Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Transkript

1 Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland

2 Der er ophobet ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

3 Uddannelse i befolkningen: Høj Mellem Lav 10 0 Mænd Kvinder Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

4 400 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for årige i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav Mænd Kvinder Dødsfald pr personer i perioden Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

5 5

6 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 6

7 Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 7

8 Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 8

9 Social ulighed i sundhed 9

10 Andel af befolkningen med diabetes i forhold til uddannelse i Region Midtjylland 10

11 Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland Diabetikere Ikke-diabetikere Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Samlivssituation Gift/samlevende Alene

12 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Svært overvægtige BMI Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

13 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Ryger dagligt Lungesyge Diabetes Alle 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

14 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Dyrker regelmæssig motion Lungesyge Diabetes Alle 10 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

15 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Sundt kostmønster Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

16 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Risikabelt alkoholforbrug (1+) Høj uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? Mellem uddannelse Lav uddannelse Lungesyge Diabetes Alle 16

17 Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: BMI<25 BMI>25<30 BMI>30 Høj Mellem Lav I alt normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det? - Region Midtjylland. Upubliceret

18 Overvægt & motivation til vægttab Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav I høj grad (alle) Nej, ved ikke I høj grad (diabetes) Nej, ved ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det? - Region Midtjylland. Upubliceret

19 Den sårbare patient Hvad karakteriserer handling? Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet Ønsker ændringer i livet 19

20 Udfordring: Sygehuset skal nå de patienter, hvor primær forebyggelse ikke har virket Gerne inden de udvikler diabetes, MI eller hjerneblødning Center for Folkesundhed 20

21 Socialt differentieret hjerterehabilitering 21

22 I gang igen efter blodprop i hjertet Et socialt differentieret rehabiliteringstilbud til hjerte-patienter på Århus Sygehus, Tage Hansens Gade Målgruppe: Patienter med første gangs AMI < 75 år Projektperiode: 1. oktober december i alt 388 patienter 22

23 Arbejdet med udsatte patienter kræver: Værktøj til at identificere patienten Differentierede tilbud Bevidst pædagogik Samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet Center for Folkesundhed 23

24 Hvordan finder man sårbare patienter? Screening 24

25 I gang igen efter blodprop i hjertet Screening Kan vi udpege patienterne under indlæggelsen? Ja, med enkle spørgsmål 1) Bor du alene? 2) Hvad er din erhvervsuddannelse? Center for Folkesundhed 25

26 GRUNDREHABILITERING for patienter med en faglært eller en højere uddannelse Individuelt tilrettelagt forløb 3 x hjertelæge 4 x sygeplejerske 2 x diætist Gruppeforløb 8 x fysisk træning ved fysioterapeut 1 års-opfølgning ved læge og sygeplejerske Center for Folkesundhed 26

27 UDVIDET REHABILITERING - ekstra sygeplejerskebesøg - telefonopfølgning - opfølgning på angst og depression ved egen læge - formidling af rehabiliteringsprogram til egen læge - patienten definerer mål for 3. rehabiliteringsfase - formidling af patientens mål til egen læge - bestilling af ½ times forebyggende helbredssamtale - praktisk program i Hjertecentret - kontakt og henvisning til lokalcentre - mulighed for kontakt til sociale myndigheder Center for Folkesundhed 27

28 SOCIALT DIFFERENTIERET HJERTEREHABILITERING Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 28

29 SOCIALT DIFFERENTIERET HJERTEREHABILITERING Skal: Krav til personalet kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 29

30 30

31 K R A M 31

32 Motion Alkohol Rygning Kost K R A M Kompetencer Ressourcer Anerkendelse Meningsfuldhed 32

33 Perspektiv Hav de sårbare grupper i tankerne! Muligt at øge deltagelsen ved justeringer af organisation, pædagogik og program! Her det største gab på fysisk, psykisk og social trivsel for patienterne ligger! 33