Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Transkript

1 Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1

2 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 2

3 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 3

4 4

5 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 5

6 Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 6

7 Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 7

8 Hvor mange har en psykisk sygdom? Aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdom: Forbigående psykisk sygdom: 10% personer Vedvarende psykisk sygdom: 2% personer Hvor mange har begge sygdomme? 18% med forbigående psykisk sygdom har også en vedvarende psykisk sygdom 74% med vedvarende psykisk sygdom har også en forbigående psykisk sygdom 8

9 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? 9

10 Potentielt livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Forhøjet blodtryk Test Hjertekrampe 2 1 Blodprop i hjertet 1,3 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 3 1 Kræft 1 1 Sukkersyge 5 3 Kronisk bronkitis, rygerlunger, emfysem

11 Ikke-livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Astma 10 6 Allergi Gigt Knogleskørhed 1,8 Diskusprolaps, anden rygsygdom Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus 19 9 Grå stær 2,9 11

12 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? -Trefjerdedel af de psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme - Stort behov for behandling af fysiske lidelser hos psykisk syge - Halvdelen af de psykisk syge er blevet behandlet på et somatisk sygehus inden for et år - Multisygdom forekommer hyppigt - Mange af sygdommene er livsstilsrelaterede 12

13 Hypoteser om årsager: - Sundhedsvæsenets betjening af psykisk syge - Selve den psykiske sygdom og bivirkninger af behandlingen - Sundhedsvaner hos psykisk syge - Sociale faktorer - x 13

14 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisation og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 14

15 Hvad bidrager til ulighed sundhed Demografisk: Fysisk: Psykisk: Socialt: Uddannelse, køn Sygdom og dens karakter, flere kroniske sygdomme, sundhedsvaner Belastninger, depression Samlivsstatus, netværk, social støtte 15

16 Der er ophobet ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

17 Stor andel udsatte patienter i sygehusregi: 60 Uddannelse i befolkningen: Høj Mellem Lav 10 0 Mænd Kvinder Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

18 Uddannelse blandt alle indlagte MI-patienter i ved Århus Sygehus i alderen 75 år Høj Mellem Lav alle indlagte N=

19 400 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for årige i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav Mænd Kvinder Dødsfald pr personer i perioden Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

20 Andel af befolkningen med lungesygdom i forhold til uddannelse i Region Midtjylland 20

21 Diabetikere i forhold til uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 21

22 Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Samlivssituation Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 0 Gift/samlevende Diabetikere Alene Ikke-diabetikere 22

23 Sociale forskelle: Hvordan viser det sig?

24 Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 24

25 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 25

26 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 26

27 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel 27

28 Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?

29 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 29

30 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 30

31 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 31

32 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 32

33 Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Mål = lige adgang (chancelighed) 33

34 Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Højere sygelighed/dødelighed Mål = lige udbytte (resultatlighed) 34

35 Social lighed i sundhedsvæsnet Hvordan sikrer man at patienter med få ressourcer får lige så godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som patienter med mange ressourcer? 35

36 Hvordan arbejde med chancelighed? Rekruttering kvinder/mænd? Personale? Deltagerindstilling? Findes der egnet program til patienten? Mål = søge maksimal og ligelig deltagelse på køn og social klasse 36

37 Hvordan arbejde med resultatulighed? Svært ved at tale personalets sprog Sværere ved at følge personalets anvisninger Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Sige til og fra Presse på Tro på at det nytter/at man kan Mål = Udvikle tilbud og kommunikation der fastholder og støtter udsatte borgere 37

38 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Ud af siloen Arbejde på tværs af diagnoser Arbejde på tværs af sektorer Arbejde på tværs af fag Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 38

39 Fysisk aktivitet 39

40 40

41 41

42 Rygning 42

43 Rygning hos kroniske patienter 43

44 Rygning hos kroniske patienter 44

45 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Svært overvægtige BMI Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

46 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Ryger dagligt Lungesyge Diabetes Alle 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

47 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Dyrker regelmæssig motion Lungesyge Diabetes Alle 10 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

48 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Sundt kostmønster Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

49 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Risikabelt alkoholforbrug (1+) Høj uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? Mellem uddannelse Lav uddannelse Lungesyge Diabetes Alle 49

50 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 50

51 51

52 Stratificering efter: - Sygdomskompleksitet - Sociale ressourcer 52

53 Motivation og kontrol 53

54 Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) som er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: BMI<25 BMI 25<30 BMI 30 normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Høj Mellem Lav I alt Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 54

55 Overvægt & motivation til vægttab Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav I høj grad (alle) Nej, ved ikke I høj grad (diabetes) Nej, ved ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 55

56 Motivationen høj men det lykkes ikke ret godt Hvornår kan motivation omsættes til forandring? Vigtigt patienten føler han/hun har kontrol Center for Folkesundhed 56

57 Cognitive Control intellektuel bearbejdning: Kan tilegne sig informationer Kan forstå hvad der er sket i kroppen Kan koble information til sin egen situation Kan bruge det til måske at nedsætte trusselsvurdering Center for Folkesundhed 57

58 Decisional Control: Patienten føler han/hun har reelle muligheder for at vælge Den øges, hvis der ikke er for mange barrierer: Familie støtter Transport Tilgængelighed af mad, motionstilbud etc. Center for Folkesundhed 58

59 Contingency Control: Patienten tror han/hun selv kan påvirke udkomme af sygdom Self-efficacy Locus of Control Center for Folkesundhed 59

60 Behavioural Control: Patienten har færdigheder som gør at han/hun kan kontrollere Praktiske færdigheder Sige nej tak færdigheder Færdigheder til at komme uden om fristende situationer Center for Folkesundhed 60

61 Existential Control: Patienten kan få mening ud af hændelser og dermed acceptere, at de er sket Center for Folkesundhed 61

62 kommunikation Hvem har kontrol? 62

63 Modtageren bestemmer budskabet... 63

64 For at få kontrol er det vigtigt, at borgeren er med til at sætte mål: hvad skal der ske hvor meget, hvordan og hvornår skal det ske FRA: TIL: Compliance Concordance Center for Folkesundhed 64

65 Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 65

66 Skal: Krav til personalet kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 66

67 Ideer til konkrete tiltag - Sociale briller til personalet - Klinisk audit med socialt fokus - Socialt differentierede tilbud - Støtte på tværs af grænser - Pædagogisk udvikling af patientundervisning (involvering) - Monitorering med socialt fokus 67

68 Hvad kan social differentiering være? Model for differentieret program Program + Mere af det samme 68

69 Model for differentieret program Mere med anden pædagogisk tilgang Program 69

70 Model for differentieret program Program 1 Selektere målgruppen Program 2 70

71 Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 71

72 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 72

73 Ud af siloen På tværs af kroniske lidelser På tværs af sektorer På tværs af fag 73

74 Formål med projektet 1.At fremme sundheden blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme herunder mennesker med psykiatriske lidelser 2.At forebygge livsstilsbetingede følgesygdomme af allerede eksisterende kroniske sygdomme 3.At forebygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme 74

75 Målgrupper Mennesker med 1-3 somatiske kroniske lidelser: enlige uanset uddannelse eller samlevende: Mindre end faglært uddannelse Ekskluderes: Mennesker med: massivt fysisk funktionstab massivt kognitivt funktionstab akut psykiatrisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse: alle uanset uddannelse og samlivsstatus 75

76 76

77 Henvisning Med./kir. afd. (Regionshospital Herning/Holstebro) Egen læge Behandlingspsykiatri (Region) Socialpsykiatri (Kommune) Individuel afklarende samtale i Livsstilscaféen (ledsager inviteret) Individuelt forløb Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen blandede hold Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen psykiatribrugere 77

78 Afklarende samtale - vaner Samtalen handler om mere end mad og bevægelse: Vaner er: Dybt forankrede i krop og hverdagsliv Forbundne med levevilkår og samfundsforhold Påvirket af holdninger, værdier, grundtanker, handlemønstre, reaktionsmønstre, familiemønstre, relationer mellem mennesker, arbejdsrutine, overbevisninger Det, der giver mening for den enkelte. 78

79 79

80 Pædagogiske principper Genkende egne mønstre og vaner Afklare ambivalens og modstand Afklare og styrke motivation Øge deltagernes fysiske, kognitive, personlige og sociale handlekompetencer Styrke self-efficacy Stadier i forandringsprocessen Forfølgelse af egne fastsatte mål Vedligeholdelsesstrategier Håndtering af tilbagefald Øge social støtte og forankring i hverdagen 80

81 Delmål med projektet 1.Udvikle og afprøve et pædagogisk koncept der forebygger udvikling af livsstilsbetinget multisygdom blandt sårbare og lavt uddannede mennesker med kroniske lidelser 2.At uddanne personale i den kommunale og regionale psykiatriske behandling i forebyggelsesmetoder 3.At indarbejde forebyggelsesaktiviteter i den psykiatriske behandling i kommunernes socialpsykiatri og regionernes behandlingspsykiatri under hensyntagen til en sammenhængende behandlingsindsats 81

82 Delmål med projektet 4.Forbedre koordineret forebyggende og sundhedsfremmende indsats mellem regionshospitaler, praktiserende læger og kommuner 5.Integration af mennesker i psykiatrisk behandling og mennesker med anden kronisk sygdom 6.Vurdere konceptets egnethed til implementering i generel kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud 82

83 Samarbejde gensidig uddannelse ½ stilling ved hver af de psykiatriske organisationer til: Ankerperson der koordinerer og indgår i holdundervisning Deltagelse af kontaktperson i afklarende samtaler med psykiatribruge Deltagelse i undervisningsprogram om pædagogisk metode 83

84 Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 84

85

86 Tak for opmærksomheden Fortsat god fornøjelse med fagfestival 09 86