Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Målgruppe 2. Formål 3. Målet med undervisningsforløbet 4. Tværfagligt samarbejde 5. Det mener ULF om familie og børn 6. Udviklingsprojektet At være forældre 7. Etiske spilleregler 8. Pædagogiske overvejelser 9. Arbejdsformer 10. Læreplan - Forældreforløbet - Informationsmøde 1. fase: forberedelse til forældrerollen 2. fase: Pasning af babysimulatoren 3. fase: opsamling på forløbet - Evalueringsmøde 11. Det lille barns behov 12. overskrifter til plancher 13. Udsagn til Det dejlige ved et barn og Det udfordrende ved et barn 14. Brugervejledere 15. Lærermanual - Min opvækst - Graviditet - Mit hjem - Hvad koster det at have et barn 1

2 - Fødsel - Apgar score - Kolik - Gulsot - Det lille barns behov - Det lille barns udvikling - Sundhedsplejersken - Børnesygdomme - Børneundersøgelser hos egen læge - Børnevaccinationsprogram - Vuggedød - Omsorgssvigt - Observationshjem - Vurdering af forældreevne - FAS (føtal alkohol syndrom) - Graviditet og narkotika - Shaken baby syndrome) - Parforhold - Prævention 2

3 1. Målgruppe Sårbare unge og unge med særlige behov, som ønsker at prøve forældrerollen inden de tager stilling til om de er parate til at blive forældre. Forløbene holdes for en lille gruppe elever på 4-6 unge på den 3-årige ungdomsuddannelse, specialskoler, produktionsskoler osv. 2. Formål Formålet med undervisningsforløbet i forældreskab er, at give de unge et godt grundlag til at beslutte, om de er parate til at blive forældre. De unge skal have større viden om babyer, og de skal opnå indsigt i forældrerollen, og hvad det vil betyde for deres liv at få et barn. Målet er ikke at skræmme de unge fra at få en baby, men at give dem mulighed for at få et bedre grundlag for at overveje, om det er lige nu, de skal være forældre, eller om de måske skal udskyde babydrømmen. 3. Målet med undervisningsforløbet Det er målet, at eleverne så tæt på virkeligheden som muligt, får indsigt i forældrerollen. Undervisningen skal give eleverne viden om forældreskab, det lille barns behov, og hvordan det påvirker ens liv at blive forældre. Eleverne prøver på egen krop, hvad det vil sige at være forældre ved at være forældre for en babysimulator i 7 døgn. Målet er at give dem et realistisk billede af forældrerollen. 3

4 4. Tværfagligt samarbejde For at komme hele vejen rundt om emnet, så er det vigtigt med et tværfagligt samarbejde. Tværfagligheden giver eleven et mere nuanceret billede af forældrerollen, og hvad den indebærer. 5. Det mener ULF om familie og børn Ifølge FN Handicapkonventionen har ALLE ret til at få børn også personer med handicap. ULF arbejder for retten til selv at bestemme, om man vil have børn eller ej, på et oplyst grundlag. ULF arbejder på at give udviklingshæmmede informationer om familieplanlægning og prævention. ULF arbejder for at udviklingshæmmede får hjælp til at tage sig af deres børn, hvis de har brug for det. ULF arbejder for at udviklingshæmmede skal have samme muligheder, som alle andre. I dag føler mange, at de skal være dobbelt så dygtige som andre for at bevise, at man kan være gode forældre. Man skal først tænke på, hvad der er bedst for barnet. ULF arbejder for et samarbejde med kommunerne, så et barn ikke bliver tvangsfjernet alene fordi forældrene er udviklingshæmmede. 4

5 6. Udviklingsprojektet At være forældre ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) har siden 2004 tilbudt interesserede udviklingshæmmede undervisningsforløb i forældreskab, hvor de passer en babysimulator. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel fra en ny målgruppe, om at prøve forældreforløbene. Målgruppen er sent udviklede, udviklingshæmmede i mindre grad og unge med psykiske og/eller sociale forstyrrelser. ULF har derfor startet udviklingsprojektet At være forældre, hvor vi vil lade forløbene indgå i pensum på de unges uddannelsessteder. Forløbene skal videreudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I arbejdet med forløbene til unge udviklingshæmmede har vi oplevet en frygt for at tilbuddet til unge om at prøve en babysimulator vil forstærke de unges lyst til at få børn også selvom forløbet med simulatoren viser, at de vil få meget svært ved at klare det. Dette er ikke vores opfattelse tværtimod oplever vi at pasning af babysimulatoren har givet de unge en stor selvindsigt i egne evner som forældre. Så deltagelse i projektet skal medføre den forandring, at de unge bliver i stand til på et for dem kvalificeret grundlag at tage beslutningen om forældreskab eller ikke. For at dokumentere dette arbejder vi i projektet sammen med Nationalt Videns Center for Inklusion og Eksklusion (NVIE), Syddansk Universitetscenter om at dokumentere vores arbejdsmetode og opnåede resultater. Metoden i projektet underbygger den måde, som vi har erfaringer for at unge udviklingshæmmede lærer og erkender på. De er konkrete og hverdagsnære i deres måde at tilegne sig viden og forholde sig til denne, mens det er sværere for dem at forholde sig til mere generelle og abstrakte ting. Generelt er unge udviklingshæmmede generelt senere udviklet end andre unge. Det betyder også, at de drømme, som de kan have ikke altid er realistiske. Vi vil som udenforstående ikke vurdere dette, men give de unge mulighed for at realisere deres drøm om en baby ved at passe en babysimulator, og bruge dette til at få egne erfaringer, som de kan omsætte til egne erkendelser og beslutninger. Babysimulatoren giver de unge mulighed for at lære på den konkrete og praktiske måde. De kan midlertidig omsætte deres drøm til virkelighed. Vi er bevidste om, at det kan være hårdt at opleve, at ens drømme brister. Vi lægger derfor vægt på at inddrage de unges netværk og skabe kontakter til andre ligestillede unge (Brugervejledere), 5

6 som har været i samme situation, og som kan støtte de unge, både i deres sorg og den erkendelses proces, som udviklingshæmmede er gode til når det bygger på noget konkret. Anvendelsen af brugervejledere underbygger også det konkrete, nemlig mødet med en, der har lignende oplevelser. Dette netværk understøtter deltagerne i deres erkendelsesprocesser, da det skaber et helt andet frirum, når man mødes medligestillede end når man rådgives af professionelle. Vi er bevidst om, at vi i projektet også arbejder med en målgruppe, som ikke er udviklingshæmmede. Men vi oplever at mange sent udviklede og andre unge med forskellige problemstillinger har stor glæde af vores tilgang med hjælp til selvhjælp ved at være aktive og bruge egne kompetencer. I samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner tilpasses undervisningsmaterialet den enkelte målgruppe/skole. Formålet: Projektet skal give unge med særlige behov et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Økonomi: Udviklingsprojektet har modtaget støtte fra Social- og Integrationsministeriets Satspulje og vil løbe indtil juni

7 7. Etiske retningslinjer: I arbejdet med babysimulatoren møder vi både faglige og menneskelige etiske dilemmaer. Derfor arbejder vi ud fra følgende etiske retningslinjer: Det overordnede formål med at udlåne babysimulatoren, er at give unge et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Det er ikke kun en beslutning om børn eller ej, men også beslutning om børn nu eller senere. Forløbet med en babysimulator skal give den unge viden om små børn og forståelse for, hvad forældrerollen indebærer. Forløbet med en babysimulator skal gøre den enkelte bevidst om, hvad det betyder for ens liv, hvis man får et barn. Det skal respekteres, at der ikke er tale om at teste de unges forældreevne. Der udleveres ikke oplysninger eller rapport om forløb med mindre, at der gives tilladelse af den unge. Der skal udvises respekt om de unge og deres valg. Programmeringen af babysimulatoren laves ud fra en individuel vurdering og i samråd med den unge. Det første døgn vil babysimulatoren altid være på et let program, så den unge har mulighed for at lære teknikken at kende. De efterfølgende døgn programmeres på forskellige niveauer, aldrig kun på hårdt niveau. Ved rapportaflæsningen snakkes, der om de udfordringer, der har været for den unge i forældrerollen. Den unge skal frivillig indgå i et forløb. 7

8 8. Pædagogiske overvejelser Der arbejdes med tanker og teorier, som er knyttet til den anerkendende pædagogik. Eleverne påvirkes af og skaber sig selv gennem de relationer, de indgår i. De unges identitet bliver skabt, når de anerkendes af andre. Hvis de unge ikke opnår anerkendelse, så er der risiko for, at de mister det positive forhold, som de har til sig selv, og det er grundlæggende for deres udvikling. Eleverne skal føle, at de bliver anderkendte. Undervisernes opgaver: At møde den unge, der hvor hun/han er At sørge for at den unge bliver set, hørt og forstået At give den unge lov til at få sine tanker og fortolkninger frem At stille den unge nysgerrige spørgsmål, som får hende/ham til at reflektere over egen situation At lade den unge nå til egne erkendelser At være ærlig over for den unge Vise respekt for den unges oplevelsesverden At skabe ligeværdige forhold At der skal skabes rum for den enkelte elevs drømme og tanker om forældreskab At sørge for rolige og hyggelige rammer for eleverne 8

9 9. Arbejdsformer Undervisningsforløbene foregår i små grupper på 4-6 personer. Undervisningen foregår hovedsageligt samlet i hele gruppen. Der arbejdes med emner fra forældremappen, elevernes refleksioner skrives i deres mapper. Elevernes fælles refleksioner kan skrives på store plancher, som hænger i lokalet under hele perioden. Der gøres brug af dvdér i undervisningen og spil som klar, parat, barn. Underviserne observerer eleverne mens de er forældre på prøve, de observerer hvordan eleverne agerer sammen med deres babysimulator. Observationerne bruges i efterbearbejdningen, og observationerne bruges i samtalen, når rapporten aflæses. 9

10 10. Læreplan Forældreforløb i projektet At være forældre 10

11 Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren passes (Tema 6) 3. uge. Opsamling på forløbet (Tema 7-9) Evalueringsmøde På skoler, der ikke har arbejdet med babysimulatorer tidligere anbefaler vi, at der bliver holdt et oplæg for lærere og elever på skolen inden forløbet startes. I forbindelse med dette oplæg kan de elever, som ikke skal deltage på kurset, få mulighed for at holde babysimulatoren og evt. give sutteflaske. 11

12 Indhold Informationsmøde: Varighed: ca. 2 timer. 1-2 uger før kurset starter afholdes et informationsmøde. Elever, som skal deltage i forløbet, deres pårørende, evt. personale på bofællesskaber og andre, som skal støtte op om de unge inviteres med til informationsmødet. Der informeres om formålet med forløbet, kursets indhold og de etiske retningslinjer. Babysimulatoren bliver præsenteret og demonstreret. Underviserne på forløbet afholder mødet, og en medarbejder fra ULF deltager. Netværksfolderen udleveres. 12

13 Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er delt ind i 3 faser, som hver især varer 5-8 dage. 1. Fase: Forberedelse til forældrerollen Varighed: 5 dage (Tema 1-5) I undervisningen arbejdes der med faktorer, som har betydning for barnets trivsel og udvikling. Elevernes tanker og drømme om børn synliggøres og italesættes. Og der snakkes om, hvad forældrerollen indebærer. Der arbejdes med tema 1-5. Forslag til aktiviteter: Besøg af sundhedsplejerske Besøg af jordemoder Besøg af en socialrådgiver, som kan fortælle om tilskud og udgifter for børnepasning Besøge en vuggestue Besøge en Baby-Sam og kigge på priser Besøg af en ung mor Oplæg af en brugervejleder Besøge en fødeafdeling Besøge en genbrugsbutik Materialer: Plancher, tusser, de unges mapper, en babysimulator. Evt. blade, sakse og limstifter. 13

14 Tema 1: Tanker om børn Mine tanker om børn Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe en babysimulator. Her er mine tanker om børn: De unge fortæller og nedskriver deres drømme og ønsker om børn: Vil jeg have børn? Hvor mange børn vil jeg gerne have? Hvorfor vil jeg have børn? Hvordan tror jeg, at det vil være for mig at have et barn? Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe et barn: Tanker om kurset De unge formulerer hver især deres mål med deltagelse i forældreforløbet: Hvad vil jeg gerne lære? Hvad forventer jeg at få ud af forløbet? Hvad tænker andre om, at jeg får børn De unge sætter ord på, hvad de tror andre tænker om det, at de gerne vil have børn. Det kan være forældre, søskende, venner, sagsbehandler, hjemmevejleder osv. Tema 2: Mig selv Min barndom Der snakkes om de unges barndom og opvækst. Der kan evt. udarbejdes tidslinjer eller genogrammer.. Hvem er de vokset op sammen med, hvor mange søskende har de, hvordan har deres barndom været osv. Hvad er jeg god til De unge fortæller eller skriver, hvad de selv synes, at de er gode til. Hvad gør jeg for at passe på mig selv Der laves en fælles planche, hvor de unge kommer med input til, hvordan man passer på sig selv. Efterfølgende skriver den unge i mappen, hvad netop han eller hun gør for at passe på sig selv. 14

15 Hvad får jeg hjælp til Hvad er svært for de unge? Der snakkes om, hvad de unge har af udfordringer i hverdagen. Hvad de hver især får hjælp til i hverdagen? Kærester Der snakkes om kærester hvad er dejligt, når man har en kæreste. Hvordan skal man behandle en kæreste og hvordan vil man gerne selv behandles af en kæreste. Hvad laver de unge sammen med deres kærester. Tema 3: Gravid Graviditet Hvad sker der med kroppen, når man bliver gravid? Graviditetens faser. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost, motion osv. Hvordan forestiller de unge sig, at det vil være at være gravid. Der laves en fælles planche om de tanker de unge har, om det at være gravid. Graviditetsmaver kan afprøves. Der kan evt. laves graviditetsgymnastik med mave på. Fordele og ulemper ved at være ung eller ældre mor Der snakkes om fordele og ulemper ved at blive mor i en ung alder, eller hvis man er lidt ældre, når man vælger at få børn. Der laves fælles plancher om fordele og ulemper. Mit hjem Hvordan skal et hjem være, når der skal være plads til en baby? Hvor skal babyen sove? Indretning af pusleplads osv. Hvordan skal man indrette hjemmet, hvor skal rengøringsmidler stå, hvor ofte skal man lufte ud, hvor rent skal der være, kan man have husdyr, hvordan sikrer man sit hjem osv. Der laves en fælles planche over alle de ting, man skal huske for at gøre hjemmet klar, når man skal have en baby. Hvad koster det at få et barn Hvordan ser den unges egen økonomi ud? Hvad koster det at købe barnets første udstyr, toiletsager og garderobe? Hvad koster en institutionsplads i den kommune, som de unge bor i? Hvor meget får man i børnetilskud. 15

16 Priser på udstyr kan hentes på hjemmesider, i kataloger eller man kan besøge en butik med babyudstyr eller en genbrugsbutik. Institutionspriser kan indhentes på kommunes hjemmeside og taksterne på børneydelser kan findes på borger.dk. Praktiske øvelser med økonomi: Der kan laves en beregning med matador penge, hvad vil den uge ca. få udbetalt hver måned, børnepenge osv. I forhold til de udgifter der vil være, hvis den unge får et barn. Tema 4: Det lille barn Det lille barns behov Hvad er det lille barns grundlæggende behov. Hvad er fordele og ulemper i forhold til amning eller flaskemad. Hvordan er sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til amning. Det lille barns udvikling Det lille barns udvikling fra 0-1 år. Der kan laves fælles plancher om, hvordan det lille barn udvikler sig det første år. Hvad er dejligt ved at have et lille barn - Hvad er svært ved at have et lille barn Der arbejdes med udsagn, som handler om forældreskab. Der snakkes om udsagnene, og de placeres på eller mellem plancherne det dejlige ved et barn og det udfordrende ved et barn. Der snakkes om, hvorfor udsagnet skal være på den ene eller den anden planche eller om den evt. kan være på begge. Hvordan er jeg en god mor Hvad skal jeg kunne for at være en god mor. Der laves en fælles planche. Praktiske øvelser med babypleje: De unge laver praktiske øvelser med en babysimulator. Det kan være øvelser med bleskift, vask af baby, holde babyen, støtte hovedet, give babyen mad osv. 16

17 Tema 5: Samarbejde og forventninger Samarbejde Når man får en baby vil der være mange personer man skal samarbejde med f.eks. sagsbehandler på kommunen, sundhedsplejerske, egen læge, pædagoger osv. Der snakkes om, hvordan et godt samarbejde er. Der laves en fælles planche. Mine forventninger lige før, at jeg skal passe Hvilke forventninger har den unge til pasningen af babysimulatoren. Hvordan tror de, at det bliver at passe babyen. Hvad bliver dejligt? Hvad bliver svært? I løbet af uge snakkes der om de praktiske udfordringer, der kan være under pasning af babysimulatoren. Det kan være i forhold til transport til og fra skolen med barnevogn, møder og andre aftaler, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Pusletasken udleveres om fredagen, så den unge kan se, om hun/han skal passe en pige eller en dreng. Der snakkes om, hvad babyen skal hedde i den uge den unge skal passe den. 2. fase: Pasning af babysimulatoren Varighed: 4-7 døgn (Tema 6) Materialer: en babysimulator til hver af de unge + udstyr. Forældrekassen. Tema 6: Pasning af babysimulatoren Eleverne passer hver deres babysimulator. Babysimulatorerne startes mandag formiddag, og de programmeres sammen med hver enkelt elev. Eleven bestemmer selv, hvad babyen skal hedde. Når eleven har fået startet sin babysimulator, så skal der skrives i Barnets bog, hvor eleven fortæller om glæde, bekymringer og forventninger til forældrerollen. Der skal tages billeder, som kan sættes i Barnets bog. 17

18 Eleverne mødes dagligt med underviserne i mødre/fædre grupper. Hvor der snakkes om hvordan det er at være forældre på prøve. Der snakkes om udfordringer og glæder ved forældrerollen. Underviserne observerer eleverne sammen med deres babysimulatorer og kommer med gode råd. Spædbarnets behov Det tydeliggøres, hvilke behov et spædbarn har både fysisk, psykisk og socialt. Der snakkes om, hvad babysimulatoren kan vise, og hvilke behov babysimulatoren ikke kan vise. Det er vigtigt at de unge har en forståelse for, at de værdier, som babysimulatoren ikke kan vise, er eksistentielle for det lille barn udvikling og overlevelse. Aflæsning af babysimulatoren Der snakkes med de unge enkeltvis, når deres babysimulator skal aflæses. Der snakkes ud fra aflæsningen af babysimulatoren og ud fra de observationer, som lærerne har fra pasningen af babysimulatoren. Der snakkes om, hvordan det har været at være forældre, hvad har været dejligt, og hvad har været udfordrende. Sørg for at aflæsningen foregår i rolige omgivelser uden forstyrrende elementer. Der arbejdes med Barnets bog i denne uge. Forslag til aktiviteter: Spille Klar, parat, barn Se dvdér (De unge mødre osv.) med efterfølgende snak og diskussion om programmet Baby-bongo Babybio Gåture med barnevogne Cafetur med babyerne Hjemmebesøg af lærerne Besøg af sundhedsplejersken 18

19 Forslag til øvelser: Lave frugtmos Lave sutteflasker Vaske tøj Lægge tøj sammen Lave risgrød Lave grønsagsmos Det kan aftales, at eleverne bliver hjemme en af dagene, så kan underviserne aflægge eleverne et hjemmebesøg. Som udgangspunkt har eleven babysimulatoren i 7 døgn. 3. fase: Opsamling på forløbet Varighed 5 dage (Tema 7-9) Elevernes tanker og ønsker i forhold til at vælge barn til eller fra drøftes. Der tages udgangspunkt i elevernes erfaringer med pasningen af babysimulatoren, undervisningen og de iagttagelser underviserne har gjort, mens eleverne har passet babysimulatoren og aflæsningen af pasningen. Eleverne får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opsætte nye mål, og der snakkes om, hvordan der skal arbejdes med målene. Forslag til aktiviteter: Besøg af sagsbehandler fra kommunens børn og unge afdeling, der kan fortælle om forældreevne vurderinger Besøg af en ansat fra et observationshjem Besøge et observationshjem Besøg af seksuel vejleder til information om prævention og forhold efter fødsel Materialer: Plancher og tusser. 19

20 Tema 7: Efter pasning af babysimulatoren Hvad var dejligt Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad var svært Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad har jeg lært Hvad har de unge lært af forløbet med babysimulatoren. Har de lært noget om børnepasning, har de lært noget om sig selv. Mine tanker om børn efter pasning Hvilke tanker har de unge om forældrerollen efter pasning af babysimulatoren. Har drømmen om et barn ændret sig. Mine mål efter pasning De unge, som ønsker at udskyde babydrømmen, får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opstilles nogle nye mål for den unge. Hvordan vil jeg arbejde med mine mål Forslag til hvordan den unge kan arbejde med de nye mål. Tema 8: Omsorg og omsorgssvigt Omsorg for et spædbarn Hvad er omsorg. Hvordan giver jeg det lille barn omsorg? Der laves en fælles planche om omsorg for det lille barn. Omsorgssvigt af et spædbarn Hvad er omsorgssvigt. Hvad sker der, når et barn bliver omsorgssvigtet. Der laves en fælles planche om omsorgssvigt af et spædbarn. 20

21 Hvem kan vurdere, om et barn bliver omsorgssvigtet Hvem har kompetence til at vurdere forældreevne. Hvordan bliver forældreevnen vurderet. Hvad kigges der på, når forældreevnen bliver vurderet. Hvad sker der, hvis et barn bliver omsorgssvigtet Hvilke tiltag kan sagsbehandlerne gøre brug af. Hvad er et observationshjem? Hvad er forskellen på en Frivillig og ufrivillig anbringelse. Tema 9: Sex og kærester Hvordan påvirker et bar dit kæresteforhold Der snakkes om forhold før og efter graviditet og fødsel. Hvad sker der med forholdet, når der er et barn, der kommer i første række. Prævention Der snakkes om, hvilke former for prævention, der findes. Fordele og ulemper ved de forskellige præventions metoder. Tema 10: Hyggedag De unge og lærerne slutter forløbet af med en hyggedag. Ideer til hyggedag: Vandland Wellness Biograftur Film aften Teateret Brunch Disco-aften 21

22 Evalueringsmøde Varighed: Ca. 2 timer. Afholdes ca. en måned efter undervisningsforløbets afslutning. Elever, lærere og projektleder fra ULF deltager. Der evalueres på undervisningsforløbet og de unge fortæller, hvad de har fået ud af undervisningsforløbet. Der samles op på evt. spørgsmål fra de unge. 22

23 11. Spædbarnets behov Behov, som babysimulatoren ikke kan vise: Omsorg (Fysisk, psykisk og socialt) Øjenkontakt Pludre, snakke med babyen Lege med babyen 23

24 Spædbarnets behov Behov, som babysimulatoren kan vise: Din baby skal have sutteflaske Din baby skal skiftes Din baby skal bøvse Din baby skal trøstes Det babysimulatoren kan vise, som IKKE er barnets behov: Rystet baby Forkert stilling Manglende hovedstøtte Voldsom behandling 24

25 12. overskrifter til plancher Graviditet Barnets behov Barnets udvikling Det dejlige ved et barn Det udfordrende ved et barn Hvordan er en god mor/far Kærester Hvad koster det at have et barn Mit hjem Babypleje Sundhedsplejersken Samarbejde Mine forventninger lige før pasning Hvad har jeg lært Ung mor ældre mor Omsorg Omsorgssvigt 25

26 13. Udsagn til planche Jeg bliver i godt humør Være samen med kæresten om barnet Være noget for nogen Mærke, at der er brug for mig Have noget at lave Få kærlighed Give kærlighed Holde orden i hjemmet Gå tur med barnevognen Vise barnet frem Må udskyde egne behov Bekymringer Andre bliver bekymret Jeg bliver i dårligt humør Få nye venner Miste venner Ikke tid til mig selv Planlægning Snakke og pludre med barnet Opdrage barnet Sætte grænser for det større barn Løse konflikter med det større barn Være alene med barnet Jeg bliver stresset Når jeg selv har det dårligt Jeg bliver ked af det Jeg bliver træt Når barnet græder Øjenkontakt Jeg er ikke alene Hyggestunder med barnet Jeg har det svært med mig selv Hvis jeg ikke selv kan passe barnet Jeg bliver vækket om natten Jeg får ikke sovet nok 26

27 Give babyen et navn Samarbejde Jeg må sige nej til vennerne Jeg kan ikke ryge Jeg kan ikke se det i tv, jeg gerne vil Ansvar for barnet Overskue de daglige ting som: hjem, vasketøj, indkøb og madlavning samtidig med baby Passe mit job/skole Besøg af sundhedsplejersken Overskue min økonomi Sikre at barnet udvikler sig Læse barnets behov Hjælpe det større barn med lektier Håndtere konflikter med barnet Sørge for at barnet får sunde vaner Jeg skal overholde aftaler 27

28 14. Brugervejledere En brugervejleder er en person, som fortæller om sine egne erfaringer og oplevelser inden for et specielt område i hans eller hendes liv. Brugervejlederen tilegner sig kompetencer til at formidle på et kursus. Kurset varer 2 x 2 dage. Krav til brugervejlederne: Mod på at stille sig op foran en gruppe mennesker og fortælle om egne oplevelser og erfaringer Der er ingen krav til at den unge kan læse og skrive. Materialet bliver lavet individuelt, så alle kan være med. På kurset får de unge hjælp til at lave materiale, som de kan bruge i deres foredrag. Det kan være Power Point, plancher osv. I udviklingsprojektet At være forældre skal brugervejlederen fortælle om egne oplevelser med babysimulatoren og undervisningsforløbet. Brugervejlederen skal som udgangspunkt kun fortælle på sin egen skole. Når brugervejlederen holder et foredrag, vil der altid være en lærer eller en fra ULF med til at støtte og bakke op om den unge. 28

29 15. Manual til underviserne 29

30 Min opvækst Genogram: Et genogram kan hjælpe med at visualisere samspillet mellem individer og undersøge adfærdsmønstre. F.eks. Trekanter kan være drenge/mænd Cirkler kan være piger/kvinder Symbolerne stilles op med mor og far, hvor mange børn har de sammen. Har mor eller far fået en ny kone/mand, hvor mange børn har de osv. Der skrives navne ud for cirklerne og trekanterne. Livslinje: En livslinje indeholder vigtige begivenheder og personer, som har haft indflydelse på elevens opvækst og liv. Eks. 5 år 12 år min far forældre finder en ny bliver skilt kæreste Fødsel 10 år 14 år Flytter fra mor Jeg får en Hjem til far lillesøster Social arv er et begreb, der bygger på en hypotese om, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Kilder: 30

31 Graviditet En graviditets længde beregnes som 40 uger fra sidste menstruations første dag. Perioden opdeles i 1., 2. og 3. trimester. Terminsdatoen er den dato, hvor det ca. forventes, at barnet vil blive født. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at følge de 10 kostråd. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeri produkter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den gravide er fysisk aktiv af moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. Eks. På moderat aktivitet: En rask gåtur En cykeltur Havearbejde Svømning Styrketræning 31

32 Graviditet og rygning: Barnets vækst påvirkes, hvis moderen ryger eller udsættes for passiv rygning under graviditeten. De skadelige stoffer i tobaksrøgen giver risiko for: For tidlig fødsel Lavere fødselsvægt Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den gravide holder op med at ryge uden brug af Nikotinpræparater. Sundhedsstyrelsen anbefaler at den gravide ikke udsættes for passiv rygning hverken på arbejde eller i hjemmet. Rygning og amning: En del af røgens skadelige stoffer bliver overført til barnet gennem modermælken. Amningen kommer også lettere i gang, hvis moderen ikke ryger. Børn bør ikke udsættes for tobaksrøg, da de skadelige stoffer i røgen belaster barnets luftveje og almene tilstand. Børn der udsættes for tobaksrøg er oftere syge og bliver oftere indlagt på sygehuset med luftvejssygdomme. Kilde: 32

33 Graviditet og alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaling: Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld. Der findes ikke en nedre grænse for moderens alkoholforbrug, under hvilken man med sikkerhed kan sige, at alkoholforbruget vil være uskadeligt for fostret Da alkohol ikke er sundt for moderen og kan give barnet en lang række skader, vælger Sundhedsstyrelsen en anbefaling, der sikrer de bedste betingelser for udviklingen af et sundt barn Det er veldokumenteret, at alkohol er skadeligt for fostret, og at skadevirkningerne bliver større jo højere alkoholkoncentration moderen har i blodet. Alkoholindtag - selv i små mængder - virker skadelig under hele graviditeten. Der kommer løbende ny forskning, der skaber tvivl om den nedre grænse for et skadeligt alkoholforbrug under graviditeten. Da alkohol på ingen måde fremmer moderens sundhed, mens alkohol kan påføre fostret et bredt spektrum af skader, vælger Sundhedsstyrelsen, at anvende et forsigtighedsprincip og anbefaler, at man ikke drikker alkohol, hvis man er gravid eller prøver at blive gravid. Kilder: 20gravide/UdmeldingerOmAlkohol/Gravide.aspx

34 Mit hjem Det er forældrenes ansvar at sikre hjemmet, så det lille barn ikke kommer alvorligt til skade. Indretning af puslepladsen: Børn kan være meget livlige, lige fra de bliver født. En pludselig bevægelse og et øjebliks uopmærksomhed kan være nok til, at barnet falder på gulvet med hovedet først. Puslebordet skal være stabilt og solidt og placeres et sted, hvor der ikke kan falde noget ned i hovedet på barnet De nødvendige ting, du skal bruge, skal være inden for rækkevidde Barnet må aldrig ligge alene på puslebordet. Hvis du er nødt til at forlade puslebordet, så tag barnet med Rengøringsmidler bør placeres så barnet ikke kan nå dem eller i børnesikrede skabe og skuffer. Det samme gælder for medicin. Skarpe knive, glas og porcelæn skal placeres, så barnet med sikkerhed ikke kan nå det. Komfuret kan sikres med en skærm, så barnet ikke kan nå gryden på kogepladen. Løse ledninger sættes fast på væggen. Reoler sættes fast til væggen, da små børn kan finde på at klatre op af dem, så de vælter. Brændeovne skal afskærmes. Hvis der er trapper i hjemmet, så kan den afskærmes både foroven og forneden. Sundt indeklima: Grundig udluftning hver dag giver et sundt indeklima og forebygger allergi. Den gamle forurenede indeluft bliver udskiftet med ny, tør og frisk luft udefra. Der skal luftes ud 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter. 34

35 Derudover er det en god ide at lufte ud under og efter de aktiviteter, der skaber fugt og forurener indeluften f.eks.: Rengøring Madlavning Badning Manglende udluftning øger fugtigheden i boligen, og det medfører bedre vækstbetingelser for husstøvmider og risiko for skimmelsvamp, samtidig ophobes de kemiske stoffer, som hjemmets genstande har afgivet. Gæster: Når det lille barn har brug for fred, så skal det nok sige til. Det græder eller bliver uroligt, når det er i arme og falder til ro, når det bliver lagt i vuggen. Det skal respekteres, når det lille barn har brug for ro. Kilder: Guldager, Else. Hvad koster det at have et barn Der stilles store krav til økonomien, når man skal have et barn. Forbrugerrådet har anslået at det koster at have et barn, fra det bliver født og indtil det bliver 18 år. Månedlige ekstra udgifter: Øget forbrug af el og vand (mere vasketøj, mere hjemme pga. barsel osv.) Daginstitution Forsikringer og børneopsparing 35

36 Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad en institutionsplads koster. Men for de fleste 0-2 årige vil det koste mellem kr. om måneden. Engangsudgifter: Babyudstyr Afholdelse af barnedåb Ekstra løbende udgifter: Bleer Tøj Sko Udstyr Mad Fritidsaktiviteter osv. Det anbefales, at man har kr. til rådighed pr. barn om måneden. Børne- og ungeydelse Hvis du har forældremyndigheden over barnet, så kan du få børne- og unge ydelse. Børne- og ungeydelsen udgør i 2015: 0-2-årige: kr. udbetales per kvartal Børne- og ungeydelsen er skattefri. 36

37 Børnetilskud for enlige. Taksten i 2015: Børnetilskud til enlige består af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud er på kr. i kvartalet for hvert barn. Det ekstra børnetilskud er på kr. i kvartalet uanset hvor mange børn du har. Både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrit. Læs mere om børnetilskud på borger.dk Kilder: option=laes&type=artikler&id=235 Fødsel Fødslen inddeles i 3 perioder: 1. Udvidningsperioden 2. Uddrivningsperioden 3. Efterbyrdsperioden 3. Efterbyrdsperioden. Udvidningsperioden: Den varer fra livmoderhalsåbningen starter med at udvide sig, til den er på sit maksimale, ca. 10 cm, og jordemoderen ikke længere med fingrene kan føle overgangen mellem skeden og livmoderhalsen. 37

38 Åbningen sker med ½-2 cm pr. time, og varer op til timer. I starten er veerne regelmæssige, men endnu ikke smertefulde. I slutningen af denne periode bliver veerne kraftigere, hyppigere og mere smertefulde. For at dæmpe trangen til at presse i denne periode, kan kvinden tage dybe indåndinger eller gispe. I løbet af udvidningsperioden vil der også ske en bristning af fosterhinden, og der vil være "vandafgang", hvis ikke vandet allerede er gået. Ved afslutningen af udvidningsperioden er der maksimal udvidelse og barnets hoved hviler på bækkenbunden, og det kan ses gennem skedeindgangen. Uddrivningsperioden Uddrivningen må ikke forløbe for hurtigt, da det øger risikoen for mellemkødet eller skedevæggen brister. I nogle tilfælde kan det give læsioner i lukkemusklerne i endetarmsåbningen og i urinrøret. I uddrivningsfasen hjælper jordemoderen barnets hoved ud, og når næse og mund er ude, kan barnets luftveje renses. Efterfølgende roteres barnet, skuldrene forløses en ad gangen, og underkroppen går i reglen relativt let. Efterbyrdsperioden Sidste periode er efterbyrdsperioden, der i reglen varer ca. 15 minutter, indtil moderkagen også er født. Navlesnoren klippes, og barnet undersøges. Hvis der ikke er grund til, at barnet skal under lægelig behandling, eksempelvis som følge af iltmangel, kan barnet herefter lægges hos moderen. Moderkagen fødes, stadigvæk med hjælp fra moderen, der presser, og med et let træk i navlesnoren fra jordemoderen. Herefter undersøges moderkagen, og det undersøges, om der er nogle defekter, der kunne tyde på, at der stadig er fosterhinder i livmoderen, samt om der er områder af moderkagen, der ser syg ud. Hvis moderkagen ikke trækker sig ordentligt sammen, kan det være nødvendigt at indsprøjte et hormon, der fremmer sammentrækningerne, for at undgå blødninger i efterbyrdsperioden. Kilder: 38

39 Kejsersnit Kejsersnit er et alternativ til den almindelige fødsel. Det er en metode, der kan bruges, hvis der er risiko for moderens eller barnets liv eller helbred. I dag får ca. 20 % af alle gravide planlagt eller akut kejsersnit. Ved kejsersnittet laves der et snit gennem bugvæggen. Oftest bliver smittet lagt på tværs lige over hårgrænsen. Livmoderen åbnes og barnet tages ud. Fra bedøvelsen virker til barnet er født, går der kun et par minutter, resten af tiden går med at sy såret sammen igen. De fleste kejsersnit bliver gennemført i lokal rygbedøvelse. Barnet bliver næsten ikke påvirket af denne bedøvelsesform, og faderen eller en anden pårørende kan være til stede under operatonen. Denne bedøvelses form bruges oftest til planlagte kejsersnit eller ved akutte kejsersnit, hvor der ikke er fare for barnets eller moderens liv. Fuld bedøvelse bliver oftest brugt, når der er fare for barnets eller moderens liv. Ved denne bedøvelsesform, må faderen eller den pårørende ikke være til stede ved operationen. Barnet kan blive påvirket af narkosestofferne, så barnet skal forløses hurtigst muligt ved denne narkoseform. De hyppigste komplikationer efter kejsersnit: Betændelse i såret Blærebetændelse Livmoderbetændelse Hovedpine efter rygmarvsbedøvelse Behov for blodtransfusion Rifter I livmoder, livmoderhals eller skeden 39

40 Hvornår er kejsersnit nødvendigt? I visse situationer er kejsersnit bydende nødvendigt for at redde enten barnets eller moderens liv. Dette gælder for eksempel når: Moderkagen sidder dybt og dækker for udgangen. Fødsel ad naturlig vej er helt udelukket. Iltmangel eller kraftig underlivsblødning truer barnets liv. Hvis navlesnoren ligger foran barnets hoved eller falder ned i skeden, når vandet går, foretages kejsersnit. Hvis den fødende tidligere har fået et kejsersnit, hænder det, at kejsersnits arret i livmoderen kan springe på grund af veerne. Det er en meget sjælden, men yderst farlig situation. Har man tidligere fået lavet kejsersnit ses ruptur hos mindre end 0,8 procent. Bækkenet er for snævert, barnet er for stort eller ligger i en uregelmæssig stilling som for eksempel tværleje. Kilder: Kolik En tilstand hos det lille nyfødte barn, der starter kort tid efter fødslen. Der kan være mange årsager til kolik. Symptomer: Regelmæssige skrige anfald, som varer i flere timer uden barnet kan trøstes på normal vis Anfaldene kommer hver dag i ugevis 40

41 Der er mange årsager til kolik, og det skal derfor behandles på forskellig vis: For meget luft i maven Sult Overfyldt mave Følsomt og sensibelt temperament (F.eks. over for støj) Barnet keder sig. Et aktivt barn, som ikke bliver stimuleret nok Barnet bliver overstimuleret og siger fra Reaktion på moderens indtagelse komælk, kaffe eller tobak Klemt eller irriteret vagusnerve på grund af forskubbet nakkehvirvel Forsnævring ved barnets endetarm Infektioner Rygning øger risikoen for kolik. Giftstoffer fra tobakken går i modermælken og øger risikoen for spædbarnskolik. Gulsot Gulsot skyldes, at barnets lever ikke kan følge med den nedbrydning af røde blodlegemer, der sker efter fødslen. Affaldsstofferne fra denne proces kaldes bilirubin, og det giver den gule farve i hud og øjne. Mængden af bilirubin måles ved en blodprøve. Gulsot er ikke farligt, men kan sløve barnet, så appetitten svækkes. For at hjælpe barnet over gulsoten, er det vigtigt at barnet får mælk. Så barnet skal vækkes hver tredje time døgnet rundt indtil sløvheden forsvinder. I enkelte tilfælde har barnet så meget bilirubin i blodet, at det kræver egentlig behandling. Behandling: ultravioletlys på barnets krop. Barnet lægges i en kuvøse med ultraviolet lys, får et par solbriller på for at beskytte øjnene. Virkning: lyset øger udskillelsen af affaldsstofferne gennem huden. Kilde: Guldager, Else. 41

42 Det lille barns behov Når det lille barn græder fortæller det om ubehag eller kalder på forældrene, fordi det: Er sultent Har tøj på, der strammer Har tis og afføring i bleen Oplever en sol, der skinner skarpt Keder sig Har ondt Er træt Oplever, at larm og støj er for meget Er oplagt til kontakt Kilde: Else Guldager Amning Den bedste start på livet du kan give dit barn, er ved at amme det så længe som muligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn ammes fuldt til omkring 6 måneder. Amning er godt for barnet: Den fysiske samhørighed øges. Forebygger maveinfektioner. Modermælken indeholder vigtige antistoffer mod virus og bakterier i omgivelserne. Modermælk har en forebyggende effekt mod allergi, hvis barnet bliver ammet fuldt i 4-6 måneder. Modermælk indeholder særligfedtsyrer, der her en gunstig effekt på udviklingen af barnets hjerne. Modermælk indeholder alt det vand, som barnet behøver. Modermælk er let fordøjeligt. 42

43 Amning er godt for moderen: Styrker moderfølelsen. Får livmoderen til at trække sig sammen. Når barnet sutter, udløses et hormon, som hjælper livmoderen til at vende tilbage til sin rette størrelse. Virker slankende. Under graviditeten opbygges ekstra fedtdepoter, som forberedelse til amningen. Der tæres på disse depoter under amningen. Modermælk er gratis og nemt. Man har altid mad med til barnet. Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der ud over moderens mælk kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Ved delvis amning forstås, at barnet ud over modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt. Ved ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. Tænk også på, at barnet kan have brug for fred for radio og TV. Kilder: Milepæle i den motoriske udvikling: Det lille barns udvikling Barnet på 1 måned er i færd med at lære at smile og pludre Barnet på 2 måneder er i færd med at opdage sine hænder og bruge sine ben Barnet på 4 måneder er i færd med at lære at holde hovedet selv, at gribe om ting med sine hænder og opdage verden omkring sig Barnet på 5 måneder er i færd med at lære at vende sig Barnet på 6 måneder er i færd med at lære at sidde uden støtte Barnet på 8 måneder er i færd med at lære at krybe og kravle Barnet på 12 måneder er i færd med at rejse sig ved støtte, for efterfølgende at begynde at gå 43

44 Sundhedsplejersken Kommunen har pligt til at tilbyde alle nybagte forældre besøg af en sundhedsplejerske. Der er forskel fra kommune til kommune på, hvor mange besøg, der tilbydes og hvor længe sundhedsplejersken følger barnet. Sundhedsplejersken kan give støtte, råd og vejledning: amning barnets udvikling pleje af barnet den nye rolle som forældre Sundhedsplejersken har også kendskab til andre tilbud i kommunen for familier. Sundhedsplejersken modtager en fødselsanmeldelse fra fødestedet få dage efter fødslen, og kommer på besøg hurtigst muligt. Mødre og fædre grupper: I mange kommuner etableres mødre grupper for nybagte mødre. Gruppen er en lukket gruppe af mødre, som mødes jævnligt og udveksler erfaringer omkring børnene. Nogle kommuner har også oprettet fædre grupper for nybagte fædre. Børnesygdomme En børnesygdom er en sygdom, som skyldes en infektion. Kroppen danner antistoffer imod infektionen, og derfor kan man kun have sygdommen en gang i livet. Man får oftest sygdommen i barndommen, og opnår efterfølgende livslang immunitet. De seks almindelige børnesygdomme: Skoldkopper: Meget smitsom sygdom, som giver røde blærer over hele kroppen, som klør meget, og moderat feber. Der er ingen behandling men barnet kan overbruses med vand, dette kan lindre kløen men undgå karbad, da det kan sprede smitten. 44

45 Kighoste: Giver lange hosteanfald efterfulgt af hivende vejrtrækning. Kan desuden give opkastninger. Anfaldene optræder ofte om natten. Behandles med Frisk luft, ligesom mange små måltider er bedre end få store på grund af risiko for at kaste op. Det syge barn bør undgå enhver kontakt med andre børn under et år. Lussingesyge (Den femte børnesygdom): Giver røde pletter på kinderne, der ofte flyder sammen, så det ser ud som om barnet har fået en lussing. Udslættet kan både optræde på kinder, næse, arme, lår og ende. Det kan stå på i op til 14 dage. Sygdommen rammer især 4-12-årige. Der er ingen behandling, sygdommen går over af sig selv. Gravide skal helst undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge, da sygdommen kan fremkalde uønsket abort.. Tredagesfeber: Giver høj feber i tre dage - deraf navnet - og lyserødt udslet på kroppen. Rammer oftest kun børn under tre år. Behandles ved at klæde barnet af, så det ikke er overophedet. Barnet skal have rigeligt at drikke, så der ikke opstår væskemangel eller dehydrering. Hvis barnet bliver meget dehydreret, kan indlæggelse blive nødvendig. Skarlagensfeber: Ses ved moderat til middel feber,, ondt i halsen og udslæt, ofte i armhulerne eller lysken. Der kan forekomme afskalning af huden og en lyserød plettet og ru tunge - hindbærtunge. Behandles med antibiotika. Det er vigtigt at holde barnet hjemme og at undgå kontakt med andre børn. 45

46 Hånd-fod-mund sygdom: Ses ved mange små blærer især i munden og på hænder og fødder. Kan give moderat feber. Det er vigtigt at sørge for at barnet får rigeligt med væske, og det kan være en fordel at mose maden, så det er lettere at spise. Sygdommen kan smitte så længe, der er blærer. Kilde: Børneundersøgelser hos egen læge I Danmark bliver alle nyfødte børn tilbudt forebyggende helbredsundersøgelser og vaccination mod en række sygdomme hos egen læge. Lægeundersøgelserne finder sted når barnet er: 5 uger 5 måneder 12 måneder 2 år 3 år 4 år 5 år Barnet måles, vejes og får en almindelig helbredsundersøgelse med vurdering af barnets syn, hørelse og udvikling. Da lægen kun ser banet over kort tid, så er det vigtigt at forældrene fortæller om deres oplevelser og iagttagelser af deres barn. Så kan lægen sammenholde sin egen undersøgelse med forældrenes vurderinger. 46

47 Børnevaccinationsprogram Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme, piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft. Vaccinationerne gives hos praktiserende læger. I tabellen kan ses, hvilke vaccinationer, der anbefales og på hvilke tidspunkter de gives: Alder Vaccination 3 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 5 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 12 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 15 måneder Mæslinger - Fåresyge - Røde hunde 4 år Mæslinger - Fåresyge - Røde hunde 5 år Difteri - Stivkrampe - Kighoste Polio revaccination 12 år Hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer tidligere Piger 12 år Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus) (HPV) 3 gange Difteri: Smitsom sygdom, som skyldes en bakterie. Sygdommen begynder oftest med feber, alvorlig halsbetændelse og hævelse af slimhinder. Hævelserne kan medføre kvælning. Bakterien kan danne et giftstof (toksin), der spre-des til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. Sygdommen er livstruende. 47

48 Stivkrampe: Skyldes stivkrampebakterien, som findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtræknin-gen op. Kighoste: Skyldes en bakterie, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1 2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer der hivende indånding, kaldet kigen. Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattende, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Polio (børnelammelse): Er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lam-melserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Der har ikke været smitte med polio i Danmark siden 1976, men sygdommen ses fortsat i Afghanistan, Pakistan, Indien, Nigeria og flere andre lande i Afrika. Meningitis og strubelågsbetændelse - forårsaget af Hib-bakterien: Skyldes en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er akut medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade. Det er vigtigt at vide, at Hib-vaccinen ikke beskytter mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier eller virus. 48

49 Meningitis og andre sygdomme - forårsaget af pneumokokker: Skyldes en bakterie, som findes i mange undertyper. Sygdommen ses hyppigt som akut mellemøre-, bihule- samt lungebetændelse. De alvorligste former for pneumokoksygdom ses, når bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Alvorlig pneumokoksygdom kan medføre varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Små børn og ældre samt personer, hvor den generelle modstandskraft er nedsat, er særlig udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager væsentligt hen mod 2-års alderen og børn over 4 år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. MFR-vaccine (Mæslinger, fåresyge og røde hunde): Det tilrådes alle forældre at lade deres børn vaccinere mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er langt farligere for barnet ikke at lade det vaccinere. Sygdommen mæslinger er ofte endnu mere alvorlig for de få børn, der ikke er vaccineret, end det var dengang ingen blev vaccineret. Mæslinger: Er en af de mest smittefarlige virussygdomme. Mæslinger regnes for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de komplikationer, der kan støde til. Sygdommen giver temperaturforhøjelse, snue, hoste, røde øjne, skyhed for lys, der kan forekomme store ømme og hævede lymfeknuder på halsen, ondt i halsen og der kan vise sig sandkornsstore, grålige pletter på mundslimhinden ud for undermundens kindtænder. Behandles med sengeleje i et svalt værelse med ikke for stærkt lys. Hostestillende medicin og febersænkende medikamenter må kun gives efter lægens ordination. Hvis man planlægger graviditet, er det vigtigt at være klar over, om kvinden har haft mæslinger, da mæslinger under graviditeten kan medføre infektion af fosteret. Fåresyge: Skyldes et virus, som giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Fra 1-10 % kan få en mindre hjernebetændelse (Meningitis), og enkelte børn får ensidig døvhed efter fåresyge. Behandles med sengeleje mens hævelse og feber er på det højeste. Hvis drenge får fåresyge i puberteten kan det give betændelse i testiklerne, som kan give nedsat sæddannelse. Enten forbigående eller varigt. 49

50 Røde hunde: En virus sygdom som giver let snue, ømme og hævede lymfeknuder i nakken, som de første symptomer. Senere kommer der udslæt, som viser sig som små blegrøde eller let brunlige pletter både i ansigtet og på kroppen. Kræver ingen særlig behandling, bortset fra let sengeleje Livmoderhalskræft: Skyldes et virus, som kaldes HPV. Der er mange typer HPV. De smitter ved seksuel kontakt og kan også give mere sjældne former for kræft i kønsorganerne og køns vorter. HPV-virus er meget almindelige - især blandt unge. Man mærker ikke, at man er smittet, og hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der og kan give celle forandringer, som mange år senere kan give kræft. Vaccination beskytter mod de to typer HPV, der er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. Men da HPV-vaccinerne er nye, ved man ikke med sik-kerhed, hvor mange tilfælde de beskytter mod. Alle kvinder, både vaccinerede og ikke-vaccinerede, vil stadig blive tilbudt undersøgelse for eventuelle celle-forandringer i livmoderhalsen fra de er fyldt 23 år. Gennem dette screeningsprogram kan man finde og behandle forstadier til sygdommen, inden de udvikler sig til kræft. Hvordan virker vaccine: Vacciner kan enten være dræbte vacciner, der indeholder dele fra de dræbte virus eller bakterier - eller levende vacciner, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form. Når et barn vaccineres, dannes der såkaldte antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme måde, som hvis barnet havde haft sygdommen. Når barnet senere møder den pågældende virus eller bakterie, kan kroppen huske det, og antistofferne bekæmper så mikroorganismen. Barnet er blevet immun. Hvor stikkes børnene: Normalt vaccineres små børn i låret og større børn i skulderen. Bivirkninger: generelt er der få bivirkninger ved vaccination. Bivirkninger til vacciner er mere sjældne og mindre alvorlige end de følgetilstande, sygdommene giver. Mange børn oplever på et eller andet tidspunkt få en mild reaktion med f.eks. hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber eller udslæt. Dette er en forventelig bivirkning 50

51 Vuggedød Vuggedød eller pludselig uventet spædbarnsdød, er børn, der dør, før de er fyldt et år, uden at man kender årsagen til det. Vuggedød kan forebygges med 3 enkle råd: Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen Ryg ikke under graviditeten, og udsæt ikke barnet for tobaksrøg efter fødslen Undgå at barnet får det for varmt, når det sover For at undgå at hovedfaconen påvirkes af at barnet ligger på ryggen, skal barnet sove skiftevis med hovedet til højre og venstre. Kilde: Omsorgssvigt Hvad er omsorgssvigt? Ifølge den danske servicelov kan Socialforvaltningen gribe ind uden forældrenes samtykke, når der er åbenbar risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Der er fire former for omsorgssvigt: Vanrøgt: Mangel på fysisk omsorg Svigt af kognitive behov Svigt af emotionelle behov Svigt af sociale behov Barnet kan være udsat for vanrøgt allerede under svangerskabet hvis der er tale om alkohol - eller andre rusmiddelsproblematikker eller om dårlig ernæring. 51

52 Fysiske overgreb: Børn der udsættes for fysiske overgreb, omfatter børn, der lider skade enten ved aktiv handling eller ved manglende tilsyn. Synlige tegn kan være blå mærker og brandsår. Andre skader kan være brud på arme og ben. Fald eller slag mod hovedet kan give alvorlige hjerneskader. Det kan være epilepsi, lammelser og hæmmet udvikling. Det kan være forskellige situationer som udløser de fysiske overgreb. Påført skade ved aktiv handling kan ske ved aggression og frustration, som er rettet mod en anden f.eks. ægtefællen. Der kan også være tale om desperate opdragelsesforsøg. Psykiske overgreb: En kronisk holdning eller adfærd hos forældre, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Et vedvarende kronisk adfærdsmønster over for barnet. Et adfærdsmønster, som bliver dominerende element i barnets tilværelse. De påførte skader kan ikke ses, sårene er indvendige. Seksuelle overgreb: Børn, som af voksne involveres i seksuelle aktiviteter, som de ikke er udviklingsmæssige modne til. Sagsbehandleren kan få lavet en børnefaglig undersøgelse, hvis der er mistanke til at et barn bliver omsorgssvigtet. Servicelovens 50, 51 og 52. Undersøgelse af barnets/den unges og familiens forhold. Kilde: Killen, Kari. 52

53 Børnefaglig undersøgelse 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforhold og venskaber og 6) andre relevante forhold. Stk. 3. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. 52 og 76. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Stk. 5. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Stk. 6. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen. 53

54 Stk. 7. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Stk. 8. Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre. Stk. 3-7 finder anvendelse ved afgørelsen. 51. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse. Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Foranstaltninger 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en unges særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog 56, 57 a, 57 b og 58, 68, stk. 2 og 3, og 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. 50. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. 4) Døgnophold, jf. 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. 66, nr. 1, 5 og 6, eller i et botilbud, jf ) Aflastningsordning, jf. 55, i en plejefamilie, kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution, jf. 66, nr. 1-3, 5 og 6. 6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. 54

55 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf ) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen. Kilde: Serviceloven Observationshjem En døgninstitution til anbringelse af børn fra belastede familier. Her observeres børnene i en periode med sigte på den bedst mulige senere placering. En observations og behandlingshjem er en specialinstitution, der modtager børn samt familier til omsorg og pleje og pædagogisk / psykologisk udredning og behandling. På et observationshjem tilbydes døgnophold til forældre og børn, hvis kommunen ønsker en udredning/afklaring af forældrekompetence eller hvis forældrene har brug for forældreoplæring. Kilde: Når der er tvivl om, hvorvidt forældrene kan drage omsorg for barnet, kan det besluttes at iværksætte en undersøgelse af familiens samspil og forældrenes muligheder for at udvikle sig og forbedre deres forældrekompetencer. Et af redskaberne kan være vurdering af forældreevne ud fra følgende skema: 55

56 Eks. på observationsskema: Vurdering af forældreevne Bevidsthed om barnets behov Opfattes barnet realistisk Er der realistiske forventninger om, hvilke behov barnet kan dække hos den voksne Er der realistiske forventninger til barnets kunnen Evne til at engagere sig i samspil med barnet Evne til empati med barnet Evne til at prioritere dækning af barnets grundlæggende behov frem for egne behov Evne til at bære egen smerte og vrede uden at afreagere på barnet 56

57 Bemærk Der er kun tale om manglende forældreevne, hvis den viser sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs af situationer, tid, fysisk og psykisk tilstand. Alle voksne kan ikke være perfekte hele tiden. Det er også vigtigt at vurdere, hvorvidt den voksne rent faktisk er i besiddelse af forældreevne, men hvor udøvelsen af denne forhindres af fysiske, miljømæssige eller psykiske omstændigheder Kilde: En anden metode Undersøgelsen tager udgangspunkt i Kari Killèns 7 centrale forældrefunktioner: 1. Evne til at opfatter barnet/den unge realistisk 2. Evne til at have realistiske forventninger om de behov barnet kan tilfredsstille 3. Evne til at have realistiske forventninger til barnets/den unges mestring 4. Evne til at kunne engagere sig i et positivt samspil 5. Evne til empati for barnet/den unge 6. Evne til at tilfredsstille barnets/den unges grundlæggende behov frem for egne 7. Evne til at til at rumme egen smerte og frustration uden at afreagere på barnet Kilde: Kari Killén 57

58 Føtalt alkohol syndrom (FAS) Føtalt alkohol Syndrom er en medfødt tilstand, hvor fosteret har specielle ansigtstræk, hæmmet vækst og hjerneskade pga. af moders alkoholindtag under graviditeten. Alkoholens skadevirkning på fosteret afhænger både af, hvor ofte den gravide har drukket, men også af mængden af alkohol, hun har drukket på en gang. Karakteristiske ansigtstræk ved FAS: Hudfold i inderste øjenkrog Lille hovedomfang Smalt midt ansigt Flad og bred næsrod Kort øjenspalte Underudviklet hage Tynd overlæbe Alkohol er skadeligt gennem hele graviditeten. 58

59 Alkohol passerer fra moderen til fosterets blod, som får en promille, som er mindst lige så høj som moderens. Tidligt i fosterlivet dannes organerne, og i slutningen af graviditeten modnes disse organer. Alkohol har en række skadelige effekter, som kan hindre eller forstyrre organernes udvikling. Det kan medføre en lang række skader på fosteret. Symptomer: Symptomerne kan være meget varierende, men er ofte knyttet til hjernen og nervesystemet. Symptomerne kan variere fra problemer med: Indlæring Sen udvikling Sproget Til børn som er: Mentalt tilbagestående med betydelig hjerneskade Næsten alle organer i kroppen kan blive skadet. Udover skader på hjernen kan ses misdannelser i: Øjne Ører Hjerte Mave/tarmsystem Nyrer Urinveje Muskler Skelet Diagnosen: Det er ofte jordemoder, læge eller sundhedsplejerske som får mistanke om tilstanden. Mistanken baseres på barnets forsinkede udvikling eller symptomer fra centralnervesystemet. Barnet viser ofte nedsat interesse for sine omgivelser, og barnet udvikler sig ikke som forventet. 59

60 Behandling: Der findes ingen behandling, som helbreder føtalt alkoholsyndrom. Det er en tilstand, som varer livet ud. Tidlig stimulering og træning, både fysisk og psykisk, kan hjælpe barnet til at udnytte sine ressourcer på bedste vis. Kilder: html Graviditet og narkotika Narkotika er en fælles betegnelse for en gruppe af euforiserende rusmidler og medikamenter. Stofferne er meget forskellige vedrørende kemisk sammensætning, men de har det til fælles, at de passerer let fra moderkagen over i fosteret. Når moderen er påvirket, så er fosteret også påvirket, og når moderen har abstinenser, så har fosteret også abstinenser. 60

61 Der er risiko for at fosteret får iltmangel og dør eller det får varig skade på hjerne og nervesystem. Indtagelse af narkotika hos moderen kan også udløse graviditets- og fødselskomplikationer. Når det lille barn bliver født, er det en brat afbrydelse af tilførslen af de stoffer, som fosteret er blevet tilvænnet, hvilket kan føre til udvikling af akutte abstinenssymptomer. Alle narkotiske stoffer hæmmer væksten af fosteret. Kilder: Familieambulatoriet/Til+gravide+med+brug+af+rusmidler/ Rusmidlers+indvirken+paa+graviditet+og+barn/Narkotika.htm Shaken baby syndrome Shaken baby syndrome er et resultat af mishandling af spædbørn og småbørn. Barnet ruskes så kraftigt, at det forårsager akutte skader i hjernevævet. Der sker ofte det, at omsorgspersonen bliver irriteret på barnet fordi det skriger. Personen rusker barnet så kraftigt, at hovedet kastes frem og tilbage, dette kan give barnet alvorlig skade i nakke og hjerne. Dette ses i form af hjerneblødning uden på hjernen, blødninger inde i øjnene, andre skader på hjernevævet og den øvre del af rygmarven. Typiske tegn ved fysisk mishandling af spædbørn: Vag historie, som mangler detaljer og forandres Manglende overensstemmelse imellem skadens karakter og det fortalte hændelsesforløb Unormal affekt hos forældrene Forældrenes opførsel Barnets udtryk forskræmt og afventende Barnets beskrivelse af skadesforløbet 61

62 Udredning: Ofte ses ydre tegn på mishandling, men ikke altid. Der forsøges at få afklaret omstændighederne ved ulykken i detaljer. Det vil som regel være et tværfagligt team som står for udredningen, det involverer flere faggrupper. Disse sager er ofte meget komplicerede, men hensynet til barnet er retningsgivende. Supplerende undersøgelser kan være: Røntgen for at se efter nuværende og tidligere knoglebrud CT-skanning eller MR-skanning for at se efter tegn på hjerneskader De ødelæggende hjerneskader, som opstår efter blot et par sekunders voldsom rysten af en baby, demonstreres overbevisende ved brug af denne teknologisk avancerede baby simulator. Når denne simulator rystes, lyser dioder op inde i det gennemsigtige kranium og viser effekten på hjernen. Kilder: html 62

63 Prævention P-piller: Virker ved at tilføre kroppen lille dosis hormoner dagligt. Indeholder 2 slags hormoner østrogen og gestagen. Tages i 21 dage, hvorefter der holdes en pause på 7 dage, mens kvinden har sin menstruation. P-piller findes i mange forskellige mærker og varianter med forskelligt indhold af hormon. Oplever man bivirkning ved et bestemt mærke, kan man prøve et andet. P-piller gør menstruationen mere regelmæssig og mindre. De har ingen indflydelse på evnen til at få børn. Når man holder op med p-pillerne, har man samme mulighed for at blive gravid, som før man begyndte på p-pillerne. Kvinden skal huske at tage en pille hver dag. De kan give bivirkninger de første par måneder som kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning og humørsvingninger. P-piller beskytter ikke mod kønssygdomme. Hvis en p-pille glemmes: Hvis kvinden glemmer en p-pille, skal hun tage pillen, så snart hun opdager det. Er der gået mere end et døgn fra den sidste pille, er hun ikke beskyttet mod at blive gravid de næste syv dage. Derfor skal man beskytte sig med andre former for prævention i den periode. Hvis man har samleje efter det første døgn, og ikke har brugt anden prævention, skal man bruge nødprævention. Mini-piller: Virker ved at tilføre kroppen en lille dosis hormoner dagligt. Indeholder kun hormonet gastagen. Mini-pillen tages hver dag uden pause. Mini-pillen kan give pletblødblødninger eller uregelmæssig menstruation. Pillen skal tages på samme tid hver dag. Mini-pillerne kan bruges, hvis man har bivirkninger ved almindelige p-piller. Pillerne kan give pletblødninger eller meget uregelmæssige menstruationer. Hvis det er tilfældet, skal man forsøge andre former for prævention. Pillerne beskytter ikke mod kønssygdomme. Hvis en pille glemmes: Hvis kvinden glemmer at tage en mini-pille, kan hun ikke være sikker på at være beskyttet mod at blive gravid de to følgende døgn, og skal derfor bruge anden prævention samtidigt. P-plaster: Et plaster, der indeholder hormonerne østrogen og gestagen. Bevirker at ægløsningen blokeres og sædcellerne har vanskeligere ved at trænge igennem til livmoderen. P-plaster er især 63

64 velegnet til de kvinder, som har svært ved at huske en p-pille hver dag. Plasteret placeres på mave, arm eller ryg, og kan sidde en uge af gangen. Efter en uge skiftes plasteret til et nyt og dette gentages 3 gange, hvorefter der holdes en pause på 7 dage., hvor blødningen kommer. Hvis plasteret falder af, er der ekstra hormonbeskyttelse i kroppen til to døgn. Plasteret skal kun udskiftes en gang om ugen. Man skal ikke tænke på prævention hver dag. Er velegnet, hvis man ikke kan lide at spise piller. P-plaster må ikke bruges af overvægtige kvinder. Overvægtige kan ikke være sikker på, at den dosis hormon, der i plasteret, er nok til at yde fuld beskyttelse mod graviditet. Plasteret kan give bivirkninger de første par måneder. F.eks. kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning og humørsvingninger. Det beskytter ikke mod kønssygdomme. P-stav: En tynd plastic-stav på størrelse med en tændstik. P-staven frigiver dagligt en lille dosis hormon. I lokalbedøvelse placeres p-staven under huden på indersiden af overarmen. P-staven virker i 3 år. En p-stav er nem at bruge. Man skal ikke skal tænke på prævention i det daglige. Den er især velegnet, hvis man ikke kan lide at spise piller. P-staven kan til enhver tid fjernes, hvis man ønsker at blive gravid eller har bivirkninger. P-ring: P-ringen er en hormonal præventionsform, og den indeholder en kombination af de to hormoner: østrogen og gestagen. P-ringen er velegnet, hvis man gerne vil bruge et p-pillepræparat, men har svært ved at huske en pille hver dag. P-ringen er en blød plastikring, som døgnet rundt afgiver en lav dosis hormon. Den indeholder hormon til tre uger. Ringen klemmes sammen og lægges op i skeden på 1. dag i menstruationen. Kvinden skal selv placere p-ringen øverst i skeden, men ikke på nogen bestemt måde. Efter tre uger tages ringen ud, og der holdes pause i syv dage. I pausen kommer blødningen. Efter de syv dages pause lægges en ny ring op i skeden. P-ringen bevirker ligesom p-piller, at ægløsningen blokeres. Det betyder, at ringen har en lige så høj sikkerhed som kombinations p-piller. Hvis p-ringen falder ud, er man beskyttet i tre timer efter. P-ringen kan tages ud, mens man har samleje, men man behøver det ikke, for manden kan ikke mærke den. 64

65 P-ringen giver færre bivirkninger end f.eks. p-piller, da hormonet optages gennem slimhinden og ikke gennem maven. Den er let at bruge, når man har lært den at kende. Den kan give bivirkninger de første par måneder, f.eks. kvalme, brystspænding, hovedpine, pletblødning og humørsvingninger. Den beskytter ikke mod kønssygdomme. Spiral: En spiral er en lille T-formet plastic stav, som er omviklet med kobbertråd eller hormon cylinder. Spiralen lægges op i livmoderen hos af egen læge. Den forhindrer sædcellerne i at nå op i livmoderen eller ud i æggelederne. Det kan gøre lidt ondt at få sat en spiral op, og det kan give blødning i dagene efter. Spiralen kan sidde i 3 til 10 år afhængig af type, så kvinden skal ikke tænke på prævention i det daglige. Spiralen beskytter ikke mod kønssygdomme. Der er 2 former for spiral: Hormonspiral: Har en ganske lille beholder, som afgiver en daglig dosis af hormonet gestagen. Hormonet i en hormonspiral virker lokalt, så det er kun ganske lidt, der spredes til hele kroppen. Virker i 5 år. Kan gøre at menstruationen bliver svagere, hos nogle kvinder holder menstruationen helt op. Hormonspiralen kan give uregelmæssige blødninger. Hos nogle kvinder holder menstruationen op. I starten kan den give brystspænding, hovedpine og uren hud. Kobberspiral: Kobberet er giftigt for sædcellerne og påvirker deres evne til at bevæge sig, de kommer således ikke længere end til livmodermunden. Skulle en sædcelle komme forbi og befrugte et æg, vil det befrugtede æg sjældent kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden, da denne også er påvirket af kobberet. En kobberspiral virker fra 3 til 10 år, så kvinden skal ikke tænke på prævention i det daglige. Kobberspiralen egner sig bedst til kvinde, som har født, og som ikke har tendens til underlivsbetændelse. Den kan give kraftige og længerevarende blødninger. Kondom: Mandens eneste sikre præventionsmetode. Det er et lille tyndt gummihylster, som rulles ned over penis inden samleje. Det er tyndt og tæt, så hverken sædceller eller bakterier kan trænge igennem. Derfor er kondomet god beskyttelse mod graviditet og sexsygdomme. Kondomet findes i mange varianter og størrelser. Alle mænd kan bruge et kondom. Beskytter mod kønssygdomme. Kan købes uden recept på apoteker og i butikker. 65

66 Pessar: Et pessar er en lille, rund elastisk plastikring (mellem 6 og 9,5 cm i diameter) med en plastik membran i midten. Før samlejet skal pessaret efter indsmøring i sæddræbende creme sættes op i toppen af kvindens skede. På den måde danner pessaret en mekanisk barriere mellem sædceller og æg. Pessaret er ideelt for kvinder, som kun har samleje en gang imellem, og som ikke lader ophidselsen løbe af med sig, når der er optræk til sex. Pessaret skal sidde mindst 6 og højst 24 efter samlejet. Hvis det fjernes før 6 timer efter samlejet, kan der være risiko for graviditet, hvis det sidder længere end 24 timer kan det give risiko for underlivsbetændelse. Pessaret som prævention er effektivt og uden bivirkninger, hvis det bruges rigtigt. Sterilisation: Både mænd og kvinder kan blive steriliseret. I Danmark skal man være mindst 25 år for at blive steriliseret. Man skal sammen med sin læge søge om at få foretaget sterilisation. Anmodningen sendes til hospitalet, som derefter indkalder én til indgrebet. Sterilisation kan være en god løsning, hvis man har de børn man gerne vil have, hvis graviditet medfører fare for kvindens liv, eller hvis der er alvorlige arvelige sygdomme i familien. Hvis man bliver steriliseret, så behøver man behøver ikke tænke på prævention i det daglige eller fremover. Hvis man først er steriliseret, så er det vanskeligt at blive frugtbar igen. Sterilisation beskytter ikke mod kønssygdomme. Selve indgrebet kan i sjældne tilfælde give komplikationer. Sterilisation har ingen betydning for hverken mandens eller kvindens seksuelle evner. Både mænd og kvinder danner de samme hormoner og væsker som før. Mand: sterilisationen af en mand et enkelt indgreb. Den foregår ambulant eller under en dags indlæggelse. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse gennem et lille snit på hver side af pungen øverst oppe, hvor sædlederne ligger tæt under huden. Sædlederne snøres sammen og gennemskæres, så sædpassagen afbrydes. Det sker altså gennem et ganske lille snit og en enkelt tråd i huden til sidst er tilstrækkelig. Kvinde: For kvinder er der tale om et lidt større indgreb, som sker via små snit gennem bugvæggen i underlivet, hvor livmoder, æggeledere og æggestokke ligger midt for. Ved operationen lukker man for passage gennem æggelederne. Derved hindres sædceller fra manden i at nå frem til det måske ventende æg. Befrugtning kan ikke længere ske ad den naturlige vej. Ægget kan altså heller ikke komme igennem æggelederen til livmoderen. Ægget går til grunde og opløses på samme måde som alle andre modne æg, der ikke bliver befrugtet gennem hele kvindens liv. 66

67 Nødprævention Hvis præventionen har svigtet, eller man har haft et ubeskyttet samleje, kan man stadig undgå at blive uønsket gravid. Man kan bruge nødprævention. Nødprævention er ikke en erstatning for prævention. Men det er bedre at bruge nødprævention end at risikere at blive uønsket gravid og få abort. Fortrydelsespiller: Indeholder kønshormonet gestagen ligesom minipiller bare i større mængder. Hormonet påvirker ægget, sædcellerne og slimhinden i livmoderen, så kvinden ikke bliver gravid. Skal tages hurtigst muligt efter det ubeskyttede samleje. Helst inden for 24 timer efter, så opnås den bedste effekt. Kan dog bruges op til tre døgn efter. Fortrydelsespillerne kan købes i håndkøb på apoteket. Pillerne forhindrer på en nænsom måde, at kvinden bliver gravid. Pillerne kan i nogle tilfælde give kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed, brystspænding eller en menstruationslignende blødning. Pillerne indeholder lige så meget hormon, som der er i en hel måneds mini-piller. Derfor skal man tage fortrydelsespiller så sjældent som muligt. De beskytter ikke mod kønssygdomme. Abort: Hvis en kvinde er blevet gravid og ikke ønsker at gennemføre graviditeten, kan hun få foretaget en abort. Man kan få en abort indtil man er 12 uger henne i graviditeten. Hvis en kvinde ønsker en abort, skal man hurtigst muligt henvende sig til sin egen læge. Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af, hvilken graviditetsuge, man er i. Herefter skal kvinden sammen med lægen underskrive en blanket, hvor hun anmoder om abort. Hvis kvinden er under 18 år, skal forældre eller værge også underskrive blanketten. Der kan dog gives dispensation, hvis kvinden under 18 år ikke ønsker, at forældrene skal involveres I særlige tilfælde kan man få en abort, selvom man er mere end 12 uger henne i graviditeten. Det kræver, at man sammen med sin læge laver en særlig ansøgning. 67

68 Der er 2 former for abort.. Medicinsk abort: Et medikamentelt indgreb, hvor en uønsket graviditet afbrydes. Den medicinske abort kan udføres i starten af graviditeten og frem til 9. uge. En medicinsk abort foregår ved, at man i første omgang får nogle piller, der har til formål og bevirker, at livmoderen og dens indhold ikke længere beskyttes af graviditetsbevarende hormoner. Det fører til, at graviditetens udvikling standser, så graviditeten med fosteranlægget går til grunde. Dernæst sætter man en abort i gang med nogle andre piller, hvor fosteret udstødes. Kirurgisk abort: Ved abortindgrebet udvides livmoderhalsen og livmoderhulen tømmes for graviditetsvæv gennem et sug. Til sidst vil du få et medikament, der får livmoderen til at trække sig sammen, således at man kan mindske blødningen, der opstår ved indgrebet. Selve suget varer kun få minutter og det hele varer som regel mindre end et kvarter. Indgrebet udføres i fuld narkose. Kilder:

69 Litteraturliste: Guldager, Else (2008): År 1 - når i har fået barn. Lindhard & Ringhof. Hertel, Benedikte (2001): Politikens babybog. 2. udgave. 6. oplag. Politikens Forlag html html

70 Familieambulatoriet/Til+gravide+med+brug+af+rusmidler/ Rusmidlers+indvirken+paa+graviditet+og+barn/Narkotika.htm option=laes&type=artikler&id= gravide/UdmeldingerOmAlkohol/Gravide.aspx

71 Killen, Kari (2010): Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag. 4. udgave. Gyldendal Akademisk. Killen, Kari (2012): Omsorgssvigt Praksis og ansvar. 4. udgave. Gyldendal Akademisk