Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Transkript

1 Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej Allerød Telefon: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Telefon jann@orbicon.dk Sag Projektleder Rapport Kort Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Udgivet Jan F. Nicolaisen Birgitte Nielsen Lars Mølgaard Laustsen Jan F. Nicolaisen 3 Per Møller Jensen Juli 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Lokaliteten Guldborgsund Metodebeskrivelse Dybdeforhold Substratforhold Biologiske forhold Blomsterplanter Løstliggende makroalger Blåmuslinger Bundfauna Øvrig fauna Diskussion Sammenfatning... 26

3 1 Indledning Orbicon Leif Hansen A/S har i samarbejde med NIRAS A/S gennemført marine undersøgelser i Guldborgsund på Femern Syd mellem Orehoved og Holeby for Trafikstyrelsen i forbindelse med udvidelse af den eksisterende bro over Guldborgsund. Denne rapport omfatter de marine undersøgelser, udført af Orbicon Leif Hansen, af området omkring Kong Frederik den IX s Bro i forbindelse med forundersøgelser til anlægning bro over Guldborgsund og udvidelse af dæmning. Undersøgelsesprogrammet er fastlagt i samarbejde med NIRAS A/S. De marine feltundersøgelser bestod af paravanedykning langs 13 transekter samt undervandsfoto på en række stationer langs transekterne som visuel dokumentation. Observationerne er suppleret med tidligere bundfaunaundersøgelser i området omkring Guldborgsund. Desuden blev der udtaget sedimentprøver, som analyseres for at give et overblik over organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer for at vurdere kvaliteten af det opgravede materiale til klapning. Sedimentprøverne behandles ikke i dette notat. Visuelle observationer ved paravanedykning og undervandsfoto blev gennemført i slutningen af maj samt midt juni 2010 med følgende formål: at dokumentere substratforholdene at dokumentere de overordnede biologiske forhold, der knytter sig til området (dominerende flora- og faunaforhold) Observationerne er, som beskrevet, gennemført ved paravanedykning og suppleret med undervandsfoto fra en række stationer langs paravanetransekterne.

4 2 Lokaliteten Guldborgsund Guldborgsund adskiller Lolland og Falster og er et typisk gennemstrømningsfarvand. Sundet er et lavvandet brakvandsområde og lokaliteten ved Kong Frederik den IX s Bro er meget strømfyldt og med flere strømhuller skabt af den kraftige strøm i området. Strømmen var kraftigst nord for Kong Frederik den IX s Bro over Guldborgsund. Der er placeret fem paravanetræk på hver side af broen, henholdsvis syd og nord for broen. Disse ti paravanetransekter blev suppleret med yderligere tre transekter syd for broen, nær dæmningen. På nedenstående figur 1 ses området i Guldborgsund, hvor i alt 13 paravanetræk er screenet. Figur 1: Oversigtskort med 10 parvanetransekter (blå streger) samt yderligere 3 transekter (orange streger) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro.

5 3 Metodebeskrivelse Der blev gennemført paravanedykninger på ti forskellige transekter i området omkring Kong Frederik den IX s Bro for at kortlægge bundvegetation, bundfauna samt substratforhold i området. De visuelle observationer blev suppleret med foto fra lokaliteter langs transekterne. Transekterne er ca. 500 m lange og placeret således, at der ligger fem på hver side af broen. Et transekt på hver side af broen ligger parallelt med broen, mens de fire andre ligger på tværs. Yderligere tre transekter syd for broen nær dæmningen blev screenet for at kortlægge bundvegetation, bundfauna og substratforhold i området, hvor dæmningen skal udvides. Transekterne blev lagt således for at dække området bedst muligt. Ved paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2 4 km/t. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden for at opnå det bedst mulige overblik ved de aktuelle betingelser. Bestemmende faktorer er primært sigtbarhed og strømforhold. Dykningerne blev udført af to erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise samt en marinbiolog som overflademandskab, og ved dykningerne blev der benyttet tovejskommunikation mellem dykkeren og overflademandskabet. De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren, og registreret af overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet Paravane 02 benyttet, som kobler observationerne med en samtidig beregning af dykkerens aktuelle position. En GPS blev anvendt til positionsbestemmelsen. Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: Vanddybde. Vanddybden blev registreret af dykkeren ved aflæsning af kalibreret dybdemåler, der holdes ned til bunden. Præcision +/- 10 cm Bundtype. Denne betegnelse er en subjektiv beskrivelse af bundtypen Dækningsprocent af blomsterplanter. Mængden af ålegræs og andre blomsterplanter blev bedømt som den dækningsgrad (i %) den dækkede af den samlede bund. Dækningsprocent af løstliggende makroalger. Mængden af løstliggende makroalger blev bedømt som den dækningsgrad (i %) den dækkede af den samlede bund. Dækningsprocent af sten > 10 cm. Sten, større end ca. 10 cm udgør størstedelen af stenrev. Samtidig er sten, der er større end ca. 10 cm i diameter, som oftest egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Stenenes dækningsgrad blev bedømt som en procentdel af den samlede bund Dækningsprocent af småsten. I størrelsesintervallet fra ca. 0,2 10 cm. Substratets dækningsgrad blev bedømt som en procentdel af den samlede bund Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Områder af bunden, der består af sand, eller andre bløde substrattyper, blev bedømt som den resterende procentdel af bunden Dækningsprocent af blåmuslinger. Mængden af muslinger blev bedømt, som den dækningsgrad (i %) de dækkede af den samlede bund Vurdering af øvrige dyr. Øvrige dyr (eksempelvis sandorm, krabber, muslinger, eremitkrebs, mv.) blev bedømt som en beskrivelse af øvrige dyr set på lokaliteten

6 Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med passende intervaller. Dykkerens synsfelt havde en bredde på ca m. Der blev i alt gennemført 142 visuelle observationer samt gennemført fotodokumentation på 25 stationer langs transekterne.

7 4 Dybdeforhold Under paravanedykningen registrerede dykkeren dybden på hver enkelt lokalitet. På oversigtskortet på figur 2 ses dybdekonturerne i området ved Kong Frederik den IX s Bro. Figur 2 Oversigtskort med dybdekonturer i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Syd for Kong Frederik den IX s Bro er der lavvandet med dybder mellem 1,5 3 m. I det sydøstligste hjørne er de dybeste lokaliteter registreret med en max dybde på 6,1 m. Herudover er der registreret dybder på 4-5,5 m lige syd for broen. Området syd for broen nær dæmningen, dækket af transekt 11-13, er meget lavvandet med dybder fra 0,7-2,9 m med de laveste dybder tættest på kysten.

8 De dybeste lokaliteter på 7,1 m blev registreret nord for Kong Frederik den IX s Bro i det nordøstligste hjørne. Her ligger en skrænt, hvor det går kraftigt nedad fra 2-3 m til 7 m dybde. Tæt ved broen blev der registreret dybder ned til 6,5 m i den nordlige del af området. Området omkring Kong Frederik den IX s Bro er lavvandet og typisk med dybder mellem 1 4 m. Langs den sydlige del af dæmningen er der meget lavvandet (0,7-2,9 m). Vandet nord for broen er generelt dybere end syd for. Max dybden på 7,1 m er registreret i det nordøstligste hjørne af området, hvor der findes en skrænt skrånende ud fra midten mod kysten i området.

9 5 Substratforhold Under parvanedykningen beskrev dykkeren subjektivt bundtypen, samt rapporteret dækningsprocenter for større sten (> 10 cm) samt små sten (0,2-10 cm). På oversigtskortet figur 3 ses dækningsgraden af større sten (> 10 cm) i området ved Kong Frederik den IX s Bro. Figur 3 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af hård bund (større sten > 10 cm) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Dækningsgraden af større sten (> 10 cm) er størst i området midt under Kong Frederik den IX s Bro ( %), hvilket formentlig skyldes bropillekonstruktionen. I størstedelen af området er der ikke observeret større sten > 10 cm, kun nord for broen er der mindre forekomster på op til 30 %. Substratet består hovedsageligt af blødt siltet sediment eller ren sandbund. Den bløde og siltede bund er mange steder sort og få steder med små hvide

10 pletter (liglagen), hvilket er tegn på kraftig nedbrydning og dermed anaerobe forhold nær bunden. I området syd for Kong Frederik den IX s Bro er der kun observeret større sten > 10 cm på 6 lokaliteter ud af 47 med en dækningsgrad varierende fra 5 til 90 %. De højeste dækningsprocenter findes tæt ved broen (figur 3). Forekomsten af små sten er også lav i området syd for broen, hvor substratet er domineret af blødt, siltet sediment eller sandbund. Det siltede sediment er sort nogle steder, især i den sydligste del. Desuden var der enkelte observationer af hvide pletter (liglagen) på overfladen af bunden i den sydvestlige del af området. Figur 4 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 10a fra en dybde på 6,9 m. Her ses en sandbund med lidt fedtemøg og skaller fra sandmuslinger. Foto: Jesper Kikkenborg. Bunden i det meget lavvandede område syd for broen ved dæmningen består generelt af blødt, siltet sediment, hvor der stort set ikke forekommer større sten (> 10 cm) og små sten. På de 51 verifikationslokaliteter er der kun registreret større sten på 7 stationer med dækningsgrader mellem < 1 10 %. Forekomsten af egnet fasthæftningssubstrat (større sten > 10 cm) for flerårige makroalger er som i størstedelen af undersøgelsesområdet lille.

11 Figur 5 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 11 fra en dybde på 1,5 m. Her ses en blød siltet sedimentbund med enkelte forekomster af vandkrans. På en lokalitet langs transekt 12 blev der fundet flinteflækker (mellem positionerne N, E og N, E), der evt. kan indikerer tilstedeværelsen af en boplads fra stenalderen. Flinteflækkerne afleveres til Lolland Falster Museum for registrering. Nord for Kong Frederik den IX s Bro er bunden ikke meget anderledes en syd for broen. Der er dog en svag tendens til at bunden er mindre siltet. Større sten (> 10 cm) er observeret nær broen samt enkelte andre steder primært i den nordøstlige del. Substratet er domineret af blødt, siltet sediment eller sandbund. På enkelte lokaliteter i den nordvestlige del er der registreret sort siltet sediment.

12 6 Biologiske forhold De biologiske forhold er beskrevet ud fra de visuelle observationer fra paravanedykningen. Bundvegetationen blev registreret som dækningsprocenter af blomsterplanter samt løse makroalger. Dækningsprocenter for blåmuslinger samt en beskrivelse af den øvrige fauna på lokaliteten blev rapporteret som udtryk for faunasamfundet på lokaliteterne. Desuden er beskrivelsen af faunaen suppleret med data fra tidligere undersøgelser af bundfaunaen i et større område omkring Guldborgsund. 6.1 Blomsterplanter Den procentvise dækningsgrad af blomsterplanter (ålegræs og andre blomsterplanter) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro er registreret og kan ses på oversigtskortet figur 6.

13 Figur 6 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blomsterplanter (større sten > 10 cm) i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. De største og tætteste forekomster af blomsterplanter blev registreret syd for Kong Frederik den IX s Bro. Blomsterplantesamfundene bestod primært af ålegræs og andre havgræsser. Den dybeste lokalitet syd for Kong Frederik den IX s Bro, hvorpå der blev registreret blomsterplanter, som havgræsser, lå på 5,1 m. Et bælte af blomsterplanter blev registreret fra den sydøstlige del af broen til den sydvestligste del af området. Dækningsgraden syd for broen var lavest i den sydligste del af området.

14 Figur 7 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 02a fra en dybde på 1,5 m. Her ses ålegræs, fedtemøg, blåmuslinger samt skaller fra sand- og hjertemuslinger på en siltet sandbund. Foto: Jesper Kikkenborg. Generelt var vandkrans dominerende syd for broen nær dæmningen (transekt 11-13), hvor tætte bede med helt op til 80 % dækning blev observeret. Spredte forekomster af ålegræs blev også observeret, som dominerede på enkelte lokaliteter. Dækningsgraden af blomsterplanter i dette område var, ligesom resten af området syd for broen, generelt højere end den nordlige del af undersøgelsesområdet.

15 Figur 8 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 13 fra en dybde på 1,7 m. Her ses en tæt forekomst af vandkrans samt fedtemøg. Nord for Kong Frederik den IX s Bro blev der observeret færre og mere spredte forekomster af blomsterplanter. Det var primært havgræsser og ålegræs, der blev registreret i den nordlige del af området. De dybeste forekomster af blomsterplanter nord for Kong Frederik den IX s Bro blev registreret på 6,3 m dybde. Blomsterplanterne i området nær Kong Frederik den IX s Bro var primært sammensat af havgræsser samt ålegræs og dækningen var størst syd for broen. Generelt var forekomsterne af blomsterplanter i området lave, undtagen i et bælte syd for Kong Frederik den IX s Bro samt langs den sydlige del af dæmningen.

16 6.2 Løstliggende makroalger Den procentvise dækningsgrad af løstliggende makroalger i området omkring Kong Frederik den IX s Bro blev registreret under paravanedykningen og er illustreret på oversigtskortet figur 9. Figur 9 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af løstliggende makroalger i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Syd for Kong Frederik den IX s Bro blev de laveste forekomster af løse makroalger observeret nær broen, mens de højeste dækningsgrader blev registreret i den vestligste og sydligste del af området. De løse alger bestod primært af fedtemøg, som flere steder lå ovenpå de fastsiddende blomsterplanter. Herudover blev der observeret ledtang og en del løst ålegræs samt blæretang. Løse makroalger blev observeret på alle lokaliteter syd for broen med dækningsgrader fra %, men hovedparten lå mellem %.

17 Figur 10 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 01b fra en dybde på 1,6 m. Her ses en 100 % dækning af fedtemøg med enkelte havgræsser og dyndsnegle. Foto: Jesper Kikkenborg. Syd for broen nær dæmningen (transekt 11-13) var fedtemøg også den dominerende løstliggende makroalge, men enkelte steder blev der også observeret store forekomster af vandhår. Desuden blev mindre forekomster af søsalat, rørhinde og klotang registreret nær dæmningen. Dækningsgraden af løse alger langs transekt varierede mellem %, dog overvejende > 40 %, og de laveste dækningsgrader blev generelt observeret på de laveste vanddybder. Dækningsgraden af løstliggende makroalger var lidt lavere nord for Kong Frederik den IX s Bro. Den højeste dækningsgrad blev registreret i det nordvestligste hjørne. Fedtemøg var også dominerende nord for broen, mens transekt 8 i den nordøstlige del af området også var domineret af ledtang. Dækningsprocenterne for løse makroalger lå mellem %, men overvejende med en lavere dækningsgrad end syd for broen. Dækningsprocenten af løstliggende makroalger i området omkring Kong Frederik den IX s Bro var generelt høj og bestod primært af fedtemøg. De høje dækningdgrad af fedtemøg forekom dog oftere syd for Kong Frederik den IX s Bro sammenlignet med nord for.

18 6.3 Blåmuslinger Der blev registreret dækningsprocenter af blåmuslinger i området omkring Kong Frederik den IX s Bro, som kan ses på figur 11. Figur 11 Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blåmuslinger i Guldborgsund ved Kong Frederik den IX s Bro. Syd for Kong Frederik den IX s Bro var den procentvise dækning af blåmuslinger generelt lav (0 10 %), men på tre lokaliteter blev der dog observeret dækningsgrader mellem %. De største forekomster blev registreret tæt ved broen. På de tre transekter syd for broen ved dæmningen blev der observeret meget få blåmuslinger med en dækningsgrad på 0-15 %, ligesom i størstedelen af undersøgelsesområdet. Der blev registreret blåmuslinger på 9 stationer ud af 51 langs transekt

19 Figur 12 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 09b fra en dybde på 3,3 m. Her ses blåmuslinger, fedtemøg og enkelte forekomster af havgræs. Foto: Jesper Kikkenborg. Dækningsgraderne af blåmuslinger nord for Kong Frederik den IX s Bro var generelt lav (0 10 %), men på otte lokaliteter lå dækningen mellem %. De høje forekomster blev primært registreret tæt på broen og i midten af området til det nordøstlige hjørne. Generelt var dækningen af blåmuslinger lav i området omkring Kong Frederik den IX s Bro, dog med enkelte høje tætheder primært under og nær broen. Dækningsgraden af blåmuslinger langs den sydlige del af dæmningen var også meget lav.

20 6.4 Bundfauna I 2004 og 2007 blev der indsamlet bundfaunaprøver fra 5 stationer i et større område omkring Guldborgsund. De 5 indsamlingsstationer fremgår af nedenstående figur 13. Figur 13 Oversigtskort Guldborgsund og nærliggende farvande, hvor der er indsamlet bundfauna fra 5 stationer i 2004 og Bundfaunaprøverne dækker et stort areal omkring Guldborgsund og er taget på dybder mellem 1,9 7,8 m. Begge disse yderpunkter blev registreret på station BF Rødsand, mens dybdeintervallet på de andre stationer var 2,6 4,6 m. Dybdeintervallet stemmer overens med dybdeintervallet i undersøgelsesområdet ved Kong Frederik den IX s Bro. De antalsmæssigt dominerende arter varierede mellem de enkelte stationer, men arter som blåmusling, dyndsnegl, tangsnegl, stor trådregnorm, rørboende tangloppe, flodnerit, almindelig hjertemusling, børsteormene Heteromastus filiformis og Pygospio elegans samt dansemyggelarver var hyppigt forekommende. I relation til biomasse var blåmuslinger og hjertemuslinger dominerende men enkelte steder forekom der dog også en høj biomasse af dansemyggelarver og sandmuslinger. Den høje biomasse af især muslinger skyldtes nok i højere grad størrelsen af de enkelte individer end selve antallet sammenlignet med anden bundfauna i området.

21 På station BF Rødsand, hvor dybdeintervallet varierede fra 1,9 7,8 m, var der stor forskel i antallet af arter på det lave og dybe vand. Mellem 1,9 2,9 m dybde blev der registreret 12,6 arter i gennemsnit, mens der kun blev observeret 4,8 arter i gennemsnit på 6,7 7,8 m dybde. Generelt kan hele området karakteriseres som værende brakt/estuarient med forholdsvis få arter og ofte mange individer. Arter som flodnerit, ungefødende strandsnegl, børsteormen Marenzelleria viridis, slank brakvandstanglus og dansemyggelarver er typiske indikatorer på en brakvandsfauna og blev alle registreret i området ved Guldborgsund.

22 6.5 Øvrig fauna Den øvrige fauna, i området nær Kong Frederik den IX s Bro, blev bedømt ved en beskrivelse af de dyr, som blev observeret på lokaliteterne. Der var ikke den store variation i faunasamfundet syd for Kong Frederik den IX s Bro. Kutling og hundestejle var dominerende blandt de mobile dyr, men også sand- og hjertemusling blev observeret hyppigt samt skaller fra disse. På en række lokaliteter blev der registreret store forekomster af små vandmænd. Der blev desuden observeret store mængder af dyndsnegle på de løstliggende makroalger på næsten alle lokaliteter syd for broen. Herudover blev der registreret hesterejer, en stor tangnål, enkelte store skrubber samt spredte observationer af tanglus og tanglopper. Generelt var antallet af arter samt individantallet lavt, men arter som kutling, hundestejle, dyndsnegle, sand- og hjertemuslinger dominerende i hele området syd for Kong Frederik den IX s Bro. Figur 14 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 01a fra en dybde på 1,4 m. Her ses kutlinger og fedtemøg samt enkelte forekomster af havgræs på en blød bund. I området langs den sydlige del af dæmningen blev der registreret kutling, vandmænd og en del dyndsnegle siddende på bl.a. vandkrans og løse makroalger.

23 Figur 15 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 11 fra en dybde på ca. 1,5 m. Her ses vandkrans og fedtemøg med dyndsnegle. Nord for Kong Frederik den IX s Bro var det også kutling, hundestejle, sandog hjertemusling, som var de hyppigst forekommende arter. Derimod forekom dyndsnegle ikke så hyppigt, men blev dog registreret med højt individantal på en del lokaliteter nord for broen. Herudover blev der observeret dyr som knivmuslinger, tangrejer, enkelte skrubber og sandorme. Arts- og individantallet var generelt lavt nord for Kong Frederik den IX s Bro, men arter som kutling, hundestejle, sand- og hjertemusling dominerede. Faunasammensætningen i hele området nær Kong Frederik den IX s Bro er meget ensartet og var både arts- og individfattig. Kutling, hundestejle, dyndsnegle, sand- og hjertemusling var dominerende arter. Der forekom generelt kun få andre arter med lavt individantal i området. Dyndsnegle var hyppigt forekommende i stort antal, men der var dog en tendens til, at de forekom oftere syd for Kong Frederik den IX s Bro i forhold til nord.

24 7 Diskussion De biologiske undersøgelser blev gennemført som 13 paravanetræk med i alt 142 visuelle observationer i undersøgelsesområdet ved Kong Frederik den IX s Bro. Resultatet fra disse paravanetræk samt fotodokumentation på 25 lokaliteter blev benyttet til dels at beskrive substratforholdene og dels til at beskrive de overordnede biologiske forhold i området. De 142 observationer og 25 fotolokaliteter ved Kong Frederik den IX s Bro giver et solidt datagrundlag til at belyse substratforhold samt de biologiske forhold i området. Området nær Kong Frederik den IX s Bro er lavvandet og strømfyldt, og er generelt dybere nord for broen med en max dybde på 7,1 m. I store dele af området er dybden 1 4 m og med kraftig strøm, hvilket betyder at eksponeringen er høj. I området ved Kong Frederik den IX s Bro er variationen i substrat ikke stor og består primært af en blød, siltet bund eller sandbund. Flere steder er det siltede sediment sort og enkelte steder med hvide pletter (liglagen), hvilket indikerer en høj nedbrydning af organisk materiale, som har medført anaerobe forhold enkelte steder. Der er enkelte forekomster af større sten (> 10 cm) i området med de største dækningsgrader under og nær broen, hvilket sandsynligvis skyldes bropillekonstruktionen. Herudover findes der mindre forekomster af større sten nord for Kong Frederik den IX s Bro. I det lavvandede område lige syd for dæmningen er forekomsten af større sten meget lav. Bunden her består primært af blødt siltet sediment uden sten. Figur 16 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 4a fra en dybde på 2,8 m. Her ses en sandbund med blåmuslinger og fedtemøg.

25 De højeste dækningsgrader af blomsterplanter, primært havgræsser og ålegræs, blev registreret i et bælte syd for Kong Frederik den IX s Bro og langs den sydlige del af dæmningen. Der blev observeret blomsterplanter ned til 6,3 m dybde nord for broen, hvor dækningsgraden var ca. 2 %, hvilket indikerer at dybdegrænsen for blomsterplanter er ca. 6 m. Generelt var forekomsterne af blomsterplanter lav undtagen i bæltet syd for Kong Frederik den IX s Bro samt langs den sydlige del af dæmningen. De løse alger observeret i området ved Kong Frederik den IX s Bro var primært domineret af fedtemøg. På flere lokaliteter blev der desuden registreret vandhår, ledtang, søsalat, rørhinde og klotang. Dækningsgraden af løse makroalger var generelt høj, men forekom oftere og i større mængder syd for broen og langs den sydlige del af dæmningen, hvilket kan skyldes den lavere eksponering her. Figur 17 Billede fra lokaliteten Guldborgsund 13 fra en dybde på ca. 0,9 m. Her ses en blød siltet sedimentbund med vandkrans og søsalat. Forekomsten af blåmuslinger var generelt lav i området omkring Kong Frederik den IX s Bro. Der blev dog observeret enkelte lokaliteter med høje dækningsgrader, primært nord for broen, men med flest under broen. Forekomsten af blåmuslinger var primært associeret til større sten i området. Der blev registreret meget få forekomster af blåmuslinger nær den sydlige del af dæmningen, hvilket kan skyldes den ringe forekomst af større sten. Desuden er der flere steder i hele undersøgelsesområdet tegn på ringe iltforhold, hvilket kan være årsag til den lave tilstedeværelse af blåmuslinger. Bundfaunaen fra et større område ved Guldborgsund kan generelt karakteriseres som brakvandsfauna, hvor forholdsvis få arter og ofte mange individer forekommer. Den observerede forskel i bundfaunaen mellem de 5

26 stationer skyldes næppe forskel i salinitet men snarere forskel i dybde og strømeksponering. Ved lav dybde med stærk strømeksponering vil bunden være forholdsvis hård med vegetation, hvilket giver gode forhold for filtratorer, som bl.a. blåmuslinger og krebsdyr, der er knyttet til vegetationen. Ved større dybder uden strømeksponering bliver bunden blød og uden vegetation. Dette medfører manglende lys, dårlige substratforhold samt øget risiko for iltsvind, hvilket giver dårlige forhold for filtratorer og diverse arter tilknyttet vegetationen. Generelt betyder det færre arter, hvilket også tydeligt ses ved sammenligning af de dybe og lave stationer fra station BF Rødsand. Den øvrige fauna i området nær Kong Frederik den IX s Bro var begrænset både mht. arts- og individantal. De dominerende arter var kutling, hundestejle, dyndsnegle samt sand- og hjertemuslinger, hvilket er almindelige arter for områder som dette. Der var en tendens til, at forekomsten af dyndsnegle var højere syd for broen, hvilket kan skyldes, at her forekom flere blomsterplanter, hvorpå dyndsnegle ofte sad. Herudover blev det registreret enkelte forekomster af tang- og hesterejer, stor tangnål, skrubber, tanglus, tanglopper samt knivmuslinger. Der blev flere steder observeret meget store koncentrationer af små vandmænd.

27 8 Sammenfatning Området ved Kong Frederik den IX s Bro var præget af en blød, siltet bund eller en sandbund med en kraftig strøm under broen. Generelt var artsdiversiteten sparsom og individtætheden begrænset i området ved Kong Frederik den IX s Bro. Artsdiversiteten var domineret af få almindelige arter både i relation til vegetation og fauna. Der blev ikke registreret nogen sårbare naturtyper. Bilag 1. Logbog over visuelle verifikationer fra paravanedykningerne

28 BILAG 1 Logbog over visuelle verifikationer fra paravanedykningerne

29