insekter NATUREN PÅ KROGERUP

Transkript

1 insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Kig nærmere på dyrene på insektvolden. Hvad er skadedyr og nyttedyr? Gå på sommerfuglejagt. Sæt faldfælder, og kig nærmere på jagt- og springedderkopper og bladlus.

2 Undersøgelse INSEKTVOLDEN Tæt på haverne i Hejremark, har vi lavet en insektvold. Det er en jordvold, hvor biller og andet kravl kan trives. Volden er højere end resten af havens jord, og derfor løber vandet fra om vinteren, så insekterne har det tørt og kan overleve. Det gælder for eksempel mange rovbiller og jagtedderkopper. Om foråret, sommeren og efteråret tiltrækkes en masse flyvende nyttedyr til insektvolden. Det kan være svirrefluer, snyltehvepse, mariehøns og guldøjer. pel rødkløver, hvidkløver, nelliker, okseøje, hundegræs og engsvingel. Bedet og insekterne er en del af havens naturlige kredsløb og holder blandt andet bestanden af skadedyr i grøntsagerne nede. I stedet for at bruge sprøjtegift, giver vi gode levesteder for de smådyr, fugle og insekter, der er med til at spise skadedyrene. Samtidig er insektvolden et sted med skjul og mad for mange andre af de vilde dyr fra naturen omkring Krogerup. Med insektvolden arbejder landbruget og naturen sammen. På insektvolden sås om foråret en blanding af græsser og blomsterplanter, som tiltrækker insekterne, og som også giver gode skjule- og redemuligheder for jordrugende fugle som agerhøns og fasaner. Planterne er for eksem- Insektvolden er et godt sted at kigge på mange af de smådyr, der findes i naturen og omkring haverne. Tag en snak om skadedyr og nyttedyr på marker, i haver og i naturen.

3 insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Kig nærmere på dyrene på insektvolden. Hvad er skadedyr og nyttedyr? Gå på sommerfuglejagt. Sæt faldfælder, og kig nærmere på jagt- og springedderkopper og bladlus.

4 Undersøgelse PÅ INSEKTJAGT På insektvolden og i haverne kan I møde mange af de smådyr, der alle har en plads i naturens fødekæder og stofkredsløb. Dyrene kan fanges på mange måder, og I kan iagttage deres liv og leveforhold. Gå på jagt med en plastikske og led efter dyrene på planterne og under sten og døde plantedele. Brug nettet til at fange de flyvende dyr, men pas på for mange af smådyrene er lidt skrøbelige. I kan også bruge en af fælderne, der er beskrevet herunder. INSEKTSUGER Små dyr kan fanges med en insektsuger. I kan se en stor model i materialekassen, men I kan også lave jeres egen insektsuger ved hjælp af to stykker slange, lidt gaze og et stykke tape. Skær to stykker slange, en tynd og en tyk, på cirka ti centimeter hver. Klip et lille stykke gaze og sæt de to slanger sammen med gazen imellem. Sæt det fast med et stykke tape omkring samlingen. Se på tegningen hvordan. Med en insektsuger kan I fange små dyr, der kan være svære at fange med et net eller hænderne, uden at de bliver mast. Når I finder et dyr, som I vil fange, suger I det ind i det store rør, som med et sugerør. Sug forsigtigt og lad være med at suge efter dyr, der er så store, at de ikke kan komme ind i slangen eller kan risikere at sidde fast. Pust derefter forsigtigt dyret ned i et plastikbæger med låg eller en lup. Husk, at sætte dyret ud, hvor I fangede det, når I er færdige med at kigge på det. FALDFÆLDE I kan grave en faldfælde ned i jorden på et sted, hvor du tror, der er mange smådyr på jordoverfladen. Det kan være jagtedderkopper eller løbebiller. Tag et syltetøjsglas eller en anden beholder med glatte sider. Grav glasset ned i jorden, så overkanten er lige under overfladen. Skjul kanterne med lidt blade. Dyr, der bevæger sig på jordoverfladen, falder ned i glasset. Læg et tag over fælden, hvis det skulle regne. Ellers drukner dyrene i glasset. I kan for eksempel bruge et stykke bark. Husk, hvor I har gravet fælden ned, og tøm den jævnligt. Lad den aldrig stå længere end en dag. Husk at dække hullet til, når I fjerner fælden. For mange mennesker er en edderkop et dyr med otte ben, der sidder midt i sit edderkoppespind og venter på, at aftensmaden flyver ind i nettet. Men der er masser af edderkopper, der ikke spinder et net. Hvis du var 1000 gange mindre, skulle du passe godt på jagtedderkopperne. De er skovbundens geparder, der med deres otte lange ben løber hurtigere end de fleste andre smådyr. De kaster sig over byttet og bider det med deres giftkroge, så det dør. Jagtedderkopperne kan blive op til to centimeter lange. Hvis I ser en jagtedderkop, der bærer rundt på en lille kugle, er det en hun med æg i sit ægspind. Når de små unger kommer ud af ægget, sidder de et par dage på morens ryg og får en ridetur. Løbebillerne er også hurtige og adrætte rovdyr. De har kraftige løbeben og lange følehorn. De fleste er 1-3 cm lange og sorte eller brunlige. Enkelte er dog farvestrål-ende med metalfarver på rygskjoldene. De færreste kan flyve og løbebillerne regnes normalt for nyttedyr, da mange af de insekter, de spiser, er skadedyr på planter. De spiser desuden mange snegleæg. GRØNTSAGSFÆLDE I kan fange mange forskellige smådyr i en fælde lavet af hule kartofler eller andre grøntsager. Inde i grøntsagen er der fugtigt, mørkt og mad. Noget mange smådyr sætter pris på. En stor grøntsag skæres over på langs, og den nederste del udhules. Skær en lille indgang til hulen. Hold de to halvdele sammen med en elastik og læg fælden på insektvolden eller i jeres have, så dyrene kan kravle ind i fælden. Kig i fælden efter nogle timer eller allerbedst dagen efter, hvis I kan komme på besøg to dage i træk. I grøntsagsfælderne fanger I for eksempel, bænkebidere, skolopendere, snegle, biller og ørentviste.

5 insekter NATUREN PÅ KROGERUP Sommerfuglene er insekter. De har fuldstændig forvandling. Det betyder, at de i løbet af deres liv ser ud på fire helt forskellige måder: æg, larve, puppe og voksen. Det er spændende at følge, hvordan en larve bliver til puppe og derefter til en sommerfugl. Nogle sommerfugle er sjældne eller fredede. Dem skal vi passe godt på, og I skal derfor kun tage nogle af de mest almindelige arter. I maj måned kan I finde larver fra nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral på brændenælder. Larverne fra kålsommerfuglen lever på kålplanter, og i løbet af juni kan I finde larver fra tidselsommerfuglen på tidsler og larver fra citronsommerfuglen på busken, der hedder tørst.

6 Undersøgelse SOMMERFUGLE Tag kun nogle få larver med hjem af hver slags, og lad ikke flere forskellige arter gå i samme bur. Buret kan være en tæt kasse eller et terrarium. Der skal fint net over buret, så der altid kan komme frisk luft ind til larverne. Det kan for eksempel være lavet af tyl. Det er meget vigtigt, at I lægger mærke til hvilken plante, I finder larverne på. Sommerfuglelarver holder sig nemlig tit til en bestemt plante. Tag nogle skud med blade fra planten med hjem. Larverne skal helst have friske stængler og blade hver dag. I buret skal I også lægge nogle små grene og kviste. Dem skal larverne bruge, når de skal lave deres puppe. ved dem, for så kommer sommerfuglen måske aldrig ud dage efter, at larverne har forpuppet sig, kommer den voksne sommerfugl ud. Er I opmærksomme, kan I se sommerfuglen komme ud af puppen. Et par dage før, bliver puppen lidt mørkere, og dagen før kan I se farverne på sommerfuglens vinger. Sommerfuglene kommer tit ud af deres pupper tidligt om morgenen. Så hvis I vil være sikre på at se det, skal I stå tidligt op. De nye sommerfugle er meget sårbare. De første par timer tørrer de vingerne, og der-efter kan I sætte dem forsigtigt ud på det sted, hvor I fandt larverne. Larverne sætter pris på et rent bur. Tag gamle visne blade og larvernes ekskrementer ud hver dag, så der ikke ligger noget og mugner i bunden af buret. Larverne er skrøbelige, så det er ikke en god ide at bruge dem som kæledyr og tage dem op af buret. Når larverne skal til at lave deres puppe, begynder de at vandre rundt i buret for at finde en kvist eller et andet passende sted til puppen. I må ikke tage pupperne af grenen eller pille for meget Hvis I gerne vil have mange sommerfugle i haven, skal der både være planter til larverne og blomster til de voksne sommerfugle. Sommerfugle elsker læ og solrige pladser med blomster som timian, kattehale og sommerfuglebusk. Men det er altså også en god ide at have et sted, hvor brændenælderne får lov at stå til larverne. Og så synes I måske ikke, at I vil dele al jeres kål med larverne fra kålsommerfuglen.

7 insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning. For at passe på og bevare naturen har vi også lavet en naturplan for naturen og markerne på gården. Vi vil gerne have en sund og ren natur omkring Krogerup. En natur med masser af forskellige dyr og planter. Og en natur, der giver jer mulighed for at gennemføre spændende og sjove naturaktiviteter og oplevelser, når I er på besøg i haverne. Kig nærmere på dyrene på insektvolden. Hvad er skadedyr og nyttedyr? Gå på sommerfuglejagt. Sæt faldfælder, og kig nærmere på jagt- og springedderkopper og bladlus.

8 Undersøgelse SVIRERFLUER Svirrefluer er små flyvende insekter, der ligner bier og hvepse. Svirrefluerne har dog kun to vinger og de kan også kendes på den måde, de står stille i luften og svirrer over blomsterne. De voksne fluer lever af pollen og nektar fra blomsterne. De flyver fra den ene blomst til den næste og bestøver planterne ligesom bierne. De er næsten kun aktive i sollys og svirrer især om morgenen. Når svirrefluerne efterhånden har fået nok at spise, så parrer de sig, og hunnerne begynder at lægge æg ved bladluskolonier, som de er meget dygtige til at finde på planterne. En svirrefluehun kan lægge flere hundrede æg i sin livstid på ca. 3 uger. Æggene bliver til små larver, og selv om larven i starten kun er et par millimeter lang, så spiser den bladlus, der er flere gange større end den selv. Larven angriber bladlusene med sine spidse mundkroge, stikker dem ind i bladlusen, løfter den op i luften og suger indholdet ud af den. Drabeligt og effektivt. En enkelt larve kan i løbet af syv til ti dage spiser flere hundrede bladlus inden den forvandler sig til en puppe og klækkes til en ny svirreflue. Svirrefluerne hjælper altså med til at holde bladlusene væk fra havens grøntsager. BLADLUS Bladlus er også små insekter. Som andre insekter har de seks ben, men det kan være svært at tælle dem. Bladlusene er nemlig ret små. Der findes rigtig mange forskellige slags bladlus, og der er mange af hver slags. Alene i Danmark har vi over 450 forskellige slags. Mange af dem holder til på bestemte planter og har derfor fået navn efter planten. Der er for eksempel kålbladlus, rosenbladlus, bøgebladlus, jordbærbladlus og skræppebladlus. Bladlusene kan have mange farver. Der er grønne, grå, sorte og nogen er nærmest gennemsigtige. Bladlusene er en meget vigtig del af naturens kredsløb. De bliver spist af mange forskellige dyr. Små dyr som mariehøns, ørentvister, guldøjer (larverne kaldes bladluseløver), svirrefluelarver, edderkopper og rovtæger, guffer masser af bladlus. En voksen mariehøne kan let spise op til 50 bladlus om dagen. I kan se dramaet, hvis I sætter en mariehøne ned i et glas sammen med bladlusene. De små fugle spiser også masser af bladlus. Bladlusene får mange unger hele tiden, og de vokser meget hurtigt. Allerede når bladlusene er under en uge gamle, kan de selv få unger, og de får mange. Der kan være flere tusinder bladlus på en enkelt plante, og bladlusene regnes derfor for skadedyr i haver og på marker. OVERSIGT OVER SMÅDYR OG INSEKTER I kan i en lille bog lave jeres egen oversigt over de smådyr og insekter, I finder på insektvolden eller i jeres have. Find dem i en opslagsbog og læs lidt mere om dem. Brug oversigten til at diskutere: Hvornår er det dyr et skadedyr? Hvornår er et dyr et nyttedyr? Kan nogen dyr være begge dele? Hvilke grupper, kan man dele de små dyr op i? Hvad er et insekt? Hvordan klarer de små dyr vinteren? Hvordan kan man beskytte sine afgrøder, når man ikke vil bruge gift? Find selv på flere spørgsmål.