Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA"

Transkript

1 Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

2 Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser Tænketanken DEA

3 3 scenarier: %-målsætningen opnås udelukkende ved reducering af frafaldet på de videregående uddannelser %-målsætningen opnås udelukkende ved et øget optag på de videregående uddannelser 3. Kombination af 1. og 2 frafald sænkes med 25 pct. og optaget øges med 30 pct. Scenario 3 er desuden beregnet med en produktivitetseffekt som følge af flere højtuddannede

4 Eksempel på opfyldelse af 60 pct Indsæt sidefod i Menu>Indsæt>Sidehoved og sidefod Side 4

5 Scenario 3: Effekten på: 1. Uddannelsessammensætningen 2. Arbejdsudbuddet 3. Statens finanser uden og med produktivitetsgevinst Side 5

6 Uddannelsessammensætning Side 6

7 Outline De nye 10 pct. Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse

8 De nye 10 pct. En analyse af studenterårgang 2000 vej igennem uddannelsessystemet (årgang 0) Analyseret med registerdata Sammenligning af 2000 og 2010 årgangen.

9 Årgang 0 Totaler I alt 2. hf 3, g matematisk 9, g sproglig 6,869 Hhx højere handelseksamen 6,826 Htx højere teknisk eksamen 1,876 Studenterkursus 2. år matematisk el. sproglig 302 Total 29,502

10 Uddannelsesniveauet i % Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% HF Gym. mat. Gym. sprog. HHX HTX Studenterkursus

11 Karakterer og status 10 år efter Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) 9 Afsluttet videregående uddannelse i ,5 8 7,5 7 6,5 6 HF Gym. mat. Gym. sprog. HHX HTX Studenterkursus

12 Forældrenes gennemsnitsindkomst Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i HF Gym. mat. Gym. sprog. HHX HTX Studenterkursus

13 Ungdomsuddannelse og forældres uddannelse Tabel 1: Forældres uddannelsesniveau Højeste uddannelse blandt forældre Ungdomsuddannelse Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uoplyst Total HF 16% 44% 7% 25% 6% 2% 100% Gym. mat. 7% 28% 7% 32% 24% 1% 100% Gym. sprog. 10% 34% 7% 32% 17% 1% 100% HHX 17% 53% 7% 18% 4% 1% 100% HTX 11% 45% 9% 29% 6% 1% 100% Studenterkursus 17% 34% 5% 23% 15% 6% 100% I alt 12% 38% 7% 28% 14% 1% 100%

14 Pct. point 20% Ufaglærte i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 2010 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i % 10% 5% 0% Ufaglært Faglært KVU MVU LVU -5% -10% -15%

15 Fuldførte videregående uddannelser 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse

16 Tabel 2: Hvor mange løftes hvor højt op i uddannelsesniveau? Årgang 2000's højest fuldførte uddannelser i 2010 Mønsterbrud (store) 81% (45%) 59% (23%) 57% (25%) 39% (N/A) N/A Kandidat 15% 17% 25% 30% 49% BA 6% 6% 7% 9% 14% MVU 24% 27% 25% 28% 16% KVU 10% 10% 10% 7% 4% Faglært 26% 26% 20% 13% 5% Ufaglærte (under uddannelse) 6% 5% 5% 5% 5% Ufaglært (ikke under uddannelse) 13% 10% 9% 8% 7% Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til Årgang2000

17 Tabel 3: Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Antal Andele (justeret) Ungdomsuddannelse Mønsterbrydere Store mønsterbrydere Mønsterbrydere Store mønsterbrydere HF % 17% Gym. Mat % 41% Gym. Sprog % 34% HHX % 18% HTX % 25% Studenterkursus % 34% Samlet % 27%

18 Afsluttet videregående uddannelse i 2010 for mønsterbrydere fordelt på køn 100% 90% 80% 70% 33% 48% 60% 11% Kandidat 50% 40% 30% 40% 15% 19% Bachelor MVU KVU Faglært 20% 10% 0% 9% 13% 7% 5% Kvinder Mænd

19 Frafald på de videregående uddannelser for årgang 0 Tabel 5: Hvor mange afbrudte forløb i alt? Antal opstartede forløb Antal afbrudte forløb Andel afbrudt EUD ,3 KVU ,7 MVU ,8 LVU - BA ,0 LVU - KAND ,9 I ALT ,3 Pct.

20 Figur 9: Frafaldne: Hvilken uddannelse har dem, der er faldet fra et uddannelsesforløb, i 2010? fordelt på det uddannelsesforløb, de er faldet fra. Hvilken uddannelse er man faldet fra? Uddannelsesniveau i 2010 UFAG EUD KVU MVU LVU BA LVU - CAND Sum LVU - CAND 9,6 3,3 2,5 16,7 43,1 24,9 100 LVU - BA 28,1 12,7 9,2 18,6 12,8 18,7 100 MVU 30,8 22,8 10,1 23,6 4,5 8,3 100 KVU 32,6 31,5 12,7 12,6 5,6 5,1 100 EUD 31,7 26,4 10,2 18,8 6,1 6,9 100

21 Tabel 6: Hvor mange får ikke en videregående uddannelse eller en erhvervsdannelse? Status for uddannelse i 2010 Antal Procent I gang Ikke-i gang I alt

22 Kategorisering I gang Ikke-igang Årgang 2000 Køn Kvinde 45,3 43,8 57,7 Mand 54,7 56,2 42,3 Oprindelse Dansker 92,4 90,9 95,3 Indvandrer 4,6 5,2 2,7 Efterkommer 3,0 3,9 2,0 Ufaglært 13,8 19,8 Forældres uddannelse 12,8 Faglært 35,7 39,9 38,3 KVU 6,0 6,5 7,1 MVU 29,7 23,3 27,6 LVU 15,0 10,6 14,3 Ungdomsuddannelse HF 17,2 18,1 13,4 Matematisk studentereksamen 34,0 22,6 32,9 Sproglig studentereksamen 27,8 21,0 23,4 Hhx højere handelseksamen 13,9 29,5 23,0 Htx højere teknisk eksamen 5,0 6,8 6,3 Studenterkursus 2, år matematisk el. sproglig 2,1 2,1 1,0 Antal i alt

23 Årgang 10 Flere STX studerende (4 pct. point) Generelt er forældre baggrund forbedret (kohorte effekter). Men HF og HHX studerende er faldet relativt bagud i forældre karakteristika. Både på indkomst og karakterer. Flere indvandrere og efterkommere i gruppen af studenter.(2 pct. point hver). Lidt flere mænd (2 pct. point)

24 Hvordan måles et match med arbejdsmarkedet? Data Spørgeskemaundersøgelse Jobopslag/ansat Beskæftigelsesgrupper Kompetencekatalog eller realiseret match? Akademisk match indenfor en beskæftigelsesgruppe En standard afvigelse fra gennemsnits niveauet Lønmæssigt match indenfor en beskæftigelsesgruppe 10 pct. mere end gennemsnitslønnen

25 Registerundersøgelsen Eksempler på beskæftigelsesgruppe Læger (beskyttet beskæftigelsesgruppe) Forskningschef (kan alle være) Eksempler på HUM match Undervisning på gymnasieniveau (akademisk match) Kontor og sekretærarbejde (lønmatch) Undervisning på folkeskoleniveau (ikke match)

26 Hvem undersøges? Dimittender fra danske universiteter Analyseperioden Op til 8 år efter endt uddannelse Inddeling i 3 retninger Humanisterne opdeles i yderligere 12 retninger

27 Figur 1: Dimittendernes beskæftigelse ét år efter afsluttet uddannelse Pct HUM SAM TEK Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang , arbejdsstyrken. Grafen viser summen af lønmodtagere og selvstændige

28 Figur 1: Dimittendernes match ét år efter afsluttet uddannelse, pct. Pct HUM SAM TEK Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang , lønmodtagere, ét år efter afsluttet uddannelse

29 Tabel 1: Dimittendernes akademiske match, pct. HUM SAM TEK Match 48,3 51,3 75,8 Total Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang , lønmodtagere, ét år efter afsluttet uddannelse Tabel 1: Dimittendernes lønmæssige match**, pct. HUM SAM TEK Match 69,6 92,6 84,4 Total Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang , lønmodtagere, ét år efter afsluttet uddannelse

30 Figur 1: Dimittendårgang 2001 s match op igennem 00 erne Pct HUM SAM TEK Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang 2001, lønmodtagere

31 Tabel 1: Offentlig/privat beskæftigelse blandt dimittenderne, pct. HUM SAM TEK Offentlig 58,5 41,3 52,2 Privat 41,6 58,7 47,8 Total Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang , lønmodtagere, ét år efter afsluttet uddannelse Tabel 1: Dimittendernes match fordelt på offentlig/privat beskæftigelse, pct. HUM SAM TEK Andel Total Andel Total Andel Total Offentlig 78, , , Privat 84, , , Kilde: Egne beregninger Note: Dimittendårgang , lønmodtagere, ét år efter afsluttet uddannelse

32 Opsamling De nye 10 pct. Formentlig skal flere med en ressourcesvag baggrund igennem. Nuværende kandidater (afhængig af område) finder allerede beskæftigelse indenfor mindre traditionel Nye arbejdsmarkeder opstår Tak for jeres tid Diskussionspunkter Karrierevejledning og netværk Konstruktion af karriere profiler. Er det studerende med ressource svag baggrund Alumneforeninger kan de integreres i disse?

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, [email protected] Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere