Uddannelse og innovation
|
|
- Lærke Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse og innovation
2 Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har de bedste forudsætninger for at tænke nyt? Det er omdrejningspunktet for Produktivitetskommissionens fjerde analyserapport Uddannelse og innovation. Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på skole og uddannelse i forhold til vores indkomst. Alligevel går det skidt med at give elever og studerende de kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet. Det viser rapporten. Danske unges læse-, regne- og it-færdigheder er dårligere end i mange andre lande. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne er dramatisk. Et rekordhøjt antal unge tager suppleringskurser efter gymnasiet for at kvalificere sig til at læse videre. På mange videregående uddannelser er studieintensiteten bekymrende lav. Og unge søger i stor og stigende grad ind på universitetsuddannelser, der gennem årtier har givet en lav løn og en høj risiko for arbejdsløshed. Danske virksomheder er tilsyneladende mindre innovative end vores nabolandes. Selvom virvaret af støtteordninger til innovation gør det svært at se, hvilke der reelt virker, og hvilke der ikke gør, er det formentlig ikke manglende tilskud, der er problemet. Det er rammevilkår og manglende tilskyndelser. Fx lægger en uhensigtsmæssig erhvervsbeskatning en dæmper på virksomhedernes lyst til at være innovative. Og problemerne i uddannelsessystemet betyder, at erhvervslivet ikke har tilstrækkelig adgang til de højtkvalificerede medarbejdere, som er nøglen til succesrig innovation. Nogle af hovedkonklusionerne fra rapporten kan læses i denne folder. Selve rapporten rummer Produktivitetskommissionens anbefalinger på uddannelses- og innovationsområdet 57 i alt.
3 Vi kan få mere ud af uddannelsessystemet // 124 mia. kr. Det er, hvad det offentlige brugte på uddannelse i Men vi får alt for lidt for pengene. 17 pct. af folkeskolens afgangselever bestod ikke eksamen i dansk eller matematik i Folkeskoleleverne klarer sig middelmådigt i internationale sammenligninger. Og en ny undersøgelse tyder på, at den også er gal længere oppe i uddannelsessystemet: De årige klarer sig dårligt inden for læsning, regning og it-færdigheder i forhold til en lang række andre lande. 28 år. Det er gennemsnitsalderen for dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse bl.a. fordi mange tager mere end én ungdomsuddannelse. Det er dyrt. De unges dobbeltuddannelser koster samfundet 1,4 mia. kr. om året plus tabte skatteindtægter. Frafaldet på erhvervsuddannelser er samtidig det største i OECD og der er mangel på praktikpladser. Erhvervsuddannelsernes vanskeligheder ser ud til at afskrække mange unge fra at gå den vej. I hvert fald søger flere og flere ind på gymnasiet. Også selvom de ikke er bogligt stærke, og selvom en praktisk orienteret erhvervsuddannelse ville være en oplagt vej at gå. Som en konsekvens af skærpede adgangskrav på universiteterne og af gymnasiereformen fra 2005 tager et stort og stigende antal studenter supplerende kurser i matematik og naturvidenskabelige fag efter gymnasiet. Ellers opfylder de ikke adgangskravene på de videregående uddannelser. Tidligere var der omkring kursister på de gymnasiale suppleringskurser. I dag er der
4 Vi uddanner forkert Der er stor forskel på arbejdsløsheden blandt dimittender fra forskellige uddannelser. Sådan har det været længe, og det er de samme grupper, der har høj arbejdsløshed i dag, som det var for 10, 20 og 30 år siden. Det mønster går igen i løn og indkomst. Uddannelsesgrupper med høj arbejdsløshed får mindre i løn end grupper, der sjældent er arbejdsløse. Og løn afspejler produktivitet i hvert fald i den private sektor. Virksomheder giver medarbejdere mere i løn, hvis de skaber stor værdi. Ellers risikerer virksomheden, at de søger job hos konkurrenten med tab af kompetencer og indtjening til følge. Derfor er det bekymrende, at de unge i stigende grad søger mod videregående uddannelser, hvorfra dimittenderne konsekvent er meget arbejdsløse og får en lav løn. Og at uddannelsesinstitutionerne opretter stadig flere pladser på disse uddannelser. Tilsammen betyder det, at de videregående uddannelser, der er vokset mest de sidste to årtier, også er de uddannelser, som udklækker de mindst produktive kandidater. DE ÅRIGES FÆRDIGHEDER testresultater Danmark oecd tyskland sverige holland finland Figuren viser det gennemsnitlige resultat af færdighedstests inden for læsning, matematik og it.
5 Et eksempel er de humanistiske universitetsuddannelser. Kandidaterne herfra har konsekvent højere arbejdsløshed, arbejder oftere som ufaglærte og får en lavere timeløn end andre universitetsuddannede. Og i øvrigt også end mange med kortere uddannelser. Alligevel er det den fagretning på universitetet, hvor antallet af dimittender er vokset mest de seneste 20 år. Nogle humanistiske kandidater klarer sig imidlertid udmærket på arbejdsmarkedet fx kandidater i engelsk og tysk. Andre klarer sig rigtig skidt. Det gælder fx kandidater fra kommunikation, kunsthistorie, litteraturhistorie, filmvidenskab og filosofi. Og et øget optag på netop de uddannelser er årsagen til, at der i dag er tre gange så mange, der dimitterer fra humaniora, som der var i Humaniora på universitetet er blot et eksempel. Også inden for andre fagretninger er der eksempler på uddannelser, der er vokset hastigt, og hvorfra dimittenderne i gennemsnit tjener mindre end personer med kortere uddannelser. Studieintensiteten er for lav Der undervises forbløffende lidt på mange videregående uddannelser. På en lang række universitetsuddannelser modtager de studerende under arbejdsløshed blandt akademikere og vækst i dimittender Gns. arbejdsløshed Vækst i dimittender Humaniora Naturvidenskab Ingeniører Samfundsvidenskab Pct Pct.
6 10 timers undervisning om ugen. Inklusive vejledning. Få undervisningstimer er ikke nødvendigvis et problem, hvis de studerende til gengæld bruger meget tid på hjemmeopgaver og selvstændige studier. Men undersøgelser viser, at det ikke er tilfældet. Få undervisningstimer er tegn på lav studieintensitet og studieintensitet betyder noget for, hvor meget studerende lærer, og for, hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet. Produktivitetskommissionens analyse viser, at studerende, der har modtaget mere undervisning, har en betydeligt højere indkomst efter uddannelsen. Og indkomst og produktivitet hænger tæt sammen. Den lave studieintensitet gælder ikke kun universiteterne. Tag fx læreruddannelsen. I 2011 modtog de studerende her i gennemsnit 13 timers undervisning om ugen. De brugte omtrent 10 timer på at forberede sig. I alt 23 timer. Det er mindre end i udlandet. Det er også mindre end i 1980 erne, hvor de lærerstuderende modtog 25 timers undervisning om ugen og i tillæg hertil også skulle forberede sig hjemme. Det giver grund til bekymring. Vi risikerer, at lærerne ikke får de nødvendige kompetencer til at ruste næste generation af folkeskoleelever til en ungdomsuddannelse med et højt fagligt niveau. Og netop den næste generation er afgørende for produktiviteten i fremtiden. Matematik giver mere i lønposen Anne og Julie er søstre. De har begge gået i gymnasiet, hvor de begge har haft matematik og har opnået det samme karaktergennemsnit. Efter gymnasiet vælger Anne en universitetsuddannelse, hvor matematik er et adgangskrav, mens Julie vælger en universitetsuddannelse uden matematikkrav. Hvem kan se frem til den højeste indkomst? Produktivitetskommissionens analyse peger på, at Anne vil tjene kr. mere om året end Julie. Det svarer til ca kr. mere før skat hver måned. Det til trods for, at søstrene ellers er ens på så mange punkter. Hvis Julie heller ikke havde haft matematik i gymnasiet, så ville indtægtsforskellen have været endnu større. Det skyldes, at kandidater fra matematisk tunge uddannelser er efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi de har høj produktivitet. Unges studievalg har altså stor betydning både for dem selv og for samfundet.
7 Behov for gennemgribende reformer // Svaghederne i uddannelsessystemet er en væsentlig årsag til Danmarks produktivitetsproblem. Der er behov for gennemgribende reformer. Uddannelsespolitikken har længe været præget af mål om, at flere skal have en uddannelse. Det er på tide også at fokusere på, hvor meget elever og studerende lærer, og om de opnår kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Gevinsten ved at fokusere på de ting er større end nogensinde før. Forklaringen er, at flere og flere tager en videregående uddannelse. Om få år forventes det at være over 60 pct. af en ungdomsårgang. I 1990 var det 35 pct. Der er altså næsten dobbelt så mange som dengang, der i dag har gavn af videregående uddannelser med høj kvalitet. Tilskyndelser er altafgørende En hovedårsag til problemerne i uddannelsessystemet er efter Produktivitetskommissionens vurdering, at tilskyndelserne til at fokusere på kvalitet og anvendelighed er for svage. Det gælder både for uddannelsesinstitutionerne og for de studerende. Det er her, der skal sættes ind for at vende udviklingen. Uddannelsesinstitutionerne har omfattende selvbestemmelse. Særligt erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter kan i vid udstrækning selv vælge, hvilke uddannelser de udbyder, hvor mange studerende de vil optage, hvad det faglige indhold skal være osv. De valg påvirkes af tilskyndelser. Den væsentligste tilskyndelse er tilskud. Gennem det såkaldte taxametersystem får uddannelsesinstitutionerne et tilskud for hver studerende, der gennemfører. Kommer de studerende hurtigt gennem uddannelsen, er tilskuddet større. Målt på antallet af studerende har taxametersystemet været en succes, for det tilskynder institutionerne til at give så mange som muligt et eksamensbevis så hurtigt som muligt. Men som det er indrettet i dag, tilskynder taxametersystemet ikke til at levere høj kvalitet. Tværtimod. Taxametertilskuddet er det samme, uanset om de studerende lærer noget eller ej, og uanset om de uddanner sig til arbejdsløshed eller ej. Det ville være et mindre problem, hvis de studiesøgende efterspurgte uddannelser med høj beskæftigelse og løn. Men i Danmark har vi indrettet os, så andre hensyn end indkomst vejer tungt. Vi har fx verdens højeste studiestøtte (SU). Hvert år bruger staten 20 mia. kr. på SU eller omtrent tre gange så meget pr. studerende som i Sverige. I modsætning til de fleste lande uden for Norden har vi tilmed gratis uddannelser. Tilsammen betyder det, at studiesøgende ikke tilskyndes til at overveje, om den
8 uddannelse, de vælger, efterfølgende giver dem en høj indkomst og dermed også høj produktivitet. Hvis omkostningen ved at studere er lille her og nu, hvorfor så bekymre sig om en økonomisk gevinst langt ude i fremtiden? Studerende skal rustes med information Tilskyndelser virker bedst, hvis de er kombineret med klar information. Det nytter ikke at give studiesøgende stærkere tilskyndelser til at vælge uddannelser, der giver dem høj produktivitet på arbejdsmarkedet, hvis ikke de er velinformerede om, hvilke uddannelser det drejer sig om. Det er de ikke i dag. De fleste har nok en fornemmelse af, at ingeniører tjener mere end arkitekter, og at jurister tjener mere end historikere. Men de færreste har nok et klart bud på, hvor meget det drejer sig om. Og når unge har hundredevis af uddannelser at vælge imellem, er det ikke mærkeligt, hvis overblikket over beskæftigelsesmuligheder og undervisningskvalitet mangler. I det hele taget er der behov for mere viden om de resultater, der opnås på de enkelte uddannelser. Det gælder alle steder: Lige fra daginstitutioner til universiteter. Viden om resultater giver medarbejderne mulighed for at tage ved lære af andre, som måske løser opgaverne på en bedre måde. Borgerne får bedre mulighed for at vælge det bedste undervisnings- og uddannelsestilbud. Og politikerne får et bedre grundlag at træffe uddannelsespolitiske beslutninger på. Mere gennemsigtighed og mere fokus på målbare resultater er en vej til at hæve produktiviteten.
9 Innovationspolitik er andet og mere end tilskud // Det kræver en aktiv indsats og kompetente medarbejdere at omsætte nye idéer til praksis. Hvis fx en industrivirksomhed vil indføre robotteknologi for at hæve produktiviteten eller fremstille et nyt produkt, er der brug for ingeniører og faglærte med forståelse for automation. Derfor kan uddannelsespolitik også ses som innovationspolitik. Men uddannelse fører ikke i sig selv til mere innovation. Virksomheden skal investere tid, penge og ressourcer i at udvikle og markedsføre et nyt produkt. Det gør den kun, hvis produktets indtægter dækker omkostningerne ved at lancere det og lidt til. Ellers har virksomheden ingen tilskyndelse til at være innovativ. Behov for bedre rammevilkår Innovationen halter i Danmark, og det smitter af på produktiviteten. Danmark støtter innovation gennem omfattende tilskudsordninger. Vi ligger også højt i internationale sammenligninger, hvad angår størrelsen af de beløb, vi støtter forskning og udvikling med. Det er altså ikke manglende tilskud til den type aktiviteter, der er årsagen til den lave produktivitetsvækst. Men tilskudsordningerne kan indrettes bedre. Der findes fx et virvar af innovationsordninger, og der er brug for mere viden om, hvilke der virker, og hvilke der ikke gør. Manglende tilskyndelser og begrænsende rammevilkår er frem for alt grunden til, at danske virksomheder ikke er innovative nok. Produktivitetskommissionen har i den forbindelse tidligere anbefalet at rydde op i unødig regulering, øge internationalisering og skærpe konkurrencen. Den nye rapport analyserer betydningen af tre andre vigtige vilkår for innovation i Danmark. Det gælder adgang til finansiering: Hvordan sørger man for, at virksomheder med en god idé ikke må droppe den, fordi den ikke kan finde investorer? Det gælder også samarbejdet med universiteterne: Hvordan kan den nytænkning, der sker på universiteterne, bedst spredes til virksomhederne? Og det gælder erhvervsbeskatningen: Hvordan indretter vi skattesystemet, så virksomheder ikke fravælger innovation?
10 Tilskyndelse til at fravælge innovation Bjørn er en succesrig iværksætter, der netop har solgt sin virksomhed for et større millionbeløb. Han overvejer, om han skal opkøbe en eksisterende produktionsvirksomhed med et fast koncept, eller om han skal investere i en ung virksomhed, der forsøger at udvikle en ny teknologi. Han forventer, at de to investeringer vil give det samme afkast før skat. Hvilken mulighed skal han vælge? Udviklingen af ny teknologi gavner samfundet mest. Men for Bjørn vil det være mest fordelagtigt at investere i den eksisterende virksomhed. Det skyldes reglerne i den danske erhvervsbeskatning. Som udgangspunkt beskattes virksomheder af overskuddet, dvs. indtægten fra salg minus omkostninger til produktion. I den eksisterende virksomhed sker salget kort efter, at produktionen har fundet sted, og overskuddet svarer nogenlunde til forskellen mellem udgifter og indtægter i et givent år. Men fordi udvikling af ny teknologi tager tid, vil den unge teknologivirksomhed give underskud i flere år, før dens produkt er klar til salg. Når og hvis virksomheden endelig opnår en indtjening, ligger mange af dens omkostninger langt bagud i tiden. Men skattereglerne giver kun mulighed for at fratrække 60 procent af tidligere års underskud (over 7,5 mio. kr.) i skatten af årets indtægter. Denne regel og tidsforskydningen betyder, at Bjørn bliver beskattet hårdere af afkastet af sin investering i den innovative unge virksomhed end i den eksisterende produktionsvirksomhed. Så det kan bedst svare sig for Bjørn at vælge innovation fra.
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 4 på pressemøde den 17. december 2013 Produktivitet, gns.
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereuddannelse og innovation analyserapport 4
uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:
Læs mereUDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED
UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED Af Peter Birch Sørensen (Offentliggjort som kronik i Politiken den 22. januar 2014 under overskriften: Uddannelse til arbejdsløshed truer velstand ) Danmark er det land i
Læs mereuddannelse og innovation analyserapport 4
uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereCitater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:
KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereCharlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFakta og undersøgelser
STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereVærdien af en ingeniøruddannelse
Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereStudievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland
Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereProduktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereProduktivitetskommissionens analyser og anbefalinger vedrørende uddannelse og innovation
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 174 Offentligt indske Produktivitetskommissionens analyser og anbefalinger vedrørende uddannelse og innovation Peter Birch Sørensen Formand for
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereHvad sagde Produktivitetskommissionen?
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 45 Offentligt Offentligt Forelæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (6. november 2014) Hvad sagde Produktivitetskommissionen? Folketingets
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mere- den erhvervsfaglige studentereksamen. På uddannelse
- den erhvervsfaglige studentereksamen På uddannelse INTRO FÅ DET HELE MED HVAD ER EUX BUSINESS? HVAD ER EUX BUSINESS? EUX Business er den erhvervsfaglige studentereksamen, der giver dig dobbelt op på
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereInnovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.
Første AC-bidrag til en national innovationsstrategi: Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning. De
Læs mereArbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene
Arbejdsgivernes mål i vejledningsindsatsen / UU-centrene November 2007 Hvis Danmark skal få det maksimale ud af den økonomiske vækst, skal uddannelsessystemet tilføre danskerne de rigtige kompetencer.
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereHK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014
HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereVi mangler ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025
Vi mangler 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 Udfordring Kun 2,6% af 15-årige danskere planlægger en ingeniørkarriere. Det er mærkbart under øvrige OECD lande. Danmark OECD gennemsnit
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE
AALBORG HANDELSSKOLE EUX Business kombinerer gymnasiale fag med seriøs erhvervserfaring. Med EUX Business får du dobbelt op på muligheder, uddannelse og faglighed. HAR DU ADGANG TIL EUX BUSINESS? HAR
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereUnge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det
Unge vælger studie med både hjerne og hjerte - og tager ikke let på det 2. september 2017 Baggrund Studievalget udgør et af de vigtige valg i mange unge menneskers liv. Som kommende studerende skal man
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mere- den erhvervsfaglige studentereksamen PÅ UDDANNELSE
- den erhvervsfaglige studentereksamen PÅ UDDANNELSE INTRO FÅ DET HELE MED HVAD ER EUX BUSINESS? HVAD ER EUX BUSINESS? EUX Business er den erhvervsfaglige studentereksamen, der giver dig dobbelt op på
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mere