Mandag d. 28. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør

Transkript

1 Mandag d. 28. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør

2 Klubbens kajakreglement Roeren må maximalt ro 200 m fra kysten og skal bære egnet beklædning inklusiv svømmevest. Altid minimum 2 personer sammen Roeren skal minimum have bestået EPP2 Hver gruppe som ror ud, skal medbringe minimum en mobiltelefon i vandtæt etui.

3 Dispensation til vinterroning alene Selvredning i koldt vand demonstreres for et medlem af kajak-udvalget. Gennemføres på under 2 min. Bære egnet beklædning dvs. tørdragt Medbringe sikkerhedsudstyr Deltage i et aftenkursus i hypotermi/kulde Ro maximalt 100 m fra kysten

4 Påvirkninger fra omgivelserne Vand: Fjerner varme effektivt - kan indeholde meget energi og har en høj varmeledningsevne Vind: Ødelægger isolering og fjerner energi hurtigt Kombination af vand og vind: Vinden øger fordampningen af vandet hvorved afkølingen forstærkes

5 Kuldepåvirkning fra vind Øger fordampning af vand (fordampning bruger varme) Chilleffect: Ved en vindhastighed på 7,5 m/s 5 C føles som 0 C på ubeskyttet hud 0 C føles som -9 C på ubeskyttet hud

6 Kuldepåvirkning fra vind

7 Kuldepåvirkning fra vand Bevidstløshed indtræder: Ved 5 C: Vindtæt tøj 1 til 1½ time Våddragt 1½ til 2½ timer Tørdragt med termoundertøj: 4-6 timer Ved frysepunktet: Vindtæt tøj ½ til 1 time Våddragt: 1 til 1½ time Tørdragt med termoundertøj: 2½-4½ time

8 Kuldepåvirkning fra vand

9 Inden turen Tjek vejrudsigt mindst dobbelt så lang tid som du forventer at være på vandet Planlæg kortere ture om vinteren Ven din krop til det kolde vand (din krop husker op til 5 måneder) Fortæl familie/venner om hvor du ror hen og hvornår du forventer at være hjemme. Det er tvivlsomt at der er nogen der holder øje med Rolog en når der ikke er rovagt. Husk at give besked hvis du bliver forsinket og når du er kommet hjem

10 Beklædning Påklædning efter vandtemperatur og ikke efter lufttemperatur. Individuelle forskelle Vilje, kondition og fedtlag

11 Påklædning 3 (4) lags princippet Inderlag: Svedtransporterende syntetisk eller uld ikke bomuld F.eks. Skiundertøj (evt. - kan våddragt anvendes inderst, den virker dog ikke svedtransporterende) Mellemlag: Varmeisolerende og ventilerende - F.eks. fleecedragt. Evt. flere slags til at skifte mellem eller tage af/på Yderlag/skallag: Vind og vandbeskyttende - F.eks. syntetisk vindjakke, rojakke eller tørdragt Rednings-/svømmevest bidrager også til isoleringen (lille effekt ved selvoppustelig vest)

12 Påklædning Det der stikker ud Beskyt hovedet ved 5 C sker 50% af varmetabet fra hovedet (uldhue, hætte, sydvest). Brug hovedbeklædning til hurtig varmeregulering Hold fødder varme og tørre (uldsokker, lange neoprenstøvler) Beskyt hænderne brug handsker (fingerhandsker, luffer, vindhandsker)

13 Hold kroppen i gang Stive lemmer kan give problemer ved redninger og koldt blod fra kolde legemsdele kan chockafkøle kroppen ved pludselig bevægelse Sørg for at lave vene-øvelser med benene (ro med hele kroppen) Pas på med at sidde stille for længe (f.eks. ved pauser)

14 Når du holder pause Brug ekstra beskyttelse poncho, regnslag, e. lign. og siddeunderlag Pas på kolde legemsdele bevægelse efter stilstand kan sænke kropstemperaturen pludseligt og voldsomt

15 Kæntring hurtigt op i kajakken Hænder og lemmer bliver hurtig kolde Tid til at komme op i kajak er max. 5 min ved 5 C Tid til at komme op i kajak er max. 2 min ved 0 C

16 Første minutter er vigtige Undgå at sluge vand ved første gisp Kontrol over åndedrættet Gør alt klar til selvredning Gennemgå i hovedet, hvad du skal gøre inden du starter Du har måske kun 1 forsøg hav rutine i selvredning Hvert mislykket forsøg mindsker chancen for at næste forsøg lykkes (træthed og mismod)

17 Hvad gør man, hvis man ikke kan komme i op i kajak Tilkald hjælp: Ring 112 (112 app) Hold fast i kajak og støt dig til den Luk alt tøj så tæt som muligt hue på hvis muligt Lig i fosterstilling (svært med svømmevest hold fast i kajakken) Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Tag hue midlertidigt af, så udstyret kan se det varme hoved Svøm kun hvis der er meget kort afstand til land (svømning øger afkøling)

18

19

20 Ved symptomer på hypotermi Orienter dine ro-kammerater Tag ekstra beskyttelse på, hvis muligt Søg straks land Drik varm sukker- og proteinholdig drik (f.eks. Varm kakaomælk) Løb/motioner på stranden (evt. leg hvis man er flere det flytter fokus)

21 Vær opmærksom på andre roere Reagerer ikke på tiltale Ryster Har svært ved at holde på pagaj Ror uregelmæssigt

22 Redning og 1. hjælp til kuldeskadet person Personer som ikke trækker vejret livreddende førstehjælp Herefter, når personen trækker vejret selv Stands varmetabet Pak personen ind (hypotermiindpakning) Bring personen i læ. Ikke i opvarmet rum!! Dup den skadede tør. Ingen gnubning!! Påbegynd opvarmning Passiv opvarmning (egenvarme): Plastfolie/tæppe/tøj må ikke være opvarmet!! Arme isoleres fra kroppen! Varm drikkelse gerne med energi og proteiner (kun ved bevidsthed) Giv aldrig alkohol!!

23 Personligt sikkerhedsudstyr Svømmevest med fløjte Mobiltelefon i vandtæt etui (kan den betjenes med handsker?) Ekstra pagaj Lænsepumpe og/eller øsekar Paddlefloat helst fast Varm drikkelse gerne med energi Hurtig energi/nødforplejning Ekstra sæt tørt tøj til hele kroppen også hænder fødder og hoved! Bugseringstov Kort såfremt man er i ukendt farvand Den store sikkerhedspose fra klubben eller personligt udstyr som modsvarer dette

24 Den store sikkerhedspose Førstehjælpssæt incl. Panodil, Ibumetin og antihistaminer (husk aldrig at give medicin uden udtrykkelig samtykke fra patienten) Kemiske varmepuder (Kemiske køleposer) Group shelter Nødraketter/håndholdt nødblus/røgpatroner Nødtæppe Husholdningsfilm og gaffatape (nød reparation)

25 Forebyggelse Bær altid svømme- eller redningsvest Klæd dig på efter 3-lagsprincippet Medbring altid rigeligt tørt og varmt ekstratøj, der pakkes vandtæt (drybag) og opbevares let tilgængeligt Brug hovedbeklædning tilpasset udendørstemperaturen. Brug handsker, når det er koldt Sørg for at holde dig i bevægelse, så koldt blod fra de hvilende muskler ikke pludselig oversvømmer de dybere dele af kroppen Hav altid chokolade eller lignende klar, så kroppens sukkerdepoter kan blive tanket op