Uddannelse til ledige virker

Transkript

1 Mela Kontakt: Mette Langager - [email protected] - Tlf: Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og videreuddannelse. Det viser en ny FTF-undersøgelse. Næsten 50 pct. er i beskæftigelse et halvt år efter opkvalificeringsforløbet. For nogle uddannelsesretninger er beskæftigelseseffekten meget højere. _ Jobcentrene anvender i stor udstrækning vejledning og opkvalificering i indsatsen for at bringe ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Vejledning og opkvalificering er et meget omdiskuteret redskab og kaldes ofte nytteløs. Mange undersøgelser har vist, at beskæftigelseseffekten af vejledning og opkvalificering er lille. De dårlige resultater af vejledning og opkvalificering har skabt en generel forståelse af, at det ikke nytter at give ledige en efter- eller videreuddannelse. Men kun en lille andel af de ledige modtager en ordinær efter- og videreuddannelse under et vejlednings- opkvalificeringsforløb. Det drejer sig om 16 pct. i Men ingen har undersøgt beskæftigelseseffekterne af ordinær efter- og videreuddannelse til forsikrede ledige. Det har FTF. FTF har undersøgt beskæftigelseseffekten for forsikrede ledige, som under deres vejledningsog opkvalificeringsforløb har modtaget en ordinær efter- og videreuddannelse. FTF har set på hvilke uddannelser de ledige modtager, på hvilke niveau og hvilken faglig retning uddannelsen har. Om undersøgelsen Undersøgelsen omfatter forsikrede ledige, der har deltaget i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb i af de ledige har modtaget en ordinær efter- og videreuddannelse under opkvalificeringsforløbet. De øvrige ledige har deltaget i et kursus, der afholdes af jobcenteret eller en privat kursusudbyder. Undersøgelsen viser beskæftigelseseffekten et ½ år efter seneste afsluttede vejnings- og opkvalificeringsforløb for de to grupper af forsikrede ledige i 2011 og for forskellige typer af ordinær efter- og videreuddannelse. Notat Side 1

2 Et forløb regnes for afsluttet, når der ikke er påbegyndt et nyt vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter 4 uger. Hvis den ledige efterfølgende kommer i beskæftigelse, uddannelse eller er selvforsørgende regnes det som en positiv effekt af forløbet - samlet kaldet beskæftigelseseffekt. Det er samme metode, som Arbejdsmarkedsstyrelsen anvender. Oplysningerne stammer fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, og Danmarks Statistiks uddannelses- og kursistregistre. Beskæftigelseseffekt af ordinær efter- og videreuddannelse Vejledning og opkvalificering er det mest anvendte redskab i beskæftigelsesindsatsen til at bringe ledige tilbage til beskæftigelse. Omkring halvdelen af de aktiverede i 2011 deltog i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Samtidig er vejledning og opkvalificering udskældt og aktiveringen ofte kaldt nytteløs, da mange ledige har deltaget i kurser uden erhvervsrettet eller fagligt sigtet. Men man glemmer ofte, at nogle ledige faktisk opnår en ordinær efter- og videreuddannelse i deres vejledning og opkvalificeringsforløb. Kendskabet til indholdet og effekten af et ordinært vejlednings- og opkvalificeringstilbud er imidlertid meget ringe og ingen ved rigtigt, hvad de ledige modtager af opkvalificering. Det har FTF undersøgt ved at knytte uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistik til de ledige, der har modtaget et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Undersøgelsen viser, at hver sjette forsikrede ledige, der deltager i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 2011, får en ordinær efter- og videreuddannelse. De øvrige modtager et kursus som udbydes af jobcenteret eller en privat kursusudbyder. Det drejer sig om ca. 85 pct. i Det er kurser, som typisk ikke har et erhvervsrettet eller fagligt sigte. Der findes ingen samlede opgørelser af, hvilke kurser denne gruppe af ledige modtager. FTF s undersøgelse viser, at forsikrede ledige, der har modtaget en ordinær efter- eller videreuddannelse som led i et vejlednings-og opkvalificeringsforløb, i højere grad kommer i beskæftigelse end forsikrede ledige, der ikke har modtaget en ordinær efter- og videre uddannelse. Blandt forsikrede ledige, der har modtaget en ordinær uddannelse, er 47 pct. i beskæftigelse 26 uger efter, at opkvalificeringsforløbet er afsluttet. For gruppen af forsikrede ledige, der ikke har modtaget en ordinær uddannelse, er kun andelen 39 pct. Notat Side 2

3 Begge grupper har haft samme tilknytning til arbejdsmarkedet et halvt år forud for vejledningen og opkvalificeringen starter og må derfor formodes at være lige stærke. Beskæftigelsesandelen for forsikrede ledige, der har modtaget en ordinær uddannelse, er dermed forbedret med 13 pct.enheder set i forhold til beskæftigelsesandelen før opkvalificeringsforløbet. For ledige i opkvalificeringsforløb uden ordinær uddannelse er beskæftigelsen kun forbedret med 5 pct.enheder. (forskellen mellem blå og grøn søjle). Uddannelse til ledige virker Andel forsikrede ledige i beskæftigelse et halvt år efter seneste afsluttet vejlednings- og opkvalificeringsforløb i Pct Modtaget ordinær uddannelse Beskæfigelse efter forløb Ikke modtaget ordinær uddannelse Beskæfigelse før forløb Note: Som beskæftigelse regnes udover beskæftigelse også selvforsørgelse, ferieledighed fra beskæftigelse og SU-godkendte uddannelser. Kilde: FTF beregninger på baggrund af registeroplysninger i Danmarks Statistiks uddannelses- og kursistregister samt DREAMregisteret. Det er kun en lille andel af de forsikrede ledige, der modtager en ordinær efter- og videreuddannelse under et vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Det drejer sig om 16 pct. eller ca forsikrede ledige, der afsluttede et opkvalificeringsforløb i De øvrige ledige modtager en anden form for opkvalificering, som udbydes af jobcenteret eller en privat kursusudbyder. Arbejdsmarkedsstyrelsen har opgjort, at der i 2011 blev anvendt 6,2 mia. kr. til vejledning og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen. Men kun 1,2 mia. kr. går til ordinær efter- og videreuddannelse. Set i lyset af de bedre beskæftigelseseffekter af ordinær efter- og videreuddannelse vil det være hensigtsmæssigt, at man i den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen fokuserer Notat Side 3

4 mere på ordinær uddannelse, så midlerne anvendes på den type af opkvalificering, som giver de bedste beskæftigelseseffekter. Har nogle uddannelser bedre effekt end andre? Uddannelsens niveau og uddannelsens faglige retning, som de forsikrede ledige modtager under opkvalificeringsforløbet, har stor betydning for den efterfølgende beskæftigelseseffekt. Uddannelsens niveau Blandt de forsikrede ledige, som har deltaget i en ordinær efter- og videreuddannelser under opkvalificeringsforløbet, har langt den største gruppe - over 60 pct. modtaget en arbejdsmarkedsuddannelse, de såkaldte AMU-uddannelser, som er opkvalificering til især ufaglærte og faglærte. Derefter følger de erhvervsfaglige uddannelser, som 14 pct. af de ledige har modtaget under opkvalificeringsforløbet. Opkvalificering på erhvervsfagligt niveau kan være deltagelse i et fag eller hele uddannelsen. Godt 11 pct. har modtaget undervisning på grundskoleniveau fx 10. klasse, ordblindekursus eller dansk for udlændinge. Det er kun i begrænset omfang, at de ledige modtager uddannelse på videregående niveau. Det drejer sig om 10 pct., der har deltaget i uddannelser på korte, mellemlange eller lange videregående niveau. Uddannelse på videregående niveau kan være deltagelse i et fag eller hele uddannelsen. Det kan også dreje sig om deltagelse på diplom, HD eller masteruddannelse. Beskæftigelseseffekten er mindst for uddannelsesforløb på grundskoleniveau, hvor 33 pct. efter et halvt år er i beskæftigelse. Dernæst følger opkvalificering på arbejdsmarkedsuddannelser og korte videregående uddannelser, hvor 45 pct. kommer i beskæftigelse. Beskæftigelseseffekten afhænger dog af retningen på arbejdsmarkedsuddannelser, jf. senere. Omkring 55 pct. kommer i beskæftigelse efter en uddannelse på gymnasie- eller erhvervsfagligt niveau. Notat Side 4

5 Fleste får er AMU kursus Niveau for ordinære efter- og videreuddannelse som forsikrede ledige har modtaget under seneste afsluttet vejlednings- opkvalificeringsforløb i Antal Andel Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser I alt Kilde: FTF-beregninger på baggrund af registeroplysninger i Danmarks Statistiks uddannelses- og kursistregister samt DREAM-registeret. Den største beskæftigelseseffekt findes blandt ledige, der har modtaget en opkvalificering, der ligger på niveau med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Her er mellem 60 pct. og 70 pct. i beskæftigelse efter, at opkvalificeringsforløbet er gennemført. Der er forskel på de lediges arbejdsmarkedstilknytning før opkvalificeringsforløbet. Når man inddrager det aspekt i vurderingen af opkvalificeringseffekten, har ledige, der har modtaget uddannelse på mellemlang videregående niveau eller faglært niveau, i størst omfang forbedret arbejdsmarkedstilknytningen som følge af opkvalificeringen. Det drejer sig om en forbedring på 25 pct. enheder (forskellen mellem blå og grøn søjle). Debatten om indholdet i den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen handler bl.a. om, hvilke ledige, der fremadrettet skal modtage opkvalificering. Mange er af den opfattelse, at opkvalificeringen især skal målrettes de ledige med ingen eller kort uddannelse. FTFundersøgelsen viser, at også opkvalificering på videregående niveau bringer ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Det viser, at det ikke er hensigtsmæssigt, at udelukke nogle grupper af ledige fra opkvalificering. Det må være en individuel vurdering af den lediges behov, der ligger til grund for valg af indsats, der bedst bringer den ledige tilbage til arbejdsmarkedet fremfor at prædefinere indsatser til forskellige målgrupper. Notat Side 5

6 Størst jobeffekt af uddannelser på mellemlangt og langt videregående niveau Andel forsikrede ledige i beskæftigelse et halvt år efter senest afsluttet vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 2011 fordelt på uddannelsens niveau Lange videregående Mellemlange videregående Korte videregående Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsfaglige Gymnasiale Grundskole Beskæftigelse før forløb Beskæftigelse efter forløb Kilde: FTF-beregninger på baggrund af registeroplysninger i Danmarks Statistiks uddannelsesog kursistregister samt DREAM-registeret. Note: Som beskæftigelse regnes udover beskæftigelse også selvforsørgelse, ferieledighed fra beskæftigelse og SU-godkendte uddannelser. Uddannelsens niveau måles ud fra seneste uddannelse i opkvalificeringsforløbet. Uddannelsens faglige retning Den faglige retning på uddannelsen har stor betydning for den efterfølgende beskæftigelseseffekt. De forsikrede ledige modtager opkvalificering inden for mange forskellige uddannelsesretninger. Mest udbredt er efter- og videreuddannelse inden for samfund/kontor/handel og industri/håndværkstekniske område, hvor ca. 40 pct. af de forsikrede ledige har fået en opkvalificering. Dernæst følger uddannelse inden for transportområdet og ikke-erhvervsrettede uddannelser (grundskole og gymnasielle uddannelser) som hhv. 15 pct. og 13 pct. af de ledige har modtaget. Uddannelser inden for sundhed, jordbrug/fiskeri/levnedsmiddel, service og pædagogik er mindre udbredt. Mellem 4-7 pct. af de ledige har deltaget i disse typer af uddannelser. Dertil kommer individuel kompetenceafklaring, som er et AMU-kursus. Det har 7 pct. af de ledige modtaget. Notat Side 6

7 Opkvalificering inden for industri og håndværk er udbredt Uddannelsesretning for ordinær efter- og videreuddannelse som forsikrede ledige har modtaget under seneste afsluttet vejlednings- og opkvalificeringsforløb i 2011 Antal Andel Industri- og håndværksteknisk Samfund, kontor, handel Transport, kommunikationsteknisk Ikke erhvervsrettede uddannelser Sundhed Individuel kompetenceafklaring (AMU) Service Jordbrug, fiskeri levnedsmiddel Pædagogisk Humanistisk, religiøs, æstetisk Naturvidenskabelig 48 0 I alt Kilde: FTF-beregninger på baggrund af regiseroplysninger i Danmarks Statistiks uddannelses- og kursistregistre samt DREAM-registeret Undersøgelsen viser, at blandt de fire mest anvendte uddannelsesretninger i opkvalificeringsindsatsen, har uddannelser rettet mod transport og industri/håndværk gode beskæftigelseseffekter. Inden for uddannelser rettet mod industri, håndværk og transport kommer ca. 57 pct. af de ledige efterfølgende i beskæftigelse. Derimod opnår ledige, der har deltaget i den udbredte uddannelsesretning vedr. samfund, handel og kontor i mindre grad beskæftigelse, idet 39 pct. er i beskæftigelse et halvt år efter. Samme lave beskæftigelseseffekt ses blandt ledige, der har deltaget i ikke erhvervsrettede uddannelser. Det drejer sig primært om uddannelse på grundskoleniveau. Her kommer 36 pct. efterfølgende i beskæftigelse. Der er også forholdsvis lave beskæftigelseseffekter af individuel kompetenceafklaring, som er en generel afklaring af den lediges kompetencer. Her kommer 40 pct. efterfølgende i beskæftigelse. Undersøgelsen viser derfor, at opkvalificering, der ikke er erhvervsrettet, dvs. opkvalificering på grundskoleniveau og kompetenceafklaring, ikke i sig selv fører til beskæftigelse. Det indikerer, at grundlæggende kompetenceopbygning og afklaring bør kombineres med en mere erhvervsrettet opkvalificering. Der er høj beskæftigelseseffekt af uddannelser inden for naturvidenskab, hvor 58 pct. efterfølgende kommer i beskæftigelse. Det er dog kun ganske få ledige, som har modtaget opkvalificering inden for naturvidenskab. Notat Side 7

8 Gode beskæftigelseseffekter af uddannelse indenfor industri, håndværk og sundhed Andel forsikrede ledige i beskæftigelse et halvt år efter senest afsluttet vejlednings og opkvalificeringsforløb i 2011 fordelt på uddannelsens retning Naturvidenskabelig Industri- og håndværksteknisk Transport- og kommunikationsteknisk Sundhed Pædagogisk Jordbrug, fiskeri levnedsmiddel Humanistisk, religiøs, æstetisk Individuel kompetenceafklaring Samfund, kontor, handel Service Ikke erhvervsrettede uddannelser Beskæftigelse før forløb Beskæftigelse efter forløb Kilde: FTF-beregninger på baggrund af regiseroplysninger i Danmarks Statistiks uddannelsesog kursistregistre samt DREAM-registeret Note: Som beskæftigelse regnes udover beskæftigelse også selvforsørgelse, ferieledighed fra beskæftigelse og SU-godkendte uddannelser. Uddannelsens retning måles ud fra seneste afsluttet forløb opkvalificeringsforløb i 2011 Andelene, der kommer i beskæftigelses efter at have modtaget opkvalificering inden for sundhed og pædagogik er gode, idet hhv. 53 og 48 pct. opnår beskæftigelse. Når man tager højde for at ledige, der modtager opkvalificering inden for sundheds- og pædagogområdet, har en relativ lav tilknytning til arbejdsmarkedet før opkvalificeringen, så er jobeffekten af begge uddannelser rigtig gode. Uddannelser, der rettet mod sundhedsområdet forbedrer beskæftigelsessituationen for de ledige med 28 pct.point. For pædagogik drejer det sig om 22 pct. (forskellen mellem blå og grøn søjle). Det er således uddannelser indenfor sundhed og pædagog, der i størst omfang forbedrer arbejdsmarkedstilknytningen blandt ledige, der modtager en ordinær efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen viser, at ikke alle typer af ordinære uddannelser er lige gode til at bringe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Det gælder også uddannelsesretninger, som anvendes meget i opkvalificeringen af de ledige. For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne er det vigtigt, at man i kommende reform af beskæftigelsesindsatsen gennem en dialog mellem a-kasse, jobcenter og den ledige målretter opkvalificering mod behovene på arbejdsmarkedet. Derved sikres den største effekt af opkvalificering. Notat Side 8