ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
|
|
|
- Sven Bjerregaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
2 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE 5 ETNISK BAGGRUND 8 ERHVERVSSTRUKTUR 10 PENDLING 14 Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland
3 LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE Kommunernes ledighed påvirkes af udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Alle kommuner i Østdanmark har haft en faldende ledighed i perioden apr apr I 40 af kommunerne har der været en kombination af en stigende beskæftigelse 1 og en faldende ledighed (figur 1). Herlev er den kommune, der har haft den kraftigste procentvise stigning i beskæftigelsen for personer med bopæl i kommunen. Beskæftigelsen i Herlev er steget med omkring 450 personer, mens ledigheden er faldet med omkring 75. Dette indikerer, at arbejdsstyrken i Herlev har været stigende i perioden. I de resterende 6 kommuner har både beskæftigelse og ledighed været faldende, hvilket indikerer, at arbejdsstyrken har været faldende i perioden (figur 1). I Lolland Kommune er ledigheden faldet med omkring 420 personer, og beskæftigelsen er faldet med omkring 230 personer. Dette peger i retning af et relativt kraftigt fald i arbejdstyrken i perioden. I Østdanmark har det gennemsnitligt ledighedsfald været på omkring 14 pct. (svarende til omkring personer), mens beskæftigelsen er steget med omkring 1,5 pct. (svarende til omkring personer). Beskæftigelsen er altså nominelt steget lidt mere, end ledigheden er faldet i perioden apr.2013-apr Når kommunerne planlægger og opstiller mål for beskæftigelsesindsatsen, er det således vigtigt at overveje, hvordan befolkningsudviklingen, herunder aldring og flyttemønstrene, vil påvirke ledighedsudviklingen i kommunen i perioden. FIGUR 1: KOMMUNER I ØSTDANMARK INDPLACERET EFTER UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN (ALLE ALDRE) (X- AKSEN) OG LEDIGHED (Y-AKSEN) FRA APRIL 2013 TIL APRIL 2014 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) & Jobindsats. Røde streger viser gennemsnittet i Østdanmark. 1 Da det ikke findes aktuelle tal for den samlede beskæftigelse, anvendes tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i dette afsnit. Lønmodtagerbeskæftigelsen medtager ikke selvstændige, men giver en relativt sikker indikation på udviklingen i den samlede beskæftigelse. De selvstændige udgør omkring 7 % af alle beskæftigede i Østdanmark. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 1
4 TABEL 1: BESKÆFTIGEDE (ALLE ALDRE) OG LEDIGE I DECEMBER 2013 SAMT UDVIKLING I PERIODEN APRIL 2013 APRIL 2014 OPGJORT PÅ KOMMUNER I ØSTDANMARK Beskæftigelse Ledighed Antal Udvikling Antal Udvikling apr apr København ,9% ,7% Frederiksberg ,7% ,2% Dragør ,1% 214-4,9% Tårnby ,5% ,1% Albertslund ,7% ,7% Ballerup ,2% ,8% Brøndby ,0% ,0% Gentofte ,7% ,8% Gladsaxe ,8% ,4% Glostrup ,6% 611-9,6% Herlev ,4% 728-9,2% Hvidovre ,4% ,7% Høje-Taastrup ,1% ,9% Ishøj ,4% ,3% Lyngby-Taarbæk ,3% ,5% Rødovre ,0% ,2% Vallensbæk ,6% 353-9,5% Allerød ,1% ,4% Egedal ,3% ,3% Fredensborg ,6% ,9% Frederikssund ,5% ,4% Furesø ,2% 707-3,0% Gribskov ,3% ,3% Halsnæs ,4% ,6% Helsingør ,1% ,5% Hillerød ,3% 884-8,9% Hørsholm ,6% 288-7,4% Rudersdal ,7% 735-2,9% Bornholm ,8% ,1% Greve ,4% 958-7,4% Køge ,0% ,1% Lejre ,1% ,6% Roskilde ,0% ,2% Solrød ,7% ,6% Faxe ,7% ,7% Guldborgsund ,1% ,5% Holbæk ,2% ,7% Kalundborg ,4% ,6% Lolland ,8% ,0% Næstved ,2% ,3% Odsherred ,3% ,4% Ringsted ,0% ,3% Slagelse ,1% ,1% Sorø ,2% ,5% Stevns ,5% ,8% Vordingborg ,6% ,3% Østdanmark ,5% ,9% Kilde: Danmarks Statistik (CRAM), jobindsats samt egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 2
5 FLYTTEMØNSTRE Flytning er en af de faktorer, der kan påvirke udviklingen i kommunernes ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke. Figur 2 viser udviklingen i antal nettoflytninger 2 i 2013 og figur 3 andelen af nettoflytninger ift. befolkningen. Man skal være opmærksom på, at antallet af flytninger selvfølgelig vil være nominelt stort i de store kommuner, eksempelvis i Købehavn og Frederiksberg. Som det fremgår af figur 2 og 3, var der i den betragtede periode flere fra- end tilflytninger, både nominelt og relatvt, i kommunerne Lolland, Bornholm, Albertslund, Holbæk, Høje-Taastrup, Slagelse, Halsnæs, og Faxe. Dette bidragede til, at disse kommuner i 2013 generelt havde et kraftigere procentvist fald i ledigheden end Østdanmark. Som hovedregel gælder det for kommunerne med en større til- end fraflytning, at de har en ledighed, der ikke falder så meget som i kommuner med negativ nettoflytning. Eksempelvis bidragede nettotilflytningen til, at kommuner som Ballerup, Vallensbæk, Tårnby, Gladsaxe, Herlev og Brøndby i perioder af 2013 havde en stigende ledighed, mens ledigheden generelt faldt i Østdanmark. I denne periode kan der således iagttages en sammenhæng mellem flytninger og udviklingen i ledighed. FIGUR 2: NETTOFLYTNINGER I ANTAL OPGJORT PÅ KOMMUNER I Kilde: Danmarks Statistik (matrice FLY66) samt egne beregninger 2 Nettoflyninger er forskellen på til- og fraflytninger. Hvis der er flere til- end fraflyttere er nettoflytningen positiv. Hvis der er flere fra- end tilflytninger er nettoflytningen negativ. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 3
6 FIGUR 3: NETTOFLYTNING SOM ANDEL AF BEFOLKNINGSTALLET (16-64 ÅR) I DEN ENKELTE KOMMUNE I ,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% Kilde: Danmarks Statistik (matrice FLY66) samt egne beregninger De årige er den aldersgruppe, der oftest flytter kommune. Generelt flytter de unge til hovedstadsområdet fra de øvrige dele af Østdanmark. Det er primært København og Frederiksberg, der tiltrækker de unge (figur 4). Det skyldes en kombination af de højere læreanstalters lokalisering i hovedstadsområdet og storbyens tiltrækning. I 2013 har København og Frederiksberg haft en nettotilflytning på 7,4 pct. (svarer til unge i København og på Frederiksberg). Over 30 pct af befolkningen er mellem 18 og 29 år (figur 4) hvilket er markant over gennemsnittet i Østdanmark på 24 pct. Der er en nettofraflytning for unge (flere flytter fra end til kommunen) i langt hovedparten af de øvrige kommuner i Østdanmark. De kommuner, der har den største negative nettoflytning, er Allerød og Bornholm. For Allerød dækker den negative nettoflytning over, at der er flyttet 320 unge ind i kommunen, mens 619 unge fraflyttede kommunen i BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 4
7 FIGUR 4: NETTOFLYTNING FOR UNGE (18-29 ÅRIGE) SET IFT. DE UNGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I KOMMUNEN I 2013 BEFOLKNING OG UDDANNELSE Når kommuner planlægger og opstiller mål for beskæftigelsesindsatsen for de kommende år, er det vigtigt at overveje, hvordan den demografiske udvikling vil påvirke ledigheden. Samlet set forventes en marginal stigning i befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Østdanmark fra ultimo 2013 til ultimo 2015 (figur 5). Relativt få kommuner forventes at få en stigning i befolkningen i perioden. De fleste kommuner kan forvente et fald. FIGUR 5: FREMSKRIVNING AF BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERSAKTIVE ALDER (16-64 ÅR) I PERIODEN DEC DEC.2015* FOR KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL. 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% -4,0% -5,0% Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1 og FRKM112) samt egne beregninger * Da dette notat skal understøtte jobcentrenes arbejde med Beskæftigelsesplan 2015, er figuren udarbejdet til at dække ultimo.2013 til ultimo BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 5
8 Det forventes, at kommuner som Lolland, Bornholm, Odsherred og Kalundborg vil få et relativt kraftigt fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder, mens kommuner som København, Vallensbæk og Frederiksberg fortsat vil have stigning. I gennemsnit er 24% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i Østdanmark unge under 30 år (figur 6). Det er fra denne gruppe, at fremtidens uddannede arbejdskraft især skal komme ikke mindst for på sigt at kunne erstatte gruppen af ældre over 50, der udgør knap 29% af befolkningen i den erhvervsaktive alder (figur 7). FIGUR 6: FREMSKRIVNING AF ÅRIGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I 1.KVT.2014, KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1) samt egne beregninger FIGUR 7: FREMSKRIVNING AF ÅRIGES ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) I 1.KVT.2014, KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1) samt egne beregninger Uddannelse er af væsentlig betydning for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er befolkningens uddannelsesniveau et vigtigt rammevilkår for kommunernes beskæftigelsesindsats. Figur 8 viser, hvor stor en del af arbejdsstyrken, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I Østdanmark er det omkring hver tredje person - 32,7 pct. i arbejdsstyrken, der ikke BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 6
9 har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ishøj og Brøndby er de kommuner i Østdanmark, som har den største andel af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens Allerød og Lejre har den laveste andel. FIGUR 8: ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN (16-64 ÅR) UDEN EN ERVHERVKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE* I I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% * Personer med uoplyst uddannelse er kategoriseret personer uden en kompetencegivende uddannelse. FIGUR 9: ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN (16-64 ÅR) MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I I KOMMUNERNE I ØSTDANMARK OPGJORT EFTER STIGENDE ANDEL 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I hele Østdanmark er det en udfordring at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Dette betyder, at der er en udfordring i både at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft og at sikre den nødvendige balance mellem de erhvervsaktive, der via skatten finansierer velfærdsydelserne, og gruppen af ikkeerhvervsaktive. Der er allerede i dag kommuner - særligt i Region Sjælland hvor befolkningen er større uden for end i arbejdsstyrken (figur 10). Personer uden for arbejdsstyrken er en blandet gruppe som bl.a. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 7
10 dækker over børn, studerende, pensionister, ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mv. I de kommende år forventes den demografiske udvikling at betyde, at der bliver færre, der skal forsørge flere. Der kan forventes at blive flere kommuner, hvor arbejdsstyrkens andel af befolkningen vil være under 50%. FIGUR 10: ARBEJDSSTYRKENS ANDEL AF BEFOLKNINGEN (ALLE ALDRE), OPGJORT PÅ KOMMUNER, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger ETNISK BAGGRUND Borgere med ikke-vestlig baggrund udgør en voksende andel af både befolkning og arbejdsstyrke. I Østdanmark er knap personer - svarende til 7,8% af arbejdstyrken borgere med ikkevestlig baggrund. Fra 2007 til 2013 har der været en stigning på knap personer med ikke-vestlig baggrund i arbejdsstyrken. Denne stigning er dog ikke tilstrækkelig til at kompensere for tilbagegangen i arbejdsstyrken blandt personer med dansk baggrund. I samme periode har der været et fald på i den samlede arbejdsstyrke. Det er vigtigt at være opmærksom på den voksende gruppe af borgere med ikke-vestlig baggrund både som et potentiale, der kan dække virksomhedernes behov for arbejdskraft, men også som målgruppe i beskæftigelsesindsatsen. Traditionelt har borgere fra ikke-vestlige lande sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end borgere med dansk baggrund. Efterkommerne klarer sig dog typisk bedre end deres forældre på arbejdsmarkedet men der kan være store forskelle afhængigt af køn, oprindelsesland og bopælskommune. Der er stor forskel på andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i kommunerne. Af figur 11 fremgår det, at det især er kommuner i Hovedstadsområdet, der har en høj andel af indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken i Ishøj er er over 30 pct. i arbejdsstyrken indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. I kommunerne i Region Sjælland udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en mindre andel af arbejdsstyrken. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 8
11 FIGUR 11: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OPGJORT EFTER ANDEL AF ARBEJDSSTYRKEN I KOMMUNEN, ALLE ALDRE, % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik, RAS, samt egne beregninger I langt de fleste kommuner er der et fald i arbejdstyrken (x-aksen i figur 12) kun København, Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte og Glostrup har en stigning i arbejdsstyrken fra 2007 til Samtidig har næsten alle kommuner en vækst i arbejdsstyrken med ikke-vestlig baggrund (y-aksen i figur 12). FIGUR 12: UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN ( ) 1 OG UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKEN ( ) 1 FOR PERSONER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND, OPGJORT PÅ KOMMUNER, ALLE ALDRE 1. Tal for 2007 opgøres i november 2006 og ligesådan for 2013 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 9
12 ERHVERVSSTRUKTUR 3 Erhvervsstrukturen er et udtryk for, hvordan beskæftigelse i kommunerne og regionen er fordelt på brancher. Ændringer i erhvervsstrukturen giver et overordnet billede af, hvilke brancher der især vil være jobmuligheder indenfor i området. FIGUR 13: BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ ERHVERV I ØSTDANMARK, ALLE ALDRE, Primære erhverv Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og transport Privat service Offentlig service Kultur Uoplyst Kilde: Statistikbanken (matrice RASA1) samt egne beregninger (Er det ikke RASA11 der er kilden??) I Østdanmark er der stor forskel på erhvervsstrukturen i København/Hovedstadsområdet og i resten af regionen. I Hovedstadsområdet er der en stor koncentration af job inden for de private serviceerhverv (fx finansiering og forsikring, it og kommunikation). I Region Sjælland har landbruget, industrien og bygge- og anlægsbranchen en vigtigere rolle for hvilke jobmuligheder, der er. Erhvervsstrukturen kan i nogen grad være medvirkende til at forklare, hvordan de lokale arbejdsmarkeder påvirkes ved konjunkturændringer. Den økonomiske krise ramte først industrien og bygge- og anlægsbranchen, og dermed især kommunerne i Region Sjælland. Siden spredte krisen sig til både de private og offentlige serviceerhverv, ikke mindst i Hovedstadsområdet. FIGUR 14: ERHVERVSSTRUKTUREN I ØSTDANMARK, ANDEL BESKÆFTIGEDE INDEN FOR PRIMÆRE ERHVERV OG INDUSTRI, ALLE ALDRE, Inden for de primære erhverv og industri er der lidt over arbejdspladser i hele Østdanmark i 2013 og de er primært placeret i Region Sjælland (figur 14). Specielt 3 Beskæftigede opgøres efter arbejdssted BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 10
13 antallet af arbejdspladser inden for de primære erhverv har været faldende gennem mange år, og der forventes et fortsat fald fremover. FIGUR 15: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG, ALLE ALDRE Der er omkring arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen i Østdanmark i Branchen har været hårdt ramt af nedgangen i økonomien, hvor der forsvandt næsten arbejdspladser i perioden fra 2009 til 2011, men der er nu sket en vending og antallet af arbejdspladser er steget med ca i perioden ift. antallet i Handel, hotel og restauration samt transport er et stort og sammensat brancheområde med omkring arbejdspladser i Østdanmark i Der forsvandt omkring arbejdspladser inden for handel, hotel og transport fra 2009 til Siden da er antallet af arbejdspladser dog steget med omkring FIGUR 16: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR HANDEL, HOTEL OG RESTAURATION SAMT TRANSPORT, ALLE ALDRE, Jobbene inden for dette område udgør en stor del af det lokale arbejdsmarked særligt i vestegnskommunerne og Tårnby (figur 16). Privat service rummer både de videnstunge brancher som finansiering, forsikring og konsulentvirksomheder og erhvervsservice som rengøring o.l. Før krisen satte ind i 2008, var der stor vækst i antallet af job inden for privat service (i perioden steg antallet af arbejdspladser med i Østdanmark). I den BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 11
14 efterfølgende periode vendte udviklingen og der forsvandt omkring arbejdspladser i perioden Der er ca job i Østdanmark i privat service i Jobbene er især placeret i Københavnsområdet. Hvert fjerde job i Region Hovedstaden er inden for privat service det er dobbelt så stor en andel som i Region Sjælland. Ballerup, Høje-Taastrup og København er nogle af de kommuner, hvor andelen af job i privat service er særligt stor (figur 17). FIGUR 17: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR PRIVAT SERVICE, ALLE ALDRE I 2013 var der omkring arbejdspladser i den offentlige sektor og kultur (fx undervisning, sundhed og administration) i Østdanmark. Antallet af arbejdspladser inden for den offentlige sektor har været stigende siden vendingen på arbejdsmarkedet i efteråret Fra 2011 til 2013 er antallet af arbejdspladser inden for denne branche dog faldet med FIGUR 18: ANDEL ARBEJDSPLADSER INDEN FOR OFFENTLIG SERVICE OG KULTUR, ALLE ALDRE, Der er en koncentration af arbejdspladser inden for den offentlige sektor i København og Frederiksberg bl.a. grundet centraladministrationen og universiteter (figur 18). Endvidere har kommuner som Guldborgsund, Hillerød, Roskilde og Slagelse en høj andel arbejdspladser inden for dette område, da de har hospitaler, regional administration og uddannelsesinstitutioner ud over kommunale services som ældrepleje og børnepasning. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 12
15 Kommunerne i omegnen af København har en mindre andel arbejdspladser inden for offentlig service og kultur. Tabel 2: Antal arbejdspladser i kommunerne i Østdanmark samt branchernes andele af arbejdspladserne i Industri og primære erhverv Bygge og anlæg København 3,3% 1,6% 20,9% 33,8% 39,8% 0,6% 100% Frederiksberg 2,6% 2,6% 16,6% 29,0% 48,2% 1,0% 100% Dragør 5,3% 7,9% 25,7% 16,1% 43,1% 1,9% 100% Tårnby 6,0% 5,1% 59,9% 7,3% 21,4% 0,3% 100% Albertslund 4,3% 16,7% 35,6% 21,0% 22,2% 0,2% 100% Ballerup 16,6% 4,9% 21,6% 32,2% 24,5% 0,1% 100% Brøndby 7,7% 6,1% 41,4% 18,0% 26,5% 0,2% 100% Gentofte 7,5% 2,8% 17,7% 31,3% 39,3% 1,3% 100% Gladsaxe 23,9% 9,3% 16,5% 21,3% 28,6% 0,4% 100% Glostrup 7,3% 6,5% 27,5% 24,8% 33,7% 0,2% 100% Herlev 8,0% 8,2% 21,8% 19,6% 42,3% 0,2% 100% Hvidovre 8,7% 10,0% 25,4% 15,8% 39,8% 0,3% 100% Høje-Taastrup 10,1% 7,1% 26,2% 33,2% 23,1% 0,3% 100% Ishøj 8,4% 11,3% 31,1% 14,9% 33,9% 0,5% 100% Lyngby-Taarbæk 2,7% 4,9% 21,2% 32,0% 38,5% 0,6% 100% Rødovre 8,1% 16,6% 31,6% 16,0% 27,3% 0,4% 100% Vallensbæk 3,2% 5,9% 33,7% 20,5% 36,1% 0,5% 100% Allerød 16,7% 3,6% 24,5% 20,1% 34,9% 0,3% 100% Egedal 16,0% 10,2% 22,7% 14,0% 36,4% 0,8% 100% Fredensborg 7,8% 4,8% 27,4% 16,4% 42,4% 1,3% 100% Frederikssund 16,7% 8,2% 25,2% 12,6% 36,8% 0,5% 100% Furesø 10,8% 5,5% 23,4% 20,6% 38,9% 0,8% 100% Gribskov 13,9% 11,9% 25,0% 12,2% 35,8% 1,3% 100% Halsnæs 14,3% 8,3% 20,9% 13,9% 41,7% 1,0% 100% Helsingør 11,3% 6,7% 26,2% 15,9% 39,0% 1,0% 100% Hillerød 11,5% 5,7% 20,3% 16,5% 45,5% 0,5% 100% Hørsholm 4,0% 3,4% 32,3% 23,6% 35,0% 1,6% 100% Rudersdal 14,2% 3,9% 21,1% 29,2% 30,3% 1,3% 100% Bornholm 16,3% 6,3% 22,4% 13,1% 41,3% 0,7% 100% Greve 7,5% 8,9% 37,6% 15,3% 30,1% 0,7% 100% Køge 16,0% 6,7% 27,5% 14,6% 34,8% 0,5% 100% Lejre 15,7% 11,6% 19,8% 13,1% 39,1% 0,8% 100% Roskilde 8,1% 6,4% 22,0% 17,7% 45,3% 0,5% 100% Solrød 7,2% 11,5% 25,8% 17,2% 37,5% 0,8% 100% Faxe 21,0% 8,8% 21,9% 12,4% 35,2% 0,8% 100% Guldborgsund 14,0% 6,9% 21,0% 12,2% 45,1% 0,8% 100% Holbæk 10,9% 7,1% 24,0% 15,7% 41,7% 0,6% 100% Kalundborg 32,1% 7,8% 17,6% 10,8% 31,0% 0,6% 100% Lolland 17,5% 5,4% 23,2% 13,3% 40,0% 0,6% 100% Næstved 11,3% 7,0% 23,1% 12,1% 45,9% 0,6% 100% Odsherred 16,1% 9,4% 21,0% 11,0% 41,7% 0,8% 100% Ringsted 18,6% 10,1% 26,2% 13,5% 31,1% 0,5% 100% Slagelse 12,0% 5,7% 22,6% 12,8% 46,5% 0,5% 100% Sorø 13,6% 7,6% 21,2% 13,2% 43,8% 0,6% 100% Stevns 11,5% 13,5% 20,7% 13,8% 39,1% 1,4% 100% Vordingborg 12,7% 7,2% 20,8% 14,9% 43,4% 1,0% 100% Østdanmark 9,3% 5,5% 23,6% 23,3% 37,6% 0,6% 100% Kilde: Danmarks Statistik (RAS) samt egne beregninger Handel og transport Privat service Offentlig service Andet Sum Antal i alt BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 13
16 PENDLING Mange borgere pendler til et arbejde, der ligger uden for den kommune, de bor i. Pendlingen viser, at der er en høj grad af geografisk mobilitet, hvor arbejdskraften orienterer sig mod arbejdspladser uden for nærområdet. Udpendlingen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i kommunen, der pendler til job uden for den kommune, de bor i, og omvendt angiver indpendling, hvor mange der pendler ind til job i kommunen. I figur 19 er både udpendling og indpendling opgjort som andel af befolkningen i kommunen. De sorte streger markerer den gennemsnitlige udpendling og indpendling, som andel af befolkningen i procent for alle kommuner i Østdanmark. I gennemsnit pendler omkring 40% i den erhvervsaktive alder til job uden for kommunen. Der er meget stor forskel på pendlingens omfang i de enkelte kommuner. Generelt er der meget stor mobilitet (både stor indpendling og stor udpendling) i kommunerne i omegnen af København. Således er der i kommuner som Ballerup og Glostrup en indpendling på over 100% og en udpendling på over 45%. I kommunerne i udkanten af Østdanmark er både ud- og indpendling noget mindre - målt som andel af befolkningen. Pendlingen siger både noget om befolkningens geografiske mobilitet, men afspejler også de lokale arbejdsmarkeders struktur og rammer. FIGUR 19: UDPENDLING OG INDPENDLING SOM ANDEL AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR), OPGJORT PÅ KOMMUNER I 2013 Kilde: Danmarks Statistik samt egen beregninger. Røde streger viser gennemsnittet i Østdanmark. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND 14
17 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND NÆRMERE OPLYSNINGER OM ARBEJDSMARKEDET I TAL Kirsten Thomsen, kontorchef Gert Jørgensen, specialkonsulent Se endvidere de aktuelle ledighedstal på BRHS hjemmeside
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse
Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse Vil manglen på arbejdskraft bremse væksten i Region Hovedstaden De fremtidige beskæftigelsespolitiske udfordringer Oplæg
Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012. Kontorchef Kirsten Thomsen
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver i uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 19. september 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Befolkningen opgjort på uddannelsesbaggrund pr. okt. 2010 (16-66-årige)
Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden
Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2013 Beskæftigelsesregion
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.
NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget
Orientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
Hjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, [email protected] Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Folk i job flytter til storbyområderne
Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter
Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark
Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse
Ungdomsledighed rammer skævt i landet
Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13
Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.
Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i
Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner
Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region
Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,
Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk
Juli 018 Foto Colorbox Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende
KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008
Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%
