Godkendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens 20 samt dispensation i henhold til Museumslovens 29a til etablering af omfartsvej ved Ørum

Transkript

1 Hedensted Kommune Infrastruktur og Transport Tjørnevej Uldum Tjørnevej Uldum T: Lene Kofoed Dir: Mob: Sagsnr P november 2015 Godkendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens 20 samt dispensation i henhold til Museumslovens 29a til etablering af omfartsvej ved Ørum Hedensted Kommune, Infrastruktur og Transport, har den 1. juli 2015 ansøgt om godkendelse til at etablere en omfartsvej ved Ørum, i henhold til naturbeskyttelseslovens 20 om offentlige vejanlæg og ledningsanlæg i det åbne land, på ejendommene matr. nr. 10p, 6u, 1a, 4b, 3l, 5i og 11a, 6a og 6v Ørum By, Ørum, og dispensation til gennembrud af to diger i henhold til museumslovens 29a, på ejendommene matr. nr. 1a, 6u og 4b, Ørum By, Ørum. Se skitse over linjeføring for omfartsvejen på nedenstående kort. Omfartsvejens linjeføring er vist med rød streg. Ortofoto 2014 Hedensted Kommune.

2 Kommunens afgørelse Hermed godkendes det offentlige vejanlæg, omfartsvej ved Ørum, efter 20 i lov om naturbeskyttelse, og der gives dispensation efter 29j, stk. 2, jf. 29a, stk. 1 i museumsloven til gennembrud af to diger i forbindelse med vejetableringen, som ansøgt. Godkendelse efter 20 i naturbeskyttelsesloven Godkendelse meddeles i henhold til 4 stk. 1 i bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land i medfør af 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse. Godkendelsen kan ikke påklages jf. 10 i bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land. Godkendelsen efter 20 i naturbeskyttelsesloven gives på følgende betingelser: 1. Regnvandsbassinerne skal etableres med bugtede bredder og med flade brinker, og uden øer. 2. Regnvandsbassinerne skal passes bedst muligt ind i landskabet, og opgravet jord skal fjernes fra området eller planeres ud i et tyndt lag på de omgivende arealer, så der ikke opstår jordvolde. 3. Der må ikke udsættes fugle, fisk eller andre dyr i eller ved regnvandsbassinerne, ligesom der ikke må fodres, opstilles andehuse, hegn eller andre specielle indretninger i eller ved bassinerne. 4. Regnvandsbassinerne udgraves op til ca m 2 for bassin 1 og op til ca. 350 m 2 for bassin 2-1 og 2-2. Søarealet bliver hhv. 450 m 2 og m 2 Dispensationen efter museumsloven Dispensation gives efter 29j, stk. 2, jf. 29a, stk. 1 i museumsloven til gennembrud af to diger. Dispensationen kan påklages, se afsnit med klagevejledning. Dispensationen efter museumsloven gives på følgende betingelser: 1. Digegennembruddene skal være så små som muligt og foretages så skånsomt som muligt. 2. Der skal i forbindelse med digegennembruddene ske en arkæologisk undersøgelse af digerne, således at deres karakter kan undersøges og beskrives. Horsens Museum skal kontaktes. Ifølge museumslovens 27 stk. 2 gælder følgende: Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Henvendelse til Horsens Museum tlf eller Godkendelsen og dispensationen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra offentliggørelsen. Sagsfremstilling Hedensted Kommune, Transport og Infrastruktur, har søgt om godkendelse af omfartsvej ved Ørum samt dispensation til gennembrud af to diger i omfartsvejens tracè. Baggrunden for omfartsvejen er, at råstofressourcerne i graveområderne nord for Ørum, er af en særlig type, som vurderes at være af væsentlig national interesse. Med de nu- 2

3 værende råstofressourcer i området er det sandsynligt, at der de næste år vil være graveaktivitet i Ørum området. Region Midtjylland har sat som forudsætning for yderligere udlæg af graveområder, som kan sikre udnyttelse af de meget omfattende forekomster nord for Ørum, at der etableres en alternativ rute for den tunge trafik, grusudvindingen genererer, til den snævre og uegnede Højkildevej, som passerer igennem landsbyen Ørum. Der tages i godkendelsen og dispensationen udgangspunkt i: Kommuneplantillæg nr. 1-3 til Hedensted Kommuneplan Lokalplan 1080 for omfartsvej ved Ørum. Miljøvurdering. Forslag til lokalplan 1080 for omfartsvej ved Ørum og Kommuneplantillæg nr. 13. Offentlige anlæg i det åbne land skal i henhold til naturbeskyttelseslovens 20 placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og til lovens øvrige interesser om at medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, i respekt for menneskets livsvilkår, og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Museumslovens 29 a, stk. 1, om beskyttede diger er en forbudsbestemmelse: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen. Omfartsvejen vil passere et kuperet og velafgrænset landskabsrum mellem landsbyen Ørum og skoven, hvor Rhoden Å løber gennem. Området ligger vest for landsbyen og har stor oplevelsesmæssig værdi. Der er gennem anvendelse af landskabskaraktermetoden udpeget en linjeføring, som mindst muligt opdeler landskabsrummet i området. Desuden sikres anlæg af dyrkningsskråninger med meget lave hældningsgrader hen mod selve vejanlægget, hvorved indgrebet i landskabet søges minimeret og hensynsfuldt tilpasset. Der blev i forundersøgelserne foreslået en alternativ løsning øst for byen. Grundene til at en linjeføring øst for byen blev fravalgt var, at vejen ville ligge højt i landskabet og derved blive mere synlig, og den ville passere det udpegede kulturmiljø ved Højvang nordøst for Ørum. Landskabet er her mere kuperet med bratte skråninger, hvilket vil gøre transporten mere besværlig og vejen gennem landsbyen ville være at foretrække for den tunge trafik. Anlægget af vejen ville blive mere omfattende og forløbet længere og derved mere omkostningstungt og give en større miljøpåvirkning. Den valgte linjeføring gennembryder to beskyttede jorddiger, der afgrænser kirkejorden. Det nordligste dige (station ca. 400 på vejtracé), hvor vejanlægget placeres i afgravning ca. 25 cm under terræn, påvirker ca. 25 m beskyttet jorddige på tværs af vejen. Det sydlige dige (station ca. 810 på vejtracé), hvor vejanlægget placeres i påfyldning ca. 2,1 m over terræn, påvirker ca. 50 m beskyttet jorddige på tværs af vejen. De to beskyttede diger, er en del af et digesystem, som har afgrænset Præstegårdsjordens matrikel. Der har oprindeligt været mange flere diger i Ørum Bys ejerlav. Disse diger er generelt udskiftningsdiger og altså stammende fra tiden i slutningen af tallet, hvor den enkelte gård fik sin jord samlet modsat det tidligere system, hvor man indgik i et dyrkningsfælleskab i ejerlavet. Den nye fordeling blev markeret i landskabet med nye skel. Det kunne være i form af opkastning af jorddiger, etablering af nye stendiger eller ved genanvendelse af ældre hegn, hvor det gav mening. Ørum Bys ejerlav er blokudskiftet. De to beskyttede diger, der er i spil kan have en højere alder, idet det er diger, som har haft en specifik funktion, nemlig at afgrænse Præstegårdens agerjord. 3

4 Herudover har digerne en vis biologisk værdi som økologisk forbindelse. De to diger danner begge forbindelse mod øst til diget der går langs præstegårdens arealer og mod vest til skov og naturarealer langs Rhoden Å. Diget mod nord går langs en rekreativ sti og fremstår som temmelig tilvokset i stor nælde, grå bynke og græsser m.v. Det sydlige dige er tilvokset i buske og træer. Digerne er ca. 0,5 meter høje og omtrent 2-3 meter brede jorddiger. Langs det sydlige dige er der i kommuneplanen udpeget områder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og potentielle økologiske forbindelser. Udpegningen danner forbindelse mellem landsbyen og skoven. Nye vejanlæg virker ofte som barriere for et områdes dyreliv, og lys og støj fra trafikken kan have en negativ indvirkning på dyrelivet i området. Denne barrierevirkning og naturpåvirkning fra den nye omfartsvej vurderes dog ikke at være væsentlig, idet omfartsvejen primært passerer gennem arealer i jordbrugsdrift, eller med skov på den ene side og artsfattigt landbrugsareal på den anden side. Natur-, dyre- og planteliv i øvrigt forventes generelt kun minimalt påvirket, fordi vejen anlægges gennem artsfattigt landbrugsland. Desuden sker hovedparten af forstyrrelserne i dagtimerne, hvor råstofgravene er aktive og dyrene er mindre aktive. Ligeledes kan der være en midlertidig påvirkning eller forstyrrelse i forbindelse med anlægsfasen. Afledningen af overfladevand fra de befæstede arealer vil ske til flere nye bassiner på de dyrkede arealer til forsinkelse af regnvandet inden udledning via render, grøfter eller rørføring til nedsivningsarealer. Det nordligste regnvandsbassin (1) placeres i en dalstrækning på nordsiden af fredskoven, der ligger som en halvø ud i det opdyrkede åbne landskab vest for Ørum. De sydligste regnvandsbassiner (2-1,2-2) placeres på et ikke fredskovspligtigt langt og smalt areal, som er omgivet af fredskov på 3 sider. Nedsivningsbassin mod vest skal ikke udgraves. Anlæggene forudsættes tilpasset omgivelserne og etableret med et naturlignende udseende og lav hældning. De for godkendelsen stillede vilkår skal være med til at sikre dette. Bassinerne er omfattet af lokalplanen for området. Se regnvandsbassinernes placering på nedenstående to kort. Skitse med placering af regnvandsbassiner og nedsivningsområde til omfartsvejen ved Ørum. 4

5 Illustration af det planlagte vejprojekt. 5

6 Natura 2000 Der er 2,8 km til nærmeste Natura 2000 område, nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord (Habitatområde H67 og Fuglebeskyttelsesområde H235). Omfartsvejen vurderes ikke at give anledning til påvirkning af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, da afstanden hertil er for stor. Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte hvepsevåge og isfugl. Hvepsevågen vil kunne bevæge sig over flere kilometers afstand, og skovlommerne op mod Ørum kunne være ynglelokaliteter for hvepsevågen, og græsskråningerne, de fugtige skovlysninger og råstofgravsskrænterne i området, vil kunne være egnet som fourageringsområder. Arten yngler i skovene langs Rhoden Å. Isfuglen lever i tæt tilknytning til åer og søer med jord- og lerskrænter. Isfuglen vil formentlig fouragere langs Rhoden Å, og kræver ro omkring yngletiden. Der er over 400 meter fra åen til den nye vej, hvilket vurderes ikke at påvirke eventuelle ynglende isfugle væsentligt. Hedensted Kommune har ikke kendskab til aktuelle fund af ynglende hvepsevåge eller isfugl ud for Ørum, derfor vurderes det ligeledes, at omfartsvejen ikke vil give anledning til påvirkning af de arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Bilag IV arter Hedensted Kommune har ikke registreret bilag IV arter i området hvor vejen etableres. Ejendommen er beliggende i et 10 x 10 km kvadrat, hvor der er fundet bilag IV arter som markfirben, strandtudse, stor vandsalamander, spidssnudet frø, sydflagermus, odder og marsvin Hedensted Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og planterater omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Kommunens samlede vurdering Trafikale, landskabelige og naturmæssige konsekvenser er beskrevet i miljøvurderingen og kommuneplantillægget, som skønnes at tage højde for, at omfartsvejen placeres og udformes således, at der så vidt muligt er taget hensyn til de landskabelige værdier og til natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag, i respekt for menneskets livsvilkår, og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Derfor godkendes projektet efter 20. De omhandlede diger spiller en vigtig rolle i landskabet og som kulturhistoriske markører i nærområdet til landsbyen Ørum. Det vurderes, at indikationen af, at der har været en funktion af digerne som afgrænsningen af Præstegårdens agerjord, ikke vil gå tabt med et gennembrud af digerne på hhv. 25 meter af diget mod nord og 50 meter af diget mod syd. Afskæring af den østlige forbindelse mellem digerne vil ikke få nogen væsentlig betydning for biodiversitet og artsspredning, da digerne her ikke går op til deciderede naturarealer, men haver og landsby. Artsmæssigt vurderes digerne heller ikke at have en større biologisk værdi. Gennembrydningen af de to diger, vurderes derfor ikke at forringe den biologiske værdi af digerne, væsentligt. Betingelserne i afgørelsen skal sikre, at de kulturhistoriske værdier så vidt muligt bevares, og at der kan ske en arkæologisk undersøgelse af digerne, således at deres karakter kan undersøges og beskrives. Derfor kan der gives dispensation til gennembrud af de to diger. 6

7 Klagevejledning m.v. Der kan klages over dispensationen efter museumsloven til Natur & Miljøklagenævnet af adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Klagefristen er fire uger efter datoen for offentliggørelse. Klagen skal således være i Natur- & Miljøklagenævnets klageportal og klager skal have godkendt og betalt gebyr eller bestilt en faktura i Klageportalen, senest den 3. december Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage over en afgørelse, skal anvende Klageportalen. Klageportalen tilgås via eller Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på Klageportalen, findes på og samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. På kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og -adresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 7

8 I øvrigt Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Tilladelsen fritager ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning. Hvis kommunens afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. Hvis du er i tvivl om noget i denne tilladelse, er du velkommen til at ringe hertil. Med venlig hilsen Lene Kofoed Biolog Kopi til: (med digital post) Jørgen B. Rothausen, Ørumvej 19, 8721 Daugård Kirsten Ude-Hansen, Gl. Vejlevej 23, 8721 Daugård Hans Henrik Enevoldsen, Højkildevej 25A, 8721 Daugård HM Grus ApS, Snaptunvej 11, 7130 Juelsminde Mogens Rønsholt, Påskegårdsalle 2A, 8721 Daugård Ørum Kirke, Birkehøjsvej 7, 8721 Daugård Haderslev Stift Uffe Kristiansen, Nørremarksvej 6, 8721 Daugård Niels Kristian Kristiansen, Nørremarksvej 4, 8721 Daugård Gitte Hvarre Balling, Nørrebrogade 4, 8722 Hedensted Ørum Minkfarm A/S, Ørumvej 86A, 8721 Daugård Steen Erik Højgaard, Sønderskovvej 5B, 8721 Daugård Carl Jørgen Rasmussen, Højkilevej 80, 8721 Daugård Danmarks Naturfredningsforening DN-Hedensted (dnhedensted-sagen@dn.dk; fritzner@mail.tele.dk) Naturstyrelsen Kulturstyrelsen Friluftsrådet Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening, Sydøstjylland DOF-Hedensted (hedensted@dof.dk) Horsens Museum Glud Museum Dansk Botanisk Forening 8