Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
|
|
- Jacob Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden om et projekt for udvikling af den kommunale indsats ifølge forløbsprogrammerne i Region Midt for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom), diabetes type 2 og akut hjertekarsygdom. Projektet var finansieret af statslige puljemidler, som de tre kommuner søgte sammen, og det blev evalueret i samarbejdet med Center for Sundhedsfremme og Kvalitet i Region Midt. Slutevalueringen, som er baseret på kvantitative data, er netop offentliggjort. På flere af de undersøgte parametre opnåede deltagerne en positiv effekt, og 92 % af var meget tilfredse eller tilfredse med forløbet. I midtvejsevalueringen af projektet indgik desuden en kvalitativ del bestående af fokusgruppeinterviews med deltagere og telefoninterviews med praktiserende læger i de tre kommuner. Der var tale om et projekt, som var tværgående på flere måder. For det første fordi der blev samarbejdet på tværs af kommuner og sektorer; for det andet fordi indsatsen i projektet gik på tværs af de tre diagnoser i forløbsprogrammet, og endelig fordi indsatsen blev varetaget af tværfaglige teams af sundhedsprofessionelle. Sundheds- og Rehabiliteringsforløbet, som blev udviklet i projektet, var baseret på en klart defineret sundhedspædagogisk tilgang og en tydelig sundhedsfremmende tilgang med det overordnede formål at give deltagerne på forløbet mulighed for at opnå øget kvalitet i hverdagslivet med kronisk sygdom samt at øge deres handlekompetence i forhold til at træffe sunde valg og tage ansvar for deres egen situation. De tværfaglige sundhedsprofessionelle teams bestående af sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter blev særligt uddannet i at varetage opgaven både fagfagligt og sundhedspædagogisk, så de var godt rustet til at understøtte de deltagende borgeres kapacitet, vilje og evne til at leve så sundt som muligt med deres kroniske sygdom. En af de bærende metoder i arbejdet har været Den motiverende samtale. Sundheds- og Rehabiliteringsforløbet i projektet bestod af et 12 ugers holdforløb for op til 12 deltagere pr. hold. Sundhedspædagogisk var der gennemgående et stort fokus på involvering af deltagerne i udvælgelse af indholdet samt sikring af en høj grad af praktiske og kropslige aktiviteter. Holdet mødtes 2 gange om ugen til et program sammensat af undervisning, praktisk madlavning og træning i træningssal, udenfor i naturen og på lokale træningscentre. Den teoretiske undervisning fokuserede på at understøtte deltagerne i både vidensmæssigt, følelsesmæssigt, socialt og praktisk at håndtere at leve et sundt liv med deres kroniske sygdom. Deltagerne besvarede et spørgeskema og blev testet fysisk før og efter forløbet (ved 3 mdr.) samt ved en opfølgning 12 mdr. efter start. Derudover besvarede deltagerne et spørgeskema vedrørende deres tilfredshed med forløbet.
2 BMI Evalueringen af forløbet består blandt andet af opgørelser af effekten på deltagernes: BMI og taljemål helbredsorienterede livskvalitet vaner relateret til de såkaldte KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) oplevelse af kunne mestre livet med kronisk sygdom tilfredshed med forløbet Deltagerprofil: Der indgår data fra i alt 504 deltagere i evalueringen. Den følgende deltagerprofil er baseret på et gennemsnit fra alle tre kommuner: kønsfordelingen var 44 % mænd og 56 % kvinder aldersmæssigt var 40 % under 65 år. Hovedparten af deltagerne var mellem 55 og 74 år 60 % var lavtuddannede. Knapt 10 % var højtuddannede 58 % var samlevende 88 % blev henvist til forløbet fra egen læge 43 % havde diabetes type 2, 22 % havde KOL, 21 % havde hjertekarsygdom 15 % var multisyge (mere end én af diagnoserne) Udvalgte effektresultater: I det følgende fremhæves de vigtigste effekter af deltagelsen på forløbet: BMI udviklingen: 32 Figur 5.3.1: Udvikling i BMI 31, , ,5 29 Baseline 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr. Udvikling i tid BMI Der sås et fald i BMI blandt deltagerne, tydeligst hos deltagere med diabetes type 2, hvor der fandtes signifikante fald i BMI ved 6 og 12 mdr.s opfølgningen. Det er væsentligt at hæfte sig ved,
3 CM at faldet i BMI fortsatte efter holddeltagelsen. Dette kan tyde på, at deltagerne opnåede en øget handlekompetence i forhold til mad- og motionsvaner. Deltagere med KOL og hjertekarlidelser oplevede også fald i BMI, men ikke signifikante. Hertil skal føjes, at nogle af deltagere med KOL havde brug for at øge deres BMI frem for at mindske det. Udviklingen i taljemål: 180 Figur 5.3.2: Udvikling i taljemål i cm Baseline 3 mdr. 6 mdr. 12 mdr. Udvikling i tid Alle Kvinder Mænd Udviklingen i taljemål viser, at deltagerne reducerede deres taljemål gennem forløbet, men med en tydelig kønsforskel. Mændene opnåede langt større reduktion end kvinderne. For deltagere med diabetes var signifikant reduktion for begge køn ved alle 3 opfølgninger. I tabellen nedenfor ses, at den diagnosegruppe med størst andel af overvægtige målt på taljemål, er deltagere med diabetes. For både deltagere med diabetes og med hjertekarsygdom er det væsentligt at reducere taljemålet, da det er det skadelige fedt på maven er en stor risikofaktor for forværring af sygdommen. Dermed giver resultaterne i figur og tabel et billede af, at den gruppe, der havde mest brug for at reducere taljemål, også var den gruppe, der opnåede størst reduktion. Tabel 5.3.2: Taljemålskategori fordelt på diagnose ved baseline Alle tre kommuner Kategori Diabetes KOL Hjerte- sygdom Mere end 1 af de 3 sygdomme Alle Normalvægt 27 % (27) 33 % (24) 36 % (26) 4 % (3) (73) Overvægt 48 % 20 % (52) 16 % 16 % (41)
4 Normbaseret score (127) (42) (262) I alt 44 % (147) 23 % (76) 20 % (68) 13 % (44) (335) Figur 5.4.2: Udvikling i gennemsnitlige SF-12 scores baseline, 3 og 12 måneder SF-12 60,0 Norm 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Fysisk funktion Begrænsninger fysisk Fysisk smerte Alment helbred Energi Begrænsninger psykisk Social funktion Psykisk trivsel Baseline (n=292) 3 måneder (n=281) 12 måneder (n=148) Udvikling i SF12 blandt deltagerne: Deltagernes besvarelser sammenlignes med normalbefolkningens, som den er opgjort i Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 i Region Midtjylland. Figuren viser, at deltagerne ved baseline i stort set alle kategorier scorede lavere end normalbefolkningen i Region Midtjylland, hvilket understreger, at det er lykkedes at rekruttere den ønskede målgruppe for projektet, som er borgere med behov for en sundhedsprofessionelt ledet rehabilitering. Der ses signifikante forandringer over tid på flere områder, tydeligst på fysisk funktion, men også på fysiske og psykiske begrænsninger samt social funktion, hvor deltagerne har opnået et bedre niveau ved opfølgningerne i forhold til baseline.
5 Rygevaner: Deltagernes rygestatus viste, at der som udgangspunkt var en stor andel af eksrygere blandt deltagerne. Rygestop tidspunkt blev deltagerne ikke spurgt om, så der kan ikke konkluderes, om deltagerne ophører som følge af deres kroniske lidelse, eller om de gennemførte rygestoppet tidligere. Fra baseline til 3 mdr. var der et fald i antal af dagligrygere, men ved 12 mdr.s opfølgningen var antallet af storrygere stort set svarende til baseline. Der var en mindre reduktion i antallet af moderate rygere fra baseline til 12 mdr. Disse resultater kan blandt andet skyldes, at rygestop er en udfordrende proces, samt at det er hyppigt at se tilbagefald blandt eksrygere.
6 Måling Måling Figur 5.5.5: Selvvurderet fysisk form 12 mdr. opfølgning (n=182) 30% 42% 14% 9% 3 mdr. opfølgning (n=303) 27% 44% 20% 7% Baseline (n=450) 10% 29% 35% 24% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Virkelig god God Nogenlunde Mindre god Dårlig Fysisk form: Deltagernes selvvurderede fysiske form steg betragteligt fra baseline til 12 mdr.s opfølgningen. Det bemærkes, at den fysiske form fortsatte stigningen efter undervisnings- og træningsforløbet, således at deltagerne formåede at få implementeret tilstrækkeligt udfordrende fysisk aktivitet i deres hverdag efter holdforløbets afslutning. Figur 5.5.7: Fysisk aktivitet i mindst 30 min. om dagen 12 mdr. opfølgning (n=184) 22% 30% 40% 7% 3 mdr. opfølgning (n=310) 24% 32% 41% Baseline (n=445) 23% 22% 37% 18% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Hver dag 4-6 dage 1-3 dage Ingen dage Andelen af fysisk inaktive deltagere fra baseline reduceredes fra 18% til 7 % ved 12 mdr.s opfølgningen.
7 Måling Figur 5.5.8: Dyrker du idræt, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion? 12 mdr. opfølgning (n=181) 66% 34% 3 mdr. opfølgning (303) 62% 38% Baseline (n=443) 35% 65% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Ja Nej Andelen af deltagere, der enten dyrkede idræt eller regelmæssigt dyrkede motion, steg fra 35% ved baseline til 66% ved 12 mdr.s opfølgningen. Handlekompetence: Tabel 5.6.6: Jeg føler mig afklaret med min kroniske sygdom Alle tre kommuner Måling Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke I alt Baseline 29 % (124) 47 % (203) 19 % (80) 5 % (23) (430) 3 mdr. opfølgning 50 % (152) 42 % (127) 6 % (19) 1 % (4) (302) 12 mdr. opfølgning 58 % (103) 39 % (69) 3 % (6) 1 % (1) (179)
8 Et væsentligt formål med projektet var, at deltagerne opnåede en øget handlekompetence i forhold til deres kroniske sygdom. Dette blev blandt andet vurderet ved spørgsmålet om deltagerne følte sig afklaret med deres kroniske sygdom. Der skete en stor forandring for deltagerne, hvor der ved baseline var 24 %, der følte, at de kun var afklaret i mindre grad eller slet ikke var afklarede. Ved 12 mdr.s opfølgningen var det kun 4%, som havde denne vurdering. Vi forventer, at det vil betyde, at de deltagere, der har gennemført forløbet, vil have en større indsigt i deres kroniske sygdom, samt at de kan anvende deres afklarethed til at tage ansvar for deres kroniske sygdom i samarbejdet med praktiserende læge og sygehuspersonale. Tabel 5.6.7: Jeg ved, hvor jeg kan søge støtte og hjælp i forhold til min kroniske sygdom Alle tre kommuner Måling Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke I alt Baseline 41 % (179) 43 % (188) 13 % (58) 3 % (11) (436) 3 mdr. opfølgning 64 % (193) 31 % (94) 5 % (16) 0 % (1) 12 mdr. opfølgning 69 % (124) 30 % (54) 2 % (3) 0 % (0) (304) (181) For deltagernes viden om hvor de kan søge støtte og hjælp til deres kroniske sygdom, skete der også en markant stigning. Ved baseline vidste 84% af deltagerne i høj grad eller i nogen grad, hvor de skulle søge støtte og hjælp. Ved 12 mdr.s opfølgning var det 99%, der i høj grad eller i nogen grad vidste, hvor de skal søge støtte og hjælp. Samarbejde med almen praksis: Den generelle holdning til Sundheds- og Rehabiliteringsforløbet blandt kommunernes praktiserende læger var positiv i midtvejsevalueringen, og der har siden været en fortsat stigning i antal henvisninger til forløbet.
9 Afslutning: Forandring af livsstil og vaner er en stor udfordring for de fleste. For borgere med kronisk sygdom er opgaven endnu større. I det lys er det meget positivt, at det er lykkedes at udvikle et Sundhedsog Rehabiliteringsforløb, som deltagerne har et godt udbytte af. Dels gennemførte en stor del af deltagerne livsstilsforandringer og forbedrede deres sundhed, mens de fulgte forløbet, og dels lykkedes det at fastholde de nye motionsvaner, så resultaterne yderligere blev forbedret ved 12 mdr.s opfølgningen. Det er i høj grad lykkedes at rekruttere den relevante målgruppe, som har behov for en sundhedsprofessionelt ledet rehabiliteringsindsats, hvilket er væsentligt for at kommunens ressourcer på området anvendes, hvor der er mest brug for dem. Samfundsmæssigt giver evalueringen grund til at forvente, at borgere, som har deltaget på et Sundheds- og Rehabiliteringsforløb, vil kunne være selvhjulpne i længere tid og dermed have brug for færre ydelser fra både hospital og kommune. Der er for alle 3 diagnoser behov for kontrolbesøg hos praktiserende læge, så det er ikke en forventning, at deltagerne får færre kontakter til deres egen læge. Vejen videre: I alle tre kommuner videreføres indsatsen ifølge de tre forløbsprogrammer for centrale midler øremærket den kommunale kronikerindsats. Allerede i midtvejsevalueringen gav den kvalitative evaluering anledning til små justeringer i projektversionen af Sundheds- og Rehabiliteringsforløbet. Efter projektets afslutning er forløbet videreudviklet og driftsversionerne er tilpasset de meget forskellige virkeligheder både størrelsesmæssigt og organisatorisk, som gælder for de 3 kommuner. De centrale elementer af forløbet, som viste sig virksomme i projektet, er dog fastholdt og videreudviklet. Skanderborg og Silkeborg kommuner har begge sammen med en større gruppe kommuner i regionen valgt fremadrettet at anvende monitorerings- og evalueringsredskabet MoEva, som er udviklet til formålet i Region Midt. Da vi således anvender det samme redskab, kan vi fremadrettet dels følge udviklingen i effekten af og tilfredsheden med forløbene i egen kommune, og dels kan vi benchmarke med de andre kommuners indsats og dermed lære af hinandens gode og mindre gode erfaringer. Udarbejdet af Rolf Tove Tranæs Voss Linda Gulløv Næsager Favrskov kommune Skanderborg kommune Silkeborg kommune
Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mere- Slutevaluering. Februar 2014. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N
Evaluering af projekt for udvikling af kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom ifølge forløbsprogrammerne for KOL, T2DM og AKS i Skanderborg, Favrskov og Silkeborg Kommune - Slutevaluering
Læs mereIntroduktion til Det kommunale Sundhedscenter. Afrapportering af projekt Status på forandring 2014
Introduktion til Det kommunale Sundhedscenter Afrapportering af projekt 2010-13 Status på forandring 2014 Specialkonsulent og afdelingsleder Tove Tranæs Voss Skanderborg Sundhedscenter - et sundhedshus
Læs mereBilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:
Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereRammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereStatusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013
Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport
Læs mereRAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser
RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereBilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.
SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereFællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg
Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereKonference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011
Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011 Præsentation Oplægsholder Annette Mark Andersen Sygeplejerske 21 års erfaring fra
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereDel 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs merePlan for opfølgning på politikker i Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse. Kultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Politikker: Sundhedspolitik Sundhedsaftale med Region Midtjylland Overordnet kostpolitik
Læs mereLivsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære
Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mereStatus for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold
Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...
Læs mereKultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017. Politikområde 6:Sundhedsfremme og forebyggelse Borgere med kronisk sygdom opnår en øget livskvalitet og en øget handlekompetence
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs meredårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle
Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereEVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE?
DECEMBER 2017 REGION SJÆLLAND EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE? RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW
Læs mereBesvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune
Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet
Læs mereKultur- og Sundhedsudvalget
Kultur- og Sundhedsudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017. Politikområde 6:Sundhedsfremme og forebyggelse Indsats sammen med mennesker med kroniske sygdomme Borgere med kronisk
Læs mere