KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET
|
|
- Edith Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KORSØR ROKLUB Januar 2007 KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET
2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Lov og ret på vandet side 4 Himmel og hav side 6 Kuldepåvirkning side 8 Påklædning side 11 Sikkerhed side 12 Redningsveste side 12 Hvor må du ro side 13
3 INDLEDNING Korsør Roklub har med sin særlige beliggenhed ved så forskellige farvande som Noret, havnen og Storebælt valgt at opdele uddannelsen af havkajakroere i 2 separate afsnit, nemlig Den frigivne havkajakroer, som har lært alle grundlæggende regler om ro-teknikker, om manøvrering af kajakken, om personlig sikkerhed herunder især teknikker for makkerredning og selvredning. og Havkajakroeren med kajakret, som har erhvervet sig en vis erfaring med ovenstående grundlæggende færdigheder og desuden har fået viden om de vigtigste omstændigheder, der påvirker det heldige udfald af enhver tur i det frie hav, alene eller sammen med andre om sommeren eller om vinteren. De rettigheder, der følger med hvert trin nævnt ovenfor, fremgår af klubbens til enhver tid gældende Reglement for roning i kajakker. Det er vigtigt for klubben at understrege, at enhver kajakroer er ansvarlig for sig selv, og at kajakroerne derfor i egen interesse bør erhverve sig al den forhåndskendskab til færdsel i aktuelle farvande, som det er muligt at skaffe sig. Nedenstående kompendiemateriale er i hovedsagen hentet ud af Dansk Kano og Kajak Forbund s uddannelsesmateriale, der i sin helhed kan hentes fra internettet via adressen Da klubben imidlertid ikke uddanner instruktører, er nærværende stof uddraget som det, der findes relevant for den almindelige havkajakroer.
4 LOV OG RET PÅ VANDET Hvem har ansvaret? I enhver båd skal der være en fører, som er ansvarlig for sejladsen og de ombordværendes sikkerhed. Det siger sig selv i en éner kajak! Hvis der sker en skade eller ulykke, kan ejeren eller føreren af en indblandet båd blive gjort erstatningspligtig for ulykken, og føreren kan straffes for overtrædelse af de bestemmelser, som ikke er blevet overholdt. Selv dét at udvise dårligt sømandskab kan være en lovovertrædelse så det er ikke ligegyldigt, hvem der er den ansvarlige fører af en fritidsbåd. For at kunne sejle en båd betryggende og udvise godt sømandskab, skal man have lært at sejle i fornødent omfang. Og man skal også kende søens almindelige love. Kun praktisk kunnen og teoretisk viden i forening giver den nødvendige sikkerhed til søs. Vigeregler I havneløb, snævre farvande og trafiksepareringer må mindre skibe og både ikke vanskeliggøre passagen for de større skibe. Fritidssejlere skal vise hensyn over for erhvervstrafikken. Derfor skal en fritidssejler altid tænke på, at situationen, hvor et fritidsfartøj og et stort skib kommer i nærheden af hinanden, tager sig meget forskelligt ud set fra et lille fartøj og set fra styrehuset i store skibe. På et stort skib har man ikke nogen mulighed for at vurdere, hvilke hensigter fritidsfartøjet har, og hvilke manøvrer det har til hensigt at foretage. Derfor skal føreren af et fritidsfartøj så vidt muligt tilrettelægge sin sejlads sådan, at faren for sammenstød ikke opstår, og vigereglen derfor ikke kommer til anvendelse. Når det gælder de nye højhastighedsfærger (katamaranfærger o.lign.), er situationen imidlertid en anden. Disse skibe sejler så hurtigt, at det kan være vanskeligt at bedømme, om der er tid og plads til at vise det hensyn, som ellers er generelt gældende. Derfor skal fritidsfartøjer ved et møde med en højhastighedsfærge fortsætte deres normale sejlads under hensyn til de almindelige vigeregler, der er angivet i de internationale søvejsregler og desuden være opmærksomme på færgernes bølger. Men igen: Pas på dig selv!!! Både motorbåde og sejlbåde skal gå af vejen for robåde, - men hold øje og husk, hvem der er den lille!
5 Lanterner / lygteføring Er bådens længde under 7 meter (det er havkajakker!), og er det ikke praktisk muligt at føre lanterner, skal der i stedet vises et hvidt lys (elektrisk lygte). Pandelampe er en udmærket løsning til formålet. Lydsignaler / Manøvre- og advarselssignaler Manøvresignaler er kun påbudt for maskindrevne skibe, når de er i sigte af hinanden. En kort tone varer ca. et sekund. En lang tone varer 4-6 sekunder. Hvor det er formålstjenligt, kan de korte signaler også blinkes med en lygte. 1 kort tone (.) Jeg drejer til styrbord. 2 korte toner (..) Jeg drejer til bagbord. 3 korte toner (...) Jeg bakker med maskinen. Mindst 5 korte toner (...)Advarselssignal til en anden båd, som f.eks. har vigepligt, men som ikke ser ud til at ville vige. Signalet kaldes også Vågn op eller Skrub af signalet. En lang tone (-) Her kommer jeg. Dette signal skal afgives, når et skib nærmer sig en krumning i et løb eller et havneindløb, hvor andre skibe kan være skjult af mellemliggende hindringer. Skibe på den anden side af krumningen eller havnemolen skal svare med samme signal. Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme.
6 Orangefarvet røgsignal Røde raketter, håndblus el. faldskærmsblus (én ad gangen) Mobiltelefon - nr. 112 Morsesignalet (SOS) = 3 korte, 3 lange og 3 korte signaler, der kan afgives med lys eller lyd. HIMMEL OG HAV Vejret har indflydelse på al sejlads. Derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, inden du sejler ud og så vidt muligt også, at vejret bliver ved med at være godt nok, så længe sejlturen varer. Vejret er et begreb, som omfatter mange ting: Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed, nedbør, lufttryk og temperatur. Alt dette samt havets tilstand - dvs. bølgernes størrelse og strømmens retning og fart, som jo skabes af vejret - bør du orientere dig om. Først derefter kan du afgøre, om det er forsvarligt at sejle ud, eller om det er klogest at blive på land, i havn eller til ankers i læ. I vores farvande forekommer især om sommeren og i godt vejr landbrisen, som om natten blæser fra land over søen - og søbrisen, som om dagen blæser fra søen ind over land. Landbrisen begynder som regel få timer efter solnedgang og kan blæse indtil en time eller to efter solopgang. Så flover den af, og søbrisen begynder. Søbrisen, som flover af omkring solnedgang, er den kraftigste og kan undertiden mærkes mere end 20 sømil til søs. For at søbrisen kan komme, skal forskellen mellem lufttemperaturen over land
7 og havtemperaturen være mindst 5 grader. Havtemperaturen kan du selv måle. Landtemperaturen kan du få fra vejrudsigterne. Byger med torden, vind og regn kan forekomme, selv om vejret virker godt og stabilt. En lokal byge viser sig ved en meget mørk sky i hastig bevægelse. Vinden blæser først mod det optrækkende uvejr. Når skyen nærmer sig, kommer der pludselig kraftig vind fra den stik modsatte retning, og når uvejret evt. med torden passerer, kan der komme kraftige vindstød (kastevinde). Dis og tåge kan hurtigt og uventet opstå og forringe sigtbarheden. Varsel herom kommer ofte i form af faldende temperatur. Langs kyster med fralandsvind forekommer ofte vindstød, mens pålandsvind blæser mere jævnt. Ved næs og odder kan der - især hvis de er høje og stejle, og hvis vinden blæser tværs på landet - være ringe vind på læsiden, men særdeles kraftig, ja farlig vind rundt om selve landpynterne. I snævre sunde kranset af høje kyster kan vinden, hvis den blæser ind i sundet, tiltage kraftigt i forhold til vindstyrken uden for snævringen. Oversigt over vindhastigheder og vindens virkninger
8 Vejrmeldinger En god kilde er DMI s hjemmeside hvor man kan uddrage landsvejr, byvejr, og vejrudsigter for landsdelenes farvande. Desuden opgivelser af strøm-, vind- og bølgeforhold. Vandtemperaturer er også opgivet. KULDEPÅVIRKNING
9 Mennesket har i hjernen indbygget en termostat, der er sådan indstillet, at kroppen og især hjernen altid har en temperatur på 37ºC. Når vi trues af kulde, det vil sige når temperaturen i legemets indre dele og helt specielt i hjernen falder blot omkring 1/10 ºC under det niveau termostaten er indstillet til, så træder kroppens forsvarsmekanismer i aktion. Symptomer ved faldende legemstemperatur Det er ikke muligt at angive nøjagtigt hvornår, i hvilken rækkefølge og ved hvilken indre temperatur de enkelte symptomer optræder. De fleste anser, at død som følge af kulde skyldes hjertestop eller hjertekrampe. Disse tilstande synes at true ved en legemstemperatur omkring 20-25ºC. Men der er mange stadier inden da: Kulderystelser Kulderystelser er kroppens måde at skabe varme i musklerne, men kulderystelser er energikrævende. Kulderystelser synes at ophøre omkring en legemstemperatur på ca ºC. En person med denne legemstemperatur har brugt alle sine reserver. Især vil vedkommende have et meget lavt blodsukkerniveau. Det viser sig typisk ved kramper og svingende bevidsthedstilstand. Hukommelsestab Ved en hjernetemperatur omkring 30-33ºC optræder der hukommelsestab. Det betyder, at den underafkølede (= den hypoterme) ofte ikke kan fortælle, hvad der skete, medens legemstemperaturen var lav. I nogle tilfælde vil vedkommende heller ikke kunne huske, hvad der skete inden temperaturen faldt. Nedsat førlighed Et fald i legemstemperaturen medfører næsten omgående en nedsættelse af temperaturen i arme og ben. Herved nedsættes funktionen i takt med den faldende temperatur. Det får ganske hurtigt alvorlige, praktiske konsekvenser. Afkølingen i arme og ben kan lede til fuldstændig invaliditet. Den kolde person kan ikke længere gå. Vedkommende kan kun sidde eller ligge og derved åbnes der for yderligere afkøling. Den hypoterme kan ikke hjælpe sig selv. Opholder vedkommende sig i koldt vand, vil det være umuligt at holde fast i en tovende, hjælpe sig selv op ad en redningsstige eller op i en redningsflåde. Overlevelsen er nu afhængig af, at redningsvesten kan holde luftvejene oven vande og det er kun en redningsvest altså med krave der har muligheden for at gøre dette. En svømmevest har ingen krave og kræver derfor, at man selv kan medvirke til at holde sig på ret køl og holde hovedet oven vande. Når kulden tager førligheden i arme og ben, vil man vende rundt på maven og drukne hvis/når man kun er iført en svømmevest. Nedsat dømmekraft Kulde sløver og fjerner lysten til at tage initiativer. Et fald i legemstemperaturen påvirker hjernen og nedsætter evnen til at tænke klart og træffe rigtige beslutninger. Hypotermi = underafkøling Kroppens blodgennemstrømning styres af nogle særlige blodkar (kaldet AVA er) i fingre og tæer. Når de er åbne, strømmer varmt blod fra arterierne gennem disse blodkar over i de overfladiske vener, hvor blodet holder underarme og ben oppe på normal temperatur. Kroppens reaktioner på afkøling er de samme, uanset hvordan afkølingen sker. Når kroppen trues af afkøling, lukkes der for blodgennemstrømningen i hænder og fødder. Temperaturen vil falde med samme hastighed, som hvis man lukker fuldstændigt for blodgennemstrømningen ved at anlægge et knebelpres om armen.
10 Blodtilførslen til huden, specielt i hænder, underarme, fødder og underben nedsættes så meget, at disse dele af legemet ikke længere holdes varme. Temperaturen her falder ned mod omgivelsernes. Der kommer tiltagende muskelspænding, hvorved varmeproduktionen i musklerne øges. Fortsætter afkølingen, det vil sige at kroppens temperatur falder yderligere, så indtræder kulderystelser og begyndende hypotermi.
11 Afkøling i vand En person, der opholder sig i vand, er udsat for en meget stor afkøling. Teoretisk køler vand 25 gange så hurtigt som luft. Dette betyder ikke, at en person, der er faldet i koldt vand vil køle 25 gange så hurtigt, som hvis vedkommende havde opholdt sig i luft ved samme temperatur. Huden og de fedtlag, der ligger lige under den, udgør en isolationsbarriere, der vil begrænse varmetransporten til en værdi, der er omkring 4-5 gange så stor som i luft. Overlevelse i koldt vand Ved afkøling i vand spiller vandets bevægelse hen over huden en stor rolle. Ligesom man kan tale om isolationsevnen af stillestående luft, kan man også tale om isolationsevnen af stillestående vand. Det er det princip, der udnyttes i våddragten, hvor et meget tyndt lag vand lukkes ind, opvarmes til kropstemperatur og derved isolerer kroppen fra kulden udefra. Overlevelsestid i vand Overlever en overbordfalden de første minutter, og holdes hovedet oven vande, kan det vare lang tid (timer), før legemstemperaturen falder til en livstruende værdi.
12 De første, vigtige minutter De første minutter efter en person er faldet i koldt vand, er af meget stor betydning for overlevelsen. Ved helikopterstyrt i Nordsøen har man set, at trods anvendelse af vandtætte og isolerende dragter synes nogle af de omkomne at være døde næsten samtidigt med at være faldet i vandet. Det skyldes, at en person, der kommer til at sluge blot en teskefuld koldt vand, risikerer et kraftigt hosteanfald, der meget let kan føre til at yderligere vand sluges og kommer i lungerne. Det er altså en drukneproces, der er indledt. Man ved også, at koldt vand i ansigtet eller på kroppens hud udløser en kraftig uimodståelig indånding. Sluges der herunder blot en smule saltvand er drukningen påbegyndt. Man ved, at der er en stærk kobling mellem kuldesansen i huden specielt i ansigtet og vejrtrækningen. Det er kendt af enhver jordmoder, at et barn, der ikke straks efter fødslen trækker vejret frit, kan vækkes med koldt vand i ansigtet. De fleste kender også den meget stærke reaktion et spædbarn udviser, når man puster det ind i ansigtet. Disse forskellige forhold indicerer, at kulden er en medvirkende faktor, men drukning er den egentlige trussel. Forsøg i den engelske Royal Navy har vist, at hvis man falder i koldt vand må man ikke straks begynde at svømme, men man skal vente indtil vejrtrækningen er under kontrol. Forsøgene blev foretaget med konkurrencesvømmere, som man lod springe i 5 ºC koldt svømmebassin og som havde fået besked på straks at begynde at svømme. Disse trænede svømmere nåede knap igennem en banelængde, før de måtte reddes op. Herefter lod man i et andet forsøg de samme svømmere springe i det kolde vand, men lod dem vente med at svømme til vejrtrækningen var kommet under kontrol. Nu kom de ikke i problemer, men kunne svømme længe og effektivt. For kajakroeren Læg mærke til, at de helt afgørende legemsdele for selvredning hænder, arme og ben er de første, der sættes ud af spillet, hvis man alligevel vælter i koldt vand! Hvor hurtig den enkelte er til at bjærge sig selv op bliver dermed afgørende for valget: Vil jeg ro alene? Vil jeg ro gennem havnen og forbi molerne med de krabbe bølger? Vil jeg ro kystnært og hvor kan jeg bunde? Selv Noret er farligt nær havnebroen i kraftig østenvind! Vinterroning Der henvises til Korsør Roklub s Reglement for roning i kajakker Specielt gøres opmærksom på, at alene-roning om vinteren kun må finde sted efter særlig skriftlig aftale med bestyrelsen derom! PÅKLÆDNING - SPECIELT I KOLDT VEJR Det er vigtigt at skabe ligevægt mellem varmeproduktion og varmetab. Så bevæg dig. Varmeproduktionen øges ved muskelarbejde. En god beklædning kan ikke varme op, men kun beskytte mod varmetab. Muskelarbejde, gode energireserver fra kosten og varme drikkevarer er de bedste midler til at få en kold krop gjort varm igen. Rigtig beklædning er altid den allerførste forudsætning for at forebygge kuldeskader. I det følgende beskrives en beklædning med vægt på sejlads i koldt vejr.
13 I varmt og tørt vejr, kan man ofte klare sig med mindre, men man må ikke glemme, at selv ved relativt høje lufttemperaturer i land, vil det altid være koldere ude på vandet. Generel vejledning til valg af beklædning På havet opnår man en god og varm beklædning ved at klæde sig på efter 3-lagsprincippet: 1. en inderste hygiejnedel (undertøj) 2. en mellemste våddragt + varmeisolerende del 3. en yderste vand- og vindbeskyttende del. Ad 1: Den inderste hygiejne del Almindeligt bomuldsundertøj kan anvendes, men til kajaksejlads anvendes i stor udstrækning termoundertøj i særligt kunststof. Det udmærker sig bl.a. ved at have en god svedtransporterende effekt, så undertøjet ikke føles vådt, selvom man sveder. Ad 2: Den mellemste termiske del af beklædningen Våddragten er et must! Den skal i én eller to dele dække hele kroppen samt arme og ben for at give tilstrækkeligt gode kuldeisolerende egenskaber både over og under vand. Som yderligere underlag uden på våddragten kan suppleres med uld- eller fleecemateriale, specielt til overkroppen. Under roning med sprayskirt vil benene som regel være tilstrækkeligt isolerede af våddragt + støvler inkl. sokker. Ad 3: Den yderste vand- og vindbeskyttende del af beklædningen Denne del skal beskytte mod gennemblødning fra hav- og regnvand. Yderbeklædningen kan bestå af en tæt regnjakke eller en særlig ro-jakke til formålet. Hovedbeklædning er en vigtig detalje, idet et ubeskyttet hoved taber en stor mængde varme. SIKKERHED Der henvises til Korsør Roklub s Reglement for roning i kajakker Gængse sikkerhedsregler forudsættes bekendt fra kursus vedr. frigivelse som havkajakroer. Særlige forhold vedr. sejlads i Korsør Havn Jfr. afsnit om vigeregler holder kajakroeren passende afstand til andre fartøjer! Sædvanligvis sejles i højre side af havnebassinet under ud- og indfart. Der gøres opmærksom på, at der under indflydelse af vind og strøm kan dannes uventet høje og uberegnelige bølger i havnebassinet såvel som ved passagen af broen mellem havnen og Noret. Samme fænomen gælder omkring ydermolerne. Det anbefales at studere skitsen, der viser placeringen af stiger fra vand til land og navnlig fraværet af stiger langs hele Amerikakajen! REDNINGSVESTE Der henvises til Korsør Roklub s Reglement for roning i kajakker
14 HVOR MÅ DU RO? Der kan være begrænsninger for kajaksejlads i særlige ind-vande og åer. Ligeledes kan der være dyrebeskyttelseshensyn, der skal tages. Læs nærmere på hjemmesiden hvor må du ro. Udgivet Korsør Roklub / Bestyrelsen
KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012
KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering
Læs mereVærd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK SYMPTOMER PÅ HYPOTERMI Kropstemperatur ºC Normaltemperatur. 37 Normal adfærd og evner. Let hypotermi. Blodtilførsel
Læs mereVærd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK SYMPTOMER PÅ HYPOTERMI Kuldens påvirkning af kroppen Normaltemperatur. Let hypotermi. Blodtilførsel til arme og ben
Læs mereVærd at vide om kulde og beklædning til søs. personlig sikkerhed til søs. www.soesport.dk
Værd at vide om kulde og beklædning til søs personlig sikkerhed til søs www.soesport.dk Symptomer på hypotermi Kropstemperatur ºC Normaltemperatur. 37 Normal adfærd og evner. Let hypotermi. Blodtilførsel
Læs mereSikkerhedsanbefalinger
Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock
Læs mereReglement for Ro-sikkerhed, herunder frigivelse af roere
Reglement for Ro-sikkerhed, herunder frigivelse af roere Dato 14/12/2018 1. Hvornår og hvordan virker disse regler Ifølge Sletten Havkajakklub s vedtægter har bestyrelsen vedtaget disse regler den 29.
Læs mereVærd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK Sejlende har pligt til at hjælpe nødstedte på søen. Det betyder, at sejlere bør kende søens nødsignaler og nogle af de
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
Version: 2018.04.24 Sikkerhed.docx Side 1 af 8 Version: 2018.04.24 Sikkerhed.docx Side 2 af 8 Formål Det er formålet med disse bestemmelser, at sikre klubbens medlemmer og andre bedst muligt mod fare og
Læs mereGODT AT VIDE OM: VINTERRONING
GODT AT VIDE OM: VINTERRONING HVORNÅR ER DET VINTERRONING? DGI s anbefalinger - omkring påklædning i forhold til årstid og vandtemperatur: Fra 1. maj til 30. september og vandtemperatur på min. 16ºC Long
Læs mereSejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks
Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle
Læs mereMandag d. 28. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør
Mandag d. 28. november kl. 19.00 Josef Slot, EPP2 instruktør Klubbens kajakreglement Roeren må maximalt ro 200 m fra kysten og skal bære egnet beklædning inklusiv svømmevest. Altid minimum 2 personer sammen
Læs mereMandag den 12. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør
Mandag den 12. november kl. 19.00 Josef Slot, EPP2 instruktør Klubbens sikkerhedsbestemmelser ved vinterroning Roeren skal minimum have bestået EPP2 Altid minimum 2 personer sammen hvoraf en er frigivet
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
Version: 2018.06.23.docx Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Generelle bestemmelser... 3 3 Læsevejledning... 4 4 Risikovurdering... 4 5 Sikkerhedsinstruks... 4 6 Krav... 5 6.1 Vinterroning....
Læs mereRegler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.
Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereVærd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om lov & ret på vandet SØENS ELEMENTÆRE FÆRDSELSREGLER WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF IVER C. WEILBACH & CO A/S Nødsignaler Langsom hævning og sænkning af udstrakte arme. Orangefarvet
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning
Læs mereEgen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen.
Sikkerhedsregler Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Egne færdigheder kajakteknisk. Udstyr, kajak,
Læs mereVelkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/
Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og
Læs mereKORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker
KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DKF vedtagne regler og
Læs mereSejladsaktivitet: Havkajak
Sejladsaktivitet: Havkajak Søer og åer Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj,
Læs mereSikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement)
Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement) 1. Indledning Af klubbens vision fremgår, at Rungsted Kajakklub skal give mulighed for at dyrke sikker kajakroning. Sikkerhedsbestemmelserne
Læs mereKajakreglement. Gældende fra Indhold
Kajakreglement Gældende fra 27-02-2019 Indhold 1. Formål og gyldighed... 2 2. Generelle bestemmelser for sikkerhed... 2 3. Bestemmelser for børn og unge... 3 4. Sikkerhedsmæssigt udstyr m.v.... 3 5. Kajakret...
Læs mereOktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN
Oktober 2015 REGLEMENT FOR BENYTTELSE AF KAJAKKER HOS NORRPORTEN Dette reglement er gældende for alle kajakbrugere, der måtte ønske at benytte Norrportens kajakker. Enhver der ønsker at ro kajak skal gøre
Læs mereSejladsaktivitet: Havkajak
Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
for Kajakklubben Krogen vedtaget af bestyrelsen 2015-06-01. Bestemmelserne gælder i overensstemmelse med DKF s sikkerhedsbestemmelser både for klubbernes medlemmer og deres gæster og gælder for al roning
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1! af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 23. oktober 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Havkajak på Faaborgegnens Efterskole Skriv navn(e) og kaldesignal(er)
Læs mereSikkerhedsbestemmelser (roreglement)
Sikkerhedsbestemmelser (roreglement) Vedtaget af bestyrelsen den 28 april 2015 1. Indledning skal give dig mulighed for at dyrke sikker kajakroning. Sikkerhedsbestemmelserne udbygger Dansk Kano og Kajak
Læs mereEgå sejlklub. 8. Aften. Duelighedsbevis. Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage aften
Egå sejlklub Duelighedsbevis 8. Aften Vinteren 2016/17 Velkommen tilbage 8. aften Søvejsregler: af 19 og nu 32-37 (lydsignaler) Navigation Sikkerhed: Folder: kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation
Læs mereSikkerhedsbestemmelser
Kajak Version: 2019.06.27 kajak Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Generelle bestemmelser... 3 2.1 Rettigheder og pligter som roer... 3 2.2 Risikovurdering... 3 2.3 Under turledelse... 4 2.4
Læs mereReglementer for kajakker
Ro Reglementer for kajakker 1 KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde
Læs mereGenerel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi.
Generel sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP boards i UngVest regi. Sikkerhedsinstruksen er udarbejdet efter Søfartsstyrelsens regler, og er gældende for alle brugere i UngVest. Denne
Læs mereNykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning
Nykøbing Falster Roklub - Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Udgave November 2015 - Udkast til medlemmerne 1 Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning
Læs mereRoning er tilladt fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang. Roning udenfor dette tidsrum er natroning.
oklubs RO Formål Nyborg Roklubs kajakreglement har til formål at udstikke rammer, der tilgodeser både sikkerhed og trivsel i klubben. Det er ønsket at give medlemmerne de optimale muligheder, så de på
Læs mereHvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.
side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale
Læs mereVinter roning Kulde Kulde og koldt vand Kroppens reaktion
Vinter roning Kulde I Danmark skal man altid tage hensyn til vejret. Fra barnsben har vi lært, at selv den varmeste sommerdag pludselig kan blive så kold, at man begynder at fryse. Vi ved, at vind, væde
Læs mereSikkerhedsbestemmelser. Den 20. februar 2014
Sikkerhedsbestemmelser Den 20. februar 2014 Quick guide Erfaringsniveau, rettigheder og forudsætninger Rettigheder: lodret kolonne til venstre Niveauer: øverste vandrette celle Forudsætninger: I grå felter
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 1. juli 2015 14:05 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Identifikation_af_rederen.Label Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer - KANO Udarbejdet: Den 13. juni 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med Wayfarer sejljolle
Sikkerhedsinstruks for sejlads med Wayfarer sejljolle Udarbejdet: 20.6. 2117 1. Identifikation af rederen Skriv navn og adresse på rederen; Den person eller det organ, som har ejerskab af sejladsaktiviteterne:
Læs mereSikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Strømmen Middelfart
Sidst revideret Maj 2015 Sikkerhedsbestemmelser for Kajakklubben Strømmen Middelfart 1. Formål og gyldighed Formålet med sikkerhedsbestemmelserne er at fremme sikker kajakroning i Kajakklubben Strømmen.
Læs mereSIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5
SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.
Læs mere3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort
Læs mereSikkerheds cirkulære Hou Maritime Idrætsefterskole - Havkajaksejlads i forbindelse med liniefaget outdoor og andre vandaktiviteter
Sikkerheds cirkulære Hou Maritime Idrætsefterskole - Havkajaksejlads i forbindelse med liniefaget outdoor og andre vandaktiviteter Udarbejdet af Lars Johnsen og Søren Bojer d. 22. maj, d. 20. juni og d.
Læs mereKORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde
Generelt KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i alle robåde Korsør Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DFfR vedtagne regler
Læs mereBRKK vinterkursus. Forudsætninger: Forløb for dagen: Instruktører: Sted:
BRKK vinterkursus BRKK s vinterkursus bliver afholdt i klubregi, da BRKK mener det er vigtigt at give medlemmer, der ønsker at ro om vinteren, en grundig viden i hypotermi og beklædning. Det forventes
Læs mereSikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling
Sikkerhedsbestemmelser og generelle retningslinjer for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling A: Sikkerhedsbestemmelser for Jordløse Boldklubs Kajakafdeling 1 Formål og gyldighed Sikkerhedsbestemmelserne skal
Læs mereDen bedst mulige adfærd vil altid være afhængig af sund fornuft og godt sømandsskab.
1 Førstehjælp til søs er på mange måder anderledes end på land: Vigtigt at sikre båden inden der gives førstehjælp Pladsforholdende er trange Ofte afhængigt af vejret Førstehjælp er grundlæggende den samme
Læs mereTurkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen
De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer
Læs mereEt nyt medlem af Esbjerg Roklubs kajakafdeling skal enten have bestået IPP2 eller deltage på Esbjerg Roklubs IPP2 kursus.
Havkajakregler i Esbjerg Roklub. Redigeret foråret 2018. 1 Formål og gyldighed. Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning i Esbjerg Roklub. Disse sikkerhedsbestemmelser
Læs mereGenerel Sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP
Generel Sikkerhedsinstruks for sejlads med kano, kajak og SUP Sikkerhedsinstruksen er udarbejdet efter Søfartsstyrelsens regler. Afvigelser fra denne instruks skal aftales med rederen. 1. Identifikation
Læs mereKuldekursus. Odense Kajakklub
Kuldekursus Odense Kajakklub 25-11-2017. Hvor mange skal i vandet? Hvor mange er betænkelige ved det? 4 budskaber! Få styr på vejrtrækningen. Nerveledningen aftager/ophører ved afkøling. Kroppen forsøger
Læs mereSkelskør Roklub Kajak Reglement.
Skelskør Roklub Kajak Reglement. 1. Formål og gyldighed. 1Al kajakroning i Skelskør Roklubs regi følger de sikkerhedsbestemmelser, der er udarbejdet Dansk Kano og Kajak Forbund. 2Dette reglement, som er
Læs mereKajaksejlads på Ryslinge Efterskole
Indledning Hovedmål med undervisningen Vores hovedmål med undervisningen i kajak er at skabe gode oplevelser, samt at give basale færdigheder. Oplevelser er både knyttet til aktiviteten i sig selv, naturoplevelser
Læs mereKajakreglement for Hellerup Roklub
Kajakreglement for Hellerup Roklub Indhold 1. Adgang til kajakroning... 2 2. Kajakstatus... 2 3. Kajaksæsoner... 2 4. Dagligt kajakområde... 2 5. Sommer-ro-område... 2 Turkajak... 2 Havkajak... 2 6. Unge
Læs mereHVIDOVRE ROKLUB. Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning
HVIDOVRE ROKLUB Sikkerhedsbestemmelser for kajakroning Sikkerhedsbestemmelser og reglement Hvidovre Roklubs kajakroning, gældende for medlemmer og for ikke-medlemmer, der gæster klubben. Formålet med dette
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 7. november 2016 07:58 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereRoerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund
Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)
Læs mereKajakuddannelse i Hellerup Roklub
Kajakuddannelse i Hellerup Roklub Indhold 1. Kajakroer-status... 2 2. Aspirant - Roning... 2 3. Frigivelseskrav for aspiranter... 2 4. Kajakroere frigivet i anden kajakklub eller kursusudbyder... 2 5.
Læs mereKort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER
Kort repetition Gennemgang af opgaver Skibslys og signalfigurer Manøvre- og advarselssignaler Tågesignaler SØVEJSREGLER Lektionsoversigt Dato Emner 14.11.17 Almindelige sejladsbestemmelser Almindelige
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1/5 Senest revideret: 13. marts 2019 Hvilke fartøjer gælder denne sikkerhedsinstruks for? Seks optimistjoller, tre zoom 8 joller og 2 ynglinge. Alle
Læs mereHvidovre Kommunale Ungdomsskole sikkerhedsinstruks for kajak og kanoundervisning 20/9-2015 for Rødovre Ungdomsskole.
Hvidovre Kommunale Ungdomsskole sikkerhedsinstruks for kajak og kanoundervisning 20/9-2015 for Rødovre Ungdomsskole. side 1 af 5 Udarbejdet: 31. august 2015 14:01 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks
Læs mereSikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3.
Sikkerhedsbestemmelser og ordensregler m.m. for Kajakklubben Strømmen -gældende fra februar 2006-1. Sikkerhedsregler 2. Ordensregler 3. Kursus Sikkerhedsbestemmelser: 1.1 Alle aktive medlemmer skal orienteres
Læs mereSejl og sikkerhedsinstruks for Vemmelev junior- og ungdomsklub.
En rigtig god dag på vandet Udarbejdet af: Vemmelev Junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev. Vemmelev d. 8. maj 2012. 1 1. Redder. Vemmelev junior- og ungdomsklub Skolevej 2 4241 Vemmelev V/ leder:
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20
Læs mereI henhold til Sundby Kajakklubs love indkaldes der hermed til. Sundby Kajakklubs ordinære generalforsamling forår 2015
I henhold til Sundby Kajakklubs love indkaldes der hermed til Sundby Kajakklubs ordinære generalforsamling forår 2015 som afholdes i klubben tirsdag d. 24. marts 2015 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)
Læs mereRO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB
RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1 af 9 Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens udstyr
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereDuelighedsbevis. Vinteren 2016/17. Egå sejlklub. 7. Aften. Velkommen til sidste aften før jul
Velkommen til sidste aften før jul Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2016/17 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift,
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017
Egå sejlklub Duelighedsbevis Repetition Vinteren 2016/2017 Nedenfor ser I de ting der vil blive repeteret på forskellig vis over de næste 4 aftener Søvejsregler: Nogle regler og især repetition lys, vigeregler,
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften. Søvejsregler Kapitel B Regler for styring og sejlads
Egå sejlklub Duelighedsbevis 5. Aften Vinteren 2016/17 5. aften Søvejsregler: af 7, 8 og nu 9-10 af 27, 28, 29 og nu 30-31 Folder Havets hovedveje Navigation Sikkerhed: Fra 3 gang Manglende Farvandsafmærkning
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til
Læs mereRoerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse
Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mereSømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold
Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK
Læs mereRO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB
RO REGLEMENT KALUNDBORG ROKLUB Side 1! af 10! Ro reglement for Kalundborg Roklub Opdateret af bestyrelsen 28. marts 2015 Indhold: 1. Generelt 2. Dagligt rofarvand 3. Sikkerhed 4. Benyttelse af klubbens
Læs mereInstruktion havkajak
Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende
Læs mereHORSENS KAJAKKLUB SIKKERHEDSREGLER Gældende pr. 1. maj 2018
1: Formål og gyldighed Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning i Horsens Kajakklub. Disse sikkerhedsbestemmelser supplerer DKF s sikkerhedsbestemmelser. Sikkerhedsbestemmelserne
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde
Læs mereSikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)
Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer boardsurfing/windsurfing.
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer boardsurfing/windsurfing. Udarbejdet af Ranum Efterskole: 15. maj 2012 1. udkast 1. Identifikation af rederen Olav Storm Forstander Ranum efterskole Mobil:
Læs mereHorsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif
Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis. Vinteren 2016/ Aften aften
Egå sejlklub Duelighedsbevis 6. Aften Vinteren 2016/17 6. aften Søvejsregler: Repetition af 9, 10 og nu 11, 12, 13, 14, 15, 16 Repetition af 30, 31 Folder Navigation Sikkerhed: Opgaver: Havets hovedveje
Læs mereIndhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken
EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering
Læs mereHjælpeinstruktør Kapitel 9.2
Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod
Læs mere5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:
SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,
Læs mereAnsvar og vagthold. Det skal du gøre
Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer. Gør en forskel - For dig selv og for andre
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Gør en forskel - For dig selv og for andre Identifikation af reder (Den organisation som er ansvarlig for sejladsaktiviteten Identifikation af lejr Ungdommens
Læs mereNyborg Roklubs ROREGLEMENT
Roreglementet gælder for alle medlemmer og for alle bådtyper, undtagen kajakker. Kajakker har et særskilt reglement. Ved tilfælde af kæntring, og hvor båden efterlades, ring 114 og til en fra Nyborg Roklubs
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger
Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013)
Sikkerhedsinstruks for sejlads i FDF Alsønderup (20/06/2013) Omfang Denne sikkerhedsinstruks gælder for al kanosejlads eller anden sejlads med unge under 18 år i FDF Alsønderup regi. Den gælder, når der
Læs mereRo-reglement for Kajakklubben Nordhavn
Ro-reglement for Kajakklubben Nordhavn (version 4, september 2018) Sikkerhedsbestemmelser og roregler 1: Formål og gyldighed 1.1. Formål: Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at supplere DKF s
Læs mereLynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning.
Lynæs Qajaq s sikkerhedsbestemmelser for kajakroning. 1 Fysisk form/helbred. Alle nye medlemmer skal orienteres om risikoen ved at ro kajak, hvis man har en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidsthedstab.
Læs mereSØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.
Læs mereROKLUBBEN SKJOLDS KAJAKREGLEMENT
1 Formål og gyldighed. ROKLUBBEN SKJOLDS KAJAKREGLEMENT Formålet med disse sikkerhedsbestemmelser er at fremme sikker kajakroning i Roklubben Skjold. Disse sikkerhedsbestemmelser supplerer DKF s sikkerhedsbestemmelser
Læs mere