Politikerspørgsmål vedr. ledsagelse og støtte i ferier mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Transkript

1 Socialforvaltningen Adm. Direktør Henrik Appel Esbensen, MB 31. januar 2014 Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 22. januar 2014, hvor du med afsæt i KL`s brev af 16. januar 2014 om ledsagelse og støtte i ferier, weekender m.v. til borgere i sociale botilbud m.v. stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Politikerspørgsmål vedr. ledsagelse og støtte i ferier mv. til borgere i sociale botilbud mv. 1. Hvilke menneskelige og økonomiske konsekvenser får reglerne for vores borgere på sociale botilbud mv. i København? 2. Hvad er konsekvenserne for de af vores borgere, der bor på sociale botilbud mv. uden for København? 3. Hvor mange rejsedage har borgerne via taksten for botilbud i Københavns Kommune? 4. Hvor mange procent af taksten bruges til udgifter for personalet, når de ledsager borgerne til kulturelle oplevelser som teater, koncerter, biograf, restaurantbesøg mm.? 5. Betaler borgerne udgifter for personalet, eller gør de ikke, ved rejser, teater, cafebesøg, biograf mm.? Socialforvaltningens svar Forvaltningen kan oplyse følgende i anledning af dine spørgsmål ovenfor: Ad 1. Hvilke menneskelige og økonomiske konsekvenser får reglerne for vores borgere på sociale botilbud mv. i København? KL har i brev af 16. januar 2014 skrevet til kommunerne, at det ikke er tilladt at opkræve betaling fra borgerne til at dække udgifter, der går til at yde hjælp efter servicelovens 85 om socialpædagogisk bistand. Det gælder ved ledsagelse i forbindelse med både individuelle og fælles aktiviteter, herunder indkøb, lægebesøg, fritids- og kulturtilbud, rejser og aktiviteter af social karakter, og omfatter udgifter til Direktionen Bernstorffsgade 17, København V. Telefon Direkte telefon Telefax [email protected]

2 personalets løn, kost, logi, transport, entrébilletter til aktiviteter m.v. I botilbuddene skal udgifterne indregnes som en driftsudgift i taksten for det konkrete tilbud. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke i samme omfang som hidtil kan tilbydes beboerne i de sociale botilbud ledsagelse til fælles ferierejser og fritids- og kulturarrangementer, da tilbuddene fremover skal dække ledsagerens rejse- og opholdsudgifter samt entrebilletter m.v. som en driftsudgift. Det kan få konsekvenser for nogle af beboerne på forvaltningens botilbud, da de har brug for den tryghed, som det daglige personale er for dem i forbindelse med arrangementer og ferierejser m.v., og derfor ikke vil melde sig til arrangementer eller tage på ferie med en fremmed ledsager. Nedenfor er forvaltningens retningslinjer og konsekvenserne af KL`s udmelding nærmere beskrevet. Overordnet om forvaltningens retningslinjer Det tidligere Socialudvalg godkendte den 23. november 2011 forvaltningens nuværende retningslinjer for ophold i midlertidige og længerevarende botilbud efter servicelovens 107 og 108 samt i botilbud etableret i almene ældreboliger oprettet efter lov om almene boliger. Personkredsen omfatter borgere med handicap, sindslidende og personer med særlige sociale problemer. I indstillingen til Socialudvalget blev det oplyst, at retningslinjerne indebar en øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer på en række områder, herunder omkring niveauet for ledsagelse til aktiviteter og omfanget af rejser. Baggrunden var et ønske om at kunne imødekomme botilbuddenes behov for at kunne tilgodese individuelle behov hos deres målgrupper og for at tydeliggøre, hvad beboeren kunne forvente på pågældendes eget botilbud. Vedrørende fælles ferierejser I de gældende retningslinjer er det beskrevet, at botilbuddet kan tilbyde beboerne en årlig fællesrejse i ind- og udland i op til 8 dages varighed. Det fremgår også, at botilbuddet selv fastsætter serviceniveauet om ferietilbud i lokale retningslinjer. Beboeren skal betale for egne rejseudgifter samt for det ledsagende personales rejseudgifter incl. opholds- og kostudgifter. Botilbuddet betaler lønudgiften for det ledsagende personale samt de eventuelle udgifter til ansættelse af vikarer i det omfang, det er nødvendigt for at dagligdagen fortsat kan fungere på tilbuddet, medens det ledsagende personale er fraværende. Som det fremgår ovenfor er det op til det enkelte tilbud at fastsætte serviceniveauet for fællesrejser, dog kan der ikke tilbydes beboerne mere end en årlig fællesrejse i ind- eller udland. Nogle botilbud tager Side 2 af 7

3 på en årlig udenlandsrejse, andre rejser her i landet, nogle har en kombination af udenlandsrejser og indenrigsrejser alt efter beboernes behov, ligesom nogle tilbud tager af sted få dage og andre i 8 dage. De konkrete tilbud om fællesrejser er afhængig af både det enkelte tilbuds økonomiske mulighed for at gennemføre rejsen, og af de økonomiske rammer, som beboerne er i stand til at betale for rejsen. Herudover skal selve rejseformen og rejsemålet også leve op til både beboernes ønsker, interesser og hvad de magter og har glæde ved at deltage i. Præciseringen fra KL betyder, at det enkelte tilbud ikke længere må opkræve beboerne betaling for ledsagerens rejseudgifter incl. opholdsog kostudgifter, men skal afholde denne udgift via tilbuddets budget som en driftsudgift. Flere tilbud har i den forbindelse oplyst, at stramningen vil betyde stop for ferierejser eller vil begrænse disse samt reducere antallet af feriedage. Hjælp efter servicelovens bestemmelser er som udgangspunkt betinget af, at borgeren opholder sig lovligt her i landet. Det er dog fastsat i servicelovens 2, stk. 2, og i en dertil tilknyttet bekendtgørelse, hvilke ydelser borgeren kan medtage under midlertidige ophold i udlandet. I bekendtgørelsen er der en udtømmende opremsning af de typer af hjælp i serviceloven, som kan medtages under midlertidige ophold. Da servicelovens 85 om socialpædagogisk hjælp imidlertid ikke er nævnt, kan socialpædagogisk bistand ikke medtages på en udenlandsrejse, men alene ved rejser her i landet. Der har dog været uklarhed om, hvorvidt dette også omfatter situationer, hvor beboeren selv betaler for ledsagerens rejse- og opholdsudgifter. KL`s udmelding, hvor det præciseres, at kommunerne ikke må opkræve beboerne betaling for ledsagerens rejse- og opholdsbetaling, tydeliggør, at der ikke kan medtages socialpædagogisk hjælp til ledsagelse ved rejser i udlandet. På baggrund af KL s udmelding er der behov for, at forvaltningen vurderer de samlede konsekvenser for tilbuddene og beboernes muligheder for fremover at komme på ferierejser af en vis varighed. Socialudvalget vil i løbet af foråret få forelagt en indstilling omkring dette. Om borgernes mulighed for at tage på individuelle rejser henvises til nedenfor. Forvaltningen vil desuden kontakte de øvrige deltagere i 6 bysamarbejdet omkring de problemstillinger, som KL`s udmelding omkring servicelovens 85 medfører for beboerne på de sociale tilbud. Der bør i den forbindelse også drøftes beboernes manglende Side 3 af 7

4 mulighed for at medtage socialpædagogisk hjælp til ledsagelse efter servicelovens 85 ved ferierejser til udlandet. Individuelle ferierejser Det fremgår af forvaltningens retningslinjer for ophold i botilbud, at beboeren selv skal afholde egne rejseudgifter og lønudgiften for en ekstern ledsager, hvis beboeren ved en rejse på eget initiativ har behov for ledsagelse. Botilbuddet kan alene være behjælpelig med at sørge for en ekstern ledsager til ferierejsen. Da der ikke er tale om en rejse, der er en integreret del af den 85- støtte, som tilbuddet tilbyder, vil borgerens eventuelle mulighed for at få hjælp til ledsagelse under ferieopholdet i Danmark forudsætte, at pågældende opfylder betingelserne herfor efter reglerne om socialpædagogisk hjælp til ledsagelse efter servicelovens 85, ledsageordning efter servicelovens 97, kontaktperson til døvblinde efter 98 eller merudgifter efter servicelovens 100. Det kan desuden oplyses, at borgere, der modtager merudgifter efter servicelovens 100, ledsageordning efter servicelovens 97 samt døvblinde, der er bevilget en kontaktperson efter servicelovens 98, kan bevare deres ydelser ved midlertidige ophold i udlandet. Udover den hjælp, der kan bevares under det midlertidige ophold i udlandet, kan der ved kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet og som er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af rejsen, herunder omkostninger til en hjælpers rejse- og opholdsudgifter. Det kan endvidere oplyses, at der ikke er hjemmel til, at botilbuddene kan tilbyde individuelle ferierejser som en valgfri tilkøbsydelse i tilbuddet, da kommunen efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser gratis eller mod en vis brugerbetaling til enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier. Dagligdags aktiviteter Det fremgår af forvaltningens retningslinjer for ophold i botilbud, at ledsagelse af beboeren i forbindelse med gåture, indkøb af tøj, bankbesøg m.v. efter en konkret vurdering af beboerens behov for ledsagelse betragtes som en del af den socialpædagogiske hjælp, der er en integreret del af tilbuddet på botilbuddet. Beboeren betaler ikke lønudgiften til det ledsagende personale. Tilbuddet fastlægger i lokale retningslinjer, hvor mange timer beboerne kan forvente at få hjælp til ledsagelse vedrørende dagligdags aktiviteter. For beboere på handicapområdet, der har behov for mere hjælp til ledsagelse, fremgår det af beboerens pædagogiske plan, hvad Side 4 af 7

5 tilbuddet kan tilbyde beboeren, herunder antallet af timer beboeren får hjælp til ledsagelse. KL s brev om socialpædagogisk hjælp til ledsagelse efter servicelovens 85 giver således ikke anledning til ændringer i den nuværende praksis på botilbuddene. Fritids- og kulturtilbud m.v. Det fremgår af forvaltningens retningslinjer for ophold i botilbud, at beboeren i forbindelse med fritidsfornøjelser, f.eks. biografbesøg, cafébesøg, middage i byen, besøg på museer, koncerter og lignende skal afholde sine egne udgifter samt betale for det ledsagende personales udgifter til billetter og forbrug. Præciseringen fra KL betyder, at det enkelte tilbud ikke længere må opkræve beboerne betaling for ledsagerens billetter og forbrug, men skal afholde denne udgift via tilbuddets budget som en driftsudgift. Flere tilbud har oplyst, at stramningen vil betyde en begrænsning af ledsagelse i beboernes fritids- og kulturaktiviteter. Det kan i den forbindelse oplyses, at beboernes mulighed for hjælp til ledsagelse i forbindelse med fritids- og kulturtilbud i de tilfælde, hvor botilbuddet ikke kan tilbyde det, forudsætter, at pågældende opfylder betingelserne herfor i servicelovens 85, 97 eller 100, jf. beskrivelsen ovenfor om individuelle rejser. Ledsagelse til fritids- og kulturarrangementer indgår i forvaltningens samlede vurdering omkring konsekvenserne for tilbuddene og beboerne, som Socialudvalget vil få forelagt en indstilling om i løbet af foråret. Ad 2. Hvad er konsekvenserne for de af vores borgere, der bor på sociale botilbud mv. uden for København? Forvaltningen kan oplyse, at i de tilfælde, hvor Københavns Kommune er handlekommune for borgeren, selv om pågældende bor på et bosted uden for København, skal kommunen fortsat yde hjælp i samme omfang som for de borgere, der bor på et bosted inden for kommunens grænser. Borgeren skal således have hjælp efter kommunens eget serviceniveau. I forbindelse med visitationen af borgeren til et tilbud beliggende uden for kommunen sker der en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp, herunder socialpædagogisk hjælp efter servicelovens 85, tilsvarende som for borgere, der visiteres til et tilbud inden for kommunens grænser. Som det fremgår ovenfor under punktet ad 1. er der ikke i forvaltningen fastsat et generelt udmeldt serviceniveau for fælles ferierejser, da det enkelte botilbud selv kan fastsætte deres Side 5 af 7

6 serviceniveau for fælles rejser, dog inden for rammerne af højst en årlig fællesrejse af 8 dages varighed. Det betyder reelt, at borgere, der bor på tilbud uden for kommunens grænser, tilsvarende borgere boende inden for kommunens grænser, vil være omfattet af det lokale serviceniveau, som er besluttet i beboerens konkrete botilbud. Tilsvarende gælder vedrørende ledsagelse til kultur- og fritidsaktiviteter, hvor der heller ikke er fastsat et kommunalt besluttet generelt serviceniveau, hvorfor borgere, der bor på tilbud uden for kommunens grænser, tilsvarende borgere boende inden for kommunens grænser, vil være omfattet af det serviceniveau, som er besluttet i beboerens konkrete botilbud. Det skal understreges, at der hverken for beboere, der bor i botilbud uden for eller inden for kommunens grænser, fremover må opkræves betaling for ledsagelse til fritids- og kulturaktiviteter, der falder inden for et kommunalt fastsat serviceniveau. Ad 3. Hvor mange rejsedage har borgerne via taksten for botilbud i Københavns Kommune? Som det fremgår ovenfor fastsætter det enkelte tilbud serviceniveauet for fællesrejser, dog kan der ikke tilbydes beboerne mere end én årlig fællesrejse af op til 8 dages varighed. Nogle botilbud tager i dag på en årlig udenlandsrejse, andre rejser her i landet, nogle har en kombination af udenlandsrejser og indenrigsrejser alt efter beboernes behov, ligesom nogle tilbud tager af sted få dage og andre i 8 dage. Det er derfor ikke muligt at svare entydigt på, hvor mange rejsedage borgerne har via taksten for botilbud i Københavns Kommune. Det bemærkes, at der ikke fremover kan gennemføres fælles rejser til udlandet, da socialpædagogisk hjælp til ledsagelse efter servicelovens 85 ikke kan medtages i forbindelse med midlertidige ophold, herunder kortere ferier, i udlandet. Ad 4. Hvor mange procent af taksten bruges til udgifter for personalet, når de ledsager borgerne til kulturelle oplevelser som teater, koncerter, biograf, restaurantbesøg mm.? Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, da det er forskelligt for de forskellige typer af botilbud og målgrupper, hvor stort behovet og interessen er hos beboerne for at deltage i fritidsfornøjelser, som f.eks. biografbesøg, cafébesøg, middage i byen, besøg på museer, koncerter og lignende. Ad 5. Betaler borgerne udgifter for personalet, eller gør de ikke, ved rejser, teater, cafebesøg, biograf mm.? Side 6 af 7

7 Der henvises til forvaltningens svar ovenfor under punktet ad. 1., hvor deltagelse i fritids- og kulturtilbud er nærmere beskrevet. Det fremgår, at beboeren i dag betaler for det ledsagende personales udgifter til billetter og forbrug. Det understreges samtidig, at der ikke fremover må opkræves betaling for ledsagelse til fritids- og kulturaktiviteter, der falder inden for et kommunalt fastsat serviceniveau. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 7 af 7