Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS
|
|
- Morten Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS
2 SYMPTOMER PÅ HYPOTERMI Kropstemperatur ºC Normaltemperatur. 37 Normal adfærd og evner. Let hypotermi. Blodtilførsel til arme og ben lukkes. Ukontrollable kulderystelser. Kulderystelser ophører. Middelsvær hypotermi Let hypotermi Den fulde kontrol med arme og ben forsvinder gradvist. Evnen til at træffe rigtige beslutninger reduceres. Den kulderamte bliver konfus og desorienteret. Så snart kroppens dybe temperatur falder, lukkes for blodtilførslen til arme og ben, som derfor hurtigt bliver meget kolde. Når de har nået en temperatur på 7ºC er evnen til at kravle op ad en lejder, holde i en tovende eller holde sig selv flydende helt forsvundet. Middelsvær hypotermi. Øget muskelstivhed. Nedsat hjerterytme Hukommelsestab ved hjernetemperatur mellem 30ºC - 33ºC grader. Svingende bevidsthed. Søvnighed. Kramper. Svær hypotermi. Unormal hjerterytme. Alvorlig risiko for vejrtrækningsstop. Opspilede pupiller, der stadig reagerer Svær hypotermi. Bevidstløshed indtræder. Alvorlig risiko for hjertestop fra ca. 28ºC. Ingen reflekser i pupiller. Muskler slapper af Tilsyneladende død / skindød. Sandsynligvis død. Temperatur hvor døden indtræder kan i heldige tilfælde gå under 20ºC. 2 Formålet med denne pjece er at informere alle, der færdes på vandet, om kuldens påvirkning af kroppen, at give gode råd til at bevare velbefindendet under kolde forhold samt hvis uheldet er ude at give en basisviden til behandling af kuldeskadede personer.
3 Kuldens påvirkning af kroppen Mennesket har i hjernen indbygget en termostat, der er sådan indstillet, at kroppen og især hjernen altid har en temperatur på 37ºC. Når vi trues af kulde, det vil sige når temperaturen i legemets indre dele og helt specielt i hjernen falder blot omkring 1/10 ºC under det niveau termostaten er indstillet til, så træder kroppens forsvarsmekanismer i aktion. Symptomer ved faldende legemstemperatur Det er ikke muligt at angive nøjagtigt hvornår, i hvilken rækkefølge og ved hvilken indre temperatur de enkelte symptomer optræder. De fleste anser, at død som følge af kulde skyldes hjertestop eller hjertekrampe. Disse tilstande synes at true ved en legemstemperatur omkring 20-25ºC. Men der er mange stadier inden da: Kulderystelser Kulderystelser er kroppens måde at skabe varme i musklerne, men kulderystelser er energikrævende. Kulderystelser synes at ophøre omkring en legemstemperatur på ca ºC. En person med denne legemstemperatur har brugt alle sine reserver. Især vil vedkommende have et meget lavt blodsukkerniveau. Det viser sig typisk ved kramper og svingende bevidsthedstilstand. Hukommelsestab Ved en hjernetemperatur omkring 30-33ºC optræder der hukommelsestab. Det betyder, at den underafkølede (= den hypoterme) ofte ikke kan fortælle, hvad der skete, medens legemstemperaturen var lav. I nogle tilfælde vil vedkommende heller ikke kunne huske, hvad der skete inden temperaturen faldt. Nedsat førlighed Et fald i legemstemperaturen medfører næsten omgående en nedsættelse af temperaturen i arme og ben. Herved nedsættes funktionen i takt med den faldende temperatur. Det får ganske hurtigt alvorlige, praktiske konsekvenser. Afkølingen i arme og ben kan lede til fuldstændig invaliditet. Den kolde person kan ikke længere gå. Vedkommende kan kun sidde eller ligge og derved åbnes der for yderligere afkøling. Den hypoterme kan ikke hjælpe sig selv. Opholder vedkommende sig i koldt vand, vil det være umuligt at holde fast i en tovende, hjælpe sig selv op ad en redningsstige eller op i en redningsflåde. Overlevelsen er nu afhængig af, at redningsvesten kan holde luftvejene oven vande og det er kun en redningsvest altså med krave der har muligheden for at gøre dette. En svømmevest har ingen krave og kræver derfor, at man selv kan medvirke til at holde sig på ret køl og holde hovedet oven vande. Når kulden tager førligheden i arme og ben, vil man vende rundt på maven og drukne hvis man kun er iført en svømmevest. Nedsat dømmekraft Kulde sløver og fjerner lysten til at tage initiativer. Et fald i legemstemperaturen påvirker hjernen og nedsætter evnen til at tænke klart og træffe rigtige beslutninger. HYPOTERMI = underafkøling Kroppens blodgennemstrømning styres af nogle særlige blodkar (kaldet AVA er) i fingre og tæer. Når de er åbne, strømmer varmt blod fra arterierne gennem disse blodkar over i de overfladiske vener, hvor blodet holder underarme og ben oppe på normal temperatur. Kroppens reaktioner på afkøling er de samme, uanset hvordan afkølingen sker. Når kroppen trues af afkøling, lukkes der for 3
4 blodgennemstrømningen i hænder og fødder. Temperaturen vil falde med samme hastighed, som hvis man lukker fuldstændigt for blodgennemstrømningen ved at anlægge et knebelpres om armen. Blodtilførslen til huden, specielt i hænder, underarme, fødder og underben nedsættes så meget, at disse dele af legemet ikke længere holdes varme. Temperaturen her falder ned mod omgivelsernes. Der kommer tiltagende muskelspænding, hvorved varmeproduktionen i musklerne øges. Fortsætter afkølingen, det vil sige at kroppens temperatur falder yderligere, så indtræder kulderystelser og begyndende hypotermi. Afkøling i luft Luftens temperatur og vindhastigheden er afgørende for afkølingen. Vindhastighedens indflydelse har givet anledning til opstillingen af den såkaldte Wind Chill Factor, hvor man angiver en målt kombination af lufttemperatur og vindhastighed ved den lufttemperatur, der ved stillestående luft ville give samme afkøling. Wind Chill Factor er udarbejdet med det formål at fortælle, hvor lang tid der vil gå, før der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud. Mere alvorlig for sejlere er kombinationen af lav temperatur, vind og vand, idet afkølingen øges kraftigt, når den stillestående, højisolerende luft i tøjet udskiftes med vand, der har høj varmeledningsevne. Afkøling i vand En person, der opholder sig i vand, er udsat for en meget stor afkøling. Teoretisk køler vand 25 gange så hurtigt som luft. Dette betyder ikke, at en person, der er faldet i koldt vand vil køle 25 gange så hurtigt, som hvis vedkommende havde opholdt sig i luft ved samme temperatur. Huden og de fedtlag, der ligger lige under den, udgør en isolationsbarriere, der vil begrænse varmetransporten til en værdi, der er omkring 4-5 gange så stor som i luft. Wind Chill Factor Der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud i løbet af få minutter! Der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud i løbet af få sekunder! Vindhastighed (m/sek) Lufttemperatur (Celcius) , , , , , , , ,
5 Overlevelse i koldt vand Ved afkøling i vand spiller vandets bevægelse hen over huden en stor rolle. Ligesom man kan tale om isolationsevnen af stillestående luft, kan man også tale om isolationsevnen af stillestående vand. Det er det princip, der udnyttes i våddragter, hvor et meget tyndt lag vand lukkes ind, opvarmes til kropstemperatur og derved isolerer kroppen fra kulden udefra. En person, der falder i koldt vand vil kunne klare sig længere ved at ligge stille i vandet og lukke alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Forudsætningen for at kunne ligge stille i vandet er en god redningsvest. En svømmevest er ikke tilstrækkelig, da svømmevesten ikke kan fastholde en person i en position på ryggen. Pga. den manglende krave kan en svømmevest heller ikke holde personens hoved højt i vandet. Kvaliteten af en dragt og en persons fysik kan ændre den anførte rækkefølge. Kurvernes usikkerhed øges med stigende vandtemperatur. 5
6 Der er en almindeligt anerkendt sammenhæng mellem kulde og sygdom, som vi finder udtrykt i ordet forkølelse, der tydeligvis henfører til kuldepåvirkning. I andre sprog gør det samme sig gældende, på engelsk: catch a cold, på tysk erkälterung og på fransk prendre froid. Overlevelsestid i vand Overlever en overbordfalden de første minutter, og holdes hovedet oven vande, kan det vare lang tid (timer), før legemstemperaturen falder til en livstruende værdi. De første, vigtige minutter De første minutter efter en person er faldet i koldt vand, er af meget stor betydning for overlevelsen. Ved helikopterstyrt i Nordsøen har man set, at trods anvendelse af vandtætte og isolerende dragter synes nogle af de omkomne at være døde næsten samtidigt med at være faldet i vandet. Det skyldes, at en person, der kommer til at sluge blot en teskefuld koldt vand, risikerer et kraftigt hosteanfald, der meget let kan føre til at yderligere vand sluges og kommer i lungerne. Det er altså en drukneproces, der er indledt. Man ved også, at koldt vand i ansigtet eller på kroppens hud udløser en kraftig uimodståelig indånding. Sluges der herunder blot en smule saltvand er drukningen påbegyndt. Man ved, at der er en stærk kobling mellem kuldesansen i huden specielt i ansigtet og vejrtrækningen. Det er kendt af enhver jordmoder, at et barn, der ikke straks efter fødslen trækker vejret frit, kan vækkes med koldt vand i ansigtet. De fleste kender også den meget stærke reaktion et spædbarn udviser, når man puster det ind i ansigtet. Disse forskellige forhold indicerer, at kulden er en medvirkende faktor, men drukning er den egentlige trussel. Forsøg i den engelske Royal Navy har vist, at hvis man falder i koldt vand må man ikke straks begynde at svømme, men man skal vente indtil vejrtrækningen er under kontrol. Forsøgene blev foretaget med konkurrencesvømmere, som man lod springe i 5 ºC koldt svømmebassin og som havde fået besked på straks at begynde at svømme. Disse trænede svømmere nåede knap igennem en banelængde, før de måtte reddes op. Herefter lod man i et andet forsøg de samme svømmere springe i det kolde vand, men lod dem vente med at svømme til vejrtrækningen var kommet under kontrol. Nu kom de ikke i problemer, men kunne svømme længe og effektivt. 6
7 Redning, førstehjælp og behandling af en overbordfalden, kuldeskadet person Ved redningen skal den kuldeskadede først og fremmest behandles blidt. Man skal undgå, at der sker en stimulering af det perifere kredsløb dvs. en hurtig opvarmning af huden, som vil kunne medføre, at varmt blod fra hjertet afkøles i den koldere periferi og derved, når det kommer tilbage til hjertet, kan sænke den dybe temperatur yderligere og give et såkaldt afterdrop, som eventuelt kan medføre døden. 1. En person, der ikke trækker vejret, skal behandles som druknende, og der påbegyndes almindelig genoplivning (dvs. i serier med 15 tryk på brystbenet og to indblæsninger, mund-mund ). 2. Når den druknende selv trækker vejret, påbegyndes hypotermibehandling. Behandlingen omfatter følgende trin: A. Stands varmetabet fjern vådt tøj, bring den kuldeskadede om læ, men ikke i et opvarmet rum, dup forsigtigt huden tør. Undgå at massere huden med håndklæder eller på anden vis. B. Påbegynd opvarmning giv varm sukkerholdig drik til at nære kulderystelserne, hvis den kolde er ved bevidsthed påbegynd passiv opvarmning (se næste spalte) er den kolde ikke ved bevidsthed, men trækker vejret, indpakkes han i hypotermipakning (se næste spalte). Ved ulykker og svære akutte tilstande skal du straks kalde 112 på mobilen eller kalde Lyngby Radio over VHF en. Hypotermiindpakning. Ved langsom genopvarmning indpakkes patienten, så dennes egen varmeproduktion varmer ham eller hende op indefra. 7
8 Passiv opvarmning Princippet i passiv opvarmning er at benytte den hypoterme persons egen kropsvarme til at hæve temperaturen. Til formålet benyttes tæpper og helst også enten plast- eller en speciel aluminiumsfolie, der lægges mellem patienten og tæpperne. Tæpperne må ikke være opvarmede. Se illustrationen på foregående side ( s. 7). Aktiv opvarmning Aktiv opvarmning er sjældent mulig på fritidsfartøjer,. Ved aktiv opvarmning tilfører man den kuldeskadede varme udefra. Det kan f.eks. ske i et varmt bad. Denne opvarmningsform anvendes normalt kun under lægekontrol. Alkohol og kulde Alkohol giver ikke varme, men bedøver så man ikke føler kulden. Derfor svækker alkohol kroppens naturlige forsvar mod kulde. Alkohol til kuldeskadede personer Alkohol må ikke gives til kuldeskadede personer. Hvis der er voldsomme kulderystelser er det kroppens helt naturlige meget energikrævende måde at genskabe varme i kroppen. Det eneste rigtige at give personen er en varm, sødet drik som f.eks. kakao for at tilføre energi. Man må dog ikke give en bevidstløs noget at drikke på grund af faren for at væske kommer i luftvejene og dermed medfører drukning. 8
9 Forebyggelse af kuldeskader Det er vigtigt at skabe ligevægt mellem varmeproduktion og varmetab. Så bevæg dig. Varmeproduktionen øges ved muskelarbejde. En god beklædning kan ikke varme op, men kun beskytte mod varmetab. Muskelarbejde, gode energireserver fra kosten og varme drikkevarer er de bedste midler til at få en kold krop gjort varm igen. Rigtig beklædning er altid den allerførste forudsætning for at forebygge kuldeskader. I det følgende beskrives en beklædning med vægt på sejlads i koldt vejr. I varmt og tørt vejr, kan man ofte klare sig med mindre, men man må ikke glemme, at selv ved relativt høje lufttemperaturer i land, vil det altid være koldere ude på vandet. Generel vejledning til valg af beklædning På havet opnår man en god og varm beklædning ved at klæde sig på efter 3-lagsprincippet: 1. en inderste hygiejnedel (undertøj) 2. en mellemste termisk (dvs. en varmeisolerende og ventilerende del, samt 3. en yderste vand- og vindbeskyttende del. Ad 1: Den inderste hygiejne del Undertøjet skal være hensigtsmæssigt udformet og have en størrelse, så undertrøje og underbukser ikke glider fra hinanden, når man bukker sig sammen. Underbukser med gylp er en fordel for mændene. Almindeligt bomuldsundertøj kan anvendes, men til både maritimt brug og til skisport anvendes i stor udstrækning såkaldt termoundertøj i særligt kunststof. Det udmærker sig bl.a. ved at have en god svedtransporterende effekt, så undertøjet ikke føles vådt, selvom man sveder. Ad 2: Den mellemste termiske del af beklædningen Denne del er i virkeligheden den vigtigste. Den skal sammen med den yderste vand- og vindbeskyttende del sørge for at man holder varmen. Det opnås ved valg af et materiale, der sikrer stillestående luft. Det kan f.eks. være naturmaterialer som uld og dun eller fibermaterialer som f.eks. fleece, teddy bear, fiberpels, termopile eller lignende. Kunststoffer har den fordel, at de tørrer hurtigere, når de er blevet våde, mens uld selv i våd tilstand bevarer en meget stor del af sin oprindelige isolationsevne. Man bør have to sæt mellembeklædning med hhv. større og mindre isolerende evne, som man kan skifte mellem afhængigt af ydertemperaturen. Ad 3: Den yderste vand- og vindbeskyttende del af beklædningen Denne del skal beskytte os mod gennemblødning fra hav- og regnvand. Yderbeklædningen bør bestå af to dele og jakken være tilstrækkelig lang til at nå godt ned over buksernes øverste kant. Jakke (og bukser) skal være lette at tage af, så man let kan komme til at skifte mellembeklædningen og således, at toiletbesøg kan gennemføres. Under en sejltur skifter man ofte fra stillesiddende til i hvert fald et moderat arbejde (defineret som et arbejde personen kan klare i mindst en time uden at blive for træt). Sådan et skift medfører en stigning i forbrændingen og dermed også tilsvarende i varmeproduktionen med en firedobling. Derfor er det en god idé, at yderbeklædningen er udført i et materiale, der kan ånde og at især jakken er nem at åbne, så man kan komme af med overskudsvarme. Jakke og bukser skal kunne lukkes tæt sammen 9
10 ved ærmer, ben, hals, livet og ved hætten. Tilsnøring af alle åbninger kan dels være aktuelt i ekstremt koldt og dårligt vejr og dels ved overbordfald for at skabe et aflukket og derfor isolerende lag af luft/vand mellem kroppen og omgivelserne. Endelig bør farven på især jakkens øverste del vælges efter sikkerhed og ikke efter dagens mode. Ved overbordfald vil en skrap/synlig farve som orange på skuldre, ærmer, hætte og redningsvest bidrage virkeligt meget til at øge synligheden i vandet. Hovedbeklædning, handsker og fodtøj Varm hovedbeklædning er vigtigere end de fleste tænker på. Fra et ubeskyttet hoved tabes meget store mængder varme. Ved +10ºC tabes ca. 25% af den mængde varme stofskiftet producerer hos en stillesiddende person, ved +5ºC er varmetabet omkring 50% og ved minus 5-10ºC 75 %. Derfor er en fjernelse af hovedbeklædningen også den hurtigste vej til at sænke temperaturen, hvis man får det for varmt. Ud over hovedbeklædningen er det vigtigt at beskytte hænderne mod kulde ved at bruge handsker og at holde fødderne varme samt tørre. Passer det sammen? Nej, det er ikke et spørgsmål om farver eller mærkenavne, men om alle enkeltdele i beklædningen funktionelt passer sammen, så man iført hele beklædningen kan klare det arbejde, der skal udføres. Før du beslutter dig, er det en god ide at afprøve hele beklædningens pasform ved at gennemføre et gymnastikprogram, der indeholder de bevægelser, der vil være relevant for netop dig. Kun hvis tøjet herefter stadig sidder og passer godt, har du valgt den rigtige sammensætning. Husk redningsvesten Ethvert beklædningssystem skal afprøves med redningsvest. En redningsvest af den faste type løser to opgaver, idet den ud over sin primære funktion også virker som ekstra isolation i kraft af sit fyldmateriale og i kraft af den ekstra mængde stillestående luft der opstår, når redningsvesten er spændt omkring kroppen. Derved bidrager den til at øge mængden af fanget isolerende luft i den underliggende beklædning. En redningsvest af den oppustelige type udgør ikke på samme måde et ekstra isolerende element, men er til gengæld nemmere at bevæge sig med, da den er lille og blot følger kroppens bevægelser. 10
11 11
12 Gode råd Forebyggelse Bær altid redningsvest. Klæd dig på efter 3-lagsprincippet. Medbring altid rigeligt tørt og varmt ekstra tøj, der opbevares let tilgængeligt. Brug hovedbeklædning tilpasset udendørstemperaturen. Brug handsker, når det er koldt. Sørg for at holde dig i bevægelse, så koldt blod fra de hvilende muskler ikke pludselig oversvømmer de dybere dele af kroppen og medfører meget kraftige og helt ukontrollerbare kulderystelser. På lange vagter bør du have chokolade eller lignende klar, så kroppens sukkerdepoter kan blive tanket op. Brug livline. OPHAVSRET TIL SØKORT: KORT OG MATRIKELSTYRELSEN / 4. OPLAG Hvis du falder over bord Undgå at sluge vand ved det første gisp. Undgå at svømme før vejrtrækningen er under rimelig kontrol. Bliv ved båden, og kravl op i eller på den. Kan du ikke komme op af vandet, så lig stille og luk alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Tag hætte eller hue på hovedet. Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Hvis man som eftersøgt observerer eftersøgningsskibe eller -helikoptere, er det nødvendigt at tage hue eller hætte midlertidigt af, så deres udstyr kan se det varme hoved. Svøm kun hvis der er meget kort afstand til land eller en genstand, der kan bruges til at holde dig flydende. Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål.
Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om kulde og beklædning til søs PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK SYMPTOMER PÅ HYPOTERMI Kuldens påvirkning af kroppen Normaltemperatur. Let hypotermi. Blodtilførsel til arme og ben
Læs mereVærd at vide om kulde og beklædning til søs. personlig sikkerhed til søs. www.soesport.dk
Værd at vide om kulde og beklædning til søs personlig sikkerhed til søs www.soesport.dk Symptomer på hypotermi Kropstemperatur ºC Normaltemperatur. 37 Normal adfærd og evner. Let hypotermi. Blodtilførsel
Læs mereSikkerhedsanbefalinger
Sikkerhedsanbefalinger Perioden for vinterroning 1. november 1. april Vandtemperatur ved Skagen er nu Ca. 10 o Celsius 3 Farer hvis du falder i vandet Kuldechock Dykkerrefleks Underafkøling Kuldechock
Læs mereKOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET
KORSØR ROKLUB Januar 2007 KOMPENDIUM MED STOF FOR OPNÅELSE AF KAJAKRET Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Lov og ret på vandet side 4 Himmel og hav side 6 Kuldepåvirkning side 8 Påklædning side 11 Sikkerhed
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereGODT AT VIDE OM: VINTERRONING
GODT AT VIDE OM: VINTERRONING HVORNÅR ER DET VINTERRONING? DGI s anbefalinger - omkring påklædning i forhold til årstid og vandtemperatur: Fra 1. maj til 30. september og vandtemperatur på min. 16ºC Long
Læs mereMandag d. 28. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør
Mandag d. 28. november kl. 19.00 Josef Slot, EPP2 instruktør Klubbens kajakreglement Roeren må maximalt ro 200 m fra kysten og skal bære egnet beklædning inklusiv svømmevest. Altid minimum 2 personer sammen
Læs mereKKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012
KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering
Læs mereMandag den 12. november kl Josef Slot, EPP2 instruktør
Mandag den 12. november kl. 19.00 Josef Slot, EPP2 instruktør Klubbens sikkerhedsbestemmelser ved vinterroning Roeren skal minimum have bestået EPP2 Altid minimum 2 personer sammen hvoraf en er frigivet
Læs mereVinter roning Kulde Kulde og koldt vand Kroppens reaktion
Vinter roning Kulde I Danmark skal man altid tage hensyn til vejret. Fra barnsben har vi lært, at selv den varmeste sommerdag pludselig kan blive så kold, at man begynder at fryse. Vi ved, at vind, væde
Læs mereDen bedst mulige adfærd vil altid være afhængig af sund fornuft og godt sømandsskab.
1 Førstehjælp til søs er på mange måder anderledes end på land: Vigtigt at sikre båden inden der gives førstehjælp Pladsforholdende er trange Ofte afhængigt af vejret Førstehjælp er grundlæggende den samme
Læs mereKuldekursus. Odense Kajakklub
Kuldekursus Odense Kajakklub 25-11-2017. Hvor mange skal i vandet? Hvor mange er betænkelige ved det? 4 budskaber! Få styr på vejrtrækningen. Nerveledningen aftager/ophører ved afkøling. Kroppen forsøger
Læs mereRegler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.
Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum
Læs mereGode råd, når du færdes på havnen
Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE B
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereReglement for Ro-sikkerhed, herunder frigivelse af roere
Reglement for Ro-sikkerhed, herunder frigivelse af roere Dato 14/12/2018 1. Hvornår og hvordan virker disse regler Ifølge Sletten Havkajakklub s vedtægter har bestyrelsen vedtaget disse regler den 29.
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereBRKK vinterkursus. Forudsætninger: Forløb for dagen: Instruktører: Sted:
BRKK vinterkursus BRKK s vinterkursus bliver afholdt i klubregi, da BRKK mener det er vigtigt at give medlemmer, der ønsker at ro om vinteren, en grundig viden i hypotermi og beklædning. Det forventes
Læs mereARBEJDSTØJ TIL BØRNEHAVEN
ARBEJDSTØJ TIL BØRNEHAVEN KLAR TIL BØRNEHAVEN Tøjet skal passe til årstiden og det skiftende vejr Et barn i børne have kommer til at lege rigtig meget ude uanset vejret, så det kræver det rette arbejdstøj
Læs mereAkklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.
September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mereFørstehjælp ved kulilteforgiftning
Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE A
Tid til rådighed: 20 minutter. Reference: Førstehjælpsbog anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereInden skibet forlades. Forlad skibet Evakuering Brand. nødguide. over bord. Mand. Underafkølet (moderat) (svært)
Inden skibet forlades Forlad skibet Evakuering Brand nødguide Mand over bord (moderat) (svært) inden skibet forlades mayday mayday mayday (Eksempel på nødmelding) This is. (Dette er) Ternen Ternen Ternen
Læs mere13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).
Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt
Læs mereVærd at vide om væskeoptagelse
Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereHusk de 5 baderåd. 1. Lær at svømme. 4. Lær stranden at kende. 2. Gå aldrig alene i vandet. 5. Slip ikke børnene af syne. 3. Læs vinden og vandet
Husk de 5 baderåd Havet er en voldsom naturkraft, som kræver, at vi omgås det med fornuft og respekt. Derfor har TrygFonden og Dansk Svømmeunion udviklet 5 baderåd, der samler og forenkler de mange badeslogans
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereEn mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.
En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver
Læs mereSejladsaktivitet: Havkajak
Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra
Læs mereUddannelsesplan. Førstehjælp ved skader i forbindelse med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter. Maj 2015
med temperaturpåvirkninger Varighed 60 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS UDDANNELSE Funktions uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan
Læs mereFØRSTEHJÆLP SKRIFTLIG PRØVE 1
Tid til rådighed: Reference: 20 minutter. Førstehjælpsbog godkendt af Dansk Førstehjælpsråd Besvarelsen skal ske selvstændigt. Hvert spørgsmål indeholder en kort beskrivelse af en problemstilling, samt
Læs mereHvor hot er du? Se dit kredsløb udefra
Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereFørstehjælp ved uheld på vandet
Førstehjælp ved uheld på vandet Forord Hvordan giver et ro-hold livgivende førstehjælp til en ro-makker, der har fået hjertestop ude i en ro-båd eller kajak? Vi anbefaler at I arbejder videre med dette
Læs merePakkeliste til sommerrejse i Island
Pakkeliste til sommerrejse i Island Rigtig beklædning er forudsætningen for, at man får det bedste udbytte af en rejse, der foregår meget udendørs og i verdens smukkeste natur. Dette er vores forslag til
Læs mereSejladsaktivitet: Havkajak
Sejladsaktivitet: Havkajak Søer og åer Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj,
Læs mereTurkanoinstruktør 2.1 Teori, praksis, turpædagogik mm. Her bliver du klædt på til eksamensdelen
De 7 kanoregler for kanosejlads i FDF Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur. Uddannelsen: Turkanoinstruktør
Læs mereInformation og optræning efter pladsgørende operation i skulderen
Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereFørstehjælp. Indledning:
Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mere1. Stræk op og sving forover
Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE
GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker
Læs mereWrap-E-Soothe Top. Den lindring, I har ventet på. AD RescueWear TIL BØRN MED SENSITIV HUD/ EKSEM, ELLER I FORBINDELSE MED WET WRAP BEHANDLING
, LLC er ikke ansvarlig, LLC er ikke ansvarlig Top Antal: 1 4 år 5 år , LLC er ikke ansvarlig, LLC er ikke ansvarlig Bukser Antal: 1 4 år 5 år , LLC er ikke ansvarlig, LLC er ikke ansvarlig Ærmer Antal:
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs mereSituationsøvelse 1. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne om at lægge sig som vist på tegningen og lad førstehjælperen gå i gang. Vend!
Situationsøvelse 1. Du og en ven er ved at hænge en lampe op i stuen. Pludselig falder din ven om og ligger på gulvet med den elektriske ledning i hånden. Instruktion til gruppelederen: Bed den tilskadekomne
Læs mereaf 5 10-12-2005 10:37
Førstehjælp At-meddelelse nr. 4.04.19 Oktober 1995 Erstatter: December 1991 Baggrund Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til
Læs mereDEN ULTIMATIVE REDNINGSVEST GUIDE
DEN ULTIMATIVE REDNINGSVEST GUIDE Published : 2018-11-07 10:04:00 Den ultimative redningsvest guide Marineworld Siden 1992 har det været lovpligtigt at medbringe passende redningsveste eller svømmeveste
Læs mereLivreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning
Instruktøren: Skal selv udarbejde sin egen lektionsplan med en detaljeret planlægning af de enkelte emner, der bør være så aktiverende for kursisten som muligt, der skal lægges vægt på praktiske opgaver
Læs mereSådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)
Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst og skal nu i gang med genoptræningen. I denne pjece finder du vores anvisninger til,
Læs mereSundhedsråd i International Tjeneste
Sundhedsråd i International Tjeneste FSU Forsvarets Sundhedstjeneste Indhold Indhold Autorisation Nærværende publikation FSU 902-57 Sundhedsråd i international tjeneste er en revision og viderebearbejdning
Læs mereErgoterapi ved hjerte- og lungesygdom
Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs merePå vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.
På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk
Læs mereFØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram
Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,
Læs mereHLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering
HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage
Læs mereBabyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp
Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et
Læs mereSKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig
SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne
Læs mereGod sommer! Respekt for vand!
Sikker strandtur God sommer! Danmark er omgivet af vand, og hver sommer lokker mere end 7.000 km kyst små og store vandhunde ud under åben himmel. Livet på stranden er sjovt, men vand kan være vildt, og
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereDykkerrefleksen 1 / 7. Hvordan påvirkes din puls under et dyk?
Dykkerrefleksen Hvordan påvirkes din puls under et dyk? Når marine pattedyr dykker, bliver de under vand i lang tid. For at kunne gøre det er de nødt til at få ilten I kroppen til at vare til hele dykket.
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereAqua konference. Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi. Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg. Har svømmet i havet i 10+ år
Aqua konference 28. september 2013 Ellen Garne, cand. psych. www.ellengarne.dk: Svøm-ud-terapi Medlem af SVØMs åbent vand-udvalg Har svømmet i havet i 10+ år Etablerede SwimOut.dk i 2011 Svømning i naturen
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereTilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.
Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med
Læs mereKAJAK TIDENDE KOLDING KAJAKKLUB. Blad nr. 144 32. Årgang Nr. 1 Januar 2013. ORDINÆRGENERALFORSAMLING s. 4. BESØG KAJAKGÅRDEN s. 6. NAVIGATION s.
KAJAK IDENDE Blad nr. 144 32. Årgang Nr. 1 Januar 2013 KDING KAJAKKUB RDINÆRGENERARAING s. 4 BEØG KAJAKGÅRDEN s. 6 NAVIGAIN s. 7 Havkajakker får varmen og ekstra energi på en kold vinterdag. INDHD Blad
Læs mereadventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE
adventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE Pandelampe Praktisk undertøj Vandresko/ støvle Gerne en lille let model med to til tre AAA batterier og LED pærer. Løbesko Der vil ofte indgå aktiviteter på
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereVelkommen på Nathejk Sådan sniger I jer i mørket. Gode råd om påklædning Vigtig info Pak det helt rigtige udstyr.
Velkommen på Nathejk Sådan sniger I jer i mørket Gode råd om påklædning Vigtig info Pak det helt rigtige udstyr www.nathejk.dk Velkommen på Nathejk! Denne bog er jeres. Den indeholder mange vigtige oplysninger
Læs merePatientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y
Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,
Læs mereVærd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om rednings- og svømmeveste PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE PJECE ER SPONSERET AF BALTIC LIFEJACKETS Pjecens formål: Formålet med denne pjece er at give fritidssejlere et
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)
Læs mereNemme. at smøre ind. og fedter ikke
Nemme at smøre ind og fedter ikke Nyd solen med 100% OMTANKE Matas SolStriber er både skånsomme og nemme at smøre ind. De indeholder hverken parabener, phthalater eller farvestoffer, men gør præcis, hvad
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereHorsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif
Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:
Læs mereBærevejledning til vikle
Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes
Læs mereSITUATIONSØVELSE 1. Figurantinstruks: Du ligger bevidstløs på vejen med halstørklædet stramt om halsen. Handlingsskema for observatør: Instruks:
Situationsøvelser SITUATIONSØVELSE 1 På en trafikeret vej får cyklisten foran dig halstørklædet ind i baghjulet. Han vælter og ligger på vejen, tilsyneladende livløs. Du ligger bevidstløs på vejen med
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereProjekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem
Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereMS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind
MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne
Læs mereGrundkursus i førstehjælp
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse
Læs mereFørstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning
Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4
Læs mereEn trafikulykke (øvelse)
En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.
Læs mereLev længe. Lev godt.
PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------
Læs mere