skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox

Transkript

1 NR. 2 Marts 2014 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hvor stor og hvor hurtig skal førsteindsatsen være? Foto: Colourbox Side 16-20

2 BRANDVÆSEN NR. 2 Marts ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: [email protected] Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: [email protected] EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: [email protected] ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: [email protected] OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2014 i Danmark kr. 410,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på BLADUDVALG Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN april 2014 er 17. marts Indhold Leder: Fra sårbarhed til robusthed Af Lone Loklindt....side 3 Navne: Niels Chr. Bøgvad, Gentofte: Smidighed løser problemer...side 4 Bornholm får operativ beredskabschef...side 5 Nordisk udveksling, Finland: Af Anders Jensen m.fl. Studieophold i Finland...side 6 Finsk strukturmodel....side kr. pr. indbygger... side 7 Alle har fokus på kræftrisiko...side 8 Brandmandsuddannelsen i Finland...side 9 Sikkerhed i Norge: Sikkerhedskonference 2014 Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 10 Norsk brand- og redning set i et helhedsperspektiv Af Niels Johan Juhl-Nielsen...side 11 Alle uønskede hændelser sker lokalt...side 12 Sverige: Kommunerne kan selv...side 13 Bornholm: Tænkepause...side 14 3 dødsbrande...side 15 Udrykningssammensætning: Der skal være forskel....side 16 Herning: Fuld bemanding på førsteudrykning... side 16 Herning: Hurtige deltidsfolk i midtbyen side 17 Randers: Derfor kører Randers med reduceret udrykning... side 18 Randers: Døgndækket vagtcentral giver et værdifuldt forspring.... side 19 Randers: Personalet bør kunne bruge en slangevinde...side 20 Debat: Nødstedt hvornår er man det? Af Kaj Petersen....side 22 Forslag til ny prioritering af vores indsats Af Jørgen Pedersen....side 24 Sidste chance for gratis strandskilt...side 25 Indsats sikkerhed: Brandmand dræbt, da tankvogn væltede...side 26 Udrykning indeholder en stressfaktor side 26 Hvordan skal man sige det?...side 27 Ikke alle ulykker er reelle...side 27 Røggaseksplosion sendte to brandmænd på sygehuset....side 28 Det er farligt at være brandmand...side 28 Tre svenske brandmænd dræbt...side 29 Canadisk katastrofe på plejehjem....side 30 Online styr på de frivillige side 31 Forebyggelsesstafet: Jobrotation styrker brandforebyggelsen Af Marcello Francati...side 32 Hvem sælger...side 34

3 Marts 2014 BRANDVÆSEN LEDER Fra sårbarhed til robusthed Samfundets beredskab skal have et kompetenceløft Det danske redningsberedskab er kommet under lup. Strukturen skal gennemgås for fejl og mangler, så den passer til fremtiden og økonomien. Partierne bag beredskabsforliget har nedsat et strukturudvalg, og i den politiske følgegruppe sidder beredskabsordførerne og følger processen fra sidelinjen. Vi har i den forbindelse været rundt i Danmark og se nærmere på redningsberedskabets opgaver og nuværende struktur, som rummer stor variation og mangfoldighed. Og en imponerende faglighed. VI ER SÅRBARE Gennem de seneste år har vi også i Danmark oplevet naturulykker i en kadence som sjældent set. Skybrud og oversvømmelser er nu noget, alle ved, hvad er, og stormene har fået navne, så ingen helt glemmer deres rasen. Det har gjort noget ved danskernes oplevelse af sårbarhed og risici: Mens der i en årrække mest blev talt om mulige terrorhændelser, er vi blevet bevidste om, at de voldsomme hændelser snarere kommer fra klimaforandringer samt tekniske eller menneskelige fejl, som når en bus forulykker, en båd kæntrer i havnen eller et hus kommer i brand. SAMFUNDETS RESILIENS Fra dagligdags hændelser til ekstraordinære katastrofer er redningsberedskabet de professionelle helte, som skal håndtere konsekvenser og sikre, at samfundet kan køre videre. Men redningsberedskabet gør det ikke alene. Det er nødvendigt at forstå, at samfundets beredskab rækker ud over selve redningsopgaven. Tillid og samarbejde er derfor et must, ikke mindst når det handler om forebyggelse og udvikling af et robust samfund. Derfor skal redningsberedskabets samarbejde med alle dele af samfundet ikke mindst borgere, virksomheder og institutioner være en selvfølgelighed. Mens der i en årrække mest blev talt om mulige terrorhændelser, er vi blevet bevidste om, at de voldsomme hændelser snarere kommer fra klimaforandringer I mange kommuner er beredskabschefen og beredskabet tænkt ind, ja nærmest fuldt integreret i byggesagsbehandling, i erhvervscentret og i driften af kommunens egne institutioner. Det ser ud til at give store gevinster på forebyggelse, engagering af civilsamfundet også i forhold til afværgeforanstaltninger og dermed et meget mere robust lokalsamfund i udgangspunktet. Redningsberedskabet får dermed karakter af et bredere samfundsberedskab. VI SKAL BRUGE VORES DATABANKER AKTIVT Vores gennemregistrerede samfund har også banker med data om forsyningsselskabernes funktion og sårbarhed, om kriminalitet på gadeplan, om vejrforudsigelser og meget meget mere. Disse big data er særdeles relevante ingredienser i en risikovurdering, både den generelle og den helt aktuelle. Jeg mener de kan bruges meget mere aktivt i beredskabsøjemed, præcis som man er begyndt at gøre ude i verdens storbyer som Rio de Janeiro, New York og lignende. BEREDSKABSKULTUREN SKAL HAVE ET LØFT Med de udfordringer, som fremtiden vil stille til et samfundsberedskab, vil et kompetenceløft være uundgåeligt. Ja, en ny beredskabskultur vil være en nødvendighed, hvor alle dele af samfundet inddrages til at kunne håndtere de scenarier, der hører et udviklet, men også sårbart samfund til. I den igangværende strukturanalyse af redningsberedskabet er der indbygget underliggende sparekrav. Meget kan gøres mere rationelt. Sådan er det overalt i samfundet, men når det kommer til forebyggelse, kan man ikke altid høste gevinsten på den korte bane. Og forebyggelse kunne måske have sparet nogle af de 6 milliarder som eksempelvis oversvømmelserne i København den 2. juli 2011 kostede, og kan vi bare forebygge én skolebrand, sparer vi samfundet for 300 mio. kr. JEG ØNSKER Det skal være mit ønske, at Redningsberedskabets Strukturudvalg i foråret 2014 vil komme med et fremadrettet bud på, hvordan Danmark får udviklet et samlet, sammenhængende samfundsberedskab, der kan bidrage til det robuste eller resiliente samfund. Ikke kun i det lokale, men også som et bidrag i det globale. Af Lone Loklindt, MF og beredskabsordfører for Det Radikale Venstre 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN Marts 2014 Smidighed løser problemer Farvel til vicechefen for Beredskab Gentofte Efter 36 år i kommunens tjeneste er Niels Chr. Bøgvad fratrådt som viceberedskabschef i Gentofte. Han tiltrådte i 2009 efter en dramatisk periode for Gentofte Brandvæsen, der sluttede med overdragelse af brandslukningen til Falck. I forvejen var han brandinspektør og indsatsleder, og nu overtog han det daglige ansvar for det nye Beredskab Gentofte. Ved samme lejlighed blev stillingen som beredskabschef lagt i hænderne på kommunens tekniske direktør. Tilbage i 1992 blev Niels Bøgvad opfordret til at indtræde i indsatsledervagten. Han var uddannet elektriker og ansat som tekniker i kommunen, og Gentofte Brandvæsen manglede netop en person med viden om IT og el-installationer. Opfordringen førte til uddannelse som brandmand, holdleder og indsatsleder, og inden han begyndte sit nye hverv i Gentofte, kørte han en tid med som føl hos indsatsledere i Københavns Brandvæsen. Gennem årene er det blevet til over indsatser, ligesom Niels Bøgvad har taget kurser i bl.a. krisehåndtering og har været frivillig sikkerhedschef på flere af de store spejderlejre med over deltagere. SMIDIGHED ER VIGTIG Som ny viceberedskabschef blev hans første opgave sammen med Falcks nye stationsledelse at genskabe en smidig drift i beredskabet, så det fungerede godt på alle niveauer. Med skabelse af netværk og en stor vilje til samarbejde har Niels Bøgvad løst mange problemer, inden de voksede sig store. Samme villighed til samarbejde vil være grundlæggende for fremtidens beredskab, hvor det ikke gælder om at være størst eller flottest, men om dels at prioritere et solidt lokalkendskab, så udrykningen kan være hurtigt fremme og dels at sikre en sammenhæng mellem det operative, det forebyggende og byggesagerne. Et beredskab med små enheder tæt på borgerne i store fællesskaber vil give rigtig god mening, mener han. Dertil én fælles alarm- og vagtcentral til at styre alle beredskabsopgaver. Niels Bøgvad har på flere områder været en aktiv kollega i flere regi, herunder senest som formand for FKB kreds 5. Denne post forlader han samtidig med, at han er sluttet som viceberedskabschef. Gentofte på standby Gentofte Kommune har p.t. ikke ansat en ny, daglig leder af beredskabet. Politikerne har besluttet først at afvente konklusionerne fra Redningsberedskabets Strukturudvalg. Kommunen har i forvejen et tæt samarbejde med naboberedskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har lovet ledelsesmæssig assistance, når der er behov for det. I Gentofte udviklede Niels Bøgvad et dilemmakursus, hvor ledere af bl.a. skoler og daginstitutioner lærte at håndtere kriser. 4

5 Marts 2014 BRANDVÆSEN NAVNE BORNHOLM FÅR OPERATIV BEREDSKABSCHEF Palle Tourell er først og fremmest leder af beredskabet men har også et ben inde i teknisk forvaltning Palle K. Tourell, siden 2008 viceberedskabschef på Bornholm og daglig leder af øens redningsberedskab, er udnævnt til beredskabschef. Det er sket i forbindelse med en større omlægning af den kommunale struktur, hvor man på baggrund af det faldende befolkningstal har skåret i antallet af chefer. I efteråret blev kommunens økonomidirektør konstitueret som midlertidig beredskabschef. Det skete i forbindelse med Jørgen Dreyers fratræden som kombineret beredskabschef og områdechef for Teknik og Forsyning. Som udgangspunkt skal Palle Tourell koncentrere sig om ansvaret for Bornholms Brandvæsen, men han indgår samtidig i ledergruppen for Teknik og Miljø, så der vil kunne komme andre ledelsesmæssige opgaver. Palle Tourell, der er 53 år, kender om noget det bornholmske beredskab indefra. Næsten samtidig med, at han i 1990 blev ansat som ingeniør i den tekniske forvaltning, meldte han sig som deltidsbrandmand og fik nogle år senere uddannelse som holdleder. Det blev anledning til, at han ved den bornholmske kommunesammenlægning i 2003 via Med mere end 23 år i teknisk forvaltnings ledelse, 22 års erfaring fra beredskabet på Bornholm, samt seks års erfaring som operativ, daglig leder af øens beredskab har Palle Tourell en dyb indsigt i både beredskab og strukturomlægninger. planlægningsafdelingen blev en del af beredskabets administrative ledelse. Ved et generationsskifte i 2008 i beredskabet blev Palle Tourell viceberedskabschef og fra 1. marts i år beredskabschef. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected] 5

6 FINLAND BRANDVÆSEN Marts 2014 Studieophold i Finland Hvert år mødes tre yngre, lovende beredskabsinspektører fra hvert af de nordiske lande for at udveksle ideer og erfaringer. I 2013 mødtes de i Finland, og fra dansk side deltog: Anders Jensen, Aarhus Brandvæsen Michael Lohse, Ringsted Brandvæsen Henrik Vind, Gladsaxe Brandvæsen Et af kravene til deltagelse er, at de efterfølgende leverer en reportage fra opholdet til BRANDVÆSEN. Den kommer her. Finsk strukturmodel Brandvæsen og ambulancer i samme organisation. Besparelsesmålet er udeblevet Mens det danske redningsberedskab befinder sig i en spændende proces om fremtidens struktur, har man i Finland været gennem en strukturændring. Finland har omkring 300 kommuner, og de kommunale brandvæsner er organiseret i 22 regioner. Den nordligste region i det tyndtbefolkede Lapland dækker geografisk en tredjedel af landet. Strukturen gav nogle gode synenergi-effekter, men at besparelsesmålet ikke kunne opfyldes Lige nu forberedes en halvering til 11 regionale enheder fra De fleste steder er ambulanceberedskabet en del af brandvæsnet, og mange steder sender man en brandbil som førsteindsats, hvis alarmcentralen kan se, at responstiden for primærambulancen er relativ høj. Vi fik det indtryk, at strukturen gav nogle gode synenergi-effekter, men at besparelsesmålet ikke kunne opfyldes. 6

7 Marts 2014 BRANDVÆSEN FINLAND Uddannelsescentrets træningsudstyr til røgdykkere er noget ganske særligt med specialmaskiner og en uendelig stige, hvor man kan måle hastighed, tid og hvor meget luft, der er brugt. Træningen foregår med fuldt udstyr inklusiv en 15 kg stålflaske på ryggen. FÆLLESINDKØB Brandvæsnerne har et tæt samarbejde om indkøb af materiel. Fx er der to indkøbsaftaler for røgdykkerudstyr, og stort set alle standardkøretøjer er opbygget og oppakket ens. Det gør det lidt mere smidigt, når nye brandmænd kommer fra brandskolen og ud i brandvæsnerne. Autosprøjter og tankvogne svarer nogenlunde til de danske. Vi undrede os dog over at de finske sprøjter ikke har højtryksslanger. OLIEFORURENINGSBEKÆMPELSE I Finland er man meget opmærksom og forberedt på olieudslip i kystnære områder og har til dette formål en stor del special-materiel. Bl.a. råder brandvæsnerne over flere både i forskellige størrelser og opbygninger. Et af de besøgte brandvæsner havde endvidere et stort containerbaseret system til afrensning og vask af fugle. Dette kan uden tvivl være Lige nu er der i Finland øget fokus på ældre brandmænd, der når et punkt, hvor de ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet, men måske heller ikke skal køre ti udrykninger på en døgnvagt 818 kr. pr. indbygger FINLAND Helsinki 5,5 mio. indbyggere 16 indbyggere/km² Pris for det samlede rednings-beredskab: 4,5 mia. kr. Pris pr. indbygger: 818 kr. relevant ved olieudslip i Danmark, fordi de nordiske lande har en aftale om at hjælpe hinanden ved håndtering af olieudslip. ÆLDRE KOLLEGER Lige nu er der i Finland øget fokus på ældre brandmænd, der når et punkt, hvor de ikke er klar til at forlade arbejdsmarkedet, men måske heller ikke skal køre ti udrykninger på en døgnvagt. Derfor overvejer man andre vagtformer (dag/nat) eller at de måske kan omskoles, så de kan undervise kommende brandmænd og almindelige kursister. 7

8 FINLAND BRANDVÆSEN Marts 2014 Alle har fokus på kræftrisiko Træning med gas- og røgmaskiner foregår under meget kontrollerede forhold. Principper for forebyggelse. Alle lande kan lære af hinanden Det virker umiddelbart som om, at de øvrige lande har mindst lige så meget fokus på den kræftrisiko, som brandfolk bliver udsat for, som Danmark for tiden har. Især Sverige har arbejdet meget med, hvorledes man kan nedbringe risikoen ved at indføre nye procedurer. Vi drøftede disse procedurer i forbindelse med sikkerhedsmessen i Finland, og tiltagene kan inddeles i følgende kategorier: UNDER INDSATS Der anvendes apparat i alle tilfælde, hvor man opholder sig nær brandrøg, også under efterslukning. EFTER INDSATS PÅ SKADESTEDET Der anvendes støvmasker, når apparatet aftages, indtil der er skiftet til rent tøj, og man opholder sig i rent område HJEMTUREN Kabinen er rent område hvorfor de anvendte dragter og udstyr ikke må placeres derinde, med mindre det er forseglet i poser. Nyere køretøjer indrettes derfor også til opbevaring af branddragter, samt får et hygiejneområde, hvor man kan rengøre sig selv efter indsats. RETABLERING Nyere brandstationer i Finland er indrettet til, at man ved hjemkomst altid kører igennem en vaskehal, hvor alt anvendt udstyr rengøres. I denne vaskehal er også direkte adgang til vaskemaskiner, som alene er dedikeret til vask af branddragter. Dermed er alt område på brandstationen rent område. Vi kan unægteligt lære meget af de andre landes erfaringer. En ide kunne være at samle gældende vejledninger for beskyttelse af brandfolk i forbindelse med brandrøg, for herefter at tilrette en instruks til lokale forhold. 8

9 Marts 2014 BRANDVÆSEN FINLAND BRANDMANDS- UDDANNELSEN I FINLAND Emergency Services College i Kuopio I Finland skelnes mellem uddannelse til fuldtidsbrandvæsen, det som vi Danmark kender som døgnvagt, og så den model som er mest udbredt i Danmark nemlig deltidsbrandvæsen med tilkald af mandskab. Uddannelsen til fuldtidsbrandmand foregår på det statslige Emergency Services College i Kuopio og tager i alt tre år, hvoraf det halve år er en ambulanceassistentuddannelse. På uddannelsescentret uddannes også alarmcentraloperatører, brandingeniører og officerer. Finland kan med dette uddannelsescenter og dets mange moderne faciliteter uden tvivl leve op til centrets vision om at blive anerkendt som en professionel organisation med højt fagligt niveau på både materiel og undervisere. FANTASTISK TUR Den nordiske udveksling giver en fantastisk mulighed for at få både faglige og personlige kontakter med kolleger i de andre lande. Der var rigtig gode muligheder for at diskutere principper og materiel med hinanden, og så kunne vi ikke andet end at blive imponerede over den høje finske standard. Det finske beredskab er langt mere fremtidssikret end det danske. Der er flotte stationer, nye køretøjer og lækre faciliteter, men det finske koster også langt mere end vores. En stor tak til de finske værter for et godt og struktureret program. Den nordiske udveksling giver en fantastisk mulighed for at få både faglige og personlige kontakter med kolleger i de andre lande SKRAPPE KRAV Der er skrappe krav for optagelse på disse uddannelser, såvel fysiske som mentale. I 2012 blev kun 114 ud af 612 ansøgere til brandmandsuddannelsen optaget, mens kun 40 ud af 185 ansøgere til alarmoperatøruddannelsen blev optaget. Samlet uddannes kun det antal brandfolk, som der forventes at blive behov for i det finske beredskab. En brandmandsuddannelse koster euro pr. student, og skolens budget er 20 mio. euro pr. år. Pengene bruges eksempelvis på at sikre, at uddannelsen kan blive så praksisnær og anvendelsesorienteret, som det overhovedet er muligt, hvilket også betyder, at de kontinuerligt udvikler metoder til at sikre et højt fagligt niveau hos nuværende og kommende beredskabsfolk i Finland. Emergency Services College har et øvelsesområde på 23 hektar, hvor der kan trænes alt inden for brand, kemi, færdselsuheld, redning til lands og til vands og køreteknik på glatførebane. Den tilhørende vognpark består at nye køretøjer, store som små, som efter en relativ kort periode udfases til de lokale beredskaber i Finland. Et særligt udstyr i finske brandbiler er en metaldetektor til brug for om vinteren at finde frem til brandhaner under sneen. 9

10 SIKKERHED I NORGE BRANDVÆSEN Marts 2014 Sikkerhedskonference 2014 Masser af norsk inspiration til en tilsvarende konference i Danmark. Med på en lytter hos dsb.no Af Niels Johan Juhl-Nielsen Der knytter sig altid store forventninger til en ny regerings præsentation af sit program. Det gjaldt også for den nye norske regering, der i februar med DSB - Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap som vært gav et øjebliksbillede af samfundets beredskab og forventninger til den nærmeste fremtid. LOKALT UDGANGSPUNKT Justits- og beredskabsminister Anders Anundsen understregede nødvendigheden af at være mentalt forberedt på kommende uforudsete hændelser. Analyser af politi og brand- og redningsberedskab viser gode forudsætninger for en styrkelse af det norske beredskab, fastslog ministeren, der forudså, at såvel forsvar som civilforsvar inddrages og integreres i beredskabet. De seneste hændelser i Norge viser desuden betydningen af en lokal sammenhængskraft, pointerede ministeren. Analyser af politi og brand- og redningsberedskab viser gode forudsætninger for en styrkelse af det norske beredskab ØJEBLIKSBILLEDE Det nationale risikobillede (NRB) som det danske NRB er kopieret fra udgør i sig selv en stor usikkerhed, fordi den næste katastrofe kan være noget helt andet og uventet, lød det fra DSBs direktør, Jon A. Lea. Her er det vigtigt at se på underliggende tendenser, som måske ikke viser sig så markant i dagens samfund. De må medtænkes i en langsigtet risikovurdering til støtte for beredskabet og for samfundssikkerheden som sådan. I det nye projekt Risiko2040 vil fremtidsforskningen blive inddraget, oplyste direktøren og henviste til nye metoder, der skal give bedre forståelse for sårbarhed. SÅRBARHED Allerede i år vil DSB fremlægge en rapport med en systematisk gennemgang af sårbarheden i nogle kritiske samfundsfunktioner og infrastrukturer. Som det har været tilfældet med NRB, skal rapporten udvides år for år og danne et grundlag for en samordnet politik på området. En væsentlig funktion for rapporten bliver at bidrage til bedre udvekslingen af informationer på tværs af sektorer og administrative niveauer. GIDSLER I ALGERIET Deltagerne fik et indtryk af, hvorledes lokalpressen kan blive helt afgørende for den samlede krisekommunikation. Man fik også en kortlægning af gidselaffæren i Amenas i Algeriet for et år siden, hvor det viste sig, at norske Statoil slet ikke var forberedt på den udfordring det er, når virksomhedens ansatte i fjerntliggende lande bliver taget som gidsler. Det blev en meget vigtig læreproces for det samlede norske beredskab. TWITTER Oslo politi har ikke mindst efter 22. juli 2011 og de foreliggende kritiske rapporter om beredskabsindsatsen haft et stort behov for at arbejde med udviklingen af beredskabskulturen. En af flere indsatser har været at gå på twitter. Her er muligheder, blokeringer og naturlige begrænsninger, som deltagerne i konferencen blev indviet i. TÆTTERE NORDISK SAMARBEJDE En del af konferencen var helliget internationalt beredskab, herunder det nordiske samarbejde, der med Hagadeklaration I og II er blevet tættere. Senest er et fælles samarbejde om risiko- og sårbarhedsanalyser frem til 2040 kommet på tegnebrættet, fortalte Helena Lindberg. Hun er direktør for det svenske Myndighet for Samhällsskydd och Beredskab og belyste det nordiske samarbejde om samfundsbeskyttelse i en europæisk og international sammenhæng. Det nationale risikobillede (NRB) som det danske NRB er kopieret fra udgør i sig selv en stor usikkerhed, fordi den næste katastrofe kan være noget helt andet og uventet FOKUS MOD RUSLAND Som noget nyt har statssekretær Laila Bokhari fået til opgave at holde den norske statsminister opdateret om udviklingen inden for området samfundssikkerhed. I den forbindelse er Norge naturligt fokuseret på udviklingen helt mod nord, herunder naboskabet med Rusland. Med den øgede trafik i området synes det selvindlysende at øve beredskabet i forhold til uforudsete hændelser. Derfor indeholdt sikkerhedskonferencen også en gennemgang og evaluering af en stor redningsøvelse i Barentshavet sidste år. INSPIRATION Det er meget inspirerende at overvære den årlige sikkerhedskonference i Norge, organiseret af DSB og ligeledes svenskernes tilsvarende konference, organiseret af Myndighet för Samhällsskydd och Beredskab. De kunne tjene som forbilleder for en tilsvarende dansk konference for samordning af samfundets sikkerhed. 10

11 Marts 2014 BRANDVÆSEN SIKKERHED I NORGE Norsk brand- og redning er blevet kulegravet ud fra et helhedsperspektiv Norge har et princip om samarbejde mellem sektorer. Ny rapport har været i offentlig høring. Kan vi lære af Norge? Af Niels Johan Juhl-Nielsen De norske brand- og redningsberedskaber har en langt mere central placering i samfundet end deres danske kolleger, viser en grundig rapport, som Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB) afleverede kort før jul. Rapporten, der handler om både struktur og om ressourcer, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med vægt på kommunal og faglig kompetence fra brand og redning, heriblandt også fagforbund. En gennemgang af rapporten på Samfundssikkerhedskonferencen 2014 viste, at trods lighed i redningsberedskabernes opgaver, så er rammerne helt forskellige i Danmark og Norge: Norsk brand- og redningsvæsen har defineret nogle nationale mål. Disse er: Færre omkomne i brand, at undgå tab af uerstattelige kulturhistoriske værdier, at undgå brande, som lammer kritiske samfundsfunktioner, et styrkelse af beredskabet og dets håndteringsevne, samt mindre tab af materielle værdier. Kommunen udgør en af hovedsøjlerne i samfundets sikkerhed. En række opgaver er lagt ud til kommunerne for at sikre oversigt over risici og sårbarhed, effektiv forebyggelse og det nødvendige beredskab. Forebyggelse nævnes i Danmark ofte i forbindelse med nytårsfyrværkeri, trafikulykker og dødsbrande. For den norske arbejdsgruppe skal forebyggelse ses i en langt større sammenhæng i og for kommunerne. Udgangspunktet i det norske arbejde var, at kommunen fortsat skal stå for brand- og redningstjeneste (nærhedsprincippet). Det er med til at sikre politisk styring af og kontrol med brand og redning. Norsk brand og redning skal organiseres efter en model, der giver lokale rammer for forebyggelse og krisehåndtering. For at skærpe kommunale politikeres og embedsmænds opmærksomhed om risici og sårbarhed anbefales en løbende dialog med redningsberedskabet. Udover principperne for ansvar, lighed og nærvær har Norge også et princip om samarbejde på tværs mellem flere sektorer. Det er et samordningsprincip, som på Justitsministeriets vegne varetages af DSB. I Norge ligger risiko til grund for alt arbejde med samfundssikkerhed. Struktur og dimensionering skal derfor baseres på risici. På regionalt plan er Fylkesmanden statens repræsentant i fylket (amtet) og har en samordningsrolle på regionalt plan. I Norge har Justits- og beredskabsministeriet en særlig samordningsrolle. DSB fører tilsyn med beredskabsarbejdet i ministerierne på vegne af Justitsog beredskabsministeriet. MODELLER Rapporten prioriterer den kommunale forebyggelse meget højt og opstiller tre modeller for den fremtidige struktur: Kommunalt beredskab som det nuværende, men med et udbygget samarbejde fælleskommunale brandvæsner 19 fælleskommunale brandvæsner, der geografisk svarer til de nuværende fylker 11

12 SIKKERHED I NORGE BRANDVÆSEN Marts 2014 Fælles for alle modeller gælder, at der ikke røres ved de nuværende 110-alarmcentraler, der alene tager sig af brand og redning. ANBEFALINGER Afsluttende anbefaler rapporten, at beredskabet bevarer et meget lokalt tilhørsforhold, også selv om enhederne bliver større. Til gengæld bør der oprettes flere faglige, kompetente miljøer inden for brand og redning. Nødnett, der svarer til det danske SINE-net, bør få en mere fremtrædende placering i det nationale beredskab, og samtidig bør det undersøges, om der samtidig er mulighed for indtægtsdækket virksomhed En anden anbefaling gælder et tættere samarbejde mellem alle nødberedskaber (brandvæsen, ambulancer og politi) om responstider, sprogbrug og DSB DSB i Norge står for Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap og svarer til Beredskabsstyrelsen i Danmark. kulturer, så arbejdet på skadesteder bliver mere effektivt. Bl.a. foreslås øgede kompetencer til brand og redning inden for akutmedicin. Endelig bør Nødnett, der svarer til det danske SINE-net, få en mere fremtrædende placering i det nationale beredskab, og samtidig bør det undersøges, om der samtidig er mulighed for indtægtsdækket virksomhed. KONKLUSION Der vil komme ændringer i den norske beredskabsstruktur, og ud fra rapporten tyder meget på en styrkelse af det regionale niveau med fylken og fylkesmanden som administrativ men ikke operativ - ramme. Fylkesmanden er statens repræsentant og nyder sammen med sin stab stor tillid som både kontrollant og koordinator. I dag fører han tilsyn med kommunerne på alle områder og rådgiver, når kommuner har forskellige interesser. Siden offentliggørelsen den 2. december har rapporten været i offentlig høring til midten af februar, og nu skal høringssvarene indarbejdes som del af den demokratiske proces. Fra et kommunalt synspunkt bliver følgende spørgsmål interessante at få besvaret: Hvorledes skal redningsberedskabet, herunder krisehåndtering og samvirket med den kommunale administration, indgå i større enheder? Hvorledes bliver brand- og redningsberedskabets arbejde integreret i kommuneplanlægningen? Hvilke kompetencer skal udvikles til redningsberedskabet, så det fortsat kan bidrage til samfundssikkerheden og ikke blot primært have rollen som brandslukker? Links: Program, rapporter og foredrag fra Samfunnssikkerhet 2014 kan læses og downloades fra DSBs hjemmeside: Relevante søgeord vil være: Samfunnssikkerhet 2014 Brannstudien ALLE UØNSKEDE HÆNDELSER SKER LOKALT Direktoratets eget høringssvar Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap understreger vigtigheden af lokal forankring af og kommunalt ansvar for den norske brand- og redningstjeneste. Det sker i et høringssvar, som DSB har indgivet til rapporten Brannstudien om beredskabets struktur og ressourcer. Direktoratet sad selv for bordenden i den arbejdsgruppe, der har skrevet rapporten. I høringssvaret hedder det bl.a.: - Alle uønskede hændelser sker lokalt og stiller store udfordringer til lokalsamfundet. - Det er vigtigt, at der findes et beredskab i nærheden af, hvor folk bor, og som hurtigt kan yde en nødvendig førsteindsats. Det nuværende, lokale beredskab bør derfor bevares. - DSB mener, at brand- og redningstjenesten fortsat skal være et kommunalt ansvar. Kommunerne udgør en grundpille i den nationale samfundssikkerhed. Brand- og redningstjenesten er kommunens vigtigste redningsressource og har brug for risiko- og sårbarhedsanalyser, som beskriver den lokale risiko. - Kommunalt ansvar er med til at sikre befolkningen indflydelse i sager, der vedrører dem selv. Det sikrer ligeledes et brand- og redningsvæsen, som er tilpasset lokale behov. 12

13 Marts 2014 BRANDVÆSEN SVENSK STRUKTUR Kommunerne kan selv i Sverige. MSB ønsker ikke at overtage ansvaret ved store hændelser MSB har udviklet 12 operationelle værktøjer til brug for større indsatser eller kriser. De omfatter bl.a. indsamling af data, kommunikation, krisekommunikation, samarbejdskommunikation, hjælp til at gøre status samt ekspertbistand. Der er ingen grund til, at den svenske beredskabsstyrelse, MSB, overtager det operative ansvar ved komplekse indsatser. Ansvaret skal fortsat ligge hos de kommunale brand- og redningstjeneste. Det skriver MSB selv i et høringssvar til den svenske regering i forhold til, om MSB bør have ansvaret for civilbeskyttelsen ved meget store brand- og redningsindsatser på tværs af kommunegrænser. Ifølge MSBs blad Tjugofyra7 har MSB tiltro til, at kommunerne selv kan klare opgaven. Det viser indsatser ved de senere års store hændelser. Udviklingen mod sammenlægninger af kommunale brandvæsner til større enheder har givet en større robusthed. Bl.a. råder brand- og redningstjenesterne i dag over væsentlig større ressourcer end tidligere både når det gælder materiel og medarbejdere. De kommunale brandvæsner har derved en langt større evne til selv at løse problemerne selv. KUN STØTTEFUNKTION MSB mener derfor selv, at de alene skal yde støtte til lokale myndigheder ved komplekse hændelser. Svaret handler ikke alene om brand og redning. Det samme gælder i et bredere perspektiv inden for det civile beredskab, hvor MSB har pligt til at bistå kommunerne med ressourcer, når de beder om det. UNDTAGELSEN Eneste forbehold fra MSB er en hypotetisk mulighed for at overtage ansvaret for tværkommunale indsatser, hvis man lokalt ikke kan finde en løsning. Med andre ord en sikkerhedsventil til uforudsete situationer. MSB er Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, Myndigheden for civilbeskyttelse og beredskab. CAFS MOBILE Effektiv. Selvstændig. Enkel. Indsatsklar indenfor få sekunder på grund af den enkle konstruktion og lave vægt Drives alene af de integrerede trykluftflasker Overskuelig og simpel at vedligeholde Let at eftermontere i eksisterende køretøjer Uafhængig anvendelse med vand, skum eller CAFS-skum Forbedrer kastelængde/- højde med 30 % Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _Inserat_CAFS Mobile_185x130_dk.indd :28 13

14 BORNHOLM BRANDVÆSEN Marts 2014 Tænkepause på Bornholm BESPARELSER: Et slukningsdistrikt i udbud. Usikkerhed om fremtiden for beredskabscentret. Nye opgaver til de frivillige. Ændringer i den risikobaserede dimensionering udskudt Den nye, risikobaserede dimensionering, der sidste sommer blev godkendt af kommunalbestyrelsen på Bornholm, er rullet tilbage. I første omgang midlertidigt, mens regionskommunen forsøger at finde varige løsninger i forhold til både sikkerhed og økonomi, og som samtidig modsvarer et støt faldende befolkningstal og en isoleret beliggenhed uden mulighed for at tilkalde nabohjælp. Brandstation Rønne Brandstation Allinge DISTRIKT 2 ALLINGE DISTRIKT 1 RØNNE Alt er i spil: Falck, Beredskabsstyrelsen, materiel, mandskab osv. SPRØJTEN KOM RETUR Ændringerne, der blev implementeret i efteråret og blandt andet omfattede materiellet på flere brandstationer, mødte en vis modstand, der ikke blev mindre efter en boligbrand i Aakirkeby med dødelig udgang. Kritikken gik bl.a. på, at autosprøjten i Aakirkeby var blevet udskiftet med en HSE, der bemandet med tre mand ikke kunne stille ret meget op mod den voldsomme brand. Det havde en autosprøjte med flere mand muligvis heller ikke kunnet, fordi ilden på alarmtidspunktet allerede havde godt fat, men det ændrer ikke ved debatten. Hjælpebrandstation Gudhjem Hjælpebrandstation Aakirkeby Bornholm har tre brandstationer og to hjælpebrandstationer fordelt på tre slukningsdistrikter. DISTRIKT 3 NEXØ Brandstation Nexø Nu er sprøjten kommet tilbage i hvert fald indtil videre. Ligeledes er bemandingen på plads, efter at der en overgang var problemer med fremmøde af holdledere. Hvis Beredskabsstyrelsen Bornholm lukker, vil den største udfordring blive materiel, mens beredskabets egne frivillige et stykke hen ad vejen forventes at kunne klare den mandskabsmæssige del KRAV OM BESPARELSER Politikerne har fortsat et klart mål for, at der skal spares ved en omlægning af redningsberedskabet. Bornholm er opdelt i tre slukningsområder: Rønne i vest, Allinge i nord og Nexø i øst. Falck har i flere år haft kontrakt på brandslukningen i øst, og netop nu er slukningen i vest sendt i udbud, så man kan se, om Falck kan gøre det billigere end regionskommunens eget kontrolbud. I nord er Beredskabsstyrelsen den mulige samarbejdspartner. Både styrelsen og regionskommunen undersøger i øjeblikket de juridiske muligheder for, om og hvordan beredskabscentret kan overtage brandslukningen. Men hvis redningsberedskabets strukturforhandlinger og de statslige besparelser ender med lukning af beredskabscentret, forsvinder denne mulighed. 14

15 Marts 2014 BRANDVÆSEN BORNHOLM LANGT TIL NABOHJÆLP Regionskommunens beredskab er i dag dimensioneret til at håndtere alle dagligdags hændelser, mens Beredskabsstyrelsen Bornholm kompenserer med materiel og mandskab for den manglende mulighed for ved længerevarende og voldsomme begivenheder at kunne tilkalde nabohjælp. Selv Sverige er for langt væk. Det blev undersøgt ved snevinteren i Til gengæld har beredskabet på Bornholm en udvidet tradition for at gøre brug af øens egne entreprenører, når noget brænder på. Der findes reelt ikke ret meget kraftigt pumpemateriel på Bornholm udover, hvad Beredskabsstyrelsen Bornholm råder over. Hertil vil der mangle materiel og mandskab ved flere samtidige alarmer på Bornholm. Hvis Beredskabsstyrelsen Bornholm lukker, vil den største udfordring derfor blive materiel, mens beredskabets egne frivillige et stykke hen ad vejen forventes at kunne klare den mandskabsmæssige del, fortæller beredskabschef Palle Tourell. Lige nu arbejder beredskabet på, hvilke opgaver frivilligstyrken fremadrettet skal udfylde, og det er ikke sikkert, at opgaverne bliver de samme i 2015 som i år. En igangværende revision af den risikobaserede dimensionering har først og fremmest til formål at tydeliggøre, hvilket serviceniveau de bornholmske borgere kan forvente i fremtiden. Bornholms Brandvæsen havde ingen chance for at trænge ind i huset i Klemensker. Her kunne en røgalarm og anden forebyggelse muligvis have gjort en forskel. Foto: Leif S. Nielsen. 3 DØDS- BRANDE På blot to måneder har Bornholm oplevet hele tre dødsbrande. Ved alle brandene var der tale om meget voldsomme brande hos ældre mennesker, der boede alene i ældre ejendomme: 11. november: 65-årig mand omkom ved en brand i sit hus i Aakirkeby. 29. januar: 90-årig mand omkom, da hans landejendom i Klemensker brændte. 2. februar: 82-årig kvinde omkom, da hendes hus i Østermarie brændte. På baggrund af hændelserne vil beredskabet tage kontakt til den kommunale døgnpleje for i et samarbejde at få opsat flere røgalarmer hos ældre og andre udsatte borgere. Det skal også nævnes, at de nævnte tre brande blev opdaget på tidspunkter, hvor bygningerne var overtændte, så der næppe havde været mulighed for at redde beboerne. Til gengæld kunne røgalarmer formentlig have gjort en forskel. 15

16 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 DER SKAL VÆRE FORSKEL Formålet med den risikobaserede dimensionering er netop at vurdere lokalt Da Forsvarsministeriet i 2005 indførte den risikobaserede dimensionering for de kommunale redningsberedskaber, var formålet at tilpasse det lokale beredskab til de lokale risici. Efter en forsigtig start har kommunerne taget muligheden for selv at sammensætte ressourcer til sig. I dag er materiel, mandskab, responstid og meget andet forskellige fra kommune til kommune, præcis som bekendtgørelsen foreskriver. BRANDVÆSEN har spurgt til de vurderinger, der ligger bag udrykningssammensætningerne i to tilfældige kommuner: Herning og Randers. Fuld bemanding på førsteudrykningen I Herning vil reduceret udrykning være uforsvarlig. Store afstande og store dyrehold vejer tungt i dimensioneringen - Førsteudrykningen er altid på holdleder og syv mand. Alt andet ville være uforsvarligt med de store afstande, som Brand og Redning Herning dækker, lyder det uden tøven fra beredskabschef Mette Bøgvad. Buffertank Ved større brande benytter Brand og Redning Herning ofte et kæmpe plastik-kar på 10 m 3 som buffer. Så kan tankvognene køre i pendulfart og hurtigt tømme af i karret uden at skulle vente på, hvornår sprøjterne bruger vandet. - Hvis man når frem efter 15 minutter og opdager, at førsteudrykningen ikke er stor nok, vil det være for sent at tilkalde assistance, siger hun og fortsætter: GRISE - Geografien spiller en stor rolle, og kaldes vi til en gårdbrand med dyr, så gælder det her i området stalde med svin, der skal reddes ud. Så skal der knokles hårdt for at holde ilden stangen, mens vi får dyrene ud. Grise er utrolig sårbare, og hvis ventilationen stopper, dør de hurtigt af deres egen lugt og varme. - Når vi har en lang kørevej, kan branden nå at udvikle sig så meget, at det vil være problematisk at gå ind i stalden, og helt umuligt bliver det, hvis vi kun kommer med en lille styrke. - Det hører desuden med, at hvis alarmen lyder på gårdbrand med dyr, så er det 99 % sikkert, at det er rigtigt. Her skinner den jyske mentalitet igennem, at man kun ringer, når det er alvor. - Det ved brandfolkene også. Vi har ingen gårdbrande, hvor folkene er hjemme inden for to timer. Tværtimod. Når de på radioen hører, at det er en Undtagelsen Eneste undtagelse fra reglen om, at Herning altid kører med fuld styrke, er nabohjælp, hvor en nabokommune beder om assistance med fx en stigevogn eller en tankvogn. Det skal også nævnes, at en del udrykninger klares uden indsatsleder, hvor holdleder fungerer som indsatsleder. Desuden kører indsatsleder alene til mindre forureninger. gårdbrand med dyr, så ved de, at jeg også vil kalde de vagthold, der ikke har vagt. HER ER INGEN BRANDHANER - Tilsvarende med virksomheder, der ligger langt væk fra midtbyen. Det er vigtigt at komme talstærkt frem, inden branden når at udvikle sig. 16

17 Marts 2014 BRANDVÆSEN UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING Det kræver en hurtig og intens indsats, når der som her skal reddes grise ud af en brændende stald. Billedet er fra en gårdbrand juli 2011 i Ørnhøj, 20 km vest for Herning. Redningen lykkedes, og kun 15 grise måtte aflives. Foto: Brand & Redning Herning. - Det er gammel lærdom, at brandvæsnet skal møde med overlegen styrke. Vi er nødt til at komme med mange køretøjer, og vi skal have vand med ud, for der er ingen brandhaner på landet. Derfor kører vi tit med mange tankvogne. Vi har mange tankvogne, og ofte kalder vi også tankvognsassistance fra naboer og fra Beredskabsstyrelsens center. FULD STYRKE TIL ABA - Vi har set nærmere på ABA-alarmer og har med politikernes opbakning valgt ikke at køre med reduceret udrykning. Det vil være alt for risikabelt over for bl.a. de plejehjem, der ligger langt væk, siger Mette Bøgvad. - Besparelsen ved en reduceret udrykning til ABA er desuden kun kr., og det er ikke mere, end hvad det koster at uddanne en ny brandmand. - Det kan også kaldes personalepleje at køre med fuld styrke hver gang. Vores deltidsbrandmænd skal også føle, at der er brug for dem. Det kan være svært at skaffe deltidsfolk, og det bliver ikke meget lettere af, at de kan opleve vagter helt uden udrykninger. - Desuden skal vi tænke på de borgere, der bor langt ude. De ved, de skal vente på sprøjterne, og så kan vi ikke samtidig komme med en så lille styrke, at den ikke kan slukke. - Så hellere afmelde udrykningen og køre hjem, hvis der er tale om blind alarm, siger Mette Bøgvad. Hurtige deltidsfolk i midtbyen Vigtigt at huske på motivationen Brandstationen i Herning midtby har stor glæde af, at alle stationens medarbejdere samtidig er deltidsbrandmænd, og at yderligere 4-5 deltidsbrandmænd arbejder på Beredskabsstyrelsens center, der er nabo til brandstationen. I dagtimer giver det en næsten øjeblikkelig udrykning, og det betyder samtidig, at Brand og Redning har valgt ikke at bemande med fuldtidsansatte brandfolk. Hvert vagthold har mindst to hurtige folk til førsteudrykningen, og for at holde motivationen kører kun det hold, der har vagt. Den gennemsnitlige udrykningstid for første køretøj er kun otte minutter. Eneste tidspunkt, hvor der sendes fuld bemanding med alle de folk, der er på stationen, er til færdselsulykker i arbejdstiden, eller ved bygningsbrand med formodet risiko for indebrænding. Ellers sendes kun vagtholdet. Hovedstationen i Herning, der dækker midtbyen (den gammel Herning Kommune), har udrykninger om året. Nr. 3 Arealmæssigt er Herning landets tredjestørste kommune. Den dækker km 2 og har 70 km kørevej fra nord til syd. Kommunens fem brandstationer ligger med en indbyrdes afstand på km. INGEN KAN UNDVÆRES Også de fire andre brandstationer i Herning Kommune bemandes med deltidsbrandmænd. Man har regnet på, om der kan nedlægges stationer, der ikke kører ret mange udrykninger, men det vil betyde op til 20 minutters køretid i godt vejr så den tanke er opgivet. 17

18 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 Derfor kører Randers med reduceret udrykning ABA-udkald for 4 år gennemgået. Færre mand og køretøjer til udvalgte alarmer Når op imod 87 % af de automatiske brandalarmer er blinde alarmer, er det måske ikke nødvendigt at sende et fuldt slukningstog hver gang. De resterende 13% behøver jo heller ikke at være kritiske. En gennemgang af alle udkald i fire år til automatiske brandsikringsanlæg i Randers har vist, at der sjældent er reelle brande, hvor en førsteudrykning med holdleder og syv mand var det rigtige valg. Statistisk svarede det til promiller, altså meget få ud af ABA-alarmeringer. Så måske er der fornuft i at køre med en mindre udrykning ved visse, udvalgte alarmer. Det var i hvert fald konklusionen i Randers, der for halvandet år siden indførte reduceret udrykning til visse alarmtyper, fortæller beredskabschef Peter Allentoft. - Anledningen var et sparekrav til beredskabet på 1,5 mio. kr. Her var udrykningssammensætningen en af flere sparemuligheder. Vi gennemgik scenarierne fra udrykningerne. Hvad der reelt skete, og ikke, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke var blevet tilkaldt. - Det giver et ok niveau, men vi har skåret ind til benet, siger Allentoft. - Så må fremtiden vise, om det var det rigtige niveau. Vi er ved at skrive et nyt kapitel i, hvad der er nødvendigt for brandudrykningen. Det er ikke sikkert, at det er den klassiske 1+7 hver gang. - Måske har vi været heldige, men det er gået rimeligt det sidste halvandet år. En gennemgang af alle udkald i fire år til automatiske brandsikringsanlæg i Randers har vist, at der sjældent er reelle brande, hvor en førsteudrykning med holdleder og syv mand var det rigtige valg FORSKEL PÅ NAT OG DAG Den reducerede udrykning skal ses i en helhed ud fra, at brandvæsnet i Randers by har fire mand på døgnvagt, som kan rykke ud inden for ét minut. Der er indført funktionsbaseret udrykningssammensætninger ud fra picklisten. Førsteudrykningen er normalt på indsatsleder, holdleder plus syv mand, hvor de fire sidste er deltidsbrandmænd, der skal køre inden for fem minutter. Det nye er, at deltidsbrandmændene ikke kaldes til visse udvalgte hændelser, heriblandt ABA-alarmer fra overnatningssteder som hoteller og plejehjem. Her kører indsatsleder, holdleder plus tre mand. I dagtimerne, hvor personale på plejehjemmene vil kunne skride ind og dæmpe en eventuel brand, vil førsteudrykningen alene bestå af indsatsleder og to mand, hvor den ene naturligvis er holdleder. Dette gælder kun for den første autosprøjte med øjeblikkelig udrykning. Ellers køres der indsatsleder, holdleder plus tre mand med en autosprøjte. SMÅBRANDE - Også småbrande som ild i skraldespand eller container i det fri, små naturbrande, samt ild bil og motorcykel i det fri er med på listen for reduceret udrykning. - Første autosprøjte med øjeblikkelig udrykning kører til disse med holdleder som teknisk leder. Ellers køres der for de øvrige autosprøjter med indsatsleder, holdleder plus tre mand. - Derimod er der ingen ændringer til boligbrande, hvor Randers Brandvæsen fortsat kører med holdleder og syv mand og endda planlægger en opgradering, så en HSE med en ny model skæreslukker kan tilbydes som en del af slukningshjælpen i hele kommunen. 3 stationer og lidt til Det meste af brandslukningen i Randers Kommune klares fra tre Falck-brandstationer inden for kommunegrænsen. Den sydøstlige del af kommunen dækkes af Brand og Redning Djursland, hvis brandstation i Allingåbro har en hurtigere responstid. Udrykningstiden til det meste af kommunen ligger inden for 10 minutter i byer og 15 minutter på landet. Randers Kommune har godt indbyggere. HSE SOM SUPPLEMENT Randers Brandvæsen har gode erfaringer med køre reduceret og med skæreslukker, der i halvandet år har været monteret på den ene autosprøjte. Lige nu planlægger man at flytte den til en ny HSE hurtig slukningsenhed som skal køre med som supplement i hele kommunen til bl.a. bygningsbrande. - Vi har brugt skæreslukkeren ved industribrande, hvor der ikke efterfølgende 18

19 Marts 2014 BRANDVÆSEN UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING er de skader med vand og nedbrydning af bygningsdele, som almindelig brandslukning kan medføre. - Når vi ser på brandmandens indsatsmiljø, så kan den anvendes til at tage kalorier ud af branden, og meget hurtigt sænke temperaturen, hvorefter brandmanden umiddelbart kan slukke som normalt. Vi er vel også lidt forpligtet til at anvende ny teknologi, når den nu er til rådighed, og skabe et godt indsatsmiljø for brandmanden. - Jeg kan undres over, at forsikringsbranchen ikke viser større interesse for eksempelvis skæreslukkere, der kan minimere følgeskaderne ved nogle typer af brande. Samfundsøkonomisk må det være en fordel. - Det er ikke ret tit, det har haft betydning, hvis der er manglet vand på sprøjten, siger Peter Allentoft og tilføjer: - Selvfølgelig vil der altid være tilfælde, hvor vi kunne bruge forstærkning, også et par mand mere, og så bliver de kaldt. Hvis alle personer er ude, så er det værst tænkelige scenarie, at en villa eller et rækkehus brænder ned ved den type udrykning OG Randers har forskel i udrykningssammensætningerne. Færdselsuheld køres med indsatsleder, holdleder plus fem mand, samt autosprøjte og redningsvogn. Gruppen med personredning køres med indsatsleder plus syv mand og autosprøjte, redningsvogn og stigevogn. DØGNDÆKKET VAGTCENTRAL GIVER ET VÆRDI- FULDT FORSPRING Men meldinger fra alarmcentralerne trænger til et løft Med til helhedsbilledet i Randers er den døgndækkede vagtcentral hos Falck i Skejby. Den gør en væsentlig forskel, mener beredskabschef Peter Allentoft: - Når jeg bliver kaldt ud som indsatsleder, når vagtcentralen ofte at ringe ud til stedet og få yderligere oplysninger, allerede mens jeg er på vej ned i bilen eller senest under fremkørslen. - Når der kommer en ABA-alarm, ringer vagtcentralen straks til virksomheden eller institutionen. Hvis der er tale om en reel brand, kan vi ofte under starten af fremkørslen nå at opgradere førsteudrykningen til en normal bygningsbrand. ILD OG RØG ER TO TING - Derimod kunne oplysningerne fra politiets 112-alarmcentral godt være bedre. Det er som om, operatørerne ikke tilstrækkeligt kender konsekvensen af picklisten. Brandvæserne i Danmark kører jo forskelligt i dag. - Der er stor forskel på ild i skorsten og ild i hus. Det seneste eksempel er en anmelder, der kørte forbi et hus og så noget røg. Vi sendte en førsteudrykning på otte mand, hvor det viste sig, at folk blot afbrændte noget haveaffald. - Hvis operatørerne lærte at spørge bedre ind til hændelsen, og anmeldelsen blev mere valid, så kunne vi blive bedre til at sende den rigtige udrykning, siger Peter Allentoft. - Det er på tide, at sætte mere fokus på det. Afskedsreception Beredskabschef (k) i Hvidovre, Peter Dræbye, fratræder pr. 31. marts 2014 sin stilling i Hvidovre Kommune, efter 13 års virke i kommunen, og tiltræder nyt job i Codan Forsikring. I den anledning afholdes der afskedsreception i By- og Teknikforvaltningen Høvedstensvej Hvidovre Vil du føle dig sikker i flammerne? designer din personlige branddragt i højeste kvalitet til en fair pris Find os på Mandag den 31. marts 2014, kl EKSTRÖM

20 UDRYKNINGSSAMMENSÆTNING BRANDVÆSEN Marts 2014 Personalet bør kunne bruge en slangevinde Brandfolkene kan lige så godt benytte slangevinden på institutionen eller virksomheden, hvis det er hurtigere. Foto: Peter Allentoft. - Det er en fejl, at driftsmæssige forskrifter ikke kræver viden om brug - ABA-alarmer er typisk opsat, hvor der samtidig er slangevinde, og når vi møder til en ABA-alarm, går røgdykkerholdet altid med ind straks, for er der ild, kan røgdykkerne lige så godt slukke den med virksomhedens eller institutionens eget anlæg. Her er træningen så at kalde ekstra mandskab, hvis der er ildebrand. Røgdykkerholdet er at betragte som godt udrustet personale, og det er ikke for, at de skal lave brandslukkende indsats alene. - Noget helt andet er, at personalet ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til, hvordan en slangevinde bruges. - Det er ærgerligt at stå ved en bygningsbrand, der kunne have været undgået, hvis personalet havde brugt slangevinden, men der står ikke direkte i driftsmæssige forskrifter, at personale skal kunne bruge slangevinden. Det skal kun vide, hvor materiellet er. Det ligger indirekte i instruktionsansvaret for lederen, at personellet skal kunne betjene det. Beredskabschef Peter Allentoft i Randers, mener, at kæden er faldet af, da de driftsmæssige forskrifter blev skrevet. Han fortsætter: - For omkring ti år siden havde vi en stor brand, hvor en halv afdeling på sygehuset blev ødelagt, og hvor meget af ilden skulle være slukket af brandvæsenet med slangevinden. - Vi kører til mange ABA-alarmer i bygninger, hvor medarbejderne ikke ved, hvordan fx en slangevinde skal bruges. - Det prøver vi at gøre noget ved med undervisning i elementær brandbekæmpelse samtidig med, at vi servicerer brandmateriellet. På den måde prøver vi også at kompensere for, at vi kommer med en mindre styrke til ABA-alarmer. - Og her er det væsentligt, at brandmandskabet har udrustning på, så det blot er at klikke masken på. De kan dermed hjælpe med, at dæmpe en brand i det tidlige brandforløb med slangevinden på gangen. 20

21 112 materiel inviterer til minimesse Kom og besøg os i Ringsted eller Kolding og se de sidste nyheder indenfor 112 materiel, så byder vi på en sandwich og lidt at drikke. LUKAS edraulic Markedets hurtigste og stærkeste frigørelsesværktøj. Hydraulisk eller på Akku. REBSLAGERVEJ HOLBÆK Vi har løsningen: Alarmering Personsøgning Kom og se alle nyhederne fra vores leverandører og få en snak omkring netop jeres behov. Minimesse tilbud: Bland en pose med minimum 200 stk. skydesløjfer og få en rabat på 40 % Minimesse tilbud: Ved køb af minimum 30 slips eller 30 slipsenåle ydes der en rabat på 40 % Brandmateriel til den professionelle bruger. tlf Kom og se vores 8000 l demo tankvogn, sammen med gas træningsudstyr og andet materiel. Demonstration af gasudstyr kl. 15:00 og 18:00 Scandic Ringsted Nørretorv Ringsted Tirsdag den 8 april 2014 fra kl Scandic Kolding Kokholm Kolding Torsdag den 10 april 2014 fra kl

22 DEBAT BRANDVÆSEN Marts 2014 Nødstedt hvornår er man det? Af Kaj Petersen, beredskabschef i Fredericia Hvornår har en kommune pligt til at modtage og indkvartere nødstedte? Jeg synes, det er et relevant spørgsmål at stille ved evaluering af indsats under stormene Allan og Bodil I forbindelse med stormen Allan blev Fredericia Brandvæsen ca. kl. 20 om aftenen anmodet om at modtage og indkvartere ca. 300 personer, der var strandet på Fredericia Banegård. Rekvirenten var Sydøstjyllands Politi på baggrund af en anmodning fra NOST, hvor DSB havde bedt om hjælp til nødstedte flere steder i landet. Det blæste kraftigt, da anmodningen kom, men den orkanagtige blæst havde lagt sig. Broerne mod Fyn blev åbnet ca. kl , hvor der var ryddet op efter de færdselsuheld, som var sket under stormen. Anmodningen om at indkvartere nødstedte undrede mig. På daværende tidspunkt havde DSB sat busser ind mellem Århus, Esbjerg og Sønderborg til Fredericia. DSB vidste altså godt, at broerne ville åbne inden for kort tid. Vi modtog imidlertid de nødstedte DSB-rejsende og indkvarterede dem på Fredericia Idrætscenter, hvor de fik kaffe, en madras og en sovepose. Næste morgen fik de morgenmad, inden de forsatte deres rejse. VORES PLIGT På baggrund af oplevelsen spurgte jeg Beredskabsstyrelsen, hvornår en kommune i henhold til Beredskabsloven er forpligtet til at modtage og indkvartere nødstedte. Beredskabsstyrelsens bemærkninger: I henhold til beredskabslovens 12, stk. 1, 2. pkt., skal det kommunale redningsberedskab kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Beredskabsloven definerer ikke begrebet nødstedte. BRS VEJLEDNING I Beredskabsstyrelsens Vejledning nr af 30. juni 1996 om indkvarterings- og forplejningsberedskabet, der fortsat er gældende, anføres følgende: Begrebet andre nødstedte omfatter mennesker i mere isolerede og ofte tilfældige situationer, hvor de pågældende får behov for hjælp fra redningsberedskabets indkvarterings- og forplejningsberedskab. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor trafikanter på grund af snestorm ikke kan nå deres bestemmelsessted og ikke ved egen hjælp kan finde kost og logi, eller tilfælde, hvor skibbrudne er bragt i land. MINISTERENS SVAR Beredskabsstyrelsen kan tilføje, at indenrigsministeren i 2000 i et svar til Redningsstation Nexø vedrørende skibbrudne fra et strandet litauisk skib anførte følgende: Jeg kan oplyse, at skibbrudne, der er bragt i land, er at sidestille med andre grupper af nødstedte, f.eks. personer, der har været involveret i større trafikulykker, eller personer, som ikke kan forlade et bestemt sted på grund af vejrliget. I sådanne situationer er det politiet, der umiddelbart overtager ansvaret for de nødstedte og deres videre transport, herunder om nødvendigt for eventuel tilkaldelse af ambulancetjenesten. Politiet kan herefter hvis situationen tilsiger det anmode kommunen om at indkvartere og forpleje de nødstedte. Det fremgår af beredskabslovens 12, stk. 1, at det kommunale redningsberedskab skal kunne modtage, Rejsende, der strander på en banegård som følge af, at togdriften indstilles i en kortere eller længere periode, er selv ansvarlige for at skaffe alternative transportmidler indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Forpligtelsen for den videre omsorg for de skibbrudne, når de er bragt i land, påhviler således kommunen. Som udgangspunkt er rejsende, der strander på en banegård som følge af, at togdriften indstilles i en kortere eller længere periode, selv ansvarlige for at skaffe alternative transportmidler eller privat kost og logi, indtil de kan komme videre til deres bestemmelsessted. Om der er tale om en situation med nødstedte, der kræver iværksættelse af kommunens indkvarterings- og forplejningsberedskab, må efter Beredskabsstyrelsens opfattelse afgøres på grundlag af en helt konkret vurdering i det enkelte tilfælde og ud fra lokale forhold. Det vil være naturligt, at denne vurdering foretages af den lokale beredskabsstab, hvori politi, redningsberedskab og andre relevante myndigheder er repræsenteret. Kommunens forpligtelse i henhold til beredskabsloven sigter i disse tilfælde kun på en helt akut og meget kortvarig indkvartering, indtil de nødstedte kan klare sig selv, eller kommunens socialforvaltning overtager opgaven efter sociallovgivningen. STORMEN BODIL Ved stormen Bodil, som tidsmæssigt strakte sig over flere timer end Allan, forventede vi ikke at skulle modtage nødstedte, da stormens komme 22

23 Marts 2014 BRANDVÆSEN havde mediernes store bevågenhed, ligesom DSB havde lagt en plan for afvikling af togdriften. Et færdselsuheld ved en viadukt i Fredericia betød imidlertid, at DSBs planlægning blev ødelagt. Vi blev omkring kl. 20 kontaktet af Sydøstjyllands politi om, at der holdt et tog på Fredericia Banegård med 400 personer, der ikke kunne komme videre. På det tidspunkt var de trafikale forhold sådan, at der ikke kunne køre busser mellem byerne på Fyn og Jylland. 225 PERSONER FORSVANDT Af henvendelsen fra politiet fremgik det, at DSB ville betale omkostninger ved indkvarteringen. Af de 400 personer, der var i toget, modtog kun 175 tilbuddet om indkvartering. De rejsende havde ikke fået aftensmad, så det fik de sammen med morgenmad næste morgen, inden rejsen forsatte. Spørgsmålet er: Hvor blev de 225 personer af? De skulle sikkert ikke alle til Fredericia? Hvorfor havde de ikke behov for indkvartering? BEHOV FOR FÆLLES FORSTÅELSE Med baggrund i de to hændelser føler jeg, at man på overordnet niveau bør finde en fællesnævner for, hvornår man er nødstedt. Er man nødstedt i lovens forstand, fordi toget ikke kan køre, når man kan benytte andre transportenheder som f.eks. busser? Ingen er i tvivl ved snefald, når vejene er lukkede, og togene ikke kan køre af samme årsag. Et parameter, man kunne bruge, er: Hvis politiet på lokalt niveau som Er man nødstedt i lovens forstand, fordi toget ikke kan køre, når man kan benytte andre transportenheder som f.eks. busser? minimum fraråder al udkørsel på grund af vejrliget. Så kører der ingen busser, hvor togene heller ikke kan køre. Her vil man også naturligt indstille al lokal kollektiv trafik. IKKE EN OPGAVE FOR NOST Anmodningen om, at en kommune skal modtage nødstedte, bør desuden aldrig komme fra NOST, som i vores tilfælde sidder langt fra den virkelige situation. Anmodningen bør, som beskrevet i Beredskabsstyrelsens bemærkninger til min henvendelse: afgøres på grundlag af en helt konkret vurdering i det enkelte tilfælde og ud fra lokale forhold. Det vil være naturligt, at denne vurdering foretages af den lokale beredskabsstab, hvori politi, redningsberedskab og andre relevante myndigheder er repræsenteret. HVAD MENER I? Får meteorologerne ret, Allan og Bodil er jo ikke de sidste storme i Danmark!. NOST er en forkortelse for Den Nationale Operative Stab. 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax [email protected] 23

24 DEBAT BRANDVÆSEN Marts 2014 Forslag til ny prioritering af vores indsats MIDT I EN SPARETID: Vi skal redde liv og prioritere mandskabets sikkerhed højt og (måske) lade værdier ligge. Det kan måske give en mere fleksibel responstid Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Efter beredskabsloven skal vi forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Jeg mener, at formuleringen bør ændres til at redde liv, sikre mandskabets arbejdsmiljø, redde miljø og i muligt omfang under hensyntagen til mandskabets arbejdsmiljø, redde værdier. Integrity NYHED Primo 2014 Jeg finder, at værdier selvfølgelig skal indgå i vore opgaver i forsvarligt omfang, men at det ellers må være et anliggende mellem ejer og forsikringsselskab, så brandmanden ikke sætter liv eller livskvalitet på spil for at redde materielle værdier, som kan anskaffes igen. Måske vi på dette område skal tilnærme os det, byggelovgivningen er baseret på. SIKKERHEDEN KOMMER FØRST Det er en tanke, som måske også passer til at kunne revurdere risikobilledet i vores slukningsområde, så responstiden på visse dele kan revurderes. Første prioritet vil altid være at redde liv, men derudover mener jeg, at der på mange områder kan være plads til en lokal vurdering af, om responstiden fortsat behøver være som nu. Jeg ved, jeg rører ved hjerteblod hos mange fagfolk, som ikke mener, der skal være noget kompromis. Men min opfattelse er, at personalets sikkerhed kommer først, og at det er bedre at synliggøre og få accept af den service, som kan holde hvad den lover, end at fastholde, at vi kan alt og nu måske for færre penge. Resultatet vil i så fald blive på det jævne, ikke et kvalitetsberedskab. Jeg mener heller ikke, det kun handler om økonomi. Man kan vel stille det spørgsmål, om det er samfundet, som skal sikre vores private ejendom. BLOD, SVED OG HELTEGERNINGER Vi har fungeret med vort brandvæsen i mere end to hundrede år, og vi har altid sat alt ind for at redde liv, værdier og miljø, som også loven foreskriver. Vi har sat en ære i at redde, hvad reddes kan, nogle gange med livet som indsats. Vi fortæller gerne om store bedrifter, hvad der også har været grund til, og alle brandmænd sætter en ære i at slukke og redde så meget som muligt. Den gamle lærdom er jo at fortsætte, til man ikke kan mere, og det må gerne være under blod, sved og tårer, men er det altid prisen værd? Vi tænker ikke over, at det kan være anderledes, og det kan det nok heller ikke altid. Men oftere end vi tror, hvis vi prioriterede anderledes. Det er selvfølgelig noget, vi skal have hjemmel til. HotFood TILVALG: - 2 Farvet model Blå/Gul fuld Bagudvendt gul signalbro (Blå udgave) - HotFoot ( Lys i monteringsfødder ) - Scenelys ( Skadested lys ) Bemærk NY adresse Tangmosevej Køge Autotec ApS Tangmosevej Køge Tlf: Web: SIKRERE ARBEJDSMILJØ Den farlige arbejdsplads, som et skadested er, har medført tilskadekomst og desværre også dødsfald blandt indsatsmandskabet. Nu har vi så fået øjnene op for en ny og alvorlig risiko: Langtidspåvirkninger for mandskabet i form af øget risiko for cancer, når man har arbejdet på et skadested med brandslukning. Denne risiko kan vi naturligvis heller ikke sidde overhørig. PRIS PÅ EN BRANDMANDS LIV? En bolig med løsøre kan visse steder generhverves for under en million kr., andre steder for typisk to til tre gange så meget. En brandmands liv! Hvad koster det? Eller hvad koster en brandmandsfamilies nedsatte livskvalitet? Hvorfor ikke bruge dette risikobillede til at revurdere, hvad vi vil satse på for at redde, og hvor meget det må koste at redde jordisk gods? Det vil blive et mere sikkert arbejdsmiljø for beredskaberne, hvis vi får lov at prioriterer værdier lavere. 24

25 Marts 2014 BRANDVÆSEN SIKKERHED VED STRAND SIDSTE CHANCE FOR GRATIS STRANDSKILT Kommunerne har foreløbig bestilt over redningsnummerskilte Siden 2010 har landets kommuner gratis kunnet rekvirere redningsnummerskilte til strande, søer, åer og andre steder med vand, hvor man kan komme i nød. Ved hjælp af skiltenes numre er det muligt entydigt at fortælle alarmcentralen, hvor man står, når man ringer 112. Skiltene er betalt af Trygfonden, og tilbuddet om gratis skilte gælder frem til udgangen af april i år. - Kostbare minutter kan gå til spilde ved redningsaktioner, hvis redningsmandskabet først skal bruge tid på at lokalisere stedet, hvor ulykken er sket. Det er her, at de synlige redningsnumre kan gøre en forskel, og de har i flere tilfælde hjulpet til hurtigere indsatser, siger Steen Herlev Larsen, der er leder af Rigspolitiets 112-sekretariat. Han opfordrer kommunerne til en ekstra gang at undersøge, om der er flere steder, hvor et skilt vil gøre gavn. Bestilling Redningsnummerskilte kan frem til 30. april bestilles hos den lokale politikreds. Ligeledes kan kommunerne hos den lokale politikreds bestille klistermærker med redningsnumre, som kan sættes ved det lokale redningsudstyr. Dette tilbud gælder frem til 31. oktober. Der er sket en ulykke, og vi har brug for en ambulance. Jeg står ved redningsnummerskilt H 050. Sådan kan det meget vel lyde, når alarmcentralerne modtager et opkald. Link: Her ses Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab med geværet Redningsgeværet bruges blandt andet til at kaste en selvoppustelig redningskrans. Ring og hør nærmere allerede i dag! Anders Frandsen Tlf [email protected] Se demonstration af geværet på Facebook/Youtube Apollo Brandmateriel A/S er importør af produkter fra Rescue Solutions International Tlf CVR [email protected] 25

26 INDSATS SIKKERHED BRANDVÆSEN Marts 2014 Brandmand dræbt, da tankvogn væltede Føreren kendte vejen og svinget. Årsagen ikke klarlagt En 44-årig deltidsbrandmand fra Ebeltoft blev den 16. februar dræbt, da den tankvogn, han var passager i, væltede i et højresving ved Kolind. Tankvognen rullede trekvart omgang og landede i en grøft. Den 44-årige blev dræbt på stedet, mens den 41-årige fører blev klemt fast og efterfølgende måtte befris af sine brandmandskolleger fra stationen i Grenaa. Tankvognen var på vej til en gårdbrand i Koed. De præcise omstændigheder ved ulykken er ikke fastlagt, men intet tyder på, at den skyldes et punkteret dæk eller luftbælg som først antaget, og tankvognen har tilsyneladende heller ikke kørt særlig stærkt, siger beredskabschef Leif Bang. Han fremhæver samtidig, at føreren, der har været brandmand siden 1996, hverken manglede evner eller rutine som chauffør. Desuden kendte han svinget. UDRYKNING INDEHOLDER EN STRESSFAKTOR Der mangler krav til uddannelse og mulighed for brandmænd for at øve kørsel med blåt blink - Man kan ikke træne en mand i udrykningskørsel, uden at han prøver det. Men øvelse gør det ikke alene, for udrykning indeholder også en stressfaktor. Derfor skal vi vide noget om, hvad stress gør ved os. - Jeg savner noget lovpligtigt om, hvad man skal kunne, inden man begynder at køre med blåt blink, men for brandvæsnet er der ingen regler for uddannelse og heller ikke for øvelse eller anden opfølgning. Tværtimod har brandvæsnet ikke lov til at øve udrykning på offentlig vej, siger beredskabschef Leif Bang, Djursland. Anledningen er naturligvis ulykken den 16. februar, hvor en deltidsbrandmand fra Ebeltoft mistede livet. UNDERVISNING LOKALT Leif Bang har haft medarbejdere på kursus i kørselsessimulator, men tilbagemeldingen fra sikkerhedsudvalget var, at kurset ikke opfyldte behovet. Hele mandskabet har desuden gennemgået et kursus, der indeholdt færdselslovens bestemmelser om udrykningskørsel. I dag træner man selv udrykningskørsel hos Brand og Redning Djursland, fortæller Leif Bang. En ny chauffør vil i begyndelsen sidde ved siden af en erfaren chauffør på vej til indsats, og efter indsats vil han få lov at køre hjem. Når han senere får lov at køre udrykning, vil det i starten kun være i sprøjten, hvor der altid sidder en holdleder ved siden af. Så undgår man, at den nye mand sidder alene i en tankvogn og pisker sig selv op, så han glemmer sikkerheden, fortæller Leif Bang. FARLIGT - Ja, brandmænd har et farligt virke, og de er nok lidt overrepræsenteret i forhold til småskader. Fx kan en mand vrikke om på foden, når han går på et skadested med murbrokker, siger Leif Bang og fortsætter: - Men jeg mener ikke, brandmænd er med i flere færdselsulykker end andre grupper, og de store skader er vi ikke forberedt på. - Som nogle brandmænd udtrykte det: Vi ved godt, det kan være farligt, men vi er jo brandmænd for at redde andre og ikke for selv at komme til skade. Jeg savner noget lovpligtigt om, hvad man skal kunne, inden man begynder at køre med blåt blink 26

27 Marts 2014 BRANDVÆSEN INDSATS SIKKERHED Hvordan skal man sige det? Fællesmøder og krisepsykolog, men ingen fast procedure på Djursland Beredskabschef Leif Bang, Djursland, valgte selv at underrette hustruen til den omkomne brandmand og senere også hustruen til den kvæstede kollega: - Det er mine folk og mit ansvar, forklarer han. Lige netop den opgave er de færreste forberedte på, og Leif Bang indrømmer blankt, at han gerne havde haft et actionkort med en procedure for håndtering af alvorlige ulykker i forhold til pårørende, kolleger, presse m.v. Jeg savner noget lovpligtigt om, hvad man skal kunne, inden man begynder at køre med blåt blink KOLLEGER OG ÆGTEFÆLLER Efter de pårørende skulle brandmændene på stationerne i Ebeltoft orienteres. Mandskabet fra Grenaa foretog frigørelsen af de to kollegaer, så de blev samlet på Station Kolind, hvor to kollegastøtte-folk fra Mariagerfjord Kommune foretog en debriefing, fordi beredskabets egne kollegastøttefolk begge havde deltaget i indsatsen. Dagen efter fik brandmænd i Ebeltoft med ægtefæller, samt de brandmænd, der deltog i frigørelsen, mulighed for at tale med en krisepsykolog. Desuden blev det til adskillige interviews fra pressen. Flere spørgsmål gik tæt på kvaliteten af materiel og uddannelse. Ikke alle ulykker er reelle Kvæstet røgdykker var ikke kommet til skade En indsats til en villabrand i Gaarde ved Ølgod den 12. februar blev lidt mere dramatisk end sædvanlig for en brandmand fra Varde, men han fik ikke en etageadskillelse i hovedet, som der fejlagtigt kom til at stå i politiets døgnrapport, og han kom ikke alvorligt til skade. Netop fejlen i døgnrapporten var yderst uheldig, og indsatsleder Niels Thomsen i Varde har efterfølgende kontaktet politiet for at undgå gentagelser. Netop ved små som store ulykker er det vigtigt, at de bliver håndteret korrekt i forhold til både pårørende og pressen. Kommunikationen mellem ISL og Politi er vigtig for at undgå rygtedannelse, og for kunne agere korrekt i forhold til mandskab og bagland, inden sådanne hændelser bliver offentliggjort i pressen, understreger Niels Thomsen. KUNNE IKKE FORUDSES Lidt dramatik var der i hændelsen, idet brandmanden stod lige uden for døren til et overtændt hus for med et c-rør at dæmpe flammerne inde i huset. En hel tagplade løsnede sig og rutchede ned ad taget og ramte brandmanden mellem hjelm og røgdykkerapparat. Både holdleder og indsatsleder så manden vælte bagover og fik ham hurtigt trukket væk samt tilkaldt ambulance og akutlæge. Umiddelbart var brandmanden uskadt, men for en sikkerheds skyld fik han halskrave på, blev lagt på spineboard og kørt til tjek på Esbjerg Sygehus. Også her blev han frikendt for skader. RYGTET I mellemtiden blev en brandmand kontaktet af en anden kollega, der ville vide mere om brandmanden, der var blevet kvæstet! Da Niels Thomsen hørte om denne forespørgsel, bad han alle sine folk på skadestedet ringe hjem og sige, at de ikke var kommet til skade, således at unødig bekymring kunne forebygges. Den ramte brandmand havde allerede bedt om selv at måtte ringe til sin kone, som senere hentede ham på sygehuset. Niels Thomsen havde i forvejen også orienteret både beredskabschef Susanne Fast og Falcks stationsledelse. SÅDAN OPSTOD MISFORSTÅELSEN Misforståelsen på politiets døgnrapport kom fra en politimand, der gennem røgen havde set røgdykkeren blive trukket væk. En misforståelse, som politiet vil arbejde for ikke skal gentage sig. - Vi har bagefter gennemgået hændelsen. Døråbningen var den bedste indgangsvinkel, og vi har ikke jaget nogen ind i bygningen. Det er yderst sjældent, at en hel tagplade glider ned, og normalt er der ingen fare ved, at nogle tagsten springer. Så vi er tilfredse med indsatsen, siger Niels Thomsen. 27

28 INDSATS SIKKERHED BRANDVÆSEN Marts 2014 Røggaseksplosion sendte to brandmænd på sygehuset Skoldet gennem branddragter To brandmænd blev den 6. januar forbrændt ved en røggaseksplosion i Skals nord for Viborg. Den enes forbrændinger var ret kraftige og medførte adskillige dages indlæggelse. Forbrændingerne skyldtes ikke flammer men derimod skoldninger fra vanddamp ved eksplosionen, og noget af vanddampen kan godt stamme fra sved på huden, mener beredskabschef Henning Holm Johansen i Viborg. Begge brandmænd var iført korrekt indsatsdragt, og der var efterfølgende ingen skader på nogen af dragterne. SKOLDNINGER Indsatsen foregik i et stort stuehus til en ældre landejendom. Huset var røgfyldt men uden flammer, og fra hver side blev to røgdykkere sendt ind for at lokalisere branden. Hold vest måtte snart efter trække sig tilbage på grund af varme. Hold øst mente, at ilden måtte være ovenpå. De to røgdykkere gik op på første sal, hvor de ligeledes måtte stoppe på grund af varme. Netop som de kom tilbage til trappen for at gå ned, skete en røggaseksplosion, så hele huset blev overtændt med flammer overalt. Da den forreste røgdykker åbnede for vandet i sit strålerør for at beskytte sig, blev vandet slået tilbage som damp, der trængte gennem branddragten og gav skoldninger på begge arme især, hvor hans (kortærmede) underbeklædning ikke dækkede, samt i hovedet ved kindbenene, hvor hætten under hjelmen ikke sluttede tæt. Desuden fik han forbrændinger på venstre lår. Nu gjaldt det om at komme ud, og da den bageste brandmand tog sin ene handske af for lettere at finde knappen til sin nødsender, blev han skoldet på hånden. 3 ELLER 4 LAG Ulykken har ført til en lokal debat om valg af branddragter i tre eller fire lag, hvor det fjerde lag er en vandtæt membran af Goretex. Det kan stoppe indtrængende fugt, men samtidig lukker det også sveden inde. Ved anvendelse af en 4-lags branddragt vil Henning Holm Johansen ikke udelukke, at der alligevel vil kunne ske skoldninger. De vil så i stedet muligvis stamme fra sved på huden. Røggaseksplosionen skete blot 4-5 minutter efter, at røgdykkerholdene blev indsat. Der skete stor skade på stuehuset ved branden. Stuehuset udbrændte indvendig. DET ER FARLIGT AT VÆRE BRANDMAND men mange skader sker i gymnastiksalen 380 brandmænd kom til skade i 2012, fremgår det af Arbejdstilsynets statistik over indberettede ulykker, der medførte mindst en dags sygefravær. Farligt arbejde? Ja, og alligevel ikke så slemt som statistikken viser. 260 af skaderne svarende til to tredjedele var forstuvninger, og en ikke uvæsentlig del heraf skete ikke under indsats men på stationerne under træning eller almindeligt arbejde. Dette fremgår ikke af statistikken, der tæller alle ulykker i arbejdstiden. ILD SLUKKES MED INDERSIDEN AF HOVEDET Brandmester Martin Smith Kjærsgaard fra Københavns Brandvæsen har til sammenligning gennemgået 2013-statistikken for brandfolk i hovedstaden: Ud af 86 arbejdsskader skete de 50 på brandstationen under fx boldspil eller uforsigtighed. Altså skader, der ikke specifikt var relateret til arbejdet som brandmand. - inden for de sidste år har vi for alvor fået fokus på sikkerheden. Populært sagt slukker vi ild med indersiden af hovedet. I dag går ingen op på et tag uden sikringsline, hvor kolleger før i tiden rendte rundt på tage uden nogen form for sikringsudstyr. KLASSISK SKADE Den alvorligste arbejdsskade i 2013 i København var en brandmand, der blev ramt af mursten, da en skorsten væltede. Lige netop dét er en klassisk brandmandsskade, som kan ske, når skorstenens understøtning brænder. Den pågældende brandmand, der stod på en drejestige, blev ramt på hjelm, nakke og skuldre og var sygemeldt i tre måneder med kraftige smerter. Så, jo, det kan være farligt at være brandmand, og derfor gennemgås alle arbejdsskader da også for at se, om materiel eller arbejdsgange kan ændres, siger Martin Smith Kjærsgaard. 28

29 Marts 2014 BRANDVÆSEN INDSATS SIKKERHED Tre svenske brandmænd dræbt og seks kvæstet ved to ulykker i Debat om brandfolks sikkerhed under udrykning Ved den seneste ulykke i Sverige i december skred brandbilen ud og væltede om på taget. Foto: Scanpix. På kun et år er tre svenske brandfolk omkommet ved trafikulykker under udrykning. Den seneste ulykke skete i december, hvor en brandmand blev dræbt og tre kvæstet, brandbil væltede ved Mellerud nord for Göteborg. Sidste sommer blev to brandmænd dræbt og tre kvæstet i en trafikulykke i Tolvsbo nordvest for Stockholm. Det skete, da føreren af brandbilen ville undvige en modkørende lastbil i en kurve. Brandbilen skred ud og væltede ned i en kløft. Ulykkerne har skabt debat, om der skal indføres et særligt udrykningskørekort. Desuden vil man se nærmere på brug af sikkerhedsseler. Mange brandmænd er så fokuserede på at komme frem og redde andres liv, at de sløser med deres egen sikkerhed og glemmer selerne i brandsprøjten, lyder det fra Ulf Rydh, der er ulykkesundersøger i Trafikverket. Han ønsker en undersøgelse af brandbilernes køreegenskaber i forhold til et forholdsvis højt tyngdepunkt og hastigheder på op til 140 km/timen. skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 29

30 SIKKERHED PÅ PLEJEHJEM BRANDVÆSEN Marts 2014 Canadisk katastrofe Slukningsvandet frøs lynhurtigt til is og omdannede ruinerne til et makabert is-palads. Foto: Scanpix. 32 indebrændt på plejehjem. Debat om brandsikkerhed og antal nattevagter Endnu en storbrand satte i januar fornyet fokus på den manglende brandsikkerhed på mange plejehjem i Canada: 32 beboere omkom i et flammehav i den lille by L Isle-Verte i provinsen Quebec. Dermed har syv større brande i plejehjem og ældreboliger siden 1948 kostet sammenlagt 176 liv. Trods de mange brande er der i eksempelvis delstaten Ontario først fra januar i år indført krav om sprinkleranlæg i plejehjem, bygget før 1998, og ejerne får 5-10 år til at få dem sat op. Ontario er den første delstat til at lovgive på området, og i dag mangler der sprinklere i 30 % af delstatens plejehjem. I delstaten Quebec er 46 % af plejehjemmene uden sprinkleranlæg. Der er ingen regler for røgalarmer. ILDEN STOPPET AF BRANDSEKTION Byen L Isle-Verte har blot indbyggere, og som så mange andre bygninger var plejehjemmet opført i træ. Det blev bygget i 1997, hvor der ikke var krav til brandsikkerhed, og kun en nyere fløj fra 2002 havde brandsektionering og var forsynet med sprinklere. Den fløj blev reddet og er stort set intakt. -30 C Branden i plejehjemmet opstod på det nok mest uheldige tidspunkt midt i en usædvanlig kold vinter med temperaturer ned til -35 C. Da først brandslukningen kom i gang, frøs slukningsvandet næsten øjeblikkeligt og efterlod de slukkede bygningsdele med et tykt lag is. Samtidig blev der ekstra glat overalt. Isen var op til 60 cm tyk og hindrede flere steder redningsmandskabet i at trænge frem. Det måtte opgive at trænge ind ved hjælp af hakker og rekvirerede i stedet en speciel varmekanon, der benyttes til at smelte is på overisede skibe. NATTEVAGTER NOK? Ud over brandsikkerhed på plejehjem har branden også sat fokus på antallet nattevagter i forhold til, at kun et fåtal af beboerne var selvhjulpne. Mange beboere benyttede kørestol eller rollator, en del fik sovemedicin, havde Alzheimer, var blinde eller var på anden vis præget af alderdom. Plejehjem havde to nattevagter på arbejde på brandnatten, og de var langt fra nok til, at de sammen med redningsfolkene kunne nå at redde beboerne ud. Dertil bredte ilden sig alt for hurtigt. Ud af de 23 beboere, der blev reddet, havde de 13 brandskader. Branden er efter al sandsynlighed opstået hos en af beboerne, der trods forbud har røget på sit værelse og har tabt en cigaret. 30

31 Marts 2014 BRANDVÆSEN ONLINE PROGRAM Online styr på de frivillige Smart program giver overblik over timeforbrug, uddannelse, aktiviteter m.m. Efter en hvervekampagne sidste sommer har Roskilde Brandvæsen en frivilligstyrke på 90. Det er mange at holde styr på, og det klarer et nyt online-program, der giver det forkromede overblik over uddannelse, timeforbrug m.v. for hver enkelt. Det smarte er, at de frivillige selv opdaterer egne oplysninger, herunder også egne kontaktoplysninger, uden at teamlederen behøver gå til tasterne. Programmet RoBra, som brandvæsnet og den lokale afdeling af Beredskabsforbundet har fået udviklet, sørger for al administration, så man helt undgår papir, fortæller Morten Nielsen, der er chef for det frivillige beredskab i Roskilde. Programmet indeholder en indmeldelsesfunktion, der blot kræver en enkelt indtastning af kontaktoplysninger. Herfra dannes alle indmeldelsespapirer, og de relevante personer bliver underrettet automatisk pr. mail. Systemet finder selv et ledigt tjenestenummer og holder styr på kontaktoplysninger, indmeldelsesdato, uddannelser mv. Samme proces benyttes, når en frivillig består en ny uddannelse inden for beredskabet, og når der skal laves timeregnskab. Efter hver aktivitet skal hver enkelt online godkende at have deltaget det oplyste antal timer. Det giver øjeblikkelig mulighed for at se timeregnskab på kryds og tværs Det hele kan i princippet klares fra smartphone eller tablet, og samme værktøj kan ledere bruge til at kontakte enkeltpersoner eller grupper. Alle oplysninger gemmes automatisk for senere dokumentation for deltagelse i aktiviteter, siger Morten Nielsen. HVERT 7. ÅR Frivillige organisationer kan med mellemrum have behov for oprydning i rækkerne for at se, om alle stadig har tid og energi til at deltage. De frivillige i et beredskab skal trods alt leve op til nogle forventninger. I Roskilde sker det ca. hvert 7. år senest i sommeren 2013 hvor en hvervekampagne samtidig gav 50 nye frivillige til beredskabet. Dermed er styrken oppe på 90, hvilket fuldt ud dækker behovet, lyder det fra Morten Nielsen. 31

32 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Marts 2014 En af de børnehaver, der har været i nærkontakt med Københavns Brandvæsen, er Konkylien på Østerbro. Foto: Københavns Brandvæsens videogruppe. FOREBYGGE SES STAFET Jobrotation styrker brandforebyggelsen De operative brandfolk skal vide mere om forebyggelse, og den røde brandbil må gerne komme med på brandsyn i en børnehave Af Marcello Francati, områdeleder i Forebyggelse, Københavns Brandvæsen For år tilbage var der et tydeligt skel mellem folk, der lavede forebyggelse, og dem, der arbejdede operativt som brandfolk. Brandfolkene sørgede for at køre ud og slukke brande og folkene fra den forebyggende afdeling gjorde deres bedste for, at der ikke skulle opstå brande. Selv om flere af de forebyggende medarbejdere kom fra brandmandsrækkerne, gik viden om den forebyggende indsats sjældent baglæns til brandmændene, der ofte var uvidende om, hvilke krav der var stillet, og hvorvidt man havde hjemmel til at kræve fx en brandvej eller en flugtvej ryddet. I konkrete eksempler har brandmestre krævet et plejehjem evakueret, fordi brandalarmen var aktiveret, uvidende om at forholdsordren fra forebyggelse var, at beboerne skulle blive på etagen. SYNERGI I FOREBYGGELSE De sidste par år har Københavns Brandvæsen arbejdet på flere fronter for at få en bedre synergi og for at få endnu mere forebyggelse ud til borgerne. Bl.a. arbejder inspektørerne fra forebyggende afdeling nu to dage om ugen på brandvæsenets syv stationer. Brandmandskabet har således en daglig kontakt med to forebyggende medarbejderne, som de kommer til at kende godt via deres daglige gang på stationen. Derved kan brandmændene få hurtigt svar på de myndighedsspørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med deres indsatser. Endvidere er brandsyn blevet fordelt, så de fleste syn ligger i slukningsområdet til den station, som inspektørerne er tilknyttet. Det betyder, at brandmandskabet 32

33 Marts 2014 BRANDVÆSEN FOREBYGGELSESSTAFET En god oplevelse huskes længe, og mon ikke knægten her bliver en god ambassadør for brandsikkerhed hjemme i familien? Foto: Københavns Brandvæsens videogruppe. kan få en grundig orientering, når der lokalt bygges nyt, eller når der skal være gadefester, teltopstillinger etc. BRANDMESTRE I JOBROTATION Næste trin på stigen har været at sætte brandmestrene i jobrotation i Forebyggende Afdeling. Alle brandmestre skal efter tur i Forebyggende Afdeling i en periode på tre måneder. Ti brandmestre har allerede gennemført forløbet, hvor de kommer ind og arbejder med forebyggelse, og hvor de efter en grundig indføring i lovgivning og regler bliver sendt på brandteknisk grunduddannelse i BRS regi. Når brandmestrene kommer tilbage til deres stationer, er de således udstyret med en god portion viden om brandforebyggelse, og de er uddannet til at måtte foretage brandsyn. BRANDSYN I EN FLOT BRANDBIL I samarbejde med de forebyggende folk på stationerne tildeles de nyuddannede brandmestre et antal brandsyn, som de gennemfører i forbindelse med deres daglige tjeneste på stationen. Brandmesteren kan, hvis bemandingen tillader det, vælge at køre ud i en af vores fleksible enheder, men muligheden for at tage et helt slukningstog med bemanding med på eftersyn ligger lige for, særligt hvis man skal på syn i en børnehave. BRANDSYNET FÅR FLERE FACETTER Brandmesteren har planlagt eftersynet på en af sine foregående vagter, og daginstitutionen ved, at brandvæsenet kommer på eftersyn. Samtidig med at brandmesteren foretager det lovpligtige eftersyn med den ansvarlige leder, kan de andre brandfolk fx fremvise køretøjet for børnehavens børn og undervise personalet i brug af slangevinden, samt gennemgå brand og evakueringsinstruksen. En lang række brandfolk er desuden uddannede til at foretage slukkertilsyn, så det bliver også lige klaret. RIGTIG GOD FOREBYGGELSE Den gode brandforebyggelse opnår vi i særlig grad, når medarbejdere på institutionen, som i det beskrevne tilfælde, får en rigtig god oplevelse af deres kontakt med brandvæsenet, og at alle føler, at de har fået noget ud af besøget. Glem ikke, at brandmændenes lokalkendskab også forbedres væsentligt. Inden brandmesteren returnerer til stationen, har han naturligvis også præsenteret Glød og Flamme projektet, som netop er brandforebyggelse til børn i børnehaver. Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. 33

34 HVEM SÆLGER... BRANDVÆSEN Marts AFFUGTNINGSANLÆG MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. ALARM- OG MELDEUDSTYR s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: Salg Montering Service s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf METORION MUSIC A/S Biblioteksvej Hvidovre Tlf Fax Talevarslingsanlæg 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf BEREDSKABSPLANER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf BRANDANLÆG s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: Salg Montering Service s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LINDPRO A/S Bredskifte Allé Århus V. Tlf Fax s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf Mobil RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf Mobil mail: [email protected] AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf Fax [email protected] AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf [email protected] Henning Hansen DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf [email protected] Alt I uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf Fax [email protected] s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax GKV BRANDMATERIEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej Aars Tlf Fax [email protected] s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf Fax Middelfart: Tlf Fax Totalleverandør egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf Fax Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: Salg Montering Service s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf Fax Salg - montering - service 9. EKSPLOSIONSFOREBYG- GELSE OG EKSPLOSIONS- SIKRING DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf Fax [email protected] KIDDE DANMARK A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] FORURENINGS- BEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax LD HANDEL & MILJØ A/S [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: Fax: Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf [email protected] = DS = godkendt værksted. s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf Fax = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf fax Middelfart: tlf fax Egne produkter salg og service = DS = godkendt værksted 34

35 Marts 2014 BRANDVÆSEN HVEM SÆLGER... s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf = DS = godkendt værksted 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør Tlf Fax Gummi/RIB både, påhængsmotorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! UNI-SAFE A/S Amager Strandvej Kbh. S. Tlf Fax [email protected] Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 13. PUMPER GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf Mobil [email protected] ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf RADIO-/KOMMUNIKA- TIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf Fax MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf Fax Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc er, navigationssystemer, 112 stationsprintere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf Fax Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf Fax Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 15. RÅDGIVENDE FIRMAER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf Fax s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s DANSK BRANDTEKNIK A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf Fax DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf [email protected] s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej Silkeborg Tlf (døgnvagt) Karlslunde-afdeling: tlf DANSK BYGNINGS- KONTROL A/S Tlf Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf VAGTCENTRALER INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf [email protected] INTERGRAPH DANMARK Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf Fax [email protected] 20. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf fax Eget agentur LINDE-btk slangeskabe godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] NOVENCO XFLOW Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget Ringsted Tlf: s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] s Medlem af Sikkerhedsbranchen 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf Viborg, Falkevej 14 Tlf Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf Fax TEGN EN OPTAGELSE UNDER HVEM SÆLGER... Ring til: Ekström Annonce Service på tlf

36 Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, Tlf Maskinel Magasinpost ID-nr Skadeservice i særklasse Om SSG A/S SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneskelige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og innova tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.