Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Transkript

1 Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011

2 NOTAT 21. januar 2011 J.nr Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen på afholdelseskategorier med bilag 2/nfr Indledning Der er den 5. november 2010 indgået en politisk aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har betydning for opgørelsen af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. Der er derfor udarbejdet denne reviderede udgave af vejledningen til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen på afholdelseskategorier. Det fremgår af aftalen om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der fremover gives høj refusion for forsørgelsesudgifterne ved deltagelse i tilbud om ordinær uddannelse og lav refusion for forsørgelsesudgifterne for alle øvrige vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Denne ændring har betydet, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk.1, er nyaffattet til, at tilbud om vejledning og opkvalificering herefter kan bestå af følgende: 1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og 2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejledningsog afklaringsforløb. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i 40 indsat en ny bestemmelse som definerer ordinær uddannelse. Endelig har Arbejdsmarkedsstyrelsen den 19. januar 2011 udsendt en skrivelse om uddannelser, der kan gives som tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne skrivelse definerer hvilke uddannelser, der er ordinære uddannelser, og er bilag til denne vejledning. Skrivelsen kan hentes på under regler og satser. Opdelingen i ordinære uddannelsesforløb og øvrige forløb Ved registreringen af vejlednings- og opkvalificeringsforløb skal der for det enkelte forløb først tages stilling til, om der er tale om et ordinært uddannelsesforløb eller øvrige forløb. Det vil sige, at der skal tages stilling til, om forløbet opfylder kravene til, at der kan hjemtages den høje refusion for forsørgelsesudgifterne, jf. lov en aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk. 1. Hvis der er tale om kombinerede forløb som består delvis af ordinære uddannelse og delvis af øvrige forløb, skal forløbet registreres som to forløb således at den ordinære uddannelse kan opgøres særskilt (af hensyn til opgørelse af refusionen af forsørgelsesudgifterne). 2

3 Hvis der ikke er tale om ordinær uddannelse, skal dette registreres med afholdelseskategorien Øvrige forløb (kategori 6, jf. tabellen nedenfor). Hvis der er tale om ordinære uddannelsesforløb skal der registreres efter nedenstående opdeling. Registrering af ordinære uddannelsesforløb Der er følgende 5 afholdelseskategorier til registrering af ordinære uddannelsesforløb: Almen voksenuddannelse Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) Erhvervsuddannelser SOSU uddannelser Korte, mellem og lange videregående uddannelser Formålet med de 5 kategorier er at få viden om hvilke uddannelsesforløb, der bliver brugt i den aktive beskæftigelsesindsats. I forhold til opgørelsen af refusion af forsørgelsesudgiften kan der hjemtages høj refusion ved uddannelser, der ligger indenfor alle 5 kategorier. Da AMU og SOSU uddannelser traditionelt er meget anvendt i beskæftigelsesindsatsen, er der særlige kategorier for disse to områder. Hvilke konkrete uddannelser, der er omfattet af de enkelte afholdelseskategorier, kan for de fleste uddannelsers vedkommende ses på Undervisningsministeriets Uddannelses Guide ( Her findes nedenstående diagram hvor der kan klikkes på de enkelte uddannelsesgrupper og derigennem få information om hvilke uddannelser der f.eks. ligger under AMU. Figur 1: Oversigt over uddannelsessystemet i Danmark Kilde: Undervisningsministeriet ( 3

4 Samlet oversigt over afholdelseskategorierne I tabel 1 nedenfor er vist en samlet oversigt over afholdelseskategorierne. Tabel 1. Afholdelseskategorier for vejlednings- og opkvalificeringsforløb Afholdelseskategori Indhold 1. Almen Forberedende voksenuddannelser, almen voksenuddannelse voksenuddannelse, HF, studenterkurser m.v. 2. AMU Arbejdsmarkedsuddannelserne 3. EUD Erhvervsuddannelser 4. SOSU Grundlæggende sociale og sundhedsuddannelser uddannelser 5. Korte, mellem og Korte videregående uddannelser (KVU) fx lange videregående erhvervsakademiuddannelser. Mellemlange videregående uddannelser uddannelser (MVU) fx universitets- og professionsbacheloruddannelser. Lange videregående uddannelser (LVU) fx kandidatuddannelser. 6. Øvrige forløb Alle øvrige forløb placeres i denne kategori. 4

5 Bilag Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr januar 2011 Skrivelse om uddannelser der kan gives som tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 1. Tilbud om vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På baggrund af den politiske aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker, er der pr. 1. januar 2011 som tidligere udmeldt gennemført nogle ændringer af reglerne for statens refusion af kommunernes udgifter til aktivering og til forsørgelse af ledige. Ifølge aftalen skal der kunne gives høj refusion af forsørgelsesudgifterne ved deltagelse i virksomhedsrettede tilbud og i tilbud om ordinære uddannelser. Ved tilbud om ordinære uddannelser forstås tilbud om uddannelsesforløb, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, bortset fra visse forberedende uddannelsesforløb. Der gives lav refusion under deltagelse i øvrige former for tilbud, og når der ikke deltages i tilbud. På baggrund heraf er der - som tidligere udmeldt - pr. 1. januar 2011 sket en nyaffattelse af 32, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringerne har ikke betydning for, hvilke typer af tilbud som kan tilbydes de ledige under redskabet vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ifølge nyaffattelsen af lovens 32, stk. 1, kan tilbud om vejledning og opkvalificering bestå af følgende: 1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og 2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. 32, stk. 1, nr. 1, erstatter således den tidligere formulering i 32, stk. 1, nr. 3, om at der kan gives tilbud om ordinære uddannelsesforløb. Ifølge lovens 32, stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af 32, stk. 1, nr. 1. Ministeren kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Bestemmelsen er udmøntet i 40 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indholdet heraf er nærmere beskrevet i nedenstående. 5

6 2. Tilbud om kurser og uddannelser, der hører under 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Uddannelser med hjemmel i lov, der udbydes generelt og er rettet mod arbejdsmarkedet. Som nævnt er udgangspunktet, for, at der kan gives tilbud efter lovens 32, stk. 1, nr. 1, at det skal være uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som er direkte rettet mod arbejdsmarkedet, bortset fra visse forberedende uddannelser. Uddannelsesforløb, der er tilpasset borgere med særlige behov eller vanskeligheder, er ikke rettet generelt mod alle borgere, hvorfor de ikke falder ind under 32, stk. 1, nr. 1. Hvis disse gives som tilbud, skal det ske efter 32, stk. 1, nr. 2. Som eksempler kan nævnes forløb på produktionsskoler, idet disse retter sig snævert til personer, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Af andre eksempler kan nævnes egu (erhvervsgrundgrunduddannelsen) eller USB (ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov) eller TAMU-undervisning. At uddannelserne skal være umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet betyder, at de skal give kompetencer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. De skal have et indhold, som arbejdsgivere vil kunne gøre brug af på virksomheder. Det er udmøntet i den nye 40 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilke uddannelser det handler om. Nedenfor er dette nærmere beskrevet Uddannelser efter takstkatalogerne jf. lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilhørende bekendtgørelser. Det fremgår af 40 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at udgangspunktet er de uddannelser, som kommunen skal betale for, jf. lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (LBK nr. 606 af 14. juni 2007) og de med hjemmel i denne lov udfærdigede bekendtgørelser. Det drejer sig om uddannelser under Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Kulturministeriet, som har udstedt følgende bekendtgørelser: Undervisningsministeriets bekendtgørelse om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (bekendtgørelse nr. 687 af 02/07/2009) Videnskabsministeriets bekendtgørelse om betaling for universitetsuddannelse i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (bekendtgørelse nr. 768 af 03/07/2009) Kulturministeriets bekendtgørelse om betaling for visse uddannelsesaktiviteter på Kulturministeriets område i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (bekendtgørelse nr. 871 af 08/09/2009). Det fremgår af disse bekendtgørelser, at uddannelser, som kommunerne skal betale for, findes i takstkataloger under de pågældende ministerier. Disse kan findes på ministeriernes hjemmesider: Undervisningsministeriet: Kulturministeriet: Videnskabsministeriet: 6

7 Det er som nævnt ikke tilstrækkeligt, at en uddannelse er omfattet af et af takstkatalogerne, for at den kan høre under 32, skt. 1, nr. 1. Uddannelsen skal også udbydes generelt og umiddelbart være rettet mod arbejdsmarkedet. Som eksempel kan nævnes AMU-uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. I det omfang, et uddannelsesforløb er en blanding af arbejdsmarkedsuddannelser omfattet af takstkataloget og af anden form for uddannelsestilbud, er det kun den del af forløbet, som er omfattet af takstkataloget, der kan gives som tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1. Dog kan den øvrige del af tilbuddet gives efter 32, stk. 1, nr. 1, hvis det er omfattet af den type uddannelse, som fremgår af pkt eller 2.2. nedenfor Øvrige uddannelser med hjemmel i lov, der udbydes generelt og er direkte rettet mod arbejdsmarkedet. Af 40 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår endvidere, at også tilbud om visse øvrige uddannelser er omfattet af 32, stk. 1, nr. 1, uanset om de er omfattet af takst-katalogerne, i det omfang de udbydes generelt og har hjemmel i lov. Det drejer sig om uddannelser efter følgende love: 1) Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 2) Lov om Danmarks Biblioteksskole 3) Lov om universiteter Også for disse uddannelser er det en forudsætning, at de udbydes generelt og er direkte rettet mod arbejdsmarkedet Uddannelser med hjemmel i lov, der udbydes generelt og ikke er rettet mod arbejdsmarkedet, dvs. forberedende uddannelser. Betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet for at være omfattet af lovens 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder ikke for visse uddannelser, der er omfattet af Undervisningsministeriets takstkatalog. Det drejer sig om en række uddannelser, som forbereder personer i målgruppen på videre uddannelse. Det fremgår for det første af bekendtgørelsens 40, at uddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er omfattet af lovens 32, stk. 1, nr. 1. Herudover fremgår det, at forberedende uddannelser, der hører under følgende love, tillige er omfattet af lovens 32, stk. 1, nr. 1: 1) Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) 2) Lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) 3) Lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) 4) Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. 5) Lov om almen voksenuddannelse, 6) Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse 7) Lov om forberedende voksenundervisning (FVU), bortset fra ordblindeundervisning. 8) Lov om åben uddannelse. 7

8 For så vidt angår nr. 7 kan nævnes, at ordblindeundervisning ikke er omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Ordblindeundervisning vil derfor ikke kunne gives som tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1. Udgifterne til denne undervisning dækkes af staten. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 18. januar 2011 Anne Marie Møller-Larsen Fung. kontorchef 8