Marin habitatnaturtypekortlægning

Transkript

1 Uddrag af : Marin habitatnaturtypekortlægning 2012 Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Forside Overskrift på teksten, der skal vises her. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Faglige forfattere Orbicon: Birgitte Nielsen Jan F. Nicolaisen Lars B. Nejrup Martin Macnaughton Mikkel L. Schmedes Faglige forfattere GEUS: Jørn Bo Jensen Zyad Al-Hamdani Niels Nørregaard-Pedersen Laura Grete Addington Kaarina Weckström Mikkel Skovgaard Andersen Den fulde rapport kan findes på:

2 1.1 Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten indgår i Natura 2000-område nr. 195 med samme navn. Der er pt. ikke udarbejdet en Natura 2000-plan for området. Habitatområdet er marint og dækker et areal på ca. 150 km 2. Under kortlægningen har der været fokus på afgrænsning af de marine habitatnaturtyper Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Rev (1170) samt udpegningsgrundlaget Marsvin (1351). Området dækker et areal på ca. 150 km 2 og er placeret umiddelbart nord for Gilleleje på Nordsjællands kyst på vanddybder mellem 0 og 8 m i den sydligste halvdel og >10 m i den nordlige halvdel. I dette projekt er der indsamlet 156 km sidescan- og sedimentekkolod-linjedata jævnt fordelt i området. Den akustiske kortlægning er suppleret med 11 ROV-verifikationspunkter fordelt i området (Figur og Kortbilag A2 - H171). Verifikationspunkterne er placeret i akustiske target-punkter, der præsenteres i Bilag D1 H171. Ved hjælp af de nye survey-data har det været muligt at kalibrere informationerne fra arkivdata og ortofoto samt foretage en substrattypekortlægning langs linjen i et bælte svarende til sidescan-dækningen, mens det kun har været muligt at skelne mellem bundtyperne dyndet bund, sandet bund og stenet bund som en fladedækkende kortlægning (Kortbilag A5 - H171), der efterfølgende er omsat til marine habitatnaturtyper (Kortbilag A6 - H171). FIGUR HABITATOMRÅDE NR GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN BATHYMETRI SAMT LOKALISERING AF 2012 SEJLLINJER(SORT LINJE) OG ROV-VERIFIKATIONSPUNKTER (GULE PUNKTER). SE BILAG A2_H171. Der blev verificeret ét boblerev under ROV-undersøgelserne, hvilket ikke var forventet i dette område, da det ligger sydligere end de tidligere verificerede boblerev i Kattegat. Derfor blev sidescan-mosaikken gennemgået en ekstra gang med henblik på at identificere boblerev. 11 punkter blev udpeget som potentielle boblerev. Kortlægningen af Habitatområde nr. 171 blev derfor suppleret med 11 ROV-dyk i juni Ved denne supplerende ROV-verifikation af 11 punkter blev der dog ikke registreret boblerev. Beskrivelsen af de biologiske forhold i relation til substrattyper er suppleret med data indsamlet ved disse supplerende ROV-verifikationer.

3 1.1.1 Eksisterende data Der findes et eksisterende sejllinje-grid med analoge sidescan- og seismikdata foretaget af GEUS i 1990 erne, samt tilhørende boringer og overfladeprøver (Jupiter databasen). Desuden er der nogle få prøvetagningspositioner registreret i Aquabase samt en række ålegræs- og makroalgetransekter. Oversigten over GST-søopmålingen viser, at der er foretaget standard digitaliserede dybder på den lave kystnære del, mens der er foretaget multibeam og sidescan på den dybe del. GST detaljerede data er ikke benyttet i dette studie. Den geologiske/geomorfologiske opbygning viser, at Nordsjællandskysten består af moræne, der på dybere vand omgives af en blanding af senglacialt ishavsler og moræneler med mellemliggende sandflader. Udpegningsgrundlaget er Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Ortofoto dækkende de kystnære områder nord for Sjælland er af god kvalitet med en opløsning på mellem 10 og 40 cm skiftende fra år til år i perioden Ortofoto fra sommeren 2012, som dækker hele området er ligeledes inddraget. Det vurderes, at der kan ses detaljer ned til en vanddybde på omkring 4 m. Det eksisterende datagrundlag viser, at der findes spredte områder med Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) og Rev (1170). Der er suppleret med ortofoto i det nærmeste kystområde. Det samlede datasæt benyttes til at lave fulddækkende habitatkortlægning i hele Habitatområde nr GEUS har 155 km seismiske arkivdata, og der findes 106 positioner med arkivbundprøver (Jupiter database). FIGUR OVERSIGTSKORT MED ARKIVDATA FRA HABITATOMRÅDE NR. 171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A3 - H Substrattyper I den kystnære zone viser ortofoto og bundverifikationerne en stenet kystzone med større arealer med vandrende sandede kystrevler. Den vestlige del af undersøgelsesområdet er præget af morænebund hovedsagelig med substrattype 4 med mindre indslag af substrattype 3. Desuden er der aflejret substrattype 1b og 2 sand i større lavninger.

4 Morænebunden skråner mod nordøst, og på vanddybder mellem 8 og 20 m er der pålejret en kile af fossil kystzone sand (substrattype 1b), der ofte har et øvre mobilt sandlag. Omkring de 20 m vandybde ændres sedimentet til blødbundssedimenter (substrattype 1a). FIGUR SUBSTRATTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR. 171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A5 - H Biologiske forhold relateret til substrattyper I Habitatområde nr. 171 blev der gennemført i alt 11 ROV-verifikationer. I området blev der registreret et boblerev, som blev identificeret på en substrattype 1b bund. Fordelingen af de identificerede substrattyper kan ses i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. TABEL FORDELING AF ROV-VERIFIKATIONER I DE IDENTIFICEREDE SUBSTRATTYPER I HABITATOMRÅDE NR GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. Substrattyper Beskrivelse Antal lokaliteter Dybde (m) 1b Sand * 5,4-16,1 2 Sand, grus og småsten 2 + 1* 7,6-13,4 3 Bestrøning 5* 8,1-12,8 4 Stenrev 4 +1* 9,0-11,8 Boblerev 1 11,2 *ekstra ROV-verifikationer fra supplerende undersøgelse i juni Der blev verificeret fem lokaliteter med substrattype 4 (stenrev) under den biologiske verifikation, samt én lokalitet med boblerev. De biologiske forhold i Habitatområde nr. 171 Gilleleje Flak og Tragten beskrives herunder ud fra de kvalitative epifaunadata, som er undersøgt ved hjælp af ROV.

5 Substrattype 1b består af en ren sandbund med eller uden bølgeribber, hvor der ofte blev fundet skalgrus i bunden af bølgeribberne. I Habitatområde nr. 171 blev der på substrattypen registreret mange skaller fra bl.a. hjertemusling som dækkede op til 15 % af bunden. I forbindelse med substrattypen, blev der på verifikationslokalitet H171P04 registreret et sammenskyllet net. I punktet H171P04 blev der ligeledes dokumenteret makrobølgeribber. Der blev generelt set registreret lave dækningsgrader af både fauna og flora. Af fauna blev der på sandbunden fundet strandkrabbe, almindelig søstjerne, dværgkonk, svømmekrabbe og eremitkrebs. Hobe af sandormeekskrementer var eneste repræsentant fra det infaunale dyresamfund. Fiskefaunaen på substrattype 1b bestod af sandkutling, ulk og fladfisk som ising og skrubbe. Enkelte individer af blodrød ribbeblad var eneste registrerede flora på substrattypen i oktober I juni 2013 blev der generelt observeret mellem 1-10 % løse alger, mens de på to lokaliteter (H171P03e og H171P13e) dækkede 100 % af bunden. De løse alger bestod bl.a. af buskformede rødalger, savtang, strengetang, sukkertang, kællingehår og fedtemøg. Substrattype 2 består af en sandbund med stenbestrøning og spredte større sten samt grus. Der blev kun registreret få tomme skaller fra sandmusling og blåmusling. På en enkel lokalitet (H171P03) blev der lokaliseret noget, der kunne være boblerev. På substrattypen blev der registreret et relativt artsfattigt samfund, hvor de biologiske elemeter typisk var koncentreret omkring de få større sten i områderne. Af fauna blev der observeret søstjerne og sandorm på sandbunden, mens dyriske svampe blev fundet som fastsiddende individer på de større sten sammen med mosdyr og hydroider. Sidstnævnte blev fundet fasthæftet på større makroalger så som sukkertang. Blandt fisk blev sandkutling, toplettet kutling og torsk registreret. På de større sten blev der registreret en dækning af makroalger på % af det egnede substrat. Disse alger var ofte forskellige buskformede rødalger, blodrød ribbeblad, bugtet ribbeblad og skulpetang, men sukkertang og fliget rødblad blev også observeret. På stenene blev der fundet forskellige kalkformede rødalger. I juni 2013 dækkede makroalgerne 97 % af bunden og var domineret af rødalger som bugtet ribbeblad, vinget ribbeblad, pudderkvastalge og gaffeltang samt brunalgerne carrageentang, savtang, blød kællingehår, strengetang, sukkertang og skulpetang. Substrattype 3 består af få større sten (15 %), småsten mellem 2-10 cm (0-35 %), grus (0-10 %) og sand (op til 85 %). Substrattypen blev udelukkende verificeret i juni Alle observationerne var lokale og i sammenhæng med sandbund (substrattype 1b). Faunaen knyttet til substrattypen dækkede mellem 1-25 % og bestod af dyriske svampe, hydroider og søpunge som fasthæftende dyr, mens de mobile dyr bestod af blåmuslinger, søstjerner, krabber, eremitkrebs, havkarusser og skrubber. Floraen dominerede de biologiske forhold associeret til substrattype 3 og dækkede % af bunden. Vegetationen var sammensat af rødalger som gaffeltang, kile-rødblad, bugtet ribbeblad, vinget ribbeblad, blodrød ribbeblad, klotang, ledtang, grisehaletang, ulvehaletang og brunalger som kællingehår, carrageentang, fingertang og sukkertang. Rødalger var den dominerende gruppe af makroalger. Substrattype 4 består af en tæt stenbestrøning med en del småsten mellem 2 10 cm (50-60 %) og større sten (op til 35 %), som udgør stenrev. Der blev ikke registreret stenrev med huledannende elementer. Verifikationslokalitet H171P07 bestod af en samling større og mindre sten, som kunne være en skyllebanke beliggende på en substrattype 1b bund. I juni 2013 blev der registreret et lokalt stenrev (H171P17e) på 10 x 20 m med ca. 50 % større sten og 15 % småsten mellem 2 10 cm. Dækningen af fauna var generel relativt lav og lå typisk på et par procent af bunden. Af mobile dyr blev der registreret søstjerne, strandkrabbe og blåmuslinger. På større sten blev albueskel registreret sammen med dyriske svampe, søpunge og mosdyr, som voksede på større makroalger. Blandt fisk blev der registreret havkarusse, juvenil torsk og kutling. På sandbunden var der ekskrementhobe fra sandorme.

6 Den substratspecifikke dækningsgrad af makroalger var ofte op til % og bestod af savtang, gaffeltang, fingertang, buskede rødalger, blodrød ribbeblad, skulpetang, kællingehår. Kalkformede rødalger var hæftet på de større sten på substrattypen. I juni 2013 var 95 % af det verificerede stenrev dækket af makroalger som fingertang, sukkertang, blød kællingehår, kile-rødblad, gaffeltang, bugtet ribbeblad, blodrød ribbeblad, grisehaletang, klotang og strengetang. Rødalgerne var primært flerårige. Boblerev Der blev verificeret én lokalitet med boblerev og på yderligere én lokalitet var der tegn på boblerevsaktivitet. Den ene lokalitet (H171PP08) indeholdt flere enkeltstående boblerev som alle var pladeformede med tydelige udhæng. Boblerevet var omgivet af substrattype 1b. Den anden lokalitet (H171P03), hvor der var tegn på boblerevsaktivitet, blev verificeret igen i juni 2013, og viste sig ikke at være et boblerev men en samling sten. Ved boblerevet blev der observeret et relativ artsrigt faunasamfund, som dog kun havde en dækningsgrad på op til 1 %. De registrerede arter var strandkrabbe, blåmusling, dyriske svampe og almindelig søstjerne. Rundt om boblerevene svømmede der havkarusser samt en enkelt ulk. På de større brunalger voksede der bryozoer, og ekskrementhobe fra sandorme blev observeret på sandbunden. Makroalger dækkede flere steder 100 % af boblerevene. Artsmæssigt bestod det, for de store brunalgers vedkommende sukkertang. Blandt rødalger kunne der observeres blodrød ribbeblad og bugtet ribbeblad sammen med et dække af diverse afblomstrede buskformede rødalger. Der var på mange løse alger på lokaliteten EU Habitatdirektivets naturtyper Den kystnære dynamiske zone viser tilstedeværelsen af dynamiske kystrevler, som vandrer langs med kysten. Tolkningen af ortofoto udgør baggrunden for udpegning af Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) i denne zone. Den vestlige del af undersøgelsesområdet er et lavvandet flakområde, som består af stenet bund, og derfor må betegnes som stenrev (Rev ). Langs den østlige rand af moræneområdet er den sandede fossile kystkile med mobilt sand på toppen tolket som Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110). Desuden ligger der et Boblerev (1180) centralt i området, hvilket ikke tidligere er set så sydligt i Kattegat.

7 FIGUR HABITATNATURTYPEKORT FOR HABITATOMRÅDE NR.171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A6 - H EUNIS Gilleleje-området ligger i den nordlige del af Sjælland nær indsejlingen til Øresund. Dybden spænder fra 3 m nær kysten ned til omkring 25 m i den nordlige del af området. Derfor kan der findes to biozoner: det Infralittorale - og det Circalittorale regime. Høj strømningsenergi dominerer nær kysten, som varierer gradvist til lavenergistrøm i de nordlige dybere dele af området. Størstedelen af den vestlige del af området er domineret af stenrev samt grovkornede sedimenter, mens den østlige del af området hovedsagelig er sand. I den nordlige del af området ses blød bund.

8 FIGUR EUNIS KLASSIFICERING AF HABITATOMRÅDE NR. 171 GILLELEJE FLAK OG TRAGTEN. SE BILAG A7 - H Andre observationer (vrag, trawl, kabler m.m.) Der er ikke observeret menneskelige aktiviteter på de akustiske data. Ved de supplerende undersøgelser i juni 2013 i relation til verifikation af boblerev, blev der registreret rester af trawl inkl. wire på en lokalitet (H171P12e) i et område med substrattype 1b. Trawlet var ca. 100 % dækket af makroalger, primært rødalger, som buskformede rødalger, søl og gaffeltang samt savtang og sukkertang. Desuden blev der registreret enkelte havkarusser og mosdyr ved trawlet. I juni 2013 blev der desuden registreret to vrag på en substrattype 1b bund (lokalitet H171P19e og H171P20e). Disse to vrag er indberettet til henholdsvis Vikingeskibsmuseet og Kulturstyrelsen. Det ene vrag (H171P19e) er sandsynligvis en m lang, gammel, aluminiumsforhudet fiskekutter, hvor styrhuset mangler. Vraget rager ca. 1,5 m op over bunden. Ca. 30 % af vraget var dækket af buskformede rødalger, sukkertang, strengetang, kællingehår og blodrød ribbeblad. Dyr som blåmuslinger, hydroider, dyriske svampe, småtorsk og en stime hvilling var associeret til vraget. Det andet vrag (H171P20e) er et meget nedbrudt stålvrag, som er op mod 50 m langt og rager ca. 1 m op fra bunden. Ca. 30 % var dækket af vegetation som buskformede rødalger som blodrød ribbeblad og bugtet ribbeblad, samt sukkertang.