Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering

Transkript

1 Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering af patientuddannelser Kirsten Vinther-Jensen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2 MOEVA Monitorering og evaluering af patientuddannelse 2

3 2 x ½ stilling i 3 år Dataindsamling og aktiv brug af data Fokus på udvikling af indhold MTV 2009 Projektmidler i RM Lokale behov Regionale behov Relevans Opgaven = Implementering (ved ønske) og videreudvikling Ressourcer Kommuner Hospitaler Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Faglighed og metode Validerede spørgsmål Analysemuligheder og niveau Metodiske spilleregler Samspil med anden viden 3

4 To formål Lang sigt: Dokumentere effekt Regionalt Nationalt? Kort sigt: Database lokal kvalitetsudvikling Monitorering Evaluering Udviklingsprojekt frem til udgangen af

5 Tankerne bag værktøjet Fleksibelt Fælles kerne + tilvalg Generisk På tværs af sygdomme På tværs af kommuner og hospitaler Sundhedsprofilen som baggrundsbefolkning Regionalt Nationalt? Database til rådighed Et tilbud, ikke en pligt Tallene bruges på lokalt initiativ 5

6 Basismodul Tilvalgsmoduler SF12 (8 s) Soc/øk baggrund (22 s i alt)* Rygning (5 s) Højde/vægt (4 s) Tidl. kursusforløb (2 s)* Sundhedsadfærd Kost (8 s) Alkohol (10 s) Motion (5 s) At mestre dagligdagen (40 s) En følelse af sammenhæng (3 s) E F F E K T *Udfyldes kun ved kursusstart Fysiske/biokemiske mål? 6

7 Mestring - tilvalg 8 scores Sundhedsadfærd Positivt og aktivt engagement i livet Følelsesmæssigt velbefindende Selvmonitorering og indsigt Konstruktive holdninger og tilgange Erhvervelse af færdigheder og teknikker Social støtte og integration Navigering i sundhedsvæsenet 7

8 SOC - Følelse af sammenhæng tilvalg Aron Antonovsky: Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Kan bruges som baggrundsvariabel fx i deltagerprofilen 8

9 Hvem bruger/har brugt værktøjet Kommuner i vestklyngen: Lemvig Struer Holstebro Herning Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers Viborg Kommune Livsstilscaféerne i Herning og Holstebro Hjerterehabiliteringsprojekt Regionshospitalet Herning 9

10 Flere vinkler på patientuddannelse Selvvurderet helbred KRAM Frafald Social ulighed i sundhed Rekruttering til forløb Patientuddannelse Afklarende samtale Henvisning Mestring 10

11 Rekruttering og deltagerprofil - kronikercenter 11

12 Data-grupperinger Befolkning: Alle borgere i Ringkøbing- Skjern Kommune (n = ) Referencegruppe: Borgere i Ringkøbing- Skjern Kommune med KOL, hjertekarsygdom og/eller type 2-diabetes (n = 5.219) Deltagergruppe: Alle deltagere på læringsforløb (n = 123) Svargruppe: Deltagere på læringsforløb, der har svaret på basisskema (n = 109) 12

13 Køns- og aldersfordeling Deltagergruppen Referencegruppen Gennemsnitsalder Gennemsnitlig andel mænd 68,9 år 50,4% 63 år 57% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% under 35 Alderfordeling Svargruppe (n=109) Referencegruppe 78,4% kvinder i lær at leve (på landsplan) Andel under 65 år 51% af ref.gr. 30% af svargr. 13

14 Henvisning og geografi Henvisningskilde Svargruppe Egen læge 24% Hospital 10% Kommune 2% Selvhenvist 17% Andet 3% Uoplyst 44% I alt 100% Geografisk spredning 6880 Tarm 6900 Skjern 6920 Videbæk 6940 Lem 6950 Ringkøbing KOL-hold (n) 16% (14) 15% (13) 10% (9) 3% (3) 39% (34) Hjerte- og diabeteshold (n) 34% (12) 34% (12) 6% (2) 3% (1) 23% (8) I alt (n) 21% (26) 20% (25) 9% (11) 3% (4) 34% (42) 6830 Nørre Nebel 6870 Ølgod 6893 Hemmet 6933 Kibæk 6973 Ørnhøj 6990 Ulfborg 7270 Stakroge 7280 Sønder Felding 7480 Vildbjerg 6960 Hvide Sande 10% (9) 0% 7% (9) 6971 Spjald 2% (2) 0% 2% (2) 6980 Tim 3% (3) 0% 3% (3) I alt 100% (87) 100% (35) 100% (122) Ingen deltagere fra 9 ud af 17 postnumre 14

15 Levekårsressourcer Fordeling af levekårsressourcer 50% 40% 30% 20% Svargruppe (n=109) Referencegruppe 10% 0% Antal ressourcer (sum) Boglig uddannelse I beskæftigelse Funktionær/selvstændig Årsindkomst på eller mere Gift/samlevende Børn Lederjob Ejerbolig 15

16 Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Lavt Middel Højt Svargruppe (n=86) Referencegruppe 16

17 Netværk i familien Gift/samlevende Har børn Svargruppe (%) 65% 91% Referencegruppe (%) 71% 85% 17

18 Oplevelse af belastninger Oplevelse af belastning i svargruppe og referencegruppe 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 16% 11% 9% 4% 20% 10% 11% 5% 3% 2% 2% 24% 22% 15% Svargruppe Referencegruppe Økonomi Boligsituation Arbejde Forhold til partner Forhold til familie Sygdom hos andre Andre belastninger 18

19 Oplevelse af social støtte Oplevelse af social støtte 60% 50% 40% 30% 20% 10% 49% 49% 37% 34% 13% 9% 4% 5% Svargruppe (n=106) Referencegruppe Har du nogen at tale med, hvis du har brug for støtte? 0% Ja, ofte Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, aldrig eller næsten aldrig Oplevelse af social støtte i svargruppen fordelt på køn 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 46% Ja, ofte 37% 29% Ja, for det meste 15% 12% Ja, nogle gange 10% 0% Nej, aldrig eller næsten aldrig Mænd (n=41) Kvinder (n=65) 19

20 Oplevelse af ensomhed Oplevelse af ensomhed 60% 50% 40% 30% 20% 39% 48% 28% 25% 30% 18% Svargruppe (n=105) Referencegruppe Oplever du ofte at være alene, selv om du hellere ville være sammen med andre? 10% 6% 5% 0% Nej Ja, men sjældent Ja, en gang imellem Ja, ofte Oplevelse af ensomhed i svargruppen fordelt på køn 50% 48% 40% 34% 37% 30% 20% 10% 25% 25% 20% 8% 5% Mænd (n=40) Kvinder (n=65) 0% Nej Ja, men sjældent Ja, en gang imellem Ja, ofte 20

21 Formål i relation til: Mennesker med kroniske lidelser Udvikling af lærings og mestringskonceptet Organisering af patientuddannelser 21

22 Evalueringens resultater I I relation til mennesker med kroniske lidelser I forhold til deltagerne indgydes de håb til at fokusere på egne ressourcer, øge selvværdet og tro på, at de selv kan skabe forandringer i hverdagen. Derigennem øges deltagernes evne til at håndtere de nye udfordringer som livet med en kronisk sygdom byder én. Samtidig er de med til at udvikle sociale relationer og give den enkelte mere mod på at deltage i lokale netværk. 22

23 Evalueringens resultater II I relation til uddannelse af sundhedsprofessionelle Gennemgår en sundhedspædagogisk kompetenceudvikling, der hjælper dem til: At menneskeliggøre sundhedsvæsenet At praktisere anerkendelse og ligeværdighed At praktisere læring som deltagelse og mestring At inddrage person, handlinger og verden i al tanke, tale, viden og læring 23

24 Evalueringens resultater III I relation til erfarne patienter De erfarne patienter får rigtig meget ud af deltagelsen. Projektet skriver sig på den måde nydeligt ind i viden fra andre områder fra frivilligt arbejde Giver bedre livskvalitet Udbyttet er størst i ansigt-til-ansigt situationer 24

25 Forebyggelse af multisygdom At fremme sundhed blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme At forebygge udvikling af ny livsstilsbetinget kronisk sygdom blandt sårbare mennesker At medvirke til at mennesker med psykisk sygdom kan deltage i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med andre At uddanne personale i de kommunale og regionale psykiatriske samarbejdsorganisationer i sundhedsfremme og forebyggelsesmetoder

26 Målgrupper Mennesker med 2-3 somatiske kroniske sygdomme: enlige uanset uddannelse eller samlevende: Mindre end faglært uddannelse Ekskluderes - mennesker med: massivt fysisk funktionstab massivt kognitivt funktionstab akut psykiatrisk sygdom misbrugsproblemer Mennesker med psykisk sygdom: alle uanset uddannelse og samlivsstatus

27 Henvisning og forløb Regionshospitalet Vest Egen læge Regionspsykiatri Socialpsykiatri Individuel afklarende samtale i Livsstilscafeen (ledsager inviteret) Individuelt forløb Gruppeprogram 17 undervisningsgange i Livsstilscafeen blandede hold Aktiviteter om sundhed ved personalet i psykiatrien for psykiatribruger

28 28

29 Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Interkulturel sundhedsfremme & rehabilitering Hvem, hvornår & hvor lang tid 5 meget forskellige kommuner (Århus Herning Randers Holstebro Horsens) I samarbejde med Center for Folkesundhed ved Region Jylland Projektperioden strækker sig fra Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden

30 Projektets formål At fremme etniske minoriteters sundhedstilstand, egenomsorg og trivsel med fokus på: At borgeren bruger sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt. At borgeren kan mestre hverdagslivet. At borgerens samlede helbredstilstand og sygdomsforløb afdækkes og anerkendes. At borgerens ressourcer afdækkes som et led i at skabe større oplevelse af sammenhæng og håndterbarhed At forankre en interkulturel koordinatorfunktion i kommunalt regi med fokus på: Rehabilitering af en særlig gruppe af borgere. Interkulturel kompetenceudvikling. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Sammenhæng med kommunens øvrige tilbud. At skabe rammer og vilkår for at styrke lokalsamfundets samlede sundhedstilstand At generere yderligere viden om arbejdet med etniske minoriteters sundhed Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering

31 Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Narrativet som middel & mål At skabe et plot sammen, og desuden få sat nogle ord på hvad det virkeligt er borgeren tænker At få et fælles sprog At skabe grobunden for en differentieret indsats At skabe narrativer som intervention i sig selv Sikre fragmenter sættes i en ramme Åbne for refleksion der peger fremad At åbne for håndgribelighed