Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
|
|
|
- Lilian Kristoffersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej Sorø T F [email protected] J.nr Ansøgning til puljen til forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme Den 28. september 2009 Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Sorø Kommune søger om kr. årligt i ialt 3 år mhp. at udvikle og implementere et rehabiliteringsforløb for (svage) borgere med en eller flere kroniske lidelser. Formålet er At sikre et effektivt, sammenhængende og koordineret patientforløb mellem almen praksis, sygehuse og kommune At nedbringe antallet af sygehusindlæggelser At styrke borgernes egenomsorg og handlekompetencer At give de kommunalt ansatte både nogle sundhedspædagogiske og kliniske kompetencer Kommunen tilbyder allerede i dag kurset Lær at leve med kronisk sygdom, og har udviklet og implementeret et rehabiliteringsforløb for borgere med kræft. Der tilbydes dog ikke i dag rehabilitering til borgere med andre kroniske sygdomme. Rehabiliteringsforløbet indgår i det eksisterende samarbejde med sygehuse og almen praksis og er forankret i det eksisterende fyrtårnssamarbejde omkring patientforløb og fælles kompetenceudvikling under Sundhedskoordinationsudvalget. Ansøgningen er således også koordineret med sekretariat for den fælles regionale/ kommunale Administrative Styregruppe og Sundhedskoordinationsudvalget. Med målgruppen for projektet er det ønsket at udvikle og afprøve nye metoder / løsninger, med henblik på efterfølgende at integrere tilbuddet i den almindelige drift. Der henvises i øvrigt til projektbeskrivelsen. Venlig hilsen Lone Ulholm Sundhedschef Lone Ulholm T [email protected]
2 Kortfattet projektbeskrivelse i relation til forløbsprogrammer 1. Projekttitel 2. Baggrund Projektets anledning/baggrund Rehabilitering af borgere med kroniske sygdomme i Sorø Kommune Der er i dag stor viden om, hvad der er den rigtige indsats over for de sygdomme, der er kroniske i deres forløb. Samtidig er der dokumentation for, at kun en del af patienterne får den bedst mulige behandling, og at samordningen mellem sundhedsvæsnets sektorer ikke fungerer hensigtsmæssigt. En forbedret patientcentreret indsats, som understøtter den enkeltes kompetence til at håndtere sygdommen, og som lægger særlig vægt på kontinuitet i hele forløbet på tværs af sektorer, vil give borgeren med en eller flere kroniske sygdomme en forbedret livskvalitet. Hovedparten af sundhedsvæsenets indsats ift. disse borgere vil jf. Sundhedsstyrelsen (publikationen Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund,2005) kunne håndteres i primær-sektoren i kommune og hos prakt.læger (ca 85% af patienterne med lette og moderate symptomer på sygdommen) svarende til LEON-princippet. Region Sjælland, almen praksis og samtlige 17 kommuner samarbejder omkring en række fyrtårnsprojekter. Sorø Kommune deltager bl.a. i 2 projekter omkring sammenhæng og koordinering af patientforløbene vedr. henholdsvis KOL med fokus på rehabilitering og hjertesygdomme vedr. både behandling og rehabilitering. I disse projekter handler det primært om klare aftaler ift. opgavevaretagelsen inkl. koordinering af denne, kompetenceløft hos personalet samt vidensdeling og kommunikation. Med udgangspunkt i kommunens sundhedsprofil samt tal fra nøgletalsrapporter for kommunerne i Region Sjælland har Sorø Kommune nogle udfordringer i forhold til antallet af indlæggelser og genindlæggelser af borgere med lungesygdomme, gigt og diabetes samt mange kortidsindlæggelser vedr. borgere med sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv. Dette betyder også en forventet stigning i den kommunale medfinansiering, der er større end for regionen som helhed samt forventede øgede kommunale udgifter til hjemmepleje mv. for disse patientgrupper. Sorø Kommune har siden vi overtog ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse, i regi af sundhedscentret, udviklet tilbud og kompetencer omkring hjælp til livsstilsændringer relateret til KRAMS-faktorerne samt erfaringer med patientuddannelse. Sorø Kommune har tidl. fået støtte til kræftrehabilitering og har dels høstet erfaringer og med rehabilitering, dels permanentgjort tilbuddet om kræftrehabilitering i kommunen og indgået en formel samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse. Dette rehabiliteringsforløb i kommunalt regi er inspiration for rehabilitering af en bredere gruppe af borgere med kroniske
3 sygdomme. Interessenter Jf. ovenstående Sorø Kommune har et veletableret samarbejde med de praktiserende læger i kommunen, holder faste fyraftensmøder med alle og elektronisk kommunikation ml. it-systemer i kommune og praksis. Desuden har kommunen ansat en praksiskonsulent, der er med til at udvikle samarbejdet. Sorø Kommune har indledt et samarbejde med de forskellige patientforeninger centralt og lokalt og ser dem som meget vigtige samarbejdspartnere. Relevante patientforeninger i denne sammenhæng er Hjerteforeingen, KOL-foreningen, Diabetesforeningen og Gigtforeningen. Selve forankringen og koordination omkring de effektive patientforløb vedr. kroniske sygdomme ift. region/sygehus almen praksis og kommunal indsats sker i de relevante fyrtårnprojekter. Evt. tilknytning til andre projekter 3. Mål og forventet udbytte Projektformål De ovenfor nævnte fyrtårnsprojekter Det overordnede formål med projektet er at sikre en tidlig indsats, effektive forløb samt at forebygge indlæggelser og genindlæggelser for borgere med kroniske sygdomme ved at udvikle og afprøve et rehabiliteringsprogram ved : - At sikre at borgere med en kronisk sygdom kan få et kvalificeret rehabiliteringsforløb efter diagnostik og behandling i almen praksis eller efter sygehusbehandling med henblik på: At øge borgerens viden, egenomsorg og handlekompetencer i forhold til at mestre livet med en kronisk sygdom, At give støtte til at gennemføre de livsstilsændringer, der kan forebygge forværring af sygdommen. At give den enkelte borger med kronisk sygdom mulighed for at opnå en højere funktionsgrad og dermed højere livskvalitet. At styrke netværksdannelsen (i samarbejde med pt.foreninger) - At sikre at det kommunale rehabiliteringsforløb er udviklet og afstemt i samarbejde med de regionale samarbejdspartnere, så der sikres effektiv koordination og behandling - At sikre at samarbejdspartnere på sygehus og i almen praksis er involveret og informeret om kommunens rehabiliteringstilbud En forudsætning er at der sker en kompetenceudvikling hos de kommunale sundhedsaktører både i relation til nyeste sundhedspædagogiske metoder og til udvalgte mere sundhedsfaglige / kliniske områder mhp at fremme og optimere indsatsen for borgerne :
4 - At sikre at medarb. uddannes i den motiverende samtale - At sikre at de forskellige faglige kompetencer bringes i spil på tværs (sundhedskonsulenter, træningsterapeuter, hjemmesygepl. inkl. specialsygepl.,) - At viden og kompetencer forankres blivende i organisationen udover projektperioden Yderligere klinisk kompetenceudvikling hos kommunale nøglepersoner forventes at indgå i forbindelse med selve fyrtårnsprojekterne og et fælles projekt om kompetenceudvikling. Målgruppe Der er en social ulighed i sundhed og sygdom. Dette gælder også de kroniske sygdomme. I praksis har mange borgere med kroniske sygdomme ikke de fornødne ressourcer og muligheder for i tilstrækkelig grad at tage ansvar for egen sundhed og sygdom. En særlig udfordring er det derfor at sikre de svageste borgere med kroniske sygdomme, herunder den ældre medicinske patient evt. med flere kroniske sygdomme, så de også kan indgå i, og profitere af, et rehabiliteringsforløb. Disse nås ikke i dag i tilstrækkelig grad via de eksisterende tilbud om undervisning og evt. genoptræning. Målgruppen er således ikke de borgere med en enkelt kronisk sygdom, der med støtte fra sygehus via specifik patientuddannelse og almen praksis, er i stand til at tage ansvar for egen sundhed. Den kommunale rehabilitering retter sig mod den svage borger, evt. med flere kroniske sygdomme og behov for støtte til en øget egenomsorg. Mål Hos borgere med kroniske sygdomme er der et potentiale i at bidrage med viden, støtte og netværksmuligheder og således styrke borgernes egne handlekompetencer i forhold til egenomsorg, medicinering, ændringer i livsstil ift. rygning, kost, motion m.m. For at understøtte netværksdannelse og sætte fokus på erfaringsudveksling for borgere med kroniske sygdomme er rehabiliteringsforløbet overvejende gruppebaseret med hold på 8-12 personer, men der gives tilbud om individuel vejledning til de borgere, hvor der er et behov. Forløbet er inspireret af erfaringer fra kommunens kræftrehabiliteringsforløb og af teknikker og værktøjer fra Den Motiverende Samtale og konceptet "Små skridt"(numo og SST), samt erfaringer fra kurset "Lær at leve med kronisk sygdom". Der er således fokus på at styrke borgerens handlekompetence samt motivere borgeren til at forbedre egen sundhed og styrke den enkeltes sociale netværk. Rehabiliteringen gives som to gange ugentlig fysisk
5 træning/motion og faglig vejledning, dialog og erfaringsudveksling i alt 2-3 timer pr. uge over 8-12 uger. Derudover støtte til etablering af permanente netværksgrupper (i foreningsregi) og løbende faglige oplæg. Den faglige vejledning kan være af generel karakter uanset diagnose/specifik kronisk lidelse, som f.eks. kostens betydning, betydning af fysisk aktivitet, vigtigheden af korrekt medicinering, eller mere specifikke som f.eks. inhalationsteknik (KOL), regulering af højt og lavt blodsukker (diabetes) etc. Borgerne kan henvises fra egen læge, sygehus (efter indl.) eller fra kommunen (ældrepleje, sundhedscenter etc). Deltagerne skal være motiverede for at deltage, samt modtage vejledning. Forventet udbytte Etablering af rehabiliteringstilbud for borgere med kron. sygdom ( løbende indtag ). Min. 48 personer forventes at have deltaget Borgere der har gennemført oplever en større livskvalitet og et bedre selvvurderet helbred (før/efter test) Borgere der har gennemført får forbedret funktionsniveau målt ved gang/cykeltest (før/efter test) Borgere der ryger, får ny viden om rygningens påvirkning af deres sygdom, bliver røgfri eller reducerer forbrug gennem rygestoptilbud. 50% af borgerne, der deltager, er tilfredse eller meget tilfredse med tilbuddet Borgeren er i stand til at fastholde egenomsorg og sunde vaner målt ved tlf. opfølgning efter 3-6 mdr. Færre kontakter til sundhedsvæsenet, f.eks. målt v. (gen)indlæggelser for borgere, der har gennemgået rehabiliteringsforløb Færre kontakter til praktiserende læge Andre afledte resultater Viden og kompetencer forankres blivende i organisationen Udvikling og styrkelse af det tværsektorielle samarbejde 4. Tidsplan Tidsplan Fase 1: 1. halvår Styregruppe nedsættes og lokale faglige koordinatorer udpeges - planlægning af rehabiliteringstilbud - Informations- og samarbejdsmøde med prakt. læger og relevante sygehusafd. Fase 2: 2. halvår halvår Kompetenceudvikling hos faglige koordinatorer, nøglepersoner mv. - Løbende igangsætning og udvikling af de enkelte aktiviteter i rehabiliteringsforløbet Fase 3: 2. halvår Slutevaluering og afrapportering. - Der udarbejdes implementeringsplan for overgang til drift. - Der udpeges en eller flere nøglemedarbejdere, der sikrer, at
6 projektets erfaringer og resultater fortsat er forankret i driften 5. Økonomi* (omkostninger) Projektøkonomi (Aktiviteter, materialer, ekspertviden) Driftsøkonomi / egenfinanciering Samlede udgifter 6. Organisationsform Organisationsform Årlige udgifter i alt kr. - Faglige koordinatorer inkl. kompetenceudvikling : kr. - Eksterne undervisere : kr. - Træning : kr. - Bistand til test etc. : kr. - Formidling : kr. - Adm. etc. : kr. Min i egenfinancering sv.t. projektledelse og øvrige personaleressourcer til faglig vejledning etc kr. årligt Primært internt projekt i kommunen, men samarbejde med såvel sygehusafd., prak.læger og patientforeninger. Styregruppe bestående af sundhedschef, leder af sundhedscenter, leder af træning, leder af hjemmesygepleje, praksiskonsulent Deltagere Kontaktperson Sundhedspersonale i kommunen De prakt.læger i kommunen Relevante lokale sygehusafdelinger Relevante patientforeninger Sundhedschef Lone Ulholm [email protected]
Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: [email protected] Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner ([email protected]) og KL ([email protected]) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Kombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Indsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha [email protected] Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.
Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse. Kommunerne skal levere et stærkt tilbud på sundhedsområdet, når den nye sygehusstruktur er fuldt implementeret
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.
Strategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 [email protected] www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: [email protected] Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Kostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Kære medarbejdere, beboere og pårørende
Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige
Kortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital [email protected] Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala
TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala Forskningsmæssigt afsæt Forskningsprojektet Telekat v/ Aalborg universitet Reduktion I antallet af indlæggelser Reduktion af gennemsnitlig indlæggelsestid Fald i
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Social- og Sundhedsudvalgets indsatser i valgperioden 2010-2013
Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4684 Fax +45 8888 5501
