationer. De bærende søjler er udformet med recesser med plads til lodret føring af de tekniske installationer. I plan 01A med en lav tekniske mellemetage, hvor de lodrette installationer samles og forbindes i vandret plan. I den tekniske mellemetage er alle installationer synlige og tilgængelige, så den enkelt både kan ændres og inspiceres, uden det medfører store ombygnings- eller gravearbejder. De eksisterende bygninger er planlagt med stor fremsynethed og lever på alle måde op til de krav om generalitet, elasticitet og fleksibilitet, som kræves til fremtidigt sygehusbyggeri. Side 1 af 2

34 Kapitel 4: Fleksibilitet i byggeriet 4.2 Fleksibilitet i fremtidens hospital Fleksibilitet er et nøglebegreb i fremtidigt hospitalshusbyggeri. Erfaringsmæssigt vil hospitalsbygninger løbende blive ombygget og tilpasset nye behandlingsmetoder, nyt udstyr og ændrede kapacitetskrav. Det er derfor vigtigt at nye bygninger udformes, indrettes og dimensioneres, så de kan modstå både kendte og ukendte krav til den fremtidige drift. Fleksibilitet i hospitalsbyggeri betragtes ud fra tre synsvinkler: Generalitet, fleksibilitet og elasticitet. Generalitet omhandler bygningens indretning. Indretningen bør være på en sådan måde, at flest mulige rum har en generel karakter, så de kan anvendes af flere forskellige afdelinger og til flere forskellige formål. Fleksibilitet omhandler bygningens evne til at kunne ændres og ombygges. Det konstruktive system, facadesystemer og føringstraceer for tekniske installationer bør være organiseret og modulopdelt på en sådan måde, at ombygninger kan gennemføres uden at gribe ind i bygningernes hovedstruktur. Elasticitet omhandler bygningens evne til at kunne udvides eller indskrænkes. Søljer, drager og dæk bør være dimensioneret, så der kan gennemføres påbygninger, og det tekniske anlæg og føringer bør have en hvis overkapacitet, sådan at der kan ske udvidelser, uden at tekniske rum og føringstraceer skal ændres væsentligt. Tilbygningen til Regionshospitalet Viborg vil være baseret på disse tre fleksibilitetsbetragtninger. Grundens disponering og placeringen af nybygning og P-hus sikrer, at de muligheder for udvidelse, som lokalplanen giver, kan gennemføres, uden at den nye bygning blokerer for dette. Nybygningens konstruktive system vil være dimensioneret, så der kan påbygges op til niveau 14, som lokalplanen tillader. Det konstruktive system og facadens opbygning er foreslået udformet modulært, så fremtidige ombygninger og tilpasninger kan ske på en enkel måde, uden at der skal ændres i de primære bygningsdele. Den nye bygnings bredde på ca. 17 m. sikrer, at der kan indrettes andre funktioner end de, der er foreslået i nærværende ansøgnings funktionsdisponering. I udvalgte områder vil dæk være dimensioneret, så de kan optage laster fra meget tungt udstyr som eksempelvis scannere. Føringstraceer for de tekniske installationer vil blive lagt tilrette efter samme principper som i de eksisterende bygninger, både for at videreføre de gode principper fra de eksisterende bygninger og for at sikre sammenhæng mellem nyt og gammelt. Side 2 af 2

35 PATIENTSIKKERHED OG PATIENTFORHOLD 05 KAPITEL Patientsikkerhed og patientforhold

36 Kapitel 5: Patientsikkerhed og patientforhold Kapitel 5: Patientsikkerhed og patientforhold De nye om- og tilbygninger på Regionshospitalet Viborg skal bidrage til at øge patienterne sikkerhed og forbedrede forholdene for både patienter, pårørende og ansatte. 5.1 Patientsikkerhed Patienternes sikkerhed er helt afhængig af den effektivitet og rationalitet, hvormed behandlingen kan foregå. Enkle arbejdsgange og et godt arbejdsmiljø mindsker risikoen for, at der opstår fejl i behandlingen. De fysiske rammer bør derfor løbende tilpasses nye behandlingsformer, nyt udstyr og ændret organisering af arbejdet. Af arkitektoniske faktorer, der påvirker risikoen for fejl, kan blandt andet nævnes det akustiske miljø, dagslys forhold, kunstlys, sengestuestørrelser, manøvreareal, tilgængelighed mv. I de foreslåede om- og tilbygninger er der på overordnet niveau valgt en areal- og funktionsdisponering, som muliggør, at der kan tilrettelægges enkle og overskuelige arbejdsprocesser. På mere detaljeret niveau skal fordelingen af rummene i de enkelte afdelinger også væres på en sådan måde, at arbejdsrum sikres godt dagslys tilgang, mulighed for at arbejdsprocesser kan forgå uden generende støj, og at der kan være diskretion om de forhold, som kræver det. De enkelte rum bør indrettes med god manøvreplads, og rum skal placeres godt og funktionelt i forhold til hinanden, så der opnås gode og naturlige arbejdsgange. Identisk indrettede rum kan være med til at reducere antallet af fejl. Udstyr, apparatur, rumindretning og procedurer bør være standardiserede i størst muligt omfang. Når rummene er ens, er det nemmere at finde det, man skal bruge, og personalet skal ikke spørge andre, hvor tingene er eller bruge tid på at lede. Det betyder færre afbrydelser og mere ro til at koncentrere sig om den kliniske procedure, hvilket igen betyder øget patientsikkerhed. Ved indretning af sengestuer vil et tilstrækkeligt gulvareal medvirke til at sikre hensigtsmæssige og logiske arbejdsrutiner. Definitionen af et tilstrækkeligt gulvareal vil især knytte sig til hvilke opgaver og funktioner, der skal være på stuen, samt til arbejdsstillinger, hjælpemidler, mængden af udstyr og inventar samt behovet for fralægningsplads. Man skal være opmærksom på, at den store, tunge patient vil kræve ekstra plads, fordi der kræves flere personer til at forflytte og pleje. Patienternes faldrisiko er størst i området mellem seng og stol, og seng og toilet. Det skyldes, at det er i de områder, patienterne primært bevæger sig. I forhold til patientsikkerhed er det derfor vigtigt at overveje brugen af materialer, udstyr, farver og belysning på sengestuen, så disse ikke fremprovokerer faldulykker. Gulvbelægning bør være skridsikker med en passende overflade ruhed. Benyttelse af orienteringsvenlig farvesætning og god belysning kan vil medvirke til at lette orienteringen for patienterne og dermed øge deres sikkerhed. 5.2 Patientforhold Det er hensigten at den nye om- og tilbygninger på regionshospitalet skal forbedre forholdende for patienter, så de fysiske rammer på bedst mulig måde kommer til at bidrage til den helende proces. I realiseringsstudiet er der derfor arbejdet med begrebet helende arkitektur, i forholdet mellem landskab og de nye bygningers placering på grunden. Det vigtigste parameter i helende arkitektur er sikring af gode daglys- og udsigtsforhold i patientrum. De nye bygninger har en bygningsdybde, der sikre mulighed for dagslysindfald lagt i bygningskroppen. Bygningerne er placeret, så der er gode udsigtsforhold og i en afstand fra de eksisterende bygninger, som begrænser muligheden for indkig. Side 1 af 3

37 Kapitel 5: Patientsikkerhed og patientforhold Den eksisterende hospitalshave anvendes i dag rekreativt af mange patienter. I realiseringsforslaget er hospitalshaven bibeholdt og de nye grønne anlæg er en viderefortolkning af den eksisterende hospitalshaves landskabsarkitektur. På denne måde bliver der en god sammenhæng mellem anlæggets forskellige haverum. Fra de nye bygninger vil der være udsigt til det nye haveanlæg, til Søndersø og det bagvedliggende landskab. De nye bygninger er også placeret, så de skaber gode orienteringsforhold i det samlede anlæg. Den nye hovedindgang og det nye p-hus er begge placeret, så de er synlige fra indkørslen til anlægget. På denne måde kan man enkelt orientere sig og finde frem til både indgang og parkering. Gode orienteringsforhold på hospitalet er med til at skabe tryghed og mindske konfusion og stress hos patienter. Internt i bygningen er sammenkoblingen af den eksisterende bygningsmasse og de nye bygninger gjort på en sådan måde, at det også er enkelt at komme fra hovedindgangen til det centrale transportcenter. I forhallen laves et dobbelthøjt rum, så de forskellige etageplaner kan ses fra hovedindgangen. Dette letter også orienteringen i huset. Termisk og atmosfærisk indeklima Et godt termisk indeklima er essentielt for Regionhospitalet Viborg både af hensyn til patienter og personale såvel som pårørende. Der er flere faktorer, der spiller ind i planlægningen af det termiske indeklima, bl.a. varmekilder, kølende enheder eller luftdistribuerende enheder. Varmekilderne er ikke blot radiatorer, men også teknisk, medicinsk udstyr påvirker de enkelte lokalers indeklima, hvorfor dette udstyr medregnes i lokalets samlede varmebelastning. Det sikres, at de indeklimaregulerende enheder arbejder sammen og ikke imod hinanden bl.a. via løbende driftsorienterede granskninger, hvor alle de tekniske komponenter til styring af det termiske indeklima gennemgås. Ventilationsanlæggene optimeres både med hensyn til energiforbrug og til sikring af det atmosfæriske indeklima, således at dårlig lugt bortventileres og et godt temperaturniveau skabes til gavn for patienter og ansatte året rundt. Et optimalt termisk og atmosfærisk indeklima, vil være med til at påvirke patienten i en positiv retning rent helingsmæssigt, hvorfor klimakrav og klimastyring i de enkelte rumtyper fastlægges på baggrund af lokalets funktion samt belastning og brugsprofil. Herunder indgår hensynstagen til beklædning, aktivitetsniveau, patienternes følsomhed overfor forskellige indeklimaparametre og eventuelle følsomme processer i rummet. Visuelt indeklima Idet lyset spiller en vigtig rolle i det helbredende miljø, prioriteres det visuelle indeklima og dagslysforhold højt på Regionshospitalet Viborg. Hele bygningsdesignet vil tilgodese udnyttelsen af dagslys, hvor det vurderes acceptabelt af hensyn til patienterne, således behovet for kunstig belysning minimeres. Hvor det er nødvendigt, suppleres det naturlige dagslys af lavenergilyskilder samt intelligent lysstyring. Samtidig holdes der fokus på det optiske indeklima via solafskærmning og valg af glastype. Belysningen tager hensyn til såvel lysets visuelle, emotionelle og fysiologiske påvirkninger, og vægtningen af disse parametre i det helbredende miljø afhænger af såvel rummets funktion, som aktiviteten og adfærden det er tiltænkt. Belysningen såvel som omgivelserne og muligheden for udsyn kan have en positiv betydning for den enkelte patient, hvorfor en helhedsorienteret belysningsstrategi er essentielt for akutmodtagelsen. En god 24-timers belysningsstrategi og dagslysudnyttelse vil desuden være med til at skabe et mindre intimiderende og mere hjemligt miljø for såvel patienter som pårørende. Gode lysforhold både under dagslys og under kunstlys er også med til at forbedre patienternes sikkerhed. For det første er kvalitative lysforhold med til at sikre, at personalet kan se og læse ordentligt. Dette minimerer igen risikoen for fejlmedicinering og sikrer, at personalet har bedre mulighed for at iagttage eventuelle ændringer i patientens symptomer. For det andet bidrager gode dagslys forhold til personalets Side 2 af 3

38 Kapitel 5: Patientsikkerhed og patientforhold perception af rummet og omgivelserne, således at personalet føler sig bedre tilpas i velbelyste lokaler med gode udsigtsforhold. Dette minimerer igen stressmomenter, og igen reduceres risikoen for fejl. Akustisk indeklima Idet gode og tilpassede akustiske forhold i hospitalsbyggerier er særdeles vigtige for at sikre gode oplevelser for patienter og personale, vil de akustiske forhold i høj grad blive tilgodeset på Regionshospitalet Viborg. Baseret på den nyeste viden om bl.a. syge og ældres særlige behov styres de lydmæssige påvirkninger, så den mentale sundhedstilstand forbliver i top. Ved et fornuftigt valg af materialer og lydisolering sikres gode akustiske forhold i relation til rummenes funktion, således patienterne ikke forstyrres af unødige pludselige lyde. Der fokuseres på minimering af lyd fra trinstøj, støj fra dørpumper, elevatorer samt fra ventilationssystemet, så patienterne kan sove uforstyrret, og personalet samtidig sikres et optimalt arbejdsmiljø uden stressende støjbelastninger. Der vil blive arbejdet indgående med at minimere støj fra døre, vinduer og installationer, samtidigt med at patienter såvel som personale beskyttes mod unødig støj fra både teknisk og medicinsk udstyr. For personalet betyder færre forstyrrende faktorer, at følelsen af irritabilitet, træthed og stress bliver mindre og at risikoen for at begå fejl dermed nedsættes. Hygiejne Der vil være opmærksomhed på infektionshygiejniske aspekter i indretningen af sengestuer og operationsstuer med henblik på at reducere risikoen for infektioner og spredning af smitte. Det kan blandt andet gøres ved at have fokus på adfærdsregulerende indretning gældende for både personale og ved hensyntagen til rengøringsvenligheden af udstyr, materiale og installationer Ved etablering af 1-sengsstuer i mindskes risikoen for infektioner og spredning af smitte, hvilket medfører forbedrede hygiejneforhold i nybyggeri og ombygget områder. Forskellige undersøgelser viser, at en forbedret hygiejne kan nedbringe sygefraværet hos personalet, give kortere liggetider og reducere antallet af genindlæggelser. Side 3 af 3

39 BEDRE OPGAVELØSNING OG RESSOURSEANVENDELSE 06 KAPITEL Bedre opgaveløsning og ressourseanvendelse

40 Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse 6.1 Indledning Regionshospitalet Viborg er et akuthospital og dermed en af grundpillerne i Region Midtjyllands akutte sundhedsberedskab. Samtidig er hospitalet et bredt og højt specialiseret hospital, der bl.a. varetager den højtspecialiserede genoptræning af rygmarvsskadede patienter fra området vest for Storebælt og sammen med Århus Universitetshospital Skejby dækker Regionshospitalet Viborg det karkirurgiske speciale for hele Region Midtjylland. Udbygningen af hospitalet fremtidssikrer fleksibiliteten og effektiviteten i sygehusdriften og understøtter herigennem hospitalets muligheder for at levere sammenhængende patientbehandlinger og forløb af højeste kvalitet. I det følgende beskrives en række områder, der med udbygningen medvirker til at danne grundlaget for bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse. 6.2 Lovgivning, retningslinjer og anbefalinger Udbygningsforslaget lever op til gældende lovgivning og krav til nybyggeri i henhold til bygge- og anlægsreglementet. Region Midtjylland har udarbejdet en lokal agenda 21-handlingplan Handlingsplanens primære fokus er regionen som en bæredygtighed virksomhed herunder forbedring af miljø og energiforhold til fremme af sundhed og arbejdsmiljø på regionens hospitaler. Projektet på Regionhospitalet Viborg vil følge hensigterne i handlingsplanen for langsigtet planlægning for en bæredygtig udvikling. Region Midtjylland har endvidere udviklet en designguide for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland. Designguiden er en samling af retningslinjer og anbefalinger til design af hospitaler i regionen. Formålet er dels at kvalificere bygherre, rådgivere m.fl. til at indgå dialog omkring skabelsen af de bedst mulige fysiske rammer og dels at støtte bygherre og projektgrupper i fastlæggelse og synliggørelse af kvalitetskrav til gavn for patienter, personale og pårørende. Forslaget og den fremadrettede detailplanlægning forventes realiseret i overensstemmelse med regionens strategi for bæredygtighed og regionens anbefalinger til et moderne hospitalsbyggeri og hospitalsdrift. 6.3 Baggrund Beregninger viser, at landets sygehuse effektiviseret driften med 1,5-2 % årligt fra 2004 til I de årlige landsdækkende produktivitetsmålinger er Regionshospitalet Viborg gået fra at ligge lige under landsgennemsnittet til nu at ligge over landsgennemsnittet (index 103 i 2008). De seneste års positive produktivitetsudvikling har medført, at hospitalet er presset i sine nuværende fysiske rammer. Ved ibrugtagning af nyt sygehusbyggeri forventes en forbedring i produktiviteten på 3,5 8 %. 6.4 Driftsøkonomiske effekter Udvidelsen af hospitalet og ombygningen af de eksisterende fysiske rammer vil medføre en positiv driftsøkonomisk effekt. Udbygningsforslaget rummer muligheder for at opnå effekter i forhold til både produktivitet og kvalitet for patienter, pårørende og personale. Side 1 af 6

41 Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Der er dannet et robust grundlag for at realisere potentielle produktivitetseffekter i form af aktivitetsforøgelse uden tilsvarende øgede udgifter og samtidig en reduktion i omkostninger til energi, transport og forsyning m.v. Hertil kommer de kvalitative effekter i form af bedre behandlinger eksempelvis som følge af færre sygehuserhvervede infektioner, fejlmedicinering, færre genindlæggelser og generelt kortere liggetider Produktivitetseffekter Det foreløbige tilsagn på mio. kr. indeholder en række tilpasninger i forhold til det oprindelige prospekt. Således er der foretaget en reduktion i antallet af sengepladser med 20 % og en stigning i den ambulante aktivitet på 50 %. Hertil kommer en reduktion i arealerne og prisstandarderne med 20 %. Samtidig forudsættes det, at behandlingsomfanget fastholdes som anført i den oprindelige ansøgning. Reduktionen i dimensioneringen, tilpasningen af arealerne og prisstandarderne samt en fastholdelse af det oprindelige forventede aktivitetsniveau rummer derfor allerede en væsentlig produktivitetsforbedring. I forbindelse med udbygningen og ombygningen forventes muligheder for yderligere effektivisering af driften. Der er et stort potentiale for at høste produktivitetsgevinster i både ombygningen og tilbygningen af hospitalet og for hospitalet som helhed. Potentielle produktivitetseffekter forventes realiseret som følge af blandt andet bedre logistik og standardisering af de bygningsmæssige rammer, større fleksibilitet i opgaveløsningen samt optimering af energiforbrug og kapacitets- og produktionsplanlægning. Bedre logistik og bedre arbejdsgange Regionshospitalet Viborg er allerede i dag et hospital med en god logistik og med gode muligheder for effektiv drift. Hospitalet på matriklen i Viborg er et kompakt byggeri med korte afstande afdelingerne imellem, entydige ankomstveje for patienter og personale, og et centralt placeret trafikcenter, der giver korte adgangsveje til såvel afdelingerne oppe i højhuset som i de tilknyttede lavere bygninger. Udbygningsforslaget fastholder den kompakte struktur og dermed de attraktive korte afstande i hospitalet. Samtidig etableres en ny fælles akutmodtagelse med separat ny ambulanceankomst og egen adgangsvej for selvtransporterende akutte patienter. Helikopterlandingsplads etableres direkte over akutmodtagelsen. Den nye akutmodtagelse har integreret billeddiagnostik samt en akut sengeafdeling. Billeddiagnostik i øvrigt og operation er placeret direkte over akutmodtagelsen. Elektive patienter og besøgende ankommer via en ny hovedindgang med direkte adgang fra det nye parkeringshus og til hospitalets trafikcenter. De ambulante områder placeres med nærhed til ankomsten for de elektive patienter og trafikcentret. Samtidig etableres en struktur, hvor der er kort afstand mellem sengeområder og ambulatorier for de enkelte afdelinger, enten ved at disse er placeret i samme plan (f.eks. børneafdeling og gynækologi/føde) eller via kort vertikal forbindelse til etagen under/over (f.eks. medicinsk afdeling). Udvidelsen af operation sker i plan 05, som er på samme plan som den nuværende operationsafdeling via en ny forbindelseskorridor mellem den gamle og nye operationsafdeling. På samme plan etableres intensiv og opvågning. Udvidelsen af billeddiagnostik sker efter samme princip. I etagerne ovenover etableres kirurgiske sengeafdelinger, der hermed får kort vej til operation. De tilhørende ambulante funktioner vil være placeret i den tilstødende eksisterende bygning. Udbygningsløsningen vil dermed skabe gode muligheder for yderligere at forbedre arbejdsgangene på Regionshospitalet Viborg. Fleksibilitet i opgaveløsningen Udbygningsforslaget er en fremtidssikret løsning med en høj grad af generalitet og fleksibilitet i udformningen. Forslaget understøtter således det stigende behov for at kunne være forandringsparat og fleksibel i forhold til ændringer i organisering, aktiviteter og teknologisk udvikling. Side 2 af 6

42 Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Derfor vil bygningskonstruktionerne være dimensioneret og fleksible, således at de kan imødekomme fremtidige behov for udvidelser, som at bygge ovenpå plan 07 på Akuthuset. Herudover kan konstruktionerne tilpasses nye arbejdsmetoder, teknologier og organisationsformer, uden at der skal foretages væsentlige ændringer i de bærende konstruktioner. De lodrette teknikskakte indgår ikke i det bærende eller afstivede system og derved opnås maksimal fleksibilitet, da huller principielt kan udføres overalt i de begrænsende skaktvægge. Fra skaktene føres installationerne ud horisontalt til betjeningsområder over nedhængte lofter i gangarealerne. Placeringen over ganglofter letter serviceringen af installationerne og begrænser generne for hospitalets patienter og personale. Der lægges op til strukturerede og ordnede tekniske føringsveje. Der vil være god adgang til alle kabler, kanaler og rør for at sikre en effektiv drift og vedligeholdelse samt sikre en nem fejlsøgning, når der opstår fejl. Da det er væsentligt, at der etableres en systematik med horisontale og vertikale føringer, arbejdes der med mange vertikale føringer, som vil reducere dimensionerne på de horisontale føringer i de forskellige planer. Lokalisering af vertikale føringer i forhold til tekniske rum og fordelinger kan reducere dimensionerne på de horisontale føringer. Arealforholdene i teknikrum skal sikre effektiv drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg uden gener for øvrig hospitalsdrift. Tekniske rum er sikret adgang for teknisk personale, uden at man skal gennem patientområder. Nødvendig reservekapacitet for eventuelt udvidelse/ ændringer er medtaget i disponeringen af teknikrum. Indretningen af sengeafdelingerne optimeres. Der bliver indrettet 1-sengsstuer i den nye tilbygning, og de nuværende 4- og 2-sengsstuer i de eksisterende bygninger konverteres til en blanding af 1- og 2-sengsstuer. De nye stuer vil være lettere tilgængelige og give rum for et bedre arbejdsmiljø. Sengestuer og operationsstuer bidrager til bedre muligheder for organisering og opgaveglidning mellem personalegrupper samt en generel optimering af driften gennem effektivisering af arbejdsgange. I arbejdet med organiseringen og placeringen af de kliniske funktioner og støttefunktioner er der indtænkt fleksibilitet i forhold til, at specialer ikke har ejerskab over geografier og produktionstider. Optimal transport og produktionsplanlægning Der er i planlægningsarbejdet af nybyggeriet og dets samspil med det eksisterende byggeri sikret løsninger for logistikken, der giver hensigtsmæssige placeringer af fysiske lagre og mobilitet af udstyr samt transportsystemer i sin helhed. Der er lagt stor vægt på en infrastruktur, som sikrer de rationelle patientforløb ved at begrænse transporter af patienter, personale, pårørende og varer. Samtidig er der taget hensyn til de synergieffekter, der kan opnås ved at placere kliniske funktioner og kliniske støttefunktioner tæt på hinanden. Personaleservice, service og vareforsyningsveje er placeret på plan 01 og adskilt fra de øvrige planer med generel patienttrafik. Med mange lodrette forsyningsveje via optimalt placeret elevatorer opnås, at varetransporter gennem behandlingsområder og sengeafdelinger er stærkt reduceret, og varefremføringen kan ske nemt og hurtigt. Optimal energiudnyttelse Der vil i etableringen af det nye Akuthus være stor fokus energiforbrug og ressourcer. Et lavt energiforbrug sikres ved et gennemtænkt bygningsdesign og et godt samspil med bygningen og dens omgivelser samt hensigtsmæssig anvendelse af passive og aktive energiteknologier. Varmetabet reduceres mest muligt ved at benytte løsninger, som er bedre end kravene i BR 2008, hvor det er totaløkonomisk fordelagtigt. Side 3 af 6

43 Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse De energibesparende foranstaltninger vil koncentrere sig om hele klimaskærmen herunder vinduer samt de tekniske installationer under hensyntagen til hospitalets arkitektoniske udtryk. Optimal drift af bygningens tekniske installationer herunder behovsstyring af varme, el, ventilation og køling vil sikre en lav driftsøkonomi, uden der gås på kompromis med forsyningssikkerheden til gavn for personale og patienter. De ressourcebesparende tiltag vil blive inddraget under hensyntagen til projektet totaløkonomi. Der vælges energivenlige motorer og apparater til de tekniske anlæg suppleret med bimålere på større elforbrugende apparatur. Der sikres et lavt vandforbrug i byggeriet under hensyntagen til hygiejne og arbejdsmiljø. Dette sikres ved anvendelse af vandbesparende armaturer og toiletter samt rengøringsvenlige materialer. Akuthuset opføres med konstruktioner, materialer og byggevarer, som medfører mindst mulig ressourcespild og forurening. Dette gennemføres ved anvendelse af fornyelige og genanvendelige materialer, og der fravælges produkter, der kun kan bortskaffes ved deponering, samt der anvendes i videst mulige omfang miljømærkede produkter. Der vil under udførelsen af bygningen være fokus produktion og transport af materialer samt begrænset udvinding af nye råmaterialer, det samtidig med at mængden af affald fra byggepladsen minimeres. Dette vil påvirke CO 2 regnskabet i udførelsesfasen positivt og dermed indgå positivt i det samlede bæredygtige energiregnskab Kvalitative effekter Projektet forventes at give en række kvalitative forbedringer. Det er blandt andet bedre behandlinger eksempelvis som følge af færre sygehuserhvervede infektioner, fejlmedicinering, færre genindlæggelser og generelt kortere liggetider. Størrelsen af potentialet er svær at opgøre på nuværende tidspunkt, men potentialet vurderes at være større i udbygningen end i ombygningen. Reduktion af støj for patienter og medarbejdere Udbygningsforslaget rummer opførelsen af rum med stor generalitet. Personalet vil have større frihed til at anvende rummene til flere formål. Hermed bliver det muligt for personalet at inddrage arealer og herigennem at kunne afskærme patienter i forhold til støj. I de næste faser af projektet vil der være opmærksomhed på byggematerialernes lydmæssige kvaliteter samt indretning og placering af rum i forhold til at afdæmpe støj. Bedre lysforhold Lysindfald og adgang til dagslys er vigtigt for alle, ikke mindst patienter, og der kan nævnes en lang række positive effekter af adgang til dagslys. Udbygningsforslaget rummer gode muligheder for at skabe forbedret lysforhold i form af dagslysindfald og bedre brug af kunstigt lys. Forbedret lysforhold vil have betydning for patientens behandling, den patientoplevede kvalitet og medarbejdertilfredsheden. Der vil blive stillet krav til lyssætning i de næste faser af projektet. Lyssætning anvendes bevidst i relation til forbedring af patientsikkerheden, eksempelvis kan man ved brug af lyscensorer formindske antallet af faldulykker m.v. Endvidere kan lyssætning anvendes i forhold til indretning af operationsstuer med henblik på optimering af den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet herunder reducere antallet af utilsigtede hændelser. Derudover medvirker både dagslys og kunstigt lys til at reducere depressioner og til at øge energiniveauet, ligesom det kan have en positiv effekt på stressniveauet. Reduktion af andre stresselementer Der er andre områder med stor betydning for sygehusmiljøet. Udsigten, farver og kunst, lyde m.v. kan have positive indvirkning på patienternes oplevelser af forløbet på hospitalet. Det vil kunne medvirke til færre genindlæggelser og kortere indlæggelser. Side 4 af 6

44 Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Det påvirker også medarbejdernes oplevelser af arbejdet. Det er væsentligt i forhold til blandt andet fastholdelse og tiltrækning af personale samt sygefravær. Man bør i den forbindelse være opmærksom på alle de faktorer der påvirker arbejdsmiljøet på et hospital, således at man understøtter et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der vil således blive stillet krav til lys, støjdæmpning, ventilation, plads, adgangsforhold, rengøringsvenlighed mv. i de næste faser af projektet. Faktorer såsom eksempelvis efterklangstider, tidsforbrug ved rengøring og luftkvalitet, vil blive en del af projekteringsfasen. Bedre patientforløb Som tidligere nævnt er de ambulante områder placeret med nærhed til ankomsten for de elektive patienter og trafikcentret. Samtidig etableres der en struktur, hvor der er kort afstand mellem sengeområder og ambulatorier for de enkelte afdelinger. Der vil i de næste planlægningsfaser af om- og tilbygningerne været stor fokus på skabelsen af sammenhængende patientforløb. De fysiske placeringer af kliniske funktioner og støttefunktioner skal understøtte et logisk sammenhængende patientforløb med færrest mulige flytninger og minimering af unødig transport- og ventetid m.v. Bedre arbejdsmiljø Minimering af energiforbrug og tiltag, der skaber et godt og sundt arbejdsmiljø, er en konkret målsætning, der indebærer en prioritering af tekniske løsninger, valg af materialer, energiforsyning, klimaskærm, teknologi, udstyr og inventar. Disse emner indarbejdes i et miljøprogram, der løbende udvikles gennem planlægningen og udførelsen af byggeriet. Et sundt arbejdsmiljø og et godt indeklima er af væsentlig betydning for en bæredygtig udvikling af byggeriet, idet forskning har flere gange dokumenteret at et sundt og behageligt indeklima øger personalets og patienternes velbefindende, samt kan minimere sygefravær og øge de ansattes arbejdsglæde og produktivitet. Der anvendes ikke produkter, der indeholder stoffer fra Miljøstyrelsens lister over uønskede og farlige stoffer, herunder bl.a. flygtige organiske stoffer (VOC er), tungmetaller, biocider, phathalater og brommerede flammehæmmere. Desuden anvendes indeklimamærkede produkter, og materialer med phthalater undgås. 6.5 De fremtidige driftsøkonomiske effekter I de forudgående afsnit er der beskrevet en række områder, hvor der er potentiale for at høste gode driftsøkonomiske gevinster. Det kan være i form af højere produktivitet eller bedre kvalitet, der kan have afledte positive økonomiske effekter. Men størrelsen af de fremtidige driftsøkonomiske gevinster er svære at fastsætte på nuværende tidspunkt i forløbet. Men der forventes at realisere positive driftsøkonomiske effekter gennem fald i energiforbrug, større stabilitet i forsyningskæden, øget patienttilfredshed og patientsikkerhed samt fald i sygefravær hos personalet. Arbejdet med at tænke bedre logistik og arbejdsgange, optimal udnyttelse af energi og kapacitet samt forbedret patientforløb m.v. ind i byggeriet har været og vil fortsat være prioriteret i det systematiske arbejde med projektet. Det gælder både i forhold til forarbejde, etablering, ibrugtagning samt drift. Det samme gør sig gældende for arbejdet med at forbedre den oplevede kvalitet for medarbejdere og patienter, der i særdeleshed er en prioriteret del af det fremadrettede arbejde. Generelt vil der løbende i forbindelse med projektet blevet arbejdet med alternative muligheder i udformningen og samspillet mellem områderne - alt sammen under hensyntagen til totaløkonomien af projektet. Side 5 af 6

45 Kapitel 6: Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Når der er usikkerhed om de mulige driftsrationaler, skyldes det blandt andet, at der i sagens natur er tale om potentielle gevinster og altså ikke effekter, der kommer af sig selv. Det er vigtigt at understrege, at organisation og ledelse derfor har stor betydning for at realisere potentialerne fuldt ud. Men der vil naturligvis være en produktivitetsforbedring ved udbygning af hospitalet. De nye fysiske rammer vil muliggøre løbende forbedringer som følge af mere fleksibel og moderne hospital. Potentialet for produktivitetsgevinster er størst i nybyggeri. Ombygningen af det eksisterende byggeri drager ikke i samme omfang fordel af optimal logistik, fysiske placeringer, fleksibilitet m.v. Det endelige samlede procentmæssige mål for produktivitetsforbedring kan være vanskeligt at fastsætte. Med nybygning samt ombygning og renovering af eksisterende arealer til bedre standarder vurderes det at være muligt fortsat at realisere en samlet produktivitetsforbedring på 4-5% årligt for hospitalet. Der har været stor fokus på at skabe det bedst mulige fundament for fremtidig sygehusdrift og herunder at fremtidssikre byggeriet i forhold til en eventuel senere udvidelse af byggeriet (elasticitet). I den videre planlægningsarbejde er et af målene at kvalificere og synliggøre potentielle effekter for produktiviteten og kvaliteten. Arbejdet vil fortsætte løbende igennem processen i takt med, at erfaringer indløber, og det bliver muligt at kapitalisere effekterne i form af forbedret produktionsplanlægning, øget kvalitet i behandling og service overfor patienter samt bedre arbejdsforhold for personalet. Side 6 af 6

46 KAPITEL 07 RISIKOVURDERING Projektopganisation

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56 KAPITEL 08 PROJEKTORGANISERING Finansering

57 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden Kapitel 8: Projekt organisering og løbende opfølgning i byggeperioden 8.1. Indledning Styringsmanualen for Regionshospitalet Viborg definerer aktører, ansvar, opgaver og forretningsgange for styring af den forestående om- og tilbygning af hospitalet. Afsnittet beskriver styringen i hovedtræk og gennemgår herefter de centrale elementer af økonomistyringen ved gennemførelse af bygge- og anlægssager i Region Midtjylland Projektorganisering Som udgangspunkt er projektet forankret hos Regionshospitalet Viborg, idet det forudsættes, at de enkelte delprojekter skal følge godkendelsesproceduren som beskrevet i Region Midtjyllands byggeregulativ. Den endelige frigivelse af anlægsbevillinger skal sammen med den planlagte styring godkendes i Regionsrådet. Den nedenfor illustrerede og kommenterede organisationsplan omfatter den af Regionshospitalet Viborg etablerede organisation. Side 1 af 8

58 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden Projektstyregruppen Projektstyregruppen består af hospitalsledelsen (hospitalsdirektør, cheflæge og chefsygeplejerske) med hospitalsdirektøren som formand. Projektstyregruppen mødes efter en fastlagt mødeplan (f.eks. en gang mdl. samt i øvrigt efter behov). Som faste rådgivere for projektstyregruppen deltager kontorchef for økonomi og planafdelingen og chef for projektafdelingen/projektledelsen. Endvidere deltager den projektansvarlige bygherrerådgiver. Projektstyregruppen kan endvidere indkalde øvrige interne og eksterne rådgivere til møderne. Projektstyregruppen træffer alle principielle beslutninger, herunder godkendelse af konkrete projektforslag, og initierer indstillinger til Regionsrådet vedr. igangsættelse og bevillinger til faser. Projektledelsen Projektledelsen er forankret i hospitalets projektafdeling og varetages overordnet af afdelingschefen. Projektledelsen er ansvarlig for projektets fremdrift og er bindeleddet imellem projektgruppen og projektstyregruppen. Den daglige ledelse og koordinering af projektet varetages af projektafdelingen. Projektledelsen udarbejder indstillinger til projektstyregruppens behandling og sikrer i øvrigt, at projektstyregruppen holdes orienteret om projektgruppens arbejde og projektets fremdrift, herunder den økonomiske og tidsmæssige udvikling. Projektledelsen udarbejder dagsordner til og sikrer udarbejdelse af beslutningsreferater fra møder i projektstyregruppen. Projektgruppen Projektgruppen består af hospitalets projektafdeling, hospitalets tekniske chef samt af bygherrerådgiverens lederteam med afdelingschefen for hospitalets projektafdeling som formand. Projektgruppen mødes efter en fast mødeplan samt i øvrigt efter behov. Projektgruppen indkaldes af formanden, som tillige udarbejder dagsordner til og sikrer udarbejdelse af referater fra projektgruppemøderne. Projektgruppen planlægger og iværksætter konkrete delprojekter og tager herunder stilling til sammensætning af de enkelte faser. Projektgruppen er som udgangspunkt repræsenteret i samtlige faser ved en repræsentant fra såvel hospitalets projektafdeling som bygherrerådgiverens lederteam. Projektgruppen sikrer at projektledelsen har de nødvendige informationer med henblik på udarbejdelse af indstillinger og orienteringspunkter til projektstyregruppen. Delprojektgruppe, fase 1-4 Delprojektgrupperne etableres for hvert enkelt fase og består af repræsentanter fra projektgruppen samt øvrige teknikere og rådgivere, der er relevante for fasens gennemførelse. Der kan undervejs i det enkelte fase ske udskiftning i delprojektgruppens personsammensætning i takt med projektets udvikling. Delprojektgrupperne er ansvarlige for de enkelte fasers gennemførelse og refererer til projektgruppen, som løbende holdes orienteret om fasens fremdrift, herunder den økonomiske og tidsmæssige udvikling. Delprojektgrupperne inddrager brugergrupper i det omfang, det er hensigtsmæssigt og nødvendigt. Brugergrupper For at sikre optimale helhedsløsninger, faglighed og lokal forankring inddrages løbende de berørte brugere. Brugergrupper etableres i forbindelse med de enkelte faser og skal sikre de for fasegruppen nødvendige input i forhold til fasens udformning og gennemførelse. Fasegrupperne består af sygehusfagligt personale, herunder evt. afdelings- og/eller funktionsledere m.v. Side 2 af 8

59 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden Eksterne rådgivere Den gennemgående bygherrerådgiver er Arkitema Architects og Moe & Brødsgaard. Udbuds- og tilsynsopgaver sker efter aftale med bygherren. Health Consult er medvirkende rådgiver. Der udarbejdes en gang årligt en ekstern risikovurdering Økonomistyringen Økonomistyringen har tre formål: det budgetmæssige, det økonomiske og det regnskabsmæssige. Anlægsbudgettet sætter rammen for ressourceforbruget til om- og tilbygning af Regionshospitalet Viborg. Den økonomiske ramme er på mio. kr. ved byggeomkostningsindeks 120,5 svarende til 2. kvartal Anlægsbudgettet skal overholdes, og økonomistyringen skal medvirke til, at der træffes økonomisk forsvarlige beslutninger. Regnskabsbilag skal behandles regnskabsmæssigt korrekt, og der skal sikres i mod besvigelser. Regnskabet skal opstilles og føres således, at det understøtter den løbende rapportering og styring. Overordnede regelsæt Følgende regelsæt sætter de formelle rammer for tilrettelæggelsen af den økonomiske styring af om- og tilbygning til Regionshospitalet Viborg. Styrelsesloven for danske regioner Statens budget- og regnskabssystem for regionerne Region Midtjyllands delegerings- og kompetencefordelingsregler Region Midtjyllands byggeregulativ og Region Midtjyllands kasse og regnskabsregulativ Tilrettelæggelsen af styringen skal respektere disse regelsæt, der også kan sætte begrænsninger for, hvorledes styringen kan tilrettelægges. Opgaver og hovedstrategi for styringen For hver fase i det samlet projekt bliver der i forbindelse med fasens planlægningsforløb løbende udarbejdet mere og mere detaljerede økonomiske estimeringer, således at usikkerheder løbende mindskes. Der opereres med: Foreløbige økonomiske overslag for hver fase Bygningsdeloverslag Styrende budget med løbende kontrol fra projektforslag for hver fase Eventuel justering til styrende budget ved licitation Anlægsbudget og bevilling efter licitation Løbende styring under udførelsen. Herunder regnskabsdelen: Kontoplan, økonomisystem, bilagsgang. Den løbende rapportering og styring om: Økonomi (forbrug i forhold budget) og om fremdrift (milepæle og tidsplan) og sammenhæng mellem økonomisk forbrug og fremdrift. Regnskabsaflæggelse. Budget og regnskab sammenstilles og eventuelle afvigelser beskrives. En forudsætning for at økonomistyringen skal lykkes er, at der er sammenhæng i systematik og indhold igennem de tre faser fra budget til løbende styring til regnskab, således at der kan følges op, sammenlignes og styres i og på tværs af alle tre faser af den økonomiske styring. Budgettet skal altså opstilles således, at det er muligt at registrere bilag og løbende følge op på de kategorier, som budgettet opdeles i. Omvendt skal den løbende registrering og opfølgning indrettes, således at der kan rapporteres på budgettets opdelinger. Milepæls- og tidsplansstyringen har tilsvarende en planlægnings- og en opfølgningsfase, hvor der opstilles milepæle og tidsplaner og følges op med henblik på at opfange eventuelle afvigelser. Side 3 af 8

60 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden I hovedstrategien for styringen af om- og tilbygning af Regionshospitalet Viborg udarbejdes et samlet byggeprojekt, som kan rummes inden for den samlet økonomiske ramme på mio. kr. ved byggeomkostningsindeks 120,5. Det samlede anlægsprojekt og anlægsbudget opdeles på flere faser med tilhørende budgetter, som er grundlag for Regionsrådets godkendelse af anlægsbevillinger til hver fase. Budgettet for en fase udgør den styrende økonomiske ramme for fasen. De største faser opdeles i delprojekter, som hver har en økonomisk ramme. Til udarbejdelse af foreløbige økonomiske overslag for hver fase og de efterfølgende bygningsdeloverslag bliver der anvendt successiv kalkulation. Viser overslagsberegningerne tegn på budgetoverskridelse, foretages en nøjere analyse af årsagerne hertil. Afhængig af årsagen vil der blive foretaget justeringer/ændringer i projektet for hver fase. Således at der opnås sikkerhed for at fasens budget overholdes. Det styrende budget udarbejdes som tidligere anført ved afslutningen af projektforslaget, og det dokumenterer, at den økonomiske ramme for alle delprojekter er overholdt. Det anvendes som et detaljeret styringsværktøj, som kan bruges i den løbende overvågning og kontrol af fasens økonomi. Det styrende budget godkendes af bygherren og anvendes ligeledes til budgetkontrol af licitationsresultatet. Ud fra de indkommende licitationsresultater opstilles et anlægsbudget, hvori der er afsat beløb til vinterforanstaltninger, drift af byggeplads, uforudsete ydelser (mer- eller mindre ydelser, som følge af projektmaterialets udformning), projektjusteringer (mer- eller mindre ydelser, som følge af bygherrens ønsker opstået i løbet af byggeprocessen), øvrige omkostninger (som tilslutningsafgifter, byggesagshonorarer og lignende). Afvigelser mellem det planlagte og det faktiske skal analyseres og korrigerende tiltag vurderes og evt. sættes i værk. Projektorganisationens kontinuerlige arbejde med analyse og rapportering af afvigelserne mellem planlagt og faktisk projektudvikling, er det mest afgørende værktøj for at sikre, at der er tilstrækkeligt med penge for opnå de mål, som er sat. Den løbende styring og rapportering skal sikre, at anlægsbudgettet for hver fase holdes. Systemer og forretningsgange tilrettelægges således, at regnskabet føres korrekt. Der udarbejdes løbende anlægsregnskaber for afsluttede bevillinger. Opgave- og ansvarsfordeling, kontoplaner og økonomisystemer Håndværkerydelser udgør som regel hovedparten af udgifterne til et byggearbejde. Der indgås kontrakt fra projekt til projekt med rådgiveren om planlægning, projektering, udbud og styring af byggeriet. Hospitalets projektafdeling står for bygherreleverancerne og har ansvaret for planlægning, udbud og styring af leverancerne. Endvidere varetages den daglige ledelse og koordinering af projektet af projektafdelingen. Regnskabet for projektet føres i Region Midtjyllands økonomisystem ØS Indsigt. Kontoplanerne skal opbygges i overensstemmelse med statens budget og regnskabssystem for regionerne. Hver bevilling, som Regionsrådet godkender til projektet, får sin egen kontoplan. Hospitalets projektafdeling står for elektroniske varemodtagelse, attestation, kontering, anvisning og betaling. Hospitalets projektafdeling står også for den elektroniske arkivering og dokumentation. Den administrative model for økonomistyringen vil blive endelig fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Styringsmanualen med hensyntagen til de specifikke dokumentationsforpligtelser, som bygherren har overfor såvel Staten, som til en forståelig og håndterbar administration af styringen. Anlægsregnskaber Der udarbejdes løbende anlægsregnskab hver gang en bevilling afsluttes. I anlægsregnskabet sammenstilles bevilling og forbrug og afvigelser beskrives. Anlægsregnskabet forelægges Regionsrådet til godkendelse. Side 4 af 8

61 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden Den løbende godkendelse af anlægsregnskaber giver en ekstra mulighed for at evaluere det samlede forbrug til projektet og dermed en ekstra mulighed for at justere projektet til den samlede økonomiske ramme for hele projektet. Der udarbejdes ikke et regnskab for tidsplanen. Men det faktiske forløb af et delprojekt og de erfaringer, der opnået kan give anledning til revision af den samlede tidsplan for den resterende del af det samlede projekt. 8.4 Tidsstyring Tilrettelæggelsen af tidsstyringen skal gøre det muligt at analysere det samlet projekts generelle udførelsesprocesser i dets forskellige faser og kvantificere varigheds- og tidsbegrænsninger for at kunne validere det samlet projekts gennemførlighed. Tidsstyringen skal endvidere fastlægge og koordinere den kalender, i hvilken deltagerne skal passe ind og arbejde sammen og derved indeholde definerede mål og grænseflader. Der skal foretages realistiske vurderinger af projekterings- og udførelsesperioder for hver af de enkelte faser, sådan at den samlede plan kan afdække indbyrdes afhængigheder i forbindelse med rokader, flytninger, indkøb af udstyr og eventuelle nødvendige midlertidige driftsstop. På denne måde defineres hver fases bestemmende mål, og der bliver givet mulighed for korrigerende handlinger for at undgå, at eventuelle forsinkelser i en fase har uheldig indvirkning på en efterfølgende fase. Tidsstyringen skal gøre det muligt at måle hver fases fremdrift og sikre tilbagemelding, der muliggør iværksættelse af tidsmæssige korrigerende tiltag. Der vil blive opereret med tre niveauer i tidsplaner for hver fase: Hovedtidsplan Detaljeret tidsplan Arbejdstidsplan Indledningsvis vil der blive udarbejdet en hovedtidsplan for hver fase. Hovedtidsplanen vil være baseret på de allerede anslåede hovedterminer for det samlet projekt og fastlægge milepælene for hver fases del elementer: programmering, forslag, projektering, udbud, udførelse, indflytning og ibrugtagning. Den detaljerede tidsplan fungerer som hovedtidsplan for hver enkelt fase. Tidsstyring under projekteringsforløbet baserer sig på hovedtidsplanen for hver fase og opbygningen af og rollefordelingen i projektorganisationen, idet der på dette grundlag udarbejdes en detaljeret projekteringstidsplan, der respekterer de grundlæggende krav til færdiggørelsesterminer i henhold til hovedtidsplanen. Såvel planlægningen som opfølgningen og opdateringen varetages af projektgruppen for den pågældende fase. Projekteringstidsplanen skal udformes således, at der projekteres i et forløb, der muliggør opstart af byggearbejderne, så de kan færdiggøres i henhold til hovedtidsplanens krav til færdiggørelsesterminer. Beslutningsgrundlag, der skal forelægges for projektgruppen eller andre samt den nødvendige tid til at opnå godkendelse, vil indgå som aktiviteter i projekteringstidsplanen. Projekteringstidsplanen udarbejdes af projekteringslederen for hver fase i tæt samarbejde med de projekterende, som skal forpligtes til at leve op til kravene i planen, bl.a. ved at stille de fornødne ressourcer med de relevante kvalifikationer til rådighed. Når tidsplanen foreligger, skal den gennemgås i projektgruppen og opnå godkendelse, idet det er helt afgørende for mulighederne for at efterleve den, at parterne er enige om betydningen og indholdet af aktiviteterne. Overvågningen og opdateringen af projekteringstidsplaner foregår ved ugentlige projekteringsmøder. Side 5 af 8

62 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden Tidsstyring i udførelsen kan kun lade sig gøre, hvis byggeledelsen har en tilstrækkelig detaljeret tidsplan til rådighed. Dette sikres ved, at der i udbudsmaterialet til entreprenøren indgår en hovedtidsplan, som forpligter entreprenøren til at færdiggøre sin entreprise inden for en eller flere sanktionsbærende terminer. Der skal i alle entrepriser være en sanktionsbærende sluttermin, og der skal i videst muligt omfang i alle entrepriser aftales en eller flere mellemterminer, der er sanktionsbærende. Som udgangspunkt for det efterfølgende samarbejde mellem rådgiverteam og de valgte entreprenører, vil der blive udarbejdet et tildelingskriterium i udbudsbetingelserne, der omhandler spillereglerne for de valgte entreprenørers deltagelse i udarbejdelsen af en samlet detaljeret tidsplan indenfor rammerne af hovedtidsplanen i et tæt samarbejde med de projekterende og de øvrige entreprenører. Meningen med tilbudskriteriet er, at tilbudsgiverne skal beskrive, hvordan de vil indgå i et sådant konstruktivt, men forpligtende samarbejde. Det vil være et krav til den enkelte entreprenør, at han i samarbejde med de øvrige parter på byggepladsen udarbejder detailtidsplanerne områdevist, f.eks. for hver etage og afsnit, og at arbejdsperioder for aktiviteterne i alle de fag, entreprenøren har ansvaret for, skal angives. Den detaljerede tidsplan skal verificere, at de sanktionsbærende terminer kan overholdes ved i detaljer at vurdere udførelsen af de i projektet indeholdte aktiviteter. Disse tidsplaner skal løbende suppleres med detaljerede tidsplaner for den kommende 2-ugers periode, såkaldte arbejdstidsplaner, idet der heri, i lighed med håndteringen i projekteringsfasen, tager højde for de (uundgåelige) ændringer, der er indtruffet i den detaljerede tidsplan. Arbejdstidsplanen vil være styrende for den enkelte medarbejder hos entreprenøren, idet den angiver tidspunktet og tidsrammen for vedkommendes indsats for det kommende 2-ugers periode. Med de detaljerede områdetidsplaner og arbejdstidsplanerne vil byggeledelsen have et sikkert grundlag til at bedømme stadet for byggeriet og gribe ind over for entreprenørerne, hvis de tidsplaner, de selv har udarbejdet, ikke overholdes. 8.5 Kvalitetsstyring Al kvalitetsstyring vil ske efter et integreret projektstyringssystem, der vil være baseret på DS/EN ISO 9001:2008, og som underbygger såvel ledelsen som styringen af projekter og faser, der indgår i det samlet projekt. Projektstyringssystemet skal kunne certificeres i henhold til internationale anerkendte standarder for kvalitetsstyring, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse. Kvalitetssikringen af hver fase vil blive udført efter en særskilt kvalitetsplan, der er en projektorienteret beskrivelse af, hvordan kvalitetsstyring, miljø- og arbejdsmiljøledelse samt styring af god forretningsetik varetages i projektets enkelte fase. Kvalitetsplanen udarbejdes straks efter opstart af en ny fase og fastlægger kvalitetsniveauer for alle ydelser til fasens fulde gennemførelse. Kvalitetsplanen bliver opstillet på grundlag af fasens karakter, størrelse, sværhedsgrad m.v. og har som formål at redegøre for relevante projektspecifikke KS-aktiviteter. Kvalitetsplanen er den styrende parameter, som skal sikre, at fasen bliver løst i henhold til de indgåede aftaler. Granskning er et vigtigt element, der anvendes for at tilsikre, at den aftalte kvalitet for hver fase overholdes. Der forventes gennemført følgende granskninger for hver fase: Granskning af byggeprogrammet med henblik på at sikre, at det kan anvendes som projekteringsgrundlag. Granskning af projektforslaget for at sikre, at det opfylder byggeprogrammet. Granskning af hovedprojektet med henblik på at kontrollere projektet for fejl og udpege svage punkter, som kan føre til svigt i byggeriet, hvis de ikke følges med særlig opmærksomhed. Granskning omfatter en systematisk gennemgang med henblik på at kontrollere projektet for fejl og på at udpege svage punkter, som kan føre til svigt i byggeriet, hvis de ikke følges med særlig opmærksomhed. Det Side 6 af 8

63 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden er især væsentligt at undgå løsninger, hvor svigt kan give store følgevirkninger eller, hvis sådanne løsninger vælges, at sætte ind med kvalitetssikring, så risikoen for svigt minimeres. Grundlaget for granskning er primært de tekniske dokumenter (tegninger og beskrivelser), men administrative dokumenter kan også i specielle situationer indgå i granskningen. Projektgruppen forestår planlægning af granskningen, og granskningen foretages altid af meget erfarne medarbejdere fra bygherrerådgiveren. En tværfaglig granskning mellem de involverede rådgivere gennemføres altid i forbindelse med hvert faseskift. Der vil blive sikret en ensartet og entydig biblioteks- og arkiveringsstruktur for alle faser, der går igennem det samlede projekt. Ved anvendelse af Projektweb eller Byggeweb vil bygherrerådgiveren ligeledes sikre, at der blive udarbejdet en procedure, der sikrer en styring af dokumentadministrationen. Projektanalyse gennemføres ved opstart af projektering af en ny fase for at sikre en professionel håndtering af den konkrete projekteringsopgave og sikrer en bevidstgørelse og overblik over fasens succeskriterier, samarbejdspartnere, tidsplan, økonomi, arkitektoniske og programmatiske mål m.v. Anvendelse af projektanalyse ved sagsoverdragelse sikrer, at oparbejdet viden og målsætninger videreføres i projektet, og projektanalyse bliver desuden anvendt ved videns - og erfaringsopsamling, når faserne efterfølgende bliver evalueret og således bliver set i forhold til de analyser og målsætninger, der blev opstillet ved det samlet projekts start. 8.6 Risikostyring Risikostyringen identificerer risici imod projektets kvalitet, tidsplan og anlægsbudget. Risikostyringens løbende systematiske overvågning af projektet er grundlag for i rette tid at træffe beslutninger om styringen af projektet, der kan afværge risici i mod opfyldelsen af projektmålene for kvalitet, tid og økonomi. I den løbende risikostyringen overvåges udviklingen i projektet med henblik på at identificere og afværge risici imod projektets mål for kvalitet, tidsplan og anlægsbudget. Den løbende rapportering og risikostyring har til formål at identificere og afværge eventuelle risici mod delprojektets mål for kvalitet, tidsplan og anlægsbudget. I den fase hvor delprojektet/opgaven udføres, skal der ske en løbende styring og rapportering af økonomi med fokus på budgetoverholdelse og tidsplan. Rapportering kan ske på månedsbasis. I løbet af et byggeprojekt kan der opstå et behov for ændringer i forhold til de godkendte planer. I forbindelse hermed, herunder kompetencen til at godkende ændringer, henvises der til styringsmanualen for om- og tilbygning ved Regionshospitalet Viborg. 8.7 Udbudsformer Der er med de anslåede hovedterminer for det samlet projekt forventet, at faserne etableres efter følgende entreprise modeller: Fase 0.1: Fase 0.2: Fase 1.0: B26 og M27 - Totalentreprise Patologisk Institut - Totalentreprise P-hus - Totalentreprise Fase : Nybygning af Akuthus - Projektkonkurrence, totalrådgivning og fagentrepriser Fase : Ombygning af eksisterende bygninger - Totalrådgivning og fagentrepriser Fase : Paraplegi - Totalentreprise Side 7 af 8

64 Kapitel 8: Projektorganisation og løbende opfølgning i byggeperioden Endelig valg af udbudsform for de enkelte faser indstilles af projektstyregruppen til godkendelse i Regionsrådet. 8.8 Styringsmanual Regionshospitalets projektafdeling er i samarbejde med Region Midtjylland ved at udarbejde en styringsmanual, der har til formål at sikre, at det omfattende og komplekse byggeri udføres indenfor de fastsatte tidsrammer og økonomiske rammebevillinger. Det må forventes, at den brede offentlighed, herunder myndigheder, medier og øvrige interessenter har stor fokus på, hvorledes økonomistyringen tilrettelægges, og midlerne til byggeriet forvaltes. Styringsmanualen er regionens værktøj til at sikre, at dennes tilsynspligt efterleves i byggeorganisationen. Der er taget udgangspunkt i Rapport fra KPMG af 2. oktober 2008 til Danske Regioner; Økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier. I styringsmanualen er indarbejdet de anbefalinger og principper som følger af KPMG s rapport. De væsentligste anbefalinger fra KPMG s rapport, som styringsmanualen skal tage højde for, er følgende: Politisk involvering i projekternes kritiske faser En robust projektorganisation Systematisk risikostyring Løbende systematisk rapportering, herunder uvildig vurdering Koncepter for Regionens styringsprincipper En velfungerende byggeorganisation Regionsrådets involvering i beslutningsprocessen Som nævnt skal styringsmanualen sikre at regionens tilsynspligt efterleves i byggeorganisationen - i første omgang overfor Projektafdelingen og hospitalsledelsen. Side 8 af 8

65 KAPITEL 09 NEDLAGTE SYGEHUSBYGNINGER Nedlagte sygehusbygninger

66 Kapitel 9: Nedlagte sygehusbygninger Kapitel 9: Nedlagte sygehusbygninger I plangrundlaget for nærværende ansøgning indgår overflytning af funktioner fra Regionshospitalet Skive. Der pågår endnu ikke afsluttede politiske overvejelser om eventuelt efterfølgende salg af bygninger. Region Midtjylland har udarbejdet en redegørelse for regionens finansierings- og investeringsplan for perioden , herunder en redegørelse for egenfinansieringen i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne. Redegørelsen fremgår af vedlagte Bilag Side 1 af 1

67 KAPITEL 10 PRÆHOSPITAL INDSATS Præhospital indsats

68 Kapitel 10: Præhospital indsats Kapitel 10: Præhospital indsats 10.1 Indledning Til beskrivelse af den præhospitale indsats, som er et element i ansøgningen om endeligt tilsagn, beskrives nedenfor Region Midtjyllands plangrundlag Plangrundlag Akutplanen Akutplanen for Region Midtjylland blev godkendt i oktober Med vedtagelse af Akutplanen for Region Midtjylland stod hele akutbetjeningen i regionen foran store forandringer. Den præhospitale indsats er en integreret del af akutbetjeningen og skal planlægges og udvikles i samspil med den planlægning, som sker i forhold til især hospitalerne, men også praksissektoren m.v. Med akutplanen blev det besluttet at samle modtagelsen af akutte patienter på færre hospitaler. Samling af hospitalernes akutbetjening på færre enheder stiller øgede krav til den præhospitale indsats. En del patienter vil få længere transporttid i ambulancen, hvilket forstærker behovet for en hurtig og effektiv indsats, inden patienten kommer til hospitalet. Jf. akutplanen skal der som målsætning være 12 akutbiler i Region Midtjylland. Hospitalsplanen Hospitalsplanen for Region Midtjylland blev godkendt i oktober Hovedtrækkene i hospitalsplanen kan resumeres i følgende punkter: De højt specialiserede behandlinger koncentreres på Århus Universitetshospital og på Hammel Neurocenter. Regionshospitalet Viborg er vestdansk center for paraplegibehandling, men den interne organisering i Region Midtjylland udredes nærmere via en faglig udredning. Behandling på hovedfunktionsniveau varetages principielt på de hospitaler, som ifølge akutplanen har akutindtag, enten som fælles akutmodtagelse (Randers, Viborg, Vest, Horsens, Århus) eller som hospital med modtagelse af visiterede intern medicinske patienter (Silkeborg). Som et bærende princip har de fem store regionshospitaler særlige udviklingsfunktioner i samspil med universitetshospitalet. Disse udviklingsfunktioner kan være rammen for placering af regionsfunktioner i forlængelse af færdiggørelsen af Sundhedsstyrelsens specialegennemgange. Der vil fortsat være stationær kapacitet og ambulante funktioner på en række af de mindre hospitalsmatrikler. Med henblik på at tilgodese hensynet til nærtilbud skal de ambulante funktioner på såvel centrale som decentrale enheder, i takt med de teknologiske ændringer, fortsat udvikles. I forbindelse med udvikling og profilering af nærtilbud skal der indgås et tæt samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger. I Region Midtjylland vil der således fremover være modtagelse af akutte patienter i de fælles akutmodtagelser på: Det Nye Universitetshospital, Århus Regionshospitalet Horsens Side 1 af 7

69 Kapitel 10: Præhospital indsats Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Vest I den hidtidige planlægning af akutcentret i Det Nye Universitetshospital er der arbejdet efter, at der i akutcenteret skal indrettes plads til AMK, vagtcentral, lægevagts- og skadesvisitation, lægebil og helikopter med landingsplads på taget. Visionen er, at samlingen af de præhospitale og de hospitale funktioner vil sikre en bedre sammenhæng mellem det præhospitale og det hospitale, hvilket skal resultere i patientforløb af en højere kvalitet. Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplan Regionsrådet godkendte i juni 2008 Sundhedsberedskabs- og præhospitalplan for Region Midtjylland. Planen er bl.a. udarbejdet inden for rammerne af de beslutninger, der er truffet i akutplanen fra oktober Der er med planen lagt et spor for udviklingen af bl.a. den præhospitale indsats i regionen sideløbende med gennemførelse af akut- og hospitalsplanerne. Overordnet har den præhospitale indsats til formål at: Redde liv Forbedre helbredsudsigter Formindske smerter og andre symptomer Afkorte det samlede sygdomsforløb Yde omsorg og skabe tryghed Herudover er det målsætningen at: Der ydes en sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet til borgerne i hele regionen, som medvirker til at skabe tryghed i alle områder Den rette præhospitale hjælp sendes til den rette patient til rette tid Regionens præhospitale indsats baseres på en effektiv udnyttelse af de personalemæssige ressourcer Den præhospitale indsats medvirker til at skabe sammenhængende akutte patientforløb Der sker en fortsat styrkelse af det præhospitale område. Regionsrådet nedsatte ligeledes i juni 2008 et midlertidigt politisk udvalg vedrørende implementering af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplanen. Udvalget har bl.a. skulle fremkomme med forslag til Forretningsudvalget til implementering af det præhospitale tilbud i Region Midtjylland i overensstemmelse med akutforliget. Udvalget afgav Betænkning i september 2009, og Betænkningen godkendtes af Regionsrådet på møde i oktober 2009, og indholdet skal indgå i det videre arbejde med implementering af Akutplanen og Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplanen. Ligeledes i efteråret 2009 har Regionsrådet besluttet, at den præhospitale indsats skal evalueres i løbet af Ambulanceberedskabet Fundamentet i regionens præhospitale indsats er et veluddannet ambulanceberedskab, suppleret med akutbiler. Her til kommer øvrige supplerende præhospitale ordninger. De nye kontrakter for ambulancetjenesten og den liggende befordring trådte i kraft den 1. december Med de nye kontrakter er der sket en specialisering, idet ambulancerne nu dedikeres de akutte opgaver, Side 2 af 7

70 Kapitel 10: Præhospital indsats mens nye biler til liggende befordring vil tage sig af de resterende kørselsopgaver, hvor patienten skal ligge ned. Siden 1. december 2009 er der således en anden måde at opdele kørslerne på - efter hastegrad. Denne opdeling er opbygget med henblik på at sikre, at den borger, der har de mest akutte problemer, bliver kategoriseret som en opgavekategori A (livstruende), mens borgere med hastende, men ikke livstruende skader, bliver kategoriseret som en opgavekategori B. Opgavekategori C omfatter ikke-hastende ambulancetransport, mens opgavekategori D består af planlagt liggende befordring uden behov for behandling eller observation undervejs. Der var i Region Midtjylland pr. 1. december 2009 i alt 58 ambulanceberedskaber og 29 sygetransportberedskaber. Disse beredskaber har alle en hjembase, men kan anvendes i hele regionen. Pr. 1. december 2009 overtog regionen vagtcentralsfunktionen. Siden den 1. december 2009 kontakter borgerne fortsat 1-1-2, hvis de kommer ud for ulykker og større uheld. Borgerne får den sundhedsfaglige hjælp, der er behov for, gennem regionens AMK-vagtcentral. Borgerne vil altid få hjælp, og borgere, der har hastende og livstruende behov, vil altid være den gruppe, der vil være højst prioriteret i AMK-vagtcentralens arbejde. Der sondres således fremadrettet på en anden måde mellem de forskellige typer af kørsler. Retrospektive data kan derfor ikke yde et retvisende plangrundlag for responstider m.m. Der er derfor i processen anvendt simuleringer ud fra de ændrede forudsætninger. De således fremkomne og forventede gennemsnitlige responstider for Kørsel A fremgår nedenfor. Tabel 10.1 Gennemsnitlig responstid for kørsel A Nye kommuner i Region Midtjylland Model 2B Antal kørsler Horsens 6, Hedensted 11, Herning 8, Ikast-Brande 8, Ringkøbing-Skjern 9, Lemvig 9, Struer 8, Holstebro 7, Viborg 8, Skive 7, Silkeborg 7, Favrskov 9, Randers 7, Århus 5, Odder 7, Norddjurs 8, Syddjurs 8, Skanderborg 8, Samsø - - Region Midtjylland 7, Side 3 af 7

71 Kapitel 10: Præhospital indsats Der foreligger nu de første opgørelser over responstider efter 1. december 2009 vedrørende A og B-kørsler i forhold til de vedtagne responstidsmål. Tabel 10.2 Responstidsopgørelse fordelt på nye kommuner i Region Midtjylland Ny kommune Antal A A50 % A75 % A92 % A98 % Antal B B60 % B75 % Antal A og B Århus , ,08 14, ,99 18, Randers 587 5,47 8,27 12,5 17, ,27 13, Viborg 532 7,25 12,33 16,1 20, ,12 21, Horsens 463 7,2 10,13 13,4 17, ,34 15, Herning 472 7,15 11,09 15,08 18, ,03 16, Silkeborg 458 6,04 9,62 13,34 17, ,67 15, Holstebro 348 5,33 9,6 15,36 20, ,88 22, Ringkøbing- Skjern 295 8,53 13,98 17,13 20, ,03 24, Skive 254 7, ,28 22, ,31 16, Syddjurs 226 8,05 11,25 14,87 17, ,82 18, Ikast-Brande 234 6,09 11,54 15,15 19, ,44 23, Skanderborg 215 8,23 12,05 15,88 19, ,7 20, Favrskov ,06 13,71 16,96 21, ,73 24, Norddjurs 215 6,32 10,38 14,85 18, ,58 14, Hedensted ,93 14,65 17,93 20, ,12 22, Struer 137 8,12 12,2 17,66 24, ,17 28, Lemvig 110 8,41 13,54 18,16 28, ,06 26, Odder 99 8,78 14,16 17,73 23, ,91 30, ,7 10,4 14,97 19, ,69 19, Servicemål i min Akutbiler Det bærende princip ved akutbiler er, at der bringes specialiseret ekspertise frem til/mod patienten/skadestedet. Den præhospitale indsats er ét sammenhængende system, hvor der disponeres i henhold til hurtigst muligt og bedst muligt at tage vare om patienten og dennes situation. Som nævnt er fundamentet ambulanceberedskabet. Men akutbilerne kan disponeres, således at ambulance og akutbil mødes hos patienten, eller at ambulance og akutbil mødes på vej til hospitalet. Den sundhedsfaglige person, der varetager funktionen, kan ved behov følge med patienten i ambulancen. Akutbilerne kan være bemandet forskelligt enten med anæstesiolog, anæstesisygeplejerske eller paramediciner. Side 4 af 7

72 Kapitel 10: Præhospital indsats Jf. akutplanen er målet 12 akutbiler i Region Midtjylland. I tilknytning til de allerede gennemførte strukturelle ændringer på hospitalsområdet er der således sket en udbygning af denne del af den præhospitale indsats. Eksempelvis ved Regionshospitalet i Skive, hvor en nyetableret akutbil startede op den 1. april 2009 parallelt med gennemførelse af ændringer i hospitalets funktioner. Tabel 10.3 Akutbiler i Region Midtjylland: (oktober 2009) Akutbil Dækning Bemanding Start Særligt Århus Døgn Læger Århus Amt Randers Djursland/ Grenaa Silkeborg a) Dagtid Hverdage Læger Århus Amt Døgn Læger Århus Amt Dagtid Hverdage Læger Århus Amt Silkeborg b) Resten Læger Region Midtjylland 1. juni 2009 Viborg Døgn Læger Region Midtjylland Skive a) Dagtid hverdage b) Resten Anæstesisygeplejerske Paramediciner 1. juni 2009 Region Midtjylland 1. april 2009 Lemvig Døgn Læger Region Midtjylland 1. september 2009 Ny Ny. Lægelig back-up til Skive-bilen Ny. Lægelig back-up fra Viborg-bilen Ændret. Tidligere bemandet med anæstesisygeplejersker Holstebro a) Døgn Anæstesisygeplejerske Ringkjøbing Amt Front -bil disponeres først Holstebro b) Døgn Læger Ringkjøbing Amt. Dog udvidet af Region Midtjylland til døgndækkende fra 1. september 2009 Disponeres kun ved særligt alvorlige hændelser herunder parallelt eller efterfølgende front -bilen Ringkøbing Døgn Anæstesisygeplejerske Ringkjøbing Amt Front -bil disponeres først Tarm Døgn Anæstesisygeplejerske Ringkjøbing Amt Front -bil disponeres først Herning a) Herning b) Døgn Anæstesisygeplejerske Ringkjøbing Amt Front -bil disponeres først Døgn Læger Ringkjøbing Amt. Dog udvidet af Region Midtjylland til døgndækkende fra 1. september 2009 Disponeres kun ved særligt alvorlige hændelser herunder parallelt eller efterfølgende front -bilen Randers Resten Læger Ikke endeligt besluttet Horsens Døgn Læger Ikke endeligt besluttet Side 5 af 7

73 Kapitel 10: Præhospital indsats I forhold til den specifikke præhospitale indsats i Århus-området kan det fremhæves, at den døgndækkende lægebemandede akutbil med base på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus årligt kører næsten ture. Hermed er der tale om en særdeles højaktiv akutbil. Bilen er bemandet med anæstesilæge samt en ambulancebehandler, der er uddannet som lægeassistent. Denne fungerer ud over som assistent for lægen også som bilens chauffør. Tabel 10.4 Aktivitet på Århus akutbil: Kørsler Øvrige supplerende præhospitale ordninger Region Midtjylland har overtaget en række forskellige typer af særlige ordninger fra de tidligere amter. Ud over Ø-beredskabsordninger er der også en række øvrige supplerende præhospitale ordninger. Det drejer sig bl.a. om aftale med kommuner om tilkald af hjemmesygeplejersker til patienten/skadestedet ved visse 112-opkald aftaler med praktiserende læger om udrykning ved visse 112-opkald, m.m. Idéen med aftalerne under øvrige supplerende præhospitale ordninger er, at i områder hvor responstiderne for ambulancer og evt. akutbil er relativt lange kan anden assistance være hurtigst fremme med henblik på eventuel stabilisering af patienten, overblik over situationen samt bibringelse af tryghed i situationen. Oversigt over nuværende øvrige supplerende præhospitale ordninger i Region Midtjylland Tabel 10.5 Regionale førstehjælpsordninger/hjemmeplejen: Lemvig kommune: Thyborøn/Harboøre Struer kommune: Thyholm Holstebro kommune: Ulfborg-området Ikast-Brande kommune: Ikast-området Udrykningbil: Karup Udrykningsbil Ø-beredskaber: Venø Tunø Anholt og Endelave Udrykningslæger: Udrykningslæge Mols/Helgenæs Udrykningslæger Samsø Udrykningslæger Gedved/Hedensted Forsøgsordninger: Århus kommune Side 6 af 7

74 Kapitel 10: Præhospital indsats 10.6 Perspektiveringer Løbende efter driftsstarten af AMK-vagtcentral og iværksættelse af nyt setup på ambulanceberedskabsområdet pr. 1. december 2009 følges situationen på ambulanceområdet med henblik på at sikre, at der er det nødvendige antal beredskaber til rådighed. Det er besluttet, at der på lidt længere sigt sker igangsætning af harmonisering af alle akutbil-ordninger i regionen, bl.a. med henblik på model for lægebilerne som i Midt/ Øst. Harmoniseringen igangsættes og gennemføres senest i Det er besluttet, at der i løbet af 2010 sker en evaluering af det præhospitale område. Det er besluttet, at der efter evalueringen skal fastsættes et konkret tidspunkt for implementeringen af ny/udvidet akutbil-ordning i henholdsvis Horsens og Randers. Det er besluttet, at øvrige supplerende præhospitale ordninger skal indgå i evalueringen i I henhold til aftaler mellem Danske Regioner og Regeringen vil det komme på tale at integrere et Helikopterberedskab fra 2011 i den samlede præhospitale indsats. Det er besluttet, at der skal ske en fornyet gennemgribende revision, harmonisering og tilpasning af den samlede planlægning for den præhospitale indsats i perioden Takten Der er i 2008, 2009 og 2010 og vil fortfarende i en årrække fremad blive gennemført strukturelle ændringer inden for hospitalsvæsenet i Region Midtjylland i henhold til akutplan og hospitalsplan. Ambulanceberedskabet er fra den 1. december 2009 udfoldet i ændrede konceptuelle, kontraktlige og organisatoriske rammer, der sigter på at optimere ressourceudnyttelsen og sikre, at der disponeres en sundhedsfaglig ressource afpasset til situationen, så det sikres, at det altid er de mest akutte tilfælde, som får den hurtigste og mest kvalificerede hjælp. Der er i løbet af 2009 sket en styrkelse af akutbil-ordningerne. Akutbil-ordningerne er besluttet yderligere udbygget. Her under bl.a. gennem harmonisering af ordningerne i perioden Desuden forventes der evt. integrering af helikoptertjeneste i den præhospitale indsats fra Der skal i tilknytningen til evalueringen af det præhospitale område i 2010 tages stilling til de øvrige supplerende præhospitale ordninger. Her under skal der udfoldes en samlet strategi for førsteindsatsen. Den skal også kunne integrere udkommet fra det nationale udvalg for det præhospitale akutberedskab. Side 7 af 7

75 KAPITEL 11 FORUDSÆTNINGER FOR TILSAGNET Forudsætninger for tilsagnet

76 Kapitel 11: Forudsætninger for tilsagnet Kapitel 11: Forudsætninger for tilsagnet Ekspertpanelet har i rapporten fra november 2008 fremsat en række generelle anbefalinger vedrørende dimensionering af sygehusbyggeri og anført specifikke anbefalinger for Regionshospitalet Viborg. I det følgende redegøres for, hvordan ekspertpanelets forudsætninger og anbefalinger er efterlevet Ekspertpanelets generelle anbefalinger Ekspertpanelet fremsætter en række generelle anbefalinger, der har til formål at tilpasse den økonomiske ramme for prioriterede projekter, således at arealerne og dermed investeringerne - kan reduceres. Der lægges især vægt på følgende forhold af praktisk betydning for dimensioneringen: Fremskrivning af patientgrundlag: En forventet stigning i antal ambulante behandlinger på omkring 50 % og en forventet sengereduktion på omkring 20 % i perioden 2007 til 2020 Kapacitetsudnyttelse: 85 % udnyttelse af sengekapaciteten Udnyttelsesgrader for ambulatorier, operationsstuer, apparatur mv.: 7 timer/dag og 245 dage/år Arealstandarder: m 2 pr. seng Brutto/nettofaktor: 2,0 for nybyggeri Fremskrivning af patientgrundlag Fremskrivningen af patientrundlaget for det fremtidige Regionshospital Viborg tager hensyn til demografisk udvikling, ændringer i optageområde og funktionsfordeling samt effektivisering. Ændringer i optageområde og funktionsfordeling medfører overførsel af patienter fra Regionshospitalet Silkeborg (organkirurgi, ortopædkirurgi og akut medicin) samt neurorehabiliteringspatienter fra Regionshospitalet Brædstrup. Desuden forudses en øget aktivitet inden for paraplegifunktionen med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefaling, at paraplegifunktionen i Viborg fortsat skal dække behovet i hele Vestdanmark. Når der korrigeres for disse forhold, bliver patientudviklingen følgende: Tabel Regionshospitalet Viborg. Sengedage og ambulant aktivitet 2007 og 2018 korrigeret for overførte patienter Patientfremskrivning korrigeret for Silkeborg, Brædstrup og paraplegi Ændring i % Sengedage % Ambulant % Resultatet heraf bliver en sengedagsreduktion (og dermed også en sengereduktion) på ca. 20 % og en stigning i den ambulante aktivitet på ca. 50 %. Kapacitetsudnyttelse Regionshospitalet Viborg har anvendt udnyttelsesgrader for sengekapaciteten, som svarer til de af ekspertpanelet anbefalede, dvs. 85 %. Side 1 af 4

77 Kapitel 11: Forudsætninger for tilsagnet Udnyttelsesgrader Regionshospitalet Viborg har anvendt udnyttelsesgrader for ambulatorier, operationsstuer mv. som svarer til de af ekspertpanelet anbefalede, dvs. 7 timer 245 dage om året. Arealstandarder Regionshospitalet Viborg har anvendt arealstandarder, som svarer til de af ekspertpanelet anbefalede. Dette betyder, at for nybyggede senge i akuthuset regnes med 35 m 2 /seng. For eksisterende senge planlægges en forbedring, således at arealstandarden kommer op på 34 m 2 / seng. Brutto/nettofaktor Hovedparten af hospitalsfunktionerne forbliver i eksisterende bygninger, og de planlagte nybygninger tilknyttes eksisterende bygninger med opretholdelse af hospitalets nuværende tværgående trafik- og teknik arealer. Hospitalets nuværende brutto/nettofaktor forbliver uændret ca. 2, Ekspertpanelets anbefalinger for Regionshospitalet Viborg Ekspertpanelet fremsætter følgende anbefalinger for Regionshospitalet Viborg (fra ekspertpanelets rapport af november 2008): Udbygning af en fælles akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg bør prioriteres Der fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) for projektet på 1,15 mia. kr. Arealet til nybygning fastsættes til m 2 brutto Prisen per m 2 nybyggeri sættes til kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Dette giver en nybyggeripris på knap 0,8 mia. kr., heraf godt 0,1 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar 40 mio. kr. til parkering Ombygningsudgiften udgør godt 0,3 mia. kr. Udbygning af en fælles akutmodtagelse Realiseringsstudiets akuthus indeholder en ny fælles akutmodtagelse med skadestue, akutsenge og integreret billeddiagnostik og laboratorium. Samlet investeringsramme på 1,15 mia. kr. Realiseringsstudiets samlede areal til nybygning er m 2, og den samlede investeringsramme er på 1,15 mia. kr. som præciseret nærmer i tabellen nedenfor: Side 2 af 4

78 Kapitel 11: Forudsætninger for tilsagnet Tabel Sammenligning af nærværende projektbeskrivelse og ekspertpanelets foreløbige tilsagn. Afrundede beløb Indeks 120,5 Projektbeskrivelse Tilsagn fra ekspertpanelet (Fordeling af byggeudgifter anslået) Difference, kr. Nybygget bruttoareal og m 2 -pris incl. byggestyring m.v m kr./m mio. kr m kr./ m mio. kr. -65 mio. kr. Parkering 60 mio. kr. 40 mio. kr. +20 mio. kr. Nybyggeri, samlet 780 mio. kr. 825 mio. kr. -45 mio. kr. Ombygning 370 mio. kr. 325 mio. kr. +45mio. kr. Total mio. kr mio. kr. 0 mio. kr. Til tabellen knyttes følgende kommentarer. M 2 -pris Region Midtjylland vurderer en m 2 -pris for nybyggeri ekskl. parkeringshus på kr./m 2 for realistisk med baggrund i erfaringstal for byggerier på egen matrikel og tilsvarende hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden efter år Prisen per m 2 relaterer sig til det gældende bygningsreglement, BR 2008, men indeholder ikke udgifter til særskilt energiklassificering og til teknisk fremtidssikring af byggeriet udover BR Byggemodning, veje og P-anlæg, grundkøb og parkering Udgifter til byggemodning, infrastruktur og parkering er ikke specificeret i ekspertpanelets foreløbige tilsagn, men indgår som en del af m 2 -prisen. Region Midtjylland har vurderet, at det vil være muligt at etablere et parkeringshus til 450 biler for 60 mio. kr. Derudover er der indregnet ca. 30 mio. kr. for den nødvendige bearbejdning af landskabet efter opførelsen af det nye Akuthus. Landskabsbearbejdningen inden for matriklen vil sikre den fremtidige trafikale infrastruktur mv. Hertil kommer integration af eksisterende kommunal vejstruktur, som vil foregå udenfor matriklen og derfor forudsættes afholdt af anden part. Medico teknik, IT, inventar etc. Der afsættes 115 mio. kr. til anskaffelse af medico-teknik, udstyr, IT, inventar etc. i det beskrevne projekt. Det samlede behov til medico-teknik, IT, inventar etc. forventes endvidere at blive dækket via genanvendelse af eksisterende udstyr mv Sammenfatning Udbygningen af Regionshospitalet Viborg fokuserer på at fastholde hospitalets nuværende gode logistik og arealeffektive struktur, både hvad angår placering af hospitalets afdelinger og funktioner, men også det nuværende tværgående trafiksystem og tekniske arealer. Side 3 af 4

79 Kapitel 11: Forudsætninger for tilsagnet Udbygningen er dermed særdeles arealeffektiv, idet næsten 90 % af arealudvidelsen anvendes til funktionsareal, og kun et begrænset areal går til de nødvendige trafik- og teknik arealer i det nye akuthus. Beskrivelsen ovenfor bekræfter, at Region Midtjylland følger ekspertpanelets anbefalinger for beregning af anlægsbudgettet for udbygningen af Regionshospitalet Viborg. På denne baggrund vurderer Region Midtjylland, at Regionshospitalet Viborg kan etableres på et fremtidssikret niveau med et samlet anlægsbudget på mio. kr. Side 4 af 4