Lokalplanvejledning TIL KONSULENTER OG BYGHERRER JUNI 2016

Transkript

1 Lokalplanvejledning TIL KONSULENTER OG BYGHERRER JUNI 2016

2 Indhold Introduktion Aalborg Kommune ønsker at sikre en smidig og fagligt velfunderet sagsbehandling, når der skal udarbejdes ny lokalplan for konkrete projekter. Som myndighed og samarbejdspartner er vi bevidste om, at processen fra ide til plan, og derefter fra plan til projekt, til tider kan virke uoverskuelig, kompleks og tidskrævende. I lokalplanprocessen skal mange parter høres. En lokalplan skal ofte tilgodese mange forskellige interesser. Der skal være en balance i planlægningen, så både politiske mål, naboønsker og bygherres konkrete projekt tilgodeses. Hensigten med denne vejledning er at give et grundlæggende overblik over planprocessen, og derved skabe en guide som ansøger af lokalplanen kan forholde sig til, processen igennem. - Jo grundigere der er redegjort for et projekt i opstartsfasen, des lettere er det at målrette og optimere processen. Hvordan gør vi i Aalborg? s. 4 Samarbejde s. 6 Digitale lokalplaner s. 9 Lokalplanmaster s. 10 Vejledninger s. 11 Illustrationer s. 14 Kortbilag s. 17 Ved at skabe et fælles overblik over processen og tidshorisonten for planens færdiggørelse, håber vi, at der skabes en gensidig forståelse for projektet, så alle involverede parter er tilfredse med resultatet af den endelige plan. By- og Landskabsforvaltningen er meget opmærksom på, at sagsbehandlingen bliver så optimal som mulig. Det er dog vigtigt at have for øje, at både tidsplan og projekt under processen kan og vil ændre sig. Et godt samarbejde stiller krav til begge parter om åbenhed, dialog og rettidig omhu. Derfor er denne vejledning en del af en lokalplanpakke. Pakken indeholder redskaber, skabeloner og kravspecifikationer til brug i planlægningen - hvad enten lokalplanen udarbejdes af kommunen eller konsulenter. Hensigten med vejledningen er at opnå en høj kvalitet og en ensartethed i lokalplanernes opbygning, indhold og layout. 2

3 Hvornår kan eller skal der udarbejdes en lokalplan? Byrådet kan altid vælge at lave en ny lokalplan for et område. Dette kaldes lokalplanretten. Byrådet kan til enhver tid bruge lokalplanretten, hvis man vil fremme eller forhindre et projekt. Nogle gange er byrådet forpligtet til at udarbejde en ny lokalplan for et område. Det kaldes lokalplanpligten. Der er pligt til at udarbejde en lokalplan: når der skal ske større ændringer i det bestående miljø, når der fx skal bygges eller nedrives bygninger, og dette bør ses i en større planlægningsmæssig sammenhæng, når der ønskes opført et byggeri, som er i strid med en eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt, når borgerne skal have lejlighed til at debattere fx et nyt byggeri og komme med ændringsforslag hertil. Ny lokalplan Lokalplanpligten vurderes konkret og med udgangspunkt i det konkrete sted. Hvor meget byggeri, der skal til, før et byggeri udgør en større ændring i det bestående miljø, afhænger derfor af stedet. Vurderingen af, om et projekt udløser lokalplanpligt, er en planfaglig vurdering, som foretages af By- og Landskabsforvaltningen. Du kan læse mere om, hvad en lokalplan er her: Ønske om ny lokalplan Har du planer om et byggeprojekt, der kan være lokalplanpligtigt, så kontakt Plan & Udvikling. En tidlig dialog kan sikre en hurtig og smidig sagsbehandling. I en ansøgning om udarbejdelse af lokalplan skal du som minimum oplyse følgende: Grundejere (fremsendes ansøgningen af andre end ejeren, skal der medsendes dokumentation fra ejeren om adkomst til arealet samt fuldmagt på ejerens vegne at forestå udarbejdelse af lokalplan). Adresser og matrikler omfattet af lokalplanen. Kort med lokalplanområdets afgrænsning. Illustration med en skitse af det påtænkte projekt. Beskrivelse af projektet. Ansøgning om ny lokalplan med tilhørende bilag sendes til: [email protected] eller By- og Landskabsforvaltningen Plan & Udvikling Stigsborg Brygge Nørresundby 3

4 Hvordan gør vi i Aalborg? Hvor lang tid tager det? For ukomplicerede lokalplaner er der en sagsbehandlingstid på ca måneder. Komplicerede lokalplaner, og lokalplaner, der forudsætter startredegørelse (se side 5) og en væsentlig ændring af kommuneplanen, har en sagsbehandlingstid på måneder. For komplicerede lokalplaner, der forudsætter miljørapport og/eller VVM redegørelse kan sagsbehandlingstiden være længere. Vær opmærksom på, at klager til Natur- og Miljøklagenævnet kan forlænge sagsbehandlingstiden betydeligt. Sagsbehandlingstiden regnes fra, planlægningen er blevet igangsat af By- og Landskabsforvaltningen, og der er enighed om grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen. Efter igangsætning bliver der lavet en tidsplan for den enkelte lokalplan. Da langt hovedparten af lokalplanprocessen er fastlagte procedurer i Planloven, fx offentlige høringer og politisk behandling, er der ikke den store forskel på længden af den samlede lokalplanproces for lokalplaner, som udarbejdes af konsulenter eller By- og Landskabsforvaltningen. 4 Forhåndsdialog 4-8 uger (Politisk behandling, startredegørelse) 4 uger 6-8 uger Udarbejdelse af planforslag, inkl. intern høring 5-6 uger Politisk behandling, forslag Annoncering 1½ uger 8 uger Offentlig høring Behandling af indsigelser 2-4 uger 5-6 uger Politisk behandling, endelig plan Annoncering Klagefrist 1½ uger 4 uger En optimeret, tænkt lokalplanproces for en lokalplan. Konkrete tidsplaner vil altid variere, da de bl.a. skal tage højde for placering af politiske udvalgsmøder mv.

5 Hvordan behandler vi en anmodning om ny lokalplan? By- og Landskabsforvaltningen modtager mange henvendelser med ønsker om at få udarbejdet lokalplaner til forskellige formål, og en prioritering er nødvendig. Alle henvendelser med ønsker om lokalplaner bliver derfor vurderet på følgende spørgsmål: Kræver byggeprojektet en lokalplan, eller kan projektet gennemføres ved almindelig byggesagsbehandling? Vil den ønskede lokalplan medvirke til at virkeliggøre kommuneplanen og den øvrige planlægning for området? Vil det projekt, som lokalplanen skal muliggøre, bidrage til en positiv udvikling det pågældende sted eller for kommunen som helhed? Ved lokalplanens start bliver der sat en kontaktperson på sagen. Denne kontaktperson er bindeled mellem ansøger og kommunen gennem hele lokalplanforløbet. Der må forventes en dialog om lokalplanens indhold gennem planlægningsprocessen. Startredegørelse Hvis lokalplanønsker ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, eller i øvrigt indeholder principielle problemstillinger, skal der udarbejdes en startredegørelse i Aalborg Kommune. En startredegørelse er en indledende politisk drøftelse og afklaring af rammerne for et kommende lokalplanarbejde. Startredegørelsen, som forelægges By- og Landskabsudvalget, beskriver i korte træk det konkrete projekt eller den problemstilling, der ligger til grund for, at en bygherre har ønsket at få udarbejdet en lokalplan. I den politiske drøftelse kan der være en stillingtagen til eksakte problemstillinger, eller det kan fastsættes, hvilke særlige intentioner, opmærksomhedspunkter eller fokusområder, der er for netop denne plan. Tidspunktet for igangsætning af lokalplanen afhænger af forvaltningens ressourcer på det givne tidspunkt. Det er ledelsen i By- og Landskabsforvaltningen, der sammen med politikerne løbende prioriterer lokalplanønsker. 5

6 Samarbejde Kommunen er forpligtiget til at planlægge for projekter, initiativer med videre, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. Aalborg Kommune er dog inde i en rivende udvikling bl.a. med stor befolkningsmæssig vækst. Vi beder derfor i stigende grad bygherrer om hjælp, såkaldt teknisk bistand, til at lave de mange lokalplaner. Hvis bygherre ønsker en konkret lokalplan fremmet, kan det ske ved at benytte en konsulent, der medvirker til at udarbejde hele eller dele af lokalplanen. Hovedreglen er, at bygherre altid skal levere materiale, som danner grundlag for lokalplanen. Lokalplaner er dog meget forskellige, og omfanget af teknisk bistand afhænger af og aftales i forbindelse med den enkelte plan. Konsulentens opgave kan svinge fra teknisk bistand til udarbejdelse af et færdigt lokalplanudkast. Arbejdsdelingen mellem kommunen og eksterne konsulenter skal altid aftales, inden lokalplanarbejdet påbegyndes. Hvornår kan der kræves teknisk bistand? Når en udstykker eller bygherre ønsker at udføre et lokalplanpligtigt projekt, der er i overensstemmelse med kommuneplanen. Er en gældende lokalplan eller byplanvedtægt i strid med kommuneplanen, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ny lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan her kræve teknisk bistand fra udstykker eller bygherre, der ønsker projektet. Hvornår kan der ikke kræves teknisk bistand? Hvis projektet kræver en ændring af kommuneplanen i form af et kommuneplantillæg, kan kommunen ikke kræve, at bygherre yder bistand. Med mindre der er tale om arealer, der overføres fra landzone til byzone. Bygherre kan dog altid frivilligt tilbyde teknisk bistand. Hvis kommunalbestyrelsen nedlægger et 14-forbud mod et konkrete byggeønske, kan der ikke kræves bistand til det nye lokalplanforslag, som skal fremlægges indenfor et år. Hvad kan der kræves teknisk bistand til? Kommunalbestyrelsen kan alene kræve teknisk bistand til udarbejdelsen af lokalplanforslaget - ikke til kommuneplantillæg og miljørapport (hvis krævet). Dog kan der kræves at dele af arbejdet udarbejdes af en ekstern rådgiver eller bygherre. Kommunen er til hver en tid ansvarlig for det faglige indhold, at planen er saglig samt at oplysningerne er korrekte. Vidste du... Kommunens afgørelse om teknisk bistand kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, hvad angår retlige spørgsmål, fx om kommunens krav om teknisk bistand er berettiget og holder sig indenfor lovens rammer. 6

7 Gensidige tidsplaner Kommunens kontaktperson er indgangen til kommunen i de afklaringer, der er nødvendige i løbet af processen. Vurderes det hensigtsmæssigt med en direkte kontakt til enkelte afdelinger aftales det nærmere med kontaktpersonen. Når der aftales en forpligtende tidsplan for planarbejdet skal parterne være bevidste om opgavernes omfang og afleveringsfristerne. Forudsætningen for at tidsplanen kan overholdes er, at kravene til højre opfyldes af både bygherre, konsulent og Aalborg Kommune. I tidsplanen skal der indlægges møder med By- og Landskabsforvaltningen med henblik på løbende at afstemme planens indhold. Bygherre og konsulent forpligter sig til at: Levere fyldestgørende ansøgningsmateriale, og at nødvendige afklaringer er tydeliggjort herunder fx støjberegninger. Bruge kommunens lokalplanskabelon, herunder opbygning og fraser Overholde afleveringsfrister for leverancen af lokalplan og bilag ifht. såvel den interne høring som den politiske godkendelse Kvalitetssikre planen ifht. planfaglig indhold før fremsendelse til Aalborg Kommune Kvalitetssikre planen ifht. det sproglige før fremsendelse til Aalborg Kommune Levere efterspurgt materiale fx trafik- og støjberegninger, og visualiseringer Deltage i dialogmøder med Aalborg Kommune efter behov Aalborg Kommune forpligter sig til at: Opdatere og stille digital lokalplanskabelon til rådighed Udpege en kontaktperson, som er ansvarlig for lokalplanen - én indgang til AAK Udarbejde en robust tidsplan til politisk behandling Overholde tidsplanen, og ellers informere bygherre herom Holde løbende dialog omkring fremdriften af planen Udarbejde udbygningsaftale, ud fra input fra bygherre Vejlede ifht. indhold af lokalplanen Vejlede ifht. ekstra leverance til lokalplanen fx trafik- og støjberegninger, visualiseringer, udbygningsaftaler m.v. Facilitere den interne koordinering i kommunen og afvejning af interesser Udarbejde indstilling til politisk godkendelse Offentliggøre planforslag og stå for den offentlige høring Offentliggøre den endelige lokalplan Valg af konsulent Det er op til bygherre at vælge en konsulent, der har de nødvendige kompetencer for at kunne løse opgaven. Administrationen vil anbefale, at bygherre vælger ved bl.a.: at bede om referencer fra de potentielle konsulenter. at konsulenterne skal være specialiserede inden for fysisk planlægning. at vælge et konsulentfirma, der har ansat relevante fagspecialister eller har samarbejdsaftaler med relevante fagspecialister i forhold til opgavens problemstillinger.

8 Kommunen laver hele lokalplanen Typiske situationer Projekter med direkte samfundsmæssige interesser, fx børnehaver og varmeværker. Rammelokalplaner for større områder. Ophævelse af uaktuelle/forældede lokalplaner. Planer med særligt politisk fokus. Lokalplaner i områder med særlige konflikter, fx støj og andre miljøbelastninger. Dog købes ofte konsulentbistand til del- og specialopgaver. Bygherre/konsulent laver lokalplanen i samarbejde med kommunen Typiske situationer Omdannelse og fortætning i eksisterende byområder. Typisk relativt komplicerede lokalplaner fx med støjproblematikker og forurening. Større private udstykninger og byudviklingsprojekter. Lokalplaner for områder med flere ejere. Bygherre/konsulent laver størstedelen af lokalplanen Typiske situationer Tillæg til eksisterende lokalplaner. Ny lokalplan med få ændringer i forhold til eksisterende lokalplan. Mindre udstykninger af nye boliger. Lokalplaner med én ejer. 100 % Kommune Bygherre/konsulent 0 % Teknisk bistand Selvom kommunen udarbejder lokalplanen forventes det, at bygherre stiller basisoplysninger til rådighed. Dette gælder ikke mindst i forhold til miljøoplysninger. Ifølge Planlovens 57a, stk. 5, skal bl.a. virksomheder give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for at kunne vurdere de miljømæssige konsekvenser, når der ønskes et VVM-pligtigt anlæg. Teknisk bistand Bygherre udarbejder typisk en projektbeskrivelse og illustrationsplan, der fungerer som udgangspunkt for drøftelse mellem kommune og bygherre. Ofte forventes det, at bygherre leverer en servitutredegørelse, kortbilag, nødvendige undersøgelser, en eventuel anmeldelse i forhold til VVM-reglerne. Selve lokalplanforslaget kan både udarbejdes af konsulet eller kommune. Administrationen kan bede om supplerende materiale fra bygherre, fx jordbundsundersøgelser, beregninger af nedsivningsevne, regnvandsbassiners størrelser, skyggediagrammer, støjberegninger, visualiseringer, referencefotos med videre. Teknisk bistand Typisk leverer bygherre med sin konsulent et fuldt lokalplanforslag, VVM eller miljøvurdering. Bygherre skal levere servitutredegørelse, visualiseringer, undersøgelser, der er nødvendige for projektets realisering, kortbilag, projektbeskrivelse mv.

9 Digitale lokalplaner Lokalplanportal Aalborg Kommune har en lokalplanportal. Her kan du finde lokalplanen for dit område og følge med i hvilke lokalplaner, der er under udarbejdelse, i høring og nyligt vedtaget. Adressen er: Vi håber, at portalen vil styrke dialogen med borgere og erhvervsliv med let tilgængelige lokalplaner og høringer. Digitale lokalplaner Alle nye lokalplaner bliver produceret i et system, der hedder DKplan. Det vil sige, at nye lokalplaner er digitale planer i form af hjemmesider frem for en traditionel pdf. Det giver bl.a. bedre søgemuligheder, mulighed for interaktive kort og høringer. Digitale lokalplaner betyder desuden, at de let kan findes og læses der, hvor mange borgere og virksomhederne finder oplysninger, fx på tablets og smartphones. Samtidigt kan digitale lokalplaner optimere den interne sagsbehandling ved at samle produktionen i ét system. 9

10 Lokalplanmaster Lokalplanens opbygning og indhold Lokalplanen skal udarbejdes efter Aalborg Kommunes lokalplanmaster. Masteren er vejledende og dækker ikke alle tænkelige planlægningssituationer. Der er taget udgangspunkt i en typisk lokalplan. Det er konsulenten og planlæggerens opgave at belyse alle relevante forhold til planens udarbejdelse. Som hovedregel skal udformningen af lokalplanens bestemmelser bygge på fraserne i masteren. Tekst skal formuleres i et letlæseligt og teknisk korrekt sprog. Det er vigtigt, at redegørelsesdelen eller bestemmelseskommentarer med kursiv understøtter og forklarer hensigten med bestemmelserne. Særligt hvor bestemmelserne henviser til principper og retningslinjer vist på kortbilag, og hvor der i øvrigt skal ske et skøn, når lokalplanen skal realiseres. Konsulentskrivning / værktøjskassen Lokalplanmasteren ligger i Umbraco, som er et meget udbredt dansk CMS system.det er også i dette system, at lokalplanen produceres. Som konsulent kan du få adgang til skrive lokalplaner i systemet ved henvendelse til din kontaktperson i By- og Landskabsforvaltningen. Lokalplanmasteren består af: 1. Lokalplanskabelon Paradigme for opbygning af lokalplanen med vejledning og tips til planlæggeren samt tjekliste for lokalplanens indhold. 2. Fraselager De fleste fraser er indarbejdet i lokalplanskabelonen. Derudover findes der et arkiv med formuleringer til bestemmelser, som du kan se her: 3. Miljøscreening Miljøscreening skal foretages i dette skema i henhold til miljøvurderingsloven. 4. Skabelon for miljørapport Hvis der udarbejdes miljørapport for planlægningen, skal den udføres efter denne master med tilhørende tekstlager. 5. Skabelon for startredegørelse Hvis der udarbejdes startredegørelse skal den følge denne skabelon. 6. FAQ for konsulenter Indeholder beskrivelser og vejledninger til typografier, billedstørrelser, afsnit i lokalplanskabelonen mv. Det er et krav, at konsulenter har læst denne: Lokalplanmasteren skal anvendes i hele planforløbet for at sikre en ensartethed og høj kvalitet i lokalplanerne. Hensigten er at opnå entydighed i materialet og i aftalerne mellem kommune og konsulent, så sagsforløbet smidiggøres. 10

11 VejledningerVisualiseringer Undersøgelser og redegørelser I forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan er der behov for en række afledte undersøgelser, der skal afdække eventuelle konflikter og kvalificere planen. Lokalplaner, som omfatter væsentlig bebyggelse eller anlæg der præger naboområdet, f.eks. høje bygninger, skal indeholde visualiseringer, der viser påvirkningen på omgivelserne. Lokalplanens hovedgreb Ved udarbejdelse af lokalplan - og særligt ved større projekter - er det nødvendigt at udarbejde en beskrivelse af lokalplanens hovedidé og -disponering i både tekst og illustration, fx principdiagrammer. Beskrivelsen og illustrationer anvendes i politiske indstillinger, i lokalplanen, til annoncering, ved borgermøder og til anden offentliggørelse. Servitutredegørelse Servitutredegørelsen skal opliste servitutter, som er uforenelige med lokalplanen og dermed kan overskrives af planen. Derudover skal redegøres for servitutter, som aflyses i forbindelse med planen, jf. Planlovens 15 stk. 2 nr. 16. Hvis de relevante servitutter ikke aflyses i forbindelse med lokalplanens vedtagelse, kan de i værste fald forhindre, at lokalplanen kan realiseres. Kommunen forventer derfor, at dette arbejde udføres af en landinspektør eller fagpersoner med tilsvarende kvalifikationer. Vidste du... Ikke aflyste servitutter kan i værste fald umuliggøre lokalplanens realisering. For lokalplaner, der tillader bebyggelse inden for kystnærhedszonen, skal desuden redegøres særskilt for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Visualiseringer er et lovmæssigt krav, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som et retligt forhold, hvis de mangler. Lokalplanen kan i værste fald underkendes og skulle fremlægges på ny. Visualisering kan udarbejdes som perspektivtegning, 3D-computermodel, som volumenstudie, opstalter eller fotomontage. Som hovedregel skal der både laves visualiseringer fra øjenhøjde (ca centimeter) uden brug af vidvinkel- eller televirkning, og fra fugleperspektiv, der viser helheden. Visualiseringer skal altid aftales nærmere med By- og Landskabsforvaltninger for at sikre enighed om synsvinkler og detaljering. Resultatet skal være troværdigt, og kommunen kan derfor forlange dokumentation for, at visualiseringen giver et korrekt billede af projektets omfang og placering uanset visualiseringsformen. Strategien skal fastlægge løsninger til at nå kommunens miljø-, natur- og klimamål...! 11

12 Skyggediagram Kommunen stiller krav om udarbejdelse af skyggediagram, hvis et byggeprojekt giver anledning til væsentlige skyggegener for naboer og omgivelser. Skyggediagrammet skal som udgangspunkt bestå af situationer for henholdsvis. kl. 8:00, kl. 12:00 og kl. 16:00 efter dansk normaltid ved jævndøgn (21. marts/21. september), sommersolhverv (den 21. juni) og vintersolhverv (den 21. december). For sommersolhverv vises situationen endvidere kl. 18. Skyggefladen skal illustreres ud fra en digital volumenmodel af projektet med detaljer, der har indflydelse på skyggevirkningen. Omgivelserne med de berørte bygninger og friarealer skal indgå i modellen. Vindstudier I forbindelse med højhusbyggerier (en bygning på mere end 35 meter eller på mindst 11 etager) stiller By- og Landskabsforvaltningen krav om vindstudier. Det kan dog også være relevant for lavere bygninger. Som hovedregel er vindstudier en simulering af vindkomforten med den planlagte bebyggelse for typiske vindretninger. Skalaen for vindkomfort går fra områder med ingen eller lav vindhastighed, der er optimale til siddende ophold/aktiviteter i længere tidsrum, til områder med kraftig vind, der kun er egnet til gang. Formålet med vindstudier er at vurdere om der skal laves særlige afværgeforanstaltninger, alternativt om bebyggelsen skal placeres anderledes. Miljøvurdering Alle lokalplaner skal miljøvurderes. En miljøscreening af planen afgør, om planen skal ledsages af en miljørapport, som redegør for planlægningens påvirkninger af miljøet. Miljøscreening af planlægningen skal ske med brug af kommunens screeningsskema. Miljørapporter skal være udført i henhold til den scoping, som har været i høring hos berørte myndigheder efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. Miljørapporten skal udføres efter kommunens skabelon for miljørapporter. 12

13 Trafikanalyser Det skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vurderes, hvilken trafik den ønskede bebyggelse og anvendelse genererer. Det skal sikres, at en udnyttelse af lokalplanen kan realiseres, hvilket kan dokumenteres ved en trafikanalyse. En trafikanalyse skal kortlægge de trafikale udfordringer ved en realisering af lokalplanen. Analysen medvirker til at skabe et dokumenteret grundlag for at tage beslutning om det er nødvendigt at arbejde med omlægninger af trafik og infrastruktur eller der ikke forventes kapacitetsproblemer mm. Bygherre og dennes konsulent skal med det udgangspunkt udarbejde et skitseprojekt for det pågældende anlæg samt levere en række informationer om arealerhvervelse, parter, tidsplan, bygherre, økonomi mv. Kommunen færdiggør ud fra dette udbygningsaftalen, som offentliggøres sammen med lokalplanforslaget i den videre proces. Trafikanalyser udføres af fagfolk, som er vant til at arbejde med trafikmodeller og lignende. Støjudbredelseskort der viser, hvor opholdsarealer kan placeres i forhold til støjpåvirkning fra trafikken. Eventuelle afværgeforanstaltninger kan ligeledes simuleres ind i modellen. Hermed er påvist, at lokalplanen kan realiseres inden for Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Støjberegning For lokalplaner, der udlægger støjfølsom anvendelse eller anvendelse, der forventes at påføre naboområder støj, skal der udarbejdes støjberegninger som bilag til planen. Hensigten er at sikre, at miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes, når lokalplanen realiseres. Støjberegningerne skal udarbejdes af konsulenter, der er certificerede til henholdsvis trafikstøj og virksomhedsstøj. Liste over konsulenter kan ses på Miljøstyrelsens link Eventuelle støjdæmpende foranstaltninger som jordvolde og støjskærme skal beskrives og indarbejdes i lokalplanens bestemmelser for ibrugtagning. Udbygningsaftaler En privat grundejer kan jf. Planlovens 21 b og c ønske at indgå en frivillig udbygningsaftale i tilknytning til udarbejdelse af en lokalplan. Det handler ofte om etablering af et konkret infrastrukturanlæg, fx et byrum eller vejkryds, som en forudsætning for at den pågældende lokalplan kan realiseres. Kommunen forestår selve udarbejdelsen af udbygningsaftalen og sikrer den juridisk og procesmæssigt. Kommunen fastsætter fx på baggrund af en trafikanalyse hvilke krav der skal opfyldes i det konkrete projekt. Andre analyser Afhængig af byggeprojektet og den enkelte lokalplan kan der være brug for øvrige analyser og redegørelser, fx geotekniske analyser, detailhandelsanalyser, landskabsanalyser, eller analyser af topografien. Typen og omfanget af de konkrete analyser aftales i samarbejde med kommunens kontaktperson. 13

14 Illustrationer Eksempel på et byggeris visuelle påvirkning af kysten. Pilen peger på det fremtidige byggeri, som muliggøres af lokalplanen. I forgrunden ses bl.a. Nordkraft og Musikkens Hus. Illustrationer i redegørelsen Lokalplanen kan illustreres med fotos, der underbygger redegørelsen og beskriver området mere præcist. Eksisterende bebyggelse, bevoksning, tekniske anlæg og landskabselementer, er oplagte emner. I redegørelsen kan udsnit af illustrationsplanen vise principper for veje, parkering, beplantning og lignende. Natur- og landskabsbeskyttelse, fredninger, jordforurening, særlige tekniske anlæg og lignende, som har betydning for planens realisering, skal vises på illustrationer eller kortudsnit relevante steder i redegørelsen. nholm Lufthavnsvej Åblink Anders Mørchs Vej Kjeldsens Alle Sanglærkevej Hvorupvej Østermarksvej Vikingevej Arkildsdal Strubjerg dholm Voerbjergvej Frederik Raschs Vej Foldageren Strubjergstien Korsholm Stenholmsvej Ellebæk Uldalsvej Byageren Larsensvej Lufthavnsstien Åvej Thistedvej Krammesvej Sundvej Venøvej Gølvej Furvej Rødbrovej Lundøvej Sydvestvej Løkkevej Julius Posselts Vej Viaduktvej Lindholm Brygge Klinikvej Poul Kærs Vej Kridtvej Banevej Lufthavnsstien Anders Nielsens Vej Bendtsensvej Kummerowsvej Viaduktvej Strand Alle Smedien Stationsvej Bakkevej Lindholm Nærbanevej Gadegårdsvej Skrænten Kridtstien Frank Rygårds Vej Lindholmsvej Ringholmsvej Møllevej Bertel Holts Vej Søvangen Skolevej Jens Bangs Vej Knud Skots Gade Skolevej Mølleageren Vestergade Lindholm Søpark Tjørnevænget Vestervang Fuglsangsvej Under Lindene Skovvej A.C. Jacobsens Vej Forbindelsesvejen Vingevej Højvangsvej Toftevej Nymarksvej Thuresensvej Kapelvej Rolighedsvej Kirkegade Sankt Peders Gade Bakkelyg Laurits Hauges Vej Kirke Alle Fjordbyen Vestre Fjordvej Vestre Fjordvej Mellem Broerne Carl Klitgaards Vej Vestergade Nygade Garvergad Eksempel på bebyggelsesstruktur i et parcelhusområde. Eksempel på illustration af sigtelinjer mod fjorden fra de bagvedliggende områder. 14

15 Illustrationer af bestemmelser Bestemmelserne kan underbygges med principskitser Det kan være bestemmelser om arkitektur, designprincipper, placering af bebyggelse, tagformer, udsigtskiler, bygningstyper mv. Til venstre: Principskitse, der viser designprincip for bebyggelse. Nedenfor: Principskitse, der viser en bebyggelse opført med parterreplan. x,x m x,x m x,x m x,x m Ovenfor: Eksempel på vejprofil vist som tværsnit, der understøtter bestemmelserne for vejudlæg. Nedenfor: Eksempel på tværsnit, der viser princip for placering af støjvold og friareal. P P P P P P P P P Eksempel på principskitse, der viser principiel bebyggelsesstruktur, hvor bygningskroppene drejes, så der dannes grønne kiler imellem dem. Eksempel på principskitse, der viser principiel placering af parkering. 15

16 Reference-fotos og visualiseringer Særlige forhold, som er vanskelige at beskrive i tekst, kan ofte med fordel underbygges med reference-fotos. Visualiseringer kan også give læseren et godt billede af lokalplanens byggemuligheder. Ovenfor: Eksempel på visualisering af indpasning af ny bebyggelse. Nybyggeri tilpasses bl.a. den bymæssige sammenhæng gennem bestemmelser omkring materialevalg og skala. Nedenfor: Illustrationen viser et eksempel på, hvordan den nye bebyggelse forventes opført. Illustrationen er ikke bindende. Eksempel på, hvordan materialevalg samt udførelse af "penthouse", "kuber" og tilpasning til nabobebyggelserne kan se ud. Billederne viser Ryesgade 33-35, Aalborg. Eksempel på reference-fotos for grønne byrum og indretning af opholdsareal/legeplads. 16

17 Kortbilag Lokalplanens kortbilag knytter sig til lokalplanens bestemmelser og er bindende for borgerne. De skal derfor være præcise, entydige og overskuelige. Det er vigtigt, at signaturforklaringen benytter de samme begreber som lokalplanens bestemmelser. Kortbilag skal laves i overensstemmelse med kommunens anvisninger for lokalplankort, se næste sider. Anvisningen er ikke udtømmende, men de mest gængse kort er vist og beskrevet. Yderligere kortbilag udformes med udgangspunkt i de viste principper. Alle kortbilag skal være i det anviste layout og forsynes med målforhold, målestok, cm-pind, dato og nordpil. Kortbilag skal forsynes med væsentlige vej- og stednavne. Alle kortbilag skal være i et passende mål i forhold til lokalplanområdets størrelse og bestemmelsernes detaljering. Som hovedregel skal alle kortbilag være i samme målforhold, vise samme kortudsnit og være orienteret med nord opad. Oversigtskortet på ortofoto forsynes ikke med målforhold osv., men kun med målestok, nordpil samt vej- og stednavne. Tekniske anvisninger Kortbilag skal afleveres som pdf-format og indsat i planen via DKplans mediearkiv. Kortbilagene kan laves i A3 eller A4 og enten som høj- eller lavformat afhængig af lokalplanområdets udformning. Kortbilag skal altid tegnes med udgangspunkt i nyeste matrikelkort, GeoDanmark-data og opdateret ortofoto. Matrikeldata, topografiske grunddata og ortofoto kan downloades fra Lokalplanens afgrænsning og delområder skal desuden afleveres som polygoner i shape-, DWG (AutoCAD) eller DXF-format. Temaerne skal være koordinatsat i henhold til UTM zone 32 N EUREF 89. Dataene for delområder skal indeholder oplysninger om anvendelse jf. PlanDK2 datamodellen, se evt. Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Polygoner skal være lukkede, og der må ikke benyttes cirkeludsnit eller splines. Transparens kan bruges, når oplysninger på grundkortet under temaet er relevante for forståelsen af kortbilaget. Vær dog opmærksom på, at transparens i nogle programmer kan ændre på kvaliteten, når det eksporteres til pdf, da vektorerne omdannes til grafik. Det er af hensyn til kortenes læsbarhed og præcision vigtigt, at kortbilagenes data ikke pixelerer. Du kan finde layoutskitse og InDesignskabelon til kortbilag her: Vidste du... Kortbilag er en lovpåkrævet del af lokalplaner på linje med bestemmelser og redegørelse. 17

18 Kortbilag 1 - Matrikelkort Kortbilag 1 - Matrikelkort Lokalplan Kortbilag 2 - Arealanvendelse Obligatorisk indhold Lokalplangrænse (Fuldt optrukken blå streg: RGB 0,77,168 bredde 2 punkt) Delområdegrænse navngivet ved blå store bogstaver (fx A, B og C) (Stiplet blå streg: RGB 0,77,168 bredde 2 punkt stiplet: 8 punkt fyldt og 3 punkt blank) Areal, der overføres til byzone/tilbageføres til landzone (Lodret sort skravering separation 5) Fredskov, landbrugspligt og strandbeskyttelseslinje, såfremt de findes i inden for kortafgrænsningen. Grundkort Opdateret matrikelskel Matrikelbetegnelse Ejerlav Vejnavne Afleveringsformat Pdf i A3 eller A4 300 dpi Det er vigtigt At der anvendes et opdateret matrikelkort og udtræksdatoen kendes. At alle matrikler og ejerlav vises og navngives også matrikler, der kun indgår delvist i lokalplanområdet e 1373h "ih" 1373k 686a 1373a LAYOUT-EKSEMPEL "ic" "ih" "ch" 700i "cl" 686b 700h 700f Østerbro 705a b Nørregade "hi" 700e 700d "cm" 904b 904a 906p 905 Løkkegade Løkkegade 700o 700a 700g 700l 700m 700n 697 B 696b Østerbro 906o 906r 906l 906a 904c Signatur 906m Lokalplangrænse "ci" 906c Delområdegrænse 911b Areal, der overføres 906i til byzone 906n "cx" Ejerlav: Aalborg Bygrunde 906q m "hm" 910g Mål 1:1.000 i A4-format 910l 910c 5,00m Nyhavnsgade 696d Kjellerups Torv A 3,50m 696f 696g 908a 908h "ck" 908c 908d 908i 908e 909l Kjellerups Torv "hk" Kjellerupsgade 725c 909ay 909a 909m 909br 909g 909bs 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Obligatorisk indhold Lokalplangrænse (Fuldt optrukken blå streg: RGB 0,77,168 bredde 2 punkt) Delområdegrænse navngivet ved blå store bogstaver (fx A, B og C) (Stiplet blå streg: RGB 0,77,168 bredde 2 punkt stiplet: 8 punkt fyldt og 3 punkt blank) Planrelevante temaer fx vejadgang, byggefelt, eksisterende bygninger m.m. Grundkort GeoDanmark-data Afleveringsformat Pdf i A3 eller A4 300 dpi Det er vigtigt At signaturer er enslydende med benævnelserne i lokalplanens bestemmelser.

19 Kortbilag 2 - Arealanvendelse Lokalplan Kortbilag 3 - Illustrationsplan Kortbilag 3 - Illustrationsplan Lokalplan Signatur 22 Lokalplangrænse Delområdegrænse Eksisterende bygning Illustrationsplanen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. LAYOUT-EKSEMPEL Byggefelt 1, 2 og 3 3B 3C 3D 3H 3E 10A 3F 4A 3G Løkkegade Nyhavnsgade 1 18B 18K Gårdrum 20 Vejadgang Nedkørsel til P-kælder 17 Obligatorisk indhold Valgfri Grundkort Valgfri Afleveringsformat Pdf i A3 eller A4 300 dpi 10 2 Illustrationsplanen er udarbejdet af XX Firma 7 Planen er ikke målfast Østerbro 12 B A 3 Illustrationsplanen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende D 41 31A Nørregade 20E B 35 32A 16A Løkkegade B 19A Østerbro LAYOUT-EKSEMPEL 7 4D 6A 10A 4C 4B 4A 7B B Kjellerups Torv Kjellerupsgade 7A 5 5 Nordkraft 1A 1 5A Oversigtskort i redegørelse Obligatorisk indhold Lokalplanens afgrænsning (Fuldt optrukken hvid streg bredde 2 punkt Grundkort Vejnavne og evt. stednavne Ortofoto Afleveringsformat Jpg Størrelse 1000 * 925 pixels m Mål 1:1.000 i A4-format 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling. 19

20 By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf