Biologisk kortlægning

Transkript

1 Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet Januar 2010 Ref Y977213G/0550_001(A)

2

3 GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet Januar 2010 Ramboll Oil & Gas Teknikerbyen Virum Denmark Phone Rev. Date Made by Checked by Appr. by Description A MBK JCXS Client draft Ref Y977213G 0550_001(A) Ref. Y977213G/0550_001(A)

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Indledning 2 3. Interesseområdet 2 4. Metoder og materialer 3 5. Resultater Substratforhold Bundtopografi / Bathymetri Naturtyper / Biologiske forhold Naturtype 1 - knyttet til substrattype 1 sand/silt/mudder Naturtype 2 - knyttet til substrattype 2 sand, grus og småsten 8 6. Miljøvurdering Biologisk værdi Topografiske effekter Sedimentspild og spredning Bundfauna og flora Marsvin Beskyttede områder Referencer 14 Bilag Bilag 1 Logbog Bilag 2 Billeddokumentation Bilag 3 Kort Ref. Y977213G/0550_001(A) I

6

7 1. Resume Rambøll har i samarbejde med GEUS gennemført en biologisk kortlægning af et interesseområde i efterforskningsområdet , nord for Fyn ved Hasmark og Tørresø. Undersøgelsen er baseret på By- og Landskabsstyrelsens notat om konvertering af overgangsområder af 23. august 2005 punkt 3, samt Råstoflovens 20, hvor det kræves at biologiske og substratmæssige forhold i ansøgte område kortlægges. Den biologiske kortlægning er gennemført som kortlægning med side scan sonar med 100 % dækning i området plus 500 m omkring området (påvirkningszonen) efterfulgt af 10 punktdyk til verifikation af kortlagte sedimenttyper og deres biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er ikke udført indsamling af prøver, hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. Store dele af interesseområdet samt påvirkningszonen er karakteriseret ved en forholdsvis ensartet blød bund bestående af sand/silt og mudder. I to begrænsede små områder i den sydvestlige del af interesseområdet og i et lidt større område i påvirkningszonen ses et lidt grovere substrat bestående af sand, småsten og skaller. Interesseområdet og 500 m påvirkningszonen vurderes at være uden særlig biologisk interesse, idet området fremstår artsfattigt uden særlig meget synlig epifauna eller vegetation. Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af planter og dyr i og omkring interesseområdet som følge af den ansøgte indvinding. Ref Y977213G/0550_001(A) 1/17

8 2. Indledning I henhold til 20, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008, tidligere 784 af 21. juni 2007 af lov om råstoffer, forudsætter en indvindingstilladelse, at der fremsendes en ansøgning, hvori der indgår en miljøvurdering/biologisk kortlægning af det ansøgte område. Nærværende rapport udgør den biologiske kortlægning og miljøvurdering for et interesseområde i efterforskningsområdet , nord for Fyn ved Hasmark og Tørresø. Interesseområdets afgrænsning er beskrevet i afsnit 3. Den biologiske kortlægning er gennemført i henhold til anvisningerne for fase II, miljøvurdering i de Tekniske Anvisninger (TA) for efterforskning efter marine råstoffer - feltundersøgelser og rapportering, jf. bilag 2 i efterforskningstilladelsen for efterforskningsområdet , nord for Fyn /1/. Kortlægningen af interesseområdet er planlagt og udført af Rambøll i samarbejde med GEUS som kortlægning med side scan sonar efterfulgt af punktdyk til verifikation af de kortlagte sedimenttyper og deres biologiske indhold samt naturtyper. Kortlægning med side scan sonar blev gennemført december Dykning blev gennemført d december Vindstyrken lå omkring m/s og vandtemperaturen var 5-10 ºC. Sigtbarheden varierede afhængigt af dybden mellem 1-5 meter. 3. Interesseområdet Interesseområdet er beliggende nord for Fyn se Figur 3-1. Interesseområdet er afgrænset af rette linjer mellem nedennævnte koordinator (WGS-84, UTM 32): Ø. Længde N. Bredde E N E N E N E N E N 2/17 Ref Y977213G/0550_001(A)

9 Figur 3-1 Beliggenhed af interesseområdet med 500 m påvirkningszonen. De grønne områder indikerer eksisterende Natura 2000 områder. 4. Metoder og materialer Den biologiske kortlægning er gennemført med side scan sonar med 100 % dækning i interesseområdet plus 500 m omkring området (påvirkningszonen) efterfulgt af punktdyk til visuel verifikation af kortlagte substrattyper samt det biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er ikke udført indsamling af hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. På baggrund af side scan sonar data blev der i interesseområdet samt påvirkningszonen udvalgt 10 positioner til punktdyk for verifikation af de forskellige substrattyper samt deres biologiske værdi. Ref Y977213G/0550_001(A) 3/17

10 Dykkerundersøgelsen blev gennemført af 2 erhvervsdykkere, hvoraf 1 tillige er marinbiolog samt vha. af en ROV (Remotely Operated underwater Vehicle). Ved dykningerne benyttedes video samt kommunikationsudstyr. Skibets GPS udstyr blev anvendt til positionsbestemmelsen. Der blev opankret ved de udvalgte positioner, hvorefter enten dykkeren eller ROV en blev sat i vandet. Der blev anvendt video for at dokumentere substrattyperne samt de biologiske forhold på bunden i en cirkel omkring en bundline med en radius på ca. 100 meter. Overflademandskabet kunne følge videooptagelsen løbende på båden. Hvert dyk havde en varighed mellem minutter. Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: Vanddybder. Vanddybden blev registreret af dykkeren eller vha. ROV. Dækningsprocent af sten > 60 cm. Sten større end 60 cm udgør en mindre del af stenrev men kan være en vigtig indikator for naturkvaliteten på revet. Dækningsprocent af sten > 30 cm. Sten større end 30 cm udgør ofte store dele af egentlige stenrev. Dækningsprocent af sten >10 cm. Sten større end 10 cm i diameter, er som oftest egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Dækningsprocent af sten fra 2-10 cm. Sten i dette størrelsesinterval er normalt ikke egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger, men hvis dækningsprocenten er høj, kan denne bundtype være biologisk vigtig. Dækningsprocent af grus og småsten. Grus og småsten er i denne sammenhæng sten i størrelsesintervallet fra ca. 0,2 2 cm. Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Sand eller anden blød bund er i denne sammenhæng sedimenter med kornstørrelse mindre end ca. 0,2 cm. Tilstedeværelse af epifauna. Epifauna er dyr der lever på havbunden eksempelvis blåmuslinger, søpindsvin, sømus, søstjerner og slangestjerner. Tilstedeværelse af flora. Primært flerårige makroalger. Stenenes dækningsprocent blev bedømt som procentdel af den samlede bund i den dokumenterede cirkel på positionen. Feltobservationerne vedlægges i tabelform i bilag 1. 4/17 Ref Y977213G/0550_001(A)

11 Beskrivelsen af eksisterende biologiske forhold er primært baseret på data fra den biologiske kortlægning samt litteraturstudier. 5. Resultater 5.1 Substratforhold På baggrund af den geofysiske kortlægning (side scan mosaik og seismik) er substratet i undersøgelsesområdet inddelt i to forskellige substrattyper se også Figur 5-1: 1. Sand/silt/mudder : Områder bestående primært af sand og silt med varierende indslag af skaller og grus. Sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06 2,0 mm. 2. Sand, grus og småsten: Meget varierende områder domineret af sand/silt med varierende mængder af grus, småsten og skaller samt enkelte spredte større sten. Substratet består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med størrelser på ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten >10 cm. Figur 5-1 viser et substratkort over interesseområdet inklusive positioner for gennemførte punktdykninger. Figur 5-2 viser en mosaik af side scan sonar. Figur 5-1 Substratkort over indvindingsområdet. Kortet findes i en større udgave i bilag 3. Ref Y977213G/0550_001(A) 5/17

12 Figur 5-2 Mosaik af side scan sonar data. De sorte punkter indikerer de 10 punktdyk gennemført i denne undersøgelse. Den sorte firkant afgrænser interesseområdet. Den stiplede line indikerer grænsen for 500 m påvirkningszonen. Kortet findes i en større udgave i bilag Bundtopografi / Bathymetri Dybden i interesseområdet varierer ikke meget, og ligger mellem m. Udenfor interesseområdet i 500 m påvirkningzonen varierer vanddybden mellem m - se Figur /17 Ref Y977213G/0550_001(A)

13 Figur 5-3 Bathymetri data for interesseområdet. Den sorte firkant indikerer interesseområdet. Den stiplede linie indikerer 500 m påvirkningszonen. De gennemførte dyk er indikeret med 10 grå prikker. Kortet findes i en større udgave i bilag Naturtyper / Biologiske forhold I tilknytning til de to substrattyper som er beskrevet i afsnit 5.1, knytter sig forskellige bentiske flora og faunasamfund. I det følgende vil de forskellige biologiske forhold og tilknyttede naturtyper i interesseområdet blive præsenteret. Udbredelsen af naturtyperne/bundtyperne er illustreret i Figur 5-6. Der er ikke udført specifikke undersøgelser af infaunaen i interesseområdet. Vurderingerne i dette afsnit vil primært fokusere på synlig epifauna og flora Naturtype 1 - knyttet til substrattype 1 sand/silt/mudder Der er ikke stor variation i denne naturtype. Naturtypen er domineret af fauna, men med et relativt begrænset antal arter og individer. Den absolut dominerende fauna var slangestjerner af slægten Ophiura. Ref Y977213G/0550_001(A) 7/17

14 Figur 5-4 Eksempel på naturtype knyttet til substrattype 1 sand/silt. På billedet ses slangestjerner af slægten Ophiura Naturtype 2 - knyttet til substrattype 2 sand, grus og småsten Denne naturtype er som naturtype 1 domineret af fauna, men med et lidt højere antal arter og flere individer af de enkelte arter. Dominerende fauna var slangestjerner af slægten Ophiura og alm. søstjerne (Asterias rubens). Derudover var der spredte registreringer af en række andre epifauna arter som konksnegl, sandmusling, molboøsters og blåmuslinger. Figur 5-5 Eksempel på naturtype knyttet til substrattype 2 sand, grus, småsten og skaller. 8/17 Ref Y977213G/0550_001(A)

15 På Figur 5-6 ses udbredelsen af de 2 naturtyper/bundtyper i interesseområdet. Figur 5-6 Naturtypekort over interesseområdet. Kortet findes også i bilag 3 i større format. 6. Miljøvurdering Følgende miljøvurdering er udarbejdet iht. anvisningerne i Teknisk Anvisning (TA) for efterforskning efter marine råstoffer feltundersøgelser og rapportering, By- og Landskabsstyrelsen findes som bilag 2 i /1/. Miljøvurderingen indeholder en samlet kortfattet vurdering af områdets biologiske værdi samt en vurdering af potentielle påvirkninger af de biologiske værdier som følge af den ansøgte indvinding i interesseområdet. For at tilgodese Danmarks forpligtelser iht. habitatdirektivets artikel 12 om streng beskyttelse af marsvin, uanset om de forekommer indenfor et udpeget habitatområde eller udenfor, er marsvin inkluderet i miljøvurderingen. Ref Y977213G/0550_001(A) 9/17

16 6.1 Biologisk værdi Store dele af interesseområdet samt påvirkningszonen er karakteriseret ved en forholdsvis ensartet blød bund bestående af sand/silt og mudder. I to begrænsede små områder i den sydvestlige del af interesseområdet og i et lidt større område i påvirkningszonen ses et lidt grovere substrat bestående af sand, småsten og skaller. Interesseområdet og 500 m påvirkningszonen vurderes at være uden særlig biologisk interesse, idet området fremstår artsfattigt uden særlig meget synlig epifauna eller vegetation. 6.2 Topografiske effekter Indvindingen vil give topografiske ændringer i form af sugehuller og i mindre omfang i form af slæbespor. Ved stiksugning kan der for hver lastning dannes huller, der er op til 10 m dybe og ca. 30 m i diameter /2/. Ved længere tids indvinding i samme område opstår der større sammenhængende sugehuller. På sigt kan indvindingen resultere i en sænkning af havbunden svarende til den indvundne mængde. Ved slæbesugning suger skibet med et bagudrettet rør som kan frembringe slæbespor i havbunden med en bredde på ca. 1,5 m og en dybde på op til 40 cm /3/. De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og kan danne skyllebanker. Med tiden vil sugehullerne udfyldes med nyt sediment. Det sediment som fylder sugehullerne er generelt mere finkornet end det omgivende sediment. Hastigheden, hvormed huller og kløfter bliver fyldt, er afhængig af en lang række faktorer så som vind, sandvandring samt kornstørrelse på det omkringliggende sediment. Sugehuller og store kunstigt skabte kløfter kan medføre iltsvind i bunden af disse, da der kan opstå isolerede vandmasser. Iltsvindet har kun indflydelse på de biologiske forhold i selve hullet. Omfanget af iltsvind i sugehuller er helt uden betydning i forhold til omfanget af iltsvind generelt i danske farvande. Det vurderes endvidere, at påvirkningen ikke vil være af væsentlig betydning, da der er en god gennemstrømning af vand i området. Dele af havbunden er i forvejen præget af hidtidige råstofindvindinger, og det vurderes, at fortsat indvinding ikke i nævneværdig grad vil ændre havbunden. Det vurderes, at indvindingen ikke vil have nogen effekt af betydning for de overordnede hydrografiske forhold i området. 6.3 Sedimentspild og spredning En af de mulige påvirkninger er sedimentspild. Ved råstofindvinding ledes uønskede fraktioner tilbage med skyllevandet til havet. Herved vil der uundgåeligt forekomme et sedimentspild til vandfasen, som derved i en periode får et højere indhold af suspenderet materiale inden sedimentet igen lejres på havbunden. Effekten vil være øget turbiditet og derved nedsat gennemtrængning af lys, hvilket kan hæmme den biologiske produktion i området. Endvidere kan bundfauna og bundvegetation blive 10/17 Ref Y977213G/0550_001(A)

17 påvirket i det område, hvor spildmaterialet aflejres, og fisk kan blive midlertidigt forstyrret af sedimentfanen og eventuelt miste fourageringsområder indtil rekolonisering har fundet sted. Der er i forbindelse med råstofindvinding til store anlægsarbejder gennemført en række detaljerede undersøgelser af sedimentspredning og miljøeffekter. Undersøgelserne viser, at effekterne af indvindingen generelt er begrænset til selve indvindingsstedet og de nærmeste omgivelser, mens de miljømæssige effekter uden for indvindingsområdet er meget begrænsede eksempelvis /17,18,19, 20/. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af flere biologiske screeninger af indvindingsområder, hvor det ikke har været muligt at konstatere effekter på f.eks. stenrev, selv om indvindingen er foregået umiddelbart op til revet se eksempelvis /16/. Tidligere undersøgelser estimerer, at det forventede sedimentspild ved indvinding af fyldsand med Rohde Nielsens skibe er ca. 3 % af den samlede indvindingsmængde /4/. Kun den fine del af spildsedimenterne vurderes at kunne spredes og sedimentere udenfor interesseområdet. Disse forhold vurderes også at gælde for indvinding af fyldsand fra det aktuelle interesseområde nord for Fyn, ved Hasmark og Tørresø, hvorfor potentiel sedimentation udenfor interesseområdet vurderes at være ubetydelig. 6.4 Bundfauna og flora Ved råstofindvinding vil fauna og flora gå tabt der, hvor sugefoden arbejder. Bundfauna udenfor selve interesseområdet vurderes til ikke at blive påvirket nævneværdigt. Som beskrevet i afsnit 6.3 vil et kraftigt sedimentspild betyde, at bundfauna og flora i interesseområdet har risiko for at blive tildækket eller lide under nedsat gennemtrængning af lys. Hvis laget af spildt sediment er meget tykt vil visse faunaog flora arter kunne tænkes at gå tabt. Det skal dog nævnes, at visse arter af muslinger kan få øget vækst som følge af sedimentspild. Dette skyldes primært øget fødetilgang. De fraktioner af spildsedimenterne som består af sand vil sedimenterer omkring indvindingsfartøjet og vurderes at være uden væsentlig betydning for bunddyrene i forhold til den direkte påvirkning ved råstofindvindingen. Afhængigt af artssammensætningen og biomassen på lokaliteten vurderes rekoloniseringen at gå forholdsvis hurtig. Mange bundfauna-arter er kendt for at kunne rekolonisere blødbund forholdsvis hurtigt efter fysiske forstyrrelser /5, 6, 7/. Antallet af bunddyr vurderes at være genetableret indenfor 1-3 år efter indvindingens ophør. Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af planter og dyr udenfor interesseområdet som følge af den planlagte indvinding. Ref Y977213G/0550_001(A) 11/17

18 6.5 Marsvin Havpattedyr er fredede, og marsvin er endvidere habitatarter (bilag II-arter). Marsvin er ydermere strengt beskyttet (bilag IV-art). Derfor skal der i videst muligt omfang tages hensyn til dyrene, bl.a. i forbindelse med marine projekter eksempelvis i de perioder, hvor havpattedyrene er mest sårbare over for marine menneskeskabte aktiviteter jf. Tabel 6-1. Art J F M A M J J A S O N D Marsvin (Phocoena phocoena) Y Y A A Tabel 6-1 Perioder, hvor marsvin omfattet af habitatdirektivet i Danmark er mest sårbare. Y = yngletid, A = Parringstid Marsvinet lever i kystnære eller andre lavvandede områder med mindre end 200 m dybde. I området omkring det ansøgte indvindingsområde i Lillebælt er der ikke udpeget habitatområder for marsvin, men marsvinene ses med jævne mellemrum i farvandet nord for Fyn. I en undersøgelse gennemført af DMU i 2008 af den geografiske fordeling og koncentrationsområder i de danske farvande er der ikke observeret høje koncentrationer af marsvin i området omkring interesseområdet /15/. Marsvin er særligt følsomme over for forstyrrelser i parringsperioden i juli-august, og når de kælver i maj-juni jf. Tabel 6-1 /15/. Indvindingsaktiviteten i det ansøgte område kan potentielt medfører forstyrrelser og levestedforringelser for marsvin i området. Det vurderes, at mulige påvirkninger af marsvin kan forårsages af støj og sedimentspild. Marsvin anvender lyde til kommunikation og orientering, til at finde bytte, partnere og opdage fjender samt aktivt i forbindelse med fangst af byttedyr (ekkolokalisering). I vand bevæger lyd sig fire gange hurtigere end i luft, og lyd kan derfor let bevæge sig over store afstande og derved påvirke adfærden hos marsvin i et stort område. Øget baggrundsstøj samt specifikke støjkilder kan forhindre marsvin i at opfange vigtige lyde, som eksempelvis kan være afgørende for deres adfærd, påvirke dyrenes hørelse negativt med eventuelle høreskader som følge eller i ekstreme tilfælde skade dyrenes fysiologi /10,11,12/. Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens forekomst i påvirkede områder. Undersøgelser har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m /13/. Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arterne er stor i de indre danske farvande, hvor skibstrafikken er intensiv. 12/17 Ref Y977213G/0550_001(A)

19 Den primære kilder til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af sugeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført studier som belyser, hvordan marsvin reagerer på råstofindvinding. Studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks. nedpløjning af ledninger i havbunden, viser, at undervandsstøj kan medføre afvigeadfærd hos marine pattedyr og fisk, men at dyrene vender tilbage til området, når anlægsfasen er færdig /14/. Den ansøgte indvinding vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum. Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, og støjniveauet fra den ansøgte indvinding kan med rimelighed betragtes som sammenlignelig med niveauet fra den eksisterende skibstrafik. Indvindingen foregår desuden ved jævn langsom hastighed. På baggrund af ovenstående vurderes støj fra den ansøgte råstofindvinding ikke at forstyrre marsvin i området nævneværdigt. Som beskrevet ovenfor anvender marsvinet sin høresans til at jage og orientere sig under vand. Derfor forventes øget turbiditet forårsaget af sedimentspild i vandfasen ikke at påvirke marsvinets evne til at søge føde eller orientere sig i området. Generelt kan nævnes, at det ansøgte indvindingsområde i varierende omfang har været udnyttet til råstofindvinding i en længere årrække, og der derfor principielt ikke er tale om en ændring af de eksisterende miljømæssige forhold i området og dets omgivelser. Sammenfattende vurderes det, at den ansøgte råstofindvinding ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og fordeling i området. 6.6 Beskyttede områder Det nærmeste beskyttede område ligger ca. 2 km øst for interesseområdet se Figur 3-1. På baggrund af ovenstående konklusioner samt afstanden vurderes det, at indvinding i interesseområdet ikke vil påvirke forholdene i de nærliggende beskyttede områder. En samlet vurdering af fremtidig indvindings påvirkning af området og omgivelserne på basis af ovenstående afsnit fremgår af nedenstående Tabel 6-2. Ref Y977213G/0550_001(A) 13/17

20 Påvirkning Indenfor interesseområdet Udenfor interesseområdet Hydrografi Uden betydning Uden betydning Bundtopografi Mindre Uden betydning Bundfauna og flora Mindre Uden betydning Fisk Uden betydning Uden betydning Marsvin Uden betydning Uden betydning Beskyttede områder Ingen Ingen Tabel 6-2 En samlet vurdering af fremtidig indvindings påvirkning af interesseområdet nord for Fyn, ved Hasmark og Tørresø. 7. Referencer 1 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Tilladelse til efterforskning efter råstoffer nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område Hygum, B., Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biologiske effekter af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra DMU nr. 81.By- og 3 Skov- og Naturstyrelsen Råstofindvinding på havbunden Fysisk påvirkning og omfang.dahl, Karsten, Steffen Lundsteen og Stig Asger Helmig (2003). Stenrev - havets oaser. Danmarks Miljøundersøgelser. Gads Forlag. 4 Rohde Nielsen A/S (2007), Kortlægning af havbunden og vurdering af råstofindvinding på Vejsnæs Flak. DHI rapport maj Sjöfartsverket (2007). Erfarenheter från dumpningar till havs, Sveriges Hamnar, Ramböll uppdragsnummer: Hiscock, K. & Tyler-Walters, T. (2006). Assessing the sensitivity of seabed species and biotopes the Marine Life Information Network (MarLIN). Hydrobiologia 555: Matshike, K, Shimazu, Y and Nakamura, Y. (1981). Relationships between turbidity of water and visual acuity of fish. La Mer 19(4): Abrahams, M. and Kattenfeld, M. (1997). The role of turbidity as a constraint on predatorprey interactions in aquatic environments. Behavioral Ecology and Sociobiology 40(3): Tougaard, J. & Teilmann, J. 2006: Rødsand 2 Offshore Wind Farm. Environmental Impact Assessment Marine mammals. NERI Commissioned Report to DONG Energy. Roskilde Denmark. 11 Thomsen, F., Lüdermann, K., Kafemann, R. and Piper, W. (2006). Effects of offshore wind farm noise on marine mammals and fish, biola, Hamburg, Germany on behalf of COWRIE Ltd. 14/17 Ref Y977213G/0550_001(A)

21 12 University of Rhode Island, 2007, "Animals and Sound in the Sea. What are the effects of anthropogenic sound on marine mammals?". 13 ENERGI E2, 2006, "EIA Report - Marine mammals. Horns Rev 2, offshore wind farm" 14 NWP Offshore Ltd, 2005, "North Hoyle Offshore Wind Farm". 15 Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute.University of Aarhus. 84 pp.neri (DMU) Technical Report No Råstofselskabet A/S, 2006, VVM-redegørelse for indvinding af råstoffer i nyt indvindingsområde på Jyske Rev. Orbicon sagsnr Århus Havn, 2001, VVM for råstofindvinding til havneudvidelse etape Birklund, J. & Wijsman, J.W.M., 2005, Aggregate extraction a review on the effect on ecological functions. EC Fitfth Framework Programme Project SANDPIT. 19 DHI Institut for Vand og Miljø i samarbejde med TOXICON, Sand extraction at Kriegers Flak in and impact on the benthic fauna. Rapport til Øresundskonsortiet Doc. 00/489/1E. 20 Water Consult, Den faste Øresundsforbindelse. Sandindvinding på Kriegers Flak. Sedimentspildsforhold. Afsluttende rapport. Rapport til Øresundskonsortiet, marts Ref Y977213G/0550_001(A) 15/17

22

23 Ref. Y977213G/0550_001(A) A. Bilag 1, 2 og 3

24 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 1 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) BILAG ,5-1 ROV Nordfyn_01 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af småsten.

25 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 2 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_02 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.

26 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 3 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_03 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.

27 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 4 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_04 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % enkelte Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.

28 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 5 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_05 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.

29 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 6 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_06 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.

30 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 7 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_07 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af alm. søstjerne (Asteria rubens). Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), og konksnegl og slangestjerne. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af skaller og småsten.

31 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 8 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_08 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af skaller og småsten.

32 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 9 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_09 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af alm. søstjerne (Asteria rubens). Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), og konksnegl og slangestjerne. Desuden blev observeret enkelte hestemuslinger og molboøsters. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af skaller og småsten.

33 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 10 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_10 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Enkelte observationer af kutlinger. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.

34 Bilag 2 Billeddokumentation fra biologisk kortlægning af interesseområde Nord for Fyn ved Hasmark og Tørresø. Se bilag 1 for beskrivelse af lokaliteterne. Position 1:

35 Position 2:

36 Position3:

37 Position 4:

38 Position 5:

39 Position 6:

40 Position 7:

41 Position 8:

42 Position 9:

43 Position 10:

44 Bilag 3

45

46

47