BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL Fokus på det skæve Danmark

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 4 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 214 Fokus på det skæve Danmark Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 3. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen af de handlede boligers kvalitet fra kvartal til kvartal er forsøgt renset ud af talmaterialet. Indekset dækker perioden fra 1. kvartal 1992 til og med 4. kvartal 214. Denne analyse fokuserer på priserne i København og Frederiksberg i forhold til resten af landet. På grund af den store interesse for prisudviklingen i København samt Frederiksberg er der foretaget en opdeling af prisudviklingen på de forskellige postnumre i de to kommuner. Analysen indeholder også en gennemgang af prisudviklingen på boligmarkedet fordelt på huse og ejerlejligheder, der hver især igen yderligere opdeles på geografi, boligens alder og størrelse. Der er opstillet særlige indeks murermestervillaer kontra andre parcelhuse, samt for ejerlejligheder fordelt på boligtyperne stuelejligheder og ejerlejligheder fra 1. sal og op. Konstruktionen af denne form for prisindeks er en forholdsvis teknisk øvelse, der er beskrevet i et særskilt metodenotat. Interesserede kan rekvirere dette ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. I slutningen af Bolig&Tal4 er der en forenklet beskrivelse af metoden. De, der ønsker at se detaljerede oplysninger om prisernes udvikling, henvises til hvor man kan downloade et excel-ark med alle prisindeks. Forskelle mellem København+Frederiksberg og resten af landet I de seneste år er priserne på ejerlejligheder i Hovedstaden steget med op mod 8-1% om året. Flere medier har talt om en boligboble. De kraftige prisstigninger er dog isoleret til Hovedstaden. Set i forhold til, at ejerlejlighedsmarkedet i København og på Frederiksberg kun udgør ca. 6. enheder (inklusiv udlejede ejerlejligheder) svarende til ca. 4½ % af de godt 1.3. ejerboliger, der findes i Danmark så har ejerlejligheder på Frederiksberg og i København fået uforholdsmæssigt meget opmærksomhed i medierne. Hvis man alene følger med i boligpriserne via medierne, kan man let få et fordrejet billede af boligmarkedets tilstand. For at illustrere, hvor stor forskellen i prisudviklingen mellem de forskellige delmarkeder er, er der i nedenstående figur vist prisindeks for ejerlejligheder i København og på Frederiksberg kontra enfamiliehuse i hele landet samt i landsdel Vest- og Sydsjælland. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

2 Prisudvikling siden 29 (indeks = 1 i 1. kvt. 29) Hele landet - huse København - ejerlejligheder Landsdel Vest- og Sydsjælland - huse Frederiksberg - ejerlejligheder I denne figur er der fokuseret på udviklingen fra 1. kvartal 29 til 4. kvartal 214. Denne periode er valgt, fordi prisen på ejerlejligheder ramte bunden i 1. kvartal 29 efter 2,5 år med prisfald. Det fremgår af figuren, at lejligheder på Frederiksberg er næsten 5% dyrere i dag, og at lejligheder i København er næsten 4% dyrere nu sammenlignet med, da ejerlejlighedsmarkedet ramte bunden for næsten 6 år siden. I samme periode er prisen på huse stort set uændret for hele landet. Priserne på huse i landsdel Vest- og Sydsjælland er faldet med ca. 2% i samme periode. I den forbindelse er det vigtigt at erindre, at der er 59.5 ejerlejligheder på Frederiksberg og i København tilsammen, men godt parcel- og stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse i hele landet (som er ejet af privatpersoner eller IS, og som er beboet af ejer). Alene i landsdel Vest- og Sydsjælland er der ca. 15. ejerboliger i form af huse. Der er en naturlig interesse for ændringer i prisudviklingen og for positive nyheder, og derfor kan det ikke undre, at fokus på det seneste i højere grad har været på København og Frederiksberg. Hvis den positive prisudvikling i Hovedstaden markerer et vendepunkt på boligmarkedet, og såfremt prisstigningerne spreder sig til resten af boligmarkedet, er det korrekt at fokusere på stigningerne for ejerlejligheder i Hovedstaden. Indtil der er sikkerhed for, at der er en sådan vending i gang, bør man huske, at der er relativt få ejerlejligheder i selve Hovedstaden. Ejerlejligheder var udsat for en større korrektion i priserne end enfamiliehuse, da boligpriserne faldt fra midten af 26 til 29. Det er derfor relevant at se på prisudviklingen på ejerlejligheder kontra enfamiliehuse i et længere tidsperspektiv. Ser man på prisudviklingen fra 1992 til i dag, bliver det, man kalder det todelte boligmarked, blot endnu tydeligere. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

3 Prisudvikling siden 1992 (indeks = 1 i 1992, 1. kvt.) Hele landet - huse København - ejerlejligheder Landsdel Vest- og Sydsjælland - huse Frederiksberg - ejerlejligheder Prisudviklingen i de enkelte postnumre i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune I denne udgave af Bolig&Tal er der foretaget en opdeling af boligpriserne på postnumre i København og på Frederiksberg. Normalt advarer BVC mod brugen af prisoplysninger på de enkelte postnumre. Det skyldes, at der er relativt få handler i de enkelte postnumre pr. kvartal. Derfor forringes datagrundlaget væsentligt, når man går ned på postnummer-niveau. Ud fra BVC s datamateriale kan det ses, at der findes mindre end 1 handler med ejerlejligheder i kvartalet i de fleste postnumre i København og på Frederiksberg. Man skal derfor passe på med at fortolke oplysninger om kvadratmeterpriser i de enkelte postnumre alt for håndfast. Det er dog interessant at se på prisudviklingen for boliger i forskellige bykvarterer over længere tid, så man kan studere, om enkelte kvarterer rykker op i pris og status (en såkaldt gentrificering ). 8 Udvalgte bydele i København (indeks = 1 i 1992, 1. kvt.) KBH K KBH V FRB C KBH N KBH NV Brønshøj Vanløse Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 3

4 I tabel 1 på side 25 ses boligprisudviklingen for samtlige bydele i København. Af hensyn til pladsen vises her blot indeksværdierne for 4. kvartal år for år. Det kan overraske, at forskellen mellem bydelenes prisudvikling er så stor. Det er også interessant at se, at Vesterbro (København V) er det postnummer, hvor priserne har udviklet sig kraftigst siden Her er det indlysende, at den store byfornyelsesindsats er den forklarende faktor. Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere, at priserne målt på den absolutte kvadratmeterpris stadig er højest i Frederiksberg C og København K, hvor priserne ligger tæt på 37. kr. (jf. Realkreditrådet). Årsagen til at Vesterbro topper i ovenstående figur er, at Vesterbro i 1992 var præget af nedslidte bygninger og sociale problemer, og priserne kommer derfor fra et lavere startniveau. Faktisk var kvadratmeterprisen på Vesterbro ca. 4.7 kr. i 1992, mens den i dag ligger på ca (jf. Realkreditrådet). Årsagen til, at Brønshøj ligger lavest kan delvist skyldes, at Brønshøj rent geografisk ligger længere væk fra centrum. Ligeledes ses det, at Valby, Nordvest (København NV) og Vanløse har haft de næstlaveste stigninger. Kendetegnende er det igen, at disse bydele ligger lidt længere fra centrum. Konklusionen er altså, at prisstigningstakten, også inden for Københavns kommunes, grænser, formindskes, desto længere man kommer fra centrum. Man kan rangere bydelene efter deres prisniveau og vise, hvordan bydelenes rangorden har ændret sig gennem de senere år. Det er gjort i figuren for neden, hvor de 12 bydele er rangeret efter deres relative prisniveau i hvert andet år fra Det er særligt interessant at se, hvordan Vesterbro langsomt er kommet højere og højere op i rangordenen. Det er især i perioden fra 1996 til 1998, at Vesterbro rykkede op og blev en relativt dyrere bydel KBH K FRB C FRB C FRB C FRB C KBH SV KBH K KBH K KBH K FRB C FRB C KBH K Brønshøj FRB KBH K KBH K KBH K FRB C FRB C FRB C FRB C KBH K KBH K FRB C FRB KBH K FRB FRB KBH Ø KBH K KBH Ø KBH Ø KBH Ø FRB KBH Ø KBH V KBH Ø KBH Ø KBH Ø KBH Ø FRB FRB FRB KBH V KBH V KBH Ø KBH V KBH Ø KBH SV KBH N KBH SV KBH SV KBH SV KBH Ø KBH N KBH N FRB KBH V FRB FRB FRB C Brønshøj Vanløse KBH V KBH V KBH N KBH V KBH S KBH SV KBH N KBH SV KBH N KBH S KBH SV KBH N KBH N KBH N KBH S KBH SV KBH SV KBH S KBH SV KBH N KBH SV Valby Valby Valby KBH S KBH S KBH V KBH S FRB KBH N KBH S KBH S KBH S Vanløse KBH S Brønshøj Valby Valby Valby Valby Valby Valby Valby Valby Valby KBH NV Vanløse KBH S Vanløse Vanløse KBH NV KBH NV Vanløse KBH NV Vanløse Vanløse Vanløse KBH N KBH NV KBH V KBH NV KBH NV Vanløse Vanløse KBH NV Vanløse KBH NV KBH NV KBH NV KBH V KBH V KBH NV Brønshøj Brønshøj Brønshøj Brønshøj Brønshøj Brønshøj Brønshøj Brønshøj Brønshøj 1992 K K K K4 2 K4 22 K4 24 K4 26 K4 28 K4 21 K4 212 K4 214 K4 Her ses det også, at KBH K (indre København) og FRB C har kæmpet om førstepladsen gennem snart 2 år. Brønshøj, Valby, Vanløse og Nordvest har ligge lavest prismæssigt gennem de fleste af årene. Omdannelsen af Vesterbro til en mere attraktiv bydel som en følge af byfornyelsesindsatsen er undersøgt i rapporten Arkitektonisk merværdi om hvordan arkitektur kan skabe værdi byggeprocessen og for samfundet, Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center, ved Kent Martinussen, Anne Nørgaard og Curt Liliegreen, november 23. Rapporten opstiller Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 4

5 den hypotese, at den bevarende byfornyelsesindsats har aktiveret områdets værdi i at være city-nært, og at forskønnelsen af området har udløst en selvforstærkende kædereaktion af værdistigninger på privat ejendom, der igen har givet højere belåningsværdier og har udløst istandsættelsesarbejder. Rapporten beskriver ud fra detaljeret statistik over kriminalitet i lokalområdet, hvordan lovovertrædelser som røveri og indbrud er gået ned mellem 1996 og 22. Samtidig viser særkørsler fra CVR og Det Centrale Erhvervsregister, at der fra 1994 til 23 skete en normalisering af bydelens erhvervsstruktur. Undersøgelsen gik også ned på et mikroplan og så på erhverv i 22 byfornyede karréer. Her kunne man registrere en fremgang i erhverv som IT, arkitekter, design, reklame, kommunikation og fotografer. Derimod faldt antallet af værtshuse med hele 46% og gruppen Kunstnerisk virksomhed, lager, værksteder og beboerlokaler gik fra at fylde 22% til 9% (Byggeriets Evaluerings Center & Dansk Arkitektur Center 23: s ). Den ændrede erhvervssammensætning blev tolket som udtryk for, at bydelen nu (i 23) blev betragtet som trendy. Analysen hæftede sig ved, at udbudspriserne for ejerlejligheder i det byfornyede område i 23 lå højere end i traditionelt dyre områder som Søllerød og Gentofte. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 5

6 Generelle markedstendenser Priserne på huse faldt i hele landet i 4. kvartal med 2,3%, men steg samlet med 2,9% for året 214. Priserne på ejerlejligheder faldt i 4. kvartal med,3%, men steg samlet med 6,5% i 214. Ser man på regioner, så man det største fald i 4. kvartal for enfamiliehuse i Region Syddanmark, hvor priserne faldt med 5,9%. Største stigning ses i 4. kvartal for ejerlejligheder i Region Nordjylland, som steg med 2,7%. Den største stigning på årsbasis ses for ejerlejligheder i Københavns kommune med en stigning på 9,3%. Også Aarhus og Aalborg udviser markante prisstigninger for ejerlejligheder, både når der ses på prisudviklingen i 214 samt udviklingen gennem de sidste fem år. Derimod halter Odense noget efter. Det gælder også, når man anlægger det helt lange perspektiv og ser på prisudviklingen siden Sammenfatning i tabelform I nedenstående tabeller ses prisudviklingen i procent for udvalgte dele af boligmarkedet. For en mere detaljeret gennemgang henvises til data i Excel på Enfamiliehuse Område 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet -2,3% 2,9% -3,8% 174,5% Region Hovedstaden -2,6% 2,8% 6,9% 279,2% Region Sjælland,1% 3,8% -12,7% 14,5% Region Syddanmark -5,9% 1,5% -12,% 14,% Region Midtjylland -1,2% 1,8% -2,8% 167,2% Region Nordjylland,9% 7,7% 2,% 15,8% København 1,2% 2,3% 3,4% 492,4% Aarhus -1,%,7% 1,8% 279,3% Odense,7% 8,4% -,3% 21,3% Aalborg -3,5% 5,% 1,% 22,1% Ejerlejligheder Område 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet -,3% 6,5% 17,8% 254,1% Region Hovedstaden,% 8,% 24,5% 39,6% Region Sjælland -2,% -,1% -8,7% 111,8% Region Syddanmark -3,%,5% 1,7% 142,% Region Midtjylland -1,5% 6,1% 8,8% 212,5% Region Nordjylland 2,7% 7,5% 2,5% 23,3% København,7% 9,3% 31,5% 396,3% Aarhus -2,1% 5,% 14,8% 273,1% Odense -3,8% -3,9% 2,8% 172,5% Aalborg 3,4% 6,9% 21,9% 215,3% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 6

7 Enfamiliehuse fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196-3,2% 2,3% -2,8% 193,9% ,9% 4,5% -5,7% 145,% Efter 198-3,5% 1,1% -1,1% 218,1% Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196 -,3% 8,% 22,7% 312,3% ,2% 4,3% 7,5% 167,5% Efter 198-2,5% 4,8% 16,2% 143,5% Enfamiliehuse fordelt efter størrelse på landsbasis Størrelse 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 12 m2-2,3% 5,3% -4,8% 158,1% m2-3,% 1,2% -4,6% 174,6% Over 16 m2-1,1% 2,% -,6% 24,8% Ejerlejligheder fordelt efter størrelse på landsbasis Størrelse 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 6 m2 -,4% 9,% 15,6% 217,8% 6-9 m2,8% 8,4% 18,1% 25,% Over 9 m2-1,2% 4,3% 23,% 333,8% Murermestervillaer og Parcelhuse på landsbasis 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Murermestervillaer -2,1% 4,2% 3,1% 269,3% "Parcelhuse" -2,4% 2,8% -4,4% 167,9% Stuelejligheder og 1. sals lejligheder på landsbasis 4. kvartal 214 Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Stuelejligheder -,4% 7,9% 16,6% 228,9% 1. sals lejligheder -,3% 6,2% 18,% 261,4% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 7

8 På de efterfølgende sider vises prisudviklingen grafisk i mere end 15 indeks, som er placeret i 56 figurer. Der laves indeks for enfamiliehuse og for ejerlejligheder. Der er følgende indeks: - Hele landet - Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - Landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland, Østsjælland, Vestog Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland 1 - Hver af kommunerne København, Odense, Aalborg, Aarhus, Næstved, Slagelse, Guldborgsund, Roskilde, Holbæk, Lolland, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for enfamiliehuse - Hver af kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aalborg, Aarhus, Gentofte, Næstved, Slagelse, Roskilde, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for ejerlejligheder Derudover laves de specielle indeks, hvor indeksene opdeles på baggrund af forskellige karakteristika: - Stuelejligheder og lejligheder fra 1. sal og op - Murermestervillaer og parcelhuse - Små, mellem og store enfamiliehuse - Små, mellem og store ejerlejligheder - Ældre, nyere og nye enfamiliehuse - Ældre, nyere og nye ejerlejligheder Disse særlige indeks laves typisk for hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Landsdel Københavns Omegn, Storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Odense som et samlet indeks samt resten af landet. De særlige indeks, som vedrører ejerlejligheder, laves også for København og Frederiksberg særskilt. Herefter følger i figur 1-56 de omtalte indeks, som alle har start i 1992 med indeksværdi 1. 1 Bornholm er den eneste landsdel der ikke laves indeks for, hvilket skyldes et for lavt antal handler. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 8

9 HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (ENFAMILIEHUSE) Figur 1: Enfamiliehuse og Ejerlejligheder Hele landet Figur 2: Enfamiliehuse De fem regioner Enfamiliehuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Figur 3: Enfamiliehuse Landsdele på Sjælland Figur 4: Enfamiliehuse Landsdele i Jylland samt Fyn Byen København Fyn Københavns Omegn 35 Sydjylland 4 Nordsjælland 3 Vestjylland Østsjælland 25 Østjylland 3 Vest- og Sydsjælland 2 Nordjylland Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 9

10 UDVALGTE KOMMUNER (ENFAMILIEHUSE) Figur 5: Enfamiliehuse - De fire største byer Figur 6: Enfamiliehuse Udvalgte kommuner på Sjælland København Odense Aarhus Aalborg Figur 7: Enfamiliehuse Udvalgte kommuner i Jylland og på Fyn Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Kolding Silkeborg Vejle Viborg Herning Randers Horsens København Næstved Slagelse Guldborgsund Roskilde Holbæk Lolland Gentofte Gladsaxe Helsingør Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

11 HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (EJERLEJLIGHEDER) Figur 8: Ejerlejligheder og enfamiliehuse hele landet Figur 9: Ejerlejligheder De fem regioner Enfamiliehuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Figur 1: Ejerlejligheder Landsdele på Sjælland Figur 11: Ejerlejligheder Landsdele i Jylland samt Fyn 6 4 Byen København Fyn 35 5 Københavns Omegn Sydjylland Nordsjælland 3 Vestjylland 4 Østsjælland Østjylland 25 Vest- og Sydsjælland Nordjylland Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 11

12 UDVALGTE KOMMUNER (EJERLEJLIGHEDER) Figur 12: Ejerlejligheder De fem største byer Figur 13: Ejerlejligheder Udvalgte kommuner på Sjælland 6 6 København København Frederiksberg 5 Frederiksberg 5 Odense Gentofte 4 Aarhus 4 Roskilde 3 Aalborg 3 Næstved 2 2 Slagelse Høje-Taastrup 1 1 Gladsaxe Helsingør Figur 14: Ejerlejligheder Udvalgte kommuner i Jylland og på Fyn 5 Odense 45 Aarhus 4 Aalborg 35 Randers 3 Viborg 25 Herning 2 15 Horsens 1 Esbjerg 5 Silkeborg Vejle Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 12

13 STUELEJLIGHEDER VS. LEJLIGHEDER FRA 1. SAL OG OP Figur 15: Stuelejligheder vs. fra 1. sal op hele landet Figur 16: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Region Hovedstaden Stuelejligheder 1. sal og op Stuelejligheder 1. sal og op Figur 17: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Københavns Omegn Figur 18: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Region Østsjælland Stuelejligheder 1 Stuelejligheder 5 1. sal og op 5 1. sal og op Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 13

14 STUELEJLIGHEDER VS. LEJLIGHEDER FRA 1. SAL OG OP Figur 19: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op De fire største byer Figur 2: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Resten af landet Stuelejligheder 1. sal og op Stuelejligheder 1. sal og op Figur 21: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op København Figur 22: Stuelejligheder vs. fra 1. sal og op Frederiksberg Stuelejligheder 1 1. sal og op Stuelejligheder 1 1. sal og op Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 14

15 MURERMESTERVILLAER VS. PARCELHUSE Figur 23: Murermestervillaer og parcelhuse Hele landet Figur 24: Murermestervillaer og parcelhuse Region Hovedstaden Murermestervillaer 5 Parcelhuse Murermestervillaer Parcelhuse Figur 25: Murermestervillaer og parcelhuse Københavns Omegn Murermestervillaer Parcelhuse Figur 26: Murermestervillaer og parcelhuse Region Sjælland Murermestervillaer 5 Parcelhuse Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 15

16 MURERMESTERVILLAER VS. PARCELHUSE Figur 27: Murermestervillaer og parcelhuse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Figur 28: Murermestervillaer og parcelhuse Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) Murermestervillaer Parcelhuse 1 Murermestervillaer Parcelhuse Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 16

17 SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 29: Villaer fordelt efter størrelse Hele landet Figur 3: Villaer fordelt efter størrelse Region Hovedstaden <12 m m2 5 >16 m <12 m m2 >16 m Figur 31: Villaer fordelt efter størrelse Københavns Omegn Figur 32: Villaer fordelt efter størrelse Region Sjælland <12 m2 <12 m m m2 5 >16 m2 >16 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 17

18 SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 33: Villaer fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense <12 m m2 5 >16 m Figur 34: Villaer fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) <12 m m2 >16 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 18

19 SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 35: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Hele landet Figur 36: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Hovedstad <6 m m2 5 >9 m <6 m2 6-9 m2 >9 m Figur 37: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse KBH Omegn Figur 38: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Sjælland <6 m m2 >9 m <6 m2 6-9 m2 5 >9 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 19

20 SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 39: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense <6 m2 6-9 m2 >9 m Figur 4: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) <6 m m2 5 >9 m Figur 41: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - København Figur 42: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Frederiksberg <6 m m2 >9 m <6 m2 6-9 m2 1 >9 m Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

21 ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 43: Villaer fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 44: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Hovedstaden Før Efter Før Efter Figur 45: Villaer fordelt efter opførelsesår Københavns omegn Figur 46: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Sjælland Før Før Efter Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 21

22 ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 47: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Før Efter Figur 48: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) Før Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 22

23 ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 49: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 5: Ejerlejligheder efter opførelsesår Region Hovedstaden Før Efter Figur 51: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Københavns omegn Før Efter Før 196 Efter Figur 52: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Region Sjælland Før Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 23

24 ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 53: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense Før Efter Figur 54: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte byer) Før Efter Figur 55: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - København Figur 56: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Frederiksberg Før Efter Før Efter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 24

25 Tabel 1: Uddrag af prisindeks for postdistrikter i Københavns Kommune KBH K KBH V FRB C FRB KBH Ø KBH N KBH S KBH NV KBH SV Valby Brønshøj Vanløse 1992 K1 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1992 K4 92, 89,2 98,4 12,7 9,6 92,2 88,6 99, 87,6 91,3 8,9 91, 1993 K4 94,3 94,4 17,6 15,4 94,6 92,8 82,5 87, 9,2 96,7 87, 95, K4 9,1 88,2 19,9 15,3 96,7 98,1 83,8 81,1 85, 86,1 82,5 85, K4 11,5 11,1 135,3 119,6 113,2 13,6 96,6 95,3 92,2 1,8 9,3 11, K4 126,9 128,5 159,8 14,6 13,8 125,4 19,2 112,4 128,2 115,6 12,1 125, 1997 K4 153,8 16, 177,3 156,2 155,8 153,4 123,5 13, 137,5 131, 19,9 135, K4 173,8 212,2 26,8 186,6 184,6 178,8 166,8 157,9 175,9 166,3 133,7 164, K4 177,9 238,3 244,7 217,8 212,5 223,2 193,6 21,7 214,7 198, 17,1 194,7 2 K4 231,2 34,6 273,1 245,9 248,8 265,4 241,6 226,4 252,1 237,9 188, 228,6 21 K4 267,2 338, 287,7 275,4 28,7 29,7 29,6 256,7 38,5 268, 228, 264,6 22 K4 282,8 369,1 334,7 299,9 288,6 327,6 38, 289,6 339,9 284,2 239,5 287,5 23 K4 32,8 429,9 332,2 314,9 317,9 349,9 327,9 313,6 357,1 313,2 251,7 312,4 24 K4 354,3 477,1 48,3 376,7 382, 43, 39, 358,5 37,6 357,2 284,9 352,3 25 K4 476,1 69,1 535,2 483, 52, 562,3 56,2 453,4 468,9 48,3 41,8 466,3 26 K4 519,6 648,2 553,9 479, 535,7 561,5 524, 461,7 494,6 519, 367, 494, 27 K4 482,1 595,3 524,4 447,5 463,1 55,8 463,1 393,8 463,4 444,7 332, 411, 28 K4 447,3 58, 453,4 387, 397,5 372,2 374,6 329,9 367,7 342,6 267,1 324,6 29 K4 375,5 53,1 451,5 374,8 396,4 417,1 374,3 312,9 35, 342,7 256,9 345,8 21 K4 48,7 545,1 489,9 419,4 421,1 431,1 394,8 32,4 376,5 361,2 267,4 365,2 211 K4 421,2 552,4 462,9 418,7 419,1 437, 367,4 337,8 314,6 333,3 252,7 31,7 212 K4 427,5 567,1 551,2 428,1 441,6 466,9 393,8 38,5 422,5 362,1 252, 341,4 213 K4 496,1 636,5 594,6 484,5 499,7 54,8 432, 377,5 445,3 383, 249,2 385,3 214 K4 541,9 72,9 627,9 519,1 545,4 559,7 479,5 46,3 471,4 434,9 38, 415,7 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 25

26 SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE BOLIGPRISINDEKS I nedenstående figurer sammenlignes Boligøkonomisk Videncenters boligprisindeks med de tilsvarende indeks, som Danmarks Statistik og Realkreditrådet laver for hele landet. Til trods for at de tre indeks beregnes på tre forskellige måder, har de fulgtes tæt det meste af perioden fra 1992 til 3. kvartal 214. Figur 57: Danske boligprisindeks Hele landet, enfamiliehuse (1. kvartal 25 = 1) Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Figur 58: Danske boligprisindeks Hele landet, ejerlejligheder (1. kvartal 25 = 1) Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 26

27 INDEKSMETODEN KORT FORTALT Indeksene laves via repeat sales -metoden, som på dansk kan udtrykkes gentagne-salg - metoden. Metoden er relativt ukendt i Danmark, da der ikke er andre som udgiver boligprisindeks ved brug af denne metode i Danmark. Det er der til gengæld i mange andre lande, og i USA konstrueres de velkendte S&P/Case-Shiller boligprisindeks via repeat sales metoden. Metoden har til formål at korrigere for det problem, at boliger er meget forskelligartede størrelser med stor variation i for eksempel arkitektur, kvalitet, vedligeholdelsesstand og naboomgivelser. Problemet består i, at de boliger, der sælges i ét kvartal ikke er nøjagtig de samme, som sælges i alle andre kvartaler. Det medfører, at boligpriserne beregnet ved en simpel metode påvirkes af forskelle i typen og sammensætningen af de boliger, som sælges i de enkelte kvartaler. Der er forskellige metoder til at korrigere for det beskrevne problem. Gentagne-salg metoden er en af dem, og den introduceres nu i Danmark med dette indeks. Ved gentagne-salg metoden anvendes prisudviklingen for de boliger, hvor der kan observeres mindst to salg af samme bolig inden for perioden fra 1992 og frem til i dag. Det betyder også, at indekset ikke gør brug af bolighandler, hvor der højest kan observeres en enkelt handel siden Derfor kan der naturligt forekomme forskelle mellem de indeks som beregnes, her og de indeks som beregnes af andre aktører i Danmark. For en mere udførlig beskrivelse henvises til metodenotatet som kan rekvireres ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. April 215 Boligøkonomisk Videncenter Marc Lund Andersen Tlf.nr.: Mail: man@bvc.dk Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet